Rapport vedr. Hjælpemidler

Rapport vedr. Hjælpemidler 1. afrapportering (Udkast af 31. januar 2008) fra Netværksgruppen vedr. specialundervisning og hjælpemidler Kommunerne i region Sjælland Januar 2008

Indhold 1. Indledning... 3 2. Rapport vedr. hjælpemidler i efteråret 2007... 5 2.1 Rammeaftalen 2008... 6 3. Status pr 1.2. 2008 vedrørende Specialrådgivningen, Handicap & Hjælpemidler... 7 3.1. Forbrug 2007... 7 3.2 Aftaler med kommunerne 2008... 9 4. Markedet... 10 4.1 Offentligt - privat udbud...10 4.2. Vilkår for udbud...11 5. Tendenser og Udfordringer på området... 11 5.1. Kommunalt fællesskab og solidaritet om højt specialiseret rådgivning på hjælpemiddelområdet...12 5.2. Finansieringsprincipper for specialrådgivningstilbud omfattet af rammeaftalen13 5.3. Det nødvendige grundlag for planlægning og dimensionering...13 5.4. Geografisk afstand...14 5.5. Sammenhæng og koordinering mellem opgavemæssigt sammenhængende specialtilbud...14 5.6. Temaer for udvikling...15 6. Anbefalinger og forslag til det videre arbejde... 15 Bilag 1: Deltagerliste Specialundervisning og hjælpemidler... 17 2

1. Indledning Netværksgruppen vedr. specialundervisning og hjælpemidler blev nedsat i oktober 2007 som én af 7 grupper under Kontaktudvalget for Region Sjælland. Tidsfristen for en første afrapportering blev fastsat til den 1. februar 2008. Netværksgruppen har afholdt 5 møder med en bred kommunal deltagelse. I alt har 13 af regionens 17 kommuner deltaget i gruppens mødevirksomhed. Netværksgruppens kommissorium er at belyse: 1. Hvor de forskellige typer opgaver i grænselandet mellem specialiserede og ikke-specialiserede opgaveløsninger er på vej hen. Det vil sige at forholde sig til 2. Hvilken type opgaver, der fx som konsekvens af metodeudvikling på et område, ikke kan siges at være specialiserede længere, og at forholde sig til 3. Om der er nye opgaver, som ingen endnu har udviklet tilbud i forhold til, men som kan forventes at blive morgendagens specialopgaver og Endvidere skal der gives et billede af 4. Inden for hvilken type opgaveløsning, de enkelte institutioner inden for rammeaftalens område har deres særlige profil eller udviklingspotentiale 5. om der med fordel kunne samarbejdes om opgaver, som de enkelte myndigheder løser hver især fx enkeltmandsprojekter. Opgaven er flerårig inden for specialundervisningen for voksne i den forstand, at det ikke er muligt inden for den givne, korte tidsramme blot tilnærmelsesvis at opfylde kommissoriets krav. Denne afrapportering skal derfor betragtes som den første, mere grundlæggende beskrivelse af voksenspecialundervisningen og hjælpemidler i kommunalt regi. En primær bestræbelse for netværksgruppen har derfor været at pege på, hvordan man kommer videre på specialundervisnings- og hjælpemiddelområde i region Sjælland. Specialundervisningen for voksne er et nyt område for kommunerne. Området var tidligere amtsligt finansieret og administreret. Amterne havde derfor den fulde ekspertise til at visitere til tilbuddene. Visitationskompetencen var reelt placeret på institutionsniveau. Her findes den fortsat også efter at kommunerne har overtaget opgaven. Kommunerne er i den situation, at de har visitationskompetencen vedr. specialundervisning for voksne, men ikke den fornødne faglige ekspertise som bestillere på området. Netværksgruppen har derfor taget udgangspunkt i en bred og grundig belysning af udbudsområdet ved at invitere en række ledere af institutionerne/virksomhederne til at holde oplæg. I arbejdet har deltaget: 3

Forstander Torben Gybel Jensen, CSU Holbæk Forstander Peter Lebech, Synscentralen i Vordingborg Forstander Vagn Sunesen, ViSP i Næstved Hjælpemiddelområdet er et gammelkendt område for kommunerne. Amterne stillede konsulentbistand til rådighed for kommunerne i det omfang kommunerne ikke selv havde den fornødne specialviden og varetog bevillingen af en række særlige hjælpemidler. I forbindelse med kommunalreformen fik kommunerne myndighedskompetencen på hele området og udviklingsforpligtelsen i forhold til den specielle rådgivning. I 2007 blev der i regi af rammeaftalen foretaget en nærmere analyse af området med henblik på udarbejdelse af forslag til den fremtidige service og struktur for den specialiserede rådgivning. Netværksgruppens arbejde vedr. specialrådgivning på hjælpemiddelområdet har taget sit udgangspunkt i denne rapport. Yderligere har leder af Specialrådgivningen i Holbæk Nina Bindslev deltaget i et af netværkgruppens møder. Netværksgruppen afrapporterer i to særskilte rapporter, som hver dækker de to hovedområder specialundervisning og hjælpemidler (hvor synshjælpemidler dog henhører under det første område). 4

2. Rapport vedr. hjælpemidler i efteråret 2007 Området blev i Rammeaftale 2007 udtaget til nærmere analyse. Der blev i oktober nedsat en arbejdsgruppe, der skulle komme med forslag til, hvordan serviceniveauet og den fremtidige struktur på området skal være for at imødekomme regionens kommuners behov for støtte og vejledning. Den samlede rådgivning på hjælpemiddelområdet kan beskrives med følgende model, hvor niveauerne kan variere fra kommune til kommune: Viso Regionalt specialist niveau Kommunalt specialiserings niveau Kommunalt generalist niveau Analysen tog udgangspunkt i denne model og vedrørte alene den rådgivning kommunerne ikke selv vil kunne levere og ikke vil kunne få via VISO. I alt 12 kommuner var repræsenteret i enten arbejdsgruppen eller ved de 3 afholdte temadage. Analysearbejdet viste, at et flertal af kommunerne i de tidligere Roskilde og Vestsjællands Amter, samt et par af kommunerne i det tidligere Storstrøms Amt forventede at efterspørge et højt specialiseret, uvildigt rådgivningstilbud på hjælpemiddelområdet. Det regionale tilbud skulle supplere og understøtte kommunernes specialrådgivning i sjældent forekommende og komplicerede enkeltsager og kommunernes

kompetenceudvikling på området, samt bidrage til synliggørelse og dokumentation indenfor feltet. Øvrige krav til et specialrådgivningstilbud på hjælpemiddelområdet var en høj specialiseringsgrad, uafhængighed af kommercielle interesser og særlige leverandører/ produkter samt tilgængelighed og fleksibilitet. Det overordnede indtryk fra analysearbejdet var, at kommunerne endnu ikke havde tilstrækkelig grundlag for at kunne opstille præcise tal for efterspørgslen på specialrådgivningen på hjælpemiddelområdet. Tilsvarende havde kommunerne vanskeligt ved at forudse hvilke specialer, der vil blive behov for at efterspørge, ligesom de ikke var i stand til at forudse tyngden af de enkelte sager. Repræsentanterne fra de interesserede kommuner gav udtryk for at kommunerne forventede at ville efterspørge konsultativ rådgivning og vejledning, kompetenceudvikling og højt specialiseret rådgivning i et ikke nærmere defineret antal enkeltsager indenfor en række specialer. De specialer der blev peget på var: Komplicerede siddestillingssager Andre komplicerede hjælpemiddelsager Tryksårssager Børnehjælpemidler IT-kommunikationshjælpemidler Bilsager Arm- og benproteser Specialtilpasninger Boligændringssager, Hjælpemidler til skole, uddannelse og beskæftigelse Seksuelle hjælpemidler På grundlag af analysearbejdet var det arbejdsgruppens vurdering, at der i 2008 ville blive efterspurgt konsultativ rådgivning og vejledning og specialrådgivning i enkeltsager på et niveau, der for hele regionen svarer til den hidtidige sagskapacitet fra det tidligere Vestsjællands Amts Hjælpemiddelcentral + 10 %. Dette ville svare til et samlet sagsantal på anslået 660 sager p.a. 2.1 Rammeaftalen 2008 På baggrund af analysearbejdet var det arbejdsgruppens anbefaling til rammeaftale for 2008: At samle specialrådgivningen vedr. hjælpemidler i ét højt specialiseret fagligt miljø i Holbæk. At udbud og kapacitet tilpasses kommunernes forventede efterspørgsel. At priser/takster beregnes på grundlag heraf og foreligger til kommunernes budgetlægning i august. 6

Sagen blev forelagt Kontaktudvalgets møde den 30. maj 2007, som besluttede at tage sagen til efterretning. Styregruppen behandlede efterfølgende sagen og anbefalede i Rammeaftalen, at Hjælpemiddelcentralen i Roskilde nedlægges, og at dele af denne centrals opgaver henlægges under Hjælpemiddelcentralen i Holbæk, som herved bliver det eneste offentlige tilbud. Kommunerne i Region Sjælland kan tilslutte sig, hvis de måtte ønske det. Holbæk kan som følge heraf markedsføre tilbuddet i samtlige kommuner i region Sjælland. På baggrund heraf udsendte Specialrådgivningen vedr. hjælpemidler i efteråret et aftaleudkast til kommunerne i regionen(vedlagt som bilag). 3. Status pr 1.2. 2008 vedrørende Specialrådgivningen, Handicap & Hjælpemidler 3.1. Forbrug 2007 I 2007 har Specialrådgivningen i Holbæk været abonnementsfinansieret og har stået til rådighed for de nye kommuner i det tidligere Vestsjællands Amt med en kapacitet svarende til tidligere år. Kvalitet og indhold i ydelserne er beskrevet i ydelseskataloget for 2007. Udgiften til drift af Specialrådgivningen fordeltes i henhold til allongen til rammeaftalen efter indbyggertal, bortset fra Næstved og Faxe kommuner, som betalte efter faktisk forbrug. Hvad angår kommunerne i det tidligere Storstrøms Amt var disse, som følge af nedlæggelsen af Hjælpemiddelcentralen i Nykøbing ikke dækket af nogen aftale, men kommunerne kunne købe konsulentbistand fra Specialrådgivningen i Holbæk som en tilkøbsydelse uden for rammeaftalen. Hvad angår kommunerne i det tidligere Roskilde Amt var disse i 2007 dækket af aftalen med Region Sjælland, som drev Hjælpemiddelcentralen i Roskilde, indtil denne blev afviklet i efteråret 2007. Kommunerne kunne herefter købe konsulentbistand fra Specialrådgivningen i Holbæk. Specialrådgivningen har i 2007 løst opgaver for 13 ud af 17 kommuner i regionen. Langt de fleste sager vedrører de 6 kommuner i det tidligere Vestsjællands Amt, men også Faxe, Næstved, Roskilde, Lejre, Stevns, Vordingborg og Greve kommuner har købt konsulentbistand i enkeltsager, benyttet sig af adgangen til åben rådgivning, deltaget i faglige netværk og kurser m.v. Antallet af specialrådgivningssager (konsulentsager), som henvistes fra kommunerne var i 2007 ca. 500 sager, svarende til 42 sager pr. måned. Hertil kommer 120 sager, som overførtes fra 2006 til 2007. Fra 2007 til 2008 er anslået overført et tilsvarende antal sager. Sagerne fordeler sig således: 7

Kommune Antal sager i 2007 Procent af total Holbæk 189 30,8 Kalundborg 118 19,2 Odsherred 104 16,9 Ringsted 37 6,0 Slagelse 81 13,2 Sorø 48 7,8 Faxe 10 1,6 Næstved 2 0,3 Andre 21 3,4 VISO 4 0,7 De nytilkomne sager fordeler sig på hovedgrupperne som følger Antal sager Procent af total Hjælpemidler & 188 37,6 boligændringer Valg og tilpasning af bil 189 37,6 Protesesager 68 13,6 IT-sager 55 11,0 Ud over de konkrete cpr-nummer-henvisbare sager har kommunerne benyttet Specialrådgivningens telefon- eller mailrådgivning i ca. 1350 tilfælde. Af disse kommer 89,5 % af henvendelserne fra kommunerne i det tidligere Vestsjællands Amt, mens 10,5 % kommer fra de øvrige kommuner. Cirka 40 % af disse henvendelser kom i 2007 fra borgere. 280 personer benyttede sig af den åbne rådgivning torsdag eftermiddag. I løbet af året har Specialrådgivningen udbudt en lang række møder i de faglige netværk 1, ligesom der er afholdt kurser og produktdemonstrationer. Kurset gentages i januar og maj måned 2008. En række kommuner har i 2007 valgt at tilkøbe ydelser, som ikke var omfattet af abonnementet. Det har typisk været tilkøb af samlede sagsbehandlingsforløb - fx i boligændrings-sager og IT-sager og sager fra kommunens jobcenter. Baggrunden har været en kombination af manglende ressourcer i kommunen, kombineret med at sagerne har været særligt komplicerede. En kommune har tilkøbt sig bistand til at varetage sagsbehandlingen i en række bilsager. I disse tilfælde har Specialrådgivningen indgået en supplerende aftale med den pågældende kommune. 1 Specialrådgivningen driver netværk på følgende områder: boligændringer, biler, IT-kommunikationshjælpemidler, siddestillingsområdet, VIKOM, proteser. Der afholdes ca. 2 møder p.a. pr. netværk. Ydelsen er inkluderet i abonnementet/tilslutningsafgiften. 8

3.2 Aftaler med kommunerne 2008 I oktober 2007 blev der fra Holbæk Kommune som driftskommune for Specialrådgivningen, udsendt aftalebrev til samtlige kommuner i regionen med tilbud om at tilslutte sig Specialrådgivningen for 2008. Pr. 14. januar 2008 har 10 ud af 17 kommuner i regionen underskrevet aftalen for 2008. Hvis Roskilde Kommune, som har tilkendegivet, at man forventer at tilslutte sig for 2008, tilslutter sig, kommer befolkningsunderlaget op på ca. 495.000. De beregninger af kapacitet, produktivitet og takster for 2008, der blev foretaget i forbindelse med analysearbejdet på hjælpemiddelområdet primo 2007, baserede sig på et befolkningsunderlag på ca. 500.000. 1/3 af institutionens basisbudget skulle således dækkes ind via tilslutningsafgiften på 5,25 kr. pr. indbygger og 2/3 via timetakster. De tilsluttede kommuner er: Holbæk, 68.451 borgere Odsherred, 32.980 borgere Kalundborg, 49.377 borgere Ringsted, 31.468 borgere Slagelse, 76.949 borgere Sorø, 28.956 borgere Lejre, 26.361 borgere Solrød, 20.852 borgere Køge, 56.298 borgere Stevns, 21.828 Følgende kommune har endnu ikke tilsluttet sig, men har tilkendegivet at man forventer tilslutning: Roskilde, 81.017 Følgende kommuner har indgået aftale til anden side: Faxe, 35.117 borgere Hvad angår Næstved, Greve, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland kommuner er der ingen oplysninger om, hvorvidt disse kommuner har indgået aftale med en anden udbyder. 9

4. Markedet 4.1 Offentligt - privat udbud Markedet defineres hér som på den ene side kommunernes efterspørgsel efter information og vidensformidling på hjælpemiddelområdet, samt højt specialiseret rådgivning vedrørende hjælpemidler, biler og boligændringer i særligt komplicerede enkeltsager og på den anden side et antal offentlige og private udbydere af sådanne ydelser. Som det fremgår af nedenstående eksisterer der p.t. kun meget få udbydere, som: Er højt specialiserede Har en bred vifte af specialer Kan karakteriseres som uvildige eller uafhængige af kommercielle interesser. Udbyderne på Sjælland er så vidt arbejdsgruppen er orienteret: a) Specialrådgivningen, Handicap & Hjælpemidler i Holbæk (tidligere Hjælpemiddelcentralen i Vestsjællands Amt) er den eneste tilbageværende offentlige udbyder i regionen. Institutionens primære ydelser er højt specialiseret rådgivning i enkeltsager samt information og vidensformidling på hjælpemiddelområdet. Driften/udbuddet reguleres af de retningslinjer, der er fastlagt i rammeaftalen mellem Region Sjælland og kommunerne i regionen. Ydelserne samt kvalitet og specialiseringsgrad er beskrevet i et ydelseskatalog. Der er p.t. ansat 7 terapeuter og 2 teknikere, som udelukkende arbejder med specialrådgivning. Finansieringsformen er en årlig tilslutningsafgift beregnet på basis af efter indbyggertal, kombineret med en fast timepris. Kun tilsluttede kommuner i regionen kan trække på ydelserne. b) Falck Hjælpemidler A/S i Allerød er den eneste kendte private aktør på markedet, som kan sammenlignes med Specialrådgivningen. Virksomheden var oprindelig et privat-offentligt samarbejde mellem Frederiksborg Amt og Falck. Virksomhedens primære ydelser er drift af kommunernes hjælpemiddeldepoter, vikarbistand på hjælpemiddelområdet til kommunerne, samt specialrådgivning i enkeltsager. Oprindelig opererede virksomheden i kommunerne i det tidligere Frederiksborg Amt, men i de senere år har virksomheden indgået aftaler med kommuner også i andre dele af landet. Indholdet af ydelserne på specialrådgivningsområdet er beskrevet i selskabets hjemmeside og brochuremateriale. Anslået 3-4 personer beskæftiger sig med specialrådgivnings-opgaver. Finansieringsformen er en årlig tilslutningsafgift kombineret med en faldende timetakst, afhængig af hvor mange timer den pågældende kommune binder sig til pr. år. c) Private hjælpemiddelleverandører/hjælpemiddelfirmaer hvoraf nogle arbejder med et bredt, andre med et smalt produktsortiment. Gennem de senere år ses en udvikling i retning af, at leverandørerne i stigende grad supplerer salg af produkter med konsulentydelser, fx i forbindelse med tilpasning af et hjælpemiddel til en borger. Dette billede kendes fx fra firmaer, som leverer børnehjælpemidler, forflytningshjælpemidler, tryksårsprodukter, specialtilpasninger af biler o.l. Leverandørerne er tilsvarende blevet aktive med hensyn til at udbyde (sælge) 10

kurser og temadage med et indhold der kombinerer salg og fagligt indhold, eller rent fagligt indhold. d) VISO leverer specialrådgivning i de mest komplekse sager på hjælpemiddelområdet. For at kunne levere denne højt specialiserede rådgivning har VISO indgået kontrakt med nogle af de eksisterende vidensmiljøer heriblandt Specialrådgivningen i Holbæk. e) Ud over de ovennævnte eksisterer der konsulentvirksomheder, som fx PTU s konsulentvirksomhed på bilområdet. Også på andre enkeltområder findes der konsulenter, som typisk tilbyder vikarbistand og/eller konsulentydelser indenfor et afgrænset område fx forflytning, APV er, tryksårsforebyggelse m.v. Via Zealand Care A/S kan kommuner således tilslutte sig et tryksårskoncept, som fungerer som en form for fjernundervisning af kommunens personale. 4.2. Vilkår for udbud Den ene offentlige udbyder i regionen opererer på et andet grundlag end de private udbydere, både hvad angår prisfastsættelse og ret til frit at udbyde sine ydelser. Offentlige udbydere, som reguleres af rammeaftalen mellem regionen og kommunerne i regionen styres af rammeaftalens principper for takstberegning, justeringer for over- og underskud, tilpasning af kapacitet, årlig genforhandling af aftalen og begrænsninger med hensyn til det kundeunderlag, som udbyderen kan tilbyde sine ydelser. Spørgsmål om kapacitet, priser og kvalitet i ydelserne er et spørgsmål mellem udbyderen og den gruppe af kommuner, som i fællesskab sikrer institutionens økonomiske bæredygtighed og indgår i arbejdet med den årlige revision af rammeaftalen. Specialrådgivningen kan alene udbyde sine ydelser til kommunerne indenfor regionen Private udbydere fastlægger priser alene efter principperne om udbud og efterspørgsel og kan tilbyde sine ydelser til alle kommuner. Spørgsmål om kapacitet, priser og kvalitet i ydelserne er alene et spørgsmål mellem den enkelte kunde og den enkelte udbyder. 5. Tendenser og Udfordringer på området Nedenstående udfordringer er skrevet på baggrund af netværksgruppens drøftelser, herunder på baggrund af oplæg fra Specialrådgivningens leder Nina Bindslev om oplevede tendenser i 2007 og udfordringer for den fremtidige udvikling vedr. den højt specialiserede rådgivning på hjælpemiddelområdet. 11

5.1. Kommunalt fællesskab og solidaritet om højt specialiseret rådgivning på hjælpemiddelområdet Der er et generelt ønske om øget specialisering og udvikling af tilbuddene internt i kommunerne. Mulighederne er til stede med de større befolkningsunderlag i kommunerne. Det vurderes, at denne udvikling vil tage fart i de kommende år. Der vil dog fortsat være specielle behov i forhold til de specielle og mere komplekse hjælpemiddelsager, der ikke vil kunne dækkes i almensystemet, og hvor bistand fra VISO ikke er en mulighed. Der sker i øjeblikket en vis opløsning af de faglige hjælpemiddelmiljøer, der drives af kommuner og regioner landet over. Og kun få private udbydere har i dag den fornødne specialviden og kapacitet til at overtage opgaven på tilsvarende specialiserede niveau. Det kan frygtes, at denne udvikling medfører et videnstab på området, og at det vil vise sig vanskeligt eller tidskrævende at erstatte/reetablere et specialiseret videnstilbud, som én gang er nedlagt. Den første udfordring for kommunerne er at finde ud af, om der er behov for og ønske om i fællesskab at opretholde et specialiseret og praksisbaseret rådgivningstilbud på hjælpemiddel-området. Et tilbud som kan sikre, at kommunerne og kommunernes borgere har adgang til højt specialiseret viden og erfaring i det geografiske område Region Sjælland. Der må i den forbindelse tages stilling til kravene til såvel den faglige kvalitet som bredden i ydelserne, der samlet set skal kunne tilbydes brugerkommunerne. VISO s mulighed for at yde bistand vil være et element til afklaring i denne vurdering, idet opgavefordelingen mellem det statslige og det regionale rådgivningsniveau ikke er klar. Erfaringerne fra 2007 i Specialrådgivningen i Holbæk, der er leverandør til VISO er, at der ikke i praksis er nogen som helst forskel i de mest komplicerede specialrådgivningssager, som Specialrådgivningen hidtil har løst for kommunerne i det tidligere Vestsjællands Amt, og de sager, som er henvist via VISO. I 2008 kan kommunerne derfor med fordel anvende VISO s gratis tilbud og stadig få ydelsen leveret fra Specialrådgivningen - medmindre VISO vælger at bruge en anden leverandør fx fra Jylland. Eftersom en sag først godkendes af VISO, når alle handlemuligheder er udtømte, vil kommuner uden aftale med Specialrådgivningen i princippet have lettere adgang til gratis rådgivning fra VISO end de kommuner, som har tilsluttet sig. Generelt har Specialrådgivningen oplevet, at dialogen med både gamle og nye samarbejdspartnere i kommunerne i 2007 har været præget af en positiv stemning og åben dialog. Men oplevelsen har været, at forskellene i kommunernes behov og ønsker er blevet tydeligere, hvilket medfører øgede krav til Specialrådgivningens fleksibilitet og måder at løse opgaven på. 12

Vurderingen er pt., at det vil tage tid, før der er et validt billede af, hvad den reelle efterspørgsel er efter specialrådgivningsydelser på hjælpemiddelområdet fra kommunerne i den sjællandske region. 5.2. Finansieringsprincipper for specialrådgivningstilbud omfattet af rammeaftalen Ønskes en fælles specialiseret rådgivning på hjælpemiddelområdet i regionen, er det ligeledes en fælles udfordring at skabe gunstige vilkår for fortsat drift og udvikling af tilbuddet, så det fælles-kommunale tilbud ikke har ringere muligheder og vilkår for at varetage opgaven end de private udbydere. En af betingelserne for at drive og udvikle et højt specialiseret tilbud er en vis økonomisk stabilitet og volumen. Ændring af finansieringsformen hvert år i forbindelse med rammeaftalen vil medføre usikker planlægning og perspektiv for driften og dermed risiko for, at det ikke er muligt at fastholde og tiltrække af de fornødne faglige specialkompetencer. Det en vigtig udfordring for kommunerne i regionen at finde en finansieringsmodel, der sikrer forsyningssikkerheden og muligheden for kontinuerlig udvikling også på de meget små specialer. Samtidig skal finansieringsmodellen på den ene side være udtryk for en solidaritet kommunerne imellem, og på den anden side økonomisk spiselig for de enkelte kommuner af forskellig størrelse og behov og med forskellig geografisk afstand til tilbuddet. Et spørgsmål i disse overvejelser er, om denne form for institution/tilbud med meget specialiserede og differentierede ydelser reelt egner sig til takstfinansiering og i hvilket omfang? Og hvordan det sikres en økonomi, der tager højde for fortsat udvikling af området? 5.3. Det nødvendige grundlag for planlægning og dimensionering Den faglige bæredygtighed for de tilbud der er præget af meget specialiserede ydelser til små grupper med meget forskelligartede og specielle behov, er afhængig af et fagligt miljø af en vis volumen. Der er behov for medarbejdere med forskellig specialistviden og behov for at de forskellige kompetencer kan komplementere hinanden. Dette gælder for såvel offentlig som private udbydere. Det vurderes, at Specialrådgivningen - som er det eneste tilbageværende offentligt drevne tilbud i regionen - har en kapacitet, som ikke kan være væsentlig mindre, hvis den nuværende kvalitet og bredde i specialiseringen (faglig bæredygtighed) skal bevares. Specialiseringen er opbygget over årtier. Ingen af specialerne er dobbeltdækket ind. Manglende indtjening som følgende af vigende efterspørgsel indenfor ét 13

speciale, vil betyde, at specialet forsvinder. Institutionen vil ikke være fagligt bæredygtig (miste sin karakter af videns- og udviklingscenter ) med et begrænset antal specialer. Dette vil kunne være startskuddet til en egentlig afvikling. Tilsvarende vil institutionen ikke være fagligt bæredygtig, hvis praksiserfaringer ikke fortsat kan kombineres med metodeudvikling og vidensformidling. Kortsigtet planlægning kan betyde manglende udviklingskapacitet og dermed faldende kvalitet i ydelserne. Der ses således yderligere en udfordring i at indsamle tilstrækkelige erfaringer til at kommunerne hver for sig og samlet får et validt planlægningsgrundlag for den fremtidige udvikling på det meget specialiserede område. Erfaringerne fra 2007 viser, at Specialrådgivningen anmodes om levering af ydelser, der ligger udenfor de opgaver, der løses direkte i henhold til rammeaftalen i Region Sjælland, men inden for kerneopgaven rådgivning om hjælpemidler. Ved at sikre institutionen vilkår, der gør det muligt, at varetage disse opgaver, vil institutionens mulighed for at opretholde den nødvendige faglige volumen. 5.4. Geografisk afstand Geografisk afstand til et tilbud påvirker efterspørgslen efter specialrådgivningsydelser direkte til borgerne, hvorimod det ikke i samme grad vil være tilfældet i forhold til konsulentydelser til kommunernes medarbejdere. I 2007 har Specialrådgivningen således fået henvendelser om konsulentbistand også fra kommuner i den sydlige del af regionen. I disse sager har geografien ikke været noget problem. Lokaliseringen af visse andre ydelser vil kunne overvejes. 5.5. Sammenhæng og koordinering mellem opgavemæssigt sammenhængende specialtilbud En del af de borgere - i forhold til hvem specialrådgivning om hjælpemidler vil være relevant - har komplekse problemstillinger, der kræver indsats fra flere leverandører. Der er derfor behov for at sikre/etablere den nødvendige sammenhæng og koordinering mellem opgavemæssige sammenhængende tilbud - fx mellem hjælpemiddelområdet og tale-høre-synsområdet. Dette gælder både på enkeltsagsniveau i komplekse sager og på overordnet niveau i forhold til vidensopbygning og vidensudveksling. Spørgsmålet er, hvordan der skabes sammenhæng og (fri) udveksling af viden imellem tilgrænsende specialtilbud, hvoraf nogle er abonnementsfinansierede og andre er takstfinansierede? Som eksempel på en sådan opgave kan nævnes IT-området, kommunikationshjælpemidlerne og de kognitive hjælpemidler, hvor der ligger en særlig udfordring i at organisere og dimensionere specialrådgivningstilbuddet indenfor regionen, når de forskellige udbydere leverer forskellige ydelser og ydelserne finansieres forskelligt? 14

5.6. Temaer for udvikling Efter strukturreformen har kommunerne ansvaret for at udvikle området både hvad angår hjælpemiddelformidlingen bredt og hvad angår det specielle - fx indsatsen overfor grupper af borgere med ganske særlige behov, som fx borgere med erhvervet hjerneskade, ALS-patienter, små handicapgrupper, børn uden verbalt sprog og multiple funktionsnedsættelser m.v. Der opleves et behov for en fælles drøftelse og løbende afklaring af hvilke temaer, der især er behov for at satse på med hensyn til udvikling af specialrådgivningen på hjælpemiddelområdet. Dette afhænger i høj grad af, hvorledes udviklingen på området er i de enkelte kommuner I forbindelse med udarbejdelsen af hjælpemiddel-analysen gav de deltagende kommuner udtryk for, at de lagde stor vægt på, at der fortsat skulle eksistere et stærkt og dynamisk fagligt miljø i regionen, som kunne understøtte vidensindsamling, -bearbejdning og formidling i kommunerne samt varetage dokumentationsopgaver inden for feltet. I hvilket omfang kommunerne fortsat ser opgaver af udviklingsmæssig karakter som en integreret del af et specialrådgivningstilbud bør afklares løbende. Specialrådgivningen kan kun arbejde efter ordre fra opdragsgiverne og er afhængig af, at kommunerne i fællesskab udstikker en retning/sætter nogle mål. Med mindre kommunerne finder fælles fodslag omkring udviklingsopgaven og finansiering af denne kan det på længere sigt betyde, at Specialrådgivningen ikke kan varetage opgaven som et regionalt placeret fagligt videnscenter. 6. Anbefalinger og forslag til det videre arbejde Netværksgruppen har umiddelbart haft til opgave at afrapportere til Styregruppen vedr. Rammeaftalen på grundlag af det kommissorium, som er omtalt i indledningen. Som resultat af det foreløbige arbejde kan netværksgruppen anbefale følgende: At der er behov for en kommunal stillingtagen til specialiseringsbegrebet, nærhedsbegrebet i forhold til disse områder, der er præget af mange forskellige små eller mindre målgrupper med særlige behov og mange forskellige former for specialistviden. Herunder hvad man i fællesskab ønsker fastholdt og videre udviklet inden for det geografiske område Region Sjælland. At der med henblik på at udviklingsforpligtelsen på de højt specialiserede områder kan synliggøres og sikres en systematisk fælles kommunal dialog og vidensdeling. At der arbejdes videre med at finde hensigtsmæssige finansieringsmodeller og driftsvilkår, der understøtter muligheden for at fastholde og videre udvikle de højt specialiserede vidensmiljøer i regionen. 15

At de praktiske problemer i forbindelse med forskellig geografisk afstand til tilbudene for kommunernes personale og borgere søges løst gennem udvikling af hensigtsmæssige og fleksible arbejdsformer. At der som opfølgning på netværkgruppens arbejde nedsættes en følgegruppe bestående af repræsentanter for kommunerne i regionen. Følgegruppens opgave er at følge udviklingen i kommunernes efterspørgselsmønster og drøfte behovet for tilpasning af udbud og kapacitet samt drøfte fælles udviklingsaktiviteter - for eksempel kompetenceudvikling og dokumentation. At det nærmere afklares i hvilke sager den specialiserede rådgivning på hjælpemiddelområdet kan leveres gratis af VISO, og i hvilke tilfælde bistanden forventes leveret af kommunen selv eller på regionalt niveau. Alternativt: At netværksgruppen fortsætter som følgegruppe på området. Følgegruppens opgave er at følge udviklingen i kommunernes efterspørgselsmønster og drøfte behovet for tilpasning af udbud og kapacitet samt drøfte fælles udviklingsaktiviteter - for eksempel kompetenceudvikling og dokumentation. 16

Bilag 1: Deltagerliste Specialundervisning og hjælpemidler Kommune Navn Funktion Slagelse Poul Bjergved Tovholder Holbæk Lis Dalsgaard Tovholder Slagelse Lisbeth Broberg Sekretær Guldborgsund Per Raith Medlem Region Sjælland Birgitte Andersen Medlem Kalundborg Marianne Witthøft Medlem Køge Allan Byth Lund Medlem Køge Lilian Dyrhagen Medlem Lejre Iris Thomsen Medlem Lejre Annette Larsen Medlem Greve Heidi Gravenhorst Medlem Greve Marianne Steinmann Medlem Solrød Bente Gaardhøj Johansen Medlem Sorø Anne Poulsen Schmidt Medlem Stevns Linda Bjerge Medlem Vordingborg Torben Ibsen Medlem Roskilde Mette Vedsmand Medlem Slagelse Annette Raaschou van der Medlem Star Næstved Vagn Sunesen Medlem 17