Velkomst Lokalområdet som ramme for indsatser Sundhedsprojektet som eksempel på samskabelse,

Relaterede dokumenter
Projekt Bydelssundhed

Projekt Bydelsundhed. Korskærparken Sønderparken Sundhedssekretariatet Fredericia Kommune

Projekt Bydelsundhed. Korskærparken Sønderparken Karen Heebøll Direktør for Pleje, Sundhed og Arbejdsmarked

Opsamling på konferencen den : Korskærparken når samskabelse virker

Workshop 1 Hands on, hvordan gør vi i praksis?

Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013

Projekt FELIS. Evaluering af boligsociale indsatser

Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken

SLUTEVALUERING. Sundhedsprojektet, Korskærparken FOR SUNDHEDSSEKRETARIATET, FREDERICIA KOMMUNE UDFØRT AF:

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet

Udsattepolitik Nyborg Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHED I GEAR Vil du i gang med sundhedsarbejdet på din egen arbejdsplads?

Sundhedsprofiler i Fredericia Kommune

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Sammen om sundhed

Fredericia Kommune. Sundhedsstrategi. Gældende fra oktober 2016

Overdragelsesplan. Status og forankringsgrad af Sundhedsprojektets aktiviteter i Korskærparken. Maj Antal deltagere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

UDKAST, MAJ 2015 UDKAST, MAJ er et aktivt seniorliv. Sundhed og trivsel for alle i KOLDING KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK

Psykiatri- og misbrugspolitik

Respekt, frihed, tryghed og medborgerskab. Ældre- og Værdighedspolitik

Job og personprofil for aktivitetsmedarbejder Dato

Psykiatri- og misbrugspolitik

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Overdragelsesplan. Status og forankringsgrad af Sundhedsprojektets aktiviteter i Korskærparken. Marts Antal deltagere

Referat fra mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Minikonference 1 Hvordan sætter vi forebyggelse på dagsordenen hos politikere og topledelse? Moderator: Lene Dørfler

Trivselsevaluering 2010/11

Frivillige på bibliotekerne

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Forebyggelse i nærmiljøet Erfaringer og inspiration fra 12 kommunale projekter

Sundhedsfremme der virker i Tarzan kulturer

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Kommunens perspektiv. Folkesundhed Aarhus Vest Sundhedsudvikling. Magistraten for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Programmet. Konferencier: Rasmus Visby, Specialkonsulent, Køge Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

Om Sund By Netværkets strategiske satsninger og prioriteringer. Skaber rammer for et godt liv for alle borgere

Opfølgende undersøgelse i Korskærparken 2013

Medborgerskabet og folkesundhed Foregår i og sammen med Aarhus Kommune den marts 2014 på Centralværkstedet

FREDERICIA KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK VÆRDIGHEDSPOLITIK RESPEKT, LIGEVÆDIGHED, DIALOG OG SAMARBEJDE

Muligheder og barrierer for sundhedsfremme i et socialt udsat boligområde

Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Strategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019

FLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED. Oplæg ved Lisbeth Holm Olsen Center for forebyggelse i Praksis, KL

Evaluering af Sund Uddannelse

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer

Social Frivilligpolitik

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

INVESTÉR I SUNDHED OG TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN. Et tilbud fra Københavns Kommune til virksomheder i København

INTEGRATIONSPOLITIK Det mangfoldige Frederiksberg

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr /48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Når borgerne bliver deltagere

Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet

HVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken

Direktionens årsplan

Kommunal sundhedsfremme i nærmiljøet

REKRUTTERING I FREDERICIA KOMMUNE VED TINA LØNGREN REHER TEAMLEDER GENOPTRÆNINGS CENTERET FREDERICIA KOMMUNE

ZebraByer i Roskilde Kommune

AT SKABE ET BEDRE LIV

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

Sundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb. Idéudviklingsdagen

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

og den ny Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse

og den ny Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse

Kom godt i gang med. ABC for mental sundhed

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER

Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen

Samskabelse. "Slip ledigheden"

ABC for mental sundhed

Boligsociale indsatser effekter, udfordringer og muligheder

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Høringsversion. Vores sundhed SUNDHEDSPOLITIK FOR GRIBSKOV KOMMUNE. September et lidt bedre liv

Formand, Majbrit Berlau

Vores sundhed. Oktober et lidt bedre liv SUNDHEDSPOLITIK FOR GRIBSKOV KOMMUNE

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Hvordan ser det ud med unges mentale sundhed, og hvordan er udviklingen?

Kommunens sundhedsfaglige opgaver

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

Transkript:

Program 10.00 Velkomst ved Borgmester Jacob Bjerregaard og Steen Knudsen, beboer og formand for Foreningen Korskær 10.15 Lokalområdet som ramme for indsatser Sundhedsprojektet som eksempel på samskabelse, Fredericia Kommune og Syddansk Universitet 11.30 Kort pause 11.45 Hvordan skaber vi et samfund, hvor alle kan deltage og bidrage? Vibe Klarup Voetmann, formand for Frivilligrådet 12.20 Intro workshops 12.25 Frokost 13.30 Workshops 14.40 Kaffe, kage og frugt 15.00 Medborgerskab som metode til velfærdsudvikling Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket 15.30 Panelrunde 15.55 Tak for i dag ved Steen Knudsen og formand for Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget Jane Findahl

Sundhedsprojektet (projekt Bydelssundhed) Korskærparken 2008-2013 Sønderparken 2011-2014 Karen Heebøll Direktør for Pleje, Sundhed og Arbejdsmarked, FK Susanne Vangsgaard Strategisk sundhedskonsulent, FK Pernille Tanggaard Andersen lektor, ph.d. og sociolog, SDU

Korskærparken 2.000 beboere Mange rygere, dårlig kost og for lidt motion. Halvdelen har en langvarig sygdom, skade eller lidelse. 26% på offentlig forsørgelse 13% i Fredericia 46% indvandrede/efterkommere - 9% i Fredericia Gennemsnitlig husstandsindkomst, Kontur 2014

Medborgerhuset som ramme Korskærparken Projekter: Unge Sundhed Bibliotek Fremskudt Jobcenter Boligforeningernes Helhedsplaner

Hvordan kan vi skabe varige forandringer? Hvordan vil vi være kommune?

Borgeren sætter målet -> Borgerens Plan 7

Borgerne tager over -> Motionsfællesskaber 1. Skridt Hjemtagning af KOL-skolen fra sygehuset til det kommunale genoptræningscenter 2. Skridt: Motionsfællesskaber for borgere med KOL Borgere planlægger og leder indsatsen Kommunen udarbejder motionsprogrammer

Hvad er næste skridt? Hvordan giver vi borgerne hovedrollen?

Mål for Bydelssundhed At understøtte og fremme udviklingen af det gode og meningsfulde liv og af sundheden hos beboerne At medvirke til at øge beboernes deltagelse og engagement i bydelen og dens udvikling (både mål og middel) At anvende flerstrengede metoder, erfaringer og viden til udvikling af andre områder og at formidle til interesserende i og udenfor kommune Men ikke definerede indsatser på forhånd! Er udviklet i en løbende dialog med beboerne Et mål for Sundhedspolitikken at mindske social ulighed i sundhed (overordnet mål i 2007 og baggrund for opstart af projektet)

Metoden Én projektleder i området En høj grad af borgerinddragelse som grundlæggende metode Har kontrol - Projektledelsen beder beboere identificere problemer og træffe alle væsentlige beslutninger om mål og midler. Har uddelegeret autoritet - Projektledelsen præsenterer et problem, og definerer grænser men beder beboerne om at træffe beslutninger Planlægger sammen projektledelsen præsenterer tentativ plan åben for tilpasninger Konsulteres projektledelsen søger at få støtte til plan Modtager information Ingen kontrol beboere informeres ikke Kilde: Inspireret af Sundhedsstyrelsen 2003: Borgerinddragelse som metode i sundhedsfremme

Udpluk af aktiviteter Motionsforening med egen bestyrelse: Pt. 250 medlemmer, deltager i mere end én aktivitet Svømning: 60-100 deltagende kvinder Fitness: 57 deltagere Zumba: 35 kvinder - Linedance, cirkeltræning, udemotion ( løb, stavgang mm.), Krolf, Tai-Chi m.m. Sundhedstjek: 250 beboere over årene Værestedet Hyggen (forening): 30-35 beboere, 3 gange ugentligt Mandeklub: 25-30 mænd, mødes 2-4 gange ugentligt Kvindeklubben Svanerne (forening): 35 medlemmer + gæster PR gruppe/beboerdrevet og ejet hjemmeside:50-300 hits dagligt (www.korskaerparken.dk) Madlavningshold og foredrag Individuelle besøg ca. 160 individuelle besøg

Ejerskab og forankring Forankring af aktiviteterne i foreninger Motionsforeningen stort arbejde med at opbygge bestyrelse - mange med anden etnisk baggrund end dansk. Hyggen værested. Også medlem af LVS Kvindeklubben Svanerne Imellem Os (Praktisk hjælp) Forening Korskær paraplyforening. Direkte samarbejde med kommunen. Samarbejdsaftale. De sociale netværk spredes som ringe i vandet, og udgør platforme for sundhedsarbejdet. Beboerengagementet som forudsætning for alt andet. Beboerne tager ejerskab og ser aktiviteterne som deres. Sætter selv ting i gang og mødes på tværs. Tidlig forankring af aktiviteterne hos frivillige tovholdere.

Håndgribelige resultater Evaluering af Motionsforeningen: 36% som deltager i Motionsforeningen tager mindre medicin (håndkøb og recept) efter de er begyndt på en eller flere af aktiviteterne. 46% har oplevet effekt i forhold til vægt, 69% på kondition og over 80% i forhold til samvær og trivsel. Andelen, der oplever en effekt stiger med antal aktiviteter, de deltager i. Mange deltager i flere aktiviteter. (Medlemskabet samlet pakke: Synergi) De med anden etnisk baggrund oplever størst udbytte Beboere fra KP størst udbytte/effekt

Sundhedsprojektet er ikke kommunen De aktive beboere mener ikke, at sundhedsprojektet er et kommunalt projekt: Det tunge, besværlige, ufremkommelige og langsommelige det er det kommunale! Det lette, elegante og det der giver resultater det er det beboerne selv laver i samarbejde med projektlederen!

Samlet slut-evaluering lavet af Syddansk Universitet Hovedresultater fra spørgeskemaundersøgelsen Opsamling på øvrige delevalueringer Analyse af 5 beboerinterview

Profil- tal 2008-2013

Sker det nogensinde at du er alene, selvom du egentlig hellere vil være sammen med andre (ensomhed)

Hvor ofte føler du dig ude af stand til at kontrollere vigtige ting i dit liv? Flere med anden etnisk baggrund, ligesom ved stress. Flere med langvarig sygdom, skade eller lidelse

Sundhedsprojektet Resultater i tal 71% (7 ud af 10 beboere) kender til Sundhedsprojektet Ud af dem der kender projektet har hver fjerde deltaget. Det svarer til hver femte beboer i alt (20%). 92% svarer, at deltagelsen har haft en betydning for deres sundhed og trivsel, heraf 50% i høj/meget høj grad.

Hvilken betydning har deltagelsen haft? Både betydning i forhold til den mentale og fysiske sundhed og sociale relationer Gladere og bedre humør, selvtillid, mere energi, lyst til at træne, bedre helbred, vægttab, smidighed, socialt samvær og sociale relationer. Opnået større bevidsthed og viden omkring sundhed og trivsel.

Sundhedsprofil-tal 2008-2013 Korskærparken Fredericia Kommune 2008 2013 2010 2013 Har en langvarig sygdom, skade eller lidelse 47% 51% 33% 36% Generet af smerter eller ubehag indenfor seneste 2 uger* 55% 47% 35% 42% Svært overvægtige 12% 17% 12% 18% Ryger dagligt 37% 33% 24% 22% Ofte stresset** 13% 8% 13% 15% Gør noget for at bevare/forbedre helbred 73% 80% - - *I Fredericia Kommune er der spurgt til meget generet af ** Forbehold for lidt forskellige svarkategorier

Opsamling på måling Større tryghed, tilfredshed og bedre sociale relationer, færre ensomme og mindre stress (i modsætning til Fredericia som helhed) Fortsat udfordringer med den mere fysiske sundhed (også udfordring for Fredericia som helhed) Sundhedsprojektet er kendt i Korskærområdet og flere beboere oplever at det har haft en betydning for dem

Centrale begreber Empowerment: At sætte i stand til at eller at give andre evnerne til at opnå kontrol over deres egen livssituation Social kapital: Social kapital kan defineres som et udtryk for et samfundets sammenhængskraft. Den centrale præmis er, at sociale net værk og fællesskab har værdi Borgerinddragelse: En proces, gennem hvilken borgerne bliver i stand til aktivt og reelt at involvere sig i at definere hvilke områder, der har interesse for dem, at tage beslutning om hvilke faktorer, der har indflydelse på deres liv, at formulerer og implementerer politikker, at planlægge, udvikle og udfører indsatser og aktiviteter samt at tage initiativer til at opnå forandring

Begreberne og kobling til sundhed Stor Evidens for at borgerinddragelse => påvirker følelsen af at gøre nytte/ have betydning og kontrol over ens liv (empowerment og sammenhørighed/social kapital) Disse elementer er med til at skabe øget trivsel og bedre sundhed

Borgerne som ligeværdige medspillere De frivillige beboere som kollegaer Beboerne inddrages i identificering af problemer, udvikling af indsatser og metoder. Ja, det (projektet)er vores. Projektlederen har jo aldrig taget ledelsen af det eller ejerskab, for det har hun jo hele tiden uddelegeret. Hvis vi havde et eller andet, vi ville, så måtte vi jo bare gøre det med den støtte, som det nu kræver (frivillig beboer) Møde beboerne individuelt og opbygge tillid, men samtidig have opbygning af fællesskaber for øje Beboerne bliver frivillige i takt med at de engageres, men opfatter ikke nødvendigvis sig selv som frivillige

Det Innovative / Den åbne strategi Hvorfor er det nyt? Mange projekter bestemt på forhånd af kommunen, sundhedskonsulenter og diverse eksterne aktører Centralt at der ikke er definerede indsatser i forvejen Hvorfor vigtigt? Vigtigt at skabe EJERSKAB og MOTIVATION

Det innovative element er: at der ikke inddrages nye aktører og teknologier, men at de eksisterende aktører, dvs. borgere og sundheds-medarbejder udfordrer hinanden i redefinerede roller og funktioner. (MidtLab)

Hvad er det der skal til? Det er først og fremmest et dagligt samarbejde Det kræver et konstant arbejde med relationer, samarbejde og nærvær! Kræver at kunne lægge standarder og procedurer fra sig. Være medspiller og partner frem for navigatør Jeg har ikke på noget tidspunkt haft fokus på produktet, eller sagt nu skal vi til at lave det eller det, men kom med, og så må vi se, hvad der sker. Så det har jo virkelig været uden kontrol uden at kende vejen på nogen måder og nogle gange også håbløst, hvor jeg har tænkt gad vide, hvor det ender henne? Gad vide om det overhovedet ender i noget? (projektleder) Personafhængigt Ledelsesmæssig opbakning til metoden

Konklusioner fra Syddansk Universitet Det er lykkedes at arbejde med høj grad af borgerinddragelse: Et sundhedsprojekt men også et Demokratiprojekt og Integrationsprojekt Den sociale kapital (sammenhængskraften) er højnet noget der rækker ud over de enkelte indsatser Der er skabt rammer for forankring og bæredygtighed Fredericia kommune lykkes med dette ud fra perspektivet borgeinddragelse og innovation!

Hvor er vi nu Overdraget aktiviteterne til de frivillige (med fortsat støtte) De frivillige har på eget initiativ opstartet paraplyforening (samarbejdsaftale og direkte samarbejde mellem foreningen og kommune) Fælles bog med historier fra beboere Projekt i Sønderparken (2011-14) Politisk udvalg skal tage stilling til hvad der videre skal ske

Hvad tager vi med videre? Beboerengagementet og opbygning af fællesskaber som forudsætning og platform for sundhedsarbejdet Der er brug for et ligeværdigt kollegaskab med beboerne, hvor ekspertrollen er pakket væk ( med fagligheden i baglommen ) Udfordringer ved metoden: Det er et grænseløst felt Metoden kræver et opgør med trangen til projektgørelse og projektstyring og det igen kan give udfordringer i samarbejdet med andre aktører og indsatser

Tak for opmærksomheden Kilder/Links: www.korskaerparken.dk (beboernes hjemmeside) http://www.fredericia.dk/omkommunen/sundhed7000/sider/ sundhedsprojekter.aspx (projektbeskrivelse, evalueringer mm) Jens Peter Jensen, Midtlab, 2012: At lære på en platform / Fredericia Kommunes pixiudgave 2012: Læringspunkter fra Sundhedsprojektet Slutevaluering af Syddansk Universitet