Skema 2: Projektbeskrivelsesskema En særlig indsats for børn og unge som pårørende til borgere med psykiske lidelser Nedenstående er en fælles koordineret ansøgning fra Aabenraa Kommune og Psykiatrien i Region Syddanmark, der er således ingen separate delansøgninger, men i ansøgningen er det tydeliggjort, hvor indsatserne er forankret. 1. Projektets titel: Projekt særlig indsats for børn og unge der er pårørende til borgere med psykiske lidelser i Aabenraa Kommune. 2. Pårørendeinddragelse er et fokusområde i sundhedsaftalen 2015 2018 mellem Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen. Pårørendeinddragelse er et af de områder som både Aabenraa Kommune og Psykiatrien i Region Syddanmark har haft fokus på i en årrække, og fortsat arbejder med gennem regionens patient og pårørendepolitik og børne og ungepolitikken i Aabenraa Kommune. Børn og unge, som har en forælder eller søskende, som lider af psykisk sygdom, er i høj grad i risiko for selv at udvikle en psykisk lidelse og for at mistrives. Derfor er en tidlig opsporing af målgruppen afgørende for den fremtidige trivsel hos de berørte børn og unge (Beardslee, W.R. Out of the Darkened Room. When a Parent is depressed. Protecting the children and strengthening the family. Boston: Little, Brown and Company, 2002). Baggrund og vision for projektet: Målet med projektet er at udarbejde og implementere en plan for systematisk inddragelse af børn og unge, der er pårørende til kendte og nyhenviste borgere i socialpsykiatrien i Aabenraa og ved Psykiatrisk Afdeling Aabenraa. Projektet vil være et samarbejde mellem Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa Kommune samt patient og pårørendeorganisationer med udgangspunkt i Koncept for systematisk inddragelse af pårørende. I projektet vil der blive lagt vægt på indsatsen både til børn og unge som har søskende i voksenpsykiatrien og som børn og unge af forældre med en psykisk lidelse. 3. Det overordnede formål med projektet er at nedbringe børn og unges risiko for at udvikle en psykisk lidelse som følge af de konsekvenser det medfører at være barn eller søskende til en borger med psykisk lidelse. Et andet væsentligt formål er at gøre op med det tabu og den skyld og skam som børn og unge kan møde i deres hverdagsliv. Målet med indsatsen er at klæde barnet/den unge på til at mestre de udfordringer, de møder som pårørende til psykisk syge forældre/søskende. Dermed kan barnet/den unge bedre håndtere tabuerne forbundet med psykisk sygdom i familien. Manglende viden om sygdommen medfører ofte, at børn og unge tager afstand fra forældrenes/søskendes sygdom og dens konsekvenser for samlivet i familien eller påtager sig stort ansvar, hvilket yderligere understreger behovet for tilbud om psykoedukation til målgruppen. Overordnet mål for både pårørende og borger herunder forebyggelsesperspektiv: Pårørendeperspektiv: at børn og unge som pårørende opspores tidligt og modtager støtte, information og vejledning, så de oplever øget livskvalitet samt et brud med tabuet som knytter sig til psykisk sygdom, og dermed færre bekymringer samt mindre emotionel belastning. Borgerperspektiv: Gennem tidlig opsporing og en indsats målrettet børn og unge øges forældrenes/søskendes recovery, og livskvaliteten øges for både forældrene og barnet/den unge som er pårørende. Erfaringer viser at der opnås gode resultater i behandlingen, når borgeren får støtte fra sit private netværk. Borgeren oplever samtidigt en forbedret livssituation, som følge af deres oplevelse af at der tages hånd om deres barn eller søskende.
Forebyggelsesperspektiv: ved tidlig opsporing og handling reduceres risikoen for senere, at udvikle mistrivsel hos børn og unge som pårørende. Da målgruppen allerede er i stor risiko for at mistrives og udvikle psykisk sygdom vil der være tale om sekundær og tertiær forebyggelse. Pårørendeperspektiv: At børn og unge oplever, de bliver set og hørt i mødet med de fagprofessionelle, og der sker en tidlig forventningsafstemning, som bidrager til at barnet/den unge får lov til at være barn/ung og ikke føler sig forpligtet til at indtræde i en voksen/omsorgsrolle i forhold til forælderen/søskende. Delmål: At børn og unge møder kompetente medarbejdere og oplever at modtage aldersrelevant information om psykisk sygdom, årsag og fremtrædelsesform, så de lettere kan forstå og håndtere de udfordringer sygdommen medfører i hverdagslivet i familien samt de pårørendes øvrige netværk. 4. 5. Projektets fokusområder: Målgruppe(r): Borgerperspektiv: at borgere med psykiske lidelser oplever, at de fagprofessionelle er i stand til at opbygge en tillidsrelation med borgerne/patienterne og i øvrigt er i stand til at varetage inddragelsen af barnet/den unge, hvilket fremmer borgerens livskvalitet og recoveryproces. Forældregruppen støttes desuden i deres forældrerolle gennem tilbud om forældrenetværk. Projektet forholder sig til alle otte anbefalinger i Koncept for systematisk inddragelse af pårørende og fokuserer på: Kortlægning af borgerens netværk ved hjælp af netværkskortet. Et dialogskabende værktøj, der kan åbne op for, at borgeren kan få italesat, hvem der er en del af netværket, og kan give mulighed for at aftale typen af inddragelse i forløbet. Udarbejdelse af relevant skriftlig information til børn og unge som pårørende. Etablering af familiesamtaler en samtale med børnene sammen med forældre/eller voksne søskende, for at skabe rum for dialog og for at afdække behovet for støtte. Etablering af pårørendegrupper og forældrenetværk, hvor der kan tilbydes psykoedukation, undervisning og møde mellem ligesindede. Den pårørende og forældrene får derigennem nye redskaber og handlemuligheder. Udarbejdelse af en fælles samarbejdsmodel, der tages udgangspunkt i BTI modellen 1 Kompetenceudvikling af personale i forhold til brugen af netværkskort og den fælles samarbejdsmodel samt samtalemetodik. Under punkt 8 beskrives aktiviteterne nærmere i forhold til de enkelte indsatser i konceptet. Børn og unge der er pårørende til kendte og nyhenviste borgere i socialpsykiatrien i Aabenraa Kommune. Børn og unge der er pårørende til patienter ved Psykiatrisk Afdeling Aabenraa repræsenteret ved lokalpsykiatrien i Aabenraa samt sengeafdelingen. Projektet vil i første omgang omhandle børn og unge, der er pårørende til borgere i socialpsykiatrien i Aabenraa Kommune og Psykiatrisk 1 http://www.socialstyrelsen.dk/udgivelser/bedre tvaerfaglig indsats for born i familier med misbrug eller sindslidelse 2
Afdeling Aabenraa. Borgere med let til moderat psykisk lidelse behandles i almen praksis og har ikke kontakt til psykiatrisk afdeling og socialpsykiatrien, hvorfor der er en stor gruppe, der ikke omfattes af projektet. Projektet opsporer ikke børn og unge som pårørende hos gruppen, der behandles i almen praksis. Derfor vil projektet forsøge at skabe kontakt til almen praksis og formidle viden om støttemuligheder til børn og unge som pårørende gennem fyraftensmøder for de praktiserende læger og praksiskonsulenterne. 6. Der tages udgangspunkt i det nuværende antal voksne borgere, der er i ambulant og stationær behandling ved Psykiatrisk Afdeling Aabenraa bosiddende i Aabenraa Kommune. I 2014 blev der registreret 1324 borgere i behandling hos Psykiatrisk Afdeling Aabenraa. Der er tale om 1157 ambulante borgere og 167 stationære borgere. I Aabenraa Kommune modtager ca. 300 borgere visiteret hjælp fra socialpsykiatrien, enten i et botilbud eller i eget hjem. Dertil kommer 170 uvisiterede brugere fra Aabenraa Kommunes tre væresteder, der ikke registreres i journalsystemet, men som tælles, som antal fremmødte. Der kan være sammenfald mellem antallet af borgere i henholdsvis stationær og ambulant behandling, ligesom flertallet af borgere i socialpsykiatrien vil være kendt ved psykiatrisk afdeling. I beregningen tages der udgangspunkt i populationen i både behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien. Den samlede population på årsbasis forventes at være 1794 borgere. Projektet forventer, at ca. 30 % af populationen af borgere med psykisk sygdom har ét barn i gennemsnit. Den samlede population af børn og unge pårørende forventes på årsbasis at være ca. 538 børn og unge op til 18 år. Rekrutteringsstrategi: Det forventes, at der i første del af afprøvningsfasen fortsat vil være en række udfordringer. Kendskab til projektet og opstart heraf blandt personalegruppen forventes at påvirke forældrenes motivation for at lade deres børn indgå i projektet og derfor vil antallet af inddragede borgere/pårørende være mindre (svarende til en andel på 35% i de første 8 måneder af afprøvningsfasen), mens i de næstfølgende to projektår forventes en andel på 70% af populationen. Ved populationen forstås den gruppe borgere, hvis pårørende vil være omfattet af indsatserne. Projektår Antal patienter/borgere og pårørende som forventes at være omfattet af projektet 2015 Udviklingsfase 2016 Udviklingsfase jan april Afprøvningsfase: Maj dec: Ca. 419 borgere (+ ca. 125 pårørende) 35% af populationen 2017 Ca. 1256 (+ ca. 377 pårørende) 70% af populationen 2018 Ca. 523 (+ ca. 157 pårørende) 70% af populationen Til rekruttering af målgruppen vil socialpsykiatrien og behandlingspsykiatrien systematisk anvende netværkskortet, som metode til kortlægning af alle nyhenviste og kendte borgere/patienters netværk. Viden opnået gennem anvendelse af netværkskortet vil med borge 3
ren/patientens samtykke blive delt med relevante aktører for at sikre vidensdeling tidligst muligt. Rekruttering af børn og unge med forældre eller søskende med psykiske lidelser kan være vanskelig, hvis forældrene ikke ønsker involvering af børnene i deres forløb. Gennem forberedende samtale med forældrene eller søskende med psykisk lidelse vil projektet søge at fremme rekrutteringen ved at informere om muligheder for information og støtte for dem og deres pårørende. Her kan it baseret informationsmateriale være en hjælp. 7. Kompetenceudvikling af medarbejderne, herunder planlægning af undervisning beskrives i punkt 8.6. Sikring af kompetencer blandt fagpersonale: Forventningen er, at 40 sundhedsfaglige kontaktpersoner fra Psykiatrisk Afdeling Aabenraa skal kompetenceudvikles. Ligeledes skal 100 medarbejdere i socialpsykiatrien i Aabenraa Kommune kompetenceudvikles. Hele gruppen skal have viden om projektet og øget opmærksomhed på børn og unge som pårørende. En undergruppe skal kunne afholde familiesamtaler og pårørendegrupper. Undervisningen omhandler brug af netværkskort som et fælles arbejdsredskab og kendskab til en færdigudviklet samarbejdsmodel med udgangspunkt i samarbejdsmodellen Bedre tværfaglig indsats for børn i familier med misbrug eller sindslidelse (BTI modellen). Personalet uddannes også i formidling til børn og unge pårørende omkring psykisk sygdom, og til at have fokus på børns mestringsstrategier samt i at klæde borgere med psykisk sygdom på til at tale med deres børn og unge pårørendes netværk (skole, dagtilbud, fritidsaktiviteter mv.). 4
8. I planlægning af pårørendeindsatsen vil region og kommune inddrage alle anbefalinger fra koncept for systematisk inddragelse af pårørende. Ud fra hver anbefaling er beskrevet, hvad de foreløbige initiativer vil være, og hvor de placeres den endelige udvikling af anbefalingerne og de tilhørende indsatsområder planlægges i udviklingsfasen. 8.1 Sæt tidligt ind med kontakt, kortlægning og dialog Kortlægning af netværk Et af kvalitetsmålene i Psykiatrien i Region Syddanmark er at spørge ind til, om der er børn i den psykisk syges familie. Det er vigtigt at få en tidlig afklaring af, hvem der er pårørende, og hvordan borgeren ønsker dem inddraget. Det er vigtigt, at medarbejdere og borgeren med en psykisk lidelse får en dialog om, hvordan samarbejdet og inddragelsen kan foregå for at styrke borgeren i forældre/ søskenderollen. Personale i socialpsykiatrien i Aabenraa Kommune og Psykiatrisk Afdeling Aabenraa vil systematisk anvende netværkskortet til kortlægning af alle nyhenviste og kendte borgere/patienters netværk. Viden opnået gennem anvendelse af netværkskortet vil med borgeren/patientens samtykke blive delt med relevante aktører. Dermed vil den eksisterende spørg til børnene rutine fra den regionale behandlingspsykiatri blive udbredt til den kommunale socialpsykiatri. Indsatsen vil sikre større systematik i opsporing af børn og unge pårørende, hvormed færre børn og unge pårørende vil blive overset. Indsatsen sikrer også større systematik i at borgere med psykisk lidelse samt børn og unge pårørende får tilbud om informerende familiesamtale. Aktiviteter og metoder: 8.2 Målret indsatsen til pårørende Udarbejdelse af relevant skriftlig information Mundtlig information om relevante tilbud for børn og unge som pårørende skal understøttes af skriftlig information til forældre og aldersvarende skriftlig information til børn og unge pårørende. Skriftligt materiale til psykisk syge voksne, der fortæller om mulighederne for at få hjælp til børn og unge, der er pårørende til psykisk syge, vil blive udarbejdet og udleveret sammen med en mundtlig gennemgang af indholdet, når borgerens netværk kortlægges. Formålet er, at afstigmatisere den hjælp, som det er muligt at modtage fra region og kommune og øvrige netværk fx foreninger. Aldersrelevant informationsmateriale til børn og unge pårørende om hvor de kan få hjælp samt information om psykisk sygdom målrettet børn og unge pårørende, vil blive udarbejdet og gjort tilgængelig for relevante aktører og på relevante steder, hvor børn og unge færdes i hverdagen, såsom skoler, klubtilbud. Et e læringsmodul for medarbejdere i behandlingspsykiatrien (En af os kampagnen) kommer indirekte børn og unge pårørende til gode ved, at medarbejdere får adgang til information om, hvor væsentligt det er at inddrage børn og unge som pårørende og information om, hvor børn og unge pårørende kan få hjælp. 8.3 Vær opmærksom på børn og unge Familiesamtaler Familiesamtale er en samtale med børnene og forældrene/søskende som allerede indgår i behandlingskonceptet i Psykiatrisk Afdeling Aabenraa. Samtalerne kan gennemføres en eller flere gange. I projektet etableres muligheden for at familiesamtaler for målgruppen og dennes pårørende også implementeres i socialpsykiatrien i Aabenraa 5
Kommune med bistand fra behandlingspsykiatrien således at tilbuddene ensrettes på tværs af sektorer. Indsatsen sikrer, at børn og unge pårørende får viden om det psykisk syge familiemedlems tilstand og letter barnet ved at fortælle, at andre tager ansvar og hjælper den syge. Indsatsen forhindrer også børn og unge pårørendes isolation og stigmatisering ved at italesætte, at de ikke står alene og giver mulighed for at udvikle handlekompetencer. En udfordring er, at nogle psykisk syge borgere ikke vil lade deres børn og unge pårørende deltage i familiesamtalen. Projektet skal gennem kompetenceudvikling således klæde personalet på til at klæde den psykisk syge borger på, til at tale med deres børn og unge pårørende om deres tilstand. Pårørendegrupper Projektet skal rumme aldersopdelte pårørendegrupper for børn og unge. Aldersrelevant psykoedukation med fokus på mestring skal indgå i tilbuddet Indsatsen vil blive planlagt og udført med udgangspunkt i de erfaringer som eksisterer i Psykiatrisk Informationscenter (PsykInfo), Region Syddanmark 2. For at sikre kontinuitet for børn og unge pårørende og for at støtte op om at lette forældrene, så børn og unge pårørende kommer afsted, består et forløb af 4 længerevarende sessioner med 6 8 deltagere. I sammensætning af gruppeforløb tages højde for de pårørendes belastningsgrad og alder. 2 http://www.psykinfo.regionsyddanmark.dk 6
8. Forældrenetværk Tilbud til forældre med mulighed for sparring med andre ligestillede. Indsatsen vil komme børn og unge pårørende til gode ved, at forældrene desuden vil blive styrket i at tale med deres børn om sygdommen og de påvirkninger som sygdommen afstedkommer i familielivet. Frivillige skal stå for at lede grupperne. Her kan med fordel inddrages frivillige ambassadører fra PsykInfos En Af Os kampagne 3, som PsykInfo allerede har et tæt samarbejde med. En Af Os ambassadørerne har selv erfaring med at lide af psykisk sygdom og kender til de udfordringer, som det afstedkommer. Desuden kan frivillige fra patient og pårørendeforeninger inddrages som gruppeledere. Der afholdes kursusdage, hvor gruppelederne kompetenceudvikles til at lede grupperne. Projektleder uddanner og supporterer forældrenetværket. 8.4 Koordiner og samarbejd tværfagligt og tværsektorielt For at sikre samarbejde og koordinering på tværs af sektorer og faggrupper i regionen og kommunen skal der udvikles en fælles lokal samarbejdsmodel. Der søges inspiration i den eksisterende model Bedre tværfaglig indsats for børn i familier med misbrug og sindslidelse (BTI). BTI indeholder en generel model for det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde. Samarbejdsmodellen består af fire elementer: En forståelsesramme, der beskriver, hvordan samarbejdet kan tilrettelægges på tre forskellige niveauer afhængigt af problemernes omfang og antallet af involverede aktører. En samarbejdsstruktur baseret på, at én aktør stafetholderen er ansvarlig for at koordinere det tværgående og tværfaglige samarbejde og for at dokumentere samarbejdet i stafetloggen. Stafetholderen er koordinator for indsatsen, indtil en ny medarbejder overtager stafetten, og man sikrer dermed, at der ikke sker brud i forløbene omkring børnene. Handlevejledninger til forskellige ansatte med forskellige funktioner. En række konkrete redskaber, der understøtter opsporingen, vurderingen, beslutningen og indsatsen over for det enkelte barn og dets familie. Samarbejdsmodellen kommer indirekte børn og unge pårørende til gode ved at dens redskaber og handlevejledninger udgør et skelet af strukturer og processer, som ansatte kan bruge lokalt i institutioner, tilbud, kommuner og regioner, når de tilrettelægger samarbejde og indsats. Hele modellen kan betragtes som en fortløbende proces, hvor man til enhver tid kan justere indhold i og omfang af den tværgående indsats. 8.5 Samarbejd med bruger og pårørendeorganisationer og andre aktører Lokale repræsentanter for bruger og pårørendeorganisationer i Aabenraa vil blive forsøgt inddraget i udviklingen af tilbuddene og det tilhørende skriftlige materiale og vil blive inviteret til at indgå i styregruppen for projektet jf. afsnit 17. Samarbejdet med lokale repræsentanter for bruger og pårørendeorganisationer er et vigtigt fokus, da de også vil kunne udbrede viden om indsatsen og tilbuddene til relevante parter. De har muligvis kontakt til borgere med psykiske lidelser, der behandles i almen praksis, men som ikke er kendt i behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien. Et samarbejde kommer børn og unge pårørende til gode ved, at de borgere også får viden om afklaring af deres forældre/søskenderolle. Det vil afstigmatisere og aflaste borgeren i at føle skyld samt aflaste børn og unge pårørende, ved at de kan snakke med den syge, når denne er klædt på til at snakke med deres børn og unge pårørende om sygdommen. 7
8. Socialpsykiatrien har eksisterende brugerråd og møder med interesseorganisationer. I Psykiatrien i Region Syddanmark er der nedsat et Psykiatrisk Dialogforum bestående af repræsentanter for bruger og pårørendeforeninger og regionsrådspolitikere. Repræsentanter fra patient og pårørendeorganisationer har desuden deltaget i udarbejdelsen af sygehusets nye patient og pårørendepolitik som også omhandler børn og unge som pårørende. Der skal tages udgangspunkt i det samarbejde i forhold til projektets indsatsområder i Aabenraa. Formidling og kommunikation til øvrige aktører udenfor projektet skal udføres for at dele viden om effekten af tidlig opsporing og information om støttetilbud til målgrupperne. 8.6 Fokus på kompetenceudvikling Der skal afholdes en fælles kursusdag for de involverede faggrupper om støtte til og inddragelse af børn og unge som pårørende til psykisk syge. Kurset kommer børn og unge pårørende til gode ved, at kurset uddanner personalet i formidling til børn og unge pårørende omkring psykisk sygdom samt uddanner medarbejderne til at have fokus på børns mestringsstrategier. Personalet undervises også i at klæde borgere med psykisk sygdom på til at tale med børn og unge pårørendes netværk (skole, dagtilbud, fritidsaktiviteter mv.), så netværket kan medvirke til at børn og unge pårørende i deres dagligdag får optimal støtte. Kurset vil som udgangspunkt være af 1 dags varighed og vil blive gentaget 3 gange, så alle relevante medarbejdere kan deltage. Både medarbejdere fra Aabenraa Kommune og Psykiatrisk Afdeling Aabenraa skal være repræsenterede på den enkelte kursusdag, så man udover det faglige input også opnår konkret personkendskab på tværs af sektorer og aktører. Frivillige, som skal lede forældrenetværk skal kompetenceudvikles til at varetage opgaven. Her planlægges et forløb fordelt over to dage i dag eller aftentimerne. Indhold for kurserne tilrettelægges i udviklingsfasen. 8.7 Følg op på indsatsen Antallet af familiesamtaler, antal deltagere i pårørendegrupper, antallet af medarbejdere som har gennemført kompetenceudvikling opgøres via spørgeskemamodulet SurveyXact. Selve oplysningerne vedrørende borgernes villighed til at inddrage pårørende dokumenteres i de respektive journalsystemer. Disse resultater vil indgå i implementeringsog opfølgningsdokumentet. Som opfølgning på de overordnede mål for projektet planlægges opfølgende fokusgruppeinterviews dels med både børn og unge som er pårørende og dels med de forældre og voksne søskende som har en psykisk lidelse. Børn og unge pårørendes udbytte af den enkelte session i pårørendegrupperne måles fx ved brug af humørbarometer fra gang til gang. Det giver samtidig børn og unge pårørende mulighed for at få indflydelse på indholdet i næste session. 8.8 Ledelse som drivkraft Aabenraa Kommune og afdelingsledelsen i Psykiatrisk Afdeling Aabenraa vil følge projektet tæt i det daglige arbejde, herunder gennem deltagelse i styregruppen, som løbende orienteres om indsatserne i projektet. 9. Inddragelse af målgruppen: Efter endt gruppeforløb skal børn og unge (med support fra medarbejdere) udfylde evalueringsskemaer, således at målgruppens oplevelse af indsatsen kan måles og medvirke til at udvikle tilbuddene, så det sikres at indsatsen giver mening for de berørte børn og unge og så det sikres at målene for projektet realiseres. Målene er beskrevet 3 http://www.en af os.dk/ 8
nærmere under punkt 3. 10. Forventes indsatsen at styrke øvrige områder? I projektets udviklingsfase skal der nedsættes en tværsektoriel styregruppe. Styregruppens sammensætning beskrives i punkt 17. Derudover skal der udarbejdes en fælles lokal samarbejdsmodel for indsatsen i region og kommune samt planlægges fælles kompetenceudvikling for de involverede medarbejdere. Et af formålene med disse initiativer er at sikre et grundlæggende tværsektorielt og tværfagligt samarbejde i projektet, der formodes at kunne styrke hele indsatsen omkring fælles borgere/patienter, ikke kun indsatsen omkring den af projektet afgrænsede målgruppe. 11. Samarbejde med øvrige aktører: PsykInfo er en samarbejdspart i projektet, og bidrager med viden og erfaringer med inddragelse af børn og unge som pårørende samt viden om psykoedukation til målgruppen. Projektet vil forsøge at skabe kontakt til almen praksis, for at formidle viden om støttemuligheder til børn og unge som pårørende gennem afholdelse af fyraftensmøder i Psykiatrisk Afdeling Aabenraa. Projektet vil samtidig skabe kontakt til jobcentret, klubtilbud, dagplejen, skoleområdet og PPR i Aabenraa Kommune for at udbrede viden om børn og unge som pårørende til borgere med psykisk lidelse, herunder støttemuligheder i projektet. Projektet vil inddrage børn og ungeområdet i Aabenraa Kommune, som har kontakt til og mange kompetencer om børn og unge. Samarbejde med pårørendeorganisationer i lokalområdet forsøges etableret i udviklingsfasen, med henblik på at de kan bidrage til at formidle viden om indsatsen til målgruppen. Der søges etableret samarbejde med frivillige fra patient og pårørendeforeninger samt frivillige fra En Af Os kampagnen til afholdelse af netværksgrupper for forældre. 12. Arenaer, risiko og sundhedsadfærd: 13. Tilpasning til den eksisterende indsats: 14. Dokumentation og afrapportering: Projektets primære arenaer er lokalpsykiatrien og sengeafsnittene i Aabenraa samt Socialpsykiatrien i Aabenraa Kommune. Sekundært vil dag og klubtilbud, skoler, sundhedspleje, børn og unge området og almen praksis i Aabenraa Kommune komme i berøring med projektets indsatser gennem kompetenceudvikling og deling af viden om tilbud. Projektets snitflader til sekundære arenaer har betydning for at forebygge, at børn og unges udvikler mistrivsel, som pårørende til borgere med psykisk lidelse. Oversigt er vedlagt som bilag 2. I forbindelse med udarbejdelsen af en plan for inddragelse af pårørende udarbejdes ligeledes et implementerings og opfølgningsdokument. Heri vil indgå beskrivelse af de enkelte indsatser og disses opbygning herunder erfaringer med gennemførelsen, samt eventuelle justeringer undervejs. Projektets resultater monitoreres ved antallet af familiesamtaler, antallet af deltagere i pårørendegrupper og antallet af medarbejdere, som har gennemført kompetenceudvikling. Resultaterne opgøres via spørgeskemamodulet SurveyXact og journalaudit. Selve oplysningerne vedrørende borgernes villighed til at inddrage pårørende registreres i de respektive journal/ fagsystemer. Disse resultater vil indgå i implementerings og opfølgningsdokumentet. Som opfølgning på de overordnede mål for projektet planlægges opfølgende fokusgruppeinterviews dels med både børn og unge som er pårørende og dels med de forældre og voksne søskende som har en 9
psykisk lidelse. Der udarbejdes en midtvejsrapport og årlige statusrapporter, som desuden indgår i slutrapporten. Projektet vil købe konsulentbistand hos Center for Kvalitet i Region Syddanmark til udarbejdelse af den afsluttende evaluering af projektet. 15. Formidling og kommunikation: Projektet vil i udviklingsfasen udarbejde en strategi for formidling og kommunikation. Politisk opbakning sikres ved orientering og godkendelse af ansøgning i Social og Sundhedsudvalget og ved Børne og Uddannelsesudvalget i Aabenraa Kommune samt politisk godkendelse i Psykiatri og Socialudvalget i Region Syddanmark. En nedsat styregruppe i projektet orienteres løbende om projektets fremdrift og resultater for at skabe ledelsesmæssig opbakning. Lokale patient og pårørendeforeninger orienteres om projektets tilbud. Formidling og kommunikation til medarbejdere i socialpsykiatrien og behandlingspsykiatrien samt øvrige aktører udenfor projektet er en del af aktiviteterne i projektet, for at skabe opmærksomhed om projektet i forhold til oplysning om projektet, viden om målgruppen samt for at understøtte implementering af indsatserne i projektet. 16. Projektets forankring: Det er som udgangspunkt vigtigt for Aabenraa Kommune og Psykiatrisk Afdeling Aabenraa, at projektet implementeres og etableres i eksisterende tilbud i løbet af projektperioden og ikke kun til sidst. Initiativerne fortsætter såfremt, der er positive evalueringer af indsatsen og de kan rummes indenfor de eksisterende tilbud. I afslutningsfasen udarbejdes et notat, som på baggrund af evalueringer beskriver udbredelses og videreførelsesmuligheder. Med hensyn til forankringen af det udarbejdede informationsmateriale om børn og unge som pårørende, udarbejdes materialet således, at samtlige afdelinger i psykiatrien og hele kommunen vil kunne anvende det fremover. Region Syddanmark har i februar 2015 godkendt en ny patient og pårørendepolitik og følgegruppen til politikken vil ligeledes følge projektet nøje og inddrage projektets erfaringer i deres arbejde i en bredere kontekst, og i implementeringen af den regionale patient og pårørendepolitik generelt. Afhængig af projektets resultater er det Aabenraa Kommunes hensigt at indsatserne og aktiviteterne implementeres i den daglige drift i samarbejde med den regionale psykiatri og børne og ungeområdet i kommunen. 17. Styregruppe: Der nedsættes en styregruppe med relevante repræsentanter fra region, kommune og lokale pårørendeforeninger. Projektlederen sekretariatsbetjener styregruppen for at skabe sammenhæng. Styregruppen mødes løbende og følger op på projektets fremdrift og resultater. 18. Projektets organisering og bemanding: Der ansættes en fuldtidsprojektleder, som forankres i PsykInfo regi. Projektlederen har erfaring og viden om børn og unge som pårørende til forældre eller voksne søskende med en psykisk lidelse. Det er afgørende for projektet, at projektlederen har denne erfaring således, at medarbejderne i praksis oplever, at de kan få kompetent sparring. Det gælder også i kontakten til andre samarbejdspartnere. Projektlederen planlægger og er tovholder for afholdelse af kursusdage, hvor medarbejdere samt frivillige kompetenceudvikles. Projektlederen skal varetage den løbende dokumentation af aktiviteter og løbende afrapportering til styregruppen herunder af midtvejsevaluering og årlige status rapporter. Projektlederen skal desuden forestå planlægning og afvikling af fokusgruppeinterviews og foranledige journalaudit med henblik på at opgøre antal afholdte familiesamtaler. Hvert projektår afsluttes med en faglig statusrapport, som udarbejdes af projektlederen. Projektlederen sekretariatsbetjener styregruppen, som er beskrevet under punkt 17. Projektlederen har tæt samarbejde med Psykiatrisk Afdeling Aabenraa og Socialpsykiatrien i Aabenraa Kom 10
mune. Det er derfor afgørende, at projektlederen er i Aabenraa minimum 2 3 dage/uge, således at et tæt samarbejde med projektmedarbejderne og lokale medarbejdere sikres. Der ansættes to projektmedarbejdere. En ved Psykiatrisk Afdeling Aabenraa og en i Socialpsykiatrien. Projektmedarbejderne skal drive projektet fremad internt og forankre indsatser, så de bliver en del af den daglige drift. Projektmedarbejdernes rolle er også at supervisere medarbejderne og være den lokale frontløber, der skal indtænke projektet de eksisterende samarbejdspolitikker med pårørende; henholdsvis patient og pårørendepolitikken i Psykiatrisk Afdeling Aabenraa og Børne ungepolitikken i Socialpsykiatrien i Aabenraa Kommune. Projektlederen og projektmedarbejderne skal etablere pårørendegrupper og forankre indsatsen i det lokale samarbejde i Aabenraa. 19. Tidsplan: Projektet forventes igangsat: 1. oktober 2015 og afsluttet: 31. maj 2018. Udviklingsfase Finansår 2015: Primo oktober 2015 ultimo december 2015. Ansættelse af projektleder Nedsættelse af styregruppe for projektet Udarbejdelse af samarbejdsaftale mellem kommune og region Planlægning af hvordan der skal arbejdes konkret med de otte anbefalinger fra Koncept for systematisk inddragelse af pårørende og de dertilhørende indsatsområder/aktiviteter. Statusrapport Finansår 2016: Primo januar 2016 ultimo april 2016. Udvikling af samarbejdsmodel med inspiration fra BTImodellen Planlægning af implementeringen herunder tilrettelæggelse af kompetenceudviklingsforløb for medarbejdere samt planlægning af gruppeforløb for målgruppen. Etablering af samarbejde med frivillige samt planlægning af kompetenceudvikling for frivillige. Udvikling af alderssvarende informationsmateriale til målgruppen Planlægning af gruppeforløb Afprøvningsfase: Primo maj 2016 ultimo december 2016 Kursusdage: Kompetenceudvikling af relevante faggrupper i region og kommune Kurser: Kompetenceudvikling af frivillige som skal lede forældrenetværk. Gruppeforløb Information om indsatsen og udbredelse af tilhørende skriftligt materiale henvendt til målgruppen til relevante aktører, såsom praktiserende læger, skoler og dagsinstitutioner Midtvejsevaluering Statusrapport Finansår 2017: Primo januar 2017 ultimo december 2017 Gruppeforløb Udvikling/tilpasning af indsatsen ud fra resultater af midtvejsevaluering og statusrapporter Statusrapport 11
Finansår 2018: Primo januar 2018 ultimo maj 2018 Gruppeforløb Afslutningsfase: Primo marts 2018 ultimo maj 2018 Gruppeforløb Slutevaluering: Opsamling på resultater samt afrapportering af indsatsen til relevante fora og aktører i og omkring projektet (foretages sideløbende med den sidste del af afprøvningsfasen). Valg af indsatser og metoder beskrives under punkt 8.1 8.8. 12