Serviceniveaubeskrivelse for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Side / afsnit Nuværende formulering Handicaprådets kommentarer Forvaltningens indstilling s. 2 afsnit: PROCEDURE FOR VISITATION Forud for en afgørelse skal der foreligge en indstilling, status, elev/undervisningsplan, pædagogisk psykologisk vurdering (PPV) samt evt. andre relevante dokumenter. Skolens leder er ansvarlig for at indhente disse dokumenter. ( ) Når der henvises til Rebild Kommunes egne specialklasser har distriktsskolelederen visitationskompetencen. Afgørelsen træffes i samråd med skolens visitationsudvalg samt lederen af det specialtilbud, der visiteres til. ( ) Alle skoler skal nedsætte et visitationsudvalg, der som minimum skal bestå af: Kontraktholderen fra distriktsskolen Repræsentant fra kompetencecentret Medarbejder fra PPR som har en konsultativ funktion (udpeges af leder af PPR) Til afsnittet omkring procedure for visitation (s. 2 øv) anfægter vi, at man har udliciteret myndighedsopgaver til kontraktholdere og skoleledere, hvilke faglige kompetencer på handicapområdet har disse for at træffe en afgørelse på et fagligt grundlag? Vi kunne være nervøse for, om det bliver mere snævre økonomiske incitamenter, der bliver afgørende. I det hele taget stilles der spørgsmålstegn ved hele beskrivelsen af visitationen, her er det ikke tydeligt hvorledes forældrene er blevet inddraget og heller ikke om evt. udtalelser fra eksterne fagkompetencer er inddraget. I november 2012 traf Byrådet beslutning om at udlægge midlerne til specialundervisning til skolerne med virkning fra 1. august 2013. Herunder blev det besluttet, at visitationskompetencen til specialklasser i kommunen, blev uddelegeret til distriktsskolelederen (kontraktholderen). Afgørelsen træffes ikke alene af kontraktholderen, men i samråd med lederen af det specialtilbud, der visiteres til samt skolens visitationsudvalg (som der også står beskrevet i serviceniveaubeskrivelsen). Jf. folkeskolelovens 21, stk. 4: Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om proceduren m.v. i forbindelse med kommunalbestyrelsens henvisning af elever til regionsrådets foranstaltning. I notat fra undervisningsministeriet https://uvm.dk/- /media/filer/uvm/udd/folke/pdf17/nov/171107- notat-om-delegation.pdf?la=da står der på side 5 pkt. 5, at kommunalbestyrelsen kan uddelegere visitationskompetencen af børn og unge til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand ( 21, stk. 1 og 22). Skolernes Visitationsudvalg består af kompetente fagpersoner, således den rette visitation foretages. Forvaltningen har tiltro til, at fagpersonerne, distriktsskolelederen og
s. 2 afsnit: ØKØNOMISK STØTTE Hvis forældre vælger et andet sammenligneligt specialtilbud, end det kommunen har henvist til, skal forældre betale den evt. merudgift, der er til befordring af barnet. Hvad angår afsnittet om økonomisk støtte (s. 2 m), hvor der står anført, at hvis forældre vælger et andet tilbud end det kommunen har henvist til, skal forældrene betale den evt. merudgift, der er til befordring af barnet. Vi stiller kraftigt spørgsmålstegn ved om dette er lov lederen af specialtilbuddet udelukkende har interesse i at visitere eleverne til de specialtilbud, hvor der er kompetencer indenfor det specialområdet, som barnet er målgruppevurderet til. Desuden pointeres det i serviceniveaubeskrivelsen (først i afsnittet), at der forud for en afgørelse altid skal foreligge eksterne udtalelser i form af status, elev/undervisningsplan, pædagogisk psykologisk vurdering (PPV) og evt. andre relevante dokumenter. Forældre har altid klagemulighed efter afgørelsen, hvilket også fremgår af serviceniveaubeskrivelsen. Forvaltningen holder fast i, at visitationskompetencen til specialklasser i kommunen er placeret hos distriktsskolelederen (i samråd med skolens visitationsudvalg og specialskolelederen) jf. lovgivning og den politiske beslutning i 2012. Forvaltningen imødekommer handicaprådets kritik af manglende information om inddragelse af forældre ved at tilføje sætningen: Forældre og PPR inddrages altid i beslutningen om henvisning til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Jf. folkeskolelovens 26 stk. 7: Bestemmelsen i stk. 2 gælder ikke for elever, som optages i en anden skole, jf. 36, stk. 3. I disse tilfælde skal kommunalbestyrelsen i stedet afholde udgifter til befordring svarende til udgifterne til den befordring, som
medholdeligt. Derfor henledes opmærksomheden på en tidligere minister afgørelse. kommunalbestyrelsen ville være forpligtet til at afholde efter stk. 2, hvis eleven benyttede det tilbud, som eleven er visiteret til, eller hvis eleven gik på sin distriktsskole. s. 2 afsnit: ØKØNOMISK STØTTE Et sammenligneligt tilbud er et tilbud, der omfavner samme målgruppe og har samme takst. Under samme afsnit anfægter vi også følgende Et sammenligneligt tilbud er et tilbud, der omfavner samme målgruppe og har samme takst. Her mangler vi, at Rebild Kommune også ser på fagligheden og samarbejdet med forældrene. Det følger direkte af 26, stk. 7, at elever med funktionsnedsættelse som benytter det frie skolevalg, alene kan få afholdt udgifter til befordring svarende til befordring til distriktsskolen eller den skole, som de er visiteret til. Forvaltningen holder fast i formuleringen på baggrund af lovgivningen. Forældre har på baggrund af frit skolevalg ret til at vælge et andet sammenligneligt tilbud. Undervisningsministeriet beskriver det frie valg således: Hvis forældrene ikke ønsker at benytte det specialundervisningstilbud, som bopælskommunen har henvist barnet til, har forældrene mulighed for at vælge et specialundervisningstilbud i bopælskommunen eller i en anden kommune, som svarer til det tilbud, som bopælskommunen har henvist til. Forældrene kan ikke vælge et specialundervisningstilbud, som er mere vidtgående end det tilbud, som bopælskommunen har henvist til. Forældrene vil godt kunne vælge et specialundervisningstilbud, som er mindre vidtgående, end det tilbud, som bopælskommunen har henvist til. Det er en forudsætning, at der er plads på den ønskede skole, og at den ønskede skole har et tilbud, som er relevant for den pågældende elev. Forvaltningen imødekommer Handicaprådets
kommentar ved at omformuler sætning således: I vurderingen af om det er et sammenligneligt tilbud indgår målgruppe og økonomi/takst Derudover tilføjes sætningen: Forældre og PPR inddrages altid i beslutningen om henvisning til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Serviceniveaubeskrivelse for skolefritidsordning Side / afsnit Nuværende formulering Handicaprådets kommentarer Forvaltningens indstilling s. 1 afsnit: FORÆLDREBETALING Jf. 50, stk. 2. kræves der betaling af forældre til børn, der er optaget i en SFO. Forældrebetalingen til SFO II er lavere end til SFO. Her gør vi opmærksom på, at der ikke bør være forældrebetaling for SFO, for hvad angår elever, der ligger udenfor den aldersklasse, hvor normalområdet stopper i SFO, dvs. efter 3. klasse. Såfremt eleven er visiteret til en SFO af behandlingsmæssige grunde vil den udgift at være at betragte som en merudgift (står også anført i afsnittet om økonomisk støtte, på næste side). SFO II (SFO tilbud fra 3-6. klasse) er ikke kun et tilbud til børn med betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, da en stor del stadig har et pasningsbehov i denne alder. Som der allerede står i serviceniveaubeskrivelsen giver servicelovens 41 kun hjemmel til at dække de merudgifter, som barnet ikke ville have haft, hvis det ikke havde en betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Derfor kan merudgifterne til SFO som udgangspunkt først dækkes, når barnet starter i 7. klasse dvs. det tidspunkt hvor børn uden nedsat funktionsevne ikke længere har et pasningsbehov. Dog gøres der opmærksom på, at alle ansøgninger behandles individuelt. Forældre har derfor altid mulighed for at søge om dækning af merudgifter. Der gives altid 50 % behandlingsmæssig friplads til børn med betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne fra 0-10. klasse. Derudover kan forældre -
s. 1 afsnit: FORÆLDREBETALING Vælger forældrene en folkeskole med tilhørende SFO i en anden kommune end bopælskommunen, betaler forældrene til institutionskommunen dennes takst for SFO, dog betales bopælskommunens takst, hvis denne er højest. Hvad angår de sidste 2 linjer Vælger forældrene en folkeskole med tilhørende SFO i en anden kommune end bopælskommunen, betaler forældrene til institutionskommunen dennes takst for SFO, dog betales bopælskommunens takst, hvis denne er højest. Her giver det skrevne ingen mening og det er uklart, hvad der menes. Der er ikke egenbetaling for børn med behandlingskrævende funktionsnedsættelser og det skrevne lever ikke op til de 4 grundprincipper i de danske handicappolitiske grundprincipper. som udgangspunkt modtage dækning af de resterende merudgifter til SFO pladsen fra barnet går i 7-10. klasse. Derudover kan der jf. dagtilbudslovens 43 gives økonomisk støtte, søskendetilskud eller socialpædagogisk friplads (ligesom alle andre kan modtage). Forvaltningen holder fast i serviceniveauet på baggrund af lovgivningen. Folkeskolelovens 36, stk. 7: ( ) Undervisningsministeren fastsætter regler om bopælskommunens betaling til skolekommunen, hvis barnet optages i en skolefritidsordning ved den valgte skole ( ) Jf. Undervisningsministeriet: Kommunalbestyrelsen fastsætter forældrebetalingen for SFO. Hvis barnet går i skole i en anden kommune, skal forældrene betale skolekommunens takst for SFO. Dog betales bopælskommunens takst, hvis den er den højeste. Det betyder, at forældre skal betale den SFO takst, som er i den kommune barnet går i SFO i (skolekommunen) medmindre, at denne SFO takst er lavere end SFO taksten i bopælskommunen (altså den kommunen barnet bor i). Forvaltningen holder fast i formuleringen på baggrund af lovgivningen.