Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Ristrup

Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Ristrup Resumé og anbefalinger REVIDERET JULI 2005 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ

Udgiver: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf. 89 44 66 66 Udgivelsesår: 2005 Titel: Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Ristrup Resumé og anbefalinger ISBN: 87-7906-346-2 Redaktion: Sideantal: Oplag: Kort: Verner Søndergaard, Thomas Nyholm, og Richard Thomsen 28 sider Udskrives fra Natur og Miljøs hjemmeside Grundmateriale: KMS Copyright

Forord Amtsrådets langsigtede mål er, at grundvandet skal beskyttes mod forurening. Alle forbrugere af drikkevand skal sikres en stabil forsyning med tilstrækkelige mængder af drikkevand af god kvalitet. I Regionplan 2001, der er amtsrådets sammenfattende plan for arealanvendelsen i Århus Amt, har man derfor fastlagt en strategi, som går ud på, at der i perioden frem til 2013 skal udarbejdes forslag til indsatsplaner for beskyttelse af grundvandet i 90% af de indsatsområder, der er udpeget i regionplanen. Indsatsområder er områder, hvor der er behov for en målrettet og aktiv indsats over for eksisterende og fremtidige kilder til forurening af grundvandet. Denne rapport har til formål at give et overblik over grundvandsforholdene inden for indsatsområde Ristrup. Rapporten er inddelt i 2 kapitler. Det første kapitel er et resumékapitel, hvis indhold og konklusioner baserer sig på den mere grundige, tekniske redegørelse, som Natur- og Miljøkontoret har udarbejdet: Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området, der består af 4 delrapporter: Vandforsyning mv. delrapport I Detailkortlægning delrapport II Grundvandsmodel delrapport III Grundvandets sårbarhed delrapport IV Det andet kapitel i denne rapport indeholder en række forslag til anbefalinger vedrørende den fremtidige overvågning og beskyttelse af grundvandet i indsatsområdet. De 4 delrapporter i Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området og denne resumérapport er en del af grundlaget for det videre arbejde med indsatsplanlægningen. PS. Nærværende rapport er en revideret udgave af Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Ristrup Resumérapport og Anbefalinger om fremtidig overvågning, som Århus Amt publicerede i 2004. Revideringen af rapporten skyldes, at det efterfølgende desværre blev konstateret, at beregninger i rapporten af bl.a. de grundvandsdannende oplande, byggede på fejlbehæftede regnerutiner i den anvendte edb-modelkode. Fejlene er nu blevet rettet, og resultaterne af de nye beregninger med den rettede version af modelkoden præsenteres i nærværende rapport. De væsentligste ændringer, i forhold til de tidligere præsenterede resultater for indsatsområde Ristrup, vedrører de beregnede oplande til Sabro Vandværk, Skjoldelev-Mødal Vandværk og Ristrup Kildeplads, se bilaget bagerst i rapporten.

Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Resumé fra Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området... 4 1.1 Grundvandsressourcen... 4 1.2 Gennemførte undersøgelser... 4 1.3 Resultater af undersøgelserne... 5 1.4 Vandkvalitet, nitrat- og pesticidforhold... 6 1.5 Grundvandsdannende oplande... 8 1.6 Vandbalance og vandføringsreduktion... 9 1.7 Påvirkning af grundvandspotentialet... 11 1.8 Grundvandets naturlige beskyttelse og sårbarhed... 11 1.9 Områder hvor grundvandet er sårbart... 13 Kapitel 2. Anbefalinger vedrørende den fremtidige overvågning og beskyttelse af grundvandsressourcen... 16 2.1 Overordnet strategi for overvågning af grundvandsstanden... 16 2.2 Overordnet strategi for overvågning af grundvandskvaliteten... 17 2.3 Konkrete anbefalinger, der vedrører de enkelte vandværker i indsatsområdet... 20 BILAG Tabel over ændringer i grundvandsdannende oplande... 28

1. Resumé fra Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området I dette første kapitel gives en kortfattet gennemgang af de resultater, som er kommet ud af detailkortlægningen i Århus Nord-området med fokus på dén del, som ligger inden for indsatsområde Ristrup. For mere fyldestgørende information henvises til den tekniske dokumentation i Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området, samt i alle de baggrundsrapporter og øvrige referencer, der er henvist til i redegørelsen. 1.1 Grundvandsressourcen De naturgivne rammer for indvinding af rent grundvand er meget uensartede i indsatsområdet. Der findes områder, hvor forudsætningerne for at indvinde rent grundvand enten er dårlige på grund af de begrænsede ressourcer eller på grund af en utilfredsstillende vandkvalitet. Det er derfor vigtigt at opnå et detaljeret kendskab til de områder, hvor der findes udnyttelige grundvandsressourcer til drikkevandsformål og lokalisere de områder, hvor grundvandet i særlig grad skal beskyttes over for forurening, for at sikre grundlaget for en fremtidig grundvandsindvinding med vand af god kvalitet. Beskyttelsen i forhold til kendte punktkilder (lossepladser, forurenede grunde mv.) indgår ikke som et led i selve grundvandskortlægningen, men behandles på andet sted i forbindelse med selve indsatsplanlægningen. Geologien i indsatsområdet er præget af istidens gletcshere, som har dannet et morænelandskab med en kompleks lagdeling kvartære sand- og lerlag oven på den tertiære undergrund. Overordnet set består undergrunden af relativt højtliggende, tertiære lerplateauer. I langt den største del af indsatsområdet ligger meget tykke lag af fedt tertiært ler tæt på jordoverfladen. Fra dette ler er det ikke muligt at indvinde vand, ligesom det heller ikke i Ristrup-indsatsområdet er muligt at finde udnyttelige grundvandsressourcer under den fede ler. Flere steder findes der imidlertid nogle meget markante, begravede dalstrukturer, som i løbet af istiderne er blevet skåret ned i den fede ler, og efterfølgende fyldt op med forskellige aflejringer afsat af istidens gletschere og smeltevandet fra disse gletschere. De begravede dale har ofte ikke sat sig synlige spor i det nuværende landskab. Der er to store, markante begravede dalforløb i Ristrup-området. Det ene er Frijsenborg-Foldby-dalen, som var helt ukendt forud for de nuværende undersøgelser. Den anden begravede dalstruktur har sit forløb fra Sabro og op mod Søften og benævnes Ristrup- Grundfør-Ødum-dalen. Fra de højtliggende, tertiære lerplateauer, der omgiver de begravede dale, forekommer der mange steder grundvandsdannelse til dybereliggende grundvandsmagasiner i de begravede dale. Mange steder i de begravede dale finder man lag af smeltevandssand og -grus, som er vandførende og, som derfor udgør et godt grundlag for en indvinding af grundvand til drikkevandsformål. Områdets største og bedste grundvandsmagasiner ligger med andre ord i disse begravede dalstrukturer. Mange steder i de begravede dale finder man dog også aflejringer, som ikke giver grundlag for vandindvinding. Det drejer sig helt overvejende om smeltevandsler og -silt samt moræneler og morænesand. Da der således er tale om meget komplekse aflejringer, hvor lerlag hyppigt veksler med sand- og gruslag, kan det selv på baggrund af en grundig kortlægning være vanskeligt at afdække de geologiske forhold helt præcist, især på lidt større dybder. 1.2 Gennemførte undersøgelser I indsatsområdet er der gennemført en række forskellige undersøgelser og beregninger for at gøre det muligt at vurdere grundvandsmagasinernes udstrækning, størrelse, opbygning og naturlige beskyttelse. Desuden er der beregnet grundvandsdannende oplande til de nuværende vandværker. Forskellige geofysiske målemetoder er anvendt med henblik på dels at få et overblik over de overordnede geologiske strukturer i området og dels for at få kortlagt udbredelsen af lerlag ned til en dybde af ca. 30 m under terræn. De geofysiske målinger resulterer i princippet i en slags scanning af jordlagene ned til bestemte dybder, der afhænger af den benyttede metode. Den ene af de benyttede metoder, kaldet TEM-metoden, udmærker sig især ved at kunne bruges til kortlægning af overfladen af den fede tertiære ler, der i det aktuelle område ofte udgør bunden af de begravede dale. På den måde får man kortlagt, hvor der er de bedste muligheder for at finde de grundvandsmagasiner, som fremtidens vandindvinding skal bygge på. Den anden geofysiske målemetode, der er blevet anvendt i området, er den slæbegeoelektriske målemetode. Den fokuserer på de allerøverste jordlag ned til en maksimal dybde på omkring 30 m under terræn. Metoden anvendes til at kortlægge udbredelsen 4

og tykkelsen af de terrænnære lerlag, der i dette område har stor betydning for, hvilken naturlig beskyttelse, som grundvandsmagasinerne har. Ud over de geofysiske målinger er der udført en række boringer i området, og de har udover at støtte de geofysiske målinger haft til formål at tilvejebringe en række helt konkrete oplysninger. Det drejer sig først og fremmest om den geologiske opbygning i området samt om en række konkrete forhold, bl.a. vedrørende jordlagenes beskaffenhed med hensyn til egenskaber af betydning for nitratomdannelsen, arsenindholdet. Endvidere har boringer været nødvendige for pejling af grundvandsstanden, udtagning af vandanalyser til bestemmelse af grundvandets kemiske sammensætning i forskellige dybder. Det er ikke kun i de nye undersøgelsesboringer, at grundvandsstanden er blevet pejlet. Der er således foretaget en nyopmåling af grundvandsstanden i pejlbare boringer i hele området med henblik på at tilvejebringe et så pålideligt grundlag som muligt for at vurdere grundvandets overordnede strømningsretninger. Ligeledes er der foretaget en gennemgang af samtlige registrerede oplysninger fra boringer udført i området gennem tiderne, med henblik på en vurdering af redoxforhold, ligesom også et stort antal eksisterende vandanalyser fra vandværker mv. er blevet bearbejdet. Undersøgelsesresultaterne er sammen med en række øvrige oplysninger om det hydrologiske kredsløb blevet benyttet som grundlag for opstilling af en hydrologisk model. Den opstillede model er anvendt til beregning af bl.a. grundvandets strømningsveje, grundvandsdannende oplande for de nuværende vandværkers kildepladser samt størrelsen af grundvandsdannelsen i området. 1.3 Resultater af undersøgelserne Undersøgelserne og beregningerne har givet en stærkt forøget viden om området. I det følgende nævnes de vigtigste resultater. På figur 1.1 er vist beliggenheden af de begravede dale i hele det store område Århus Nord, som er undersøgt sammenhængende i denne grundvandskortlægning. Det begravede dalsystem, der har en meget stor udbredelse, hænger sammen som et netværk over store afstande på tværs af grænserne mellem de enkelte indsatsområder. Indsatsområde Ristrup er fremhævet på kortet, så det er muligt at se, hvilke dele af det komplekse, begravede dalsystem, der strækker sig ind under dette område. Den temmelig smalle og meget markante dalstruktur, Frijsenborg- Foldby-dalen, kan på baggrund af undersøgelsesboringer konstateres til stedvis at indeholde op til 80 meter Figur 1.1 Kortet viser koten for den gode elektriske leder baseret på TEM-målinger. De rød/gule farver indikerer højtliggende tertiært ler (fedt ler). De blå/grønne farver afspejler forløbet af de begravede dale i den tertiære leroverfl ade. På kortet er udstrækningen af indsatsområdet markeret tillige med lokaliseringen af et karakteristisk profi lsnit (se fi gur 1.2.) gennem området. 5

tykke, sammenhængende og vandførende sandlag. Bunden af dalen ligger således 20-30 meter under havniveau. Da denne begravede dal ikke var kendt forud for undersøgelserne i forbindelse med indsatsplanlægningen i Ristrup-området, findes der således her uudnyttede grundvandsmagasiner af betydelig udstrækning. Dog skal det bemærkes, at der ved Foldby foregår vandindvinding fra kanten af den begravede dal. Undersøgelsesboringer har vist, at der i den del af den begravede dal, der ligger inden for Ristrup-indsatsområdet, er konstateret en daldybde på mere end 100 meter. Inden for de øverste 30 m under terræn er der en samlet lertykkelse på omkring 15 meter i området over den begravede dal. Den anden markante dalstruktur, der løber gennem den sydlige del af Ristrup-området, Ristrup-Grundfør-Ødum-dalen, har været kendt i længere tid, og er således den del af dalsystemet, der udgør rammen for etableringen af Århus Kommunale Værkers nye kildeplads ved Ristrup. Dalen er noget bredere end den anden begravede dal i området, og sandsynligvis også stedvis lidt dybere. En undersøgelsesboring lige nord for indsatsområdet har dokumenteret, at dalbunden ligger ca. 70 meter under havniveau her. Der er observeret et op til 100 meter tykt grundvandsmagasin i den begravede dal i området ved Ristrup-kildepladsen. I store dele af det strøg, hvor den begravede dal forløber, er der konstateret en samlet lertykkelse over grundvandsmagasinet på mindre end 15 meter. Undersøgelser af nitratreduktionskapaciteten i flere undersøgelsesboringer i området har vist, at der generelt er en relativ høj reduktionskapacitet i de undersøgte, vandførende lag. Dette skyldes hovedsageligt jordlagenes naturlige indhold af organisk stof, men også reduceret jern og pyrit. Jordlagenes arsenindhold er ligesom nitratreduktionskapaciteten undersøgt i flere boringer. Sedimentanalyserne viser et relativt højt indhold af arsen i de undersøgte boringer i området. 1.4 Vandkvalitet, nitrat- og pesticidforhold Kvaliteten af grundvandet i området er overvejende god. En del steder udgør nitrat dog et betydeligt problem. Nitratbelastningen i området kan illustreres på to forskellige måder: dels ud fra grundvandets indhold af nitrat i vandprøver og dels ud fra farvebestemmelser af jordprøver, der afspejler oxidationsdybden. Figur 1.3 viser nitratindholdet i samtlige analyserede boringer i indsatsområde Ristrup bortset fra depotundersøgelsesboringer. På figuren er nitratindholdet opdelt efter iltet grundvand (8 boringer) og anoxisk/ reduceret grundvand (22 boringer). Resultaterne fra den seneste analyse er vist på kortet. I iltet grundvand er nitratkoncentrationen den samme som udvaskningen fra marker mv. I anoxisk/reduceret grundvand er nitrat enten delvis reduceret eller helt fraværende, fordi jordlagene har omsat den udvaskede nitrat. Grundvand med nitrat, men uden ilt, kaldes anoxisk, mens grundvand uden nitrat og ilt kaldes reduceret grundvand. I iltet grundvand optræder nitrat i koncentrationer på op til knap 100 mg/l med en medianværdi på omkring 50 mg/l. Under et område med blandet skov er der observeret et lavere nitratindhold i iltet grundvand på omkring 15 mg/l. I anoxisk grundvand er der fundet op til omkring 90 mg/l nitrat, mens den typiske værdi ligger under grænseværdien for nitrat i drikkevand. Figur 1.2 På denne figur er vist et enkelt karakteristisk tværsnitsprofi l fra indsatsområdet, og det illustrerer bl.a. de stedvis meget stejle dalsider i områdets begravede dale, sidedale og plateauer. Det er karakteristisk for området, at nitrat i nogle boringer findes i relativ stor dybde, men omvendt ikke er til stede i øvre, reducerede lag tættere på jordoverfladen. Dette skyldes, at nedsivningen af nitrat ikke altid sker lodret. I stedet bevæger nitratholdigt vand sig ofte i et kompliceret strømningsmønster hen mod en boring på baggrund af både en naturlig og en 6

Kortet, figur 1.4, viser på grundlag af boringsoplysninger, dybden til nitratfronten i alle boringer i indsatsområdet, hvor der findes farvebeskrivelser af jordlagene, som kan afspejle dette. Nitratfronten er trængt ned til stor dybde i den begravede Ristrup-Grundfør-Ødum-dal, idet der er observeret iltede lag helt ned til omkring 60 meters dybde. Der er ligeledes fundet et nitratindhold på over 50 mg/l i flere boringer. Figur 1.3 Nitrat i grundvandet i Indsatsområde Ristrup. Resultater fra seneste vandanalyse er vist på kortet. Dato for filudtræk: marts 2003. Figur 1.4 Nitratfronten i indsatsområde Ristrup, baseret på boringsoplysninger. indvindingsmæssig, forceret vandstrømning. Jordlagenes evne til at fjerne nitrat afhænger af indholdet af reducerende stoffer som pyrit, jern og organisk stof. I gennemiltede lag, som findes tæt ved jordoverfladen, findes der ikke længere reducerende stoffer, der kan fjerne nitrat. Grænsen mellem øvre, nitratholdige jordlag og dybere reducerede, nitratfrie jordlag kaldes nitratfronten. Nitratfronten bevæger sig langsomt nedad efterhånden som de reducerende stoffer, der kan fjerne udvasket nitrat, opbruges i jordlagene. På de højtliggende moræneplateauer, hvor der sker en væsentlig grundvandsdannelse, er jordlagenes reduktionskapacitet over for nitrat blevet undersøgt nærmere på en række lokaliteter. Generelt er der en relativ høj nitratreduktionskapacitet i de undersøgte, vandførende lag i disse områder, hvilket hovedsagelig skyldes jordlagenes naturlige indhold af organisk stof, men også reduceret jern og pyrit. Dog er datatætheden for dokumentation af nitratindholdet i grundvandet lav i disse områder. I indsatsområdet er der risiko for et højt indhold af arsen i grundvandet. I 1 ud af de 10 undersøgte boringer er der fundet et arsenindhold i grundvandet over grænseværdien for drikkevand. Kilden til arsen i grundvandet skal søges i et naturligt højt indhold af arsen i sedimenterne i undergrunden, hvor arsen enten er indbygget i sulfidmineraler eller adsorberet på forskellige jern- og manganoxyhydroxider. Jordlagenes arsenindhold er ligesom nitratreduktionskapaciteten undersøgt på de højtliggende moræneplateauer. Sedimentanalyserne viser et relativt højt indhold af arsen i de 4 undersøgte boringer i området med værdier på helt op til 32 mg/kg i oligocænt, tertiært ler. Pesticidanalyserne af grundvandet viser, at nedbrydningsproduktet BAM er det hyppigst forekommende pesticid i indsatsområdet. I alt er der i 5 ud af 22 undersøgte boringer fundet BAM. I en af disse boringer er 7

Scenarium Klima Indvindingsstruktur og -mængde 1 Aktuel Aktuel 2 Aktuel Tilladelser 3 Aktuel 4 Lille nettonedbør Aktuel 5 Lille nettonedbør Tilladelser 6 Lille nettonedbør 7 Aktuel BAM fundet i koncentrationer over grænseværdien. Denne boring indvinder reduceret, nitratfrit vand fra omkring 20 meters dybde til et gartneri. I samme boring er der fundet desethylatrazin, hexazinon, simazin og bentazon, dog under grænseværdien. 1.5 Grundvandsdannende oplande Undersøgelsesresultaterne er sammen med øvrige oplysninger om det hydrologiske kredsløb integreret i en hydrologisk model for at beregne Aktuel + opstart af Ristrup kildeplads med 1 mio. m 3 /år Tilladelser + opstart af Ristrup kildeplads med 1,5 mio. m 3 /år Tilladelser + opstart af Ristrup kildeplads med 1,5 mio. m 3 /år Figur 1.5 Scenarieberegninger, kombinationer af klima og indvindingsstruktur og mængde. Aktuel indvinding svarer til den indberettede indvinding i 2001. grundvandets strømningsveje, herunder de områder, hvor grundvandet dannes til de enkelte vandværker ved forskellige indvindingsstrategier og størrelser af nettonedbør og dermed grundvandsdannelser. Scenarierne kørt med grundvandsmodellen er kort beskrevet i figur 1.5. I scenarier, hvor der indvindes fra Ristrup Kildeplads, er der indvundet vand fra de eksisterende Ristrup boringer umiddelbart nord for Lilleåen. Der er beregnet oplande til kildepladser inden for indsatsområdet med indvindingstilladelser større end 25.000 m 3 /år. Herudover er der beregnet oplande for Haldum Vandværk, Kvottrup Vandværk og Mundelstrup Stationsbys Vandværk. Endvidere er der beregnet oplande til markvandingsboringer, gartnerier og øvrige erhverv. Det skal nævnes, at jo mindre vand, der indvindes fra indvindingsanlæggene, jo mindre vil oplandene være og jo mindre præcist vil oplandene beregnet med den hydrologiske model være bestemt. På figur 1.6 er de grundvandsdannende oplande for de beregnede scenarier baseret på forskellige forudsætninger vist. Der er dels et basis scenarium (scenarium 7) svarende til indvinding af den tilladte vandmængde, når der samtidig indvindes 1,5 mio. m 3 /år på Ristrup Kildeplads ved aktuelt klima (vist med rødt) - dels flere scenarier med variationer i indvindingsstruktur og mængde samt reduceret nettonedbør (summen af oplandene fra scenarierne 1 til 7 er vist med blåt), jf. figur 1.5. Scenarier med reduceret nettonedbør resulterer i reduceret grundvandsdannelse og er udført i overensstem- Figur 1.6 Grundvandsdannende oplande beregnet med den hydrologiske model i relation til indsatsområde Ristrup. Oplande tilladelser + Ristrup 1,5 mio m 3 /år svarer til scenarium 7. Opland scenarier svarer til summen af scenarierne 1 til 7. Lag 1 til 6 svarer til de 6 beregningslag, der er benyttet i den hydrologiske model. 8

Figur 1.7 Grundvandsdannende oplande svarende til basis scenariet (scenarium 7) beregnet med den hydrologiske model. Oplande i relation til indsatsområde Ristrup er vist. melse med Miljøstyrelsens anbefalinger om klimakorrektion ved vandressourceopgørelser. På figur 1.7 er de grundvandsdannende oplande svarende til basis scenariet (scenarium 7) vist med forskellige farver for de enkelte vandværker. De største indvindinger i området foregår fra dybereliggende magasiner i begravede dalstrukturer, hvis fysiske udstrækning er med til styre oplandenes udstrækning. Der er i dette tilfælde, dog med undtagelse af Ristrup Kildeplads, stort set ingen forskel på de grundvandsdannende oplande bestemt ved basisscenariet og oplandene bestemt ved de øvrige scenarier. Dette skyldes, at scenarierne tilsyneladende ikke påvirker beliggenheden af grundvandsskel, men blot potentialeniveauerne. Ristrup Magasinering Scenarieum Indvinding Rand Nettonedbør Vandløb Oppumpning Grundvandsdannelsen Klima Lag 3 Lag 4 Lag 6 Lag 3 Lag 4 Lag 6 Af figur 1.6 fremgår, at der for Ristrup Kildeplads ses en begrænset forskel mellem det grundvandsdannende opland bestemt ved basisscenariet og de øvrige scenarier. 1 Aktuel Aktuel 286-46 225 9 1 3 2 18 16 5 2 Tilladelser Aktuel 286-46 222 9 1 5 3 18 19 6 3 Ristrup 1 mio. m 3 Aktuel 286-42 213 7 1 3 21 16 14 24 4 Aktuel 70% 200-43 152-1 1 3 2 10 14 6 5 Tilladelser 70% 200-43 149-2 1 5 3 10 16 7 6 Ristrup 1.5 mio. m 3 70% 200-36 133-7 1 5 32 6 12 35 7 Ristrup 1.5 mio. m 3 Aktuel 286-40 203 5 1 5 32 14 15 34 *) tal i mm/år **) for grundvandsdannelse, rand og magasinering gælder, at positive tal er tilførelse af vand og negative tal er fjernelse af vand. Figur 1.8 Tabel over vandbalancer beregnet med den hydrologiske model for indsatsområde Ristrup. 1.6 Vandbalance og vandføringsreduktion Tabellen i figur 1.8 viser vandbalancerne for de enkelte scenarier for indsatsområde Ristrup. Der er tale om middeltal for en 20 års periode, svarende til simuleringsperioden for den hydrologiske model. Vandbalancerne peger på, at der dannes tilstrækkeligt med grundvand inden for indsatsområdet til at opfylde de nuværende vandindvindingstilladelser, inklusive en indvinding ved Ristrup Kildeplads på 1,5 mio. 9

m 3 /år ved reduceret nettonedbør - dvs. grundvandsdannelsen overstiger indvindingsmængden i alle tilfælde. Vandbalancerne tydeliggør også, at en eventuel fremtidig reduceret nettonedbør selvfølgelig medfører en tilsvarende reduktion i vandføringen i vandløbene indenfor og grænsende op til indsatsområdet. Herudover har en øget indvinding i forhold til den aktuelle indvinding, primært opstart af Ristrup Kildepladsen, den effekt, at vandføringen i vandløbene, primært Lilleåen, reduceres. Effekten af opstart af Ristrup Kildeplads kan ses isoleret ved henholdsvis at sammenligne vandbalancerne for hhv. scenarium 1 og 3, scenarium 5 og 6 samt scenarium 2 og 7. I førstnævnte tilfælde er vandføringen i vandløbene i middel reduceret med 12 mm/år inden for indsatsområdet efter 20 års oppumpning, hvilket svarer til lidt over 0,6 mio. m 3 /år eller 20 l/s (se figur 1.8). Ved sammenligning af scenarium 5 og 6 ses ifølge tabellen en middelvandføringsreduktion på 16 mm/ år inden for indsatsområdet efter 20 års oppumpning, hvilket svarer til lidt over 0,8 mio. m 3 /år eller 26 l/s. I sidstnævnte tilfælde udgør middelvandføringsreduktionen 19 mm/år inden for indsatsområdet efter 20 års oppumpning, hvilket svarer til lidt over 1,0 mio. m 3 /år eller 32 l/s. Vandføringsreduktionen som følge af opstart af Ristrup Kildeplads er lokalt større, end det fremgår af tabellen (og ovennævnte tal), hvilket fremgår af den akkumulerede vandføring, der er trukket ud ved udvalgte vandføringsstationer. Med den akkumulerede vandføring for en vandføringsstation menes den samlede vandmængde, der har passeret vandføringsstationen i løbet af simuleringsperioden. Den største effekt, dvs. den procentvise reduktion i vandføringen i forhold til udgangssituationen, af op- Sammenligning af scenarierne 1 og 3 Indvinding Klima Scenarium 1 Aktuel Aktuel Scenarium 3 Ristrup 1 mio. m 3 /år Aktuel Vandføringsmålestation Reduktion i akkumuleret vandføring, % Grusbjerg Skov 15 Mølballe Bro 14 Damsbro 9 Grundfør Mølle 4 Sammenligning af scenarierne 5 og 6 Indvinding Klima Scenarium 5 Tilladelser 70% Scenarium 6 Ristrup 1,5 mio. m 3 /år 70% Vandføringsmålestation Reduktion i akkumuleret vandføring, % Grusbjerg Skov 26 Mølballe Bro 26 Damsbro 17 Grundfør Mølle 7 Sammenligning af scenarierne 2 og 7 Indvinding Klima Scenarium 2 Tilladelser Aktuel Scenarium 7 Ristrup 1,5 mio. m 3 /år Aktuel Vandføringsmålestation Reduktion i akkumuleret vandføring, % Grusbjerg Skov 21 Mølballe Bro 20 Damsbro 14 Grundfør Mølle 6 Sammenligning af scenarierne 1 og 6 Indvinding Klima Scenarium 1 Aktuel Aktuel Scenarium 6 Ristrup 1,5 mio. m 3 /år 70% Vandføringsmålestation Reduktion i akkumuleret vandføring, % Grusbjerg Skov 59 Mølballe Bro 50 Damsbro 36 Grundfør Mølle 28 Sammenligning af scenarierne 1 og 7 Indvinding Klima Scenarium 1 Aktuel Aktuel Scenarium 7 Ristrup 1,5 mio. m 3 /år Aktuel Vandføringsmålestation Reduktion i akkumuleret vandføring, % Grusbjerg Skov 24 Mølballe Bro 22 Damsbro 15 Grundfør Mølle 7 Figur 1.9 Tabel over beregnet reduktion i akkumuleret vandføring ved sammenligning af udvalgte scenarier. 10

start af Ristrup Kildeplads, optræder opstrøms i Lilleå-systemet. Effekten aftager nedstrøms i Lilleå-systemet. Sammenlignes scenarium 1 med scenarium 3 er vandføringen ved en station ved Grusbjerg Skov opstrøms i Lilleå-systemet over en 20 års periode reduceret med 15%, mens den er reduceret med 14% ved Mølballe Bro, 9% ved Damsbro og 4% ved Grundfør Mølle. Sammenlignes scenarium 5 med scenarium 6 er vandføringen ved Grusbjerg Skov over en 20 års periode reduceret med 26%, mens den er reduceret med 26% ved Mølballe Bro, 17% ved Damsbro og 7% ved Grundfør Mølle. Sammenlignes scenarium 2 med scenarium 7 er vandføringen ved Grusbjerg Skov over en 20 års periode reduceret med 21%, mens den er reduceret med 20% ved Mølballe Bro, 14% ved Damsbro og 6% ved Grundfør Mølle (se figur 1.9). Sammenlignes scenarium 1 med scenarium 6 er vandføringen opstrøms i Lilleå-systemet ved Grusbjerg Skov over en 20 års periode reduceret med 59%, mens den er reduceret med 50% ved Mølballe Bro, 36% ved Damsbro og 28% ved Grundfør Mølle. Sammenlignes scenarium 1 med scenarium 7 er vandføringen opstrøms i Lilleå-systemet ved Grusbjerg Skov over en 20 års periode reduceret med 24%, mens den er reduceret med 22% ved Mølballe Bro, 15% ved Damsbro og 7% ved Grundfør Mølle (se figur 1.9). 1.7 Påvirkning af grundvandspotentialet Ved øget indvinding sænkes grundvandspotentialet. Sammenlignes scenarium 1 med scenarium 3 er sænkningen lokalt koncentreret omkring Ristrup, dækkende den sydøstlige del af indsatsområdet. Den største potentialesænkning som følge af oppumpningen ved Ristrup er i dette tilfælde omkring 1,5 meter efter 20 års forløb i både det øvre og det dybe magasin. Sammenlignes scenarium 1 Sammenligning af scenarierne 1 og 3 Indvinding Klima Scenarium 1 Aktuel Aktuel Scenarium 3 Ristrup 1 mio. m³/år Aktuel Sænkningsudbredelse Sted Maksimal sænkning m Den sydøstlige del af indsatsområdet Ristrup Kildeplads 1,5 Søften Kær 0,2 Sammenligning af scenarierne 1 og 6 Indvinding Klima Scenarium 1 Aktuel Aktuel Scenarium 6 Ristrup 1,5 mio. m³/år 70% Sænkningsudbredelse Sted Maksimal sænkning m Modelområdet 1,5-2 Den sydøstlige del af indsatsområdet Ristrup Kildeplads 3-4 Søften Kær 0,5-1 Sammenligning af scenarierne 1 og 7 Indvinding Klima Scenarium 1 Aktuel Aktuel Scenarium 7 Ristrup 1,5 mio. m³/år Aktuel Sænkningsudbredelse Sted Maksimal sænkning m Den sydøstlige del af indsatsområdet 1,5-2,5 Ristrup Kildeplads 2-2,5 Søften Kær 0,2-0,4 Figur 1.10 Tabel over beregnet sænkning i grundvandspotentialet. med scenarium 6 er der selvfølgelig sænkninger i størstedelen af modelområdet som følge af den reducerede nettonedbør. Denne regionale sænkning udgør omkring 1,5-2 meter efter 20 års forløb i både det øvre og det dybe magasin. Lokalt koncentreret omkring Ristrup, dækkende den sydøstlige del af indsatsområdet, ses sænkninger på 3-4 m efter 20 års forløb i både det øvre og det dybe magasin. Sammenlignes scenarium 1 med 7 ses ligeledes sænkninger i den sydøstlige del af indsatsområdet herunder i Ristrup. Sænkningerne er dog i forhold til scenarium 3 øget som følge af den øgede indvinding. I den sydøstlige del af indsatsområdet ses sænkninger på 1,5-2,5 m. Ved Ristrup Kildeplads er sænkningen mellem 2 og 2,5 m (se figur 1.10). Søften Kær Et af formålene med scenarieberegningerne 3, 6 og 7 var at kvantificere sænkningen i Søften Kær-området som følge af den planlagte indvinding ved Ristrup. I modellen er indvindingen foregået fra de eksisterende Ristrup boringer umiddelbart nord for Lilleåen, og resultaterne skal ses i lyset heraf. Ved scenarium 3 er beregnet sænkninger på godt 0,2 m, størst centralt i Søften Kær, efter 20 års forløb med en indvinding ved Ristrup på 1,0 mio. m 3 /år. I størstedelen af Søften Kær-området er der dog beregnet sænkninger på under 0,2 m. Ved scenarium 6 er beregnet sænkninger op til knap 1 m, størst centralt i Søften Kær efter 20 års forløb med en indvinding ved Ristrup på 1,5 mio. m 3 / år og reduceret nettonedbør. I størstedelen af de centrale dele af Søften Kær-området er der beregnet sænk- 11

ninger på over 0,5 m. Ved scenarium 7 er beregnet sænkninger på 0,4 m efter 20 års forløb med en indvinding ved Ristrup på 1,5 mio. m 3 /år. Sænkningen er dog i størstedelen af området 0,2-0,3 m. 1.8 Grundvandets naturlige beskyttelse og sårbarhed Magasinsårbarhed Den geologiske kortlægning resulterer i udpegningen af områder med sårbart grundvand. De sårbare områder a-f samt s på figur 1.11 viser, hvor der er Magasinsårbarhed. Magasinet kan specielt være sårbart i forskellig grad over for nitrat. Vandværkssårbarhed: I indsatsplanerne er der brug for en beskrivelse af de enkelte vandværkers aktuelle sårbarhed, hvor vandværkets sårbarhed vurderes i forhold til den aktuelle boringsudbygning og den aktuelle indvindingstilladelse. Et vandværks sårbarhed kan under visse omstændigheder være lille, selvom der indvindes fra et sårbart magasin. Magasinsårbarhed og Vandværkssårbarhed Den geologiske kortlægning resulterer bl.a. i en udpegningen af områder med sårbart grundvand. Sårbarheden klassificeres efter Miljøstyrelsens Zoneringsvejledning. Denne udpegning foretages uden hensyn til den eksisterende vandforsyningsstruktur, idet sårbarheden er et udtryk for magasinernes iboende geologiske egenskaber. Denne sårbarhed kaldes Magasinsårbarheden. De sårbare områder A F og S på figur 1.11 viser således, hvor der er magasinsårbarhed. Under udarbejdelsen af indsatsplanerne fastlægges de enkelte vandværkers aktuelle sårbarhed, den såkaldte Vandværkssårbarhed. Nogle vandværker indvinder nitratfrit vand fra magasiner, hvor de øverste mange meter af grundvandsmagasinet har stor sårbarhed over for nitrat, og der kan fx være truffet nitrat i koncentrationer langt over grænseværdien for drikkevand i dette øvre grundvand. Hvis det vurderes, at der er en meget lille sandsynlighed for, at nitrat vil nå frem til de nuværende indvindingsboringer med den nuværende indvinding, vil vandværkets sårbarhed over for nitrat blive klassificeret som lille. Der er da tale om at vandværket har en lille vandværkssårbarhed, mens magasinet har en stor magasinsårbarhed. Det er således udelukkende vandværkssårbarheden, der får umiddelbare, administrative konsekvenser for det enkelte vandværk. Dette betyder imidlertid samtidig, at hvis der sker ændringer i boringsplaceringen, boringsudbygningen, forsyningsforpligtelserne /indvindingsmængden, eller andre forhold, der påvirker vandværkssårbarheden, skal vandværkets situation tages op til ny vurdering, og det skal vurderes, om omlægningen skal medføre nye overvågningsforpligtelser eller anden indsats fra vandværkets side. Århus Amt har foretaget en omfattende vurdering af grundvandsmagasinernes naturlige beskyttelse og sårbarhed i indsatsområdet ved Ristrup (figur 1.11). På den baggrund er der udpeget arealer (zoner), hvor grundvandet er særligt sårbart over for nitrat og andre forureningstyper, herunder pesticider. Ved vurderingen er der taget hensyn til tykkelsen af de lerlag, der findes tættest på jordover fladen (0-30 m under terræn), jordlagenes evne til at rense vandet for uønskede stoffer (de geokemiske forhold) og de nuværende og formodede, fremtidige indvindingsforhold. Derudover er oplysningerne fra en lang række boringer detailundersøgt med henblik på at give en fyldestgørende beskrivelse af de lokale geologiske og kemiske forhold. Den foretagne udpegning af en række konkrete, sårbare områder betyder dog ikke at de områder inden for OSD-områderne, som ikke er udpeget, ikke har betydning for grundvandsdannelsen. Uden for de udpegede områder kan der lokalt forekomme en betydelig grundvandsdannelse f.eks. på de højtliggende tertiære plateauer, hvor den underliggende tertiære ler ofte vil være medregnet i den samlede lerlagstykkelse for de øverste 30 meter. Sandlag af få meters mægtighed kan her dræne plateauerne, og dermed føre betydelige vandmængder til magasinerne i de begravede dale. Sårbarhedsvurderingen af magasinerne tager udgangspunkt i sårbarheden over for nitrat, således som det fremgår af zoneringsvejledningen. Områderne klassificeres som områder med stor, nogen eller lille nitratsårbarhed. I områdebeskrivelserne er der dog også skelet til risikoen for andre forureningskilder, specielt pesticider. Risikoen for forekomst af pesticider afhænger i høj grad af grundvandets strømningstid og af, hvor der er stor grundvandsdannelse. Alle de udpegede områder skønnes derfor at have en betydelig»anden sårbarhed«. I zoneringsvejledningen tages der udgangspunkt i tykkelsen af sammenhængede lerlag, når sårbarheden skal klassificeres. Geologien i indsatsområderne er imidlertid så heterogen, at der ikke forekommer større områder med veldefinerede, sammenhængende lerlagstykkelser. Klassificeringen af områderne bygger derfor på en kombineret viden om den geologiske opbygning af områderne: (geofysiske) lerlagstykkelser baseret på geofysiske målinger, de tilgængelige vandanalyser, kendskab til grundvandets strømningsforhold, observerede lerlagstykkelser i borin- 12

ger samt oxidationsdybder vurderet ud fra borejournaler. Klassificering af magasinsårbarheden Klassificering af grundvandets sårbarhed magasinsårbarhed Nitratsårbarhed: Stor Nogen Lille Anden Sårbarhed Stor nitratsårbarhed er brugt som betegnelse for de områder, hvor der samlet set er under 15 m ler i de øverste 30 meter. I disse områder er der ligeledes påvist nitrat i grundvandet, uanset om der også forekommer dybe magasiner, der i øvrigt kan betragtes som velbeskyttede under de sårbare grundvandsførende lag. Forekomst af anoxisk vand er her specielt et tegn på, at nitrat er ved at trænge ind i de reducerede lag, og at nitratfronten bevæger sig ind i magasinet. I områder, hvor der ikke eksisterer tilstrækkeligt med oplysninger i form af vandanalyser, bygger vurderingen primært på geofysiske lerlagstykkelser samt lerlagstykkelser og oxidationsdybder fra boringer. Det samme gælder områder, hvor der, ud fra analogibetragtninger mht den geologiske opbygning af områderne, kan forventes en stor indtrængningsdybde for nitrat. Lille nitratsårbarhed er betegnelsen for de områder, hvor der ikke vurderes at være nogen større risiko for nitrat i de vandførende lag, f.eks. på grund af en kombination af følgende forhold: stor lerlagstykkelse, fravær af magasin, opadrettet trykgradient, tørv og gytje i de allerøverste jordlag. Områder med en lille nitratsårbarhed er ikke markeret specielt på kortet, idet det drejer sig om alle områder, der ikke falder ind under betegnelsen stor sårbarhed eller nogen sårbarhed. Anden sårbarhed er endelig betegnelsen for områder, hvor der ikke vurderes at være nogen større risiko for nitrat i de vandførende lag, f.eks. fordi der er tørv og gytje i de allerøverste lag, men hvor der er indikationer på, at anden forurening forekommer eller, at der er forhold, som peger på, at der er alvorlig risiko herfor. 1.9 Områder hvor grundvandet er sårbart I dette afsnit følger en beskrivelse af hvert af de udpegede, sårbare områder inden for kortlægningsområde Ristrup (se figur 1.11). For hvert af de sårbare områder vises en principskitse, og alle principskitserne for indsatsområdet er samlet i figur 1.12. Disse principskitser har til formål at illustrere nogle overordnede forhold i hvert sårbart område særskilt, bl.a. omkring nitratfrontens og grundvandsstandens beliggenhed. Områderne er tildelt bogstavsbetegnelser, som er fortløbende inden for hele Århus Nord-kortlægnings-området. I indsatsområde Ristrup finder man sårbare områder eller dele heraf med betegnelser fra A til F, samt S. Tilgrænsende indsatsområder fremgår også af figur 1.11. Nogen nitratsårbarhed er brugt som betegnelse for områder, hvor der samlet set er under 15 m ler i de øverste 30 m, men iøvrigt vurderes at være en mindre risiko for nitrat i grundvandet. Dette kan f.eks. skyldes, at den samlede lerlagstykkelse er tæt på 15 m og/eller er sammenhængende i lidt større områder, eller at der er en opadrettet trykgradient under de nuværende indvindingsforhold. Figur 1.11 Oversigt over sårbare områder i indsatsområde Ristrup samt tilgrænsende indsats-områder. Den røde linie angiver et karakteristisk profi lsnit for indsatsområde Ristrup (se fi gur 1.2). 13

Indsatsområde Ristrup Område A principskitse Område B principskitse Område C principskitse Nitrat? Nitrat? Nitrat agg-co 2 Nitratfront Grundvandsspejl Grundvandsspejl Nitratfront? Grundvandsspejl Nitratfront A Sidedal til Frijsenborg - Foldby - dalen B C Frijsenborg - Foldby - dalen Område E principskitse Område F principskitse Nitrat Grundvandsspejl Nitrat? agg - CO 2 Nitrat Fund af BAM Arsen >grænseværdi Nitratfront Grundvandsspejl Nitratfront Nitratfront Grundvandsspejl Flanke af Ristrup - Grundfør - Ødum - dalen D Område D principskitse Figur 1.12 Principskitser for de sårbare områder i indsatsområde Ristrup. Principskitserne har til formål at illustrere overordnede grundvandskemiske forhold, bl.a. omkring grundvandsstanden og nitratfrontens beliggenhed. Frijsenborg - Foldby - dalen Ristrup - Grundfør - Ødum - dalen E S F Fund af arsen Nitrat BAM>grænseværdi Bentazon>grænseværdi Grundvandsspejl Nitratfront F Område S principskitse 14

Sidst i rapporten findes en oversigtstabel (bilag 1), som samler de vigtigste oplysninger for alle de udpegede sårbare områder i indsatsområde Ristrup. Område A er beliggende længst mod vest i Ristrup-indsatsområdet. Landbrug og skovbrug er de dominerende arealanvendelser her. Sønderskov og Gl Dyrehave ligger delvist i området. Område A fortsætter ud af indsatsområdet mod vest og nord. Udpegning og afgrænsning af området baseres primært på konstateringer af en ringe geofysisk lerlagstykkelse. Området vurderes til at have stor sårbarhed over for nitrat. Område B er beliggende længst mod vest i Ristrup-indsatsområdet. Landbrug og skovbrug er de dominerende arealanvendelser her. Dele af Fajstrup Krat ligger i området. Udpegning og afgrænsning af området baseres primært på konstateringer af en ringe geofysisk lerlagstykkelse. Området vurderes til at have stor sårbarhed over for nitrat. Område C er beliggende mellem Sønderskov (vest for Solkjær) og Foldby mod øst. Området grænser op til andre nitratsårbare områder både mod vest og mod øst. Landbrug er den domi-nerende arealanvendelse her. Området er sårbart på grund af forekomsten af geologiske vinduer. Området er primært udpeget på grund af den forventelige, udnyttelige vandressourcer i den ovenfor omtalte, dybe dal i undergrunden. En indvinding i dalen vil radikalt ændre det naturlige strømningsmønster, hvorved vand fra såvel dalens overside som dalens flanker med tiden vil blive trukket dybere ned i magasinerne. Området er vurderet til at have nogen sårbarhed over for nitrat. Område D er beliggende omkring Norringuhre vest for Hinnerup på vestsiden af Lilleådalen. Landbrug er den dominerende arealanvendelse i den sydlige del af området, mens den nordlige del er skov. Området er udpeget på baggrund af en lille beskyttende lerlagstykkelse (<15 m) i de øverste 30 meter og fordi en meget stor del af grundvandsmagasinet formodes at være nitratholdigt. Området er således vurderet til at have en stor nitratsårbarhed. Område E er et større sammenhængende, sårbart område, som i syd strækker sig fra området omkring Lilleåen vest for Sabro, videre over Ristrup med Århus Kommunale Værkers nye kildeplads liggende centralt i området, nordpå mellem Lilleåen og Randers-Stilling-vejen, hvorefter området drejer mod vest ved Norring og ender syd for Foldby. Landbrug og gartneri er de dominerende arealanvendelser her. Nørreris Skov er det eneste større sammenhængende skovareal i området. I stort set hele området er der et lerdæklag på under 15 meters tykkelse over grundvandsmagasinerne. Sårbarheden af disse magasiner dokumenteres endvidere af observationer af temmelig store oxidationsdybder (op til 60 m.u.t.) i boringer i området. Området er et af de allervigtigste magasinområder og er det mest sårbare inden for Ristrup-indsatsområdet. Området er vurderet til at have en stor sårbarhed over for nitrat. Område F er et lille område, som er beliggende ca. 1,5 km vest for Sabro i et område, som kaldes Sabro- Bjørnkær. Området minder sårbarhedsmæssigt meget om område E og må vurderes til at have en stor sårbarhed over for nitrat. Område S, som hovedsageligt ligger inden for Truelsbjerg indsatsområdet, har en sydlig spids, der går vest om Haldum i retning af Tinning og dermed ind i Ristrup indsatsområdet. Spidsen mod sydvest skyldes her tilstedeværelsen af en smal og meget langstrakt rende i lerplateauet, som først udmunder helt nede i Frijsenborg-Foldby-dalen. Boreoplysninger, såvel som nitrat og pesticidindholdet i grundvandet, viser, at området er sårbart. Den del af område S, som ligger inden for Indsatsområde Ristrup, vurderes til at have en stor sårbarhed over for nitrat. Afslutning I dette kapitel er gengivet de væsentligste resultater fra den detailkortlægning, som er gennemført for indsatsområde Ristrup, der er et delområde af det store område benævnt Århus Nord. En mere grundig gennemgang af resultaterne og kortlægningen kan findes i dokumentationsrapporten Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området, der består af fire delrapporter. Anbefalinger til fremtidig overvågning af grundvandsressourcerne behandles i næste kapitel. 15

2. Anbefalinger vedrørende den fremtidige overvågning og beskyttelse af grundvandsressourcen I dette kapitel fremsættes en række forslag til overvågning af grundvandet i indsatsområdet. Overvågningen handler såvel om mængde som om kvalitet. Derfor er der behov for at følge variationer i grundvandsstanden, i de oppumpede vandmængder og i grundvandets kemiske sammensætning. I det følgende gives en række anbefalinger vedrørende overvågningsmuligheder, dels med hensyn til overordnet strategi og dels konkret med hensyn til, hvor og hvordan en sådan overvågning kan føres ud i livet. Der tages her ikke stilling til overvågning i forhold til konkrete punktkilder og kendte forureninger, idet dette emne vil blive behandlet i anden sammenhæng. Der er ikke i denne rapport taget stilling til, hvorledes data, indsamlet efter vedtagelsen af indsatsplanen, skal sammenstilles og hvilken instans, der skal bearbejde data, og på dette grundlag tage de nødvendige initiativer til at justere virkemidlerne i indsatsområderne, eller på anden måde håndtere de problemer, som overvågningen kan identificere med hensyn til vandværkernes fortsatte drift. Det anbefales dog, at der mindst en gang hvert andet år laves en sammenstilling af data og en vurdering af, om der er behov for opdatering af den hydrologiske model. I dette kapitel er der foretaget en indramning af visse tekstafsnit, hvori er anført retningslinier for handlinger, som Århus Amt ønsker foretaget af enten amt, kommuner eller vandværker. Under afsnit 2.3 er retningslinierne dog målrettet mod det konkrete vandværk. 2.1 Overordnet strategi for overvågning af grundvandsstanden Formål Systematiske observationer over variationer i grundvandsstanden og indvindingsmængderne er forudsætningen for at kunne vurdere, om det er nødvendigt at foretage justeringer i det eksisterende indvindingsmønster. Disse data indsamles til dels allerede i dag på vandværkerne, men der er behov for en udbygning af omfanget af pejlinger, både med hensyn til antal filtre og pejlefrekvens. Figur 2.1 På dette kort er markeret de eksisterende boringer, som fi ndes velegnede til pejling af grundvandsstanden (lille blå cirkel identificeret ved boringens DGU Nr.). Med store blå cirkler markeres områder, hvor der vil være behov for yderligere pejleboringer. 16

Der skal suppleres med pejlepunkter, så der kan etableres et varslingssystem, der kan identificere uønskede ændringer i miljøtilstanden og derudover sikre en høj grad af sikkerhed med hensyn til de beslutninger, der træffes på baggrund af prognoseværktøjer som f.eks. grundvandsmodellen. Et vigtigt formål med denne dataindsamling er at vurdere konsekvenserne af eksempelvis ændrede oppumningsmønstre eller klimatiske forandringer på de vandmængder, der er til rådighed for vandforsyning. Overvågning af grundvandsstanden har således til formål at sikre, at en eventuel overudnyttelse af grundvandsressourcerne i området bliver konstateret i tide. Et andet vigtigt formål har med opdateringen af grundvandsmodellen at gøre. En afgørende forudsætning for at vurdere, om den opstillede grundvandsmodel er i stand til at give tilstrækkeligt pålidelige prognoser for, hvor meget vandindvindingen påvirker vandressourcerne i området, er, at man på velvalgte steder følger ændringerne i grundvandsstanden. Viser det sig, at de modelberegnede konsekvenser af den aktuelle oppumpning De oppumpede vandmængder indberettes i dag af vandforsyningerne til kommunen, der videresender oplysningerne til amtet, jf. Vandforsyningsloven. Det er af afgørende betydning for administrationen af vandressourcen, at samtlige indvindinger indberettes korrekt hvert eneste år. Ansvaret for fremskaffelsen af korrekte data ligger hos vandindvinderne. De pejlinger, som vandforsyningerne selv udfører, skal i dag indberettes til amtet som tilladelsesmyndighed. Det er af stor betydning for administrationen af vandressourcen, at disse pejlinger udføres korrekt, således at troværdige data indberettes hvert år. ikke holder stik, skal observationer af grundvandsstanden bidrage til en justering af grundvandsmodellen, så modelberegningerne løbende bliver forbedret. Overvågning af grundvandsstanden i området skal ske ved pejling i udvalgte, hensigtsmæssigt placerede boringer i området. Dette kan dels ske i særlige pejleboringer tilknyttet de enkelte vandværker, dels i strategisk placerede pejleboringer, der på et overordnet niveau dækker den samlede tilgængelige ressource i området. På denne måde dækkes såvel de allerede udnyttede magasiner som potentielt fremtidige indvindingsområder. Der er udpeget en række eksisterende boringer, som anses for at være væsentlige i den fremtidige overvågning af grundvandsressourcen i området og i forbindelse med ajourføringen af oplysningerne i grundvandsmodellen (se figur 2.1). Disse boringer dækker ikke området optimalt, så der skal suppleres med yderligere et antal overvågningsboringer, hvis behovet for pejlinger fra områdets forskellige magasiner skal dækkes. Relevante boresteder er angivet med en cirkel. Boringerne skal alle udbygges, så de samtidig kan anvendes til overvågning af grundvandets kvalitet, se afsnit 2.2. Pejlinger foretages som udgangspunkt en gang årligt. Det bør dog overvejes at forsyne enkelte velvalgte pejleboringer med et permanent udstyr til kontinuert pejling, med henblik på at registrere sæsonmæssige udsving. 2.2 Overordnet strategi for overvågning af grundvandskvaliteten Formål Overvågning af vandkvaliteten i de sårbare områder skal leve op til to formål: For det første skal kvaliteten af det nydannede grundvand overvåges, så der kan laves effektmålinger og kontrol af en eventuel iværksat indsats i området. En sådan overvågning vil også kunne bruges til at konstatere ændringer i de hydrauliske forhold som følge af vandindvinding eller klimaændringer. For det andet skal den overordnede grundvandskvalitet i de centrale (øvre og nedre) grundvandsmagasiner overvåges med hensyn til mere langsigtede ændringer i grundvandskvaliteten. Med hensyn til specielt nitratbelastningen, kan udviklingen i udvaskningen af nitrat i forhold til de fastsatte miljømål overvåges dels gennem modeller over nitratudvaskningen, dels gennem etablering af sugeceller på særligt sårbare arealer, hvor modelberegningerne viser, det kan være vanskeligt at nå de fastsatte miljømål. Overvågning af grundvandets kvalitet i de sårbare områder skal baseres på vandværkernes egenkontrol af indvindingsboringerne, den eksisterende overvågning i grundvandsovervågningsområderne en målrettet overvågning i eksisterende boringer nyetablerede boringer, som alene er indrettet til overvågningsformål. Det er af afgørende betydning for administrationen af vandressourcerne, at samtlige analyser fra vandforsyninger (på nær driftsanalyser) indberettes til amterne via laboratorierne, og at vandværkerne lader alle data være tilgængelige for indberetning, også de der ligger ud over de lovpligtige analyser. 17

Tidsperspektivet Overvågning af grundvandets kvalitet sker i fire dimensioner, nemlig tid og rum. Den rumlige overvågning bygger på den konfiguration af filtre, der udvælges til overvågningsformål. Den tidslige udvikling af vandkvaliteten skal identificeres ved en nøje fastlagt prøvetagningsstrategi, der sikrer en rimelig fastlæggelse af udgangspunkt og udviklingstendenser. Da grundvandets kvalitet omvendt ændrer sig langsomt, idet der ofte kun sker en vertikal forskydning af grundvandet på 25-50 cm/år, skal der være en god overensstemmelse mellem prøvetagningsfrekvens og de forventede forandringshastigheder i selve grundvandet. Jo nærmere grundvandsspejlet en boring er filtersat, jo hurtigere kan forandringer i grundvandskvaliteten som følge af ændret arealanvendelse identificeres i vandprøverne. Dertil kommer at variationer i grundvandsspejlet hen over året, og fra år til år, i et vist omfang kan medføre variationer i grundvandskvaliteten. Det øverste, nydannede grundvand har således størst behov for hyppig overvågning. Årlige analyser kan være nødvendige for at tilvejebringe et statistisk sikkert grundlag for at vurdere ændringer i grundvandets kvalitet. Det øverste nydannede grundvand er i denne rapport defineret som de øverste 5 meter af grundvandet. Overvågningen af de centrale (øvre og nedre) grundvandsmagasiner kan ske med væsentlig lavere hyppighed med analyser hvert 3. eller 5. år, idet eventuelle trends kobles til viden om udviklingstendenserne i det øverste nydannede grundvand. I områder med en opadrettet gradient (udstrømningsområder i f.eks. ådalene), giver det ikke mening at overvåge det øverste grundvand, idet det nydannede grundvand her blandes med gammelt grundvand fra mange forskellige lag. Derimod kan der senere blive tale om at overvåge kvaliteten af det øverste grundvand i et sådant område, hvis gradienten vendes som følge af vandindvinding. Af hensyn til fastlæggelse af udgangskoncentrationen er det i alle filtre nødvendigt med hyppigere analyser i de første år. Her anbefales det at udtage prøver hvert halve år de første 2-3 år, idet det kræver 3-5 analyser at fastlægge en statistisk sikker udgangskvalitet. Tilsvarende vil det som regel kræve mindst 5 analyser, før det er muligt at identificere en sikker udviklingstendens, hvilket med årlige analyser vil betyde, at det først efter 5-7 års overvågning er muligt at identificere sikre udviklingstendenser i grundvandet i forhold til udgangspunktet. Anbefalede analysehyppigheder: Alle nyetablerede filtre: 2 årlige prøver i 2-3 år. Øverste nydannede grundvand: prøvetagninger hvert år. Centrale grundvandsmagasiner: prøvetagning hver 3.-5. år. Analyseprogram Formålet med at overvåge grundvandets kvalitet er ud over den indledende tilstandsbeskrivelse, dels at kunne lave effektmålinger af indsatsplanerne og dels at identificere uønskede udviklingstendenser. Uønskede udviklingstendenser kan blandt andet skyldes ændringer i vandindvindingen. Eksempelvis kan etablering af nye kildepladser, som ved Ristrup, ændre trykforholdene og dermed ændre strømningsmønsteret i grundvandet. Herved kan ungt, potentielt forurenet grundvand langt hurtigere nå frem til de dybere lag i grundvandsmagasinerne, hvor der ikke tidligere har været behov for overvågning. Derudover er det nødvendigt at analysere for arsen i de dybe dele af magasinet, hvor der er risiko for at ændrede trykforhold mobiliserer arsenholdigt vand. For at opfylde formålene med overvågning skal det relevante analyseprogram bestå af analyser for hovedbestanddele, pesticider, arsen samt aggressiv kuldioxid i relevante områder. I det centrale magasin bør CFC- dateringer udføres f.eks. hvert 5. år for at kunne verificere ændringer i strømningsmønsteret, der medfører, at yngre vand trækkes mod dybere lag. Overvågning af det øverste nydannede grundvand Effektmålinger af indsatsplanerne og overvågning af grundvandet i de sårbare områder er særlig vigtig i det øverste nydannede grundvand. Det er afgørende, at de overvågningsboringer, der skal monitere en eventuel effekt af indsatsplanerne, er i hydraulisk kontakt med de arealer, der er i spil. Med andre ord, boringernes filterintervaller skal kunne se de sårbare områder. Samtidig er det nødvendigt, at strømningstiden fra terræn til filtrene er kort. Man skal være opmærksom på, at strømningstiden fra udvaskning til det øvre grundvand i praksis kan ligge på mindst 10 år. Dette hænger sammen med, at nedsivningen gennem f.eks. 10 m umættet zone med lerede indslag kan tage omkring 10 år. Derudover er strømningstiden til de øverste lag, der kan prøvetages og derfor ligger 1-2 m. under grundvandsspejlet også af nogle års varighed. Kortere strømningstider optræder, hvor der enten er en meget lille umættet zone eller i mere grovsandede aflejringer. Disse forhold kan til en vis grad vurderes ud fra modelresultaterne i grundvandsmodellen. Det øverste nydannede grundvand defineres her, som grundvand der højst ligger 5 meter under grundvandsspejlet. Til dette formål kan 18

man inddrage eksisterende boringer med filterbund højst 5 m. under grundvandsspejlet. Filteret bør højst være 2 meter langt. Antallet af brugbare, eksisterende boringer i dette område er dog så lille, at de ikke kan dække behovet for overvågning af det øverste nydannede grundvand. Der er derfor behov for yderligere etablering af særlige overvågningsboringer i det øverste grundvand i de områder, der er udpeget på figur 2.2. Ved etablering af nye boringer i det øverste grundvand i områderne anvist på figur 2.2, bør filteret placeres 1-2 meter under grundvandsspejlet af hensyn til variationer i grundvandsstanden. Filterlængden bør være 0,5 1 m af hensyn til prøvetagningen. Det skal sikres, at der i alle de sårbare områder er en overvågning af de øvre magasiner, specielt hvor der er væsentlige grundvandsmagasiner i de underliggende lag, eller hvor de øvre magasiner føder væsentlige vandressourcer. Overvågning af de centrale (øvre og nedre) grundvandsmagasiner Overvågning af vandkvaliteten i de centrale magasiner skal bygge på tre elementer. For det første vandværkernes egenkontrol i produktionsboringer og pejleboringer. Dernæst driver amtet som led i den nationale overvågning af vandmiljøet 4 overvågningsboringer i området, hvoraf den ene er udbygget med 20 filtre for at kunne lave et vandkemisk profil i de øverste 40 meter af grundvandet. For det tredje skal der som led i indsatsplanerne etableres en særlig målrettet overvågning, for at dække alle relevante magasiner, der fødes fra de sårbare områder. Afgrænsningen af de centrale magasiner er fastlagt i delrapport 2, hvor også forskellen mellem øvre og nedre magasiner er defineret. Til denne målrettede overvågning af de centrale grundvandsmagasiner er der gode muligheder for at inddrage eksisterende boringer, da de målrettet er filtersat for at kunne give gode pejlinger og vandkemiske data fra disse væsentligste magasiner. På figur 2.3 er vist hvilke eksisterende boringer, det anbefales at lade indgå i overvågningen af de centrale magasiner. Der er udvalgt boringer, hvor filteret er placeret mere end 5 meter under grundvandsspejlet, og filteret højst er 5-6 meter langt. Meget lange filtre udelades på grund af risiko for opblanding af forskellige vandtyper. Overvågningsboringer i de centrale magasiner bør etableres med flere filtre, og filterlængder på højst 2 meter. Ved inddragelse af eksisterende boringer og etablering af nye boringer er det meget vigtigt at sikre sig, at det filtersatte interval, hvorfra prø- Figur 2.2 På dette kort er markeret de eksisterende boringer, som fi ndes velegnede til overvågning af det øverste, nydannede grundvand (violet signatur identificeret ved boringens DGU Nr.). Med blåt er markeret områder, hvor der vil være behov for yderligere overvågningsboringer 19

Figur 2.3 På dette kort er markeret de eksisterende boringer, som fi ndes velegnede til regional overvågning af grundvandskvaliteten (gul fi rkant identificeret ved boringens DGU Nr.). Med blå cirkler er markeret områder, hvor der vil være behov for yderligere overvågningsboringer. verne tages, er i hydraulisk kontakt med de sårbare arealer, og er lokaliseret i relevante dele af de væsentligste magasiner, således som de fremgår på fig 2.3. Supplerende boringer, gerne med flere filtre, skal etableres i de områder der er angivet på fig. 2.3, samt i forbindelse med etableringen af nye kildepladser i indsatsområdet. Antal boringer, den geografiske lokalisering og filtersætning fastlægges ud fra indvindingens størrelse og fordeling på kildepladsen. Overvågning af udvaskning fra rodzonen Overvågning af udvaskning af nitrat fra rodzonen, er en indirekte måde at vurdere fremtidens grundvandskvalitet på, for så vidt angår nitratkoncentrationen i de iltede lag, men det giver ingen oplysninger om nitrats udbredelse i grundvandet. Overvågningen kan ske dels ved modelberegninger af udvaskningen i de sårbare områder, dels som faktiske målinger i sugeceller. I det omfang, der overvåges med sugeceller, er det vigtigt at der etableres tilstrækkeligt mange celler til at få et statistisk korrekt mål for udvaskningen, idet den varierer meget betragteligt hen over en mark. Derudover kan udvaskningen variere meget fra år til år, hvorfor der i modelsammenhæng er behov for udvaskningsberegninger ud fra såvel sande klimadata som for et standard klima. Øvrige anbefalinger Generelt med hensyn til overvågning af grundvandsressourcerne i indsatsområde Kasted kan der peges på følgende forhold: - Det anbefales, at der udføres analyser for arsen også i private boringer/ brønde i indsatsområdet. - Det anbefales, at man husker omprøvning og ny analyse i tilfælde af overskridelse af grænseværdier, så man undgår at drage for vidtgående konklusioner ud fra en enkelt analyse, idet der skal tages højde for, at der kan foreligge en fejlanalyse. - Nye overvågningsboringer skal så vidt muligt indrettes så de kan opfylde flere formål, såfremt der er anført behov for nye boringer i samme område af flere forskellige grunde. Udbygning med flere filtre giver mulighed for prøvetagning og pejling i forskellige magasiner. - I de tilfælde, hvor eksisterende boringer, der her er udpeget til overvågningsformål, af den ene eller anden grund alligevel ikke vil kunne benyttes, skal etablering af erstatningsboringer iværksættes. 2.3 Konkrete anbefalinger, der vedrører de enkelte vandværker i indsatsområdet I dette afsnit fremlægges en række anbefalinger omkring den fremtidige overvågning af grundvandet på kildepladsen og i det grundvandsdannende opland til vandværker i indsatsområdet. Også vandværker med indvin- 20

dingsboringer og kildepladser beliggende uden for indsatsområdet, men med et grundvandsdannende opland, som strækker sig ind i indsatsområdet, omtales, såfremt det anses for relevant i forbindelse etableringen af en fremtidig, sammenhængende overvågningsstrategi i hele indsatsområdet. Af særlig interesse i denne forbindelse er bl.a., hvor store andele - procentuelt og i faktiske størrelser - af vandværkernes grundvandsdannende oplande, der ligger inden for de sårbare områder. Tallene er vist i tabel 2.1, hvor den samlede størrelse af de grundvandsdannende oplande ved de relevante vandværker ligeledes er anført. Opgørelsen vedrører dels de 3 eksisterende vandværker i området, nemlig Foldby Vandværk, Sabro Vandværk og Skjoldelev-Mødal Vandværk og dels Århus Kommunale Værkers kommende vandforsyningsanlæg ved Ristrup. Endelig indeholder tabellen også oplysninger om Lading Vandværk, der ligger lige uden for grænsen af indsatsområdet, samt om Århus kommunale Værkers vandforsyningsanlæg ved Lyngby. De to sidstnævnte anlæg er medtaget, fordi de på trods af deres beliggenhed uden for indsatsområdet har et grundvands-dannende opland, der strækker sig ind i indsatsområdet. I forbindelse med gennemgangen af de konkrete anbefalinger for hvert vandværk vises samtidigt et oversigtskort, hvorpå det beregnede, grundvandsdannende opland for det aktuelle vandværk er markeret. De grundvandsdannende oplande, der vises på oversigtskortene og som tallene i tabellen bygger på, er beregnede ved hjælp af den opstillede grundvandsmodel for hele Århus Nord-området og baseret på basisscenariet ( scenarie 7, se figur 1.8), hvor der er regnet med en årlig indvinding svarende til indvindingstilladelsen for Ristrup-værkets vedkommende 1.5 mio. m 3 /år, og hvor der regnes med aktuel nettonedbør (middel for perioden 1981 2001). På figurerne 2.1-2.3 samt i tabel 2.2 er vist Århus Amts anbefalinger med hensyn til, hvor der skal etableres overvågningsboringer med dét formål at følge fremtidige variationer i grundvandsstand og vandkvalitet. Det skal her understreges, at alle udgifter forbundet med etablering og drift af overvågningen dækkes af de involverede vandværker. Det vil fremgå af indsatsplanen, hvor og hvorledes en given overvågning forventes iværksat. Normalt vil kravene først rent juridisk kunne kræves gennemført i forbindelse med, at der sker ændringer i de berørte vandværkers indvindingstilladelser, men indvindingsforholdene ved nogle vandværker kan meget vel tilsige, at hele eller dele af et overvågningsprogram etableres hurtigst muligt. De fremlagte forslag og anbefalinger er vigtige for at sikre, at grundvandet i indsatsområdet fortsat vil kunne udgøre et godt grundlag for leveringen af rent drikkevand fra de vandværker, der opererer i området. Da mange forhold, herunder den indvindingsmæssige struktur, hurtigt vil kunne ændres, er det vigtigt at understrege, at overvågningen hele tiden bør indrettes og justeres i forhold til de ændringer, der sker. Ristrupværket, ÅKV Dette anlæg forventes sat i drift i løbet af 2004. Tilladelsen lyder på 1,5 mio. m 3 /år. Det har hele tiden været meningen, at de 5 gamle boringer fra 1971-1974 (Ri1-Ri5) alle skulle indgå som indvindingsboringer. Det har siden vist sig, at Ri2 næppe kan anvendes, hvorfor det nu kan forventes, at Ri103 skal erstatte denne boring. Herved bliver spredningen på indvindingen større end forventet. I grundvandsmodellens beregninger er der taget udgangspunkt i, at indvindingen ved Ristrup Kildeplads kommer til at foregå fra de 5 gamle boringer, hvad også den nuværende Ristrup-værket (ÅKV) Sabro Vandværk Foldby Vandværk Skjoldelev- Mødal Vandværk Lyngby-værket (ÅKV) Lading Vandværk Grundvand-dannende opland i alt(ha) Heraf beliggende i sårbarhedsområde C Beliggende i sårbarhedsområde E Beliggende i sårbarhedsområde F 1495,0 259,0 170,6 253,1 622,4 92,2 127,1 74,5% 292,6 19,6% 121,3 46,8% 46,4 18,3% 59,1 4,0% 18,5 7,1% I alt i sårbare områder: 351,7 23,6% 139,8 53,9% 127,1 74,5% 46,4 18,3% 0 0% 0 0% Tabel 2.1 Oversigt over arealstørrelser for grundvandsdannende oplande ved vandværker, hvis oplande strækker sig ind i eller ligger helt inde i Ristrup-indsatsområdet. Oplandsarealerne er baseret på beregninger fra den hydrologiske models scenarium 7 (tilladt indvinding ved vandværkerne, Ristrup indvinder 1,5 mio m 3 /år). 21

indvindingstilladelse tager udgangspunkt i. Under disse forudsætninger vil væsentlige dele, 23,6%, af det beregnede, fremtidige grundvandsdannende opland for Ristrupværket ligge inden for det store sårbare område E og det lille sårbare område F (se figur 2.4). Hvis indvindingen kommer til at foregå som ovenfor skitseret med Ri103 inddraget, forventes det grundvandsdannende opland at blive forskudt mere i østlig retning og samtidig få en mere central placering i Ristrup-Grundfør-Ødum-dalen. Magasinsårbarheden er stor i 23,6% af det beregnede, grundvandsdannende opland. Det skal her bemærkes, at dette gælder den del af oplandet, som ligger i indvindingsboringernes nærhed. Vandværkssårbarheden kan ikke helt fastlægges, før indvindingen har været i gang i nogle år. Vandværkssårbarheden skønnes dog at være moderat, men den overvågning, der er skitseret her, bliver et vigtigt instrument i bestræbelserne på at få mere styr på dette forhold. Det anbefales i øvrigt - når indvindingen er kommet på plads med den rette rytme vedrørende boringernes indbyrdes drift og indvindingsmængde - at indvindingen reguleres på Århus Kommunale Værkers øvrige anlæg inden for Århus Nord-området, således at indvindingstrykket lettes de steder, hvor der nu er overoppumpning eller vandkvalitetsproblemer. Det er vigtigt at følge udviklingen i råvandets kvalitet fra de enkelte indvindingsboringer med årlige analyser for hovedbestanddele de første 4-5 år af funktionsperioden for den nye kildeplads med henblik på at vurdere, om der eksempelvis optræder stigende sulfatindhold, der kan være en advarsel om kommende nitratproblemer. Der skal etableres muligheder for at overvåge grundvandskvaliteten i det nydannede grundvand og centralt i magasinet, i det omfang egenkontrollen og amtets grundvandsovervågning ikke dækker oplandet. Overvågning af ændringer i grundvandets kvalitet som følge af indvindingen vil specielt ske i forbindelse med grundvandsovervågningen i DGU 78.796, som er udbygget med 20 korte filtre i det øvre grundvand, hvor hyppige prøvetagninger gør det muligt at følge udviklingen tæt i tid og rum. Der er desuden gode muligheder for en overvågning i eksisterende boringer nord og øst for kilde- Figur 2.4 Ristrupværket. Det beregnede, grundvandsdannende opland og indvindingsboringerne er vist. Oplandet er på 1495 ha og heraf ligger 292 ha. (19,6%) inde i område E (stor nitratsårbarhed) og 59 ha (4,0%) inde i område F (stor nitratsårbarhed). 22

pladsen. Århus Kommunale Værker har endvidere etableret nye boringer, M1, M2 og Ri103 (skal som ovenfor nævnt antagelig indgå som indvindingsboring), men de er alle placeret i den østlige udkant eller uden for kildepladsens beregnede, grundvandsdannende opland. Senest er der i efteråret 2004 etableret en ny overvågningsboring ved Grusbjerg Skov, DGU Nr. 78.948, som har 3 filtre. Boringen overvåger det øvre grundvand og vil fremover også indgå i det nationale overvågningsprogram for grundvand. Der er ud over de nævnte boringer behov for etablering af nye overvågningsboringer vest og syd for kildepladsen med fokus på de sårbare områder E og F. Nye overvågningsboringer bør forsynes med 2 filtre, hvor det øvre filter placeres mindre end 5 m under grundvandsspejlet. Da det grundvandsdannende opland til Ristrup-kildepladsen forventes at Når anlægget har været i drift i en periode, skal der foretages en revurdering af antallet og placeringen af de tilknyttede overvågningsboringer i forhold til det grundvandsdannende oplands fremtidige udbredelse, hvorved det endelige overvågningsprogram fastsættes og systematiseres. dække oplandet for Skjoldelev-Mødal Vandværk, skal der etableres en overvågningsboring mellem disse 2 indvindinger for at vurdere eventuelle påvirkninger ved Skjoldelev-Mødal Vandværk. Sabro Vandværks gamle kildeplads nord for byen har problemer med vandkvaliteten og forventes taget helt ud af drift i løbet af kort tid, når vandværket har fundet en placering for en ny kildeplads, sandsynligvis syd for byen. Det bør overvejes, om én af de 2 boringer på kildepladsen kan indgå som en overvågningsboring. Da der er tale om ret lange filtre vil Sabro Vandværks boringer kun være egnet til pejleformål. Da kildepladsens forventede, grundvandsdannende opland vil brede sig til et stykke syd for Sabro, vil det ligeledes være nødvendigt at etablere en overvågningsboring i dette område, nærmere bestemt inden for det sårbare område F. Denne overvågningsboring kan drives i samarbejde med Sabro Vandværk. Sabro Vandværk Sabro Vandværks nuværende indvinding stammer bl.a. fra grundvand, som er dannet i de sårbare områder E og F, hvor 53,9% af det grundvandsdannende opland er beliggende. Vandværket har 3 indvindingsbo- Figur 2.5 Sabro Vandværk. Det beregnede, grundvandsdannende opland og indvindingsboringer er vist. Oplandet er på 259 ha og heraf ligger 121 ha. (46,8%) inde i område E (stor nitratsårbarhed) og 18 ha (7,1%) inde i område F (stor nitratsårbarhed). 23

ringer: B2 (DGU nr. 78.272) er fra 1965, B3 (DGU nr. 78.538) er fra 1980 og B4 (DGU nr. 88.1102) er fra 1993. Vandkvaliteten ved B2 og B3 på den gamle kildeplads nord for byen er vigende med et langsomt stigende nitrat- og sulfatindhold. Desuden er der fundet BAM i begge boringer. En renovering af de 2 boringer anses ikke for nogen holdbar løsning, idet de konstaterede vandkvalitetsmæssige forhold er vurderet til at være et generelt problem i den øvre del af grundvandsmagasinet. Magasinsårbarheden i forhold til nitrat og andre stoffer f.eks. pesticider er vurderet til at være stor. B4 er sat i den dybe Ristrup-Grundfør-Ødum-dal og indeholder 10-15 mg/l nitrat. Indvindingen på dette sted har en stor sårbarhed over for nitrat (stor magasinsårbarhed), og et stigende nitratindhold kan forventes fremover. Vandværkssårbarheden vurderes under de nuværende indvindingsbetingelser at være stor over for nitrat. Vandværkssårbarheden over for andre stoffer, f.eks. pesticider, er stor ved den gamle kildeplads og moderat ved B4. På længere sigt En ny kortlægning syd for Århus Nord-området har vist, at Ristrup- Grundfør-Ødum-dalen fortsætter syd for Ristrup-indsatsområdet. Vandværket har indledt aktiviteter med henblik på at etablere en ny kildeplads syd for Sabro i denne del af dalen, hvor indvindingsforholdene (grundvandsbeskyttelsen og vandkvaliteten) formodes at være bedre. En etablering af en ny kildeplads tilstrækkelig langt syd for Sabro vil betyde, at en indvinding herfra vil foregå i den sydligste del af Ristrupværkets beregnede grundvandsdannende opland. Vandværket vil således undgå væsentlige påvirkninger fra Ristrupværkets indvinding. En ny kildeplads svarer til en omfattende omlægning af vandindvindingsstrukturen. Århus Amt vil i forbindelse med sagsbehandlingen omkring en ny indvindingstilladelse stille krav om etablering af et overvågningsprogram. En overvågning i området er særlig vigtig, idet der er tale om en del af et dalsystem med dybtliggende sandforekomster, hvorfra der aldrig tidligere har fundet indvinding sted. Det er ikke formålstjenligt at fastlægge et overvågningsprogram før placeringen af den nye kildeplads er afklaret. Der kan dog forventes etableret en overvågningsboring inden for det sårbare område F. Hvis det er muligt, kan én af Århus Amts undersøgelsesboringer (DGU nr. 88.1345) anvendes til overvågning af vandkvalitetsudviklingen inden for område F. Desuden vil boringerne på den gamle kildeplads komme til at ligge mellem Sabro Vandværks og Ristrupværkets indvinding, hvorfor det vil være fornuftigt at bevare én af de nedlagte boringer til overvågningsformål Samarbejde mellem Århus Kommunale Værker og Sabro Vandværk). Endelig kan der etableres en kort boring ved den nye kildeplads for at overvåge udviklingen i det øvre grundvand. Foldby Vandværk Vandværket indvinder fra 2 boringer: B3, DGU nr. 78.547, fra 1983 og B4, DGU nr. 78.335 fra 1970. B3 er beliggende på den oprindelige kildeplads syd for Foldby i nærheden af Norring Møllebæk, altså nedstrøms i forhold til byen og de dermed forbundne forureningskilder. Kildepladsen har stor magasinsårbarhed med hensyn til pesticider. Der er nedlagt 2 boringer på grund af BAM-fund, mens der i B3 har været et faldende indhold af BAM. Således har der ikke kunnet påvises BAM i B3 siden 2000, hvor koncentrationen lå på detektionsgrænseniveau, mens prøverne for 2001 og 2003 havde BAM-indhold under detektionsgrænsen. Århus Amt er bekendt med, at der er forsøgt forskellige tiltag omkring ændringer i pumpestrategi, hvilket også kan have givet sig udslag i lavere BAM-værdier. Også i den ene af de nedlagte boringer blev der observeret faldende BAM til under grænseværdien i analyserne fra 2000 og 2001. Der er ikke fundet BAM i B4, der ligger vest for Foldby. Vandværkssårbarheden er lille i forhold til nitrat men stor i forhold til andre stoffer, f.eks. pesticider, på vandværkets 2 nuværende kildepladser. Af Foldby Vandværks nuværende grundvandsdannende opland ligger hovedparten, 74,5% eller i alt ca. 127 ha inden for det sårbare område C, der med hensyn til nitrat er klassificeret til nogen sårbarhed. Magasinsårbarheden i forhold til nitrat er karakteriseret ved nogen sårbarhed En fremtidig kildeplads med beliggenhed inden for Frijsenborg- Foldby-dalen, vil få en endnu større andel inden for område C og samtidig med en mere central placering. En indvinding vil givetvis ændre det nuværende strømningsmønster, så nitrat kan nå ned til dybere niveauer. Det vil derfor være relevant også at etablere én eller 2 korte overvågningsboringer til at følge vandkvalitetsudviklingen sammen med nye indvindingsboringer. 24

Forsyningssituationen vurderes til ikke at være så kritisk, at en øjeblikkelig indsats er nødvendig. Hvis vandværket fastholder den nuværende indvindingsstruktur, kan Århus Amt kun anbefale etablering af en række overvågningsboringer, som i givet fald ønskes placeret mellem byen og den gamle kildeplads syd for byen og vest for B4, inden for det sårbare område C. Begge boringer skal dække overvågningen af det øvre grundvand. På længere sigt Foldby Vandværk er imidlertid interesseret i at etablere en ny kildeplads i den dybe Frijsenborg-Foldby-dal og har planer om at indlede undersøgelser for en nærmere fastlagt placering, hvor Lille Foldby-området vil være en god mulighed. Geofysiske undersøgel-ser og etablering af flere undersøgelsesboringer har vist tilstedeværelsen af tykke og tilsyneladende godt beskyttede sandlag. Vedrørende beskrivelsen af disse boringer henvises til Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord området, delrapport II. Ved omlægning af vandindvindingen kan Århus Amt i forbindelse med sagsbehandlingen omkring en ny indvindingstilladelse forventes at stille krav om etablering af et overvågningsprogram. En overvågning i området er særlig vigtig, idet der er tale om et dalsystem med dybtliggende sandforekomster, hvorfra der ikke tidligere har fundet indvinding sted. Hvis den gamle kildeplads syd for byen helt lukkes i den forbindelse, vil der ikke være noget behov for en overvågningsboring syd for byen. Vandværket vil derimod i det nye interesseområde vest for byen i overvågningssammenhæng være begunstiget af de undersøgelsesboringer, som Århus Amt har etableret i området i forbindelse med den geologiske og hydrologiske kortlægning. En nærmere placering af én eller 2 nye, korte overvågningsboringer kan først foretages, når beliggenheden af en ny kildeplads er kendt. Vandværket er i færd med at planlægge en ringforbindelse til Vitten Vandværk. Skjoldelev-Mødal Vandværk Vandet indvinder fra kun én boring, DGU nr. 78.514 (fra 1974), som ligger ca. 700 m sydøst for Skjoldelev. Boringen er etableret i et kalkfrit kvartssandsmagasin (lave ph-forhold). Derfor indeholder vandet aggressiv kuldioxid, som kan forårsage tæringsskader på rørene. Grænseværdien for aggressiv kuldioxid er ofte overskredet i drikkevandet, hvilket ikke er acceptabelt. Magasinsårbarheden over for nitrat er lille. Figur 2.6 Foldby Vandværk. Det beregnede, grundvandsdannende opland og indvindingsboringer er vist. Oplandet er på 170,6 ha og heraf ligger 127 ha. (74,5%) inde i område C (nogen nitratsårbarhed). 25

Bortset fra aggressiv kuldioxid har vandværket på nuværende tidspunkt en udmærket vandkvalitet. Et stigende indhold af sulfat viser, at yngre grundvand efterhånden trækkes til filteret hvorved risikoen for, at der trækkes pesticider til, stiger. Vandværkssårbarheden er vurderet til at være lille over for nitrat. På grund af boringens relativt høje alder (ca. 30 år) anbefales at foretage en videoinspektion af boringen for at gøre det muligt at vurdere forerørets tilstand. Opståede lækager og utætheder mellem rørsamlinger i forerøret kan gøre det muligt for overfladevand at trænge ned til filterniveau. Der kan være tale om vand med pesticider (BAM). Handlingsanvisninger vedrørende mulige konstruktionsmæssige problemer i boringen kan findes i Århus Amts rapport fra 2001, Gode Da vandværket forsyningsmæssigt står usikkert med kun én boring, anbefales det, at man undersøger, hvor en suppleringsboring kan etableres. råd ved teknisk boringskontrol et element i kildepladsvurderingen. Vandværkets boring og 18,3% af det grundvandsdannende opland ligger En meningsfuld overvågning i området vil som minimum kræve, at der etableres en overvågning af det øvre grundvand (vurdering i udvikling af vandkvaliteten) inden for vandværkets grundvandsdannende opland (i den nordlige del af Skjoldelev Bjerge-området) samt en overvågningsboring mellem indvindingsboringen og Ristrupværkets kildeplads. Denne boring udføres af Århus Kommunale Værker. inden for den nordlige af 2 vestlige arme i område E, der er sårbart over for nitrat. Under de nuværende indvindingsforhold kan Århus Amt kun anbefale, at dette overvågningsprogram iværksættes. Hvis derimod vandværket får etableret en suppleringsboring, kan der i forbindelse med sagsbehandlingen omkring udarbejdelse af en ny indvindingstilladelse forventes indføjet et vilkår om etablering af ovennævnte, skitserede overvågningsprogram. Andre Vandværker Foruden de forannævnte vandværker har også Lading Vandværk og Lyngbyværket dele af deres grundvandsdannende oplande beliggende i indsatsområde Ristrup, men imidlertid ikke inden for de udpegede sårbare områder i indsatsområde Ristrup. Figur 2.7 Skjoldelev - Mødal Vandværk. Det beregnede, grundvandsdannende opland og indvindingsboringer er vist. Oplandet er på 253 ha og heraf ligger 46 ha. (18,3%) inde i område E (stor nitratsårbarhed). 26

I den følgende tabel 2.2 er vist en oversigt over eksisterende og forslag til nye overvågningsboringer i indsatsområde Ristrup. Sårbare områder A B C D E F S Udenfor Nye boringer, kemi lokal, pejleformål* Nye boringer, kemi regional, kemi lokal, pejleformål** 0 0 2 0 7 0 0 3 0 0 1 0 2 0 0 0 0 0 2 0 3 0 0 1 A B C D E F S Eksisterende pejleboringer Eksisterende boringer, kemi local Eksisterende boringer, kemi regional Udenfor 1 0 1 1 0 0 0 0 1 0 0 1 1 1 0 0 Tabel 2.2 Anbefalede overvågningsboringer i Indsatsområde Ristrup, opdelt på antal eksisterende og antal nye, der bør etableres for at dække behovet. * betyder boringer, udbygget med et øvre fi lter. ** betyder boringer udbygget med 2 eller flere filtre, som efter de konkrete geologiske betingelser placeres henholdsvis mere end 5 m under grundvandsspejlet og inden for de øverste 5 m af grundvandet. Figur 2.8 Lading Vandværk og Lyngby-værket. Det beregnede, grundvandsdannende opland og indvindingsboringer er vist. Kildepladserne ligger uden for indsatsområde Ristrup, men de grundvandsdannende oplande strækker sig ind i indsatsområdet, hvor de dog ikke berøres af de sårbare områder. 27