Erfaringer fra udvikling og implementering af metoden Læring og mestring i forskningsprojektet Kompetenceudvikling og samarbejde mellem erfaren patient / bruger og fagperson Implementering i organisationen Ellen Kastberg Hinrichsen Sundheds- og udviklingskonsulent, Pæd.dip., coach, fysioterapeut Ellen.kastberghinrichsen@gmail.com, tlf. 41 10 94 16, www.kropogcoach.dk
Fagpersoner og erfarne patienter / brugere Gennemfører kompetenceudviklingsforløb (grundforløb, fælles med andre) Modul 1, 2 dage: (fagpersoner) den individuelle afklarende samtale Modul 2, 2 dage: (fagpersoner) læring og læreprocesser Modul 3, 2 dage: (fagpersoner og erfarne patienter ): samarbejde og brug af hverdagsfortællinger i undervisning Modul 4, 2 dage: (fagpersoner og erfarne patienter ): samarbejde og planlægning af lærings- og mestringsforløb
3 fælles udviklingsdage fagpersoner og erfarne patienter Forår 2010 De fagpersoner sygeplejersker og fysioterapeuter - og erfarne patienter, som skal deltage i L&M-hjerterehab Processen med at finde frem til Indhold: hvilke temaer og spørgsmål er det vigtigt at undervisningen drejer sig om..? Struktur og overordnet plan: Hvilken rækkefølge? Undervisere: hvem / hvilke faggrupper skal undervise på hvilke dage / temaer?? Samarbejdet mellem den erfarne patient og fagperson Planlægning Fortælling
Fælles udviklingsdage 1. og 2. temadag (maj og juni 2010) Processen med i fællesskab at finde frem til Indhold: hvilke temaer og spørgsmål er det vigtigt at undervisningen drejer sig om..? patienternes erfaringer fra eget forløb samtale mellem fagpersoner og erfarne patienter vidner lytter og finder centrale temaer / spørgsmål / sigende udsagn Hvilke spørgsmål er vigtige at få svar på? Struktur og overordnet plan: overskrifter / hovedtemaer og rækkefølge? I sammenhæng med den gældende struktur og rammer på hospitalerne (3 x træning, 1 x undervisning) Den pædagogiske udfordring i dette Undervisere: hvem / hvilke faggrupper skal undervise på hvilke dage / temaer??
Ex på øvelse til at få fat på erfaringer vigtige omdrejningspunkter 1) Den erfarne patient fortæller til en fagperson: Tænk på dine oplevelser og erfaringer med at få kronisk sygdom ind på livet fortæl noget om hvordan var det i starten? hvad skete der? og hvordan oplevede du det? efter lidt tid? efter lidt længere tid? nu? hvad har hjulpet dig undervejs? hvad har været svært? vigtigt undervejs? er der noget, som sygdommen har bragt med sig, der er godt? 2) Vidner : - Hvilke temaer / vigtige omdrejningspunkter hører du? - Betydningsfulde situationer / hændelser? - Hvilke steder gør indtryk?
Hvad er der brug for? og hvornår?? Tidslinje <------------------------------------------------------ Diagnose efter kort tid efter nogen tid efter en del tid Hvad er der brug for, ex - At vide noget om? - At tale med nogen om? - At høre noget om? - At høre andres oplevelser af? - Støtte fra? - Hvad har jeg gode erfaringer med at få at der skete? - Hvad har været en hjælp undervejs? - Er der noget, jeg har savnet?
Ex Tema: Hjertets funktion og symptomer Medicin og livsstilsfaktorer Hvilke spørgsmål kan der stilles til dette tema så det kredser omkring temaet og belyser det fra mange forskellige sider? Set ud fra den erfarne patient s vinkel og erfaringer Set ud fra fagpersonens vinkel og erfaringer?????????????????????????
Hjertets funktion og symptomer Medicin og livsstilsfaktorer Det normale hjerte Hjertesygdomme det syge kredsløb Hvilke symptomer skal jeg være opmærksom på? Hvorfor er mit BT højere om morgenen end om aftenen, når det burde være omvendt? Hvad er en blodprop, ballon, stent, bypass, hjertesvigt? Hvad er såret i mit hjerte? Hvad er det her for noget sygdomsfagligt? Hvorfor ændres koncentrationsevnen, stresstærsklen, personligheden? Er det farligt? Hvad sker der, når jeg bliver syg? Hvorfor har jeg ikke mere luft? Undersøgelser
Hvordan lærer jeg at tackle kroppens signaler? Hvor lang tid tager sårhelingen (følelsesløshed i huden mm)? Hvorfor fortsat hjertesmerter efter stent og hvor længe? Hvordan sænker man chol-tallet? Hvorfor fryser jeg på hænder og fødder? Hvorfor har jeg ondt i mine muskler? Hvad betyder det, når hjertet banker hårdt, og jeg sveder? Væskeophobning hvorfor? Hvorfor skifter medicinen hele tiden navn? Hvilke bivirkninger kan jeg få af medicinen? Hvilke bivirkninger skal jeg være opmærksom på (skal jeg læse sedlen i medicinæskerne)? Hvad må jeg spise / ikke spise i forhold til min hjertemedicin (eks kosttilskud)? Sex Træthed
Pårørende Alene Hjerteforeningen Hjerteforeningen hvad tilbyder de? Svært at tale med mine nærmeste om mine bekymringer om fremtiden? Misforstået omsorg Hvordan undgår jeg overbeskyttelse? Hvem tager hånd om min familie? Hvilke emner er det godt at inddrage pårørende i? Hvordan hjælper jeg min familie? Hvordan skal vi leve? Hvad er risikoen? Hvad kan man holde til? Hvornår og hvor meget skal jeg fortælle min familie? Hvordan er det at være pårørende? Hvordan tager jeg imod og siger fra over for omsorg? Medicin spørgsmål fra pårørende? Mestringsprocessen hvor er I?
Den overordnede plan De 8 overordnede undervisningstemaer Tager højde for skal -opgaver / det, vi skal omkring - i forbindelse med forløbsprogrammerne Sammenhæng med de konkrete rammer og vilkår, ex løbende optag og faste temaer / emner, forløbsprogrammer
Tema 1: Hvordan fungerer hjertet? Hvilke symptomer kan relateres til hjertet? Formål : At få forståelse for hjertets funktion og hvordan dagligdagen påvirkes (symptomer) At forstå hvordan jeg reagerer i forhold til de symptomer jeg har. Underviser: sygeplejerske Tema 2. Hvordan påvirker livsstil udvikling af sygdom? Hvad kan jeg selv gøre for at forebygge sygdom? Formål: At tilegne sig viden om og forståelse af, hvilke usunde vaner der påvirker udvikling af sygdom At få redskaber som kan hjælpe til at ændre usunde vaner i dagligdagen Underviser : sygeplejerske. Tema 3 Hvilke følelsesmæssige reaktioner kan der opstå?hvordan klarer jeg reaktionerne? Formål: At få viden om almindelige psykiske reaktioner ved kronisk hjertesygdom At forstå egne reaktionsmåder og kunne håndtere dem i dagligdagen Underviser: sygeplejerske Tema 4: Hvordan virker de forskellige medicinske præparater? Hvad betyder det for mig at tage medicin? Formål : At få viden om og forståelse for medicinens betydning for sygdommen og det daglige liv At kunne administrere sin egen medicin Underviser: sygeplejerske
Tema 5: Hvordan påvirker træthed eller andre symptomer/følgevirkninger min dagligdag? Formål: At få forståelse for trætheden (fysisk og psykisk) og andre virkninger fra sygdommen og hvad jeg kan gøre for at mindske den At kunne håndtere min nye situation i min familie og sammen med mit øvrige netværkat kunne håndtere min nye situation i forhold til min seksualitetunderviser: sygeplejerske (eller fysioterapeut) Tema 6: Hvordan er det at være pårørende? Hvilke foreninger kan støtte os? Hvilken betydning har mit netværk? Formål: At få indblik i hvad Hjerteforeningen og andre tilsvarende organisationer kan tilbyde At støtte pårørende i at håndtere livet sammen med et menneske med en kronisk hjertesygdom At få forståelse for netværkets betydning for det videre liv med sygdom. Underviser: sygeplejerske Tema 7: Hvilken betydning har motion for min dagligdag og min sygdom? Hvor meget og hvilken form for motion? Formål: At få forståelse for betydningen af livslang fysisk træning og aktivitet At få forståelse for, og redskaber til, hvordan det er hensigtsmæssigt at motionere. Underviser: fysioterapeut Tema 8: Hvor er jeg nu, og hvordan kommer jeg videre med mit liv med en kronisk sygdom? Formål:At få indblik i mestringsprocessen og hvor jeg er nu i mit liv At få redskaber til at håndtere livet med en kronisk hjertesygdom, og at kunne (begynde at) se, hvordan fremtiden kan tegne sig Underviser: fysioterapeut (og evt. socialrådgiver)
Implementering i hospitalsregi... en udfordring Mødet mellem hospitalernes driftskultur / systemkultur og undervisningens læringskultur Forskellige Kulturer på forskellige afdelinger og faggrupper Arbejdsgange Fagligheder sygeplejersker og fysioterapeuter Kompromis er Kontinuitet minimum 8 uger Undervisning min 1½ time i stedet for 45 min Overlapning og samarbejde forberedelse og evaluering Team af erfaren patient, sygeplejerske og fysioterapeut og holdrul
Jeg underviser
Men lærer de noget? L
Fælles udviklingsdage 3. dag (august 2010) Samarbejde og samarbejdsaftaler Forberedelse, aftaler om roller og forløb i undervisning, aftaler om evaluering af uv. Kvalitetsudviklings-redskab Brugen af hverdagsfortællinger i undervisningen de små fortællinger hvordan kan de erfarne patienters små fortællinger bruges i sammenhæng med undervisningstemaerne?
Fortsat udvikling og implementering Vejledning / supervision on the spot Afklarende samtale Undervisning Træning Med ekstern vejleder sundhedskonsulent vedr. L&M (projektleder overværer og får sidemands-oplæring ) Med intern vejleder (projektleder) Temadage / kompetenceudviklingsdage At lede gruppeprocesser - udfordringer Samarbejde med den erfarne patient og brugen af fortællinger Den afklarende samtale oplevede udfordringer Træning efter lærings- og mestringsprincipper
Vejledning og refleksion ex. gruppeundervisning den erfarne patient og fagperson Hvordan er din / Jeres umiddelbare oplevelse af undervisningen/træningen som helhed? Hvilke 3 5 punkter i forløbet skete der noget vigtigt? Hvad gjorde indtryk på dig / Jer? hvordan? Hvad er lykkedes godt/virkede godt? hvad kan det hænge sammen med?? Hvad ville du / I gøre igen? Er der noget i forløbet, som lykkedes mindre godt/virkede mindre godt? Hvad kan det hænge sammen med? Hvad kunne være alternativer? hvordan kunne du / I ændre på noget? Hvad er det vigtigste for dig / Jer at arbejde videre med?
Fagpersonens ansvar og opgaver at sikre, at den pædagogiske idé følges: fokus på deltagernes ressourcer deltagerinvolvering styrke deltagernes handlekraft og mestring at bidrage med faglig viden, når det er relevant at sikre en god pædagogisk proces og gruppeproces 21 www.mestring.dk
Den erfarne patients ansvar og opgaver at bidrage med fortællinger og erfaringer fra hverdagslivet med en kronisk sygdom at medvirke til at skabe åbenhed og tillid hos deltagerne At være lyttende og stille sig til rådighed At være rollemodel i betydningen: det er muligt at leve et godt liv med en kronisk sygdom, selv om det har været svært - ikke i betydningen: en god patient, der gør det rigtige
Den erfarne patient Har en kronisk eller svær sygdom Er i stabil sygdomsfase Er afklaret med egen sygdom Mestrer hverdagen Har oplevet, at livet med kronisk sygdom kan være svært Er en god rollemodel både i det svære og det, der lettere lykkes processen at lære at leve et godt liv med en kronisk sygdom Ved, at der er forskelle i forløb og mestringsevne Har gode kommunikative evner Kan sætte sig selv i baggrunden Kan indgå i teamsamarbejde med fagperson Kan overholde tavshedspligt 23 www.regionmidtjylland.dk
Uddannelse til fagpersoner og erfarne patienter Samtale (kompetenceudvikling) Værdier Modul 1 Modul 1 - Samtalen - et tobenet uddannelsesforløb Kompetencer Modul 2 Lærings- og mestringskonceptet Fagperson Lærings- og mestringsuddannelse til mennesker med kronisk sygdom Individuel samtale 8 forløbsgange (gruppe) Afklarende samtale af 1 times varighed 2-4 uger Modul 3 Træning i samtale og nærvær + erfaren Modul 4 Fagperson patient Individuel samtale Opfølgning (Gruppe) 3 mdr. 12 mdr. Opfølgning (Gruppe) 24 www.regionmidtjylland.dk
Den sundhedsprofessionelles kompetencer Personlige aspekter Et menneskesyn, der møder og anerkender mennesket, som det er Et syn på sundhed, der inddrager levevilkår og livsstil det gode liv og fravær af sygdom Være nysgerrig på mennesker nærværende åben fordomsfri Være sig selv foran og sammen med andre autentisk følelsesmæssig klog på sig selv uhøjtidelig Evne og mod til ledelse af gruppeprocesser tænke kreativt og hurtigt turde ikke at lykkes Kvalifikationsaspekter Bred sundhedsfaglig viden og erfaring Færdigheder i brug af mestringsprocessen Færdigheder i samtaleprocesser Færdigheder i ledelse gruppeprocesser Færdigheder i brug af fortællinger Pædagogiske færdigheder Handleaspekter Skabe en tillidsfuld og tryg atmosfære Rumme det, der kommer Mestre samtalen Identificere temaer i det sagte og det usagte Identificere hvor i mestringsprocessen, deltagerne er Koble fortællingen til mestringsprocessen Afstemme metoder og redskaber efter deltagerne Strukturere og styre en gruppeproces Reflektere og evaluere 25 www.mestring.dk