Vurderingsprincipper i DDKM af 2019 for apoteker

Relaterede dokumenter
Vurderingsprincipper i DDKM af 2016 for apoteker

Vurderingsprincipper i DDKM af 2016 for privathospitaler

Vurderingsprincipper i DDKM af 2015 for det færøske sundhedsvæsen og Sørlandet sykehuss HF, Klinikk for psykisk helse

Vurderingsprincipper i DDKM af 2015 for det færøske sundhedsvæsen og Sørlandet sykehuss HF, Klinikk for psykisk helse

Vurderingsprincipper i DDKM af 2019 for fysioterapipraksis

Vurderingsprincipper i DDKM af 2014 for almen praksis

Vurderingsprincipper i DDKM af 2018 for fodterapeuter Vejledning for surveyors og Akkrediteringsnævn

Vurderingsprincipper i DDKM af 2017 for kiropraktorer Vejledning for surveyors og Akkrediteringsnævn

Vurderingsprincipper i DDKM af 2015 for kommuner Vejledning til surveyors og Akkrediteringsnævnet November 2015

Vurderingsprincipper i DDKM af 2015 for kommuner Vejledning til surveyors og Akkrediteringsnævnet November 2015

Vejledning for surveyors og Akkrediteringsnævn

Forskelle mellem DDKM1 og DDKM2

Organisationsændringer

DDKM for sygehuse 2.version

24. september Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Formål med kurset. Dagens program

Organisationsændringer

Organisationsændringer for apoteker

Tommerup Apotek. Standardsæt for Apotek Standardversion: 2 Standardudgave: 1 Gyldig fra: Gyldig til:

Esbjerg Neptun Apotek med filial Sædding Apotek Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer

Midtvejsstatus på akkreditering, Forår 2019

København Øresunds Apotek Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

1. april Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Hvem er vi? Kort præsentation af deltagere. Simon Schytte-Hansen. Lone Staun Poulsen

Rettelsesoversigt almen praksis

København Øresunds Apotek

22. maj 2013 København Sct. Stefans Apotek. Procentvis opfyldelse Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Praktiske oplysninger til præhospitale organisationer i forbindelse med eksternt survey

Håndbog i DDKM Privathospitaler og klinikker, 1.version

1. Akkrediter ingsnæv nets tildeling af akkrediteringsstatus i forhold t il pilottest af akkrediteringsstandarder for speciallægepraksis

Faaborg Løve Apotek. Standardsæt for Apotek Standardversion: 2 Standardudgave: 1 Gyldig fra: Gyldig til:

Hillerød Frederiksborg Apotek Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Speciallæge Alexander Laschke. har opnået følgende status: Akkrediteret

Marstal Apotek. Standardsæt for Apotek Standardversion: 2 Standardudgave: 1 Gyldig fra: Gyldig til:

Ringsted Apotek Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Standardversion 2 Standardudgave 1

Det private hospital og 2. version af Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM. IKAS, Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet

Den Danske Kvalitetsmodel

8. maj 2014 Ellitsgaards Plastikkirurgi

Svendborg Sct. Nicolai Apotek med filial Vester Skerninge Apote

Hvidovre Apotek. Standardsæt for Apotek Standardversion: 2 Standardudgave: 1 Gyldig fra: Gyldig til:

Steen Nielsen, apoteker, Løgstør Apotek og Farsø Apotek Troels Martin Hansen, overlæge MD, Akutlægebilen i Aarhus, Aarhus Universitetshospital

Vejle Løve Apotek. Standardsæt for Apotek Standardversion: 2 Standardudgave: 1 Gyldig fra: Gyldig til:

Svendborg Sct. Nicolai Apotek Med Filial Vester Skerninge Apotek. Andel af indikatorer som er som er helt opfyldt eller i betydelig grad opfyld

Helsingør Stengades Apotek

Rudkøbing Apotek, Engdraget 1, 5900 Rudkøbing

Svendborg Løve Apotek

Svendborg Sct. Nicolai Apotek med filial Vester Skerninge Apotek Virksomhedsgrundlag (1/5)

Almen praksis vurderingsvejledning 1. version af DDKM

Apoteket Ørnen Odense

Dronninglund Apotek Virksomhedsgrundlag (1/5) Placering af ledelsesansvar og funktioner (2/5)

Den Danske Kvalitetsmodel

Tommerup Apotek Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Den Danske Kvalitetsmodel

Ringe Apotek. Procentvis opfyldelse Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Speciallægepraksis vurderingsvejledning 1. version af DDKM

Frederikshavn Svane Apotek

Den Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet

Akkreditering af almen praksis i Danmark - resultater efter eksternt survey og efter opfølgning

Rettelsesoversigt - Håndbog for Speciallæger

Aarhus Løve Apotek. Standardsæt for Apotek Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: Gyldig til:

Rettelsesoversigt - Håndbog for Speciallæger

3. oktober Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Hvem er vi? Kort præsentation af deltagere. Simon Schytte-Hansen. Lone Staun Poulsen

Aalborghus Apotek. Standardsæt for Apotek Standardversion: 2 Standardudgave: 1 Gyldig fra: Gyldig til:

Jesper Poulsen, ledende overlæge, Gentofte Hospital, formand Ida Götke, sygeplejefaglig direktør, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland,

Vurderingsprincipper i DDKM af 2012

Den Danske Kvalitetsmodel

Den Danske Kvalitetsmodel

Speciallægepraksis vurderingsvejledning 1. version af DDKM

Aleris-Hamlet Hospitaler

Jesper Poulsen, ledende overlæge, Gentofte Hospital, formand Ida Götke, sygeplejefaglig direktør, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland,

Bilag til pkt. 170/09 Udkast til principnotat vedrørende akkrediteringsnævn af 20. januar 2009

Hillerød Krone Apotek

2. version af Den Danske Kvalitetsmodel for det kommunale område, standardpakke for træning

2. version af Den Danske Kvalitetsmodel for det kommunale område, standardpakke for sygepleje

Almen praksis vurderingsvejledning 1. version af DDKM

Den Danske Kvalitetsmodel

Akkrediteringsstandarder for sygehuse

Ida Götke, sygeplejefaglig direktør, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland,

Jesper Poulsen, ledende overlæge, Gentofte Hospital, formand Ida Götke, sygeplejefaglig direktør, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland,

København Steno Apotek

Horsens Kommune, Sundhed og Omsorg, Sygepleje

Surveyrapport - Sundhedsplejen

Jesper Poulsen, ledende overlæge, Gentofte Hospital, formand

Akkrediteret. Marianne Bille Wegmann Kirurgi Jægersborg Allé 16, Charlottenlund. har opnået følgende status:

Rudkøbing Apotek, Engdraget 1, 5900 Rudkøbing. 1.1 Kvalitetsstyring og kvalitetsudvikling. Standardsæt for Apoteker Standardversion 3 Standardudgave 1

28. februar Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Hvem er vi? Kort præsentation af deltagere. Simon Schytte-Hansen. Lone Staun Poulsen

REFERAT. Mødetitel: Akkrediteringsnævn. Ikke fuldt afklarede sager: Afklarede sager

Akkrediteringsstandarder for det præhospitale område

AKKREDITERING I ALMEN PRAKSIS

Akkreditering af almen praksis - status pr

Jesper Poulsen, ledende overlæge, Gentofte Hospital, formand Ida Götke, sygeplejefaglig direktør, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland,

DDKM i praksissektoren og parakliniske undersøgelser

Den Danske Kvalitetsmodel

Kongevejsklinikken Virksomhedsgrundlag og ledelsesgrundlag Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Akkreditering af almen praksis - status pr. 15. marts 2017

REFERAT. Mødetitel: Akkrediteringsnævn. Ikke fuldt afklarede sager

Den Danske Kvalitetsmodel

Sygehus Lillebælt. Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: Gyldig til:

AKKREDITERING I ALMEN PRAKSIS

Den Danske Kvalitetsmodel

Kolding Kommune, Seniorforvaltningen - Sygepleje

Transkript:

Vurderingsprincipper i DDKM af 2019 for apoteker Vejledning til surveyors og akkrediteringsnævn Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet

Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Principper for vurderingen af indikatorer... 4 2.1 Udfald for indikatorvurderingen... 4 2.2 Kontekstafhængig vurdering... 5 2.3 Tolkning af kravene i DDKM... 5 3. Vejledning til konkret vurdering af indikatorer... 6 3.1 Indikatorer, der vurderer forekomsten og indholdet af dokumenter (trin 1)... 6 3.2 Indikatorer, der vurderer implementering af arbejdsgange og processer (trin 2)... 7 3.3 Indikatorer, der vurderer kvalitetsovervågning (trin 3)... 8 3.4 Indikatorer, der vurderer tiltag til kvalitetsforbedring (trin 4)... 9 3.5 Sammenhæng mellem vurderinger af forekomsten af dokumenter og af implementeringen af arbejdsgange (trin 1 og trin 2)... 11 3.6 Begrundelser for vurderinger af indikatorer... 11 3.7 Krav om opfølgning af indikatorer... 11 4. Tildeling af akkrediteringsstatus... 12 4.1 Akkrediteringsnævnets rolle... 12 4.2 Kriterier for valg af opfølgning og tildeling af akkrediteringsstatus... 12

1. Indledning Disse vurderingsprincipper anvendes ved surveys på apoteker som gennemføres efter 1. januar 2019. Vurderingen af opfyldelse af kravene i akkrediteringsstandarderne i DDKM skal: give apoteket en tilbagemelding på, i hvilken grad det lever op til kravene i DDKM kunne vejlede apoteket i det fortsatte arbejde med DDKM danne grundlag for tildeling af akkrediteringsstatus kunne anvendes til analyser i forskningsmæssig sammenhæng Endvidere er det ønskeligt, at vurderingsudfaldet, ud over at være anvendeligt for sundhedsprofessionelle, også er forståeligt for borgere i al almindelighed. Vurderingen af opfyldelsen af indikatorer sker via nedenstående firepunktsskala: Opfyldelsesgrad HELT OPFYLDT () I BETYDELIG GRAD OPFYLDT () I GEN GRAD OPFYLDT () IKKE OPFYLDT (IO) I de følgende afsnit konkretiseres vurderingsprincipperne, og der gives en vejledning i, hvordan principperne skal anvendes i praksis. Dato: 18-12-2018, Versionsnr.: 35.0, Dok. Nr.: D16-6507 Side 3 af 13

2. Principper for vurderingen af indikatorer 2.1 Udfald for indikatorvurderingen Vurderingen af et apoteks opfyldelse af kravene i DDKM foretages udelukkende på indikatorniveau. Det er den samlede opfyldelse af indikatorerne, der danner grundlag for tildeling af akkrediteringsstatus. Indikatorvurderingen har ét af følgende udfald skitseret i tabel 1. Tabel 1. Definition af de fire indikatorvurderingsudfald Opfyldelsesgrad HELT OPFYLDT () I BETYDELIG GRAD OPFYLDT () I GEN GRAD OPFYLDT () IKKE OPFYLDT (IO) Definition Alt er til stede Noget er til stede, og manglerne er ikke en betydelig del af indikatorkravet Noget er til stede, og manglerne er en betydelig del af indikatorkravet Intet er til stede, eller der foreligger kun planer For at vurdere om et apotek lever op til kravene i akkrediteringsstandarderne, tages udgangspunkt i indikatorerne og standardens Indhold, som angiver det, der skal være til stede ( kravene eller målepunkterne ). Det overordnede princip er, at ( over stregen ) er udtryk for, at der stadig er forbedringsmuligheder, men at apoteket i det væsentlige lever op til det, der forlanges. ( under stregen ) er udtryk for, at der er noget, der skal gøres, før apoteket kan siges at være på et niveau, der er tilstrækkeligt i forhold til kravet. Derfor vil der ske opfølgning på indikatorer, der vurderes eller IO, således at apoteket får mulighed for at forbedre sig, inden den endelige beslutning om akkrediteringsstatus træffes. I tabellerne i afsnit 3 bruges udtrykket kritisk for opfyldelsen af indikatoren om det, der skiller om vurderingen er over stregen eller under stregen. Ved afgørelsen af, om en mangel er kritisk, skal surveyorne tage udgangspunkt i manglens betydning for, at apoteket kan leve op til standardens formål. Nogle indikatorer indeholder flere beslægtede delelementer. Ved afgørelsen af, om indikatoren skal vurderes som eller, spiller det ingen rolle, hvor mange delelementer, der ikke er opfyldt. Afgørende er kun karakteren af manglerne. Hvis der er mindst én mangel, der er under stregen, skal der ske opfølgning, og indikatoren vurderes som. Dato: 18-12-2018, Versionsnr.: 35.0, Dok. Nr.: D16-6507 Side 4 af 13

2.2 Kontekstafhængig vurdering Det er et væsentligt princip, at surveyteamet skal vurdere indikatorerne i forhold til den kontekst, de optræder i. Det betyder, at man skal sammenholde kravene i indikatorerne med apotekets opgaver og aktiviteter. Det betyder, at man altid vurderer en indikator som, hvis alt, der kræves af det pågældende apotek med de opgaver, det har, i den kontekst det er i, er til stede. Teksten i feltet Indhold i akkrediteringsstandarderne har bl.a. til formål at afklare rammerne for den kontekstafhængige vurdering. 2.3 Tolkning af kravene i DDKM De anvendte begreber i indikatorteksten skal ikke tillægges anden betydning end den, der udtrykkeligt fremgår af Indholdsafsnittet eller Begrebslisten. Relevant lovgivning i forhold til standarden skal dog altid overholdes. Selv om apoteket i mange tilfælde har stor valgfrihed, vil surveyteamet kunne vurdere, at indsatsen er så langt fra, hvad der efter alment anerkendt praksis er acceptabelt, at det ikke kan godtages. I sådanne tilfælde skal manglerne være udførligt og fyldestgørende begrundet i surveyrapporten. Dato: 18-12-2018, Versionsnr.: 35.0, Dok. Nr.: D16-6507 Side 5 af 13

3. Vejledning til konkret vurdering af indikatorer Surveyteamet foretager en konkret vurdering af opfyldelsen af hver enkelt indikator med udgangspunkt i principperne fra afsnit 2. For at hjælpe surveyorne og for at understøtte en konsistent vurdering på tværs af surveys, er der i dette afsnit udarbejdet vejledninger, som benyttes til vurdering af de fleste indikatorer i standardsættet. Hvis den vurdering, der følger vejledningerne, er i åbenlys modstrid med den vurdering, der følger af principperne i afsnit 2, skal surveyteamet fravige vejledningerne og følge afsnit 2. 3.1 Indikatorer, der vurderer forekomsten og indholdet af dokumenter (trin 1) Hvad skal surveyteamet undersøge? Foreligger der et godkendt og opdateret dokument? Forholder dokumentet sig til det, der kræves i indikatoren? Hvordan skal indikatoren vurderes? Der foreligger dokumenter på alle enheder, hvor indikatoren er vurderet. Dokumenterne lever op til alle krav til indholdet (det kræves ikke, at dette er undersøgt systematisk på samtlige enheder, hvor dokumentet er set) Der er mangler i indholdet. Manglerne vedrører detaljer, som ikke er kritiske for opfyldelsen af indikatoren, eller som kun anvendes i særlige situationer Der er mangler i dækningsgraden, dvs.: Der er enheder, hvor der ikke foreligger dokumenter, men det gælder højst på halvdelen af de enheder, hvor indikatoren er vurderet. Det er ikke kritisk for opfyldelsen af indikatoren, at de mangler på visse enheder. Der foreligger dokument(er), men kravene for at opnå er ikke opfyldt Der foreligger ikke noget gyldigt (= godkendt og ikke forældet) dokument. Dette er også tilfældet, hvis der foreligger ikke godkendte udkast, kladder eller lignende, eller hvis dokumentet først udarbejdes under survey. Mindre rettelser og tilføjelser kan dog accepteres (vurderingen kan dog højst blive ). Godkendelsen af dokumenter skal være sket før eksternt survey. Godkendelse under survey kan kun anerkendes, hvis dokumentet er færdigt og anvendes, men mangler den formelle godkendelses- påtegning /datering. I så fald kan vurderingen blive, hvis dokumentet godkendes inden afslutningen af surveyet. Godkendelse under survey kan kun anerkendes, hvis dokumentet er færdigt og anvendes, men mangler den formelle godkendelses- påtegning /datering. Dato: 18-12-2018, Versionsnr.: 35.0, Dok. Nr.: D16-6507 Side 6 af 13

I særlige situationer kan det forekomme, at der er problemer med implementeringen, der kan føres tilbage til problemer med at forstå dokumenter, fx retningslinjer. Hvis interviews viser, at svært forståelige dokumenter bidrager til svag eller manglende implementering, kan surveyteamet vurdere indikatoren vedrørende det pågældende dokument til eller, også selv om dokumentet opfylder alle de formelle krav i indikatoren. 3.2 Indikatorer, der vurderer implementering af arbejdsgange og processer (trin 2) Hvad skal surveyteamet undersøge? Undersøgelsen skal afdække, om arbejdsgangen eller processen er implementeret konsistent. Hvis arbejdsgangen eller processen skal implementeres på flere enheder, afgør surveyteamet først implementeringsgraden på en stikprøve af de enheder, hvor implementering er relevant. Herefter afgøres ud fra nedenstående tabeller, hvorledes indikatoren skal vurderes. Hvis implementeringen i sagens natur er ens på hele apoteket, eller hvis indikatoren kun er relevant på én enhed i apoteket, anvendes denne tabel: Konsistent implementering Konsistent implementering, men der er fundet enkeltstående afvigelser Svag implementering. Svaghederne er ikke kritiske for opfyldelsen af indikatoren Svag implementering og dette er kritisk for opfyldelsen af indikatoren på den eller de pågældende enheder Ikke implementeret. Hvis indikatoren vurderes på mere end en enhed, anvendes denne tabel: Konsistent implementering på alle enheder, hvor indikatoren er vurderet Konsistent implementering på alle enheder, hvor indikatoren er vurderet, men der er fundet enkeltstående afvigelser på højst halvdelen af enhederne Konsistent implementering på alle enheder, hvor indikatoren er vurderet, men der er fundet enkeltstående afvigelser på mere end halvdelen af enhederne Konsistent implementering på mere end halvdelen af de enheder, hvor indikatoren er vurderet, men svag implementering på op til halvdelen af enhederne. Svaghederne er ikke kritiske for opfyldelsen af indikatoren Dato: 18-12-2018, Versionsnr.: 35.0, Dok. Nr.: D16-6507 Side 7 af 13

Konsistent implementering på mindre end halvdelen af de enheder, hvor indikatoren er vurderet ELLER Der er fundet svag eller manglende implementering på mindst én enhed, og dette er kritisk for opfyldelsen af indikatoren på den eller de pågældende enheder Ikke implementeret på de enheder, hvor indikatoren er vurderet. Dette vil også kunne være tilfældet, selv om der er iagttaget enkelte eksempler på overensstemmelse med kravet i indikatoren 3.3 Indikatorer, der vurderer kvalitetsovervågning (trin 3) Hvad skal surveyteamet undersøge? Der er tale om indikatorer, der afdækker, om kvalitetsovervågning er gennemført med den krævede frekvens, og om resultaterne er analyseret og vurderet. Hvordan skal indikatoren vurderes? Kvalitetsovervågning er gennemført og opfylder alle krav til hyppighed og indhold Kvalitetsovervågningen er gennemført, men med mangler i indholdet. Manglerne udgør en mindre betydelig del af helheden Dette kriterium er kun relevant, hvis der i indikatoren angives specifikke krav til indholdet. Er dette ikke tilfældet, har apoteket sin fulde frihed til at vælge det konkrete indhold af overvågningen Der er foretaget systematisk kvalitetsovervågning, men den er ikke komplet gennemført (enkelte huller) Er kun relevant for indikatorer, hvor der er krav om årlige kvalitetsovervågning. Kvalitetsovervågningen er gennemført, men med mangler i indholdet. Manglerne udgør en betydelig del af helheden. Hvis der er mere end ét udtrykkeligt angivet krav i indikatoren, vil manglende opfyldelse af et af disse være en betydelig mangel Dette kriterium er kun relevant, hvis der i indikatoren angives specifikke krav til indholdet. Er dette ikke tilfældet, har apoteket sin fulde frihed til at vælge det konkrete indhold af overvågningen Der er foretaget kvalitetsovervågning, men kun sporadisk (dvs. ikke systematisk) Er kun relevant for indikatorer, hvor der er krav om årlige kvalitetsovervågning. Kvalitetsovervågningen er ikke gennemført. "Sporadisk" vil typisk dække over, at mere end halvdelen af målingerne mangler. Dog kan det tillægges en vis betydning, hvordan manglerne er fordelt. Hvis fx hele første halvdel mangler, mens hele Dato: 18-12-2018, Versionsnr.: 35.0, Dok. Nr.: D16-6507 Side 8 af 13

sidste halvdel er til stede, kan man vurdere. Mangler derimod hele sidste halvdel, må man vurdere. Visse indikatorer kræver, at der sker en evaluering, hvis bestemte begivenheder, fx brand, indtræffer. I disse tilfælde kan man først på surveydagen vide, om der var noget at evaluere. Hvis dette ikke har været tilfældet, skal surveyorne vurdere indikatoren som ikke relevant (IR). For indikatorer vedr. kvalitetsovervågning, hvor der er krav om historik i kvalitetsovervågningen, gælder specielle vurderingsprincipper Apoteker, der tidligere er blevet akkrediteret, skal kunne vise, at de har fortsat den kvalitetsovervågning, som foregik ved sidste survey, hvis den også kræves i den næste standardversion. Vurderingen forudsætter derfor, at kvalitetsovervågningen er fortsat ubrudt mellem de to surveys. Hvis kvalitetsovervågningen er brudt, bliver vurderingen, eller IO, alt efter om der er tale om hullet, sporadisk eller ingen overvågning, jf ovenfor. I indikatorer, hvor intervallet defineres af apoteket, er kravet om kvalitetsovervågning overholdt, hvis man inden for de sidste tre år har lavet en kvalitetsovervågning Apoteker, der ikke tidligere har været akkrediteret, skal for at opnå ved eksternt survey kunne forelægge mindst én måling for hver indikator i standardsættet, og det skal være tydeliggjort, hvordan kvalitetsovervågningen vil fortsætte. Det samme gælder for alle apoteker, hvis indikatoren omhandler kvalitetsovervågning, der ikke var krævet i den forrige standardversion. Vurdering af indikatorer vedr. kvalitetsovervågning ved opfølgning efter survey I sagens natur kan man ikke med tilbagevirkende kraft etablere kontinuitet i kvalitetsovervågningen. Ved opfølgning må vurderingen derfor baseres på, om der nu er etableret en systematisk kvalitetsovervågning, der opfylder indikatorens krav. 3.4 Indikatorer, der vurderer tiltag til kvalitetsforbedring (trin 4) Hvad skal surveyteamet undersøge? Der er en sammenhæng mellem indikatorer på trin 3 og trin 4, idet der på trin 3 skal tages stilling til, om der skal iværksættes et kvalitetsforbedrende tiltag på trin 4. Vurdering af trin 4 tager udgangspunkt i laveste fællesnævner for samtlige indikatorer på trin 3 i hver standard. Der laves en begrundelse, som beskriver alle mangler på trin 4. Eksempel: Hvis to ud af tre indikatorer på trin 3 vurderes og den sidste indikator vurderes, vurderes trin 4 altid, da laveste fællesnævner gælder her. Dato: 18-12-2018, Versionsnr.: 35.0, Dok. Nr.: D16-6507 Side 9 af 13

Hvordan skal indikatoren vurderes? Det overordnede princip er, at vurderingen forholder sig til, om apoteket har fulgt sin plan for kvalitetsforbedring. Det afgørende er, om alt, der var planlagt til at skulle gennemføres op til surveytidspunktet, er gennemført. Det betyder, at et apotek godt kan få, selv om de ikke er færdig med et tiltag, hvis blot planen er fulgt. Der er på trin 3 taget stilling til, at der ikke er behov for et kvalitetsforbedrende tiltag. Der er på trin 3 taget stilling til, at der skal iværksættes et kvalitetsforbedrende tiltag; der er en plan, der beskriver, hvad der skal iværksættes samt hvornår effekten skal vurderes; planen er fulgt. Der er en plan for iværksættelse af samt opfølgning på et kvalitetsforbedrende tiltag, men planen er ikke fulgt, idet: Tiltaget er gennemført, og effekten er vurderet, men der er ikke taget stilling til, om der er behov for yderligere tiltag. Forudsætter at det var planlagt at afslutte evalueringen før surveytidspunktet. Der er en plan for iværksættelse af samt opfølgning på et kvalitetsforbedrende tiltag, men planen er ikke fulgt, idet: Tiltaget er gennemført, men effekten er ikke vurderet. Forudsætter at det var planlagt at vurdere effekten før surveytidspunktet. Der er en plan for iværksættelse af et kvalitetsforbedrende tiltag, men planen er ikke fulgt, idet: Tiltaget er ikke gennemført. Forudsætter at det var planlagt at gennemføre tiltaget før surveytidspunktet. Der er en plan for iværksættelse af et kvalitetsforbedrende tiltag, men planen indeholder ikke nogen evaluering af effekten Der er på trin 3 taget stilling til, at der skal iværksættes kvalitetsforbedrende tiltag, men er der ikke lavet en plan for dette. Der er på trin 3 ikke taget stilling til, om der skal iværksættes kvalitetsforbedrende tiltag. Der er på trin 3 ikke lavet en kvalitetsovervågning. Visse indikatorer vedr. kvalitetsovervågning kræver, at der sker en evaluering, hvis bestemte begivenheder, fx brand, indtræffer. I disse tilfælde kan man først på surveydagen vide, om der var noget at evaluere. Hvis dette ikke har været tilfældet, skal surveyorne vurdere den tilsvarende indikator vedr kvalitetsforbedring som ikke relevant (IR). Dato: 18-12-2018, Versionsnr.: 35.0, Dok. Nr.: D16-6507 Side 10 af 13

3.5 Sammenhæng mellem vurderinger af forekomsten af dokumenter og af implementeringen af arbejdsgange (trin 1 og trin 2) Mange indikatorer vedr. implementering af arbejdsgange henviser til retningslinjer eller andre dokumenter, der vurderes i en anden indikator. Er indikatoren vedr. dokumentet vurderet IO medfører dette, at indikatoren vedr. implementeringen også vurderes IO. Dog kan implementeringen vurderes som, hvis der trods alt bør gives en vis anerkendelse til den måde som arbejdsgangen, som indikatoren omhandler, forløber på apoteket. Er indikatoren vedr. dokumentet vurderet medfører dette, at indikatoren vedr. implementeringen højst kan vurderes. 3.6 Begrundelser for vurderinger af indikatorer Surveyrapporten skal skrives på en måde, så den er lærende for det apotek, der modtager den samt medvirke til at sikre en konsistent vurderingspraksis. Vurderingerne, og IO kræver altid en begrundelse. Vurderingen begrundes altid ved opfølgningssager og i de tilfælde, hvor der er mangler i forhold til indikatorteksten, men hvor alt, der kræves af det pågældende apotek, med de opgaver den har, og den situation den er i, er til stede (kontekstafhængig vurdering; jf. afsnit 2.2). 3.7 Krav om opfølgning af indikatorer Hvis en indikator er vurderet eller IO, får apoteket mulighed for at udbedre manglerne, inden akkrediteringsnævnet træffer sin endelige beslutning om tildeling af akkrediteringsstatus. Surveyteamet afgiver derfor for alle indikatorer, som er vurderet eller IO, anbefaling om opfølgning. Anbefalingen skal tydeligt beskrive, hvad opfølgningen omfatter. Opfølgning kan ske i form af: Fremsendelse af materiale inden for 6 måneder Telefonmøde/videomøde/besøg inden for 6 måneder Telefonmøde/videomøde/besøg inden for 3 måneder Telefonmøde/videomøde/besøg inden for 1 måned. Se nærmere om valg af opfølgningsform i afsnit 4.2. Dato: 18-12-2018, Versionsnr.: 35.0, Dok. Nr.: D16-6507 Side 11 af 13

4. Tildeling af akkrediteringsstatus 4.1 Akkrediteringsnævnets rolle Efter eksternt survey forelægges surveyrapporten for det uafhængige Akkrediteringsnævn. På baggrund af opfyldelsen af indikatorerne træffer Akkrediteringsnævnet med udgangspunkt i nedenstående principper beslutning om tildelingen af akkrediteringsstatus. 4.2 Kriterier for valg af opfølgning og tildeling af akkrediteringsstatus Hovedprincippet ved tildeling af akkrediteringsstatus er, at den samlede indsats vurderes på tværs af hele standardsættet. Kriterierne anvendes både ved vurdering efter eksternt survey og ved vurdering efter opfølgning og sker i alle tilfælde på grundlag af vurderingerne af alle indikatorer i hele standardsættet (på nær ikke-relevante indikatorer). For hver indikator anvendes seneste vurdering. Apoteket tildeles status akkrediteret uden bemærkninger og uden krav om opfølgning, når alle indikatorer i standardsættet er vurderet eller. Såfremt mindst én indikator er vurderet eller IO, skal Akkrediteringsnævnet afgøre det videre forløb: Hvis Akkrediteringsnævnet efter en konkret vurdering finder, at apoteket på nuværende tidspunkt opfylder kravene for tildeling af status som akkrediteret med bemærkninger, får apoteket mulighed for opfølgning, inden endelig status tildeles. Akkrediteringsstatus anføres som midlertidig akkrediteret 1. Opfølgning sker inden for seks måneder. IKAS beslutter, om opfølgning sker i form af fremsendelse af materiale, eller i form af telefonmøde/videomøde/besøg. Valget sker ud fra, hvad der konkret er nødvendigt for at kunne belyse, i hvilken grad de påviste mangler er udbedret. Hvis Akkrediteringsnævnet derimod finder, at dette ikke er tilfældet, afgør nævnet om opfølgning skal ske inden for én eller tre måneder; nævnet kan beslutte, at dele af opfølgningen skal ske inden for én måned og resten inden for tre måneder. IKAS afgør formen for opfølgningen på samme måde som ovenfor. Akkrediteringsstatus anføres som akkreditering pågår 2. Undtagelsesvist kan Akkrediteringsnævnet umiddelbart tildele et apotek status som ikke akkrediteret, hvis det vurderer, at det er udsigtsløst, at apoteket vil kunne opfylde standarderne i tilstrækkelig grad inden for tidsfristen for opfølgning. 1. Midlertidigt akkrediteret betyder, at apoteket har opnået det niveau, der kræves for at blive akkrediteret med bemærkninger, men at det får en mulighed for at opnå en bedre status 2 Akkreditering pågår betyder, at apoteket ikke kan akkrediteres på det foreliggende grundlag, men at det får en mulighed for en ny vurdering. Dato: 18-12-2018, Versionsnr.: 35.0, Dok. Nr.: D16-6507 Side 12 af 13

Hvis alle indikatorer er eller efter opfølgning, tildeles apoteket status som akkrediteret. I modsat fald afgør Akkrediteringsnævnet efter en konkret vurdering, om der tildeles status som akkrediteret med bemærkninger eller ikke akkrediteret. Den konkrete vurdering i Akkrediteringsnævnet omfatter en vurdering af, om manglerne i indikatoropfyldelsen væsentligt påvirker apotekets evne til at sikre brugernes sikkerhed og lovfæstede rettigheder. Ved sikkerhed forstås her båbåde sikkerhed mod skadevoldende hændelser og sikkerhed mod skader som følge af mangelfuld indsats fra apotekets side. Apoteker, der modtager endelig akkrediteringsstatus som akkrediteret med bemærkninger, skal betragtes som værende akkrediteret, dog med en vis grad af efterfølgende udviklingsarbejde. Dato: 18-12-2018, Versionsnr.: 35.0, Dok. Nr.: D16-6507 Side 13 af 13