ALYSE AF PATIENTRAPPORTE REDE OPLYSNINGER (PRO) Bilag D. Notat om business case 2. marts 2015
PA Consulting Group Tuborg Boulevard 5 DK-2900 Hellerup Tel: +45 39 25 50 00 Fax: +45 39 25 51 00 www.paconsulting.com Version: 1.0
INDHOLD 1 METODE OG FREMGANGSMÅDE 2 1.1 Statens business case model 2 1.2 Iterativ business case 3 1.3 Modellens opbygning 4 1.4 Følsomhedsberegninger og usikkerhed 6 2 FORUDSÆTNINGER 8 2.1 Forudsætningsdiagrammer 8 2.2 Oversigt over inputvariable 8 1
1 METODE OG FREMGANGSMÅDE Den opstillede business case for national brug af PRO på seks behandlingsområder er samlet set positiv med et akkumuleret nettopotentiale over fem år på 84 mio. kr. I dette kapitel gives et overblik over business casens opbygning, de anvendte metoder og usikkerhed samt følsomhedsberegninger 1.1 Statens business case model Den opstillede business case er baseret på de grundlægende principper og retningslinjer fra Statens Business case model. Udover nærværende notat om business casen består den samlede leverance vedrørende business casen også af et regneark, der indeholder selve business case beregningen, herunder inputdata, beregningsark og opsummeringsark for hvert af de seks behandlingsområder samt en række resultatark med estimat, best case og worst case. Metodiske justeringer af business case modellen Statens Business case model er designet til statslige it-projekter underlagt statslige budget- og regnskabsvilkår. Business casen for national udbredelse af PRO gælder for det regionale område. Der har derfor været behov for mindre justeringer i forhold til brugen af nogle af modellens kernebegreber. Konkret er der foretaget justeringer på følgende to områder: Nuværende drift Fremtidig drift Nuværende drift Statens Business case model tager udgangspunkt i de samlede nuværende driftsomkostninger til det omfattede område. Disse opgøres på baggrund af regnskabstal. En samlet opgørelse af de nuværende driftsomkostninger forbundet med ambulant kontrol af patienter med kroniske sygdomme på de udvalgte behandlingsområder vil være vanskelig, da regnskabsoplysningerne ikke giver mulighed for at fordele de omkostninger præcist, som er knyttet til de aktiviteter, der er relevant for business casen for PRO og der derfor i givet fald vil skulle laves en lang række skøn og antagelser om omkostningsfordelinger i forhold til aktiviteter. I stedet for at kortlægge og opgøre de samlede driftsomkostninger for området regnes der i business casen med direkte omkostninger (medgået personaletid og transportudgifter). 2
Business casen omfatter derfor ikke et detaljeret totalbillede af økonomien i den ambulante kontrol inden for de seks behandlingsområder. Fremtidig drift Statens business case model opererer med et 1-scenarium, der skal belyse projektudgifter og de fremtidige driftsomkostninger ved implementering af det foreslåede projekt, og et 0-scenarium, der skal belyse det billigste alternativ til at løse samme opgave. Opstilling af et 0-scenarium vil være tidskrævende og forbundet med væsentlig usikkerhed og vurderes endvidere at ligge uden for scope af denne opgave. I stedet for opstilling af et 0-scenarium beregnes bruttogevinsten i business casen for PRO som forskellen mellem nuværende drift (AS-IS) og fremtidig drift med en national implementering af PRO (TO-BE). Fremskrivninger over perioden, der påvirker business casen, eksempelvis vækst i antal behandlinger samt vækst i antal egnede behandlinger, medregnes både i AS-IS og TO-BE. Projektudgifter, dvs. udgifter til udvikling og implementering af PRO, medregnes i overensstemmelse med modellen, således at der også beregnes nettogevinst. 1.2 Iterativ business case Udviklingen af den opstillede business case er gennemført som et dynamisk forløb, hvor de kritiske forudsætninger løbende er identificeret via følsomhedsberegninger og simuleringer med henblik på reduktion af den samlede usikkerhed på business casen. Der er gennemført tre hovediterationer af den opstillede business case. Efter hver iteration er det blevet vurderet, i hvilket omfang resultaterne har givet anledning til justeringer i de øvrige analysespor for at få bedre data eller nedbryde inputvariable i flere delelementer for derigennem at reducere eller tydeliggøre identificerede usikkerheder. Figur 1 Model for iterationer i business casen Business case iteration Business case iteration Business case til kunden Analyserne målrettes mod at reducere usikkerhed Kritiske forudsætninger nedbrydes for at reducere usikkerhed Business case opstilles i alternative scenarier og for relevante målgrupper Første iteration af business casen I første iteration blev der udarbejdet en working model af business casen, populeret med foreliggende data fra Ambuflex på Epilepsiområdet samt fra øvrige eksterne kilder. Første iteration af business casen blev brugt til at tydeliggøre: Behov for metodiske justeringer af business case modellen Retningen i den samlede business case under de givne forudsætninger Usikkerhed og følsomhed i de enkelte variable og forudsætninger 3
Anden iteration af business casen I anden iteration blev der udarbejdet en version af business casen med modellering af ni behandlingsområder (Astma, Epilepsi, Nyreinsufficiens, Prostatakræft, Rheumatoid arthritis og Kemobehandling samt Lungekræft, KOL og Søvnapnø). Efter anden iteration blev behandlingsområderne Lungekræft, KOL og Søvnapnø fravalgt i den videre analyse. Der blev endvidere indarbejdet worst case- og best case scenarier for den samlede business case. Anden iteration af business casen blev brugt til at tydeliggøre: Forventningen til det samlede potentiale i den endelige iteration af business casen Potentiale for de ni behandlingsområder (tre behandlingsområder blev ikke medtaget i den endelige business case) Behandlingsområdernes potentiale i forhold til antallet af egnede behandlingsforløb Tredje iteration af business casen I tredje iteration er der udarbejdet en endelig version af business casen på baggrund af det foreliggende datagrundlag. Tredje iteration af business casen er den afrapporterede version, der ligger til grund for de i analysen afrapporterede beregninger af bruttopotentiale, omkostninger og nettopotentiale. 1.3 Modellens opbygning Den samlede business case er opgjort som summen af beregninger for seks behandlingsområder. De fem af områderne - Astma, Epilepsi, Nyreinsufficiens, Prostatakræft, Rheumatoid Arthritis - er modelleret med samme struktur, hvor PRO anvendes til at reducere behovet for fysisk fremmøde i ambulatoriet. Det sjette område - Kemobehandling - er modelleret efter en anvendelse af PRO, hvor formålet er at reducere medicinspildet ved en bedre vurdering af patienternes almentilstand forud for behandling. I det følgende gives et overblik over modellernes opbygning og hvilke variable, som har betydning for beregningen af business casens bruttopotentiale. I Kapitel 2 gives en oversigt over samtlige inputparametre, der anvendelse i modellen. Der er endvidere udarbejdet et forudsætningsdiagram, som viser den detaljerede modellering og sammenhæng mellem inputvariable. 1.3.1 Modellering af AS-IS og TO-BE På fem af behandlingsområderne - Astma, Epilepsi, Nyreinsufficiens, Prostatakræft, Rheumatoid Arthritis - modelleres AS-IS som det fremgår af nedenstående figur. De blå kasser angiver antallet af konsultationer og heraf andelen af PRO-egnede konsultationer. Det sidstnævnte element er et beregningsteknisk parameter, som sikrer, at der kun regnes AS-IS omkostninger for den del af konsultationerne, som er egnede til PRO. Ikke egnede konsultationer dækker bl.a.. patienter, som lider af flere diagnoser eller som af kognitive årsager ikke er i stand til at udfylde spørgeskemaer. De røde kasser viser antallet af konsultationer fordelt på telefoniske og fysiske konsultationer. Endvidere skelnes der mellem, om konsultationerne afvikles med læger eller sygeplejesker. De grå ovaler angiver omkostningsparametre, som ændrer sig ved implementering af PRO. Omkostninger, der ikke ændrer sig ved PRO, medregnes hverken i AS-IS eller TO-BE beregningerne. TO-BE beregningen er baseret på implementering af PRO på de behandlingsområder, hvor der på baggrund af spørgeskemabesvarelser kan ske en vurdering af patienternes behov for kontrol. Som følge af PRO vil der ske en reduktion i andelen af konsultationer, som skal afvikles fysisk, ligesom der i varierende omfang sker en substitution mod større anvendelse af telefonkonsultationer. Som følge af PRO introduceres endvidere to nye omkostningsparametre; omkostninger til implementering og drift af PRO samt omkostninger til vurdering af PRO-data. 4
Figur 2 Behandlingsområder med ambulant kontrol AS-IS og TO-BE For så vidt angår behandlingsområdet Kemobehandling er der tale om en mere simpel modellering, hvor der grundlæggende kun indgår fire omkostningsparametre; Andel behandlinger (konsultationer) egnet til PRO, andel behandlinger hvor der ikke kasseres medicin, omkostninger til implementering og drift af PRO samt omkostninger til vurdering af PRO-data. I modelleringen af Kemobehandlinger indgår ikke bortfald af fysiske konsultationer eller bortfald af patienttransport. Den største forskel i modelleringen for hhv. Kemobehandling og de fem andre behandlingsområder er således, at det økonomiske potentiale ved systematisk anvendelse af PRO findes ved reduceret medicinspild i behandlingen af kræftpatienter, mens en reduktion i antallet af fysiske konsultationer (giver reduceret tidsforbrug for sundhedspersonale samt reducerede omkostninger til patientbefordring), udgør potentialet for de andre behandlingsområder. 5
1.4 Følsomhedsberegninger og usikkerhed I forbindelse med udarbejdelsen af business casen er der foretaget såvel følsomhedsberegninger og beregninger af usikkerhed i for worst og best case forløb. Følsomhedsberegninger Der er gennemført følsomhedsanalyser på alle inputvariable, der indgår i business casen, for de fem behandlingsområder, der modelleres efter samme måde. Følsomhedsanalysen viser, hvilke variable, der har stor betydning for business casens samlede resultat, og hvor det derfor er særligt vigtigt at sikre et præcist estimat for inputvariablens værdi. Følsomheden opgøres ved at øge den enkelte inputvariabel med 10 % og beregne den gennemsnitlige ændring i business case værdien ved samtidig at lade alle andre inputvariable variere mellem best case og worst case værdier i 300 Monte-Carlo simuleringer. Følsomhedsanalysen viser dog ikke i sig selv hvilke inputvariable i business casen, der er behæftet med usikkerhed i fastlæggelsen af variablens værdi. For input-variable, der viser høj følsomhed, og hvis værdi samtidig er forbundet med betydelig usikkerhed, er der i business casen tilføjet et usikkerhedsspænd (worst case, estimat og best case). Der er endvidere en række input-parametre, som ikke er blandt de mest følsomme i modellen, hvor der alligevel er knyttet et usikkerhedsspænd for at afspejle, at der er knyttet usikkerhed til fastlæggelsen af parameterværdien. For så vidt angår Kemobehandling er følsomhedsberegningen gennemført mere simpelt ved variation af de fire variable, som indgår i modelleringen. Som det fremgår af nedenstående tabel, er den mest følsomme inputvariable antallet af gennemførte kemobehandlinger uden medicinspild. Tabel 1 Følsomhedsberegning for behandlingsområdet Kemobehandling Inputvariabel Inputværdi Ændring i samlet nettopotentiale ved 10 % ændring i inputværdi % af kemobehandlinger som gennemføres uden medicinspild (TO-BE) 97,5 % 21 % 1) Antal konsultationer i 2013 60.000 5 % % af konsultationer egnet til PRO 5 % Omkostninger til medicin pr. konsultation 8.500 5 % Vækst i antal konsultationer pr. år 8,7 % 2 % 1) Afspejler ændring i samlet nettopotentiale ved 1 % ændring i inputværdi. Usikkerhed beregnet som best case og worst case I den samlede business case er spændet mellem worst case og best case for det akkumulerede femårige nettopotentiale 67-102 mio. kr. Spændet mellem best case og worst case bestemmes af den indregnede usikkerhed på business casens mest usikre og mest betydningsfulde inputvariable. For hver af disse inputvariable er der fastlagt en værdi for worst case, estimat og best case. Disse værdier er fastlagt ud fra en antagelse om, at sandsynligheden for at inputvariablen ligger mellem best case og worst case er 95 % og er normalfordelt. For at beregne den samlede business case værdi foretages 500 simuleringer 1, hvor 1 Der er foretaget 300 simulationer ved følsomhedsberegningerne og 500 simulationer ved usikkerhedsberegningerne. 6
inputværdierne til hver simulering vælges tilfældigt ud fra ovenstående fordeling. Ud fra de 500 simuleringer beregnes (1) den gennemsnitlige business case værdi (estimat), og (2) det interval der dækker 95 % af business casens værdier (worst case og best case). Worst og best case værdierne er beregnet på baggrund af standardafvigelsen af den samlede værdi af business casen opgjort som bruttopotentiale og omkostningerne summeret over de seks behandlingsområder. 7
2 FORUDSÆTNINGER Dette kapitel beskriver de inputvariable, der indgår i business casen, herunder inputvariablenes værdi og kilde. Kapitlet beskriver endvidere sammenhængen mellem de forskellige inputvariable i business casen. 2.1 Forudsætningsdiagrammer Den samlede business case indeholder implementering af PRO på seks behandlingsområder. De fem behandlingsområder (Astma, Epilepsi, Nyreinsufficiens, Prostatakræft og Rheumatoid Arthritis) er modelleret med samme struktur og vises derfor i et forudsætningsdiagram, mens behandlingsområdet Kemoterapi er modelleret med en anden struktur mere simpel struktur. Sammenhængen mellem inputvariablene samt deres rolle i del business cases er visualiseret i to forudsætningsdiagrammer. Forudsætningsdiagrammerne med alle inputvariable i business casen er vedhæftet som separat pdfdokument til denne rapport. 2.2 Oversigt over inputvariable I forlængelse af forudsætningsdiagrammet er de enkelte inputvariable defineret og tildelt værdi. Business casens inputvariable inddeles i følgende hovedgrupper: Behandlingsspecifikke variable Transport variable Andre variable PRO-specifikke variable De enkelte variable er kortlagt i nedenstående figur og yderligere beskrevet i de efterfølgende afsnit i det omfang, de ikke er beskrevet i andre bilag eller i hovedrapporten. 8
Figur 3 Inputvariable der indgår i business casen Variablenes værdi og kilde er oplyst i de efterfølgende tabeller. For hovedparten af inputvariablene gives der i tabellerne en henvisning til de kapitler i rapporten eller i bilag, hvor parameterværdien er beskrevet. Værdierne er vist for estimat samt worst case og best case for de variable, hvor der er lagt et usikkerhedsspænd ind. I de enkelte afsnit er der givet en uddybende beskrivelse af beregningsmetoder og kilder for de inputvariable, hvor der ikke har været en nærmere beskrivelse i andre dele af rapporten eller de tilhørende bilag. 2.2.1 Behandlingsspecifikke variable Nedenstående tabel giver et samlet overblik over de behandlingsspecifikke variable, der anvendes i business casen. De behandlingsspecifikke variable er de, der varierer fra behandlingsområde til behandlingsområde. 9
Tabel 2 Behandling specifikke inputvariabel, der varierer på tværs af målgrupper Inputvariable Astma Epilepsi Nyreinsufficiens Prostatakræft Rheumatoid arthritis Kemobehandling Kilde/beskrivelse Antal konsultationer i 2013 35.000 39.500 44.000 13.000 13.500 14.000 40.000 47.500 54.000 38.000 40.000 42.000 44.000 47.000 50.000 50.000 60.000 70.000 Kaptitel 2 Vækst i antallet af konsultationer pr. år 2,5 % 1,0 % 2,9 % 2,1 % 5,3 % 8,7 % Kapitel 2 % af konsultationer egnet til PRO 65 % 75 % 80 % 60 % 65 % 75 % 80 % 75 % 80 % 65 % 75 % Kapitel 2 Indfasning - år 1 0 % 25 % 0 % 0 % 0 % 0 % Kapitel 4 Indfasning - år 2 25 % 100 % 25 % 25 % 25 % 25 % Kapitel 4 Indfasning - år 3 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Kapitel 4 Indfasning - år 4 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Kapitel 4 Indfasning - år 5 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Kapitel 4 Antal ambulatorier 47 16 15 22 24 24 Bilag B2 Antal konsultationer pr. forløb pr. år AS- IS Ambulante konsultationer Heraf læger Heraf sygeplejersker 95 % 40 % 60 % 80 % 90 % 10 % 90 % 95 % 5 % 95 % 80 % 98 % 75 % 25 % 100 % Telefon-konsultationer Heraf læger Heraf sygeplejersker 5 % 40 % 60 % 75 % 25 % 10 % 75 % 25 % 5 % 80 % 2 % 0 % Antal konsultationer pr. forløb pr. år TO- BE Ambulante konsultationer Heraf læger Heraf sygeplejersker 35 % 30 % 25 % 55 % 45 % 45 % 55 % 18 % 15 % 12 % 80 % 75 % 25 % 30 % 35 % 30 % 25 % 100 % 95 % 90 % 0 % 5 % 10 % 35 % 30 % 25 % 95 % 90 % 85 % 5 % 10 % 15 % 35 % 30 % 25 % 90 % 85 % 80 % 10 % 15 % 98 % 97,5 % 97,0 % For Kemobehandlinger afspejler inputparameteren den andel patienter, hvor kemobehandlingen gennemføres. 10
Tabel 2 Behandling specifikke inputvariable, der varierer på tværs af målgrupper (fortsat) Rheu-matoid arthritis Inputvariable Astma Epilepsi Nyreinsufficiens Prostatakræft Kemobehandling Kilde/beskrivelse Telefon-konsultationer Heraf læger Heraf sygeplejersker 22 % 24 % 25 % 15 % 75 % 80 % 85 % 30 % 32 % 34 % 45 % 40 % 35 % 55 % 60 % 65 % 22 % 24 % 80 % 75 % 25 % 30 % 22 % 24 % 55 % 45 % 45 % 55 % 22 % 24 % 30 % 25 % 75 % 80 % Telefon- og ambulante konsultationer 6 % 5 % 4 % 6 % 5 % 4 % 6 % 5 % 4 % 6 % 5 % 4 % 6 % 5 % 4 % Sparede konsultationer TO-BE 39 % 43 % 47 % 46 % 48 % 39 % 43 % 47 % 39 % 43 % 47 % 39 % 43 % 47 % 2,0 % 2,5 % 3,0 % Opslag i PRO 60 % 60 % 60 % 60 % 60 % 100 % Tid pr. konsultation (minutter) AS-IS Ambulante konsultationer Læger Sygeplejersker Lægesekretærer 30 min 30 min 2 2 2 2 Telefon-konsultationer Læger Sygeplejersker Lægesekretærer 11
Tabel 2 Behandling specifikke inputvariabel, der varierer på tværs af målgrupper (fortsat) Rheu-matoid arthritis Inputvariable Astma Epilepsi Nyreinsufficiens Prostatakræft Kemobehandling Kilde/beskrivelse Tid pr. konsultation (minutter) TO- BE Ambulante konsultationer Læger 40 min 3 30 min 3 30 min 2 30 min 2 30 min 2 3 30 min 2 Sygeplejersker 40 min 3 30 min 3 30 min 2 2 30 min 2 3 30 min 2 Lægesekretærer Telefon-konsultationer Læger Sygeplejersker Lægesekretærer Opslag i PRO 0 min Skemaer % af skemaer udfyldt via web-svar 62,5 % 77 % 92 % 62,5 % 77 % 92 % 62,5 % 71 % 79 % 62,5 % 68 % 74 % 62,5 % 74 % 85 % 100 % Kapitel 4 Antal rykkere pr. skema 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0 Kapitel 4 Medicin Omkostning til medicin pr. konsultation 7.000 kr. 8.500 kr. 10.000 kr. 12
I tillæg til ovenstående behandlingsspecifikke inputvariable regner business casen på variable, der er holdt konstant på tværs af behandlingsområderne. Disse variable er gengivet i nedenstående tabel. Tabel 3 Behandlingsspecifikke inputvariable, der er holdt konstant på tværs Inputvariabel Værdi Kilde/beskrivelse Årlig vækst i skemaer udfyldt via web svar 3 % 2 % 1 % Kapitel 4 Antal skemaer pr. egnede PRO konsultation 1 Beregningsteknisk variabel 2.2.2 Transport Regionerne har pligt til at stille siddende patienttransport til rådighed for patienter, der opfylder en række betingelser. I 2009 udgjorde omkostningen til patienttransport i regionerne omkring 700 mio. kr. Udgifterne til patientransport har været stigende i de seneste år som følge af ny sygehusstruktur i og et stigende antal pensionister. Pensionister udgør det altovervejende flertal af modtagere af ovennævnte ydelser eller refusioner. Patienter, der modtager behandling på sygehus, har krav på siddende transport til hospitalet, hvis de af helbredsmæssige årsager ikke kan benytte offentlig transport (tog eller bus) og opfylder et af følgende krav: Modtager social pension (folkepension og førtidspension) Mere end 50 km afstand fra hjem til hospital For disse patienter sker den siddende transport typisk i patientbusser eller taxi. Langt de fleste, der modtager denne ydelse, er modtagere af sociale pensioner. Omfanget af siddende patienttransport er betydeligt. Det er opgjort, at et antal svarende til 25 % af indbyggerne over 65 år får siddende transport i løbet af et år i forbindelse med behandling på et hospital. 2 Den gennemsnitlige turlængde er 27,8 km. Og den gennemsnitlige pris pr. km. er 10,7 kr.. 3 Patienter, der ikke opfylder kriterierne for at få siddende transport via regionen, kan få refusion for transportudgifterne, hvis de opfylder en af følgende betingelser: Modtager social pension og har haft transportudgifter på minimum 25 kr. Modtager ikke social pension, men har mere end 50 km afstand fra hjem til hospital og kan af helbredsmæssige årsager ikke anvende kollektiv transport. Endvidere skal der være transportudgifter på minimum 60 kr. Regionernes udgifter til udbetaling af refusion udgjorde knapt af de samlede udgifter til siddende patienttransport i 2009. 4 Regionerne behandler årligt et meget betydeligt antal ansøgninger om refusion. I Region Sjælland alene behandledes i 2013 110.863 ansøgninger om refusion til 34.000 personer. 5 I 2013 udgjorde udbetalingen pr. person i gennemsnit 1.186 kr. i Region Sjælland. Antallet af ansøgninger om refusioner er stigende. Således er antallet af refusioner steget med 57 % i Region Sjælland i perioden 2010-2013. Det er samtidig vurderingen i Region Sjælland, at såvel den 2 Kortlægning og analyse af befordringsordninger, 2012, Deloitte. Tabel 4.1 3 Kortlægning og analyse af befordringsordninger, 2012, Deloitte. Tabel 4.1 4 Kortlægning og analyse af befordringsordninger, 2012, Deloitte. Tabel 4.1 5 Præhospitalt center 2013. Statusrapport for akutberedskabet, patientbefordring og sundhedsberedskab i Region Sjælland. April 2014. 13
demografiske udvikling som udviklingen i sygehusstrukturen vil give opdrift i udgifterne i de kommende år. En undersøgelse fra Region Sjælland om det faktiske omfang af refusioner og siddende patienttransport i forbindelse med behandlinger på Odense Universitetshospital viste, at omkring 30 % af patienterne ikke søgte om transport selvom de stort set alle var berettiget til det. 6 I tilfælde af, at flere patienter fremadrettet søger om befordring, vil regionernes udgifter hertil således stige betragteligt. Der foreligger ikke opgørelser om brugen af siddende transport eller refusioner pr. behandlingsområde. Det antages, at 35 %. af modtagerne af social pension får tildelt siddende transport i forbindelse med fysiske ambulatoriebesøg. Det antages endvidere, at 15 %af modtagerne af social pension ansøger om og modtager refusion i forbindelse med fysiske ambulatoriebesøg. 7 For hvert behandlingsområde er der beregnet en behandlingsspecifik pensionistandel. Andelen er beregnet på baggrund af aldersfordelingen af patienter på hvert behandlingsområde og den aldersbetingede andel af modtagere af socialpension på landsplan. For patienter, der ikke er modtagere af social pension antages det, at 2 %. får tildelt siddende transport i forbindelse med fysiske ambulatoriebesøg, mens 3 % ansøger om og modtager refusion i forbindelse med transport. Omkostningen ved siddende patienttransport er i gennemsnit 300 kr. beregnet på baggrund af gennemsnitspris pr. km. og den gennemsnitlige turlængde 8. Den gennemsnitlige refusion pr. tur antages at udgøre i gennemsnit 120 kr. Det svarer til det dobbelte af minimumsudgiften i forhold til tilskudsreglerne for ikke-pensionister. Den gennemsnitlige udbetaling pr. refusionsansøgning var 366 kr. 9 i Region Sjælland og 557 kr, i Region Midtjylland 10.. I business case beregningen er der ikke indlagt demografisk opdrift i antallet af patienter over 65 år i forhold til transport 11 eller en evt. opdrift som følge af udviklingen i sygehusstrukturen, som medfører øget afstand mellem patienternes hjem og hospitalerne. Der er således tale om relativt konservative antagelser set i lyset af den eksisterende viden, jf. ovenfor. Det er antaget, at regionerne har omkostninger til administration svarende til ca. 7 % af omkostningen ved siddende transport (svarende til 20 kr.) til booking og visitering 12. Hver tur med refusion er forudsat at have en udgift på 25 kr. til administration i form af kontrol, bogføring og udbetaling 13. Samlet set regnes derfor med at siddende patienttransport i gennemsnit har en omkostning for regionerne på 320 kr. pr. tur, og en refusion har en omkostning på 145 kr. pr. tur. 6 Præhospitalt center 2013. Statusrapport for akutberedskabet, patientbefordring og sundhedsberedskab i Region Sjælland. April 2014. Forventningen om at samtlige patienter er berettiget til tilskud, skyldes formentlig den særlige geografiske placering af OUH i forhold til patienter fra Region Sjælland. 7 Antallet af personer, der modtager refusion i Region Sjælland, udgør knap 20 pct. af antallet af indbyggere, der er over 65 år i regionen. I Region Midtjylland er det tilsvarende tal for 2014 15 %. 8 Omkostningen pr. patienttransport er i Region Midtjylland for 2014 opgjort til 293 kr. 9 Beregnet med udgangspunkt i 110.000 ansøgninger, som gav anledning til udbetaling til 34.000 personer med en gennemsnitlig udbetaling på 1.186 kr. Det må antages, at de fleste refusionsanmodninger indeholder både udgifter til transport til og fra hospitalet. 10 Tal for 2014 oplyst af Region Midtjylland. Udbetalingerne dækker mere end en tur, men det præcise antal er ikke opgjort. 11 Den generelle opdrift i antallet af konsultationer skyldes delvis flere ældre borgere, men det er ikke antaget, at fordelingen mellem pensionister og ikke-pensionister ændres i patientsammensætningen. 12 Det fremgår af rapporten Kortlægning og analyse af befordringsordninger, 2012, Deloitte. Figur 3.5, at administrationsomkostningerne udgør 7 % af kørselsudgifterne for siddende patienttransport for transportselskaberne. Det antages, at regionerne har tilsvarende udgifter i forbindelse med visitering mv.. 13 Antagelsen om administrationsomkostningen er baseret på en forsigtig antagelse om, at standardiserede sagsbehandlingsprocesser sikrer, at administrationsudgifterne pr. gennemsnits udbetaling ikke overstiger af refusionsbeløbet. I en nogle regioner er administrationen af refusioner stadig delvis papirbaseret, hvor afdelingerne udleverer refusionsskemaer som efterfølgende indsendes til regionen af patienten. Udbetalingen ske via NemKonto. 14
15
Tabel 4 Behandlingsspecifikke Inputvariable vedrørende transport og refusion for transport % af samlede antal konsultationer med pensionister Inputvariable Astma Epilepsi Nyreinsufficiens Prostatakræft Rheumatoid Arthritis Kilde/beskrivelse 24 % 22 % 57 % 82 % 44 % Bilag D afsnit 2.2.2. % af ikke-egnede konsultationer med pensionister 28 % 26 % 69 % 98 % 53 % Beregningsteknisk parameter som sikrer, at der blandt de ikke PRO-egnede konsultationer er flere pensionister end i den samlede behandlingsgruppe Tabel 1 Øvrige Inputvariable vedrørende transport og refusion for transport Inputvariabel Værdi Kilde/beskrivelse Gns. antal transport af borger pr. fysisk konsultation 2 Det er forudsat, at der både er transport til og fra hver konsultation. Gns. udgift pr. borger pr. tur Gns. Refusion pr. borger pr. tur Andel af pensionister, der får transport betalt Andel af pensionister, der modtager refusion 290 kr. 320 kr. 350 kr. 133 kr. 145 kr. 157 kr. 30 % 35 % 40 % 10 % 15 % Bilag D afsnit 2.2.2 Bilag D afsnit 2.2.2 Bilag D afsnit 2.2.2 Bilag D afsnit 2.2.2 Andel af ikke- pensionister, der får transport betalt 2 % Bilag D afsnit 2.2.2 Andel af ikke-pensionister, der modtager refusion 3 % Bilag D afsnit 2.2.2 2.2.3 Andre variable Nedenstående tabel indeholder inputvariable relateret til lønninger og arbejdstid. Lønningerne er fastlagt via udtræk fra Det Fælleskommunale Løndatakontor (Sirka). Der foreligger ikke specifikke undersøgelser eller opgørelser af overheadomkostninger på de i business casen omfattede ambulatorier. En række undersøgelser indikerer, at overheadomkostninger på omkring 25 % er almindelige på sygehusområdet. 16
Et ABC-cost studie fra 2011 viser overheadomkostninger på øjenafdelinger på 14-. 14 I en analyse fra KORA om behandlingsforløb er der opgjort en variation i indirekte omkostninger mellem sygehuse og afdelinger på 7-88 %. I analyse af otte konkrete behandlingsforløb varierer procenten mellem 25 % og 40 %. 15 Endelig viser undersøgelser fra USA, at der er indirekte omkostninger på sygehuse på 24-25 %. 16 Tabel 6 Inputvariable vedrørende lønninger og arbejdstid Inputvariabel Værdi Kilde/beskrivelse Årsløn - læger 781.241 kr. Bruttoårsløn 2013. Stilling 066 (Overlæger, lægelige chefer m.v).og 113 (Underordnede læger (reservelæger)) Kilde: Det Fælleskommunale Løndatakontor (Sirka) Årsløn - sygeplejesker 429.224 kr. Bruttoløn 2013. Stilling 22201 (Syge- og sundhedspersonale, ikke ledende sygeplejersker) og 27601 (ledere på sundhedskartellets område, ledende sygeplejersker) Kilde: Det Fælleskommunale Løndatakontor (Sirka) Årsløn - lægesekretærer 368.860 kr. Bruttoløn 2012. Stilling 055 lægesekretærer Kilde: Det Fælleskommunale Løndatakontor (Sirka) Årsløn - projektleder 548.129 kr. Bruttoårsløn 2013. Stilling 27201 og 27221 (Akademikere, Regioner Jurister og økonomer, nyt og gammelt lønforløb) Kilde: Det Fælleskommunale Løndatakontor (Sirka) Årsløn - teknisk administrativ medarbejder Overhead på lønomkostninger Effektive arbejdstimer pr. år 406.739 kr. Bruttoårsløn 2013. Stilling 259 (Kontor- og It-personale mv., Regioner) Kilde: Det Fælleskommunale Løndatakontor (Sirka) 25 % Kilder: Omkostningseffektive afdelinger. Analyse af øjenområdet, PWC 2011PASS-patientforløb i speciallægepraksis og på sygehus, KORA, november 2012 Den forbandede overhead; hvem skal egentligt betale for forskningen? Olaf Svenningsen, Syddansk Universitet, marts 2010 www.regioner.dk/~/media/filer/it og Kvalitet/LMS/temadroftelse_Olaf svenningsen_12 2 2010.ashx 1.450 Årsværknorm på 1924 timer med justering for ferier, helligdage mv. Kilde: Analyse af øget brug af videotolkning og videomøder, Rambøll Management Consulting/Implement Consulting Group (2014) side 29 14 Omkostningseffektive afdelinger. Analyse af øjenområdet, PWC 2011. 15 PASS-patientforløb i speciallægepraksis og på sygehus, KORA, november 2012). 16 Den forbandede overhead; hvem skal egentligt betale for forskningen? Olaf Svenningsen, Syddansk Universitet, marts 2010. 17
Nedenstående tabel giver et overblik over business casens generelle variable. Tabel 7 Inputvariable vedrørende generelle variable Inputvariabel Værdi Kilde/beskrivelse Svarprocent 95 % Kapitel 4 Antal uger pr. år Årlig stigning i priser og lønninger (2013-2015) 52 uger 1,015 % Moderniseringsstyrelsens prisindeks til fastprisberegninger 2013-2015 Årlig stigning i priser og lønninger (2015-2020) 2,15 % Kilde: baseret på Moderniseringsstyrelsen - Fastprisberegninger (kilde: http://www.modst.dk/oeav/2- Bevillingslove/25-Indeks/251-Fastprisberegninger) Reflekterer den gennemsnitlige årlige stigning mellem 1996 og 2015 (20 år) Diskonteringsrente 4 % Kilde: Finansministeriet - Samfundsøkonomisk diskonteringsrente (udmeldt i maj 2013) (http://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2013/05/ny-oglavere-samfundsoekonomisk-diskonteringsrente/) PL-år for business case 2015 Kilde: Defineret på styregruppemøde ultimo oktober 2014 Startår for business case 2016 Kilde: Defineret på styregruppemøde ultimo oktober 2014 18
2.2.4 PRO-specifikke variable Tabel 8 Inputvariable vedrørende systemomkostninger Inputvariabel Værdi Kilde/beskrivelse Foranalyse og kravspecifikation Nedenstående tabeller viser værdien af inputvariable, der er knyttet til udvikling eller drift af proinfrastruktur. Anskaffelsesomkostninger Heraf udvikling af løsning 2.000.000 kr. 1.500.000 kr. 1.000.000 kr. 10.000.000 kr. 8.500.000 kr. 7.000.000 kr. Kapitel 4 Kapitel 4 Heraf integrationer Teknisk projektledelse (årsværk) Årlige driftsomkostninger som % af anskaffelsesomkostninger Support som % af anskaffelsesomkostninger 3.000.000 kr. 2.500.000 kr. 2.000.000 kr. 1 Kapitel 4 20% Kapitel 4 10% Kapitel 4 Tabel 9 Inputvariable vedrørende projekt- og implementeringsomkostninger Inputvariabel Værdi Kilde/beskrivelse Funktioner på behandlingsområdeniveau - årsværk år 1 (projektleder) Funktioner på ambulatorieniveau - timer år 1/ambulatorium (sygeplejerske) Tværgående funktioner - år 2 (projektleder) årsværk 1 Kapitel 5 44,8 Kapitel 5 8 dages arbejde omregnet til effektive timer 1 Kapitel 5 Tabel 10 Inputvariable vedrørende driftsomkostninger Inputvariabel Værdi Kilde/beskrivelse Funktioner på behandlingsområdeniveau - årsværk (projektleder) Tværgående funktioner - årsværk år 3-5 (projektleder) Scanningsomkostninger pr. papirskema 0,2 årsværk Kapitel 5 1 årsværk Kapitel 5 8 kr. Kapitel 5 Porto pr. skema (inkl. returkuvert) 13,50 kr. Kapitel 5 19
20