Notat Status for udvikling af akvakultur i Ringkøbing-Skjern Kommune

Notat Status for udvikling af akvakultur i Ringkøbing-Skjern Kommune 17. oktober 2016. Baggrund Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet en masterplan for udvikling af akvakultur for perioden 2009-2015. Masterplanen blev udarbejdet som følge af den daværende regerings handlingsplan for akvakultur. Regeringens plan skulle realisere en tredobling af akvakulturproduktionen i Danmark samtidig med, at miljøbelastningen skulle reduceres med op til 40 procent pr. produceret kg (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2006). Det var en meget ambitiøs plan, der i den mellemliggende periode er blevet fulgt op af store støttebeløb til erhvervet fra staten og EU. Ringkøbing-Skjern Kommune ønskede at realisere regeringens handlingsplan indenfor kommunens grænser ved at udarbejde en masterplan for erhvervet. Kommunen opsatte mål og virkemidler i masterplanen for perioden 2009-2015. Der blev også udarbejdet kortgrundlag for udpegning af området til udvikling af akvakultur i Kommunen samt mulighederne for etablering af FREA-anlæg på havnen i Hvide Sande. Masterplanen udløb i 2015 og spørgsmålet er så, hvordan erhvervsudviklingen har været, siden masterplanen blev udarbejdet. Udvikling af dambrugserhvervet i kommunen 1999 til 2015 Antal dambrug Antallet af dambrug i kommunen falder stadig. I 1999 var der 50 dambrug inden for kommunens afgrænsning, mens der i 2007 var 39 dambrug i kommunen. I 2016 er antallet reduceret til 22 aktive dambrug (se figur 1). Denne udvikling er tilsvarende i resten af landet. Mange dambrug lukkes som følge af skærpede krav til miljøgodkendelse, sammenlægning af produktioner, statslige/kommunale opkøb i forbindelse med vandløbsrestaureringsprojekter og som følge af dårlig økonomi. Dambrugserhvervet har været hårdt ramt af finanskrisen, høje foderpriser og dårlige priser på afsætning af produkter, lovgivningsmæssige problemstillinger, dårlige lånemuligheder mv. Det har betydet, at der i perioden 2007-2016 har været konkurser på 9 dambrug i kommunen. Det er et meget højt tal. 7 af disse dambrug er i dag nedlagt helt. 1

I forbindelse med masterplanen har der været en forventning om, at antallet af dambrug ville blive reduceret til ca. 30 dambrug i kommunen i 2015 som følge af strukturudviklingen i erhvervet. Reduktionen har dog været betydelig større end forventet. Hvis udviklingen fortsætter, er det således ikke urealistisk, at antallet af dambrug vil reduceres yderligere til 15-18 dambrug i de kommende år. Det er kun omkring en tredjedel af antallet i 1999. Strukturudviklingen går mod færre, men større og mere højteknologiske modeldambrug og FREA-anlæg. Af de 22 dambrug i kommunen er de 20 ferskvandsdambrug og 2 er saltvandsdambrug ved slusen i Hvide Sande. Der har været yderligere 5 saltvandsdambrug på Holmsland. Disse er dog lukkede i dag, og har ikke haft egentlig dambrugsproduktion i mange år. 60 Dambrugsudvikling i Ringkøbing-Skjern Kommune Antal aktive dambrug 50 40 30 20 10 0 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 Figur 1. Antallet af aktive fersk- og saltvandsdambrug inden for kommunens afgrænsning er reduceret med 28 anlæg fra 1999 til 2015. Tabel 1. Udviklingen indenfor de forskellige anlægstyper af fersk- og saltvandsdambrug i kommunen. Traditionelle anlæg (antal) FREAlignende (antal) Modeldambrug År (antal) 2007 34 5 1 40 2015 12 8 2 22 Total (antal) Produktion Det store fald i antallet af dambrug i kommunen afspejles ikke i den samlede fodertilladelse for kommunens dambrug. Den samlede fodertilladelse til alle dambrug ligger relativt stabilt på omkring 5.000 tons pr. år (figur 2). Siden den nye dambrugsbekendtgørelse blev vedtaget i 2012, har der været mulighed for at overgå fra et reguleringssystem med maksimalt tilladt foderforbrug til udlederkontrol. I dag er der meddelt tilladelse til udlederkontrol til 4 af kommunens dambrug. Disse dambrug reguleres på udledningen, og har ikke fastsat nogen maksimal 2

fodertilladelse, så længe de overholder udlederkravene til dambrugets spildevand. Det er derfor ikke muligt, at sætte et præcist tal på produktionsstørrelsen for disse dambrug. Af praktiske årsager og for at kunne lave figur 2 er det antaget, at aktive dambrug på udlederkontrol kan producere op til 2,5 gange den oprindelige fodertilladelse. Det er naturligvis blot et skøn. FREA-anlægget Langsand Laks er dog sat til 1.000 tons fodertilladelse pr. år, hvilket er realistisk. For produktionsåret 2015 viser figur 2 også, at den tilladte produktonstilladelse på omkring 5.320 tons foder pr. år langt fra blev udnyttet i 2015, idet det faktiske foderforbrug kun udgjorde ca. 65 procent af det tilladte. 6000 5000 5589 4950 5024 5320 Foder (tons pr. år) 4000 3000 2000 3440 1000 0 1999 2005 2007 2015 Realiseret 2015 Figur 2. Det tilladte foderforbrug på fersk- og saltvandsdambrug inden for kommunens afgrænsning ligger nogenlunde stabilt på godt 5.000 tons. Sidste søjle er det indberettede/realiserede foderforbrug i produktionsåret 2015. Den tilladte produktionskapacitet i 2015 var altså langt fra udnyttet. Strukturudviklingen inden for dambrugserhvervet i Danmark har gjort, at en større og større del af produktionen i dag foregår på modeldambrug eller FREA-anlæg. Produktionsandelen på de klassiske dambrug (inkl. indpumpningsanlæg) falder. Det er også en udvikling, som er tydelig i Ringkøbing-Skjern Kommune (tabel 2). Man kan også se af tabellen, at den tilladte produktion i kommunen er steget meget på modeldambrugene og på FREA-anlæg. Langsand Laks er et fuldskala FREA-anlæg, som i sig vil kunne bruge op mod 1.000 tons foder om året. Tabel 2. Udviklingen i det samlede tilladte foderforbrug på forskellig anlægstyper. I 2015 er 4 dambrug på udlederkontrol. Traditionelle anlæg (tons) FREAlignende (tons) Modeldambrug Total År (tons) (tons) 2007 3807 1197 20 5024 2015 1022 3277 1020 5320 3

Samlet set kan man sige, at der ikke er sket en forøgelse i den samlede dambrugsproduktion i kommunen, som ellers var målet i masterplanen. Den samme tendens gælder for resten af landet. I forhold til fordelingen på forskellige anlægstyper, kan man sige, at den eksisterende produktion i større og større omfang foregår i højteknologiske modeldambrug og FREA-anlæg. Udledning af kvælstof og fosfor I figur 3 ses den samlede kvælstof- og fosforudledning fra kommunens dambrug for årene 1999, 2005, 2007 og 2015 ved maksimalt tilladt produktion. Det ses tydeligt, at udledningen over årene er faldende. Det skyldes dambrugsnedlæggelser og forbedret rensning af dambrugenes spildevand. Et af masterplanens mål var, at udledningen af kvælstof og fosfor skulle reduceres med mindst 20 procent i forhold til 2005. Hvis vi tager udgangspunkt i fuld produktion i hhv. 2005 og 2015, vil udledningen af kvælstof være reduceret med 60 procent og fosfor 42 procent. Tallene er behæftet med betydelig usikkerhed. Det vil dog være rimeligt at konkludere, at masterplanens mål er opfyldt. For at forstå tallene skal man være opmærksom på, beregningerne for udledningen i 2015 er beregnet anderledes end tidligere år. For 1999-2007 er den tilladte udledning beregnet teoretisk ud fra dambrugenes maksimalt tilladte fodermængde, det mest anvendte foder på kommunens dambrug og udelukkende teoretiske rensegrader. I 2015 er tallene for godt halvdelen af dambrugene baseret på målte værdier for udledning, hvilket giver mere præcise tal. De målte værdier for udledning er så efterfølgende omregnet, så det svarer til en produktion ud fra det maksimalt tilladte foderforbrug. Målte værdier for udledning ligger generelt lavere end de teoretiske. Noget af reduktionen i den samlede udledning, kan derfor tilskrives, at der i højere grad anvendes målte værdier. Størstedelen af faldet skyldes dog, at spildevandet fra en stor del af kommunens dambrugsproduktion i dag renses langt mere effektivt end hidtil. 4

250 218 200 184 175 Tons/år 150 100 106 69 Kvælstof Fosfor 50 0 18 15 14 1999 2005 2007 2015 v. maks tilladt produktion 5,9 3,8 2015 realiseret Figur 3. Maksimalt tilladt udledning af kvælstof og fosfor fra kommunens dambrug. De beregnede udledninger er foretaget med udgangspunkt i fuld produktion. For 2015 er der dog suppleret med en angivelse af den faktiske udledning på baggrund af det realiserede/indberettede foderforbrug i dette år. Udledning og ressourcer pr. produceret kilo Et af masterplanens mål var at tredoble produktionen af fisk samtidig med, at udledningen af kvælstof og fosfor skulle reduceres med mindst 40 procent pr. produceret kilo fisk. Det er dog ikke angivet i masterplanen om udgangsåret er 2005 eller et andet år. I figur 4 er der angivet udledningen af kvælstof og fosfor pr. tons fisk produceret i hhv. 1999, 2007 og 2015. Det fremgår tydeligt af figuren, at der har været et markant fald i udledningen pr. tons fisk produceret. De gennemsnitlige tal dækker over store variationer. I 2015 er den gennemsnitlige kvælstofudledning pr. tons produceret fisk 20,1 kg. Dette tal dækker over tal fra lige under nul til godt 100 kg kvælstof pr. produceret tons fisk. De gennemsnitlige tal er derfor vejledende og beskriver ikke den store variation i udledning, der ses mellem de enkelte dambrug. Dette skift er helt sikker begrundet i, at produktionen i større og større omfang foregår på enten modeldambrug eller FREA-anlæg med bedre rensning. Man skal dog også være opmærksom på de samme forhold omkring målte værdier i 2015, som er beskrevet i forrige kapitel. Noget af faldet i forbruget pr. tons foder må tilskrives, at der fra 2015 i betydeligt omfang anvendes målte værdier. Sammenlignes 2007 og 2015 ses det, at den specifikke udledning pr. tons fisk er faldet med 43 procent for kvælstof og 59 procent for fosfor. Der har således været et væsentligt fald for både kvælstof og fosfor. På grund af usikkerheder i datagrundlaget er det dog uklart om faldet for kvælstof er tilstrækkeligt til at konkludere, at udledningen reelt er blevet 40 procent reduceret for kvælstof. Reduktionen på 40 procent for fosfor er opnået, men den forudsatte produktionsforøgelse blev ikke nået. Det betyder samlet set at dette mål for i masterplanen for kvælstof og fosfor ikke er opfyldt. 5

Figur 4. Udledning af kvælstof og fosfor i forhold til produktionen af fisk på dambrug i kommunen. Medicin og hjælpestoffer Kommunen har ikke foretaget indgående beregninger over udviklingen i forbruget af medicin og hjælpestoffer. Der arbejdes dog løbende på at få dambrugerne til at anvende så miljøvenlige stoffer som muligt og for at udfase blandt andet miljøskadeligt formalin (især arbejdsmiljøskadeligt). Fra dambrugenes indberetninger kan vi se, at forbruget af miljøvenlige pereddikesyre/brintoverilteprodukter er stigende. Disse produkter bruges på visse dambrug i stedet for formalin. Der har dog også været en uheldig stigning i forbruget af formalin og især på større modeldambrug. Lokalisering af akvakultur i kommunen og fordelingen på anlægstyper Traditionelle dambrug Kommunen har i forbindelse med nedlæggelse af Foss Dambrug og Herborg Dambrug flyttet foder til mere højteknologiske anlæg. Der er også flyttet foder fra Ringkøbing- Skjern Kommune til Herning Kommune og pt. behandles en sag om flytning af foder fra to dambrug i Herning til Ringkøbing-Skjern. Der er således en klar tendens til, at foderet flyttes fra traditionelle lavteknologiske anlæg til modeldambrugene i kommunen. I forbindelse med en række opkøb og dambrugsnedlæggelser er foderet ikke flyttet, men har indgået som bidrag til at reducere næringsstofbelastningen. Masterplanens mål om foderflytning fra traditionelle anlæg til modeldambrug er derfor lykkedes, selvom sagsbehandlingen omkring foderflytningerne har været 6

besværet på grund af klagesager og uklar lovgivning. Det er dog kun begrænsede mængder af foder som er flyttet mellem anlæg. Dambrugsbekendtgørelsen fra 2012 har sat skærpede krav til rensning på traditionelle dambrug, hvilket helt klart afspejles i lavere udledning fra en række af disse dambrug. Modeldambrug Kommunen har i dag 2 model 3-dambrug og en række model 1 eller model 1-lignende dambrug. Teknologien fra modeldambrugene bruges også til forbedring af spildevandsrensningen på en række af de traditionelle dambrug. Masterplanen har et mål om at fremme udvikling af produktion på modeldambrug. En række af kommunens dambrug er blevet ombygget til modeldambrug eller til dambrugstyper, som i forskellig udstrækning anvender den seneste teknologi. Det er dog en udvikling, som har forløbet relativt langsomt over de seneste 10-15 år. Den samlede produktionsforøgelse ligeledes begrænset. FREA-anlæg I kommunen er der etableret et fuldskala FREA-anlæg på Langsand Laks til en produktion på 1.000 tons laks om året. Anlægget er blandt de mest avancerede akvakulturanlæg i Danmark og i resten af verden. Kommunen har også haft henvendelser i forbindelse med planlægning af meget store FREA-anlæg, hvor muligheden for at placere projekterne i kommunen er blevet undersøgt. Udfordringen har især været at finde egnede placeringer, som tilgodeser anlæggets behov for plads, grundvand, adgang mv. samt miljø og nabohensyn. Bortset fra etableringen af Langsand Laks er ingen af projekterne blevet gennemført på trods af en grundig kortlægning af mulige lokaliteter fra kommunens side. For at imødekomme et muligt fremtidigt projekt er der i kommuneplan 2013-2025 udlagt et område til akvakultur ved nordhavnen i Hvide Sande. Konklusion Masterplanen for udvikling af akvakultur i Ringkøbing-Skjern Kommune forløb i perioden 2009-2015. Den skulle bidrage til at realisere den daværende regerings plan om en tredobling af akvakulturproduktionen i Danmark. Samtidig skulle miljøbelastningen reduceres med op til 40 procent pr. produceret kg (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2006). Masterplanen udløb i 2015 og spørgsmålet er så, hvordan erhvervsudviklingen har været, siden masterplanen blev udarbejdet. Den overordnede analyse af dambrugsproduktionen i kommunen viser, at produktionen af dambrugsfisk har ligget på samme niveau fra 1999-2015. Der har således ikke været nogen markant udvikling i produktionen til trods for, at store 7

millionbeløb er investeret i akvakultur i kommunen. Det er samme tendens i resten af landet. En række af kommunens dambrug er blevet ombygget til højteknologiske anlæg til stor produktion. Disse anlæg har også fået tilladelse til forøget produktion, men antallet af dambrugsnedlæggelser gør, at det samlede produktionsniveau ikke er steget. Planens overordnede mål om en tredobling af dambrugsproduktionen er således ikke lykkedes. Dambrugserhvervet har været hårdt ramt af finanskrisen, høje foderpriser og dårlige priser på afsætning af produkter, lovgivningsmæssige problemstillinger mv. Det har betydet, at der i perioden 2007-2016 har der været konkurser på 9 dambrug i kommunen. 7 af disse dambrug er i dag nedlagt helt. Hvis udviklingen fortsætter, er det således ikke urealistisk, at antallet af dambrug vil reduceres yderligere til 15-18 dambrug i de kommende år. Masterplanens mål om udvikling af de mest højteknologiske anlæg er i en vis udstrækning lykkedes, og kommunen har i dag et af de mest avancerede landbaserede lakseanlæg i verden samt en række højtydende modeldambrug. Al produktion foregår i eksisterende anlæg, og der er således ikke etableret dambrug på nye lokaliteter i perioden. En stor del af produktionen i kommunen foregår nu i højteknologiske anlæg, og det fremgår også tydeligt af analysen, at forureningen med kvælstof og fosfor pr. produceret tons fisk er faldet markant. Helt overordnet bør det nævnes, at kommunen kun i begrænset udstrækning har mulighed for at påvirke dambrugserhvervets vækstmuligheder og resultater. Samfundsøkonomi, tilskudsmuligheder, lovgivning mv. har langt større betydning for erhvervet. Kommunen kan dog facilitere erhvervets vækstmuligheder gennem en effektiv sagsbehandling af konkrete ansøgninger og sikre gode rammevilkår, blandt andet i kommuneplanen. Kommunens masterplan ønskede at realisere regeringens plan på akvakulturområdet fra 2006. Den statslige plan blev udarbejdet i perioden før finanskrisen i 2007-2009. Forventningerne i begge planer var tydeligvis sat alt for højt. Referencer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2006. En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur. Regeringens og Dansk Folkepartis handlingsplan. 8

Bilag 1. Mål i masterplanen Nr. Mål Mål realiseret? 1. At opnå en lokal realisering af regeringens handlingsplan for akvakultur om en tredobling af produktionen (1a) med en samtidig reduktion i miljøbelastningen på mindst 40 % pr. produceret kilo (1b). 2. At opnå en samlet reduktion i udledningen af kvælstof og fosfor fra erhvervet på 20 % i forhold til niveauet i 2005. 3. At fremme den teknologiske udvikling inden for erhvervet og fremme muligheder for storskala-produktion i recirkulerede anlæg (FREA-anlæg) på egnede lokaliteter. 4 At fremme udvikling af produktion på modeldambrug ved vandløb i det omfang, det er foreneligt med opfyldelse af målsætninger for de pågældende vandområder og i det omfang, det er foreneligt med andre hensyn. 5. At anvendelse af medicin- og hjælpestoffer minimeres pr. produceret enhed. Nej Ja Ja I begrænset udstrækning Ikke undersøgt Bilag 2. Virkemidler i masterplanen Nr. Virkemidler FREA-anlæg Bemærkning 1. Der arbejdes for en produktion på omkring 7.000 tons på FREA-anlæg. 2. Der arbejdes for etablering af et FREA-anlæg ved Hvide Sande Havn i det omfang, det er foreneligt med miljø- og planhensyn. 3. Der arbejdes for etablering af yderligere FREAanlæg på hensigtsmæssige lokaliteter. 4 Anlæg som søges etableret med direkte udledning til vandløb og fjordområder vil som udgangspunkt skulle etablere en plantelagune eller tilsvarende renseforanstaltning for at nedbringe udledningen af især kvælstof og fosfor. 5. FREA-anlæg kan evt. etableres med nedsivning af spildevand på lokaliteter, hvor det ikke vil påvirke miljøet uhensigtsmæssigt. Mål justeret i kommuneplan Areal udlagt i kommuneplan Afhængig af projektansøgn inger Indgår nu i nyeste lovgivning Etableret ved Langsand Laks 9

Nr. Virkemidler modeldambrug Bemærkning 1. Der arbejdes for en produktion på omkring 6.000 tons på modeldambrug. 2. Der arbejdes for foderflytning fra traditionelle anlæg til modeldambrug i det omfang, det er foreneligt med opfyldelse af målsætninger for de pågældende vandområder og i det omfang, det er foreneligt med andre hensyn. 3. Der arbejdes for udbygning af eksisterende modeldambrug i det omfang, det er foreneligt med opfyldelse af målsætninger for de pågældende vandområder og i det omfang, det er foreneligt med andre hensyn. 4. I forbindelse med produktionsforøgelse på et modeldambrug skal udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof som minimum være neutral i forhold til udledningen fra anlægget før ombygning. 5. Der kan stilles skærpede krav til udledningen i forbindelse med miljøgodkendelse af nye anlæg og i forbindelse med revurdering af eksisterende miljøgodkendelser. 6. Der arbejdes for, at vandindtaget til modeldambrug som udgangspunkt foregår uden direkte indtag fra vandløb. 7. Der arbejdes for, at vandindtaget generelt minimeres. Mål justeret i kommuneplan Fortløbende Fortløbende - Indgår nu i nyeste lovgivning Fortløbende Fortløbende Nr. Virkemidler traditionelle dambrug Bemærkning 1. Der arbejdes for ombygning af traditionelle anlæg til modeldambrug i det omfang, det er foreneligt med opfyldelse af målsætninger for de pågældende vandområder og i det omfang, det er foreneligt med andre hensyn. 2. Der kan stilles skærpede krav til udledningen i forbindelse med miljøgodkendelse af anlæg og i forbindelse med revurdering af eksisterende miljøgodkendelser. 3. Der arbejdes for, at vandindtaget generelt minimeres. Også niche og specialproduktioner i traditionelle anlæg Indgår nu i nyeste lovgivning Fortløbende 10