Analyse af udgifter til børn i særlige dagtilbud

Transkript

1 Notat Center Børn og Unge Journalnr: K Ref.: Christina Mølsted Madsen Dato: Analyse af udgifter til børn i særlige dagtilbud Særlige dagtilbud og særlige klubber På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende særlige dagtilbud og særlige klubtilbud efter 32 og 36 i lov om social service samt særlige dagtilbud, der indgår som led i et døgnophold efter 55 lov om social service. I Rebild Kommune er der ingen særlige klubtilbud eller særlige dagtilbud i led som et døgnophold, hvorfor der kun er registreret udgifter til særlige dagtilbud jf. 32. Dette drejer sig om regionale, kommunale og selvejende særlige daginstitutioner samt særlige daginstitutionsafdelinger i tilknytning til almindelige daginstitutioner, hvor børn og unge er indskrevet i henhold til 32 i serviceloven. Regnskaberne siden 2012 viser, at udgifterne på området er steget markant i Rebild Kommune. Dette har resulteret i, at budgettet i 2017 forventes overskredet med ca. 4 mio. kr., hvilket fremgår af nedenstående tabel: I mio. kr Udgift 2, ,9 4,8 6 Budget På baggrund af ovenstående vurderes det som nødvendigt at foretage en analyse af, hvad merudgifterne skyldes samt hvorledes merudgifterne muligvis kan nedbringes. Afslutningsvis er der fremsat fire handlemuligheder. Side 1 af 8

2 Sammenligning med andre kommuner Nordjyske kommuner Regnskab for særlige dagtilbud (i mio. kr.) 2016 Budget for særlige dagtilbud (i mio. kr.) 2017 Antal børn 0-5 år i kommunen (2016) Udgifter for særlige dagtilbud pr. 0-5 årig (kr.) 2016 Antal børn 0-5 år i særlige dagtilbud jf. 32 (2017) Brønderslev 6,6 7, i specialinstitution Frederikshavn 7,7 9, ? Hjørring 5 5, i alt Jammerbugt 6 8, i specialinstitution Mariagerfjord 8,8 7, i alt Morsø 1,2 1, i alt Rebild 4, i alt Thisted 2,8 3, i alt Vesthimmerland 2, i alt Aalborg i alt Læsø Sammenligningskommuner 1 Regnskab for særlige dagtilbud (i mio. kr.) 2016 Budget for særlige dagtilbud (i mio. kr.) 2017 Antal børn 0-5 år i kommunen (2016) Udgifter for særlige dagtilbud pr. 0-5 årig (kr.) 2016 Antal børn 0-5 år i særlige dagtilbud jf. 32 (2017) Favrskov 1,2 1, ? Viborg 6,4 7, i specialinstitution Hedensted 3,5 3, i alt Lemvig 0 1, Ringkøbing-Skjern 5,9 5, i alt Syddjurs 4,3 4, ? Vejle 124 (udtaget pga. mistanke om fejlrapportering) 0 (udtaget pga. mistanke om fejlrapportering) 7.500? 1 Gruppen er dannet på baggrund af kommunens ressourcepres og en beregning af kommunens udgiftsbehov på hele det sociale område. Ressourcepresset er defineret som forholdet mellem kommunens samlede udgiftsbehov (som opgjort af Økonomi- og Indenrigsministeriet) og kommunens ressourcegrundlag. Det måler dermed, hvor stort kommunens udgiftsbehov er set i forhold til dens indtægtsmuligheder. Side 2 af 8

3 Udgifter for særlige dagtilbud pr. 0-5 år ( ) År 2016 Rebild Kommune Nordjyske kommuner Sammenligningskommuner kr kr kr. Regnskab Det ses, at Rebild Kommune i 2016 brugte kr. pr. 0-5 årige under funktionsområdet Særlige dagtilbud. Ud af de 10 øvrige nordjyske kommuner brugte fire kommuner færre midler pr. 0-5 årig i særlige dagtilbud. Det drejer sig om Vesthimmerlands Kommune, Thisted Kommune, Læsø Kommune, Morsø Kommune og Hjørring Kommune. Samlet set brugte Rebild Kommune 467 kr. mere pr. 0-5 årig, i særlige dagtilbud, sammenlignet med de øvrige nordjyske kommuner. I forhold til sammenligningskommunerne brugte Rebild Kommune kr. mere pr. 0-5 årige under særlige dagtilbud i Dette skyldes, at samtlige af sammenligningskommunerne brugte mindre pr. pr. 0-5 årig i særlige dagtilbud. Budget Rebild Kommune har, sammen med Morsø Kommune, Læsø Kommune, Favrskov Kommune og Lemvig Kommune, det laveste budget i 2017 for særlige dagtilbud. I de kommuner, hvor det har været muligt at få personlig kontakt til økonomiafdelingen, arbejdes der ud fra en grundtildeling på funktionsområdet Særlige dagtilbud. Derudover reguleres budgettet på baggrund af børnetallet. I Mariagerfjord Kommune korrigeres budgettet efter forrige regnskabsår samt efter børnetal. I Rebild Kommune har budgettet derimod stort set været uændret siden 2010 uanset ændringer i børnetallet. Årsager til merforbruget i Rebild Kommune På baggrund af analysen vurderes Rebild Kommunes merforbrug under posten Særlige dagtilbud at skyldes: - En stigning af antal visiteringer jf. servicelovens 32 - Udgifter til børn visiteret ud fra dagtilbudslovens 4 stk. 2, der jf. konteringsreglerne hører til andetsteds - Kørselsudgifter, der kan registreres andetsteds - Overført merforbrug fra tidligere år Disse fire årsager beskrives nærmere nedenfor. Side 3 af 8

4 Stigning af antal visiteringer jf. servicelovens 32 I Rebild Kommune er der siden 2013 sket en markant stigning af antal børn visiteret til særlige dagtilbud jf. servicelovens 32, hvilket fremgår af nedenstående graf: I Rebild Kommune er der p.t. 22 børn visiteret til et særligt dagtilbud jf. servicelovens 32 (ét yderligere barn er pt. under udredning for visitation jf. 32). Af de 22 børn går 19 børn i et tilbud inden for kommunen (fem børn går i specialinstitution og 14 børn får ekstra støtte i almen institution), mens tre børn går i specialtilbud uden for kommunen. Ydermere går ét udefrakommende barn i specialinstitution i Rebild Kommune. Dette barn er ikke medregnet, da der ingen omkostninger, for kommunen, er for udefrakommende børn. Der er stor variation i, hvilke udfordringer de enkelte børn har. Det drejer sig bl.a. om børn, der er hjerneskadet, for tidligt fødte, har tilknytningsforstyrrelser og er understimuleret, børn med høretab, børn med psykomotoriske og sansemotorisk udfordringer, børn med autismediagnoser, downs syndrom samt andre sjældne syndromer (p.t. er der 4 børn med 4 forskellige sjældne syndromer). Årsagen til stigningen, af antal børn visiteret jf. 32, er vanskelig at redegøre for. Det kan konstateres, at der i øjeblikket er børn med meget sjældne udfordringer, hvilket er ekstraordinært. Derudover er det et område, hvor der ofte (også i andre kommuner) er tale om svingninger i antal og udfordringer. Indsatsen der konkret er iværksat for nogle af disse børn er bl.a. med hensigt på, at de kan indgår i et alment skoletilbud, såfremt indsatsen har den tilsigtede virkning. Derudover forventes det, at nogle af børnene i skolealderen vil kunne indgå i en specialklasse frem for en specialskole. Der er således tale om tidlige og målrettede indsatser med henblik på, at børnene senere får en mindre indgribende indsats. Hvis indsatsen virker som hensigten, vil den dermed have en positiv betydning for de samlede udgifter, for børn og unge med særlige behov, på sigt. Det har været muligt at få kontakt til stort set alle kommunernes PPR-afdelinger. I samtlige af de adspurgte kommuner er der et visitationsudvalg, der står for visitering af børn med særlige behov ligesom der er i Rebild Kommune. Ingen af kommunerne har en decideret serviceniveaubeskrivelse ift. kriterierne for visitering. I Hjørring Kommune arbejdes der dog i øjeblikket på udarbejdelsen af en sådan. Side 4 af 8

5 I Rebild Kommune eksisterer der ligeledes ingen serviceniveaubeskrivelse. Visitationerne foregår derfor i dialog, hvor visitationsudvalget tager beslutning på baggrund af vedlagt PPV (pædagogisk, psykologisk vurdering), visitationsskema, status fra institutionen samt andre relevante bilag. Denne procedure gør sig tilmed gældende i de resterende kommuner. I Viborg Kommune er antallet af børn visiteret jf. 32, og der med også udgifterne, ligeledes steget de seneste år. Dette har ifølge specialpædagogisk konsulent i Viborg Kommune resulteret i, at flere indstillinger fra udredningsteamet nu afvises i visitationsudvalget - som tidligere ellers ville være blevet godkendt. I Hjørring Kommune og Jammerbugt Kommune gøres der ligeledes en stor indsats for at nedbringe antallet af visiteringer til specialinstitutioner, da udgifterne og antallet af børn tilmed er steget her. Derfor tilbydes mange forældre til små børn med særlige behov (0-3 år) dobbeltplads i dagpleje eller hjemmetræning af barnet (0-6 år) hvis det vurderes som meningsfuldt, vel at mærke frem for plads i specialinstitution eller ekstra støttetimer i almene institutioner. Dette antages, alt andet end lige, som billigere løsninger I Rebild Kommune er der netop foretaget revisitation af hver enkel indstilling fra udredningsteamet, og det vurderes ikke som muligt at afvise nogle af disse børn eller tilbyde anden form for tilbud (jf. 32), hvis kerneopgaven skal løses. Omplacering af visitationer jf. dagtilbudslovens 4 stk. 2 I følge konteringsreglerne fra Økonomi og Indenrigsministeriet er det kun visitationer ud fra servicelovens 32 og 36, der bør registreres under Særlige dagtilbud. I Rebild Kommune er der pt. seks visitationer jf. dagtilbudslovens 4 stk. 2 konteret under Dette svarer til en udgift på ca kr. i Dog skal det pointeres, at der fra august kun er to børn, der modtager støtte jf. dagtilbudsloven 4 stk. 2, da én af de seks børn er overgået til servicelovens 32, og støtten til tre af børnene slutter. Det vurderes dog som muligt, at i hvert fald to af disse børn igen får brug for støtte efter august. I dagtilbudsloven 4 stk. 2 og 3 står der følgende: Stk. 2 Kommunalbestyrelsen skal sikre, at børn og unge under 18 år, der har behov for støtte i et dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. for at kunne trives og udvikle sig, tilbydes en sådan støtte i tilbuddet. Stk. 3 Dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge under 18 år, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem ophold i et af tilbuddene efter denne lov, oprettes efter bestemmelserne i lov om social service. Det betyder, at vurderer visitationsudvalget, at barnet kan målgruppes jf. dagtilbudslovens 4 stk. 2, skal udgifterne for støttetimer enten konteres under Daginstitutioner (institutioner kun for børn indtil skolestart) eller Fælles formål (dagtilbud til børn og unge). Idet der i Rebild Kommune ikke eksisterer et støttekorps af pædagoger som i skal udgifterne konteres under Dvs. udgifterne for de seks børn, visiteret jf. dagtilbudslovens 4 stk. 2, på ca kr., bør konteres under Daginstitutioner frem for Særlige dagtilbud. Side 5 af 8

6 Midlerne under funktionsområdet Daginstitutioner ligger decentralt hos institutionerne. Midlerne tildeles pt. efter 50 procent budgetteret børnetal og 50 procent budgetteret børnetal gange den socioøkonomiske faktor. Med den nye tildelingsmodel vil disse midler fra august tildeles 100 procent efter budgetteret børnetal gange med den socioøkonomiske faktor. Hvis børn visiteret jf. dagtilbudslovens 4 stk. 2 fremover konteres under funktionsområdet Daginstitutioner, anses det som hensigtsmæssigt at opdele den nuværende pulje med støttemidler på 3 mio. kr. (under funktionsområdet ), således der reserveres fx kr. til individuel støtte, der skal gå til de ekstra støttetimer, som børn, visiteret til særlige dagtilbud jf. dagtilbudslovens 4 stk. 2, har behov for. På den måde sikres udgifterne til disse børn at kunne dækkes. De kr. bør fordeles til de enkelte institutioner på baggrund af antal støttetimer gange timelønnen. På den måde tages der hensyn til det enkelte barns behov og dermed den enkelte institutions ressourcepres. Oprettes en central pulje til individuel støtte for børn visiteret til særlige dagtilbud på ca kr. vil det betyde, at de enkelte institutioner får mellem kr. (pr. år) færre midler lagt ud under funktionsområdet Daginstitutioner. Bruges alle midlerne i den centrale pulje ikke, kan disse med fordel tildeles institutionerne på samme måde som de resterende midler under funktionsområdet , når året er omme. Udarbejdelse af en serviceniveaubeskrivelse I Hedensted Kommune er der de seneste år arbejdet massivt på at inkludere flere børn i almene institutioner. Dette har resulteret i, at Hedensteds specialinstitution Åkanden lukkede i 2012 og flere børn får nu i stedet støttetimer i almene institutioner på baggrund af dagtilbudsloven 4 stk. 2, hvilket betales af institutionerne. Kun tre børn er visiteret jf. 32 i serviceloven til specialinstitution uden for kommunen. Flere analyser (bl.a. fra SFI) viser, at kommunernes skel mellem servicelovens 32 og dagtilbudslovens 4 generelt er meget utydelig og udefineret. Kommunernes forskellige praksis, ift. hvorvidt børnene visiteres efter den ene eller anden lovgivning, kan derfor være en af årsagerne til, at nogle af kommunerne har markant færre udgifter under Særlige dagtilbud. Det anbefales derfor, at der udarbejdes en serviceniveaubeskrivelse ift., hvorvidt der skal visiteres efter henholdsvis dagtilbudslovens 4 stk. 2 (der bør betales decentralt af institutionerne under funktionsområdet ) eller servicelovens 32 (der betales centralt fra under funktionsområdet ). Omkontering af befordring Ydermere skyldes de høje udgifter til dels dækning af transport til og fra daginstitutionerne. Jf. servicelovens 32 er det ikke et krav, at befordring indgår som en del af det særlige dagtilbud. I Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier pkt. 149 står der bl.a. følgende: Udgifter til transport af børn til og fra særlige dagtilbud afholdes i nogle tilfælde af det særlige dagtilbud. De særlige dagtilbud afholder ligeledes i nogle tilfælde udgiften til forældrenes transport i forbindelse med behandlingsmøder. Side 6 af 8

7 Det er dermed op til den enkelte kommune, om der i det særlige dagtilbud skal indgå transport. Hvis transporten fremover ikke er en del af det særlige dagtilbud i Rebild Kommune, kan der i stedet ydes tilskud til dækning af transport jf. servicelovens 41 stk. 3 om merudgifter (når de skønnede merudgifter udgør mindst kr. pr. år). Dette vil betyde, at udgifterne i stedet placeres i Center Familie Handicap under grupperingen: 009 Merudgifter ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne (serviceloven, 41), der hører under funktionsområde Social Formål. Udgifterne herunder giver desuden 50 procent statsrefusion. I 2017 bruges der ca kr. på befordring i det særlige dagtilbud. Det drejer sig om transport af 4 børn (3 af disse børn starter dog i skole efter sommerferien, hvorfor udgifterne frafalder). Forældrebetaling I Bekendtgørelse om tilskud til ophold i særlige dagtilbud med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne står der, angående forældrebetaling, følgende: 1. Kommunalbestyrelsen skal yde 100 pct. tilskud til ophold i et særligt dagtilbud, hvor et barn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne er optaget alene eller i hovedsagen af behandlingsmæssige grunde. Stk. 2. Såfremt optagelsen i et særligt dagtilbud er sket på andet grundlag end det i stk. 1 nævnte, gives tilskuddet til opholdet efter de regler, som er fastsat af ministeren for familie- og forbrugeranliggender for ophold i dagtilbud efter 19 og 21 i dagtilbudsloven. Tilskuddet skal dog som minimum udgøre, hvad der svarer til det gennemsnitlige tilskud til opholdskommunens dagtilbud til samme aldersgruppe. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om bortfald eller nedsættelse af betalingen i overensstemmelse med de regler, der er fastsat af ministeren for familie- og forbrugeranliggender ved brug af dagtilbud efter 19 og 21 i dagtilbudsloven. Dvs. årsagen til barnets optagelse i det særlige dagtilbud jf. 32 danner grundlag for, hvorvidt kommunen er forpligtet til at give fuld tilskud. Er barnet udelukkende eller i hovedsagen optaget af behandlingsmæssige grunde, skal kommunen give 100 procent tilskud. Hvis de behandlingsmæssige årsager derimod er sekundære og pasningsbehovet for eksempel er hovedårsagen til indskrivningen, er kommunen ikke forpligtet til at dække den fulde udgift for dagtilbuddet. De otte børn, der pt. er optaget i specialinstitution, enten i Rebild Kommune eller uden for kommunen, er alle optaget af behandlingsmæssige årsager, hvorfor de har krav på friplads. Af de 14 børn, der er optaget i almene institutioner, men i varierende omfang modtager mellem støttetimer, er der forældrebetaling hos ni. Det anbefales, at der i visitationsudvalget tages nærmere stilling til de enkelte børns optagelsesgrundlag, således det vurderes, om der kan pålægges forældrebetaling ved flere af pladserne i det særlige dagtilbud. Overført merforbrug fra tidligere år En naturlig forklaring på det stigende merforbrug er afslutningsvis det overførte merforbrug fra tidligere år. Side 7 af 8

8 Notat Center Børn og Unge Journalnr: K Ref.: Christina Mølsted Madsen Dato: Ud fra nedenstående tabel ses det bl.a., at der fra 2016 er et overført merforbrug på lige knap 2,5 mio. kr. til regnskabet i Regnskabsår Overført forbrug fra året før (kr.) Handlemuligheder På baggrund af analysen vurderes udgifterne under funktionsområdet Særlige dagtilbud at kunne nedbringes ved at: - Omkontere udgifterne fra visiteringer jf. dagtilbudslovens 4, stk. 2 fra funktionsområdet Særlige dagtilbud til Daginstitutioner. Det anbefales, at den nuværende pulje med støttemidler under (på 3 mio. kr.) opdeles, således der reserveres omkring kr. til individuel støtte for børn optaget i et særligt dagtilbud. - Udarbejde en serviceniveaubeskrivelse for visiteringerne. Dette vil muligvis skabe klarere linjer for, hvornår der bør visiteres efter den ene eller den anden lovgivning. Derudover bør serviceniveaubeskrivelsen gøre det tydeligt, hvor udgifterne bør konteres. - Fjerne befordringen som en del af det særlige dagtilbud. I stedet opfordres forældrene til at søge om tilskud i Center Familie Handicap, hvor befordringen kan konteres under merudgifter. Udgifterne herunder giver 50 procent statsrefusion, hvorfor der ikke kun er tale om en omkontering, men om en reel besparelse. - Undersøge optagelsesgrundlaget for samtlige af børnene, der modtager ekstra støttetimer i almene institutioner jf. 32 i serviceloven, således det kan vurderes, om der kan pålægges forældrebetaling flere steder. Pt. er seks børn visiteret jf. dagtilbudsloven 4 stk. 2, men modtager støtte centralt fra under funktionsområdet Særlige dagtilbud. Dette svarer til ca kr. Ydermere gives der pt. befordring til fire børn, hvilket svarer til ca kr. Hvis ovenstående handlemuligheder foretages vil der derfor som minimum kunne spares ca kr. under funktionsområdet Særlige dagtilbud. Der vil muligvis kunne spares yderligere, hvis en serviceniveaubeskrivelse udarbejdes og hvis forældrebetaling kan pålægges flere af pladserne. Side 8 af 8