KØBENHAVNS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Medlemmer af studienævnet MØDEREFERAT 17. NOVEMBER 2015 Forum Møde i Studienævnet for de Farmaceutiske Videnskaber Møde afholdt: 17. november 2015 kl. 8.30-12.30 STUDIENÆVNET FOR Sted: Referent: Mødesal A Line F. Juul DE FARMACEUTISKE VIDENSKABER BLEGDAMSVEJ 3B Til stede: Studienævnets medlemmer og observatører: Uffe Kristiansen (UK) lærerrepræsentant fra ILF, Susan Weng Larsen (SWL) - formand og lærerrepræsentant fra IF, Tommy Nørskov Johansen (TNJ) lærerrepræsentant for ILF og studieleder for BA i Farmaci og KA i Farmaci og Farmaceutisk Videnskab, Lotte Stig Nørgaard (LSN) lærerrepræsentant fra IF, Janni Støvring Mortensen (JSM) studenterrepræsentant, Johanne Mølby Hansen (JMH) studenterrepræsentant, Jonas Sindal Blohm (JSB) studenterrepræsentant, John Nielsen (JN) observatør/studieleder for KA i Medicinal Chemistry, Anne Jäger (AJ) - observatør/formand for UU ved ILF, Stefan Stürup - observatør/ formand for UU ved IF, Marie Rubin Sander (MRS) stud. observatør Andre: Iben Nielsen (IN) - merit- og dispensationssagsbehandler i LOS, Line Flintholm Juul (LFJ) studienævnssekretær (LOS). 2200 KØBENHAVN N MOB 23649534 line.juul@sund.ku.dk REF: LFJ Ikke til stede: Harrie C. M. Boonen (HB) observatør/studieleder for KA i Pharmaceutical Sciences/ MPS, Malene Raahauge Boesen (MRB) - stud.
Dagsorden: SIDE 2 AF 13 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat af 8. oktober 2015 3. Opfølgning på sidste møde 4. Meddelelser a. Nyt fra bacheloruddannelsen i farmaci og kandidatuddannelserne i farmaci og farmaceutisk videnskab b. Nyt fra kandidatuddannelsen i Medicinal Chemistry c. Nyt fra kandidatuddannelsen i Pharmaceutical Sciences 5. Drøftelse af kursusevalueringer foråret 2015 og beslutning om opfølgning på evalueringerne 6. Drøftelse af studieledernes årlige sammenfattende evalueringsrapport 7. Pause 8. Drøftelse og godkendelse af forslag til ændringer til kursusbeskrivelser (iht. det store årshjul). 9. Drøftelse af status for ekstern censur 10. Drøftelse af udkast til høringsskrivelse til institutterne vedr. processen omkring udvikling af FARMA2020 kandidatuddannelserne 11. Revision af double degree MSc-samarbejdsaftale med VU, Amsterdam 12. Nyt fra Studienævnet til relevante parter (herunder: studerende, Uddannelsesråd, Undervisningsudvalg, institutter, studieservice-up2 eller studievejledningen). 13. Eventuelt 14. Behandling af dispensationssager (eftersendes)
Referat: SIDE 3 AF 13 Ad 1) Godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendt uden bemærkninger Ad 2) Godkendelse af referat af 8. oktober 2015 Referat godkendt med en enkelt bemærkning til opfølgning. Ad 3) Opfølgning på sidste møde Notat vedr. besparelser på ekstern censur og herunder behov for kvalitetssikrende tiltag: UK kommenterede, at der i det endelige notat bør påpeges, at der godt kan benyttes et eksternt censorkorps, herunder det eksisterende farmaceutiske censorkorps, blot fagligheden bevares. Det er fortsat vigtigt, at eksterne censorer bliver inddraget ved udarbejdelsen af eksamensopgaver samt rettevejledninger. Opfølgning: Notat fremsendes senest 1. december. Åbent Hus arrangement på institutterne som opfølgning på specialedagen: UK kommenterede, at Åbent Hus arrangementet ikke fungerede optimalt. JN foreslog, at man kunne løfte arrangementet ved at skabe en lounge stemning. LSN foreslog, at nedlægge Åbent Hus arrangementer og i stedet gøre mere ud af specialeorienteringen. SWL rundede af med at sige, at der skal gives feedback til institutterne om, at der er behov for at revurdere forventninger til åbent hus arrangementer. Eksamensplaner: Eksamensplanerne er offentliggjort for S16. Siden sidst har eksamenerne i organrelateret farmakologi og farmakognosi og naturstofkemi byttet tidspunkt, som opfølgning på kursusevalueringen. Studieordning: Håndtering af overgangsordningen for 2014-15 bachelorstudieordningen er i proces. Opfølgning LFJ indkalder til møde ang. overgangsordning. Innovationsdag: Ingen deltog. Ulf Madsen deltog i møde om Studiefremdriftsreformen med særligt fokus på debatten om forskningsår. UM meldte ved Uddannelsesrådsmødet i november, at mødet ikke var særlig udbytterigt. Ad 4) Meddelelser SWL har været til møde med ledelsen på SUND ang. KUs institutionsakkreditering. Arbejdet starter Foråret 2017 og formålet er at vurdere KUs kvalitetssikringssystem som skal sikre kvalitet og relevans i uddannelserne. I nær fremtid vil der blive afholdt panelbesøg med KU s ledelse og en efterfølgende udpegning af audit trails. JN kommenterede, at vores svageste led i forhold til at påvise, at det understøttende kvalitetssikringssystem er med til at højne kvaliteten i uddannelserne, er kursus/ undervisningsevaluering både fra de studerende- (lav
Ad 5) besvarelsesprocent) og de kursusansvarliges (manglende tilbagemeldinger) side. Økonomiske besparelser: Ole Thastrup, Flemming Madsen og Ulf Madsen orienterede om de forestående besparelser med baggrund i Finansloven på Uddannelsesrådsmødet i november 2015. Det foreligger fortsat usikkert, hvordan besparelsen skal iværksættes. Eksamen i Toxicology: Grundet fejl ved udlevering af eksamenssæt, vil der blive udbudt en ekstraordinær eksamen d. 27. januar 2016. Karakterfrister: Hvis karakterfristen ønskes flyttet mere end to uger, som er angivet i studieordningernes fællesdel, skal dette være formandskabet i hænde før eksamen, og formandskabet skal godkende forlængelsen. Desuden skal den kursusansvarlige orientere de studerende om ændring i karakterfristen over Absalon, og LFJ skal opdatere eksamensplanen. (SSS skal ikke skrive mails vedr. dette til de studerende). Opfølgning: LFJ orienterer SSS om praksis, og SWL orienterer de kursusansvarlige om denne praksis. Frafaldsstatistikker: SWL og TNJ skal drøfte frafaldsstatistikker på møde med Peter Holm fra SUL. Meddelelser fra studieledere udgår grundet tid. Drøftelser af kursusevalueringer foråret 2015 og beslutning om opfølgning på evalueringerne I kursusevalueringsskemaet skal den kursusansvarlige kategorisere deres kursus som et A (idekursus til inspiration for andre), B (stabilt kursus hvor det går godt, og der ageres på feedback) eller et C (indsatskursus hvor der er brug for at andre hjælper til i udviklingen). Kategorisering som A kursus kræver begrundelse SN drøftede hvilke punkter, der bør medtages i det notat, som skal offentliggøres. Det blev besluttet at have et særligt fokus på opfølgende tiltag. Farmaceutisk mikrobiologi: Selvom det blev angivet som et kategori A kursus, var SN af den holdning, at der er tale om C (indsatskursus) pga. problemer omkring eksamen, herunder høje dumpeprocenter, lave karakterer og kraftig kritik af kursus/eksamen på semestermødet (kritik af sammenhængen mellem undervisning og eksamen). SN s tilbagemelding i korte træk: 1) brugen af eksamenstermer bør kommunikeres ud til de studerende, 2) fordeling mellem del 1 og 2 bør overvejes, og del 2 skal vægtes højest. Ligeledes bør det tydeliggøres hvilke øvelser fra del 1, der genbruges i del 2. 3) omfanget af tekst til de enkelte eksamensspørgsmål og mængden af spørgsmål bør overvejes. Kursusteamet nævner flere positive forslag til forbedring i deres evaluering, blot bør disse bemærkninger kommunikeres ud til de studerende. SN er af den holdning, at der bør arbejdes med de nævnte forbedringspunkter, inden kurset bliver afviklet igen. SIDE 4 AF 13
Endelig skal der gives en tilbagemelding til censorformandsskabet: Opfølgning: SWL giver tilbagemelding til kursusteamet. Organrelateret farmakologi: AJ kommenterede, at der i det fremsendte materiale til SN mangler det brev, som omhandler deres ønsker om forbedring. TNJ fortalte, at organrelateret farmakologi bør anskues som et nyt kursus, da det har fået ny opdeling og eksamensform, hvilket kursusteamet imidlertid ikke har kommenteret på. Kurset er under pres fra andre kurser, undervisning og bachelorprojekt, hvilket foranlediger, at de studerende dukker ikke op til undervisningen. Dette problem arbejdes der på at løse vha. det skematekniske (eksamenerne i organrelateret farmakologi og farmakognosi og naturstofkemi har byttet plads). Herudover er der foretaget andre småjusteringer. SN angiver det som et C kursus (indsatskursus), og anså derfor den skematekniske indsat som havende en begrænset effekt. Samfundsfarmaci: kursus er selvangivet som et B kursus og er netop opdelt. Det er en fin evaluering og forslag til opfølgning, som SN tilslutter. SN forventer, at justeringerne implementeres. Farmakognosi og naturstofkemi: selvangivet som et A kursus (inspirationskursus), blot kan SN ikke se, hvad der tænkes på. (Kategori A kræver begrundelse). SN tilslutter sig kursusansvarliges forslag til opfølgning Almen farmakologi: Selvangivet som et kategori B -kursus. SN tilslutter sig kursusansvarliges selvangivelse og forslag til opfølgning. Opfølgningen er blevet implementeret og træder i kraft F16. SN var positive overfor denne tilbagemelding. Instrumentel og analytisk kemi: Selvangivet som et kategori B kursus. SN tilslutter sig kursusansvarliges selvangivelse, kommentarer til særligt fokuspunkt og forslag til opfølgning. I den generelle tilbagemelding besluttede SN at nævne udfordringen med Excell (Der er et behov for træning af de studerende i excell) og hvordan denne udfordring skal håndteres Studieophold på apotek: Selvangivet som et kategori A og B kursus. SN er meget positive overfor tilbagemeldingen og bemærkede, at den mundtlige eksamination er vel gennemtænkt. Ligeledes kan koordineringen og overgangen fra portefølje- til mundtlig eksamen (som evalueringsform af studieopholdet) ses som inspiration til andre. SN foreslår på baggrund af dette, at gøre kurset til et A kursus. LSN kommenterede, at placering af den mundtlige eksamination i august møder modstand hos de studerende, blot er der endnu ikke fundet en løsning. Placeringen af eksamenen kompliceres af, at studieopholdet slutter sent på semesteret, og at der er behov for mange eksaminatorer til de SIDE 5 AF 13
Ad 6) Ad 7) Ad 8) mundtlige eksamener, samt at de samme eksaminatorer benyttes til specialeeksamenerne. SN efterlyste et forslag til en løsningmodel, der fra kursusansvarliges synspunkt kunne afhjælpe de vigtigste udfordringer. Drug Regulatory Affairs from Drug Discovery to Approval and Marketing: Selvangivet som A. SN var enigt om, at der er tale om et B kursus, da studienævnet ikke kunne se begrundelsen for, at det skulle være et A kursus. (Dette kræver argumentation). SN tilslutter sig kursusansvarliges forslag til opfølgning. Opfølgning: LFJ tager kontakt til den kursusansvarlige (Christine E. Hallgreen) for at sikre, at alle justeringer i kursusbeskrivelsen er foretaget. Research project in pharmaceutics and Drug delivery: Selvangivet som A. SN var enigt om, at der er tale om et B kursus, da studienævnet ikke kunne se begrundelsen for, at det skulle være et A kursus. (Dette kræver argumentation). SN tilslutter sig kursusansvarliges forslag til opfølgning. Naturstofbaserede lægemidler - lægeplanter, indholdsstoffer og farmakologi: Intet modtaget. Pharmaceutical Analytical Chemistry: Intet modtaget. Intellectual Property Rights and Innovation in Pharmaceutical Sciences: Intet modtaget. Biopharmaceuticals: Chemical design and modification of biomacromolecules: SN tilslutter sig de tiltag til ændringer, der er i proces (omkring øvelsesdel). Advances in Medicinal Chemistry Research: Selvangivet som et B kursus. SN tilslutter sig de tiltag til ændringer, der er i proces. Opfølgning: SWL fremsender tilbagemelding fra SN til alle de relevante kursusansvarlige. Drøftelse af studieledernes årlige sammenfattende evalueringsrapport TNJ fortalte, at det er den enkelte studieleder, som skal udarbejde en delrapport, men at han i år har lavet et udkast på vegne af alle studielederne. Det nye i år er, at der er en skabelon. Opfølgning: SN og undervisningsudvalgene ønsker at igangsætte et projekt, som skal sikre, at nævnet modtaget evalueringsrapporter fra alle udvalgte kurser. Sideløbende er SN i dialog med SUL mhp. forbedring af de kursusansvarliges tilbagemeldingsskema.. SWL udarbejder et udkast til den tekst der skal udsendes til de kursusansvarlige ved tilbagemeldingerne. TNJ foreslog, at institutterne videregiver robuste deadlines overfor de kursusansvarlige. Institutterne er også velkommen til at rykke de kursusansvarlige for svar. Pause Drøftelse og godkendelse af forslag til ændringer til kursusbeskrivelser SIDE 6 AF 13
SN drøftede de fremsendte kursusbeskrivelser for 2. og 3. år af 2015 studieordningen for farmaci. Ved drøftelsen blev der blandt andet skelet til den tilbagemelding til de kursusansvarlige, som Bente Steffansen sidste år udsendte. Derudover blev der lagt vægt på course allignment, hvilket vil sige fagligt indhold, koordination/sammenhæng med andre kurser, samt sammenhæng mellem læringsmål, studieaktiviteter, undervisningsformer og evaluering herunder overvejelser vedr. valg af studieaktiviteter, der fremmer de studerendes læring og udbytte af undervisningen. Formålet med drøftelserne var, at indsamle kommentarer til den videre proces med kursusbeskrivelserne. Følgende er de kommentarer og tilbagemeldinger, som SN fremførte i deres gennemgang af kursusbeskrivelserne: Farmaceutisk fysisk kemi II kinetik og transportfænomener: Teksten under feltet kursusindhold beskriver overgangen mellem kurser fra tidligere studieordning til nuværende, hvilket ikke er nødvendigt. Kursusindholdet er meget detaljeret/specifikt beskrevet, hvilket kan være uhensigtsmæssigt i forbindelse med en eksamenssituation. Det blev imidlertid konkluderet, at en detaljeret beskrivelse kan være hensigtsmæssig i en indkøringsfase af kurset, og det kan være, at det sidenhed skal opblødes, hvilket er et hensyn, som bør komme fra kursusteamet selv. Overordnet var studienævnet positive overfor kursusbeskrivelsen. Videnskabsteori og samfundsfarmaci: Generelt var nævnet positive overfor kursusbeskrivelsen. Overordnet set efterspurgte nævnet en beskrivelse af brugen af undervisning i statistik. Kursusteamet blev således opfordret til at foretage en opfølgning vedr. undervisningen i statistik. Bl.a. en koordinering med de to andre relaterede kurser og en angivelse i kursusbeskrivelsen af, hvilken statistikundervisning der gøres brug af, og fra hvilke kurser der arbejdes videre med stoffet. Studienævnet anbefalede desuden, at de angivne formelle krav bliver slettet, og i stedet bliver koordineret og implementeret andre steder i selve kursusbeskrivelsen. Endelig blev det anbefalet, at fokus på, at de studerende bliver bedømt på deres evne til at formulere sig i et videnskabeligt sprog, bliver tilføjet som læringsmål. Studienævnet bakkede endvidere op om Undervisningsudvalgets tilbagemelding til kursusbeskrivelsen, som fremgår af det følgende: Flere gange under færdigheder og andre steder nævnes IT-redskaber (eksempelvis Pubmed) og internetbaserede databaser. Det bør nok være mere generelt, så der i stedet står litteratur-databaser. I sin nuværende form er det lidt uklart, hvad der præcis menes. Under indhold står "forskningstraditioner og undersøgelser indenfor det SIDE 7 AF 13
farmaceutiske område", det bør nok være det samfundsfarmaceutiske område. Dette går igen flere gange, så det bør overvejes, hvornår det er det samfundsfarmaceutiske område, og hvornår det er det farmaceutiske område. På samme vis skal brugen af samfundsvidenskab og videnskab være konsistent. Eksamen 1 er en gruppeeksamen, hvor de er 6-7 studerende sammen. Der bør nok stå noget om, at de studerende skal bidrage ligeligt til opgaverne, da det kan være svært med så store grupper. Basal farmakologi: Generelt var nævnet positive overfor kursusbeskrivelsen. Overordnet set efterspurgte nævnet en mere detaljeret beskrivelse af undervisningsformen. En beskrivelse der reflekterer, hvordan de studerende skal arbejde med det faglige stof og sammenhængen mellem studieaktiviteterne og eksamen. Der blev udtrykt en bekymring for, om de studerende bliver trænet tilstrækkeligt i hovedområderne. Det blev udtalt, at der er mange forelæsninger og efterspurgt en betragtning af, om indholdet i forelæsningerne svarer til/ er forholdsmæssige i forhold til det indhold der vægtes i eksamenen. Baggrunden for dette hensyn skyldes høje dumpeprocent på tilsvarende kursus på 2014 - studieordningen. SN drøftede ligeledes brugen af softwareprogrammet simp. Generelt set er der behov for at koordinere brugen af softwareprogrammer på tværs af kurser således, at de studerende ikke skal lære forskellige programmer på flere kurser. Studienævnet anbefalede, at de kursusansvarlige ikke nævner det specifikke software program, som benyttes i kurset, i selve kursusbeskrivelsen således, at der er et råderum for den kursusansvarlige og mulighed for at koordinere med andre kursusteams. Endelig blev det anbefalet, at teksten under bemærkninger (vedr. dyreetiske principper og sikkerhed) bliver integreret i målbeskrivelsen under viden. Tilbagemeldingen fra studienævnet vedr. Biopharmaceuticals bioorganisk kemi: Går på, det bør undersøges, om alle punkter i målbeskrivelsen er med i kriterier for bedømmelse. Desuden bør den grundlæggende begrebslære fjernes, da denne viden allerede er sket på første år. Endelig var det studienævnets holdning, at eksamensbeskrivelsen er meget kompleks og med fordel kan minimeres i antal (fra tre eksamensdele til to). Opfølgning: Tilbagemeldingen bør drøftes på møde. Organfarmakologi: Overordnet set efterspurgte nævnet en tydeliggørelse af, hvordan course alignment er tænkt. Derudover var nævnet af den holdning, at den in vivo øvelse, som er nævnt under bemærkningsfeltet I kursusbeskrivelsen, bør være en del af målbeskrivelsen. Nævnet efterspurgte endvidere en mere detaljeret beskrivelse af SIDE 8 AF 13
undervisningsformen. En beskrivelse der reflekterer, hvordan de studerende skal arbejde med det faglige stof og sammenhængen mellem undervisningen og eksamen. Finder der eksempelvis en interaktion sted mhp. at skabe en forståelse for, hvordan de studerende skal behandle stoffet? Det blev udtalt, at der er mange forelæsninger, og der blev efterspurgt en betragtning af, om indholdet i forelæsningerne svarer til det indhold, der vægtes ved eksamenen.. Farmaci I: Indeholder en meget lang målbeskrivelse, og der er nogle gentagelser, som bør efterses. Overordnet set efterspurgte nævnet en mere detaljeret beskrivelse af undervisningsformen: En beskrivelse der reflekterer, hvordan de studerende arbejder med det faglige stof og bliver trænet til eksamen. Desuden bør det i undervisningsmaterialet tydeliggøres, hvilke emner artikler dækker og hvad der forventes at de studerende læser. SN var positive over overlap til farmaci II men stillede spørgsmål ved de fastlåste rammer omkring eksamen, hvilket TNJ ønskede blev adresseret direkte med den kursusansvarlige. Samfundsfarmaci metode og formidling: generelt var nævnet positive overfor kursusbeskrivelsen. Overordnet set efterspurgte nævnet en beskrivelse af brugen af undervisning i statistik. Kursusteamet blev således opfordret til at foretage en opfølgning vedr. undervisningen i statistik. Bl.a. en koordinering med de to andre relaterede kurser og en angivelse i kursusbeskrivelsen af, hvilken statistikundervisning der gøres brug af, og fra hvilke kurser der arbejdes videre med stoffet. SN drøftede ligeledes brugen af statistikprogrammet sas. Generelt set er der behov for at koordinere brugen af softwareprogrammer på tværs af kurser således, at de studerende ikke skal lære forskellige programmer på flere kurser. Endelig drøftede nævnet længden af eksamenen. Der var en generel holdning til, at eksamenen er godt tænkt men, at det kan være utroligt svært at planlægge en sekstimers eksamen hensigtsmæssigt. Samtidigt er de dyre at afvikle. På denne baggrund ønskede nævnet en dialog med den kursusansvarlige om eksamensafviklingen. Opfølgning: TNJ og/eller SS drøfter eksamensafviklingen og angivelsen af formelle krav til eksamen med den kursusansvarlige. Farmaceutisk analytisk kemi: Generelt var nævnet positive overfor kursusbeskrivelsen. Hensynet til ekstern censur bør implementeres. Tilbagemeldingen fra studienævnet vedr. Lægemidler fra naturen går på, at emnet farmakognosi i højere grad bør reflekteres i kursusbeskrivelsens indhold og målbeskrivelse. Desuden er det ønskeligt i højere grad at koordinere med kurset i farmaceutisk analytisk kemi. Endelig blev beskrivelsen af eksamen drøftet SIDE 9 AF 13
(eksamenen fra 2014-ordningen er videreført), og det var studienævnets holdning, at en forsimpling af eksamen og et bortfald af indstillingsgrundlaget vil være at foretrække. Opfølgning: Tilbagemeldingen bør drøftes på møde. Systemfarmakologi: SN kommenterede, at kurset indeholder mange forelæsninger, og at det er svært at læse, hvordan de studerende skal arbejde med deres stof. Da det er et blokkursus, efterspurgte SN en analyse af hvordan, kursusteamet vil tilpasse kurset til blokstruktur. Farmaci II: Overordnet set efterspurgte nævnet en mere detaljeret beskrivelse af undervisningsformen. En beskrivelse der reflekterer, hvordan de studerende arbejder med det faglige stof og sammenhængen mellem kursusaktiviteter og eksamen. Da det er et blokkursus, efterspurgte SN en analyse af, hvordan kursusteamet vil tilpasse kurset til blokstruktur. Farmakoterapi: Overordnet set efterspurgte nævnet en mere detaljeret beskrivelse af undervisningsformen. En beskrivelse der reflekterer, hvordan de studerende arbejder med det faglige stof og bliver trænet til eksamen. Herunder efterspurgte SN detaljer i undervisningsformer om brug af e- learning. Endelig bør det at kunne give kritisk og konstruktiv feedback til medstuderendes arbejde blive sat ind som en kompetence i målbeskrivelsen. Opfølgning: TNJ, SWL og LFJ går i dialog med de kursusansvarlige mhp. en tilretning af kursusbeskrivelserne inden endelig godkendelse i januar/februar 2016. SIDE 10 AF 13 Formelle generelle kommentarer til kursusbeskrivelserne: Kursusbeskrivelserne skal rettes igennem ift. brugen af romertal og arabertal: romertal skal benyttes igennem alle beskrivelser. Det skal desuden drøftes, hvorvidt der skal være formelle krav til kurserne. TNJ kommenterede, at det ikke er hensigtsmæssigt med indstillingsgrundlag på eksamener på 2. og 3. år, men at det er ok på 1. år. TNJ bemærkede, at samme undervisningsmateriale går igen i flere kurser. SN drøftede hensigtsmæssigheden af dette og konkluderede, at der mangler argumentation for valg af lærebøger. I de kurser, der benytter den samme lærerbog, bør der være en angivelse af, hvilke emner undervisningsmaterialet skal afdække for det pågældende kursus. Ligeledes bør det ud for angivelsen af artikler mv. som samles i kompendier eller noter, som kan findes på Absalon fremstå hvilke emner materialet skal afdække. Opfølgning: TNJ, SWL og LFJ drøfter ovenstående på møde og kommunikerer relevant information til de kursusansvarlige.
SN drøftede efterfølgende de fremsendte kursusbeskrivelser på de farmaceutiske kandidatuddannelser. Følgende var SN s kommentarer: Biopharmaceuticals and protein drug targets: Advanced methods for preparation in eukaryotic cells: Kursusbeskrivelsen er godkendt i SN og i Dekanatet. Siden godkendelse har kurset skiftet blok. SN godkendte ændringen. Regulatory Science. Working with interdisciplinary challenges: Formålet med oprettelsen af et nyt valgfrit kursus i Regulatory Science er, at øge de studerendes muligheder for at specialisere sig inden for det regulatoriske felt et område, som mange farmaceuter i praksis bliver ansat inden for. Der har desuden fra aftagersiden (den farmaceutiske industri) direkte været efterspurgt en øget undervisning inden for området. Dette er baggrunden for, at Regulatory Science er prioriteret som strategisk fokusområde på Institut for Farmaci. SWL spurgte til, om kurset er allignet og om der er økonomisk opbakning fra instituttet. SS svarede, at kurset er blevet allignet og koordineret mht. skemagruppe på møde i Undervisningsudvalget. SWL kommenterede, at det kan være hensigtsmæssigt, at kigge på placeringen af skemagruppe igen. Når kurset skal sendes videre til dekanatet, skal der foreligge en økonomimodel og en argumentation for, hvorfor dette kursus skal udbydes. SN var generelt positive overfor at udbyde yderligere undervisning på det regulatoriske område. Der var enighed om vigtigheden af at styrke dette undervisningsområde og kurset blev således foreløbigt godkendt til videre foranstaltning. Opfølgning: LFJ kontakter Flemming Madsen mhp. at udbede sig et notat, der afdækker baggrunden for at udbyde kurset. Design and Modification of Biomacromolecules: Ændringer godkendt. Social farmaci: For at gøre afprøvningen håndterbar for administration, kursusansvarlige og den studerende, bør indstillingsgrundlaget til eksamen blive omdannet til en eksamen (kursusattest). Opfølgning: LFJ retter til og tager kontakt til den kursusansvarlige. BA projekt: SN godkendte ændringerne. Indstillingsgrundlaget og dermed kravet om, at den studerende skal have gennemført 120 ECST (fremgår af undervisningsbekendtgørelsens kap. 4 15 stk. 5), vil blive drøftet på møde i pharmakoordinationsgruppen. Med udgangspunkt i ovenstående kommentarer, blev alle kursusbeskrivelser foreløbigt godkendt. Opfølgning: Kursusbeskrivelserne vil blive fremsendt til legalitetskontrol indenfor de næste to uger, og sideløbende vil LFJ kommunikere SN s tilbagemeldinger til de kursusansvarlige. Dernæst er det hensigten, at de kursusansvarlige redigerer SIDE 11 AF 13
Ad 9) kursusbeskrivelserne endeligt, og fremsender dem til godkendelse hos SN med deadline 5. januar 2016. Kursusbeskrivelserne vil blive anden-behandlet på studienævnets møder i januar og februar 2016, og derefter blive sendt til godkendelse hos dekanatet i slutningen af februar/start marts 2016. Drøftelse af status for ekstern censur TNJ fremlagde status for drøftelserne om beskæring af ekstern censur på 2015 bacheloruddannelsen i farmaci. Siden SN s møde i oktober, har TNJ rettet henvendelse til de kursusansvarlige på 2015 -bacheloruddannelsen i farmaci og bedt om deres synspunkter på reduktion i ekstern censur. TNJ lagde op til en drøftelse af hvilke argumenter og hensyn, SN vil vægte, når der skal træffes en endelig beslutning. TNJ foreslog, at studienævnet i første omgang fandt på en løsning for kurser, på 2015 ordningen, som skal have ekstern censur, og derefter skeler til overgangsbestemmelserne mellem de to studieordninger, for at identificere hvilke ændringer, der evt. skal gennemføres på 2. og 3. års kurser fsva. anvendelsen af ekstern censur. Nogle kursusansvarlige har meldt negativt tilbage andre positivt, hvilket SN bør overveje. TNJ redegjorde for, at kvalitetssikrende foranstaltninger ikke vil blive betragtet som ekstern censur. Ligeledes vil kurser, der overgår til en evt. censur-turnus skifte status, da de vil figurere uden ekstern censur. (Dette kan evt. skrives ind i kursusbeskrivelsen). SWL kommenterede, at der skal tages hensyn til fagområder i beskæring af ekstern censur. TNJ s fremlagde forslag til, hvordan studieordningen kunne beskæres i censur og fremførte, at det med dette forslag er nødvendigt, at argumentere for at implementere kvalitetssikrende tiltag. TNJ fremlagde efterfølgende et forslag til drøftelse af beskæring i ekstern for kandidatuddannelsen i farmaci (2010 studieordningen). Det blev foreslået, at der anvendes ekstern censur på kandidatspecialet og på Studieophold på Apotek (SFAKIF301E Mundtlig eksamination; 15 ECTS). Konsekvensen af dette ville være, at der ikke anvendes ekstern censur ved andre kurser/eksamener; uanset om de er obligatoriske eller valgfrie. TNJ fremlagde efterfølgende et forslag til drøftelse af beskæring i ekstern for kandidatuddannelsen i farmaceutisk videnskab (2010 studieordningen). Der blev lagt op til en drøftelse af, om SN skal lægge bånd på specialeomfanget, så det bliver på min. 45 ECTS og at der ikke anvendes ekstern censur ved andre kurser/eksamener; uanset om de er obligatoriske eller valgfrie. Grundet manglende tid og vigtigheden af denne drøftelse valgte SN at udskyde punktet til mødet i december 2015. SIDE 12 AF 13
Ad 10) Drøftelse af udkast til høringsskrivelse til institutterne vedr. processen omkring udviklingen af FARMA2020 kandidatuddannelserne. TNJ og SWL fremlagde et notat til behandling på institutterne vedr. processen omkring udvikling af FARMA-2020 kandidatuddannelserne. I notatet blev det foreslået at institutterne inddrages i en høringsrunde, som indledes med deltagelse af repræsentanter fra studienævnet på ledelsesteams-møder på begge institutter i løbet af december måned, hvor proces og de overordnede rammer (bl.a. de økonomisk betingede) for udviklingen af uddannelsen fremlægges og drøftes. SN var generelt positive overfor notatet, og AJ tilbød at assistere med kvalitetssikring af de fremførte økonomiske overslag og angivelsen af ECTS. Opfølgning: Møde i bl.a. Uddannelsesrådet afholdes i december 2015. Kommentarer er velkommen og bedes fremsendt til TNJ og SWL. Ad 11) Revision af double degree MSc-samarbejdsaftale med VU, Amsterdam. Grundet manglende tid blev punktet ikke drøftet og TNJ opfordrede i stedet SN til at fremsende kommentarer til fremsendte bilag inden mandag den 23. november 2015. Ad 12) Nyt fra SN til relevante parter Punktet springes over grundet mangel på tid. TNJ spurgte til, om studievejledningen er informeret om det ekstra udbud af eksamen i Toxicology. Opfølgning: LFJ informerer studievejledningen. Ad 13) Eventuelt Opfølgning: LSN fremsender information og økonomiske beregninger vedr. dobbeltudbud af SPA til TNJ og SWL. Ad 14) Personsager Lukket punkt. SIDE 13 AF 13