Generel Klinisk Studieplan. Generel Klinisk Studieplan. Modul

Transkript

1 Generel Klinisk Studieplan Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Viborg Generel Klinisk Studieplan Modul 11: Kompleks klinisk virksomhed Ortopædkirurgisk afdeling. Skade/modtageafsnittet Regionshospitalet Viborg Juni 2010 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Skade/modtageafsnittet er en del af Ortopædkirurgisk afdeling, Regionshospitalet Viborg, Skive, Region Midtjylland se mere på hjemmesiden Skade/modtageafsnittet er opdelt i 2: En skadestue og et modtageafsnit. Som studerende foregår den kliniske undervisning i skadestuen. Skade/modtageafsnittets daglige ledelse varetages af en afdelingssygeplejerske og en souschef. Hospitalsvisitationen er fysisk beliggende i Skade/modtageafsnittet. Hospitalsvisitationen bemandes af sygeplejersker fra skade/modtageafsnittet og akut afsnit A24. Visitationen er en enhed, hvor alle indgående opkald fra praktiserende læger og alle uvisiterede kørsel 1 og 2 (falck) modtages. Patienten visiteres herefter videre i huset. Samarbejdsrelationer I afsnittet er der ansat sygeplejersker, behandlersygeplejersker, 1 social- og sundhedsassistent, sekretærer samt rengøringsassistenter. I skade/modtageafsnittet samarbejde vi primært med ortopædkirurgisk, neurologisk, gynækologisk, organkirurgisk, øre-næse-hals, pædiatrisk samt medicinsk afdeling ved akut kritisk sygdom. Vi samarbejder med læger, portører, centralsekretariatet, billeddiagnostisk afdeling, kliniskmikrobiologisk afdeling, falck, politi, lægevagten, primærkommuner, kirurgisk ambulatorium, sengeafdelingerne, operations- og anæstesi afdelingen, opvågning- og intensiv afdeling samt sygehuskapellet. I afsnittet uddanner vi sygepleje-, radiograf-, medicinstuderende og falckreddere på flere niveauer. Endvidere har vi praktikanter fra forsvaret. Udover at bemande skadestue og modtagelse i Viborg, har vi skadeklinikken i Skive samt kirurgisk skade ambulatorie i Viborg. Patient/borger kategorier Vi modtager i skade/modtageafsnittet Patienter som selv henvender sig med skader på hud, knogler, muskler og led Patienter med lignende skader som kræver akut behandling og har behov for transport med falck. HR afdelingen. Uddannelse. Side 1 af 11

2 Patienter som er henvist fra egen læge eller vagtlægen med skader, som er mere end 24 timer gamle Traumepatienter, som har været involveret i voldsomme hændelsesforløb, hvor der er skader på et eller flere organsystemer Patienter med forbrændinger Patienter til akut indlæggelse på gynækologisk, neurologisk og øre-næse-hals afdelingen, samt akut kritisk syge til organkirurgisk, medicinsk samt pædiatrisk afdeling. Endvidere modtager vi organkirurgiske samt urologiske skader, som endnu er uvisse om de skal indlægges Patienter med hjertestop Patienter som er mors Patienter i alle alders grupper Patienter henvist til skade ambulatoriet Centrale kliniske problemstillinger Skade/modtageafsnittet modtager akutte patienter til samtlige lægefaglige specialer på Regionshospitalet Viborg. Patienternes tilstand spænder fra at være livstruende til at være mindre skader, hvor patienterne behandles ambulant. Sygepleje til patienter/pårørende i krise Korttidssygepleje til patienter i den akutte fase Grundlæggende sygepleje og observationer af patienter ift. smerter, feber, respiration, kredsløb, ernæring Observationer og behandling af patienter med frakturer, sår mv. Observation og behandling af den bevidsthedspåvirkede patient Se desuden patient/borger kategorier Tværfaglige og tværsektorielle forhold I afsnittet samarbejder vi med mange forskellige faggrupper, såsom læger og sygeplejersker fra relevante specialer, radiografer, sekretærer, bioanalytikere, falckreddere, primær sundhedstjeneste, egen læge, psykiatrien, samt alle afdelinger på Regionshospitalet. I skadestuen er der hele tiden en eller flere læger, som tager sig af patienterne. I modtagelsen tilkalder vi en læge fra det relevante speciale. Som hovedregel er det forvagten som kommer både i skadestuen og modtagelsen, de tilkalder deres mellem- eller bagvagt ved behov. I forbindelse med traume eller behandling på akut stue 63 (f.eks hjertestop) kommer der læger på mellem- og bagvagts niveau. Endvidere har vi i ovenstående situationer et tæt samarbejde med anæstesi afdelingen, såvel sygeplejersker som læger. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer I afsnittet modtager og behandler vi patienter i forhold til ovennævnte problemstillinger. I de enkelte patient situationer identificeres patientens behov og problemstillinger, der vurderes, planlægges og udføres sygepleje i relation hertil i samarbejde med patienten og/eller dennes pårørende. HR afdelingen. Uddannelse. Side 2 af 11

3 I afsnittet er der forskellige patient forløb: Nogle patienter færdigbehandles i afsnittet og afsluttes herfra Nogle patienter behandles i afsnittet og henvises til videre behandling i kirurguisk skadeambulatorium, andre ambulatorier eller hos egen læge Nogle patienter observeres i afsnittet i flere timer inden de kan sendes hjem f.eks commotio patienter Nogle patienter indlægges til videre behandling på relevante afdelinger f.eks ortopædkirurgisk sengeafsnit (T10-1, T10-3), opvågningsafsnittet (O-25) mv Sygeplejefaglige opgaver Der fokuseres på viden indenfor curologi (læren om sygepleje), patientologi (læren om det at være patient), filosofi, religion, etik, sygdomslære og farmakologi. Indholdet tager afsæt i praksis, udviklings- og forskningsbaseret viden. Sygeplejefaget Målet med undervisningen er, at studerende: Selvstændigt kan identificere sygeplejebehov ud fra sygeplejeanamnese og indlæggelsesstatus o Modtage en patient o Foretage dataindsamling udfra Virgina Hendersons 14 behovsområder ift. tildelte patienter Selvstændigt kan analysere og konkludere på konkrete sygeplejefaglige problemstillinger og drøfte mulige sammenhænge, årsager og konsekvenser knyttet til disse o Kan anvende sygeplejeprocessen o Kan anvende sygeplejefaglige erfaringer i analysen af patientens sygeplejebehov o Kan se årsagssammenhænge mellem patientens forskellige sygeplejebehov Selvstændigt kan opstille mål for og tilrettelægge sygeplejen for udvalgte patienter o Kan planlægge og udføre sygeplejen for 2-3 patienter som er ABC-stabile (patienter som er respiratoriske, cirkulatoriske stabile) o Kan observere og reagere på ændringer i patientens tilstand Selvstændigt kan koordinere ud fra faglighed og udføre sygeplejen ud fra anvendte retningslinjer o Kan varetage helhedsplejen til 1-3 patienter med de mest almindeligt forekommende sygeplejefaglige problemstillinger o Præ- og postoperativ sygepleje o Anvende kliniske retningslinier, afsnittets retningslinier, E-dok i planlægningen og udførelsen af sygeplejen o Kan udskrive en patient Selvstændigt kan fagligt vurdere, prioritere og justere sygeplejeopgaver for at sikre et godt patientforløb for udvalgte patienter I samarbejde med patienter og pårørende selvstændigt kunne planlægge, udføre, HR afdelingen. Uddannelse. Side 3 af 11

4 evaluere og justere sygeplejen, under hensyntagen til patientens ønsker, ressourcer eller risici o Inddrage patientens og de pårørendes reaktion på sygdom og indlæggelse i mål, planlægning og udførelse af plejen o Kan anvende viden om det at være patient o Kan anvende erhvervede kommunikationskompetencer Kan mundtligt og skriftligt formidle sygepleje med anvendelse af et tydeligt fagsprog o I rapportsituationer, konferencer, tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere o Information, rådgivning og vejledning til patient og pårørende, med udgangspunkt i afsnittets pjecer o Tage udgangspunkt i didaktiske og pædagogiske principper o Undervisning til medstuderende samt kollegaer i afsnittet o Vurdering af brug af fagsprog Kan dokumentere sygeplejeresultat i det anvendte dokumentationsredskab o Dokumentere i EPJ: oprette fænomener, SFI-handlinger, sygeplejerapporter, observationsskemaer o Kan beherske udvalgte instrumentelle sygeplejehandlinger o Anlægge diverse bandager såsom gips, aircast, støttebind, karstamskinner, mitellaer, Donjoy o Give i.m. injektioner, i/v pumper o Måle blodtryk, puls, iltsaturation, urinstix o Anlægge eller assistere ved anlæggelse af KAD o Anlægge venflon o Anlæggelse samt skift af diverse forbindinger o Anlægge kinastræk ved colles frakturer Kan søge, vurdere og sortere viden med henblik på relevante sygeplejefaglige interventionsmuligheder. Herunder at inddrage relevante retningslinjer o Kan anvende afsnittets kliniske retningslinier og instrukser som f.eks. nævnt under sygeplejens metoder Kan argumentere for sygeplejefaglige iagttagelser, handlinger og vurderinger ud fra faglige begreber o I rapportsituationer, morgenkonferencer, refleksioner med vejledere og medstuderende o Anvende tidligere erhvervede sygeplejefaglig viden og viden fra modulets pensum i den faglige argumentation o Er ansvarsbevidst og har overblik over udvalgte patientforløb o Tager ansvar for tildelte patienter, konfererer den planlagte sygepleje, observationer og begrundelser herfor med vejleder/sygeplejerske Filosofi, religion og etik Målet med undervisningen er, at studerende: Udfører omsorg under hensyntagen til patientens medbestemmelse og autonomi o imødekommer så vidt muligt patientens/pårørendes ønsker/behov, når det er fagligt forsvarligt Identificerer og reflektere over fagetiske dilemmaer og magtrelationer i sygeplejen HR afdelingen. Uddannelse. Side 4 af 11

5 o o o Blufærdighed/værdighed Tavshedspligt Er bevidst om magtanvendelse i sygeplejen Formidler viden under hensyntagen til patientens ret til medinddragelse o Information om behandling, risici m.m.(sundhedsloven) Handler moralsk ansvarlig under hensyntagen til den enkelte patient o Udfører sygepleje under hensyntagen til patientens religiøse overbevisning og/eller eksistentielle behov Sygdomslære Målet med undervisningen er, at studerende: Har viden om afsnittets mest almindelige somatiske sygdomme, og kan anvende denne viden i relation til udvalgte patienter Patientforløbene i skadestue/modtageafsnittet kan være enkle såvel som komplekse problemstillinger, hvor en eller flere af kroppens organer ofte er påvirkede. Uanset om det er en enkel eller en kompleks problemstilling, er det væsentligt den studerende har kendskab til følgende områder: o Har omfattende viden om knoglernes samt hudens anatomi/fysiologi, patofysiologi, frakturer, luksationer, distorsioner (forstuvninger), sår, og forbrændinger o Har omfattende viden om øre-næse-hals anatomi/fysiologi, patofysiologi Næsefrakturer Epistaxis (næseblod) fremmedlegemer i øre, næse, hals o Har omfattende viden om øjets anatomi/fysiologi, patofysiologi Fremmedlegemer i øjet Corneadefekter (rids på hornhinden) Øjet normal reaktion i forbindelse med obs af commotio / bevidstheds påvirkede patienter o Har omfattende viden om respirationsfysiologi/anatomi, patofysiologi Respirationsinsufficiens KOL o Har omfattende viden om hjertekredsløbsfysiologi/anatomi, patofysiologi Kredsløbssvigt Shock o Har omfattende viden om mavetarmsystemets fysiologi/anatomi, patofysiologi Immobilisering Væsketerapi Faste Ernæring i forbindelse med frakturer samt sår o Har omfattende viden om centralnervesystemet Smerter: anatomi/fysiologi Bevidsthedsniveau samt bevægemønstre Kan planlægge, tilrettelægge og medvirke ved afsnittets mest almindelige diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer, f.eks. måling af BT, puls, tp, saturation, bls. og urinstix. HR afdelingen. Uddannelse. Side 5 af 11

6 Sende patienten til røntgen, Kan identificere patientens sundhedstilstand i relation til undersøgelser, behandlinger og observationer hos udvalgte patienter o Herunder inddrage patientens køn, alder, ernæringstilstand osv Kan udføre observationer af patienten før, under og efter undersøgelse og behandling samt sygeplejehandlinger i relation hertil Kan vurdere og reagere på patientens sygdomssymptomer og respons på behandling Farmakologi Målet med undervisningen er, at studerende: Selvstændigt kan beherske medicinadministration korrekt til udvalgte patienter o Kendskab til medicinrummets opdeling, ACT-koden o Korrekt effektuering af lægemiddelordination Patientidentifikation Lægemiddel Styrke, dosis, mængde Administrationsmåde Doseringstidspunkt Kan beherske lægemiddelregning ved afsnittets anvendte præparater ved tildelte patienter Selvstændigt kan observere og vurdere medicinens virkning og bivirkning samt evt. interaktion og reagere på disse hos tildelte patienter Kan undervise den udvalgte patient/borger i dennes medicinhåndtering Overholder hygiejniske principper og sikkerhedsforanstaltninger Håndhygiejne ved ophældning Sikre mod berøring / kontakt med medicin (allergi) Opbevaring Holdbarhed Kassation Kan selvstændig søge information om lægemidler i Lægemiddelkataloget / Medicin.dk Udviklings- og forskningsområder og -tiltag I skadestue/modtageafsnittet arbejdes der med følgende udviklingstiltag: at vi gennem undervisning og faglige diskussioner forbedrer kvaliteten af vores sygepleje og derved udvikler den enkelte medarbejders faglige viden at vi fortsat udvikler og forbedrer vort tværfaglige samarbejde at vi arbejder med at udvikle dokumentation i EPJ at vi i afsnittet arbejder med udvikling af DDKM at vi er med i opbygningen og videre udvikling af hospitalsvisitationen at vi fortsat udvikler den koordinerende funktion arbejder videre med ADAPT triage modellen HR afdelingen. Uddannelse. Side 6 af 11

7 Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Sygeplejersken anvender forskellige metoder i sin sygepleje for at kunne vurdere og handle. Eksempelvis observationer, instrukser og retningslinier. Ingen af metoderne har værdi i sig selv, hvis ikke sygeplejersken samtidig bruger sin faglige viden og reflekterer. I skadestue/modtageafsnittet kan den studerende se eller anvende nedenstående metoder: Kliniske observationer sanser Objektive observationer BT-måling, tp-måling etc. Sygepleje Sygeplejeprocessen bruges som et grundlæggende redskab til at strukturere samt dokumentere pleje og behandling af patienten. Sygeplejeprocessen er en integreret del af EPJ Kliniske retningslinjer og instrukser (E dok.) bruges til at sikre kvaliteten og kontinuiteten af sygeplejen Sygepleje ud fra Virginia Hendersons 14 behovsområder som er integreret i EPJ VAS score anvendes til at vurdere smerteintensitet Glasgow coma scale - anvendes til at beskrive patientens bevidsthedsniveau Praksisbeskrivelser/forløbsbeskrivelser beskriver det overordnede patientforløb Patientvejledning og pjecer anvendes til at forberede patienten på undersøgelser, behandling og udskrivelse Under morgenkonference laves der fordeling af personalet i skadestue og modtagelse. Her sker der også sygeplejefaglig refleksion og diskussion af emner relateret til patienterne Udviklingsmetoder Bevidst arbejde med at implementere ny viden Organiseret undervisning og opkvalificering af personale f.eks. supervision Specialeansvarlige sygeplejersker, behandlersygeplejersker Systematiseret introduktion af nyt personale Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse I Regionshospitalets HR afdeling er ansat en uddannelseskoordinator og fire uddannelsesansvarlige sygeplejersker til at varetage opgaverne omkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere i afsnittene. Læs om klinisk undervisning på hjemmesiden: Introduktion til klinisk undervisning og klinik forberedende undervisning foregår før hvert modul og varetages af de uddannelsesansvarlige og koordinator. De uddannelsesansvarlige har ansvaret for at anvise uniformer og omklædningsrum, samt evt. at udlevere nøgler til hospitalet. Der er kliniske vejledere i afsnittet, som er ansvarlige for den kliniske undervisning. Desuden tager det øvrige personale del i den daglige vejledning. Læs om de kliniske vejledere på hjemmesiden: HR afdelingen. Uddannelse. Side 7 af 11

8 Den studerende, der skal starte på skadestue/modtageafsnittet, får tilsendt et velkomstbrev via mail ca. 14 dage før start på klinisk undervisning. Dette indeholder bl.a. navn på den kliniske vejleder og mødetider. Den første dag introduceres den studerende til afsnittet af den kliniske vejleder så vidt muligt. I løbet af de første dage afholdes en planlægningssamtale med klinisk vejleder. Den studerende bliver tilknyttet en klinisk vejleder. Vejledningen varetages primært af den kliniske vejleder med hjælp fra det øvrige personale i afsnittet. Den kliniske vejleder har sammen med den studerende hovedansvaret for uddannelsesforløbet i afsnittet. Den kliniske undervisning tilrettelægges ud fra den studerendes forudsætninger og læringsudbyttet for modulet. Der er læringstilbud både dag, aften og nat sammen med klinisk vejleder. Den studerende får tildelt én eller flere patienter afhængig af kompleksiteten og de sygeplejefaglige opgaver. Den studerende vil i samarbejde med patienten og sygeplejersken have hovedansvaret for tilrettelæggelse af et optimalt pleje- og behandlingsforløb. Den studerende vil primært blive tildelt klinisk undervisning i skadestuen. Ud over undervisning og refleksion i afsnittet er der mulighed for at følge patienten til div. undersøgelser og behandlinger på andre afsnit. Læringsmiljø /Studiemiljø Vi lægger stor vægt på at den studerende føler sig tilpas i afsnittet og er meget opmærksom på, at det sociale miljø og arbejdsfællesskabet har stor betydning for læring Vi møder den studerende som en ligeværdig person Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang Vi ser den studerende som en del af det team, der er i afsnittet Vi giver den studerende mulighed for at deltage aktivt i den kliniske praksis og det tværfaglige samarbejde i afsnittet Vi respekterer, at den studerende er i en læresituation, og har brug for os som rollemodeller Den studerende gives tid og mulighed for refleksion over oplevede situationer i praksis Afsnittets forventninger til den studerende: Præsenterer sig selv for personalegruppen Viser engagement og tager ansvar for egen læring Har kendskab til afsnittets patientkategori Har sat sig ind i afsnittets uddannelsestilbud Har udarbejdet skriftlige forventninger til planlægningssamtaler Bruger e-portfolien som studieredskab og som kommunikationsredskab mellem klinisk vejleder og den studerende Er bevidst om egne kompetencer, såvel faglige som personlige i sit arbejde / sin væren i afdelingen Overholder aftaler og er ærlig Giver udtryk for sin undren / kommer med tilbagemeldinger ift. plejen mv i afsnittet HR afdelingen. Uddannelse. Side 8 af 11

9 For at komme i dybden med den enkelte patient forventes det, at den studerende tager sig tid til litteratursøgning, søgning i E-dok samt udvider sin faglige viden med diverse faglitteratur. Vejlednings- og evalueringstilbud Vejledning Ved planlægningssamtalen strukturerer den kliniske vejleder i samarbejde med den studerende den kliniske undervisningsperiode i henhold til den individuelle kliniske studieplan. Ca. en gang om ugen planlægges der med en evaluerings og planlægningssamtale hvor målene for den forløbne uge evalueres og den efterfølgende uge planlægges Den studerende får dagligt før-, under- og eftervejledning. Desuden reflekterer den studerende i relation til sygeplejesituationer og træner kliniske færdigheder. Der planlægges med, at der en gang om ugen afsættes tid til refleksion over udvalgte sygeplejesituationer. Derudover er vejledning og refleksion rettet mod, at den studerende lærer at dokumentere, udvikler fagsprog, udvikler overblik og arbejder med at relatere erfaringer fra en sygeplejesituation til andre situationer Vi har ønske om at anvende empowerment evaluering som redskab ved statussamtale med teoretisk underviser Fælles refleksion som planlagt studieaktivitet afholdes med den uddannelsesansvarlige i afsnittet. Her får studerende mulighed for på tværs af afsnittene at diskutere emner og erfaringer fra klinisk undervisning Studieredskaber: E-portfolio er et obligatorisk studieredskab i den kliniske undervisning. Den indeholder en præsentations- og en arbejdsportfolio, som den studerende skriver i Individuel klinisk studieplan og ugeplaner er en del af e-portfolio Den studerende giver klinisk vejleder, uddannelsesansvarlig og teoretisk underviser adgang til e-portfolien, så de kan følge den studerendes skriftlige studiearbejde, og give skriftligt eller mundtligt tilbagemelding, for at optimere den studerendes læring Evaluering: Evaluering af den kliniske undervisning finder sted indenfor de sidste 2 uger af det kliniske forløb Den studerende modtager en mail via Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg med oplysninger om evalueringsproceduren Den studerende drøfter sin evaluering med klinisk vejleder ved den afsluttende samtale Kliniske vejlederes sygeplejefaglige -og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Faglig kompetent sygeplejerske Pædagogiske kvalifikationer svarende til 9 ECTS point Indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Interesse for at vejlede/undervise Løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage/møder/supervision af uddannelses ansvarlige Uddannelsesansvarlig: HR afdelingen. Uddannelse. Side 9 af 11

10 Sygeplejerske med bred klinisk sygeplejefaglig baggrund Relevant diplom, master eller kandidatgrad Vejlednings- og undervisningserfaring Løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage/kurser/supervision af ekstern supervisor Gode samarbejds- og organisatoriske evner Indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur I klinisk undervisning er pensum på sider pr. ects point. Pensum afspejler modulets læringsudbytte og bygger på praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Opgivet pensum er på 450 sider. Derudover søger den studerende selv litteratur, bl.a. i forbindelse med studieaktiviteter. Den studerende dokumenterer sit samlede pensum i e-portfolien. Birkler, Jacob (2009) Når etikken bliver synlig Klinisk Sygepleje nr.1, 23. Årgang. Side: 34-42(8). Callesen, T, m.fl (2005) Den akutte patient Munksgaard Danmark, København 1.udgave. Side:25-61(36) (ABC + monitorering), 71-79(8) (væskebehandling), (10)(shock), (15) (Bevidsthedspåvirkede pt), (6) (akutte smerter), (6) (Pt med hovedpine), (3) (Pt med fremmedlegemer), (11) (akutte øjenproblemer), (9) (brandsår). Christensen, M. og Kristoffersen, K. (2005) Anlæggelse og pleje af perifer venekatetre Sygeplejersken 04/2005, 28-30(3). Frank, Catharina et al. (2008) Patient participation in emergency care - a phenomenographic analysis of caregivers conceptions Journal of Clinical Nursing. Side: (6). Jersild, C et al (1998) Transfusionsmedicin og intravenøs væsketerapi 1 Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 2.udgave, 1.oplag. Side: (33), 159(1). Koblen, A. (2001) Etiske fortællinger. Sygeplejersken nr. 16/2001(7) Larsen, M D, m.fl. (2006) Medicineringsfejl ved indlæggelse på sygehus Ugeskrift for læger 168/35 side: (3). Mach-Zagal, R. Og Saugstad, T. (2009) Det ulige forhold. Sundhedspædagogik for praktikere. 3. Udg Kap. 3, 53-63(10), Kap. 4, 65-78(13) Mathar, H & Morville, A. (2006) Autonomi og informeret samtykke i sygeplejepraksis Klinisk Sygepleje nr (6). Schroeder, T, m.fl. (2004) Basisbog i Medicin og Kirurgi Munksgaard Danmark, København 3.udgave, 2.oplag. Side:49-55(7) (Væske/elektrolyt), 57-64(7) (Ernæring), (40) (Akutte patient), (41) (Reumatiske sygdomme), (91) (Ortopædkirurgi), (8) (Geriatri), (23) (Billeddiagnostisk), (5) HR afdelingen. Uddannelse. Side 10 af 11

11