Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Akutafdelingen, omfatter følgende afsnit: Skadestuen Akutafsnit 1 (akutstuer til ambulant behandling af akutte patienter) Akutafsnit 2 (30 akutte senge til indlæggelse af akutte patienter) Akutklinik i Silkeborg Akutklinik i Skive Hospitalsvisitationen Akutafdelingen har tillige et tæt samarbejde med lægevagten som er placeret i såvel Skive, Silkeborg og Viborg. Akutafdelingen varetager pr. 1. april 2014 behandlingen af alle akutte patienter dog undtaget fødende og akutte hjertemedicinske patienter. Der bygges aktuelt nyt akutcenter på, som er klar til indflytning ultimo 2016, og frem til indflytningen er akutafdelingen placeret på plan 2 (Skadestue, hospitalsvisitation, lægevagt, akutafsnit 1) og plan 4 (akutafsnit 2). Hospitalsvisitationen har det overordnede ansvar for at sikre at patienter tilbydes et optimalt behandlingstilbud, og har et tæt samarbejde med såvel lægevagten, de samarbejdende kommuners akutteams og alle afdelinger på HEM. Hospitalsvisitationen kan visitere akutte patienter til såvel kommunale tilbud samt en række forskellige behandlingstilbud på HEM. Akutafdelingen har tilbud om såvel ambulant behandling på skadestuen eller en af akutklinikkerne som indlæggelse i op til 24 timer på akutafsnit 1 eller akutafsnit 2,. Derudover varetager hospitalsvisitationen visiteringen af akutte patienter til indlæggelse på Regionshospital Silkeborg. Akutafdelingen ledes af en ledende overlæge og en oversygeplejerske indenfor de rammer, der er fastsat af hospitalsledelsen. Den daglige ledelse af afsnittene varetages af en afsnitsledende overlæge og en afsnitsledende sygeplejerske (afdelingssygeplejerske). De 3 afsnitsledende sygeplejersker har følgende ledelsesområder: Skadestuen, Akutklinik Silkeborg og Akutklinik Skive Akutafsnit 1, hospitalsvisitationen og serviceassistentområdet Akutafsnit 2 Se s hjemmeside, under afdelinger, Akutafdelingen og Akutafsnit 1 Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle I skadestue, Akutafsnit 1 er der ansat sygeplejersker, behandlersygeplejersker, sekretærer, samt rengøringsassistenter. Der er ansat specialeansvarlige sygeplejersker samt sygeplejersker med nøglefunktioner indenfor bl.a.: hygiejne, kvalitetssikring, miljø og forflytning. I afsnittet samarbejder vi med alle afdelinger og specialer på (Viborg, Skive og Silkeborg). Vi samarbejder med flere forskellige faggrupper: sygeplejersker og læger Side 1 af 9
fra relevante specialer, sekretærer, portører, bioanalytikere, fysio- og ergoterapeuter, Falck, politi, lægevagten, primær sektor såvel hjemmepleje som privat praktiserende læger, psykiatrien samt sygehuskapellet. I afsnittet uddanner vi sygepleje-, radiograf- og medicinstuderende og falckreddere på flere niveauer. Endvidere har vi en sygepasser fra forsvaret i praktik. I skadestuen/ ambulatoriet er der hele tiden en eller flere læger som samarbejder med sygeplejersker og omkring patienterne. I modtagelsen tilkalder plejepersonalet en læge fra det relevante speciale. Visitationen bemandes af sygeplejersker fra skade-/ modtageafsnittet samt sygeplejersker fra Akutafsnit 2. Visitationen modtager alle indgående opkald fra praktiserende læger og alle uvisiterede kørsel 1 og 2 (Falck), som herefter visiterer videre i huset. Akutklinikkerne bemandes af sygeplejersker/ behandlersygeplejersker i Silkeborg og af behandlersygeplejersker i Skive. I forbindelse med traume eller Akut Medicinsk Tilkald (AMT) kaldes der et hold bestående af flere faggrupper og specialer via visitationen til akutstue 63 eller traumestuen. Patientkategorier/borgerkategorier I afsnittet modtages: Patienter henvist af egen læge eller vagtlæge med ortopædkirurgiske skader af variabel karakter, som behandles og sendes hjem eller indlægges. Det kan f.eks. være skader på hud, knogler, muskler og led. Patienter med lignende skader, som kræver akut behandling og har behov for transport med Falck. Traumepatienter, som har været involveret i voldsomme hændelsesforløb, hvor der er skader på et eller flere organsystemer. Patienter med forbrændinger. Patienter som bør henvises til skadeamb, men ikke kan vente på næste ledige tid. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Skadestuen er præget af stort patient flow og modtagelse akutte patienter til det ortopædkirurgiske speciale på. Sygeplejen i afsnittet tager udgangspunkt i det enkelte menneske uanset alder og kompetencer. Patienten og dennes pårørende inddrages i det omfang, det er muligt og sygeplejen tilrettelægges ud fra dette. Vi lægger vægt på kommunikation, individualitet og skabelse af tryghed. Ærlighed, åben dialog og anerkendelse af det enkelte menneske er centrale begreber i et tillidsskabende samarbejde med patienten/ pårørende. Centrale kliniske problemstillinger kan være: Grundlæggende sygepleje, observationer og behandling af patienter med akut opstået sygdom eller skader på bevægeapparatet, centralnervesystemet, smerter, feber, infektion, respiratoriske problemer, kredsløbsmæssige problemer, udskillelsesproblemer. Identifikation af sygeplejebehov ved dataindsamling, opstilling af mål, planlægning og udførelse relevante sygeplejehandlinger og evaluering af disse. Sygepleje til patienter med behov for væsketerapi og intravenøs medicinsk Side 2 af 9
behandling. Information, vejledning og undervisning af patienter i alle aldre. Sygepleje til patienter/pårørende i krise samt støtte til mestring af sygdom/ ændret fysisk funktionalitet. Korttidssygepleje til patienter i den akutte fase. Sygepleje til patienter med skader eller akut opstået sygdom, som spænder fra at være mindre skader/ sygdom, hvor patienterne behandles ambulant til at være livstruende. Den studerende arbejder med centrale sygeplejefaglige problemstillinger, der retter sig mod modulets læringsudbytte. Se nedenstående: Typiske kliniske sygeplejeopgaver. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Modul 11 er rettet mod kompleks klinisk virksomhed relateret til patienter med komplekse, akutte og kroniske sygdomme og mod samarbejde med den enkelte patient og grupper af patienter og dennes/deres netværk med fokus på sammenhængende patientforløb. Heri indgår såvel et patientperspektiv som et sygeplejeperspektiv. Der er fokus på filosofiske, religiøse og etiske aspekter samt sygdomslære og farmakologi relateret til den aktuelle sygepleje. Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde som helhed. Der er primært fokus på at udføre og formidle sygepleje, men der indgår også elementer af at lede og udvikle sygepleje. Indholdet tager afsæt i praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Herunder er de sygeplejeopgaver den studerende skal arbejde med på afsnittet for at opnå viden, færdigheder og kompetencer i forhold til læringsudbyttet for modul 11: Sygepleje: Målet med undervisningen er, at den studerende: Selvstændigt kan identificere sygeplejebehov ud fra sygeplejeanamnese og indlæggelsesstatus: herunder modtage patienter og foretage dataindsamling ud fra Virginia Hendersons 14 behovsområder i samarbejde med udvalgte patienter/ grupper af patienter og deres netværk. Selvstændigt kan analysere og konkludere på konkrete sygeplejefaglige problemstillinger og drøfte mulige sammenhænge, årsager og konsekvenser knyttet til disse: herunder anvende sygeplejeprocessen, anvende sygeplejefaglig erfaring i analysen af patientens sygeplejebehov samt se og synliggøre årsagssammenhænge mellem patienters forskellige sygeplejebehov. Selvstændigt kan opstille mål og tilrettelægge sygeplejen for udvalgte patienter: herunder planlægning, udførelse og formidling af sygeplejen for 2-3 patienter, som er ABC-stabile (respiratorisk og cirkulatorisk stabile), kan observere og reagere på ændringer i patientens tilstand. Selvstændigt kan udføre og lede sygeplejen: herunder varetage helhedsplejen til 1-3 patienter på tværs af afdelinger og sektorer med de mest almindeligt forekommende sygeplejefaglige problemstillinger, udføre præoperativ sygepleje, anvende gældende kliniske retningslinjer i planlægningen, udførelsen og formidlingen af sygeplejen samt udskrive/ hjemsende patienter. Selvstændigt kan vurdere, prioritere og justere sygeplejeopgaver for at sikre et godt patientforløb for udvalgte patienter. Selvstændigt kunne planlægge, udføre, evaluere, formidle og justere sygeplejen, under hensyntagen til patientperspektivet: patientens ønsker, ressourcer eller risici i samarbejde med patienter og pårørende. Inddrage patientens og pårørendes reaktion Side 3 af 9
på sygdom og indlæggelse i mål, planlægning og udførelsen af plejen. Anvende viden om det at være patient samt anvende kommunikationskompetencer. Kan mundtligt og skriftligt formidle sygepleje med anvendelse af tydeligt fagsprog og bruge dette i rapportsituationer, konferencer, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Give information, rådgivning og vejledning til patienter og pårørende med udgangspunkt i afsnittets pjecer i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse af sygdom. Tage udgangspunkt i didaktiske og pædagogiske principper, undervisning til medstuderende samt kollegaer i afsnittet. Vurdering af brug af fagsprog. Kan dokumentere sygeplejeresultat i det anvendte dokumentationsredskab, dokumentere i EPJ: oprette fænomener, SFI-handlinger, sygeplejerapporter, observationsskemaer herunder også bestille relevante blodprøver. Kan beherske og udføre udvalgte centrale instrumentelle sygeplejehandlinger: anlægge diverse bandager såsom gips, aircast, støttebind, karstamskinner, mitellaer og Donjoy. Give i/m samt i/v injektioner og administrere i/v væsker. Måle blodtryk, puls, iltsaturation, respirationsfrekvens, temperatur og urinstix. Anlægge eller assistere ved anlæggelse af KAD, anlægge venflon, anlæggelse samt skift af diverse forbindinger, anlægge kinastræk ved colles frakturer. Kan søge, vurdere og sortere viden med henblik på relevante sygeplejefaglige interventionsmuligheder: herunder inddrage og anvende relevante retningslinjer samt lokale og nationale strategier. Kan argumentere for sygeplejefaglige iagttagelser, handlinger og vurderinger ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden i rapportsituationer, morgenkonferencer, refleksioner med vejledere og medstuderende. Er ansvarsbevidst og har overblik over udvalgte patientforløb. Tager ansvar for tildelte patienter, konfererer den planlagte sygepleje, observationer og begrundelser herfor med vejleder/sygeplejerske. Filosofi, religion og etik: Målet med undervisningen er, at studerende: Udfører omsorg under hensyntagen til patientens medbestemmelse og autonomi, imødekommer så vidt muligt patientens/pårørendes ønsker/behov, når det er fagligt forsvarligt. Identificerer og reflekterer over fagetiske dilemmaer og magtrelationer i sygeplejen herunder blufærdighed/værdighed, tavshedspligt. Er bevidst om magtanvendelse i sygeplejen. Formidler viden under hensyntagen til patientens ret til medinddragelse, information om behandling, risici m.m.(sundhedsloven), Handler moralsk ansvarlig under hensyntagen til den enkelte patient. Udfører sygepleje under hensyntagen til patientens religiøse overbevisning og/eller eksistentielle behov. Sygdomslære: Målet med undervisningen er, at den studerende: Har viden om afsnittets mest almindelige somatiske sygdomme og kan anvende denne viden i relation til udvalgte patienter Har viden om knoglernes samt hudens anatomi/fysiologi, patofysiologi, frakturer, luksationer, distorsioner, sår og forbrændinger. Har viden om øre-næse-hals anatomi/fysiologi, patofysiologi, næsefrakturer, Epistaxis (næseblod), fremmedlegemer i øre, næse, hals. Har viden om øjets anatomi/fysiologi, patofysiologi, fremmedlegemer i øjet, corneadefekter (rids på hornhinden), øjets normale reaktion i forbindelse med observation af commotio / bevidsthedspåvirkede patienter. Har viden om respirationens fysiologi/anatomi, patofysiologi, respirationsinsufficiens og KOL. Side 4 af 9
Har viden om hjertekredsløbsfysiologi/anatomi, patofysiologi, kredsløbssvigt. Har viden om shocktyper. Har viden om mavetarmsystemets fysiologi/anatomi, patofysiologi, immobilisering, væsketerapi, faste, ernæring i forbindelse med frakturer samt sår Har viden om centralnervesystemet, smerter: anatomi/fysiologi, NRS score, bevidsthedsniveau samt bevægemønstre. Kan planlægge, tilrettelægge og medvirke ved afsnittets mest almindelige diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer f.eks. måling af GCS, BT, puls, TP, saturation, RF, Bls og urinstix, TOKS score og faldudredning. Informere patienten om undersøgelser, behandlinger og observationer herunder inddrage patientens køn, alder, sundhedstilstand osv. Kan udføre observationer af patienten og sygeplejehandlinger i relation hertil før, under og efter undersøgelse samt behandling. Kan vurdere og reagere på patientens sygdomssymptomer og respons på behandling. Farmakologi Målet med undervisningen er, at studerende: Selvstændigt kan beherske og formidle medicinadministration korrekt til udvalgte patienter. Kendskab til medicinrummets opdeling, ACT-koden, korrekt effektuering af lægemiddelordination, patientidentifikation, lægemiddel, styrke, dosis, mængde, administrationsmåde, doseringstidspunkt. Kan beherske lægemiddelregning ved afsnittets anvendte præparater ved tildelte patienter. Selvstændigt kan observere og vurdere medicinens virkning og bivirkning samt evt. interaktion og reagere på disse hos tildelte patienter herunder kendskab til relevante antidoter. Kan undervise og informere tildelte patienter i medicinhåndtering. Overholder hygiejniske principper og sikkerhedsforanstaltninger, håndhygiejne ved ophældning, sikre mod berøring / kontakt med medicin (allergi), opbevaring, holdbarhed, kassation. Kan selvstændig søge information om lægemidler i Lægemiddelkataloget / Medicin.dk. Typiske patientforløb I afsnittet modtager og behandler vi patienter i henhold til tidligere nævnte problemstillinger. I de enkelte patient situationer identificeres patientens behov og problemstillinger og sygeplejen vurderes, planlægges, udføres samt evalueres i samarbejde med patienten og/eller dennes netværk. I afsnittet er der forskellige patientforløb: Nogle patienter færdigbehandles i afsnittet og afsluttes herfra. Nogle patienter behandles i afsnittet og henvises til videre behandling i kirurgisk skadeambulatorium, andre ambulatorier eller hos egen læge. Nogle patienter observeres i afsnittet i flere timer inden de kan sendes hjem f.eks. Commotio patienter. Nogle patienter indlægges til videre behandling på relevante afdelinger. Generelt for et patientforløb i afsnittet er følgende: Patienten modtages via egen læge, lægevagt, lægebil eller Falck efter gældende retningslinje. Modtagelsen varetages af 1-2 sygeplejersker afhængig af kompleksitet og der tilkaldes herefter en læge. I skadestuen er der som udgangspunkt en læge til Side 5 af 9
stede, mens der i akutklinikkerne kan konfereres med læge telefonisk. I lægevagten er lægen ligeledes til stede. Plejepersonalet indsamler relevante data og observationer for at få overblik over patientens tilstand. Der måles relevante basale værdier: Blodtryk, puls, respirationsfrekvens, iltsaturation og temperatur. Der indsamles relevant data omkring: bevidsthedsniveau udfra Glasgow coma scale (GSC), evt. TOKS scores (Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom) ved indlæggelse, faldudredning ud fra alder samt NRS scoring af alle patienter til vurdering af smerteintensitet. Plejepersonalet bestiller evt. blodprøver, tager relevante prøver fra, anlægger i/v adgang og påbegynder relevant monitorering efter gældende retningslinjer. Lægen ordinerer og/ eller udfører relevante undersøgelser/ behandling samt melder patienten til relevant afdeling eller afslutter patienten i modtagelsen/ skadeafsnittet til hjemmet, primær sektor eller relevant ambulatorium. Ved indlæggelse hjælpes patienten med omklædning til hospitalstøj, holdes evt. fastende samt får identifikationsarmbånd på i henhold til gældende retningslinjer Patienternes fysiske tilstedeværelse i afsnittet varierer fra 15-30 minutter til 3-4 timer. Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, vurdering, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering Kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand, fx: o VAS: (visuel analog skala) et målingssystem i form af en lineal med ansigter til vurdering af smerteintensitet. o Glasgow Coma Score (GCS), som er et specialiseret dataindsamlingsskema til patienter med traume mod hovedet for at vurdere og løbende vurdere bevidsthedsniveau. o Tidlig opsporing af kritisk sygdom (TOKS) - et scoresystem, hvor man ud fra basal værdi dataindsamling vurderer alle patienter, som skal indlægges for at spore evt. begyndende kritisk sygdom, så der kan o iværksættes behandling og lægefagligt tilsyn. Faldudredning: alle patienter >65 år, som er faldet uanset årsag skal faldudredes i forhold til bl.a. basal faldudredning og osteoporoseudredning. Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient, mikroorganismer og miljø Didaktisk metode, herunder vurdering af patientens/borgerens læringsbehov, forudsætninger og motivation samt metoder til planlægning, udførsel og evaluering af undervisning Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde (www.rins.dk) Kollegial mono- og tværfaglig refleksion Elektroniske systemer til dokumentation af patient-/borgerforløb Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler Patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser Informationssøgning knyttet til aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder På arbejdes kontinuerligt med at udvikle patientforløbene såvel monosom tværfagligt. Der udarbejdes således løbende nye retningslinjer og instrukser, som opdateres på e-dok. Til stadighed arbejdes der med dokumentation og den danske kvalitets Side 6 af 9
model. I skadestue-/modtageafsnittet arbejdes der med følgende udviklingstiltag: at vi gennem undervisning og faglige diskussioner forbedrer kvaliteten af vores sygepleje og derved udvikler den enkelte medarbejders faglige viden at vi fortsat udvikler og forbedrer vort tværfaglige samarbejde at vi arbejder med at udvikle dokumentation i EPJ (overgår til Midt EPJ primo 2013) at vi i afsnittet arbejder med udvikling og implementering af DDKM at vi arbejder er med videre udvikling af hospitalsvisitationen at vi fortsat udvikler den koordinerende funktion arbejder videre med ADAPT triage modellen i skadestue og modtagelsen. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I afsnittet har vi et læringsmiljø, der inviterer den studerende til at blive en del af praksisfællesskabet og deltage i afsnittets fælles opgaver og rutiner. Vi anerkender og tager hensyn til den studerendes læreproces og inddrager den studerendes faglige viden og undren i sygeplejefaglige drøftelser og i patientplejen. Klinisk undervisning foregår på alle tidspunkter af døgnet og ugen, hvor der er lærings- og vejledningsmuligheder. Man skal være forberedt på, at patienterne kommer til skade på alle tider af døgnet og tilstedeværelsen for den studerende vil derfor være i skiftende vagter, fx kl.10-18, 12-20 og 15-23. Undervisningen kan foregå på skadestue-/ modtageafsnittet Viborg, skadeambulatoriet Viborg, akutklinikkerne i Silkeborg og Skive samt lægevagten på alle tre matrikler. Den studerende skal deltage i klinisk undervisning i gennemsnit 30 timer om ugen. Klinisk vejleder planlægger og koordinerer den kliniske undervisning i samarbejde med den studerende. Alle sygeplejersker og evt. social- og sundhedsassistenter kan indgå som daglig vejledere. På hospitalsenheden er der ansat en uddannelseskoordinator og uddannelsesansvarlige til at varetage opgaverne omkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere. Se hospitalets hjemmeside, vælg uddannelse og find sygeplejerskeuddannelsen. Her findes bl.a. navne på de kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige. Den studerende modtager en velkomstmail senest 14 dage før modulet starter, som bl.a. indeholder navn på klinisk vejleder, mødetider og pensumliste. Fælles introduktion til modulet varetages af de uddannelsesansvarlige den første dag i forløbet og indeholder bl.a. introduktion til modulets læringsudbytte og orientering om praktiske forhold som uniformer og omklædningsrum. Introduktion til afsnittet varetages af klinisk vejleder eller daglig vejleder ifølge afsnittets introduktionsprogram. Klinisk vejleder tilrettelægger den daglige vejledning, så den foregår i autentiske patientsituationer i relation til patientforløb og tværfagligt samarbejde, evt. suppleret med fælles undervisning i færdighedscenter tilrettelagt af de uddannelsesansvarlige. Klinisk vejleder tilrettelægger vejledning og undervisning, der lever op til Vision og strategi for klinisk undervisning i sygepleje for Region Midtjylland og samarbejdsaftaler med Side 7 af 9
uddannelsesinstitutionen. Sidstnævnte i form af: Vejlednings- og evalueringsmøder: Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i eportfolio. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Før-, under- og eftervejledning: Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder og den daglige vejleder. Planlagte og fastlagte studieaktiviteter: Planlagt studieaktivitet i form af seminar foregår forud for den fastlagte studieaktivitet og er med til at kvalificere den studerendes læreproces i forhold til den fastlagte studieaktivitet Planlagt studieaktivitet i form af seminar (se bilag 2 i modulbeskrivelsen). Fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod en udvalgt klinisk metode. Den studerende: o vælger en patient i samarbejde med klinisk vejleder o arbejder med patientforløb (se værktøjskassen i eportfolio) og en klinisk metode (se Sygeplejemetoder ) ift. sygepleje til patient med komplekse akutte og/eller kroniske sygdomme. Forventninger til den studerende Vi forventer, at den studerende: er studieaktiv jf Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser tager ansvar for egen uddannelse og læring har sat sig ind i modulbeskrivelsen og generel klinisk studieplan anvender og ajourfører eportfolio, herunder uddannelsesmæssig præsentation, individuel klinisk studieplan og ugeplaner overholder aftaler og møder velforberedt til diverse vejledningssamtaler og studieaktiviteter deltager aktivt i sygeplejen udviser initiativ ved behov for vejledning er nysgerrig, opsøgende, kritisk, analyserende og reflekterende reflekterer mundtligt og skriftligt ift den udførte pleje læser litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted finder, opgiver og formidler viden fra selvvalgt litteratur repeterer relevant litteratur fra de foregående moduler Side 8 af 9
Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Har pædagogiske kvalifikationer svarende til minimum 10 ECTS-point Har erfaring inden for det kliniske felt Har et indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage, møder og supervision med bl.a. uddannelsesansvarlige sygeplejersker Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske undervisningssted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er på 30-50 sider pr. ECTS-point, svarende til 450-750 sider. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Pensum opgivet af det kliniske undervisningssted er på 360-600 sider. Den studerende opgiver selvvalgt pensum svarende til 90-150 sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives fortløbende i eportfolio og færdiggøres senest en uge før intern klinisk prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: deltager i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan udarbejder individuel klinisk studieplan samt følger op på og ajourfører denne deltager i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan deltager i fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod en udvalgt klinisk metode (jævnfør studieordningen) deltager i planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i eportfolio anvender og ajourfører de relevante elementer i eportfolio. Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver (se bilag 1). Udarbejdet af: Uddannelsesansvarlige og kliniske vejledere på Skadestue, Akutafsnit 1 Ledelsesansvarlig: Afdelingssygeplejerske Peter Friis Laursen Januar 2014 Godkendt af: April 2014 Side 9 af 9