Affaldsplan

Relaterede dokumenter
Ikast-Brande Kommune. Affaldsplan Tlf.: Fax.: Teknisk Område Centerparken Brande

Hovedplanen.

Affaldsplan

Ringsted Kommunes affaldsplan

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Sorø Kommunes affaldsplan

Forslag til. Bornholms Regionskommunes Affaldshåndteringsplan

Viborg kommunes affaldsplan resumé

Introduktion til de forestående udbud og status på indsamling og håndtering af affald i Gladsaxe Kommune

AFFALDSSTRATEGI December 2003

Handleplan 2014 for Affald

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK

Affaldsplan

Affaldsplan ( )

Tårnby Kommune. Affaldsplan Hovedplan

STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan

Der forventes i planperioden at blive igangsat yderligere opgaver og projekter, som vil blive beskrevet i handleplanerne i de kommende år.

Slagelse Kommunes affaldsplan

Johansson & Kalstrup P/S rådgivende ingeniører FRI

Udkast TÅRNBY KOMMUNE AFFALDS- OG RESSOURCEPLAN ØGET GENANVENDELSE MINDRE I OVNEN. Hovedplan

Forslag til Affaldsplan Hovedplan (martsnovember 20098)

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde:

Sorø Kommunes affaldsplan

FORSLAG TIL AFFALDSPLAN Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder

Affaldsplan

Ringsted Kommunes affaldsplan

AFFALDSPLAN

AFFALDSPLAN Bilag 1 KORTLÆGNING af affaldsmængder

Forslag. Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse 1 (Affaldshierarki, nationale affaldsplaner og affaldsforebyggelsesplaner)

AFFALDSPLAN

Affaldsplanlægningens retlige hierarki

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien

Status 2013 for Affald

Affaldsplan Sylvester Hvid & Co. Nr

Bilag 1.

Vordingborg Kommunes affaldsplan

Nordfyns Kommune. Affaldsplan

gladsaxe.dk Affaldsplan

Handleplan for implementering af Affaldsplan

Skive Kommunes affaldsplan

Affaldsplan for Slagelse Kommune Bilag 4: Tidsplaner. Godkendt af Slagelse Byråd den 15. september 2014

Bilag 6: Planens samlede driftsomkostninger og anskaffelser

Er det ikke sådan et Danmark

Oplæg. til. Affaldsplan

Offentlig høring af affaldsplan , gældende for Aarhus Kommune.

Affaldsplan

Københavns Miljøregnskab

affaldsplan

VELKOMMEN TIL MØDE OM AFFALDSPLAN 2014 TIRSDAG D. 14. MAJ 2013

Affaldsplan Dragør Kommune. Hovedplan

Notat Midtvejsevaluering af handleplan i Affaldsplan

Affaldsplan

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer

Københavns Miljøregnskab

Dato: Sagsnr.: Dok. nr.: Direkte telefon: Initialer: DL

Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan Del 1- målsætning og planlægning

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune

1. april 2013 indførte Gladsaxe Kommune husstandsindsamling af genbrugsfraktioner. Ordningen fik stor succes fra begyndelsen.

Affaldsplan Maj 2009

Høje-Taastrup Kommune. Affaldsplan

Resume af En effektiv affaldssektor anbefalinger fra arbejdsgruppen om organisering af affaldssektoren

Notat. Evaluering af Affaldsplan status for initiativer

NOTAT TIL POLITISKE UDVALG

AFFALDSPLAN Bilag Kortlægning af affaldsmængder

Statusnotat 2016 og handlingsplan 2017

Økonomiske modeller for installation af indendørs sorteringsenheder

Københavns Miljøregnskab

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Affaldsmængder Temadrøftelse 1 - Farligt affald og storskrald. Forsyningsafdelingen

Rebild Kommune. Affaldsplan

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Bioaffald. Arkiv nr

1. Beskrivelse af området

Bilag 1 evaluering af affaldshåndteringsplan

Området er brugerfinansieret, således at alle indtægter skal dække samtlige udgifter ved de forskellige affaldsordninger.

Fra affald til ressourcer

Anbefaling: Aalborg uden affald

Affaldsplanlægning - Aalborg uden affald (1. behandling)

Affaldsplan

Roskilde Kommune Affaldshandlingsplan

Affaldsplan Forslag i hørring indtil 28. februar 2005

Reno Djurs, Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune sætter gang i arbejdet med at udvikle en ny, fælles og ambitiøs affaldsplan for Djursland.

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen

Vejledning om kommunale affaldsplaner

Ressource- og Affaldsplan Lykkesholm 19. april 2018 Enheden for Affald og Genbrug / Anna Louise H Møller

Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre

Affaldsplan

Området er brugerfinansieret, således at alle indtægter skal dække samtlige udgifter ved de forskellige affaldsordninger.

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej Silkeborg Telefon: mail@silkeborgforsyning.dk

FORSLAG TIL AFFALDSPLAN GULDBORGSUND KOMMUNE

Mere sortering Mindre bøvl

Aftale mellem Byrådet og Randers Affaldsterminal 2017 og 2018

Mødesagsfremstilling

AFFALD = RESSOURCER AFFALDSPLAN

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv

Regnskab for genanvendelse og affald

Fredericia Kommunes Affaldsplan

Forventet regnskab Budget Budget 2012 Udgifter, indsamling

Indkomne høringsbesvarelser

Transkript:

Randers Kommune Affaldsplan 2009-2012 Planen

1 Forord 2 Indledning 2.1 Rammerne for affaldsplanen 2.2 Forholdet til EU 2.3 Randers Kommunes strategier 3 Affaldsplanens opbygning 4 Randers Kommunes målsætninger 4.1 Detailmålsætninger - Affaldsforebyggelse 4.2 Detailmålsætninger - Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt 4.3 Detailmålsætninger - Miljøbelastningen fra affaldet skal nedsættes 4.4 Detailmålsætninger - Øget kvalitet i affaldshåndteringen 5 Handleplaner og initiativer 6 Handleplan i korte træk 6.1 Husholdninger 6.1.1 Dagrenovation 6.1.2 Emballageaffald glas/papir/pap 6.1.3 Emballageaffald plast 6.1.4 Emballageaffald jern/metal 6.1.5 Storskrald 6.1.6 Farligt affald 6.1.7 Etageboliger 6.1.8 Kontraktstyring 6.2 Erhverv 6.2.1 Emballageaffald 6.2.2 Farligt affald 6.2.3 Rådgivning 6.3 Tværgående initiativer 6.3.1 Genbrugspladser 6.3.2 Randers ren kommune 6.3.3 Affaldsforebyggelse 6.3.4 Formidling 6.3.5 Service og kvalitet

1 Forord Normalt opfatter vi affald som alt det, vi smider væk, men meget affald er også er en brugbar ressource, der ikke bør gå tabt. I fremtiden bliver udfordringen derfor at begrænse tabet af ressourcer mest muligt og at gøre det på en måde, som tager hensyn til både miljø og økonomi. Hensigten med affaldsplanen er blandt andet at mindske miljøbelastningen ved indsamling, behandling og bortskaffelse af affaldet. Randers Kommunes nye affaldsplan for perioden 2009-2020 er den første siden kommunesammenlægningen i 2007. Affaldsplanen er derfor også den første, der giver et samlet overblik over status for affaldsområdet i kommunen. Den tegner et billede af situationen på affaldsområdet lige nu og viser, i hvilken retning udviklingen peger i årene frem. Affaldsplanen skal revideres hvert 4. år og har derfor hovedvægt på perioden 2009-2012. Affaldsplanen tager udgangspunkt i affaldsbekendtgørelsen, den tidligere affaldsstrategi 2005-2008 og de seneste udmeldinger fra Miljøministeren (Regeringens Affaldsstrategi 2009-2012, 1. delstrategi). Bl.a. skal der i de kommende år laves en kapacitetsplan for forbrændings- og deponeringsanlæg, der skal gøres en indsats for at begrænse mængden af henkastet affald og erhvervsaffald, og der skal gennemføres en ny organisering af affaldssektoren for virksomheder. I Randers Kommunes affaldsplan afspejler det sig bl.a. i ekstra bevågenhed omkring forbrændings- og deponeringskapacitet, kampagner og andre tiltag målrettet mod at begrænse mængden af henkastet affald og erhvervsaffald samt overvejelser omkring struktureringen af erhvervs adgang til genbrugspladser. Derudover er der mange andre områder, hvor vi vil gøre en ekstra indsats i de næste 3 år, fx omkring affaldsforebyggelse og formidling. Op til udarbejdelsen af affaldsplanen har vi arbejdet med kortlægningen af de nuværende affaldsordninger. En detaljeret kortlægning giver os et godt overblik over eksisterende ordninger og mængder og skaber dermed et godt udgangspunkt for det videre arbejde. Figur 1: Kommunens status for 2007 og målsætninger for 2012 i forhold til de nationale mål. Kortlægningen over fordelingen af affald på genanvendelse, forbrænding og deponi viser, at status for 2007 og statusfremskrivning til 2012 ikke er på højde med den nationale målsætning for 2012. Som det ses af figuren ovenfor, skal vi derfor yde en ekstra indsats for at øge genanvendelsen. Det betyder konkret, at vi vil optimere de eksisterende ordninger som fx storskrald og husstandssortering af papir og glas ved bl.a. at øge kampagneog informationsindsatsen. Dermed forventer vi at kunne nå de nationale målsætninger og være med til at opfylde Randers Kommunes visioner om, at Randers Kommune skal være et rart sted at være - også i forbindelse med affaldshåndtering. Affaldsplan 2009-2012 er vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. xx.yy 2009.

2 Indledning Affaldsplanen som værktøj Affaldsbekendtgørelsens 5 fastsætter, at alle kommuner hvert 4. år skal udarbejde en 12-årig plan for affaldshåndteringen i kommunen, med hovedvægten lagt på planens første 4 år. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele: en kortlægningsdel, en målsætningsdel og en planlægningsdel. Formålet med kortlægningsdelen er at udarbejde et godt baggrundsmateriale, der kan danne grundlag for det fremadrettede arbejde omkring målsætninger og heraf følgende planer for affaldshåndtering i kommunen. Målsætningsdelen vil beskrive de mål, Randers Kommune har for affaldshåndteringen de næste 4 år. Planlægningsdelen indeholder planinitiativer og strategier for affaldshåndteringen i de kommende år samt en tids- og aktivitetsplan, der viser, hvornår de forskellige initiativer er planlagt til at blive iværksat. Denne affaldsplan dækker perioden 2009-2020 med konkrete initiativer for de første 4 år og har til formål at: Evaluere tidligere affaldsplaner Få fastsat målsætninger på affaldsområdet Få anslået miljømæssige gevinster samt økonomiske omkostninger ved kommunens målsætninger på affaldsområdet Planlægge håndteringen af affald Fastlægge indhold og tidsplan for nye initiativer Planen er et dynamisk værktøj for Randers Kommunes planlægning og prioritering af det daglige arbejde på affaldsområdet. Den er et redskab til at sikre, at de mål, der er opstillet, nås gennem en række konkrete initiativer. Planen detaljerer ikke, hvordan de enkelte initiativer skal føres ud i livet. Ligeledes har planen i sig selv ikke retslige konsekvenser, men ligger i princippet ved siden af gældende retsregler som en forudsætning for disse. En egentlig indførelse af ordninger, der forpligter borgere og virksomheder, skal ske via bestemmelserne i affaldsregulativerne. Affaldsplanen giver borgere, virksomheder og andre interesserede informationer om kommunens affaldsordninger nu og i fremtiden og dermed mulighed for at deltage i diskussionen om kommunens fremtidige affaldshåndtering. Interesserede vil kunne finde Affaldsplanen på Randers Kommunes hjemmeside, hvor vi også løbende vil informere, efterhånden som planinitiativerne igangsættes og gennemføres. 2.1 Rammerne for affaldsplanen Randers Kommunes affaldsplan er udarbejdet med udgangspunkt i affaldsbekendtgørelsen, den tidligere affaldsstrategi 2005-2008 og de seneste udmeldinger fra Miljøministeren. Affaldspolitikken i Danmark bygger overordnet på affaldshierarkiet, som også er udgangspunktet for vores valg af behandlingsløsning: Genanvendelse har 1. prioritet Forbrænding har 2. prioritet Deponering har 3. prioritet Derudover er affaldsforebyggelse et væsentligt led i affaldspolitikken og Randers Kommunes affaldsplan. Da der endnu ikke foreligger en samlet affaldsstrategi som oplæg til kommunernes arbejde med affaldsplanerne, har Miljøministeren bl.a. udmeldt følgende: Som udgangspunkt fastholdes de eksisterende nationale målsætninger for affaldshåndtering fra Affaldsstrategi 2005-08 for de samlede affaldsmængder, dog med et skærpet mål om højst 6 % deponering i 2012: 65 % genanvendelse 26 % forbrænding 6 % deponering Regeringens affaldsstrategi - Del 1 En indsats for at begrænse mængden af henkastet affald En kapacitetsplan for forbrændingsanlæg

Regelgrundlaget på affaldsområdet Regeringens affaldsstrategi - Del 2 (kommer, når lovforslaget om den ny organisering er vedtaget) Den nye organisering af affaldssektoren til kommuner og virksomheder En kapacitetsplan for deponeringsanlæg En indsats for at forebygge og øge genanvendelsen af erhvervsaffald Regeringens affaldsstrategi - Del 3 (kommer, når Affaldsdirektivet er trådt i kraft og implementeret i dansk lovgivning) Nye målsætninger for genanvendelse af visse fraktioner af husholdnings-, bygge- og anlægsaffald Fokus på affaldsforebyggelse 1. del af affaldsstrategien er vedtaget. De næste 2 dele forventes udsendt inden udgangen af 2009, Miljøstyrelsen forventer i den anledning at afholde dialogmøder med kommuner og virksomheder. 2.2 Forholdet til EU EU's miljøpolitik fastlægges i miljøhandlingsprogrammer - som udmøntes i en række tematiske strategier, hvor særligt to har betydning for affaldsområdet: Tematisk strategi for bæredygtig ressourceudnyttelse Tematisk strategi for affaldsforebyggelse og genanvendelse Strategierne lægger op til, at EU's fremtidige affaldspolitik skal bygge på livscyklusvurderinger (LCA), som har fokus på: At undgå dannelsen af affald Mest mulig genanvendelse Reducering af påvirkninger fra affaldshåndteringen I den forbindelse er revisionen af Affaldsdirektivet vedtaget i oktober 2008 og trådte i kraft ved offentliggørelsen i EU-tidende i november: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald. Direktivet indeholder standarder for genanvendelse og en forpligtelse for medlemsstaterne til at udarbejde nationale programmer for affaldsforebyggelse. Danmark har 2 år til at implementere direktivet. Direktivet vil således få konsekvenser for kommunerne fra 2011, men det er dog ikke muligt på nuværende tidspunkt at forudsige de præcise konsekvenser for kommunerne. 2.3 Randers Kommunes strategier Randers Kommunes affaldsplan 2009-2012 vil være baseret på de overordnede rammer for affaldsplanlægningen, men vil også indarbejde kommunens egne visioner og strategier for miljø- og affaldsområdet. Randers Kommunes miljø- og naturpolitik beskriver kommunens visioner og målsætninger på affaldsområdet. Overordnet arbejdes der med begrebet "Randers ren kommune". Begrebet beskriver kommunens bevidste holdning til natur, miljø, gader og stræder. Kort sagt hele den fysiske kommune, som folk bor, arbejder og lever i. "Randers ren kommune" er en måde bevidst at arbejde med at gøre kommunen til at rart sted at være og strækker sig lige fra kampagne mod tyggegummi på byens gågadebelægninger til en strategisk miljøprofil i forhold til CO 2 -regnskaber m.m. "Randers ren kommune" bliver indarbejdet i affaldsplanen via målsætninger og initiativer på affaldsområdet. Der vil blandt andet blive arbejdet med: At håndteringen af affaldet sker med mindst mulig belastning af klima og miljø. I den forbindelse vil Affaldskontoret, når der vælges affaldsløsninger, herunder affaldsbehandling, foretage beregninger af økonomiske og miljømæssige konsekvenser. Der skal bl.a. beregnes konsekvenserne for CO 2 - udledninger ved valg af forskellige affaldsløsninger At udarbejde plan over miljøvurderinger på affaldsområdet, så alle aktiviteter har gennemgået måling af miljøpåvirkning At prioritere initiativer for genanvendelse frem for forbrænding og deponering At tænke miljø ind i afsætning af affald, herunder minimere transporten At arbejde med kampagner og andet for at mindske mængden af henkastet affald

3 Affaldsplanens opbygning Affaldsplanen består af 3 dele: en hovedplan, en planlægningsdel og en kortlægningsdel. Del 1 Hovedplan I hovedplanen findes bl.a. målsætninger, handleplaner og initiativer i korte træk samt en tids- og aktivitetsplan for alle initiativerne vedrørende affaldshåndteringen i Randers Kommune for perioden 2009-2012. Del 2 Planlægning (bilag 1) Planlægningsdelen beskriver planinitiativer og strategier for affaldshåndteringen i de kommende år i Randers Kommune. Den er udarbejdet som et 2-sidet opslagsværk, og for hvert enkelt planinitiativ er der detaljerede beskrivelser af: Hvilke initiativer der er tale om Hvilke krav der skal opfyldes Hvor vi står i dag Hvad planen er (hvilke initiativer/handlinger skal sættes i værk) Hvor initiativerne fører os hen (målet), herunder udviklingen i affaldsmængderne Planlægningsdelen er opdelt i initiativer for husholdninger, erhverv og tværgående initiativer. Del 3 Kortlægning (bilag 2) Kortlægningsdelen er en grundig redegørelse over mængder og affaldsordninger fra 2005-2008 i Randers Kommune. Den er et godt grundlag for det fremadrettede arbejde omkring målsætninger og dermed for affaldshåndteringen i kommunen. Kortlægningen indeholder: Udvikling i affaldsmængder 2003-2007 Status for affaldsordninger Kortlægning af affaldsmængder og affaldets fordeling på behandlingsformer Fremtidige affaldsmængder Planens økonomiske konsekvenser Behov for behandlingskapacitet Derudover er der udarbejdet en redegørelse for, hvilke af de planlagte initiativer for planperioden 2005-2008 Randers Kommune har gennemført, og hvilke initiativer der ikke er gennemført. Affaldsplanen med bilag er trykt/udgivet i 3 separate dele og findes også på kommunens hjemmeside http://www.affald.randers.dk

4 Randers Kommunes målsætninger Randers Kommunes videre arbejde med affaldshåndtering tager udgangspunkt i følgende målsætninger: Vi skal fortsætte processen med at nedbringe mængden af produceret affald (affaldsforebyggelse) Vi skal udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt (genanvendelse) Vi skal arbejde for at nedsætte miljøbelastningen fra affaldet Vi skal øge kvaliteten i affaldshåndteringen Derudover ønsker vi at bidrage til en bæredygtig udvikling. I den forbindelse vil vi støtte op om lokale og nationale initiativer, der er rettet mod affaldsforebyggelse. For at nå de overordnede målsætninger er der under detailmålsætningerne prioriteret i forhold til de 4 indsatsområder. 4.1 Detailmålsætninger - Affaldsforebyggelse Igennem de seneste år har affaldsmængderne været stigende i højkonjunkturens Danmark. Højkonjunktur og øgede affaldsmængder hænger historisk sammen. Der er dog indikationer på, at den aktuelle finanskrise betyder faldende affaldsmængder. I hvor stor grad det vil slå igennem, kan der dog ikke siges noget om endnu. Uanset konjunkturudsving ønsker vi til stadighed at have fokus på initiativer omkring affaldsforebyggelse. Et fald i mængden af affald vil få positive konsekvenser for miljøet og herunder klimaet og udledning af CO 2. Dette gælder såvel i forbindelse med transport af affaldet som i forbindelse med affaldsbehandlingen. Et af virkemidlerne til at nedbringe affaldsmængderne er holdningsbearbejdning. Holdningsbearbejdning er en langsigtet strategi. Det tager tid at ændre menneskers adfærd, specielt indgroede vaner omkring køb af varer, som efterfølgende smides ud som affald. Randers Kommune ønsker at medvirke til holdningsbearbejdning både i lokale sammenhænge og ved at støtte op om nationale initiativer. Vi vil i den kommende planperiode tage initiativ til kampagner om affaldsforebyggelse, vejledning af virksomheder og støtte undervisning omkring affald for skoleklasser mv. Vi vil endvidere arbejde med: Direkte genbrug Kompostering Miljøstyring Strategi for henkastet affald Randers Kommune har følgende delmål: Vi vil tage initiativ til at støtte op om formidling omkring affald specielt i forhold til børn Vi vil etablere ordninger for direkte genbrug Vi vil arbejde med at optimere affaldssorteringen, således at andelen af direkte genbrug øges Vi vil gennemføre initiativer for at øge husstandenes hjemmekompostering af organisk affald Vi vil tage initiativ til at vejlede virksomheder om miljøstyring, grønne regnskaber og renere teknologis indvirkning på affaldsdannelsen herunder fremme af intern genanvendelse på virksomheder Vi vil tage initiativ til formidling og information omkring henkastet affald 4.2 Detailmålsætninger - Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt For at udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt vil Randers Kommune først og fremmest tage initiativer til at fremme genanvendelsen. Det betyder, at vi vil arbejde for at optimere eksisterende genanvendelsesordninger. Øget genanvendelse vil ofte betyde en gevinst for miljøet i form af reduktion af CO 2 -udledning, da det kræver mindre energi at genanvende fx papir og pap end at fremstille nyt. Dernæst skal energiindholdet i affaldet udnyttes ved afbrænding og således skabe varme og el. Ved at behandle affaldet optimalt vil vi spare energi og ressourcer og samtidig nedbringe de miljøbelastninger, der opstår ved affaldshåndteringen. Det er kommunens mål at øge genanvendelsen og reducere mængden af affald, der går til deponi. Vi vil arbejde for, at materialerne i videst muligt omfang genanvendes i deres oprindelige form. Der lægges vægt på bedre sortering, indsamling tæt ved kilden og information om ordningerne. For materialer, hvor direkte genanvendelse ikke er mulig, vil vi arbejde med følgende emner: Behandlingsform

Sortering Randers Kommune har følgende delmål: Alle brændbare og ikke-genanvendelige materialer og produkter skal energiudnyttes Vi vil optimere eksisterende ordninger ved at øge kampagne- og informationsindsatsen Vi vil løbende vurdere, om nye genanvendelsesmuligheder gør yderligere udsortering relevant Vi vil motivere virksomheder til øget genbrug af erhvervsaffald Vi vil gennemføre kampagner for bedre sortering ved etageboliger 4.3 Detailmålsætninger - Miljøbelastningen fra affaldet skal nedsættes Vi vil arbejde for at reducere miljøbelastningen fra affaldet, og indsatsen vil være rettet mod de mest problematiske stoffer i affaldet. Indsatsen vedrører hele processen, fra affaldet produceres, til det slutbehandles. Vi vil arbejde med følgende emner: Miljøbelastende stoffer Klimapåvirkningen fra affaldshåndteringen Information, dialog og kampagner Randers Kommune har følgende delmål: Vi vil arbejde for, at miljøbelastende stoffer erstattes med mindre miljøbelastende stoffer, fx ved regulering af spild og affald i miljøgodkendelserne og henstilling i forbindelse med tilsyn Vi vil informere og regulere, så affald til specialbehandling - herunder farligt affald - holdes adskilt fra øvrigt affald og bortskaffes miljømæssigt forsvarligt Vi vil arbejde med affaldshåndteringens klimapåvirkning, fx ved: At stille krav til køretøjernes miljøbelastning ved affaldsindsamlingen At understøtte valg af affaldsløsninger ved at gennemføre vurderinger og sammenligninger af ordningernes økonomiske og miljømæssige konsekvenser At have fokus på omfanget af transport af affald 4.4 Detailmålsætninger - Øget kvalitet i affaldshåndteringen Kommunen vil arbejde for at øge kvaliteten i affaldshåndteringen, når der vælges løsninger på affaldsområdet. Det betyder bl.a., at vi vil give borgerne en god service i forbindelse med aflevering af affald på genbrugspladser, afhentning af miljøkasse eller andet i forbindelse med kommunens øvrige affaldsordninger. Vi vil også øge informationsindsatsen og samarbejdet med kommunens borgere og virksomheder mv. om, hvordan affaldet håndteres, så det gør mindst muligt skade på klima og miljø. Vi vil analysere og vurdere på service, kvalitet, effektivitet, økonomi og miljø i de enkelte ordninger for at opnå en øget kvalitet i affaldshåndteringen. Vi vil derfor arbejde med følgende emner: Service i affaldsindsamlingen og på genbrugspladser Kvalitet ved virksomhedsgodkendelser og tilsyn Optimering af affaldshåndteringen ved drift af ordninger Kvalitet i affaldsbehandlingen Gebyrer Randers Kommune har følgende delmål: Vi vil i forbindelse med udbud af affaldsopgaver kræve, at transportøren yder en god service og håndterer affaldet i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler Øget samarbejde med Affaldskontorets transportører Vi vil yde god service særligt over for virksomheder og borgere Vi vil tilpasse genbrugspladserne til brugernes behov Vi vil indrette affaldsordningerne, så de tilpasses behovet Vi vil styrke samarbejdet med eksterne sparringspartnere som boligforeninger Vi vil have fokus på nye genanvendelsesmuligheder for affaldsfraktioner fra genbrugspladser Vi vil videreudvikle webbaserede selvbetjeningsløsninger Vi vil indføre brug af elektronisk chip på skraldspande for at kvalitetssikre og optimere kørslen

5 Handleplaner og initiativer Ud fra affaldsplanens målsætninger har vi skrevet en række planinitiativer for, hvordan målene kan opnås. Planinitiativerne er beskrevet i resuméform i det følgende kapitel. En mere detaljeret beskrivelse af de enkelte handleplaner og initiativer findes i Planlægningsdelen (del 2 af Affaldsplanen). Kommunens handleplaner og initiativer tager udgangspunkt i - og viderefører - nogle af de initiativer, der blev igangsat i sidste planperiode. Derudover er der taget udgangspunkt i udmeldinger fra Miljøministeren bl.a. 1. del af affaldsstrategien. Endelig har nogle initiativer deres udspring i lokale ønsker og behov på affaldsområdet. Kommunens handleplaner/initiativer i affaldsplanen er opdelt i tre hovedgrupper: 1. Initiativer rettet mod husholdninger 2. Initiativer rettet mod erhverv 3. Tværgående initiativer For hver af de tre hovedgrupper er det kort beskrevet, hvilke initiativer der vil blive arbejdet med, og hvad tidsrammen og baggrunden er for det enkelte initiativ. For de fleste af initiativerne er der planlagt en øget informationsindsats i forhold til borgere, virksomheder, renovationsarbejdere, viceværter mv. Information er et uundværligt virkemiddel, når fx en ny ordning skal igangsættes. Informationsindsatsen er afgørende for, at ordningen bliver kendt og benyttet af borgerne. Selve måden at informere på vil blive målrettet og tilpasset det enkelte initiativ, så det sikres, at budskabet når ud til målgrupperne. Med disse ord siger Affaldskontoret god fornøjelse med den videre læsning af Affaldsplan 2009-2012.

6 Handleplan i korte træk

Husholdninger Dagrenovation Affaldsforebyggelse Vi vil gennemføre informationskampagner om hjemmekompostering og udsortering af emballageaffald. Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt Hvis muligt, vil vi øge genanvendelsen af det affald, der bortskaffes med dagrenovation - herunder emballageaffald. Miljøbelastningen fra affaldet skal nedsættes Vi vil gennemføre informationskampagner for at undgå, at farligt affald ender i dagrenovationen. Vi vil stille miljøkrav til køretøjerne ved udbud af transport af dagrenovation. Kommunens eget initiativ og regeringens affaldspolitik. Øget kvalitet i affaldshåndteringen Vi vil indføre brug af elektronisk chip på skraldspande for at kvalitetssikre og optimere kørslen. Via affaldsanalyser og en øget informationsindsats vil vi optimere dagrenovationsordningen. Husholdninger Emballageaffald glas/papir/pap Affaldsforebyggelse Vi vil gennemføre kampagner for at øge udsortering af pap til storskrald og genbrugspladserne. Vi vil gennemføre kampagner for at øge udsorteringen af papir, glas og PET-plastflasker. Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt Vi vil evaluere på eksisterende ordninger og tilbud for at optimere disse, inden der skal laves nyt udbud. Kommunens eget initiativ som opfølgning på sidste affaldsplan, hvor genanvendelse af emballageaffald var i fokus. Miljøbelastningen fra affaldet skal nedsættes Vi vil indføre brug af elektronisk chip på genbrugsbeholdere for at kvalitetssikre og optimere kørslen.

Husholdninger Emballageaffald plast Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt Vi vil gennemføre informationskampagner for at øge udsorteringen af PET-plastflasker til genbrugsbeholderen. Vi vil undersøge muligheden for at indsamle andre plastfraktioner i genbrugsbeholderen og for at bortskaffe plastemballageaffald via storskraldsordningen. Kommunens eget initiativ som opfølgning på sidste affaldsplan, hvor genanvendelse af emballageaffald var i fokus. Husholdninger Emballageaffald jern/metal Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt Vi vil undersøge muligheden for at indsamle drikkedåser sammen med glas/pet-plastfraktionen. Vi vil øge informationsindsatsen om muligheden for at aflevere øvrige metalemballager på genbrugspladserne og via storskraldsordningen. Kommunens eget initiativ som opfølgning på sidste affaldsplan, hvor genanvendelse af emballageaffald var i fokus.

Husholdninger Storskrald Affaldsforebyggelse Vi vil støtte initiativer for direkte genbrug. Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt Vi vil informere borgerne om udsortering af storskrald, særligt pap, og sikre, at afsætningen af storskrald udnytter ressourcerne i materialerne bedst muligt. Miljøbelastningen fra affaldet skal nedsættes Vi vil undersøge mulighederne for at etablere nærgenbrugsstationer i boligforeninger og tilsvarende ordninger i mindre bysamfund. Vi vil undersøge muligheden for at etablere ringeordning uden for Randers by. Kommunens eget initiativ. Øget kvalitet i affaldshåndteringen Vi vil øge informationsindsatsen for at gøre storskraldsordningen mere kendt. Husholdninger Farligt affald Miljøbelastningen fra affaldet skal nedsættes Vi vil øge informationsindsatsen omkring miljøkassen, således at langt de fleste enfamiliehuse i Randers Kommune bruger ordningen. Vi vil søge at tilpasse indsamlingsordningen for etageboliger og evaluere den eksisterende "apotekerordning". Kommunens eget initiativ og opfølgning på sidste affaldsplan.

Husholdninger Etageboliger Affaldsforebyggelse Vi vil styrke samarbejdet og dialogen med boligforeninger og andre etagebebyggelser og etablere netværk i form af fokusgrupper og sparringspartnere i forbindelse med initiativer og kampagner. Vi vil bakke op om nærgenbrugsstationer i områderne og undersøge mulighederne for at etablere direkte genbrug ved større boligområder. Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt Vi vil søge at forbedre eller tilpasse ordningerne, så beboerne i etageboliger lettere kan sortere affaldet. Vi vil gennemføre informationskampagner for bedre sortering ved etageboliger. Miljøbelastningen fra affaldet skal nedsættes Vi vil optimere indsamlingen af farligt affald, fx batterikasser til undergrundscontainere. Kommunens eget initiativ. Øget kvalitet i affaldshåndteringen Vi vil undersøge muligheden for at lave målrettet informationsmateriale til etageboliger. Hvis der er ønske om det, vil vi i forbindelse med drøftelse af affaldsløsninger og lignende deltage i interne møder i boligforeninger - herunder støtte op om etablering af undergrundscontainere. Husholdninger Kontraktstyring Miljøbelastningen fra affaldet skal nedsættes Vi vil indføre elektronisk chip på skraldspande for at kvalitetssikre og optimere kørslen. Vi vil arbejde med at optimere tømning af undergrundscontainere. Vi vil i forbindelse med udbud vedrørende transport af husholdningsaffald vurdere miljøparametre, bl.a. i forhold til køretøjerne. Øget kvalitet i affaldshåndteringen Vi vil stille krav til transportørens serviceniveau i forbindelse med udbud af affaldsindsamlingen. Vi vil afholde temadage med vores dagrenovationsrenovatør. Vi vil foretage servicemålinger på udførelsen af kontraktområder/kontraktopfølgning, indføre elektronisk chip på affaldsbeholdere, udarbejde brugerundersøgelser omkring henteordningerne og udbygge de webbaserede borger/kunderelaterede tilbud. Kommunens eget initiativ.

Erhverv Emballageaffald Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt Vi vil, med fokus på affaldet som en ressource, motivere virksomheder til at øge genanvendelsen af emballageaffald. Vi vil undersøge, hvordan der kan skabes bedre afleveringsog indsamlingsmuligheder for emballageaffald i midtbyen og ved institutioner. Kommunens eget initiativ og opfølgning fra sidste planperiode, hvor emballageaffald var i fokus. Erhverv Farligt affald Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt Vi vil sætte fokus på særlige fraktioner af farligt affald fra erhverv og behandlingen af dem. Miljøbelastningen fra affaldet skal nedsættes Ved tilsyn og udarbejdelse af miljøgodkendelser vil vi motivere virksomhederne til at erstatte miljøbelastende stoffer med mindre miljøbelastende stoffer. I forbindelse med tilsyn skal der ligeledes sættes fokus på, at virksomhederne håndterer farligt affald adskilt fra øvrigt affald, og at det farlige affald håndteres miljømæssigt forsvarligt. Kommunens eget initiativ og opfølgning fra sidste affaldsperiode, hvor farligt affald var i fokus.

Erhverv Rådgivning Affaldsforebyggelse I forbindelse med det kommunale tilsyn vil vi tage initiativ til dialog og vejledning om affaldsforebyggelse. Derudover vil vi sætte fokus på den økonomiske gevinst, der kan være ved affaldsforebyggelse. Vi vil lave en kortlægning målrettet mængden af afgiftsfritaget affald til forbrænding. Øget kvalitet i affaldshåndteringen Under virksomhedsgodkendelser og tilsyn vil vi sætte fokus på kvaliteten af affaldshåndtering. Vi vil have særlig fokus på affaldshåndteringen i mindre virksomheder - herunder detailhandlen - og gennemføre systematiserede tilsyns- og informationskampagner målrettet udvalgte brancher. Vi vil fortsat tilbyde virksomheder uvildig rådgivning omkring affald via erhvervsaffaldsordningen. Kommunens eget initiativ.

Tværgående initiativer Genbrugspladser Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt Vi vil tilpasse sorteringsmulighederne på genbrugspladserne efter behov. Vi vil løbende undersøge afsætningsmuligheder for udvalgte fraktioner og optimere sorteringen af affaldet på genbrugspladserne via informationskampagner. Vi vil gøre en indsats for en bedre sortering af pap via bl.a. kampagner. Vi vil opkvalificere medarbejderne til at vejlede brugerne og kvalitetssikre afleveringen af affald. Vi vil undersøge mulighederne for at etablere butik med direkte genbrug. Miljøbelastningen fra affaldet skal nedsættes Vi vil informere borgere og uddanne medarbejdere, så sorteringen på genbrugspladserne optimeres og mindst muligt farligt affald, elektronikaffald o.l. fejlsorteres. Kommunens eget initiativ. Øget kvalitet i affaldshåndteringen Vi vil udarbejde en brugerundersøgelser på genbrugspladserne for at afdække, om de nuværende tilbud er tilstrækkelige og for at kortlægge mængden af erhvervsaffald. Vi har fokus på erhvervs adgang til genbrugspladserne, herunder pladsernes indretning og tilbud i forhold til erhvervs behov. Vi vil arbejde for en optimal ens- og indretning af genbrugspladserne i Randers Kommune. Tværgående initiativer Randers ren kommune Affaldsforebyggelse Vi vil lave informationskampagner målrettet skoler, institutioner og det offentlige rum for at forebygge henkastet affald. Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt Vi vil undersøge mulighederne for at etablere direkte genbrug ved større boligområder. Miljøbelastningen fra affaldet skal mindskes Vi vil sætte fokus på at udarbejde en procedure omkring henkastet affald, som skal gå på tværs af sædvanlige kommunale afdelingsskel. Vi vil undersøge mulighederne for affaldshåndtering på restepladser og i midtbyen Kommunens eget initiativ.

Tværgående initiativer Affaldsforebyggelse Affaldsforebyggelse Vi vil undersøge mulighederne for direkte genbrug i forbindelse med genbrugspladser og mellem virksomheder. Vi vil arbejde med affaldsforebyggelse i kommunens egne institutioner i form af kampagner. Vi vil gennemføre affaldsanalyser for udvalgte områder, sådan at vi løbende bliver opdateret om affaldets sammensætning. Vi vil fastholde kampagner og rådgivning over for skoler og institutioner omkring affaldsforebyggelse, sortering og bortskaffelse af affald. Kommunens eget initiativ. Miljøbelastningen fra affaldet skal nedsættes Vi vil øge dialogen med borgere og virksomheder, så affaldet sorteres bedst muligt. Tværgående initiativer Formidling Affaldsforebyggelse Vi vil etablere en skoletjeneste/besøgsfaciliteter på Randers Affaldsterminal. Vi vil generelt øge informationsindsatsen om affald og genbrug. Vi vil lave undervisningsmaterialer til skoler og andre målgrupper. Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt Vi vil lave affaldsanalyser for derved at kunne optimere vores ordninger og målrette vores informationsindsats. Øget kvalitet i affaldshåndteringen Vi vil undersøge og forsøge at imødegå borgernes og virksomhedernes ønsker til information. Vi vil udsende nyhedsbreve o.l. Vi vil indføre en SMS-service angående fx storskraldafhentning. Vi vil gøre genbrugspladserne til et center for information og dialog. Vi vil i dialog med borgerne og virksomhederne om sortering og behandling af affald. Kommunens eget initiativ.

Tværgående initiativer Service og kvalitet Øget kvalitet i affaldshåndteringen Vi vil udbygge det webbaserede borger/kunderelaterede tilbud. Vi vil udnytte de muligheder, den elektroniske chip, der er monteret på skraldespandene, giver for at kvalitetssikre. Ved indgåelse af aftaler med modtage- og behandlingsanlæg skal vi sikre, at affaldet behandles i henhold til lovgivningens krav, og at der ikke sker forringelse af kvaliteten af genanvendeligt affald. Vi vil øge gennemsigtigheden af gebyrer og budgetter, formidle beskrivelser af affaldsgebyrer og forklare, hvad "man får for pengene". Vi vil øge samarbejdet med "ambassadører" i foreninger, offentlige institutioner og boligforeninger. Kommunens eget initiativ.