Vend planlægningen på hovedet

14

Vend planlægningen på hovedet Tema I De mange nye byer og bydele, som planlægges lige nu, giver sammen med byfornyelserne i eksisterende kvarterer store muligheder for at skabe fysiske rammer, der appellerer til idræt, leg og bevægelse. Her er seks gode råd til den proces. Af Torben Frølich, direktør Der tegnes et helt nyt Danmarkskort disse år. Nye byer og bydele opstår, mens eksisterende forandres. Ved Frederikssund planlægges byen Vinge med 10.000 indbyggere og 4.000 arbejdspladser. Nordhavn i København skal have 40.000 beboere og lige så mange arbejdspladser. På havnene i bl.a. Køge, Aarhus og Fredericia er helt nye lokalsamfund på vej. Imens bygges der videre på mastodonter som Ørestaden med 60.000 planlagte arbejdspladser og på små, nye landsbymiljøer som Kildebjerg Ry ved Skanderborg med 1.800 indbyggere. Derudover bruges der hvert år flere hundrede mio. kr. på det, som gennem årene har heddet kvarterløft, byfornyelse, områdeløft og senest nu også landsbyfornyelse. Flytningen fra land mod by ændrer uigenkaldeligt Danmark og rejser naturligt mange spørgsmål og overvejelser. Set fra Lokale og Anlægsfondens perspektiv er et af dem, om den udvikling (kan) udnyttes til at skabe bedre vilkår for et aktivt fritidsliv? Om idræt, kultur og friluftsliv tænkes med som en vigtig faktor? 15

16

Da Fonden i 2004 sammen med Københavns Kommune og Ørestadsselskabet skabte et idéoplæg om idræts- og kulturfaciliteter i Ørestaden sigende nok 10 år efter helhedsplanen for bydelen var udarbejdet viste det sig ikke muligt at finde andre storbyer i verden, der havde gjort nogle særlige overvejelser omkring indarbejdelse af idræt og bevægelseskultur i byens planlægning. Idéoplægget formulerede en almengyldig vision: Ørestads mange pladser, parker og kanaler skal bruges aktivt til mangfoldige former for idræts- og kulturliv. Der skal være indendørs- og udendørsfaciliteter. Store og små anlæg. Plads til det organiserede og det selvorganiserede. Mulighed for fleksibilitet og forandring. Kort sagt idræt og kulturaktiviteter for alle hele året rundt. Arbejdet resulterede også i 37 konkrete forslag, hvor kun to af dem i dag er delvist realiserede. En park og det midlertidige PLUG N PLAY. Imidlertid gav idéoplægget Lokale og Anlægsfonden et fundament for at fortsætte med en række initiativer til at bringe idræt med i den fysiske planlægning. Fra strategiske planlægningsredskaber i projektet Bevægelse i alle planer til udvikling og støtte til konkrete faciliteter i Kildebjerg Ry, som der kan læses mere om andre steder i Tribune. På det grundlag kommer her seks forslag til, hvordan idræt og bevægelse bliver en del af planlægningen af den fysiske fremtid: 1. Vend planlægningen på hovedet Begynd med ambitionerne for det aktive fritidsliv fremfor at udlægge kvadratmeter til boliger, arbejdspladser og veje fra start. Erfaringerne fra bl.a. Ørestaden viser, at det er meget svært at få idrætsanlæg ind i planerne og placeret attraktivt, når først byggegrundene er udlagt. Det ville fx ikke have været muligt at skabe en så bynær golfbane som i Kildebjerg Ry, hvis den ikke var medtænkt fra begyndelsen. 2. Kortlæg også hos naboen En ny by(-del) skal ses i sammenhæng med ikke kun de nærmeste omgivelser, men længere ud, også gerne ud over kommunegrænsen. Hvad findes der af idrætsfaciliteter og grønne omgivelser i hele området? Hvordan kan den nye by (fx Kildebjerg Ry) tilføre egnen nye muligheder? For eksisterende bydele skal kortlægningen ikke kun dække både idrætsvaner og faciliteter (som i Bevægelse i alle planer), men også de ofte oversete, ledige arealer i området som skråninger, pladser under broer, uudnyttede parkeringspladser m.m. (Idéoplægget om Ørestad). Dokumentation af eksisterende forhold tegner også et signalement af området, der kan deles af alle aktørerne i planlægningen (Holmbladsgade). 3. Tænk liv før bygninger Der er de senere år hentet gode erfaringer med at sætte aktiviteter i gang og skabe midlertidige faciliteter i kommende byudviklingsområder (Køge, Fredericia, Carlsberg-grunden). Det skaber værdifuld viden om, hvordan borgerne bruger området til den videre udviklingsproces, og er samtidig med til at skabe en (ny) identitet for de nye bydele. Et primært fokus på det kommende dagligdagsliv mellem bygningerne frem for bygningerne selv sikrer opmærksomhed på pladser og parker, byrum og grønne områder, som kan akkumulere liv i området. 4. Inddrag andre Som projektet Bevægelse i alle planer viste, er det afgørende at bringe ansatte fra de forskellige forvaltninger sammen om planlægningsopgaven. Men en opbygning af kompetencer hos lokale beboere og foreninger, så de kan bidrage kvalificeret til processen, er lige så vigtigt. En tredje ressource, det er vigtigt 17

18

at bruge, er de ansatte i lokalområdets forskellige institutioner. Biblioteksansatte, daginstitutionspersonale og idrætsanlæggets medarbejdere tilfører arbejdet både viden og energi, viser erfaringerne fra Kultur- og Idrætsplanen i Holmbladsgade. Samtidig skal der også være plads til de lokale, uorganiserede ildsjæle. 5. Søg efter lokal identitet Hvis en ny by eller en forandret bydel skal godt fra start, er det vigtigt at have fundet en lokal identitet, der både kan samle beboerne og skabe et forståeligt billede set udefra. Om det er golf og ridning (som i Kildebjerg Ry), breddeidrætten i kvalitets-arkitektur (Holmbladsgade) eller vand, dans, parkour, gadefodbold er ikke nødvendigvis afgørende. Den skal blot have sin egenart. Når først den klare identitet er på plads, bliver det også muligt at etablere en tankegang, hvor (de nye) borgere ikke kun fokusere på, hvad der kan glæde deres bydel, men også er opmærksom på, hvad bydelen kan give til resten af byen. 6. Skab bevægelse i alle planer Hvis målet er, at der i alle lokalplaner i kommunen er medtænkt idræt og bevægelse, kan redskaberne være alt fra skal til bør. Enten et lokalt krav eller en anbefaling eller blot et godt eksempel. Der Goldene Plan fra Tyskland 1960 konstaterede håndfast, at der fx burde være 0,1 m² indendørs svømmeareal pr. indbygger, og det blev styrende for investeringer på 70 mia. kr. Men blødere formulerede vejledninger er også en mulighed. Forslagene vil naturligvis have skiftende relevans afhængig af lokale forhold, og om der er tale om byfornyelse eller planlægning af helt nye byer. Men det er alle redskaber, som understøtter, at idræt på et kvalificeret grundlag kan indtræde i den fysiske planlægning på lige fod med andre områder. En stikprøve blandt de planer, der i dag er for nye byer, antyder, at der fortsat er mulighed for forbedringer. På de 86 sider, der beskriver den spændende nye by, Vinge, optræder ordet idræt kun fire gange, mens parkering bruges 26 steder. På det samme sideantal om det interessante Køge Kyst-projekt bruges idræt også kun fire gange mod de 55 gange, parkering nævnes. Hvad en rimelig balance mellem de enkelte elementer er, kan drøftes. For nogen vil det, at golf bruges 19 gange på bare 16 sider i et factsheet om Kildebjerg Ry nok være i overkanten. Men det illustrerer fint planens overskift, der ligestiller fire områder: Erhverv Bolig Fritid Natur. En simpel ordsøgning er selvfølgelig en overfladisk måde at vurdere planer på hvad nu, hvis man havde optalt andre ord? Var valget faldet på sport, dukker der 24 søgninger op i Køge Kyst-planen og 30 i Vinge. Desværre viser det sig, at i langt de fleste tilfælde optræder ordet i transport. Læs mere På dette link er der en række henvisninger til yderligere baggrundsmateriale om idræt og byplanlægning. http://www.loa-fonden.dk/nyheder/ info-fra-fonden/info-2014/info-2014/ tribune-20---laes-mere-om-idraetog-byplanlaegning 19

Bevægelse i alle planer 20 Der findes 29 forskellige typer planer i det danske system for fysisk planlægning - fra de kendte lokalplaner til planer for kloak-oplande. Men ikke én, der beskæftiger sig med mulighederne for idræt og bevægelse. Så projekttitlen Bevægelse i alle planer udtrykte en tårnhøj ambition for det samarbejde, Lokale og Anlægsfonden, Naturstyrelsen og fire udvalgte kommuner indgik i 2010: Idræt og bevægelse principielt indtænkt i alle planer. I Et andet redskab til at påvirke udviklingen I Året før havde Kulturministeriets Breddeidrætsudvalg drøftet, om der skulle stilles lovkrav, som sikrede idrættens plads i den fysiske planlægning. Men kommunerne forsvarede i udvalget naturligt nok den lokale ret til selv at bestemme mod nye, ovenfra kommende krav. Derfor måtte der findes et andet redskab til at påvirke udviklingen: At skabe gode, smittende eksempler på kommuner, der med held tænker idræt og planlægning sammen. Blandt de 29 kommuner, der meldte sig til Bevægelse i alle planer, blev Brøndby, Kolding, Hillerød og Tønder udvalgt. Her arbejdede man med to mål: at udvikle konkrete redskaber, der sikrer integration mellem bevægelse og fysisk integration samt at udarbejde deciderede bevægelsesstrategier. Det var et krav til de kommunale projektarbejder, at der blev arbejdet på tværs af forvaltningerne, og at der blev brugt en ekstern rådgivningsgruppe. I Kæmpegevinst at der var arbejdet på tværs I Da NIRAS Konsulenterne fremlagde en uafhængig evaluering af projektet i 2012, stod især to konklusioner klart: Det havde været en kæmpegevinst, at der var arbejdet på tværs af den traditionelle sektortænkning i kommunerne. At forvaltninger som Teknik & Miljø, Sundhed, Skole og Kultur & Fritid havde siddet ved samme bord, skabte helt nye muligheder. Det gjaldt også, når planlæggere og driftsfolk kom i dialog. En af projektdeltagerne blev i begyndelsen mødt med en helt anden kultur i fx Vej & Park: Vi har

Tema I Fire kommuner har målrettet arbejdet på at indarbejde idræt og bevægelse i lokal- og kommuneplaner. Den vigtigste læring er, at forvaltningerne skal finde sammen på tværs at sektorgrænser. Af Torben Frølich, direktør 21

22

vejregler du kommer med tjant og fjas! Der må ikke tegnes på asfalten det kan forvirre i trafikken. En anden konklusion var, at det tager tid og er svært at integrere idræt og bevægelse i det daglige planarbejde. NIRAS kaldte det slående hvor få konkrete tanker og tiltag, der er gjort for at få implementeret de nye redskaber og bevægelsesstrategier, og forklarede det med projektets korte løbetid. Spørgsmålet er så, hvordan resultaterne ser ud nu to år efter? I Brøndby Kommune, hvor projektet primært skabte viden om bevægelsesvaner og -muligheder i området ved hjælp af kortlægninger og undersøgelser, er Elisabeth Sonne Marinos, landskabsarkitekt og etnolog, grundlæggende positiv: Bevægelse i alle planer er kommet med i kommuneplanen. Samtidig har vi nu et katalog over mulige tiltag på mange niveauer. Projektet har så at sige været en kuvøse for mange idéer, der så nu skal foldes ud i forvaltningerne. I Der er et stykke vej endnu I Elisabeth Sonne Marinos vurderer dog også, at der er et stykke vej endnu, før der sker større fysiske forandringer i kommunen, som alene kan tilskrives Bevægelse i alle planer. Den oplevelse deles i Kolding Kommune, hvor projektet resulterede i et værktøj i form af en hjemmeside (FLYT DIG veje til nye bevægelsesrum). Idéen var, at værktøjet skulle bruges på tværs af den kommunale organisation for at se muligheder for at fremme fysisk bevægelse. Byplanlægger Jens Zinck Severinsen konstaterer i dag, at værktøjet desværre ikke blevet særlig udbredt eller kendt inden for Kolding Kommunes organisation. Anbefalinger og forslag til fysisk planlægning Kulturministeriets Breddeidrætsudvalg udkom i 2009 med en række anbefalinger og 42 forslag, bl.a. om fysiske planlægning: Plansystemet skal fremme idræt og fysisk aktivitet Statens, regionernes og kommunernes planlægning og direktiver for den overordnede arealanvendelse spiller en afgørende rolle for muligheden for at planlægge idrætsfaciliteter og adgang til idræt og fysisk aktivitet i det offentlige rum. Formelle krav i plansystemet om i højere grad at indtænke breddeidrættens behov for faciliteter og adgang til natur, grønne områder og byrum kan bidrage til yderligere at fremme idrætsdeltagelsen og undgå, at nye boligområder eksempelvis planlægges uden mulighed for at anlægge boldbaner, motionsstier osv. Idrætsfaciliteter i bolignære områder skal tænkes ind i byplanlægningen Transporttid og adgang til idrætsfaciliteter i nærområdet spiller en væsentlig rolle for idrætsdeltagelsen og befolkningens valg af idrætsaktiviteter. Der er således behov for at tage hensyn til den afgørende betydning af adgang til idrætsfaciliteter i nærområdet ved planlægningen af boligområder eller udstykning af nye arealer til bebyggelse. 35. At kommunerne i højere grad indarbejder fysiske rum for idræt og motion i kommune-planerne, således at f.eks. sammenhængende motionsstisystemer indgår i helhedsplaner for udearealer. Samtidig opfordres kommunerne til i højere grad at sikre, dels at bygherrer i deres projekter indarbejder plads til fysisk udfoldelse, dels at idræt, motion og fysisk aktivitet indtænkes i udformningen af byens rum og pladser m.v. samt i adgangen til natur, parker og byrum samt involverer relevante organisationer i et samarbejde. 38. At kommunerne i kommuneplanstrategierne så vidt det er muligt inden for de eksisterende økonomiske rammer og under forbehold for særligt tyndt befolkede områder prioriterer alle borgeres adgang til sammenhængende og trafiksikre systemer af naturstier, cykelstier og skovstier til glæde for løbere, vandrere og andre motionsudøvere I stedet har Bevægelse i alle planer ledt til et tæt og fortsat arbejde mellem planafdelingen og afdelingen for sundhedsfremme og ført til en række nye projekter bl.a. om en kommunal bevægelsesstrategi som jo rent faktisk var et af BIAPs mål. Så lidt bevæger det sig alligevel på alle planer. 23

En gang og aldrig mere? 24 Tema I Udarbejdelsen af en samlet Kultur- og Idrætsplan for Holmbladsgadekvarteret blev en stor succes, der var med til at ændre området. Men projektet er aldrig gentaget. Af Torben Frølich, direktør Forældre advarede jo deres børn mod at gå til fest her i området før i tiden. I dag elsker ejendomsmæglere at annoncere med kvarterets kvaliteter. Vi har fået en identitet og en stolthed her på Østamager. Ole Pedersen taler om Holmbladsgadekvarteret. Han har været med til alle de store forandringer de seneste 17 år. Ham vender vi tilbage til. I 1997 var Holmbladsgade blandt de syv første steder i Danmark, der skulle have kvarterløft. Fordi mange af de 16.000 indbyggere boede i nedslidte, små lejligheder. Fordi der var problemer med misbrug og kriminalitet. Og fordi arbejderkvarteret var næsten uden idræts- og kulturfaciliteter og med nedslidte og triste byrum.

Prags Boulevard Prismen Kvarterhus Holmbladsgade Det Maritime Ungdomshus Amagerbrogade Øresundsvej 25

26

I 1998 valgte Københavns Kommune og Lokale og Anlægsfonden at gå sammen om at få udarbejdet Danmarks første Kultur- og Idrætsplan. Der blev afsat 100 mio. kr. uden at vide, hvad der præcist skulle bygges. Men med ambitionen om at kultur og idræt skulle være løftestang for kvarteret. I 1999 var Kultur- og Idrætsplanen (KIP) færdig. I stedet for mere eller mindre vikårligt at vælge at bygge en idrætshal ét sted og et klubhus et andet lå der nu en helhedsplan som beslutningsgrundlag. Beboere, Lokale og Anlægsfonden og Københavns Kommune blev enige om at bygge et Idræts- og Kulturhus i Holmbladsgade, skabe et maritimt ungdomshus ved Sundby Havn og omdanne Prags Boulevard til et aktivitetsstrøg. Dertil kom flere (idræts-)pladser og et kvarterhus med bl.a. bibliotek, ungdomsskole og mødefaciliteter. I Kvarterhus hvor der dagligt kommer 1.000 borgere I I 2014 sidder Ole Pedersen som formand for Lokaludvalget for Amager Øst. I dag i det kvarterhus i Jemtelandsgade, hvor der dagligt kommer 1.000 borgere. Det er 15 år siden, at Kultur- og Idrætsplanen blev færdig, og 10 år siden Kvarterløftet sluttede. Ole Pedersen var med i hele perioden og sad i styregruppen i Kvarterløftet fra 2000. En anden, der var med på rejsen, er Jørgen Sprogøe, projektleder i Kvarterløftet 1997-2004, i dag fritidschef i Helsingør Kommune. De virker lige stolte over forvandlingen af Holmbladsgade. Bydelens identitet er i dag knyttet op på de herligheder, der blev planlagt dengang plus Amager Strandpark. Det opfyldte drømmen om en forvandling som Barcelonas i forbindelse med OL, godt nok på et helt andet niveau, men lige så identitetsskabende og fællesskabsdannende, siger Jørgen Sprogøe. I Modsætninger mellem det overordnede kvarterløft og planarbejdet blev undgået I De ser forarbejdet til planen som en væsentlig faktor for den senere succes. Arkitektfirmaet Hasløv & Kjærsgaard og tilknyttede konsulenter kortlagde, dokumenterede og interviewede sig gennem bydelen. Mulige modsætninger mellem det overordnede kvarterløft og planarbejdet blev undgået, fordi alle de interviewede nøglepersoner i det lokale idræts- og kulturliv i forvejen var aktive i kvarterløftet. Det var meget vigtigt at få dokumenteret virkeligheden. Der blev tegnet et signalement af kvarteret, som vi kunne være fælles om. Det, at vi fik beskrevet forholdene for både idræt og kultur, betød samtidig, at vi i den videre proces kunne holde de to elementer sammen og undgå splittelse eller konkurrence mellem idræt og kulturinteresser, fortæller Ole Pedersen, og Jørgen Sprogøe bakker op: Selv om der var klart mest interesse for idræt i området, hjalp planen med at fastholde en helhedstænkning. Når der fx manglede 1,5 mio. kr. til et (idræts-) pladsprojekt, blev alle aktører samlet og spurgt: Hvad gør vi så? Der opstod hurtig enighed om, at pladsen var en vigtig del af den samlede plan, og så måtte der jo findes de ekstra penge. Men helhedstænkningen rakte også udover kvarteret selv. Vores største succes var måske, at det lykkedes at skabe en stemning af, at projektet selvfølgelig handlede om, hvordan vores bydel fik bedre forhold, men også et fokus på, hvad Holmbladsgadekvarteret kunne give til hele byen. Det så 27

Prismen 28 Det Maritime Ungdomshus

man også senere, da Amager Strandpark kunne etableres med stor lokal velvilje, peger Jørgen Sprogøe på. I Enighed om hvad der skabte succesen I Når den lokale aktivist (Ole) og embedsmanden (Jørgen) ser tilbage, er der grundlæggende enighed om, hvad der skabte succesen. Der blev først og fremmest brugt tid på at give alle de involverede borgere et kompetenceløft, så de var kvalificerede til at tage del i alle de daglige beslutninger, som var nødvendige i de mange delprojekter. Vi undgik, at det hele kom til at handle om hundelorte og parkeringspladser ved at sikre borgerne både viden og personlig udvikling. Dermed kunne vi arbejde med et radikalt demokrati, hvor alle kunne være med til at udvikle vores fælles målsætninger, fortæller Jørgen Sprogøe. Bydelen har aldrig haft særligt mange foreninger, så en stor del af udviklingen blev drevet af samarbejdet mellem de ansatte på de lokale institutioner som fx biblioteket og de frivillige ildsjæle, der ikke repræsenterede andre end sig selv, men til gengæld lagde mange kræfter i projektet. Så forskellige kulturer som den politiske kultur, forvaltningskulturen, lokalkulturen, foreningskulturen og græsrodskulturen mødtes i et fællesskab. I Der var ting som ikke lykkedes I Men de to Østamager-veteraner erkender også, at der var ting, som ikke lykkedes. En danse- og dramaskole i Amager Centret blev aldrig til noget, men idéen skabte måske klangbund for, at kunsten kom stærkere i fokus i den senere byfornyelse i nabokvarterne på Øresundsvej og Amagerbro. Prags Boulevard, der altid havde været lidt af områdets baggyde, skulle udvikles til bydelens aktive grønne parkstrøg, blev ikke et pulserende sted, men nærmere en stille, fredelig passage, som dog fungerer fint ved lokale events, vurderer Ole Pedersen. Men han mener også, at de samlede resultater rækker ud over de konkrete projekter. I dag bygger Lokaludvalgets arbejde videre på erfaringerne fra dengang. Alligevel er der ikke udarbejdet kultur- og idrætsplaner andre steder i Danmark: For mig er det helt uforståeligt, når man ser på de gode erfaringer herfra. KIP var simpelthen en vigtig medvirkende faktor til den identitet og fællesskab, der i dag er på stedet, slutter Ole Pedersen. Lokale og Anlægsfonden deler forundringen og vil gerne indgå i nye planer. Lokale og Anlægsfonden støttede Prags Boulevard Det Maritime Ungdomshus Prismen 7,5 mio. kr. 2,5 mio. kr. 20 mio. kr. 29

Der er god økonomi i det Tema I Når folk skal vælge at flytte ind i et nyanlagt byområde, vil de hen til et sted, hvor der er eksisterende fritidsfaciliteter. Derfor skal fritidsfaciliteterne anlægges samtidig med bygninger til bolig og erhverv. Den fremgangsmåde er en succes i Kildebjerg Ry i Skanderborg Kommune. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent 30

31

Vi tror på, at der er god økonomi i det. Så enkel er forklaringen fra Jens Mastrup, der er direktør for udviklingsselskabet Kildebjerg Ry A/S, når han bliver spurgt, hvorfor han og selskabet er involveret i at anlægge åbne aktivitetspladser. Selskabets funktion er at udvikle en række grunde i Kildebjerg uden for byen Ry i Skanderborg Kommune, så grundene kan sælges til bolig og erhverv. Så hvorfor dog bruge penge, plads og tid på at anlægge aktivitetspladser? Fordi plads til aktiviteter gør det nemmere at sælge grunde til boliger og erhvervsbyggerier. I Soveby eller en aktiv erhvervsby I Idéen om at udvikle Kildebjerg Ry stammer helt tilbage fra 1999, da der på en lokal erhvervskonference blev diskuteret, om Ry skulle være en soveby eller en aktiv erhvervsby. Sat op på den måde er det ikke overraskende, at svaret blev til fordel for sidste mulighed. Men det var også den mulighed, der krævede en ny indsats. Det blev i første omgang en opgave for Ry Kommune i samarbejde med de lokale interessenter. En opgave, der senere overgik til Skanderborg Kommune ved kommunesammenlægningen. Inspireret af forretningsmodellerne bag udviklingen af Ørestad i København blev Kildebjerg Ry A/S organiseret som et selskab, der er delvist ejet af kommunen og Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Der blev altså investeret i udviklingen af Kildebjerg Ry, og selskabet købte et område på 160 hektar til formålet. Hvor Ørestad og mange andre byudviklingsprojekter begår den klassiske fejl ikke at planlægge og afsætte plads til fritidsfaciliteter, når de store nye byområder skal opdeles i bolig- og erhvervsbyggeri, så var man fra starten klogere i Skanderborg Kommune. I Der skal også være steder, hvor man kan være aktiv i fritiden I En vigtig igangsætter for hele projektet var planen om at anlægge en golfbane i Kildebjerg Ry. Da det var på plads og golfbanen besluttet, var det naturligt at fortsætte den tanke, at hvis folk skal flytte til et nyt boligområde, og hvis området skal være attraktivt for forskellige erhverv, så skal der også være steder, hvor man kan være aktiv i fritiden. Både meget fysisk og mere afslappet. Også selv om der ikke bliver tjent penge på at sælge de grunde, hvor der skal være plads til aktiviteter. Planlægningen med Jens Mastrup i spidsen gik helt ned i detaljerne. Eksempelvis er alle stier i området tre meter brede og anlagt med en særlig asfalt, som er anbefalet til brug som underlag for skatere og rulleskøjteløbere, og ingen af stierne har et T-kryds, da det er generende for skaterne. Tre kilometer af stierne er oplyst om aftenen, så de kan bruges til løbetræning døgnet rundt. Er der brug for ekstra inspiration til løbeturen, så er der på det sidste stykke af ruten indlagt harelys, som sætter to forskellige løbehastigheder eller kan bruges til sprint-intervaltræning. Langs dette løbesti-system er der også blevet plads til ridestier. Der er altså styr på detaljerne og de lokale ønsker til fritidsaktiviteter. I større format er der også tænkt. I Tre aktive og rekreative pladser I Sammen med Lokale og Anlægsfonde gik Kildebjerg Ry A/S i gang med at udvikle tre aktive og rekreative pladser i det nye byområde. Pladserne blev samlet set betegnet som Pulsparken. Pulsparken består af et område kaldet Pulszonen, der er designet til løb og cykling. Som det første sted i Danmark blev der anlagt løbeskåle, som ellers kun kendes i Italien og Canada. Løbeskålene kan bruges til hastighedstræning, hvor centrifugalkraften sætter ind ligesom når cykelryttere nærmest klistrer fast til siderne på en cykelbane, når de har opnået en vis fart. Udover løbeskålene er der faciliteter til udstrækning, lockers til løbernes overtøj og en asfaltbane til cykler og løbehjul. Sidstnævnte meget populære aktivitet har hurtigt fået overtaget i dette område. Løbeskålene har vist sig at appellere perfekt til børnenes udfoldelser på løbehjul. I Sansezonen tæt på Pulszonen er det mest den voksne eftertænksomhed, der er i højsædet. Den markante arkitektur skærmer og sætter en særlig stemning, som passer til meditation og yoga. Omkring bygningen 32

33 33

og søen i Sansezonen er der anlagt særlige planter og grønne græsser, som med dufte, farver og hvislende lyde tilføjer noget ekstra til Sansezonen. I søen med overskudsvand fra golfbanen er der lagt sten, som kan bruges til fodmassage efter en løbetur. Nogle gange må der også gerne støjes lidt mere i denne zone. Der har været afviklet koncerter med Kristian Lilholt, som tiltrak næsten 500 tilskuere. Den sidste del af Pulsparken er Legezonen. Selv om førstehåndsindtrykket kan ligne en stor legeplads uden for Ry Hallerne i udkanten af Kildebjerg Ry-området, så er det faktisk en gennemtænkt facilitet til træning af både styrke og balance. Ligesom man i de to foregående zoner kan scanne små skilte, som mobiltelefonen gør til instruktioner i løb eller yoga, kan man i Legezonen scanne skilte, så mobiltelefonen henter links til otte styrketræningsøvelser, som dækker alle de store muskelgrupper. og Anlægsfonden, da vi gik i gang med projektudviklingen. Men ungerne fra Ry kommer herud på cykel, rulleskøjter eller løbehjul og vi har oplevet folk komme kørende i bil helt fra Skanderborg, Låsby og Silkeborg. Faktisk har vi et trafikalt problem, fordi så mange gerne vil ind til Pulszonen, fortæller Jens Mastrup med et stort smil. Sansezonen har også fået en ekstra funktion, som ikke var helt ventet. Den er blevet et populært udflugtsmål for familier, når de skal samles omkring picnickurven. Så er det et rart sted at stoppe op og slappe af, mens børnene sopper i den lille sø. I Lokalt ejerskab og en værdi for de nye indbyggere I De gør det, fordi der er økonomi i det. Men også fordi de meget bevidst vil skabe et rekreativt område, som er rart at bo i. Et område, der har et lokalt ejerskab og en værdi for de nye indbyggere. Selv om der stadig skal bygges meget i området, så har det vist sig at være en succés at etablere fritidsfaciliteterne med det samme. Interessen fra både private købere og erhvervslivet er stor. Måske lidt uventet har interessen også vist sig at være meget stor i den gamle del af Ry. Og endnu længere væk. Pulsparken i Kildebjerg Ry Pris 16,8 mio. kr. Fondens støtte 3 mio. kr. Areal 2.235 m² (I alt for de tre zoner) Arkitekt CEBRA Arkitekter Bygherre Kildebjerg Ry A/S Vi havde da betænkeligheder ved at skulle etablere fritidsfaciliteter på en bar mark, og det havde man også i Lokale 34

35