Natura 2000-screening HSC Max Mols: Ebeltoft-Sjællands Odde
Rekvirent Rådgiver Mols-Linien A/S Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde
Projekt Projektleder Udarbejdet af Natura 2000-screening Jan F. Nicolaisen Martin Macnaughton, Bo S. Petersen, Birgitte Nielsen, Mikkel Schmedes Kvalitetssikring Jan F. Nicolaisen Revisionsnr. 04 Godkendt af Per Møller Jensen Udgivet 2. november 2012
INDHOLDSFORTEGNELSE 0. Sammenfatning... 7 1. Baggrund... 8 1.1. Indledning... 8 1.2. Natura 2000-områder og Habitatbekendtgørelsen... 8 1.3. Foreløbig vurdering... 9 1.4. Bilag IV-arter... 10 1.5. Sejlmønstre / opgørelse af trafik... 10 1.6. Området... 14 1.7. Potentielle miljøpåvirkninger på Natura 2000-områderne... 15 1.8. Mulige effekter på bilag II og IV-arter... 19 2. Beskrivelse af natura 2000-områderne... 24 2.1. Natura 2000-område nr.154 Sejerøbugt og Saltbæk Vig, Diesebjerg, Bjergene og Bollinge Bakker... 24 2.1.1 Indledning... 24 2.1.2 Udpegningsgrundlag... 25 2.1.3 Potentielle trusler mod udpegningsgrundlaget... 26 2.1.4 Potentielle effekter på udpegningsgrundlaget for Habitatområdet... 27 2.1.5 Potentielle effekter på udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområdet... 27 2.1.6 Konklusion vedrørende Habitatområdet... 31 2.1.7 Konklusion vedrørende Fuglebeskyttelsesområdet... 31 2.2. Natura 2000-område 204 Schultz og Hastens Grund samt Briseis Flak... 33 2.2.1 Indledning... 33 2.2.2 Udpegningsgrundlag... 34 2.2.3 Potentielle effekter på udpegningsgrundlaget for Habitatområdet... 34 2.2.4 Konklusion vedrørende Habitatområdet... 34 2.3. Natura 2000-område 205 Munkegrunde... 35 2.3.1 Indledning... 35
2.3.2 Udpegningsgrundlag... 35 2.3.3 Potentielle effekter på udpegningsgrundlaget for Habitatområdet... 35 2.3.4 Konklusion... 36 2.4. Natura 2000-område 55 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede... 37 2.4.1 Indledning... 37 2.4.2 Udpegningsgrundlag... 38 2.4.3 Potentielle trusler mod udpegningsgrundlaget... 39 2.4.4 Konklusion... 39 2.5. Natura 2000-område 231 Kobberhage Kystarealer... 40 2.5.1 Indledning... 40 2.5.2 Udpegningsgrundlag... 41 2.5.3 Potentielle trusler mod udpegningsgrundlaget... 41 2.5.4 Konklusion... 41 2.6. Natura 2000-område 58 Nordby Bakker... 42 2.6.1 Indledning... 42 2.6.2 Udpegningsgrundlag... 42 2.6.3 Potentielle trusler mod udpegningsgrundlaget... 43 2.6.4 Konklusion... 43 2.7. Natura 2000-område 194 Mejl Flak... 44 2.7.1 Indledning... 44 2.7.2 Udpegningsgrundlag... 45 2.7.3 Potentielle effekter på udpegningsgrundlaget for Habitatområdet... 45 2.7.4 Konklusion... 47 2.8. Natura 2000-område 51 - Begtrup Vig... 47 2.8.1 Indledning... 47 2.8.2 Udpegningsgrundlag... 48 2.8.3 Potentielle effekter på udpegningsgrundlaget for Habitatområdet... 49 2.8.4 Konklusion... 49 2.9. Natura 2000-område 227 Mols Bjerge med kystvande... 50 2.9.1 Indledning... 50
2.9.2 Udpegningsgrundlag... 51 2.9.3 Potentielle effekter på udpegningsgrundlaget for Habitatområdet... 51 2.9.4 Konklusion... 52 3. Kumulative effekter... 53 4. Samlet Konklusion... 55 5. Referencer... 56
0. SAMMENFATNING Denne screeningrapport undersøger de potentielle påvirkninger fra sejlads med Mols- Linien A/S s hurtigfærge Max Mols på ruteoverfarten Ebeltoft-Sjællands Odde på udpegningsgrundlagene for de ni nærmeste Natura 2000-områder samt bilag IV-arter langs sejlruten. De potentielle konsekvenser beror på fysiske påvirkninger af levesteder, som følge af bølger i kølvandet af færgen, samt biologiske påvirkninger ved emissioner, kollisioner med fugle og havpattedyr samt potentielle visuelle- og støjforstyrrelser af disse. Der forventes ikke at forekomme påvirkninger af de relevante marine og terrestriske naturtyper, der er på udpegningsgrundlagene for de ni nærmeste Natura 2000- områder (se Tabel 0-1). Sammenligning med udregninger af kvælstofdepositioner for KatExpress 1 viser, at der ikke vil forekomme målbare negative effekter på områdernes kvælstofbelastning. Der forventes ej heller at forekomme forstyrrelser af sælers rastepladser eller adfærd i Natura 2000-område nr. 55, hvor arten spættet sæl er på udpegningsgrundlaget. Desuden vurderes det, at påvirkningen på bilag IV-arten marsvin vil være ubetydelig. Ved de ankomst- og afgangsprocedurer ved Sjællands Odde, som er beskrevet i den med ansøgningen vedlagte ruteplan, hvor deceleration fra 30 til 14 knob påbegyndes 0,5 sømil før WP6, vurderes det, at væsentlige påvirkninger af arterne på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområder F94 vil kunne afvises.. Tabel 0-1 Tabel over de ni Natura 2000-områder inkluderet i denne screening, samt konklusioner af screeningen for hvert område. Natura 2000- Natura 2000-områdenavn Konklusion af screening område nr. 154 Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene og Bollinge Bakker Ingen væsentlige påvirkninger 204 Schultz og Hastens Grund samt Briseis Flak Ingen væsentlige påvirkninger 205 Munkegrunde Ingen væsentlige påvirkninger 55 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Ingen væsentlige påvirkninger 231 Kobberhage Kystarealer Ingen væsentlige påvirkninger 58 Nordby Bakker Ingen væsentlige påvirkninger 194 Mejl Flak Ingen væsentlige påvirkninger 51 Begstrup Vig og kystområder ved Helgenæs Ingen væsentlige påvirkninger 227 Mols Bjerge med kystvande Ingen væsentlige påvirkninger Der forventes derfor ingen væsentlige påvirkninger af relevante naturtyper eller arter som indgår i udpegningsgrundlagene for de undersøgte Natura 2000-områder. 7 / 57
1. BAGGRUND 1.1. Indledning Hurtigfærgen Max Mols (kontrolnummer A 487) sejler den nuværende rute Aarhus- Sjællands Odde. Rederiet Mols-Linien A/S ønsker også at kunne benytte Max Mols på overfarten Ebeltoft-Sjællands Odde. Dette er grundet rederiets ønske om fuld fleksibilitet imellem de forskellige skibstyper, så der kan udføres færgeskift på de enkelte ruter efter behov (belægning, vejrforhold, havari, dokning etc.). Der er i sommeren 2012 udarbejdet en Natura 2000-screeningsrapport for både Ebeltoft-Sjællands Odde og Aarhus-Sjællands Odde overfarterne med KatExpress1, en anden af Mols-Linien A/S s hurtigfærger, der er større end Max Mols. Der foreligger godkendte sejlplaner for KatExpress 1 på begge ruter. Dette er en Natura 2000-screeningsrapport, der vurderer om, der ved den ændrede sejlrute, vil være væsentlige negative påvirkninger på udpegningsgrundlagene (inkl. Bilag IV arter) i de Natura 2000-områder, der ligger nærmest sejlruten Ebeltoft- Sjællands Odde. Rapporten er udarbejdet som en sammenligningsrapport for dels de påvirkninger, der er vurderet for KatExpress 1 på ruten Ebeltoft-Odden og dels for de konkrete målinger m.m., der foreligger for Max Mols på ruten Odden-Aarhus. Desuden er der indarbejdet vurderinger fra relevante publicerede undersøgelser i relation til hurtigfærger i almindelighed. 1.2. Natura 2000-områder og Habitatbekendtgørelsen Natura 2000-områder er en fælles betegnelse for habitatområder og fuglebeskyttelsesområder udpeget efter henholdsvis Habitatdirektivet (92/43/EF) og Fuglebeskyttelsesdirektivet (2009/147/EF, tidligere 79/409/EF). Områderne danner tilsammen et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU. Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne administreres i Danmark bl.a. gennem Miljøministeriets Bekendtgørelse nr. 408 af 01/05/2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (Habitatbekendtgørelsen). Naturstyrelsens vejledning til Habitatbekendtgørelsen gennemgår og uddyber bekendtgørelsens bestemmelser. Habitatbekendtgørelsens hovedprincipper for administrationen af Natura 2000- områderne kan kort beskrives således: Planer og projekter skal underkastes en foreløbig vurdering (screening) med henblik på at vurdere, om de kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Hvis den foreløbige vurdering viser, at en plan eller et projekt kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der gennemføres en konsekvensvurdering (appropriate assessment) i overensstemmelse med Habitatdirektivets artikel 6 stk. 3. 8 / 57
Hvis konsekvensvurderingen viser, at det ikke kan afvises, at planen eller projektet skader et Natura 2000-område, kan planen eller projektet ikke vedtages eller tillades. I ganske særlige og begrænsede tilfælde er der mulighed for at fravige beskyttelsen; i så fald kræves kompenserende foranstaltninger. Habitatbekendtgørelsen indeholder desuden et krav om, at alle planer og projekter skal vurderes i forhold til deres virkning på arter, der er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV. 1.3. Foreløbig vurdering Habitatbekendtgørelsen fastsætter krav om foreløbig vurdering af planer og projekter. Den foreløbige vurdering, der er udtryk for et kvalificeret skøn, gennemføres for at vurdere, om en plan eller et projekt kan medføre en væsentlig påvirkning af et Natura 2000-område. Genstanden for vurderingen er Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag. Udtrykket væsentligt skal fortolkes objektivt, men skal samtidig ses i forhold til de lokale miljø- og naturforhold, herunder baggrundsbelastningen. Det er en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området, hvis planen eller projektet risikerer at skade bevaringsmålsætningen for det pågældende Natura 2000-område, dvs. hvis planen eller projektet kan have negativ indflydelse på opretholdelsen eller opnåelsen af den generelle målsætning (gunstig bevaringsstatus) eller Natura 2000-planens målsætninger for de arter og naturtyper, der udgør udpegningsgrundlaget. Det er i denne sammenhæng uden betydning, om projektet er lokaliseret inden for eller uden for et Natura 2000-område. Det afgørende er, om planen eller projektet, i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke arter og/eller naturtyper, som Natura 2000-området er udpeget for at beskytte, i væsentlig grad. Vurderingen skal foretages på baggrund af forsigtighedsprincippet. Dette indebærer, at hvis der er videnskabelig tvivl om væsentlige påvirkninger, dvs. at væsentlige påvirkninger ikke kan udelukkes, skal hensynet til de udpegede områder vægtes højest. Forsigtighedsprincippet anvendes fx i tilfælde, hvor de videnskabelige oplysninger er ufuldstændige eller usikre. Områdernes størrelse og karakter kan have betydning for, hvad der ud fra en proportional betragtning skal vurderes nærmere. Ofte vil det på forhånd for visse arter og naturtyper helt kunne afvises, at en plan eller et projekt kan medføre en væsentlig påvirkning fx hvis et projekt lokaliseres uden for Natura 2000-områder, og det uden rimelig tvivl kan konkluderes, at naturtyper og arter inde i områderne ikke påvirkes, alene på grund af afstanden. 9 / 57
1.4. Bilag IV-arter Af Habitatdirektivets artikel 12 fremgår, at medlemslandene skal indføre en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter (anført på direktivets bilag IV), uanset om disse forekommer inden for eller uden for et Natura 2000-område. Direktivets artikel 12 er implementeret i dansk lovgivning gennem ovennævnte Habitatbekendtgørelse samt Bekendtgørelse nr. 901 af 11/07/2007 om fredning af visse dyre- og plantearter mv., indfangning af og handel med vildt og pleje af tilskadekommet vildt (Artsfredningsbekendtgørelsen). Habitatdirektivets bilag IV omfatter bl.a. alle arter af hvaler, men ingen danske arter af sæler. For disse arter indebærer beskyttelsen bl.a. et forbud mod (1) forsætlig drab eller indfangning, (2) forsætlig forstyrrelse, i særdeleshed i yngle- og opvækstperioden samt under overvintring og migration, (3) beskadigelse eller ødelæggelse af yngleeller rasteområder. Ifølge vejledningen til Habitatbekendtgørelsen defineres yngleområder i denne sammenhæng som områder, der er nødvendige for (1) parring eller kurtisering, (2) redebygning, hulebygning, fødsel eller æglægning, (3) opvækst af yngel og unger. Rasteområder defineres som områder, der er vigtige for at sikre overlevelsen af enkelte dyr eller bestande, når de er i hvile. Områder, der benyttes til fødesøgning, er således ikke omfattet af beskyttelsen, medmindre de samtidig bruges som yngle- eller rasteområde. Yngle- og rasteområder kan bestå af flere lokaliteter, der tjener som levesteder for den samme bestand. I disse tilfælde kan der ifølge vejledningen anlægges en bredere betragtning, idet skade på et levested ét sted i et sådant netværk af yngle- og rasteområder kan accepteres, hvis levevilkårene samtidig forbedres andetsteds i det pågældende netværk. Det skal i denne forbindelse sikres, at den økologiske funktionalitet af den pågældende bestands yngle- og rasteområder samlet set opretholdes på mindst samme niveau som hidtil. Til forskel fra Natura 2000-områderne gælder der ikke et særligt forsigtighedsprincip for beskyttelsen af bilag IV-arter uden for disse områder; dog skal de almindelige forvaltningsretlige krav til sagens oplysning være opfyldt. 1.5. Sejlmønstre / opgørelse af trafik Mols-Linien A/S sejler med fire hurtigfærger på ruter fra Sjællands Odde til henholdsvis Aarhus og Ebeltoft. Alle nuværende og forventede årlige sejladser til/fra Odden er vist i Tabel 1-1. Mie Mols og Mai Mols sejler på nuværende tidspunkt og fremover kun på ruten Ebeltoft-Odden. Max Mols sejler på nuværende tidspunkt kun på ruten Aarhus-Odden, men planlægges fremover at sejle på begge ruter, ligesom KatExpress 1 allerede gør. 10 / 57
Tabel 1-1 Nuværende og planlagte antal årlige enkeltture imellem Sjællands Odde og henholdsvis Ebeltoft og Aarhus. Ankomster til/ Afgange fra Odden Færge Nuværende enkeltture Planlagte enkeltture Seajet (Mie & Mai Mols) 100 100 Incat 91 (Max Mols) 3600 3600 Incat 112 (KatExpress 1) 2750 2750 Totale antal ture 6450 6450 Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at al sejlads med Max Mols på ruten Ebeltoft-Odden vil modsvares af en tilsvarende reduktion i KatExpress 1 s sejlads på denne rute. Dette fremgår også af det totale antal enkeltture på Ebeltoft-Odden ruten, som er vist i Tabel 1-2, da de 1350 enkeltture, som KatExpress 1 på nuværende tidspunkt står for alene, fremover vil kunne deles imellem de to hurtigfærger. Tabel 1-2 Nuværende og planlagte antal årlige enkeltture på ruten Ebeltoft-Odden. Antal ture på Ebeltoft-Odden Færge Nuværende enkeltture Planlagte enkeltture Seajet (Mie & Mai Mols) 100 100 Incat 91 (Max Mols) 0 Incat 112 (KatExpress 1) 1350 1350 Totale antal ture 1450 1450 Sejlruten Ebeltoft-Odden vil for Max Mols følge seks waypoints (WP1-6), som er angivet i Figur 1-1. Hastigheden ved passage af de forskellige waypoints afhænger af retningen, hvorved der sejles. I Tabel 1-3 ses hastigheden ved overfarten Ebeltoft-Odden, og i Tabel 1-4 ses hastigheden ved overfarten Odden-Ebeltoft. 11 / 57
Figur 1-1 Placering af waypoints WP1-WP6 langs sejlruten fra Ebeltoft til Sjællands Odde. Hvor der i tabellerne er angivet en fart på 40 knob er dette en max. fart og servicefarten vil i praksis ligge i intervallet 36 38 knob. Sejlplanerne i Tabel 1-3 og Tabel 1-4 er reviderede i forhold til den oprindelige rutemanual, og vurderinger af påvirkninger i denne rapport er foretaget på baggrund af sejladsanvisningerne i disse tabeller. Tabel 1-3 Hastighed ved de seks waypoints langs ruten Ebeltoft-Odden WP nr. Bredde (N) Længde (Ø) Kurs (rv) Fart (kn) & bemærkninger I havnen indtil molerne 7 knob. 1 56 o 09.10' 10 o 39.50' 2 skibslængder efter WP1 øges farten hurtigt til 40. 2 56 o 07.79' 10 o 38.78' 197 40. 3 56 o 06.21' 10 o 39.28' 170 40. 4 56 o 02.67' 10 o 51.67' 117 40. 5 55 o 58.10' 11 o 16.31' 110 Ca. 0,5 sømil før WP 5 startes fartreduktion således farten v. passage af WP 5 er 30 knob. 6 55 o 57.96' 11 o 17.78' 100 0,5 sømil før WP 6 fortsat reduktion til ca. 14 knob. Der vendes i svajebasinet og bakkes op i lejet med max. 4 knob. 12 / 57
Tabel 1-4 Hastighed ved de seks waypoints langs ruten Odden-Ebeltoft WP nr. Bredde (N) Længde (Ø) Kurs (rv) Fart (kn) & bemærkninger 6 55 o 57.96' 11 o 17.78' I havnen indtil molerne 7 knob. 3 skibslængder efter molerne øges farten hurtigt til 40. 5 55 o 58.10' 11 o 16.31' 280 40 4 56 o 02.67' 10 o 51.67' 290 40. 3 56 o 06.21' 10 o 39.28' 297 40. 2 56 o 07.79' 10 o 38.78' 350 Ved passage af WP2 startes hurtig fartreduktion til under 20 knob. 1 56 o 09.10' 10 o 39.50' 010 Ca. 0,5 sømil før WP 1 startes hurtig fartreduktion således farten 0,25 sømil før WP 1 er 14 knob. 14 knob i fyrlinien mod havnen. Afhængig af vind og sø vendes i havnen eller udenfor og bakkes op i lejet, 13 / 57
1.6. Området Langs sejlruten ligger der ni Natura 2000-områder (se Figur 1-2), som passeres i afstande på mellem ca. 1,5 til 12,5 km (Tabel 1-5). Figur 1-2 Tabel 1-5 Korteste afstande fra sejlruten til de ni nærmest beliggende Natura 2000-områder langs sejlruten Ebeltoft-Odden. Oversigt over de korteste afstande fra sejlruten til de nærmest beliggende Natura 2000-områder. Natura 2000-område Minimum afstand (km) Nr. 154 Sejerøbugt og Saltbæk Vig, Diesebjerg, Bjergene og Bollinge Bakker Nr. 204 Schultz og Hastens Grund samt Briseis Flak 1,5 10,9 Nr. 205 - Munkegrund 6,1 Nr. 55 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede 5,8 Nr. 231 Kobberhage Kystarealer 3,6 Nr. 58 Nordby Bakker 12,5 Nr, 194 Mejl Flak 8,2 Nr. 51 Begtrup Vig 5,6 Nr. 227 Mols Bjerge med kystvande 6,6 14 / 57
For hvert Natura 2000-område præsenteres kun de habitatområder og dele af udpegningsgrundlagene, der anses som relevante i forhold til påvirkninger ved drift af Max Mols på hurtigfærgeruten Ebeltoft-Odden. 1.7. Potentielle miljøpåvirkninger på Natura 2000-områderne Sejlads med Max Mols kan potentielt forårsage miljøpåvirkninger på de Natura 2000- områder, der ligger langs sejlruten. Følgende er en kort opsummering af henholdsvis de fysiske og biologiske påvirkninger, der potentielt kan forekomme ved hurtigfærgesejlads. Mulige fysiske påvirkninger beror på udbredelse af kølvands- og hækbølger langs færgens sejlrute. Energien, der frigives ved bølgernes interaktion med nærtliggende kyster, kan påvirke sedimentet og give ophav til kysterosion og øge uklarheden i vandet. På havbunden kan passage af bølgerne give ændringer i partikelhastighederne, og eventuelt re-suspendere bundsediment, også i områder der ikke er kystnære. Hurtigfærger genererer oftest bølger med længere bølgelængder og derfor længere bølgeperioder end konventionelle færger. Bølgerne fra hurtigfærger som Max Mols vil ved servicefarten på 40 knob typisk bestå af tre eller fire bølgegrupper, som har bølgeperioder på henholdsvis 7-10 s, 4-5 s og 2-3 s (/1/,/2/). På vanddybder lavere end 3 meter er det typisk de lange bølger, som potentielt kan påvirke de marine habitater. Den maksimale bølgehøjde H max som forventes dannet af Max Mols, er omkring 0,35 m /3/. Ved udbredelse af bølgerne fra sejlruten vil bølgehøjde aftage som funktion af afstanden, samtidig med at bølgernes længde og periode stiger. Bølgedannelsen fra Max Mols behandles i større detaljer i rapporten DHI 2012b /3/ (vedlagt som bilag 5B til den reviderede miljøansøgning for Max Mols), og vises her at overholde Søfartsstyrelsens bølgehøjdekriterium gældende på 3 m vanddybde. Max Mols har allerede tilladelse til at sejle på ruten Aarhus-Sjællands Odde, og har besejlet denne rute siden 1999. Mols-Linien A/S s største hurtigfærge KatExpress 1 har i 2012 fået tilladelse til at sejle på ruten Ebeltoft-Sjællands Odde. Bølgevurderingerne i KatExpress 1-rapporten viser, at gældende krav kan overholdes, og at målbare påvirkninger og re-suspension på havbunden ikke vil forekomme. Da bølgerne fra Max Mols er mindre, og påvirkningen på havbunden dermed også er mindre, forventes det derfor ikke, at sejlads med Max Mols vil medføre målbare påvirkninger og resuspension på havbunden. Potentielle virkninger af dette er derfor ikke behandlet i følgende afsnit om potentielle biologiske effekter. Potentielle biologiske påvirkninger fra Max Mols vil dels være direkte følgevirkninger af de potentielle fysiske påvirkninger og dels være støj, emissioner og visuelle forstyrrelser. De potentielle forstyrrelser og følgende påvirkninger er summeret nedenstående i Tabel 1-6. 15 / 57
Tabel 1-6 Oversigt over mulige biologiske påvirkninger (Tilpasset fra /2/). Forstyrrelse Potentiel påvirkning Højenergibølger fra færgen brydes på kyster Reder på strand/klint og kystnære fourageringsområder oversvømmes af brydende bølger Habitatfortrængning af vandfugle indenfor detektionsgrænsen for støj og visuelle forstyrrelser Bølger bryder på sælers rastepladser Øget støjniveau under vandet Kollision med havpattedyr Emission af udstødningsgasser, så som NOx Dyr og planter/alger kan rives løs fra substratet. Med tiden kan artssammensætningen i de kystnære områder ændres Reduktion af fugles produktivitet og tab af yngleområder Reduktion af fugles produktivitet og tab af parringsområder og rastepladser Fortrængning og nedsat produktion Habitatfortrængning og høreskader på havpattedyr Sårring og/eller død af havpattedyr Påvirkning af marine og terrestriske naturtyper I forhold til fysiske påvirkninger af Natura 2000-områder skal færgesejladsens afstand og kursretninger i forhold til disse områder tages i betragtning. Den maksimale bølgehøjde af de langperiodiske bølger som Max Mols genererer, aftager med øget afstand fra sejlruten. I Figur 1-3 vises den maksimale estimerede bølgehøjde for Max Mols langs sejlruten Aarhus-Odden. Denne sejlrute overlapper ikke nævneværdigt den ansøgte Ebeltoft-Odden rute, men er medtaget dels for at vise, at de største bølger genereres i åben sø (henholdsvis 10-15 sømil og 25-30 sømil langs ruten, hvor vanddybden er 30-40 meter), og dels for at vise hvordan den maksimale bølgehøjde aftager betydeligt med stigende afstand fra færgen. De bølger, der genereres af Max Mols, skal både ses i relation til, at der ikke sejles med servicefart i umiddelbar nærhed af Natura 2000-områder samt størrelsen af naturligt forekomne vindgenererede bølger i de pågældende områder. Det Natura 2000-område, der sejles tættest på, er område nr. 154 ved indsejlingen til færgehavnen på Sjællands Odde. I forbindelse med foreløbig Natura 2000-vurdering af KatExpress 1 er der udarbejdet en bølgerose, der viser, at den signifikante bølgehøjde af vindbølger i området er større end 0,5 m i godt 40 % af tiden, se Figur 1-4. Som for KatExpress 1 må det forventes, at bølgevirkningerne fra Max Mols også vil være ubetydelige i forhold til de naturligt forekomne virkninger fra vindbølger. Søfartsstyrelsens bølgehøjdekriterium gældende på 3 m vanddybde overholdes også. Det vurderes derfor, at der ikke vil forekomme negative påvirkninger fra højenergibølger på udpegningsgrundlaget for de nærmest beliggende Natura 2000- områder ved sejlads med Max Mols på Ebeltoft-Odden ruten. 16 / 57
Figur 1-3 Estimeret bølgehøjde fra Max Mols i en afstand af 1000 og 2000 meter langs sejlruten Aarhus-Odden ved sejlads med en servicefart på 42 knob (bundtopografiske forhold ikke taget i betragtning). Fra /4/. Figur 1-4 Bølgerose for vindgenererede bølger ved Sjællands Odde. Fra /2/. 17 / 57
Mulige fortrængninger af vandfugle som følge af støj og visuelle forstyrrelser behandles særskilt for de fuglehabitatområder, der ligger i de enkelte Natura 2000- områder. I forhold til undervandsstøj og påvirkning af havpattedyr er der af det rådgivende ingeniørfirma Lloyds Register ODS (forhenværende Ødegaard & Danneskiold- Samsøe A/S) i sommeren 2012 blevet foretaget målinger af undervandsstøjniveauer for KatExpress1 ved servicefart /5/. Med en hydrofon (se Figur 1-5) blev der målt total undervandsstøj for 25 Hz -12,5 khz (RMS spektrum, db. re 1 µpa) ved to passager af færgen, hvor minimumsafstanden var på henholdsvis ~70 og ~50 meter, på de afstande er den maksimale støj cirka 147-148 db (re 1 µpa), Støjspektre for afstande ud til 1000 meter er vist i Figur 1-6, og ved afstanden 1000 meter er støjen for første passage (se forklaring i figurtekst til Figur 1-6) omkring 130 db. Dette er ikke specielt støjende for et skib, da konventionelle skibsskrog drevet af propeller kan levere sammenlignelige lydtryk under vandet, selvom de sejler mange gange langsommere /6/. Undervandsstøjen fra Max Mols må desuden forventes at være lidt mindre, da motorer og vandjettene er af samme type som på KatExpress 1, men af mindre effekt. Til sammenligning har KatExpress 1 fire motorer á 9.000 KW, mens Max Mols har fire motorer á 7.080 KW. Figur 1-5 Forsøgsopstilling til måling af undervandsstøj fra KatExpress1. 18 / 57
db re 1 µpa 160,0 155,0 150,0 145,0 140,0 135,0 130,0 125,0 Overall levell vs. range to ferry Overall level - run1 Overall level - run2 120,0 0,00 200,00 400,00 600,00 distance [m] 800,00 1000,00 Figur 1-6 Total undervandsstøj fra KatExpress1 for 25 Hz-12,5 khz (RMS spectra, db. re 1 µpa) som funktion af afstand. Ved run1 lå målefartøjet for anker, ved run2 var ankeret tabt, hvorfor målefartøjet drev for strømmen. Dette gav betydelig lavfrekvent støj fra mikrofonkablet, der blev trukket igennem vandet (Fra /5/). Støjeffekter og kollision med havpattedyr behandles i efterfølgende vurdering af effekter på bilag II og IV-arter. Næringsstofbelastning er listet som potentielle trusler for samtlige Natura 2000- områder langs sejlruten. En del af dette skyldes luftbåret kvælstof, som bl.a. kan findes som NO x i skibes emissionsgasser. I forbindelse med undersøgelse af kumulative effekter for KatExpress 1 blev det i /2/ påvist, at de maksimale årlige kvælstofdepositioner ved drift af denne færge ligger på værdier, der ifølge DCE ikke vil give registrerbare negative virkninger. Da Max Mols er et mindre skib med mindre motoreffekt end KatExpress 1, regnes der heller ikke med, at Max Mols vil give ophav til registrerbare negative virkninger som følge af kvælstofbelastning. Miljøfremmede stoffer og flydende kulbrinter regnes ikke for at øges væsentligt som følge af sejlads med Max Mols på ruten, da disse ikke udledes under drift, og risikoen for skibskollisioner, der kan forårsage udslip vurderes som værende ubetydelig. 1.8. Mulige effekter på bilag II og IV-arter Havpattedyr er generelt beskyttede og gråsæl og marsvin er særligt beskyttet under henholdsvis Habitatdirektivets bilag II og bilag IV. Derfor skal der ved marine aktiviteter i videst muligt omfang tages hensyn til disse havpattedyr. Marsvin Den eneste art på bilag IV-listen, der er registreret for området er marsvin, Phocoena phocoena. Marsvin er den mest almindelige og den eneste ynglende hval i de danske farvande. Dyrenes vigtigste opholdssteder synes at variere noget alt efter årstiden, 19 / 57
men særligt vigtige levesteder er bl.a. fundet i farvandet omkring Skagen, i Storebælt omkring Sprogø, farvandet syd for Gedser Odde, farvandet syd for Ebeltoft ved Djursland, det meste af Lillebælt samt farvandet omkring Als, Sønderborg og Flensborg Fjord /7/. Der kendes ikke til specifikke yngleområder for arten i danske farvande, og da marsvin forekommer i farvande med stor variation i dybde, bundforhold, fiskeforekomst og forureningsgrad, er det vanskeligt at sige noget generelt om, hvilken type levested marsvinet foretrækker /8/. Hunnerne er drægtige i 11 måneder og føder i maj-juli. Det må formodes, at marsvin er mere følsomme over for forstyrrelser i denne periode samt i parringssæsonen juliaugust /8/. Undersøgelser udført af Danmarks Miljøundersøgelser har vist, at dyrene ofte dykker til bunden, hvor mange fisk holder til. Marsvinene er aktive hele døgnet og dykker næsten lige så ofte om natten som om dagen. I de danske farvande foretrækker marsvinene dyk til mindre end 40 meter, men i Skagerrak er målt dykkedybder på ned til 200 m /8/. Under de ret få store optællinger af hvaler, der er gennemført i de danske farvande, blev bestanden i Kattegat, Store- og Lillebælt, farvandet nord for Fyn samt den vestlige Østersø i 1994 estimeret til 22.127 dyr og i 2005 til 13.600 dyr /8/. Marsvin er generelt følsomme overfor støj, og undersøgelser har vist, at støj kan influere på artens forekomst i påvirkede områder. Marsvin vurderes imidlertid at være i stand til at tilvænne sig lyden fra skibstrafik, idet forekomsten af arten er stor i områder som Storebælt, hvor skibstrafikken er intensiv. Den største kendte trussel mod marsvin kommer fra utilsigtet bifangst ved garnfiskeri, men også forurening, undervandsstøj, stærk bådtrafik og nedsat fødemængde kan have en negativ indflydelse på marsvinene. Fra 1991-2007 er der indsamlet omfattende data fra satellitsporing, fly og skibsoptællinger samt akustiske optællinger af marsvin i danske farvande. Det mest betydningsfulde datasæt til udpegning af vigtige områder er fremkommet ved satellitsporing af 63 marsvin fra 1997-2007. I den nordlige Nordsø og i de indre danske farvande, herunder også området ved Nordlige Samsø Bælt, blev der desuden brugt akustiske registreringer som en uafhængig metode til at verificere de vigtige områder identificeret ud fra satellitsporingsdata. Danmarks Miljøundersøgelser udarbejdede i 2008 en rapport, der samler alle relevante data fra disse undersøgelser om marsvins bevægelser og fordeling i danske og tilstødende farvande. Formålet var at kunne udpege og med tiden beskytte særligt vigtige områder med særlig høj tæthed af marsvin /8/. 20 / 57
Figur 1-7 Kort over kerneområder (kernel home range) for 58 marsvin mærket i danske farvande i perioden 1997 til 2005. Der er benyttet én position pr. dyr. pr. dag. Jo mørkere farve markeret på kortet, jo vigtigere er området for marsvin. (Fra: /8/). Som det fremgår af ovenstående Figur 1-7, ligger de nærmeste kendte eller udpegede kerneområder for marsvin i farvandet syd for Ebeltoft ved Djursland, samt i Storebælt syd for Røsnæs. Området ved det sydlige Djursland er vurderet til at være vigtigst om sommeren, om end der også forekommer akustiske registreringer i vinterhalvåret, se Figur 1-8. I forhold til sejlads med Max Mols skal det understreges, at færgen har sejlet på ruten Aarhus-Odden i det meste af den periode, hvor dataindsamlingen til disse undersøgelser er forekommet. Ligeledes har andre af Mols-Linien A/S s hurtigfærger besejlet Ebeltoft-Odden i denne periode, uden at forstyrrelser herfra vurderes at have haft negativ effekt på marsvinenes anvendelse af området omkring Ebeltoft. 21 / 57
Figur 1-8 Sommer- og vinterområder i indre danske farvande med høje koncentrationer af marsvin vist med rød farve. Overlagte cirkler er antal akustiske registreringer for hver 10 km langs de indtegnede sejllinjer. I forhold til Ebeltoft og Sjællands Odde er der en årlig variation. Koncentrationen ved Ebeltoft er højest om sommeren, hvor den er meget lavere ved Sjællands Odde, imens der om vinteren er en lidt højere koncentration ved Sjællands Odde, men en meget lavere koncentration ved Ebeltoft (Fra /9/) Bortset fra forstyrrelser er der, hurtigfærgernes hastighed taget i betragtning, en hypotetisk risiko for kollision mellem færgen og havpattedyr. Undersøgelser har dog vist, at marsvin reagerer afvigende på skibsstøj i en radius af ca. 200-300 m /8/. Den relative risiko for påsejling af små hvaler som marsvin er også vurderet til at være meget mindre end for større hvaler. Risikoen for at et marsvin påsejles af en færge vurderes derfor som meget lav, og selv i værste fald er det helt usandsynligt, at denne kollisionsrisiko vil kunne føre til negative ændringer på populationsniveau. Der fiskes også med bl.a. slæbende redskaber i området øst for Samsø, og fiskeri er generelt vurderet, som den aktivitet der har langt den største negative effekt på den danske population af marsvin. I den sammenhæng vurderes anvendelse af Max Mols på sejlruten Ebeltoft-Odden at have en meget mindre effekt på marsvinenes kerneområder, jf. Figur 1-7, end den tunge skibstrafik, der sejler op igennem Storebælt, og det fiskeri der allerede finder sted i området. Sammenfattende vurderes det, at sejlads med Max Mols på ruten Ebeltoft-Odden ikke vil medføre forstyrrelser eller forringelser for marsvin i en grad, der influerer på artens antal og fordeling i den sydlige del af Kattegat. 22 / 57
Gråsæl Gråsæl er på bilag II-listen. Den nationale bevaringsstatus for gråsæl i Danmark som helhed er foreløbig vurderet som usikker på grund af den meget lille bestand, som er fordelt på flere geografiske lokaliteter, hvorpå der kun er konstateret spredte yngleforsøg. Gunstig bevaringsstatus for gråsæl på nationalt niveau forudsætter, at der opretholdes gunstige levevilkår for bestanden på de vigtigste yngle- og hvilepladser for arten, idet de vigtigste lokaliteter vurderes at være Vadehavet, Rødsand, Læsø, Hesselø, Anholt og Saltholm /10/. På de enkelte lokaliteter indgår uforstyrrethed som en meget væsentlig faktor. Antallet af individer på egnede yngle- og hvilepladser skal være stabilt eller stigende, og der skal være uforstyrrede områder til stede i yngletiden og under pelsfældningen for at opretholde/skabe gunstige levevilkår for arten/bestanden. Desuden skal arealet af nuværende og egnede hvile- og ynglelokaliteter være stabilt eller stigende for at opretholde gunstig bevaringsstatus. Arten forekommer kun fåtalligt i farvandet ud for den jyske østkyst. I det danske pattedyratlas er der dog registreret en regelmæssig forekomst på land i UTM kvadratet, der omfatter Bosserne øst for Samsø ca. 8 km syd for projektområdet. Ved DMUs tællinger i juni og august 2011 registreredes den 10.og 14. juni og den 23. august henholdsvis 5, 2 og 3 gråsæler på Bosserne, der ligger i Habitatområdet Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede, hvori arten aktuelt ikke indgår i udpegningsgrundlaget (Anders Galatius, pers. medd.). Brugen af Bosserne som hvilelokalitet er foregået samtidig med den sejlads som Max Mols har foretaget på ruten Aarhus-Odden siden 1999. Dette virker ikke til at have haft en negativ indflydelse på arten, og da de kendte ynglelokaliteter ligger i meget stor afstand fra den ansøgte sejlrute, vurderes en indsættelse af Max Mols på ruten Ebeltoft-Odden ikke at have nogen negativ indflydelse på gråsælens bevaringsstatus. Spættet sæl Den nationale bevaringsstatus for spættet sæl i Danmark er vurderet som gunstig, men idet spættet sæl er på udpegningsgrundlaget for habitatområdet H51: Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede, skal den vurderes i relation til den ønskede sejlads. Som for gråsæl, vurderes det at sejlads med Max Mols på ruten Ebeltoft-Odden ikke har nogen negativ indflydelse på den spættede sæls succes eller bevaringsstatus i sælreservatet Bosserne. Færgen har sejlet forbi området på ruten Aarhus-Odden i mange år, og den ansøgte sejlrute Ebeltoft-Odden, passerer Bosserne i meget stor afstand. 23 / 57
2. BESKRIVELSE AF NATURA 2000-OMRÅDERNE 2.1. Natura 2000-område nr.154 Sejerøbugt og Saltbæk Vig, Diesebjerg, Bjergene og Bollinge Bakker 2.1.1 Indledning Den korteste afstand fra Max Mols sejlrute til Natura 2000-område nr. 154 er 1,5 km. Området omfatter to habitatområder (H135 og H244) og to fuglebeskyttelsesområder, F94 (Sejerø Bugt og Nekselø) og F99 (Saltbæk Vig), der tilsammen udgør Ramsarområde nr. 18. (Se Figur 2-1). Området udgør totalt et areal på 44.500 ha, hvoraf cirka 90 % udgøres af vandarealerne i Sejerø Bugt og Saltbæk Vig. Figur 2-1 Kort over Natura 2000-område nr. 154, med fuglebeskyttelsesområder og habitatområder markeret. (Fra /11/) Habitatområde H135 og Fuglebeskyttelsesområde nr. 94, Sejerø Bugt og Nekselø kan potentielt påvirkes under driften af Max Mols, imens Habitatområde H244 og 24 / 57
Fuglebeskyttelsesområde nr. 99, Saltbæk Vig, pga. afstandsforholdene ikke er relevante i forhold til denne screening. 2.1.2 Udpegningsgrundlag Udpegningsgrundlaget for Habitatområde nr. H135 omfatter følgende naturtyper som anses for relevante i forhold til denne screening (Tabel 2-1). Tabel 2-1: Udpegningsgrundlaget for Habitatområde nr. H135 der er vurderet relevant i forhold til den foreløbige vurdering. Udpegningsgrundlag Type Nr. Naturtype Naturtype 1110 Sandbanke 1140 Vadeflade 1150 Lagune 1160 Bugt 1170 Rev 1210 Strandvold med enårige planter 1220 Strandvold med flerårige planter 1230 Kystklint/klippe Udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde nr. 94 omfatter både ynglende og rastende fugle (Tabel 2-2). Tabel 2-2: Udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde nr. 94, Sejerø Bugt og Nekselø, med vurdering af arternes relevans i forhold til den foreløbige vurdering. Udpegningsgrundlag Art Relevans Ynglefugle Rørhøg - Engsnarre - Splitterne - Havterne - Rastende fugle Bjergand + Ederfugl + Sortand + Fløjlsand + Klyde - Blandt udpegningsarterne er det kun dykænderne bjergand, ederfugl, sortand og fløjlsand, der eventuelt vil kunne påvirkes af sejlads på ruten Sjællands Odde - Ebeltoft. Rørhøg, engsnarre og klyde er terrestriske eller semi-terrestriske arter, som ikke kan påvirkes af sejlads. Splitterne og havterne yngler ifølge /1/ og /12/ kun på Nekselø og eventuelt ved Sanddobberne (havterne). Begge disse lokaliteter er beliggende ca. 20 km fra ruten Sjællands Odde - Ebeltoft, og selv om ternerne kan søge føde til havs i betydelig afstand fra kolonierne, vurderes de pga. afstandsforholdene ikke at kunne påvirkes af sejlads på denne rute. Bevaringsmålsætningen for de fire arter af dykænder er ifølge Natura 2000-planen /1/, at der skal være grundlag for rastende/fouragerende bestande med et individantal, der 25 / 57
mindst svarer til bestandsstørrelsen ved Fuglebeskyttelsesdirektivets ikrafttræden (1983) eller et højere bestandsniveau, der siden da har afspejlet levestedernes bæreevne. Disse bestandsstørrelser fremgår af Tabel 2-3. Alle fire arter optrådte ved udpegningen i antal af international betydning i området. Tabel 2-3: Det kvantitative udpegningsgrundlag for fire arter af dykænder i Fuglebeskyttelsesområde nr. 94, Sejerø Bugt og Nekselø. Art Antal ved udpegningen* Evt. senere højere antal Bjergand 4.000 - Ederfugl 37.000 - Sortand 15.000 48.920 ** Fløjlsand 12.000 - * Udpegningsgrundlaget stammer typisk fra optællinger i perioden 1978-1980. ** 1989 Antallet af fugle i området er størst i vinterhalvåret (oktober - april). Ederfugl, sortand og fløjlsand forekommer dog også i betydelige antal om sommeren og i det tidlige efterår, hvor de fælder deres svingfjer i området. Sejerøbugten er formentlig det vigtigste fældningsområde for fløjlsand i Danmark /13/. Afhængig af fuglenes køn og alder kan fældeperioden ligge fra midten af juli til ind i oktober. I denne periode er fuglene særligt sårbare over for forstyrrelser, idet de i ca. fire uger er ude af stand til at flyve. Fuglene opholder sig fortrinsvis i områder med vanddybder på mellem 2 og 15 m, idet de dykker til bunden efter føde, som hovedsagelig består af muslinger. 2.1.3 Potentielle trusler mod udpegningsgrundlaget Bevaringsprognosen for de fire dykænder i Natura 2000-området er p.t. ukendt pga. utilstrækkeligt datagrundlag /1/. Ifølge Natura 2000-planens bilag 2 er forstyrrelser formentlig fra sejlads, jagt og fiskeri en potentiel trussel mod de fire arters bevaringsstatus i området. For bjergand er etablering af forstyrrelsesfrie områder anført som et muligt virkemiddel til imødegåelse af denne trussel. Ingen andre, potentielle trusler er nævnt i Natura 2000-planen. Mols-Liniens hurtigfærger kan i teorien bidrage til dette trusselsbillede, idet de ved indog udsejlingen fra Odden Færgehavn kommer inden for en afstand af ca. 1-2 km fra grænsen til fuglebeskyttelsesområdet, hvilket kan medføre forstyrrelse. Dette skal dog vurderes i sammenhæng med, at der foregår en relativt omfattende fritidssejlads og i perioden oktober - januar også en ikke ubetydelig jagt på de fire udpegningsarter inde i selve fuglebeskyttelsesområdet. 26 / 57
2.1.4 Potentielle effekter på udpegningsgrundlaget for Habitatområdet Effekter på habitatnaturtyper Der sejles ikke inde i selve habitatområdet H135, og derfor ikke henover nogle af de marine naturtyper. Da Søfartsstyrelsens bølgehøjdekriterium på 3 meters vanddybde overholdes, vurderes der heller ikke at være væsentlig negativ påvirkning af nogle af de kystnære naturtyper. Mols-Linien A/S overvejer senere at foretage en bølgeundersøgelse, der skal belyse, om Søfartsstyrelsens bølgehøjdekriterie er overholdt, og om påvirkningen af kystmorfologien øst for Sj. Odde færgehavn er ubetydelig, hvis farten på den sidste del af strækningen (frem til 0,5 sømil før WP6) hæves fra 30 knob til servicefart (36-40 knob). Såfremt dette er tilfældet, regnes en sådan fartændring ikke at have væsentlig negativ effekt på de kystnære naturtyper. Den eneste af de trusler mod områdets naturværdier der er identificeret i Natura 2000- planen for området og regnes for relevant, er næringsstofbelastning med kvælstof fra luften. Som vist under afsnittet om potentielle miljøpåvirkninger (afsnit 1.7), vurderes det, at sejlads med Max Mols ikke vil have en registrerbar negativ effekt ud fra næringsstofbelastning. Effekter på Bilag IV arter Bilag IV arten marsvin er ikke på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området, og området i umiddelbar nærhed af Sjællands Odde regnes ikke for et af kerneområderne for marsvin. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan forekomme enkelte dyr i eller i nærheden af sejlruten her. Sejlads med Mols-Linien A/S s hurtigfærger har dog fundet sted ved Sjællands Odde siden 1996, uden at flere større marsvineundersøgelser i de mellemliggende år viste negative påvirkninger i området /9//8/. 2.1.5 Potentielle effekter på udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområdet De potentielle presfaktorer fra projektet på de fire arter af dykænder er: 1. Habitatændringer med deraf følgende ændringer i føderessourcer. 2. Forstyrrelse med deraf følgende hel eller delvis opgivelse af ellers attraktive raste- og fourageringsområder. 3. Fysisk beskadigelse som følge af kollision (flyvende fugle) eller undervandsturbulens (dykkende fugle) Ad. 1. Da alle fire arter lever af bunddyr, især muslinger, er dykænderne følsomme over for ændringer i havbundens beskaffenhed. Som beskrevet ovenfor for de marine naturtyper må den påvirkning af bundforholdene inde i Natura 2000-området, som Max Mols medfører, dog vurderes som ubetydelig. 27 / 57
Da højden af de bølger, der skabes af Max Mols, er inden for højden af de naturligt forekommende vindinducerede bølger, vurderes bølgepåvirkningen ikke at medføre nogen væsentlig påvirkning af rastende fugle. De genererede bølgeperioder er typisk længere end de vindinducerede bølgeperioder, men dette vurderes at være uden betydning, da varigheden af disse bølger er kort. Ad. 2. Sejlads med hurtigfærger kan medføre hel eller delvis fortrængning af vandfugle fra deres raste- og fourageringsområder /14//15/. Andefugle som ederfugle og sortænder reagerer på en hurtigfærge (eller et andet fartøj), der kommer inden for forstyrrelsesafstanden, ved at (1) afbryde den igangværende aktivitet, (2) svømme væk på havoverfladen, (3) dykke og svømme væk under vandet eller (4) flyve væk, hvor (1) repræsenterer den svageste og (4) den kraftigste (mest energikrævende) reaktion. Flugtafstanden varierer en del mellem de forskellige arter. Dette er ikke undersøgt systematisk for hurtigfærger; men i en undersøgelse af havdykænders reaktion på konventionelle fartøjer var den mediane flugtafstand (den afstand, hvor halvdelen af fuglene eller flokkene lettede) ca. 200 m for ederfugl, 400 m for fløjlsand og 800 m for sortand /16/. Dette betyder ikke nødvendigvis, at ederfugle er langt mindre sårbare over for forstyrrelser end de øvrige arter, men kan også være et udtryk for, at de energimæssige omkostninger ved at lette fra vandoverfladen er relativt større for tunge arter som ederfugl end for lette arter som sortand. Store og tunge arter reagerer derfor i højere grad ved at dykke eller svømme væk fra den formodede fare. Hos både sortand og ederfugl lettede store flokke på større afstand end små flokke, formentlig fordi hele flokken lettede, når de mest følsomme individer lettede /16/. Bjergand indgik ikke i undersøgelsen; men artens flugtafstand kan ud fra et forsigtighedsprincip antages at svare til sortandens, idet de to arter har omtrent samme vægt, og bjergænder oftest ligger i store flokke. Der foreligger to undersøgelser af havdykænders reaktioner på hurtigfærger i danske farvande (sydvestlige Kattegat) /14//15/. Begge undersøgelser er gennemført for hurtigfærgerne Mai & Mie Mols, der er af typen Sea Jet. Undersøgelserne blev gennemført i perioden 1996-2000. Der foreligger ingen nyere undersøgelser. Undersøgelserne i vinteren 1999-2000 i farvandet syd for Hjelm, der gennemskæres af ruten Sjællands Odde - Ebeltoft, påviste undvigereaktioner hos ederfugle ud til en afstand af 500-1000 m fra sejlruten /15/. I overensstemmelse hermed viste undersøgelser af fuglenes fordeling, at ederfuglene i et vist omfang undgik området inden for en afstand af 500-1000 m fra ruten. Datamaterialet for sortand var for spinkelt til, at tilsvarende konklusioner kunne drages; men da antallet af sortænder var højest mellem 1 og 2 km fra ruten, og undersøgelser af flugtafstanden indikerede, at arten var mere følsom end ederfugl, 28 / 57
konkluderes forsigtigt, at sortænder blev forstyrret ud til en afstand af 1000 m fra ruten /15/. Lignende undersøgelser blev i 1996-1997 foretaget i farvandet mellem Vejrø og Samsø, som på det tidspunkt blev besejlet af hurtigfærgeruten Kalundborg - Århus med de samme færger, som indgik i ovennævnte undersøgelse. Undersøgelsen viste, at ederfugle blev påvirket ud til en afstand af ca. 1 km fra sejlruten /14/; påvirkningen bestod dels i, at fuglene fløj eller dykkede væk fra en passerende færge, dels i, at fuglene blev afbrudt i deres fouragering. Andre arter af dykænder forekom ikke i antal, der muliggjorde systematiske undersøgelser. Undersøgelserne ved Vejrø viste også, at færre af ederfuglene flygtede, når hurtigfærgerne sejlede ved halv fart (16-20 knob) end ved fuld fart (32-36 knob). Desuden reagerede fuglene kraftigere på forstyrrelser om efteråret end om sommeren; dette forklares dels ved, at fuglene om sommeren opholder sig i området i længere tid, hvorved der kan ske en vis tilvænning til færgerne, dels ved, at fuglene om efteråret generelt er mere urolige pga. jagt /14/. En forstyrrelses væsentlighed afhænger især af dens varighed og hyppighed og af, hvor lang tid, der går, inden de forstyrrede fugle genoptager den afbrudte aktivitet (som i vinterhalvåret oftest vil være fødesøgning). Undersøgelserne ved Vejrø viste, at antallet af ederfugle inden for forstyrrelseskorridoren på én km på hver side af sejlruten stadig var lavere en halv time efter passagen af en hurtigfærge. De fugle, der forblev i området, genoptog først fourageringen 5-15 minutter efter passagen /14/. Ved eksempelvis 14 daglige passager i dagtimerne i vintermånederne indebærer dette, at den potentielle, daglige fourageringstid reduceres med minimum to timer, hvortil kommer et eventuelt øget energiforbrug til opflyvning eller andre undvigereaktioner. Da fuglenes energibudget om vinteren i forvejen er stramt, er der næppe tvivl om, at sejlads med hurtigfærger i dette omfang kan medføre en væsentlig, negativ påvirkning af ederfugle ud til en afstand af 500-1000 m fra sejlruten. Undersøgelser af reaktioner på konventionelle skibe viste, at ederfugle genoptog udnyttelsen af en 2 x 300 m bred korridor langs sejlruten i fuldt omfang 1-2 timer efter skibets passage. Især sortænder, men også fløjlsænder, udnyttede derimod stadig forstyrrelseskorridoren i langt mindre omfang tre timer efter skibspassagen /16/. Det må formodes, at tilsvarende forhold gør sig gældende for hurtigfærger, og at sortænder og sandsynligvis også fløjlsænder og bjergænder derfor påvirkes mere langvarigt end ederfugle. Det vurderes derfor, at disse arter kan påvirkes ud til en afstand af minimum én km fra sejlruten. Det skal dog pointeres, at tætheden af sortænder i undersøgelsen syd for Hjelm /15/ var størst i en afstand af 1-2 km fra sejlruten, hvorfor væsentlige påvirkninger ud over 1-1,5 km fra ruten må vurderes som usandsynlige. De refererede undersøgelser fra Odden - Ebeltoft og Kalundborg - Århus ruterne vedrører som nævnt Sea Jet-færgerne Mai & Mie Mols. Disse færger er lidt mindre 29 / 57
end Max Mols, idet deres maksimale længde er 76,1 m (Max Mols 91,3 m), og bredden er 23,4 m (Max Mols 26,0 m). Ved undersøgelserne sejlede Sea Jetfærgerne med ca. 36 knob ifølge /14/ og /15/. Denne hastighed er ca. 10 % under den hastighed, der er anført i rute-manualen for Max Mols, men i praksis er servicefarten for de to færgetyper den samme. Fugles flugtreaktioner på et skib, der nærmer sig, er i højere grad betinget af skibets hastighed end af dets størrelse (småbåde undtaget). Dette vises fx af, at forstyrrelseseffekterne i undersøgelserne ved Vejrø var større ved sejlads med Sea Jet hurtigfærgerne (længde 76,1 m, hastighed 36 knob) end ved sejlads med de traditionelle færger Ask og Urd (længde 171 m, hastighed 16 knob) /14/. De potentielle påvirkninger fra Max Mols på rastende dykænder må derfor alt andet lige vurderes at være af samme størrelsesorden eller højst lidt større end de påvirkninger, der blev påvist ved de refererede undersøgelser med Sea Jet-færgerne. Det vurderes derfor på baggrund af de ovenfor refererede undersøgelser, at regelmæssig (dvs. flere gange daglig) sejlads med Max Mols ved service- eller maksimumfart kan medføre negative påvirkninger af ederfugle ud til en afstand af én km fra sejlruten og af sortænder (og evt. andre arter af havdykænder) ud til en afstand af maksimalt 1,5 km fra ruten. Ved nedsat hastighed, fx 15-20 knob, reduceres påvirkningsafstanden. Graden af påvirkning af arter på udpegningsgrundlaget afhænger derfor af sejlrutens eksakte forløb samt af ankomst- og afgangsprocedurerne (se nedenfor). Ifølge rute-manualen reduceres færgens hastighed ved ankomst til Sjællands Odde, således at WayPoint (WP) 5, ca. 2,9 km fra grænsen til fuglebeskyttelsesområdet, passeres med 30 knob. En halv sømil før WP6, eller ca. 2,4 km fra grænsen til området, reduceres farten yderligere, og samtidig påbegyndes et blødt sving til bagbord. Mindsteafstanden fra sejlruten til fuglebeskyttelsesområdet er ca. 1,5 km, og fra dette punkt og ind mod havnen er farten 14 knob. Ved afgang øges farten ca. tre skibslængder efter molerne, samtidig med at der påbegyndes et blødt sving mod styrbord; WP5 passeres med 40 knob. Hovedaccelerationen foregår således parallelt med og på vej væk fra grænsen til fuglebeskyttelsesområdet. Mindsteafstanden fra sejlruten til fuglebeskyttelsesområdet er ca. 1,5 km. Denne afstand er identisk med den maksimale afstand, hvor negative påvirkninger på de relevante arter af havdykænder kan forekomme, vurderet ud fra de foreliggende undersøgelser /14//15/ og under iagttagelse af forsigtighedsprincippet. Det vurderes derfor, at de beskrevne sejlruter og procedurer sikrer, at der ikke sker væsentlige, negative påvirkninger af nogen arter på udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde nr. 94. Ad. 3. Det vurderes, at kollisioner generelt er usandsynlige, idet fuglene let kan se og høre færgen og flyve udenom. Et eventuelt problem er størst for tunge og mindre 30 / 57