Madkulturen DK2014-29458: Voksnes forhold til mad og måltider - kommentarrapport YouGov november 2014
Indhold Baggrund og metode.side 3-6 Hovedresultater i opsummering side 7-13 Resultater med grafer side 14-43 Forhold til mad og måltider Spise mere eller mindre af forskellige madvarer Situationen omkring aftensmåltidet Engagement i madlavning med og uden gæster Hvad er vigtigt for et godt aftensmåltid Vurdering af mad til børn og ældre Tidsforbrug på mad- og måltidsrelaterede opgaver Om YouGov...side 44-46 2
Baggrund og metode
Baggrund og metode Demografi Undersøgelse (uvejet) Undersøgelse (vejet) Baggrund Madkulturen har gennemført en undersøgelse med fokus på at afdække voksnes forhold til mad og måltider. Periode og metode Undersøgelsens data er indsamlet i perioden den 31. oktober til den 5. november 2014. Undersøgelsen er blevet gennemført som en onlinespørgeskemaundersøgelse i YouGov panelet i Danmark. Paneldeltagerne blev kontaktet via en e-mail med en invitation til at deltage i undersøgelsen. Det var frivilligt at deltage i undersøgelsen, og alle deltagere blev honoreret med point til YouGovs Panelstore. Målgruppe, stikprøve og vejning Målgruppen for undersøgelsen var den danske voksne befolkning i alderen 18-74 år. Der er blevet gennemført 1.037 interview med denne målgruppe. Data er vejet på dimensionerne køn, alder, geografi og uddannelse på baggrund af et ideal fra Danmarks Statistik således, at resultaterne er repræsentative for den voksne danske befolkning i alderen 18-74 år.. Køn: - Mænd - Kvinder Alder: - 18-24 år - 25-34 år - 35-49 år - 50-64 år - 65-74 år Region: - Hovedstaden - Sjælland - Syddanmark - Midtjylland - Nordjylland Uddannelse: - Grund-/folkeskole - Almen- og erhvervsgymnasial - Erhvervsfaglig - Kort videregående - Mellemlang videregående - Lang videregående 48, 50, 51,7% 49,9% 13, 12,6% 13,0% 16, 31,0% 29,6% 27,8% 26,7% 15, 14,8% 30, 31,5% 13,6% 14,5% 21,6% 21, 23,4% 22,6% 11, 10, 25,6% 32,9% 9,6% 8,6% 34,8% 33,6% 5,9% 4,9% 16, 13,9% 8,0% 6, 4
Baggrundsvariable og kryds Spørgsmålene i undersøgelsen er krydset med disse baggrundsvariable: o Køn o Alder o Region o Uddannelse o Husstandsindkomst o Familiesituation o Antal personer i husstanden o Indkøbsansvar o Interesse i mad og madlavning I det vedlagte tabelsæt ses alle kryds fordelt på de enkelte spørgsmål og udsagn. På siderne med grafer fremhæves forskellige af de signifikante afvigelser fra tabelsættet. For indblik i samtlige afvigelser for det hvert enkelt spørgsmål, henvises til en nærmere konsultation af tabelmaterialet. 5
Offentliggørelse af resultater Ved enhver offentliggørelse af undersøgelsens resultater skal YouGov angives tydeligt som kilde. Forud for offentliggørelse af undersøgelsens resultater kan YouGov modtage pressemeddelelsen eller anden brug af resultaterne til godkendelse med henblik på at sikre den rette analysetekniske anvendelse af resultaterne. Ved pressemeddelelser skal dette ske i henhold til reglerne fra ESOMAR, hvorfor en tekst som følger skal inkluderes: Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i perioden den 31. oktober til den 5. november 2014 gennemført i alt 1.037 CAWI-interview med et nationalt repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 18-74 år med vejning på parametrene køn, alder, region og uddannelse. 6
Hovedresultater i opsummering
Forhold til mad og måltider» Et klart flertal af danskerne på 52 procent lægger vægt på at lave og spise vellavet mad. 14 procent af danskerne interesserer sig slet ikke for mad og opfatter mad som noget, der skal overstås. 12 procent af danskerne er passionerede omkring mad og madlavning. 11 procent af danskerne opfatter mad som en kilde til nydelse, men laver ikke selv mad. 3 procent af danskerne har det svært med mad og udvælger nøje det, de spiser.» Stort set alle danskerne, 92 procent, har en eller anden grad af ansvar for at lave mad til deres husstand. 55 procent af disse danskere er hovedansvarlige for madlavningen i deres husstand, mens 37 procent er medansvarlige for dette. 8 procent af danskerne har ikke noget ansvar for at lave mad i deres husstand.» I følge danskerne er de tre mest relevante madlavningskompetencer, at man kan stege kød på en pande og vurdere, om kødet er rødt, medium eller gennemstegt, at man kan vurdere madvarers friskhed/holdbarhed (6), og at man kan smage maden til med surt, salt, bittert og umami (6). De mindst relevante madlavningskompetencer er, at man kan høste og anvende vilde urter, bør og svampe (10%), og at man ved noget om madens miljøbelastning (1). 8
Spise mere eller mindre af forskellige madvarer» Sammenlagt vil 68 procent (In Mind) af danskerne gerne spise mere af det grønne. Ud af disse vil 50 procent specifikt gerne spise flere grøntsager/grønt, 11 procent mere frugt og 7 procent mere salat.» 25 procent (In Mind) af danskerne vil gerne spise mere fisk/skaldyr.» 16 procent (In Mind) af danskerne vil gerne spise mere kød.» Når forskellige usunde madvarer lægges sammen, vil 36 procent (In Mind) af danskerne gerne spise mindre af det usunde særligt slik (1) og sukker (10%).» Sammenlagt for forskellige typer kulhydrater vil 20 procent (In Mind) af danskerne gerne spise færre kulhydrater.» 17 procent (In Mind) af danskerne vil gerne spise mindre fedtstof/fed mad. 9
Situationen omkring aftensmåltidet» 52 procent af danskerne spiser normalt aftensmad sammen med andre alle ugens syv dage.» 12 procent af danskerne spiser normalt aftensmad alene alle ugens syv dage.» 12 procent af danskerne spiser normalt aftensmad alene én dag om ugen, 5 procent to dage om ugen, 4 procent tre dage om ugen, 5 procent fem dage om ugen og 5 procent seks dage om ugen.» 68 procent af danskerne spiser en gang imellem eller altid aftensmad, imens de er beskæftiget med deres fjernsyn, computer eller tablet. Ud af disse 68 procent spiser 20 procent normalt aftensmad foran fjernsynet/computeren/tablet alle ugens syv dage, 6 procent seks dage om ugen, 9 procent fem dage om ugen, 7 procent fire dage om ugen, 6 procent tre dage om ugen, 7 procent to dage om ugen, og 12 procent én dag om ugen.» 31 procent af danskerne spiser normalt aldrig aftensmad foran fjernsynet/computer en/tablet. 10
Engagement i madlavning» Når de har gæster, går danskerne mere op i at spise selve måltidet og at tilberede og anrette maden, end når de ikke har gæster:» 86 procent af danskere er enige i, at de med besøg af gæster bruger mere tid på at spise, end når de ikke har gæster.» 80 procent af danskerne er enige i, at de med besøg af gæster bruger mere tid på at tilberede maden, end når de ikke har gæster.» 79 procent af danskerne er enige i, at de med besøg af gæster er mere motiverede for at gøre maden lækker og at anrette den pænt, end når de ikke har gæster.» Når danskerne spiser sammen med deres familie, går de mere op i maden og måltidet, end når de spiser alene. Dog langt fra nær så meget, som når de har gæster. Men det er de samme ting, danskerne går mest op i, når de har gæster, og når de spiser sammen med deres familie:» 54 procent af danskerne går mere op i at bruge mere tid på at spise, når de spiser sammen med deres familie, end når de spiser alene.» 47 procent går mere op i at gøre maden lækker og at anrette den pænt, når de spiser sammen med deres familie, end når de spiser alene.» 43 procent bruger mere tid på tilberedningen af maden, når de spiser sammen med deres familie, end når de spiser alene. 11
Hvad er vigtigt for et godt måltid» Danskerne har en klar top 5 over, hvad der generelt er vigtigt for, at et aftensmåltid er godt. Det allervigtigste er, at maden smager godt (97%) efterfulgt af, at maden er mættende (95%) og frisklavet (94%). Rigtig mange finder det også vigtigt, at der er god stemning omkring bordet (9), og at maden er fri for farlige bakterier (9).» Danskerne har en klar top 5 over, hvad der bedst kendetegner et godt måltid i en børneinstitution. Det er, at det er ordenligt sammensat ernæringsmæssigt (49%), at det smager godt (45%), at det er fri for farlige bakterier (44%), at det er frisklavet (4), og at det er mættende (4).» Danskerne har en klar top 3 over, hvad der bedst kendetegner et godt måltid i ældreplejen. Det er, at det, at smager godt (54%), at det er ordenligt sammensat ernæringsmæssigt (5), og at det er frisklavet (49%). 12
Tidsforbrug på mad- og måltidsrelaterede aktiviteter» Flertallet af danskerne bruger typisk mellem 16-30 minutter (29%) eller 31-45 minutter (3) på at lave mad på en almindelig hverdag. Billedet er stort set det samme i weekenden, hvor flertallet af danskerne typisk bruger mellem 16-30 minutter (25%), 31-45 minutter (28%) eller 46-60 minutter (2) på at lave mad.» Flertallet af danskerne bruger enten slet ingen tid (40%) eller mellem 1-15 minutter (47%) på at lægge madplaner på en almindelig hverdag. Billedet er stort set det samme i weekenden, hvor flertallet af danskerne typisk bruger slet ingen tid (4) eller mellem 1-15 minutter (39%) på at lægge madplaner.» Flertallet af danskerne bruger mellem 1-15 minutter (38%) eller 16-30 minutter (35%) på indkøb i hverdagene. Billedet er stort set det samme i weekenden, hvor flertallet af danskerne typisk bruger mellem 1-15 minutter (27%) eller 16-30 minutter (3) på indkøb.» Flertallet af danskerne bruger enten slet ingen tid (39%) eller mellem 1-15 minutter (40%) på at kigge opskrifter/se madprogrammer på en almindelig hverdag. Billedet er stort set det samme i weekenden, hvor flertallet af danskerne typisk bruger enten slet ingen tid (36%) eller mellem 1-15 minutter (36%) på at kigge opskrifter/se madprogrammer.» Flertallet af danskerne bruger ingen tid på køkkenhave/drivhus (0 minutter 7) eller andre madrelaterede aktiviteter (0 minutter 70%) på en almindelig hverdag. Billedet er stort set det samme i weekenden, hvor flertallet af danskerne typisk bruger ingen tid på køkkenhave/drivhus (0 minutter 7) eller andre madrelaterede aktiviteter (0 minutter 68%). 13
Grafer med kommentarer
Forhold til mad og måltider
Indkøbsansvar Sp. 1 Er du ansvarlig for madlavning i din husstand? Stort set alle danskerne, 9 ud af 10, har en eller anden grad af ansvar for at lave mad til deres husstand. 55 procent af disse danskere er hovedansvarlige for madlavningen i deres husstand, mens 37 procent er medansvarlige for dette. Ja (NET) 9 Kønsfordelingen er temmelig klar, når det kommer til ansvaret for madlavning i ens husstand. Markant flere kvinder (68%) end mænd (4) er hovedansvarlige for madlavningen i husstanden, mens markant flere mænd (44%) end kvinder (29%) erklærer sig medansvarlige herfor. Blandt danskerne uden madlavningsansvar er der en klar overvægt af mænd (1) sammenlignet med kvinder (). Ja, hovedansvarlig Ja, medansvarlig 37% 55% Når det gælder alder, er de 18-24-årige i højere grad end de øvrige aldersgrupper kun medansvarlige eller slet ikke ansvarlige for madlavningen i deres husstand. Nej 8% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Base (1037) 16
Madlavningsprofiler Sp. 2 Hvilket af følgende udsagn passer bedst på dig? Jeg lægger vægt på at lave og spise veltillavet mad 5 Mad interesserer mig slet ikke, det er noget der skal overstås 14% Grafen viser en oversigt over, hvordan danskerne fordeler sig i forhold til de opstillede mad- og måltidsprofiler. Jeg er passioneret omkring mad og madlavning Mad er en kilde til nydelse, men jeg laver ikke selv mad 1 1 Et klart flertal af danskerne på 52 procent lægger vægt på at lave og spise vellavet mad. Det gør stort set lige mange mænd (5) og kvinder (54%). På tværs af aldersgrupperne vælger færrest unge mellem 18-24 år (39%) denne profil mod flest mellem 50-64 år (6) og 65-74 år (60%). Jeg har det svært med mad og udvælger nøje det, jeg spiser 12 procent af danskerne er passionerede omkring mad og madlavning. I denne er der i forhold til alder en klar overvægt af unge mellem 18-24 år (2). Ingen af disse Ved ikke 6% 14 procent interesserer sig slet ikke for mad og opfatter mad som noget, der skal overstås. Denne gruppe består af lidt flere kvinder (16%) end mænd (1) og ud af aldersgrupperne flest i mellem 25-34 år (15%) 35-49 år (19%). Singler med (20%) og uden hjemmeboende børn (2) opfatter mad som noget, der skal overstås i meget højere grad end samboende med (9%) og uden børn (1). 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Base (1037) 17
Relevante kompetencer for tilberedning af måltider Sp. 15 Hvilke af følgende kompetencer, mener du, er relevante for at tilberede de måltider, du selv ønsker at spise og servere for andre? At kunne Stege kød på pande, og vurdere om det er rødt, medium, gennemstegt Vurdere madvarers friskhed/holdbarhed Smage maden til med surt, salt, sødt, bittert og umami Kunne anvende rester Følge en opskrift Røre en fars til frikadeller Kende krydderier og deres anvendelse, f.eks. til indisk, italiensk, mellemøstlig mad osv. Bage brød og boller Eksperimentere med nye råvarer Læse og forstå en varedeklaration og øvrig information på madvarer Lave en opbagt sauce Panere en fiskefilet eller kotelet Blanchere grøntsager Partere en kylling Piske æggehvider stive Dyrke egne krydderurter og grøntsager Sylte bær og lave marmelade Filetere en fladfisk Vide noget om madens miljøbelastning Høste og anvende vilde urter, bær og svampe Ingen af disse Ved ikke 18% 16% 15% 1 10% 8% 54% 54% 5 48% 45% 4 4 40% 36% 3 30% 26% 6 6 64% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Base (1037) 18 I følge danskerne er de tre mest relevante madlavningskompetencer, at man: 1) Kan stege kød på en pande og vurdere, om kødet er rødt, medium eller gennemstegt (64%), 2) At man kan vurdere madvarers friskhed/holdbarhed (6), og 3) At man kan smage maden til med surt, salt, bittert og umami (6). De mindst relevante kompetencer er, at man kan høste og anvende vilde urter, bør og svampe (10%), og at man ved noget om madens miljøbelastning (1).
Spise mere eller mindre af forskellige madvarer
Mad, man gerne vil spise mere af (Top of Mind) Sp. 3 Når du tænker på den mad du spiser nu, hvad vil du så gerne spise mere af? Top of Mind = det første, der bliver nævnt Grøntsager er uden sammenligning den form for mad, flest danskere gerne vil spise mere af. Hver tredje dansker nævner som det første grøntsager/grønt som den type mad, han eller hun gerne vil spise mere af (35%). Næsten dobbelt så mange kvinder (45%) som mænd (25%) nævner grøntsager som det første. Fordelt på alder er ønsket om at spise flere grøntsager meget jævnt fordelt, dog med undtagelse af, at lidt færre mellem 65-74 år (30%) nævner grøntsager først, når der sammenlignes med gennemsnittet på 35 procent. 13 procent af danskerne vil Top of Mind gerne spise mere fisk/skaldyr. Det vil lige mange mænd (14%) og kvinder (1) gerne og markant flere danskere over 35 år end danskere under 35 år. Ud af profilerne er det i særdeleshed danskere, der er meget passionerede omkring mad (2), der gerne vil spise mere fisk/skaldyr, mod klart færrest af de danskere, der slet ikke interesserer sig for mad/madlavning (7%). Grøntsager/ grønt Fisk/ skaldyr Kød Salat Frugt Oksekød/ kalvekød Sund mad Bøffer Kylling Stegt flæsk (m. persillesovs) Kartofler Rugbrød/ brød Fuldkorn Økologi Rødt kød Pasta/ spaghetti Dansk mad Rodfrugter Svinekød Fjerkræ (and, kalkun etc.) Suppe Proteinrigt mad Ris Vildt Fiberrigt mad Lammekød Gulerødder Ingenting Andet Ved ikke Intet svar 0% 0% 0% 0% 8% 10% 6% 1 35% Det grønne (grøntsager, salat, frugt) sammenlagt: 40% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Base (1037) 20
Mad, man gerne vil spise mere af (In Mind) Sp. 3 Når du tænker på den mad du spiser nu, hvad vil du så gerne spise mere af? In Mind = alt, det bliver nævnt Når alle de åbne svar lægges sammen (In Mind), vil endnu flere danskere gerne spise flere grøntsager/grønt (In Mind 50% mod 35% Top of Mind). Andelen, der gerne vil spise mere frugt (fra til 7%) og salat (fra til 1) øges også godt fra In Mind til Top of Mind. Andelen, der In Mind (25%) gerne vil spise mere fisk/skaldyr, er en fordobling af andelen, der nævnte fisk/skaldyr Top of Mind (1). Også andelen, der gerne vil spise mere kød, fordobles fra Top of Mind (8%) til In Mind (16%). Grøntsager/ grønt Fisk/ skaldyr Kød Frugt Salat Oksekød/ kalvekød Kylling Rugbrød/ brød Bøffer Økologi Fjerkræ (and, kalkun etc.) Fuldkorn Suppe Sund mad Kartofler Pasta/ spaghetti Rodfrugter Stegt flæsk (m. persillesovs) Ris Svinekød Vildt Proteinrigt mad Fiberrigt mad Lammekød Rødt kød Dansk mad Gulerødder Ingenting Andet Ved ikke Intet svar 14% 1 7% 5% 4% 4% 6% 20% 25% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 50% Det grønne (grøntsager, salat, frugt) sammenlagt: 68% Base (1037) 21
Mad, man gerne vil spise mindre af (Top of Mind) Sp. 4 Når du tænker på den mad du spiser nu, hvad vil du så gerne spise mindre af? Top of Mind= det første, der bliver nævnt 21 procent nævner sammenlagt, at de gerne vil spise mindre af det usunde særligt slik og sukker, som 7 procent af danskerne nævner som det første, de gerne vil spise mindre af. Markant flere kvinder end mænd nævner slik (1 kvinder/ mænd) og sukker (9% kvinder/5% mænd) Top of Mind. Ud af aldersgrupperne nævner danskere under 35 år i markant højere grad end danskere over 35 år, at de gerne vil spise mindre slik. 13 procent af danskerne nævner Top of Mind fedtstof/fed mad som noget, de gerne vil spise mindre af. Flere mænd (16%) end kvinder (10%) nævner fedstof/fed mad som det første (Top of Mind). Danskerne over 35 år - og inden for denne gruppe i mest udtalt grad aldersgruppen 65-74 år (2) - nævner i meget højere grad end danskere under 35 år, at de gerne vil spise mindre fedtstof/fed mad. 11 procent af danskerne vil sammenlagt gerne spise færre kulhydrater. Det er værd at bemærke, at salt slet ikke er på Top of Mind-listen. Fedtstof/ fed mad Slik Sukker Kød Pasta/ spaghetti Brød Lyst/ hvidt brød Kager Sovs Usundt/ kedelig/ dårligt mad Kartofler Fastfood Grøntsager/ grønt Kulhydrater/ stivelse Smør Svinekød Junkfood Søde sager Ris Chokolade Mælkeprodukter Færdigretter Salat Chips Fisk Ost Pizza Kylling Flæsk Rugbrød Rødt kød Salt Ingenting Is Andet Ved ikke Intet svar 4%5%7% 4% 0% 0% 0% 0% 0% 7%8% 7% 1 10% Usunde spiser (slik, sukker, kager, chips, junkfood, søde sager, chokolade, is) sammenlagt: 2 Kulhydrater (pasta, lyst brød, kartofler, kulhydrater): 1 0% 20% 40% 60% 80% 100% Base (1037) 22
Mad, man gerne vil spise mindre af (In Mind) Sp. 3 Når du tænker på den mad du spiser nu, hvad vil du så gerne spise mindre af? In Mind = alt, det bliver nævnt Billedet over, hvad danskerne gerne vil spise mindre er det samme, når alle de åbne svar sammenlægges (In Mind). 36 procent nævner sammenlagt, at de gerne vil spise mindre af det usunde særligt slik (1) og sukker (10%). 20 procent vil sammenlagt gerne spise færre kulhydrater. 17 procent af danskerne vil gerne spise mindre fedtstof/fed mad. Det er værd, at bemærke, at salt heller ikke er noget, der er et ønske om at spise mindre af, når alle svar sammenlægges (1 procent nævner salt In Mind). Fedtstof/ fed mad Slik Sukker Pasta/ spaghetti Kager Kød Lyst/ hvidt brød Brød Kartofler Ris Sovs Usundt/ kedelig/ dårligt mad Fastfood Grøntsager/ grønt Chips Kulhydrater/ stivelse Svinekød Chokolade Mælkeprodukter Smør Søde sager Junkfood Færdigretter Salt Ost Fisk Is Salat Pizza Rugbrød Flæsk Kylling Rødt kød Ingenting Andet Ved ikke Intet svar 5% 5%6% 6% 7%10% 6% 6% 1 17% 10% 1 7% Usunde spiser (slik, sukker, kager, chips, junkfood, søde sager, chokolade, is) sammenlagt: 36% Kulhydrater (pasta, lyst brød, kartofler, kulhydrater): 20% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Base (1037) 23
Situationen omkring aftensmåltidet
Frekvens for at spise aftensmad alene Sp. 5 På en almindelige uge, hvor mange dage spiser du da aftensmad alene? Halvdelen af danskerne spiser aldrig aftensmad alene i løbet af en almindelig uge (5). Ud af aldersgrupperne er der klart færrest mellem 65-74 år (66%), der aldrig spiser aftensmad alene, mod flest under 35 år (18-24 år 40% og 25-34 år 45%). Markant flere samboende par med (79%) og uden (7) børn spiser aftensmad sammen med andre alle ugens dage end singler med (3) og uden (4%) børn. 0 dage [0] 1 dag [1] 2 dage [2] 5% 1 5 12 procent af danskerne spiser aftensmad alene syv ud af syv dage i løbet af en almindelig uge. Det gør danskere over 50 år i markant større udstrækning end danskere under 50 år, hvor ud af færrest under 35 år spiser aftensmad alene alle ugens syv dage. Danskerne under 35 år spiser til gengæld typisk aftensmad alene 3-4 gange om ugen i højere grad end de øvrige aldersgrupper. 3 dage [3] 4 dage [4] 5 dage [5] 4% 4% 5% 43 procent af singlerne uden børn spiser aftensmad alene alle ugens dage på en almindelig uge mod ingen af de samboende par uden børn. 6 dage [6] 7 dage [7] 5% 1 Ud af profilerne spiser flest af dem, der ikke interesserer sig for mad, normalt aftensmad alene alle ugens dage (20%) Ved ikke 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Base (1037) 25
Frekvens for at spise aftensmad foran fjernsyn/computer/tablet Sp. 6 På en almindelige uge, hvor mange dage spiser du da aftensmad foran fjernsynet/computeren/tablet? En meget stor andel af danskerne på sammenlagt 68 procent spiser en gang imellem eller altid aftensmad, imens de er beskæftiget med deres fjernsyn, computer eller tablet. Ud af disse 68 procent spiser 20 procent normalt aftensmad foran fjernsynet/computeren/tablet alle ugens syv dage. Andelen, der spiser aftensmad alene alle ugens dage, udgøres på tværs af de forskellige baggrundsvariable af flest mellem 50-64 år (2) og 65-74 år (2), danskere med maksimalt en grundskoleuddannelse (25%) eller erhvervsfaglig uddannelse (20%), danskere med en husstandsindkomst under 300.000 kr. (3), singler uden børn (35%), samboende par uden børn (2) og danskere, der slet ikke interesserer sig for mad (28%). 0 dage [0] 1 dag [1] 2 dage [2] 3 dage [3] 4 dage [4] 7% 6% 7% 1 3 De 31 procent af danskere, der normalt aldrig spiser aftensmad foran fjernsynet/computer en/tablet, udgøres i udtalt grad af mænd (35%), danskere over 35 år og særligt aldersgruppen 65-74 år (4), danskere med kort (4), mellemlang (37%) og lang (38%) videregående uddannelse, danskere med en husstandsindkomst på over 700.ooo kr. (46%), samboende med børn (5), danskere fra en husstand med flere end 3 personer (47%) og danskere med profilen Mad er en kilde til nydelse, men jeg laver ikke selv mad (4). 5 dage [5] 6 dage [6] 7 dage [7] Ved ikke 9% 6% 20% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Base (1037) 26
Engagement i madlavning med og uden gæster
Engagement i madlavning, når man har gæster til spisning frem for, når man ikke har gæster Sp. 7 Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? Er jeg mere motiveret for at gøre maden lækker og anrette den pænt 14% 30% 49% Bruger jeg dyrere råvarer 8% 1 3 3 16% Bruger jeg mere tid på tilberedningen af maden 4% 1 36% 44% Helt uenig [1] Delvist uenig [2] Hverken enig eller uenig [3] Bruger jeg mere tid på at spise 8% 3 54% Delvist enig [4] Helt enig [5] Ved ikke Stiller jeg større krav til råvarerne 9% 9% 29% 3 17% Spiser jeg generelt bedre mad 6% 7% 2 35% 27% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Base (1037) 28 Når de har gæster, går danskerne mere op i at spise selve måltidet og at tilberede og anrette maden, end når de ikke har gæster. 86 procent af danskere er enige i, at de med besøg af gæster bruger mere tid på at spise, end når de ikke har gæster (3 delvist enig/54% helt enig). 80 procent af danskerne er enige i, at de med besøg af gæster bruger mere tid på at tilberede maden, end når de ikke har gæster (36% delvist enig/44% helt enig). 79 procent af danskerne er enige i, at de med besøg af gæster er mere motiverede for at gøre maden lækker og at anrette den pænt, end når de ikke har gæster (30% delvist enig/49% helt enig).
Engagement i madlavning i hverdagen, når man spiser sammen med sin familie frem for, når man spiser alene Sp. 8 Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? Er jeg mere motiveret for at gøre maden lækker og anrette den pænt 5% 8% 35% 3 15% 4% Bruger jeg dyrere råvarer 1 15% 47% 16% 6% 4% Bruger jeg mere tid på tilberedningen af maden 5% 9% 38% 29% 14% 4% Helt uenig [1] Delvist uenig [2] Hverken enig eller uenig [3] Bruger jeg mere tid på at spise 4% 7% 3 35% 19% 4% Delvist enig [4] Helt enig [5] Ved ikke Stiller jeg større krav til råvarerne 10% 1 47% 20% 7% 4% Spiser jeg generelt bedre mad 7% 10% 4 27% 1 5% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Base (776) 29 Når danskerne spiser sammen med deres familie, går de mere op i maden og måltidet, end når de spiser alene. Dog langt fra nær så meget, som når de har gæster (se forrige side). Det er dog de samme ting, danskerne går mest op i, når de har gæster, og når de spiser sammen med deres familie. 54 procent af danskerne går mere op i at bruge mere tid på at spise, når de spiser sammen med deres familie, end når de spiser alene (35% delvist enig/19% helt enig). 47 procent går mere op i at gøre maden lækker og at anrette den pænt, når de spiser sammen med deres familie, end når de spiser alene (3 delvist enig/15% helt enig). 43 procent bruger mere tid på tilberedningen af maden, når de spiser sammen med deres familie, end når de spiser alene (29% delvist enig/14% helt enig).
Hvad er vigtigt for et godt aftensmåltid
Vigtighed i forhold til at gøre et aftensmåltid godt top 5 Sp. 10 Hvor vigtigt er følgende for, at du finder et aftensmåltid godt? Smager godt 97% Er mættende 95% Er frisklavet 94% Der er god stemning omkring bordet 9 Er fri for farlige bakterier 9 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% På denne side ses en top 5 over, hvad danskerne oplever som det vigtigste for at gøre et aftensmåltid til et godt måltid. På de følgende sider vises resultatet for alle udsagn for dette spørgsmål. Base (1037) 31 Top 5-oversigten viser, hvilke fem ting, der fremstår som de mest vigtige, når svarmulighederne Delvist vigtigt og Meget vigtigt slås sammen. Det allervigtigste er, at maden smager godt (97%) efterfulgt af, at maden er mættende (95%) og frisklavet (94%). Rigtig mange finder det også vigtigt, at der er god stemning omkring bordet (9), og at maden er fri for farlige bakterier (9).
Vigtighed i forhold til at gøre et aftensmåltid godt Sp. 10 Hvor vigtigt er følgende for at du finder et aftensmåltid godt? Gennemsnit Smager godt 10% 87% 2,88 Er fri for farlige bakterier 5% 16% 75% 4% 2,73 Der er god stemning omkring bordet 28% 66% 2,65 Er mættende 3 6 2,62 Er frisklavet 4% 37% 56% 2,54 Hjemmelavet 8% 39% 5 2,44 Tilberedt af friske råvarer 7% 44% 45% 4% 2,40 Der indgår kød/fjerkræ/fisk 1 4 44% 2,34 Der indgår mange grøntsager 1 46% 38% 4% 2,27 Jeg spiser det sammen med andre 17% 4 35% 4% 2,19 Er inspirerende 1 57% 25% 5% 2,12 Jeg har indflydelse på menuen 2 44% 30% 4% 2,08 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Slet ikke vigtigt [1] Delvist vigtigt [2] Meget vigtigt [3] Ved ikke Base (1037) 32 Udsagnene på denne og den følgende side er rangeret efter gennemsnit på 1-3-skalaen gående fra Slet ikke vigtigt (1) over Delvist vigtigt () og til Meget vigtigt (3). Det betyder, at udsagnet, der opnår det højeste gennemsnit, står øverst på denne side det er Smager godt, som opnår et gennemsnit på 2,88.
Vigtighed i forhold til at gøre et aftensmåltid godt Sp. 10 Hvor vigtigt er følgende for at du finder et aftensmåltid godt? Gennemsnit Er fedtfattigt 19% 5 26% 2,07 Hurtigt/nemt at tilberede 2 54% 2 2,01 Indeholder meget protein 24% 47% 19% 10% 1,95 Passer til årstiden/vejret 26% 48% 2 5% 1,95 Der indgår råvarer i sæson 27% 47% 2 5% 1,94 Er billigt 24% 55% 17% 4% 1,93 Indeholder ingen/meget få kulhydrater 30% 46% 14% 9% 1,83 Vækker gode minder/er velkendt 35% 46% 14% 5% 1,78 Der indgår lokale råvarer 45% 39% 10% 6% 1,63 Der indgår økologiske råvarer 50% 3 14% 4% 1,63 Jeg har lavet måltidet sammen med andre 5 36% 7% 6% 1,54 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Slet ikke vigtigt [1] Delvist vigtigt [2] Meget vigtigt [3] Ved ikke Base (1037) 33 Som denne side viser det, er de fem mindst vigtige ting (rangeret efter gennemsnit): At måltidet er lavet sammen med andre (gennemsnit 1,54), at der indgår økologiske råvarer (gennemsnit 1,63), at der indgår lokale råvarer (gennemsnit 1,63), at det vækker gode minder/er velkendt (gennemsnit 1,78), og at det indeholder ingen/få kulhydrater (gennemsnit 1,83).
Andre ting, der er vigtige for et godt måltid (åbne svar) Sp. 11 Er der andet, du synes er vigtigt for et godt måltid? Hver femte dansker nævner andre ting, der er vigtige for, at et måltid er godt (19%) end de ting, der blev listet på de foregående sider. Samtlige åbne svar kan læses i tabelsættet. Nedenfor fremhæves de typiske eksempler på andre ting, der også opleves som vigtigt for, at et måltid er godt: Ja 19% o o o o o o o o At det ser lækkert ud/det visuelle indtryk Drikkevarerne, f.eks. god vin At det ikke er noget, man spiser ofte God stemning (hygge, god tid til at spise, ro) Hvem man spiser sammen med Variation (forskellige madvarer/ingredienser) At det er sundt Selve nydelsen ved at lave maden Nej 8 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Base (1037) 34
Vurdering af mad til børn og ældre
Andel med barn/børn i børneinstitution Sp. 16 Har du barn/børn i børneinstitution f.eks. vuggetue, dagpleje, børnehave, fritidsordning/klub? 15 procent af danskerne har et eller flere børn i en børneinstitution. Aldersfordelingen over forældre med børn i børneinstitution ser således ud: o 18-24 år (4%) o 25-34 (29%) o 35-49 (29%) o 50-64 (5% ) o 65-74 () Ja 15% Fordelingen for forældre med et eller flere børn i en børneinstitution ser således ud i forhold til indkomst: o Under 300.000 kr. (8%) o 300.000-699.999 kr.(15%) o 700.000 kr. og derover (29%) Blandt forældrene med et eller flere børn i børneinstitution er 41 procent singler, og 53 procent samboende. Nej 85% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Base (1037) 36
Andel med nære pårørende, som modtager mad i ældreplejetilbud Sp. 17 Har du nære pårørende, som i øjeblikket modtager mad i ældreplejetilbud f.eks. plejehjem, dagcenter eller udbragt mad? 15 procent af danskerne har nære pårørende, som i øjeblikket modtager mad i ældreplejetilbud. Det er meget ligeligt fordelt på tværs af de forskellige baggrundsvariable. Ja 15% Nej 8 Ved ikke 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Base (1037) 37
Et godt måltid i en børneinstitution Sp. 18 Hvad er et godt måltid i en børneinstitution efter din mening? Du kan vælge de 5 vigtigste. Er ordentligt sammensat ernæringsmæssigt Smager godt Er fri for farlige bakterier Er frisklavet Er mættende Maden spises sammen med andre Tilberedt af friske råvarer Der indgår mange grøntsager Børnene har været med til at lave maden Der er god stemning omkring bordet Der indgår kød/fjerkræ/fisk Der indgår økologiske råvarer Passer til årstiden/vejret Der indgår råvarer i sæson Er inspirerende Der er mulighed for indflydelse på menuen Er billigt Der indgår lokale råvarer Hurtigt/nemt at tilberede Vækker gode minder/er velkendt Andet, noter venligst: Ved ikke 16% 1 8% 7% 6% 5% 4% 4% 4% 9% 30% 29% 28% 26% 24% 49% 45% 44% 4 4 Danskerne har en klar top fem over, hvad der bedst kendetegner et godt måltid i en børneinstitution. Det er, at det: 1) Er ordenligt sammensat ernæringsmæssigt (49%) 2) Smager godt (45%) 3) Er fri for farlige bakterier (44%) 4) Er frisklavet (4) 5) Er mættende (4) De tre mindst vigtige ting er, at det vækker minder/er velkendt (4%), at det er hurtigt/nemt at tilberede (4%),og at der indgår lokale råvarer (4%) i måltidet. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Base (1037) 38
Et godt måltid i ældreplejen Sp. 19 Hvad er et godt måltid i ældreplejen efter din mening? Du kan vælge de 5 vigtigste. Smager godt Er ordentligt sammensat ernæringsmæssigt Er frisklavet Er fri for farlige bakterier Er mættende Maden spises sammen med andre Vækker gode minder/er velkendt Tilberedt af friske råvarer Der er mulighed for indflydelse på menuen Der indgår kød/fjerkræ/fisk Der er god stemning omkring bordet Der indgår mange grøntsager Den ældre har været med til at lave måltidet Er inspirerende Passer til årstiden/vejret Der indgår økologiske råvarer Der indgår råvarer i sæson Er billigt Hurtigt/nemt at tilberede Der indgår lokale råvarer Hjemmelavet Andet, noter venligst: Ved ikke 37% 34% 3 30% 27% 24% 20% 16% 1 1 9% 9% 6% 5% 5% 9% 5 49% 54% Danskerne har en klar top tre over, hvad der bedst kendetegner et godt måltid i ældreplejen. Det er, at det: 1) Smager godt (54%) 2) Er ordenligt sammensat ernæringsmæssigt (5) 3) Er frisklavet (49%) De tre mindst vigtige ting er, at der indgår lokale råvarer (), at det er hurtigt/nemt at tilberede (), og at det er billigt (5%). 0% 20% 40% 60% 80% 100% Base (1037) 39
Et godt måltid i børneinstitutioner/ældreplejen top 5 Hvad er et godt måltid i en børneinstitution og i ældreplejen efter din mening? De 5 vigtigste. Er ordentligt sammensat ernæringsmæssigt 49% 5 Q18 Et godt måltid i en børneinstitution Q19 Et godt måltid i ældreplejen Smager godt 45% 54% Er fri for farlige bakterier 37% 44% Er frisklavet 4 49% Er mættende 34% 4 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% På denne side ses en sammenlignende top 5 over danskernes vurdering af, hvad der er et godt måltid i en børneinstitution og i ældreplejen. Base (1037) 40 Stort set lige mange mener, at et måltid i en børneinstitution og i ældreplejen for at være godt skal være ordenligt sammensat ernæringsmæssigt. Ellers er der forskel i forhold til de øvrige fire kvalitetskriterier, der udgør top 5. Flere danskere mener, at det i ældreplejen end i en børneinstitution er vigtigt for et godt måltid, at maden er frisklavet og smager godt. Omvendt mener flere danskere, at det i en børneinstitution end i ældreplejen, er vigtigt for, at et måltid er godt, at maden er mættende og fri for farlige bakterier.
Tidsforbrug på mad- og måltidsrelaterede aktiviteter
Tidsforbrug på en almindelig hverdag Sp. 12 Hvor lang tid bruger du i gennemsnit på følgende på en almindelig hverdag? Madlavning 1 29% 3 19% 4% 4% Lægge madplaner 40% 47% 6% 6% 0 min Indkøb af mad 5% 38% 35% 1 4% 6% 1-15 min 16-30 min 31-45 min Kigge opskrifter/se madprogrammer 39% 40% 9% 6% 46-60 min Mere end 60 min Ved ikke Køkkenhave/drivhus 7 1 5% 5% Andre aktiviteter, som har med mad at gøre (f.eks. svampeplukning, øl brygning, lave slik) 70% 15% 8% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Base (1037) 42 Danskerne bruger typisk mellem 16-30 minutter (29%) eller 31-45 minutter (3) på at lave mad på en almindelig hverdag. De fleste bruger enten slet ingen tid (40%) eller mellem 1-15 minutter (47%) på at lægge madplaner på en almindelig hverdag. De fleste bruger mellem 1-15 minutter (38%) eller 16-30 minutter (35%) på indkøb i hverdagene. De fleste bruger enten slet ingen tid (39%) eller mellem 1-15 minutter (40%) på at kigge opskrifter/se madprogrammer på en almindelig hverdag. Flertallet bruger ingen tid på køkkenhave/drivhus (0 minutter 7) eller andre madrelaterede aktiviteter (0 minutter 70%) på en almindelig hverdag.
Tidsforbrug i weekenden Sp. 13 Hvor lang tid bruger du i gennemsnit på følgende på en dag i weekenden? Madlavning 8% 25% 28% 2 8% 5% Lægge madplaner 4 39% 9% 6% 0 min Indkøb af mad 8% 27% 3 17% 7% 6% 1-15 min 16-30 min 31-45 min Kigge opskrifter/se madprogrammer 36% 36% 1 5% 5% 46-60 min Mere end 60 min Ved ikke Køkkenhave/drivhus 7 1 6% 6% Andre aktiviteter, som har med mad at gøre (f.eks. svampeplukning, øl brygning, lave slik) 68% 1 5% 9% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Base (1037) 43 Danskerne bruger typisk mellem 16-30 minutter (25%), 31-45 minutter (28%) eller 46-60 minutter (2) på at lave mad på en almindelig weekenddag. De fleste bruger enten slet ingen tid (4) eller mellem 1-15 minutter (39%) på at lægge madplaner på en almindelig weekenddag. De fleste bruger mellem 1-15 minutter (27%) eller 16-30 minutter (3) på indkøb på en almindelig weekenddag. De fleste bruger enten slet ingen tid (36%) eller mellem 1-15 minutter (36%) på at kigge opskrifter/se madprogrammer på en almindelig weekenddag. Flertallet bruger ingen tid på køkkenhave/drivhus (0 minutter 7) eller andre madrelaterede aktiviteter (0 minutter 68%) på en almindelig weekenddag.
Om YouGov
Hvem er YouGov? YouGov er en professionel analyse- og konsulentorganisation, som har været frontløber i anvendelsen af internettet og informationsteknologi som dataindsamlingsmedie for markeds- og interessentanalyser. Som datterselskab af den børsnoterede analysegruppe, YouGov plc, har vi tilgang til over 400 kvalificerede kollegaer og mere end 2,5 millioner respondenter i store dele af verden. YouGov i punkter Smarte og enkle løsninger for at levere det rette beslutningsgrundlag i rette tid med effektive undersøgelsesmetoder som giver hurtige resultater til en god pris. YouGov har gennemført online-undersøgelser siden år 2000 Vi har gennemført ca. 15.000 undersøgelser online flere end nogen anden virksomhed i Norden Vi var de første i Norden som lancerede præcise politiske målinger online Vi har 90 ansatte på vore kontorer i den nordiske region (København, Stockholm, Malmö, Oslo, Helsinki) International dækning med over 2,5 millioner panelmedlemmer på verdensplan. We re a global market research company providing insights for brands across the world. Our sector experts help you understand your consumers, your industry and the wider world using custom research and through syndicated products built upon continuous streams of data. Side 45
Kontakt YouGov Marie Christiansen Krøyer Senior Research Consultant (Qualitative and Quantitative Research) YouGov Denmark marie.kroyer@yougov.com + 45 2175 5051 + 45 7027 2224 YouGov Denmark A/S Bryggervangen 55, 1 2100 København Ø Tel: +45 7027 2224 www.yougov.dk YouGov Denmark A/S Agtrupvej 51A, 1 6000 Kolding T: +45 7027 2224 www.yougov.dk YouGov Sweden AB Holländargatan 17 B 111 60 Stockholm Tel: +46 8 41 00 58 10 www.yougov.se YouGov Sweden AB Västergatan 1 211 21 Malmö Tel: +46 40 630 16 20 www.yougov.se YouGov Norway AS Møllergata 8 0179 Oslo Tel: +47 22 42 32 00 www.yougov.no YouGov Finland Oy Myllypellontie 3 C 63 00650 Helsinki Tel: +35 8 40 772 2651 www.yougov.fi Side 46