Indsatsplan RISTRUP En plan for sikring af drikkevandsinteresser

Transkript

1 Indsatsplan RISTRUP En plan for sikring af drikkevandsinteresser JUNI 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ

2 Udgiver: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé Højbjerg Tlf Udgivelsesår: 2006 Titel: Indsatsplan Ristrup ISBN Elektronisk udgave: Redaktion: Lay-out: Sideantal: Oplag: Kort: Steffen Dall Kristensen, Jens Østerby Hansen, Peter Jespersen, Karin Hvidberg Nilsson, Verner Søndergaard, Birgit Thygesen, Niels Cajus Pedersen, Helle Jensen Inge Østergaard 40 sider + bilag A Trykkes efter behov Grundmateriale: KMS Copyright

3 Forord Indsatsplan Ristrup er en handlingsplan for, hvorledes nuværende og fremtidige drikkevandsinteresser i Indsatsområde Ristrup sikres ved beskyttelse af grundvandsressourcen. Grundlaget er en detaljeret kortlægning af grundvandsressourcen og dens naturlige beskyttelse samt opgørelser over nuværende og mulige forureningskilder. Indsatsplan Ristrup er udarbejdet i henhold til lov om vandforsyning. Grundlaget for Indsatsplanen, dokumentationen herfor samt inddragelse af interessenter og berørte parter er i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i lovgivningen. Planen er ligeledes i overensstemmelse med den tidslige prioritering for udarbejdelse af indsatsplaner i Århus Amt, som fremgår af Regionplan Udarbejdelse af Indsatsplanen er foregået i tæt samarbejde mellem Århus Amt, Århus, Hinnerup og Hammel kommuner og vandværkerne i Indsatsområdet. Landbruget har endvidere været tæt inddraget i arbejdet med kortlægningen af landbrugsdriften. Herudover har planen været forelagt Århus Amts Koordinationsforum for vandressourceplanlægning og været i offentlig høring. Regionplanens målsætning, at grundvandet skal beskyttes mod menneskelig aktivitet og være upåvirket eller kun svagt påvirket, er den overordnede målsætning for grundvandsbeskyttelsen gennem indsatsplanlægningen. De lovgivningsmæssige, økonomiske og faglige muligheder definerer imidlertid til dels de rammer og begrænsninger hvorunder beskyttelsestiltag til sikring af drikkevandsressourcen kan iværksættes. Indsatsen, der sikrer drikkevandsinteresserne i det aktuelle Indsatsområde, vil derfor kunne afvige fra Regionplanens målsætning. Ovennævnte muligheder er dog under fortsat udvikling og giver dermed på lidt længere sigt sandsynligvis nye muligheder for iværksættelse af beskyttelsestiltag. Sammenholdt med en forventet fortsat strukturudvikling af vandforsyningen bevirker dette, at Indsatsplan Ristrup nødvendigvis må være en dynamisk plan under udvikling. Der vil således være behov for en opfølgning af planen og om nødvendigt at revidere denne f.eks. ved vidtgående ændringer i indvindingsstrategi og/eller markante kvalitetsforringelser på trods af igangsatte beskyttelsesinitiativer. Beskyttelse af grundvandsressourcen til et niveau der sikrer, at krav til drikkevandskvaliteten overholdes, er ingen garanti for at vandkvalitetskrav i vandets kredsløb kan overholdes. Dette gælder både i forhold til de nuværende krav, og de krav der kan komme i forbindelse med iværksættelse af Vandrammedirektivet. Derfor kan det komme på tale at supplere de foranstaltninger/retningslinier, der anføres i Indsatsplanen. Eksempel herpå kunne være opstilling af vilkår i forbindelse med konkrete miljøgodkendelser som, i forhold til Indsatsplanens retningslinier for beskyttelse af drikkevandsinteresserne, er mere vidtgående.

4 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning... 3 Kapitel 2 Indsatsområde Ristrup samlet vurdering og indsats, resumé Samlet vurdering Oversigt over indsats i Indsatsområde Ristrup Opfølgning af indsatsplanen... 6 Kapitel 3 Vandforsyningsstruktur... 7 Kapitel 4 Grundvandsressourcen Gennemførte undersøgelser Resultater af undersøgelserne Grundvandets naturlige beskyttelse og sårbarhed Overvågning og anbefalinger Kapitel 5 Arealanvendelse, fladekilder Kortlægning af jordbruget Byområder Øvrige fladekilder Kapitel 6 Punkt- og liniekilder Punktkilder Andre punktforureningskilder Liniekilder Spildevandsafledning Kapitel 7 Indsatsplanen og det øvrige vandkredsløb Forhold til planlægning, lovgivning og Vandrammedirektiv Planlægning, lovgivning og Vandrammedirektiv Beskyttelsesniveauer Grundvandets kvalitet og tilstanden i vådområder Overfladevandsforhold i Indsatsområde Ristrup Bilag A : Indsatsplan Ristrup nedsatte samarbejdsfora... 41

5 1. Indledning Indsatsplan Ristrup er en handlingsplan for, hvorledes drikkevandsinteresserne i Indsatsområdet sikres. Planen er udarbejdet på baggrund af en detaljeret kortlægning af Indsatsområdets vandforsyningsforhold, grundvandsforhold og forureningskilder. Indsatsområde Ristrup er et ca ha. stort område udpeget som en del af Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD), beliggende i Århus, Hinnerup og Hammel kommuner. Indsatsområdet er i Regionplan 2005 højt tidsligt prioriteret med hensyn til udarbejdelse af Indsatsplan. Baggrund herfor er store vandindvindingsinteresser, stor mulig risiko for grundvandsforurening samt en grundvandskvalitet, der mange steder er påvirket af menneskelige aktiviteter. Indsatsplan Ristrup er udarbejdet i tæt samarbejde mellem Århus Amt, Århus, Hinnerup og Hammel kommuner og vandværkerne i Indsatsområdet som de direkte involverede parter med kompetenceområder i relation til grundvandsbeskyttelsen. Herudover har landbruget og dets foreninger indgået i tæt samarbejde med amtet bl.a. om beskrivelse af landbrugets arealanvendelse med henblik på beregning af nitratudvaskningen. Nedsatte samarbejdsfora er anført i bilag A. I kapitel 2 foretages en samlet opstilling eller resume af de indsatser, der anføres i Indsatsplanen for at sikre Indsatsområdets drikkevandsinteresser. Indsatserne relateres til de eksisterende myndigheder og andre ansvarlige parter. Herudover relateres indsatserne til de forventede myndigheder efter strukturreformens ikrafttræden pr. 1. januar 2007, hvor amterne nedlægges. Denne forventede ændrede myndighedsfordeling angives som nuværende myndighed/kommende myndighed. Eksempelvis angives myndigheden i forhold til Lov om Forurenet Jord som amt/region. Hvor det er usikkert hvilken myndighed en given indsats skal relateres til anføres den relevante myndighed. Indsatser vil sammen med den angivne overvågning danne grundlaget for det opfølgende arbejde med planen efter dennes vedtagelse. Dette arbejde og organiseringen heraf beskrives. Endelig foretages en overordnet vurdering af indsatsen og Indsatsområdet. I kapitel 3 resumeres beskrivelsen af Indsatsområdets vandforsyning og forsyningsstruktur samt den kommunale vandforsyningsplanlægning. I kapitel 4 resumeres grundvandskortlægningen og resultaterne heraf, dvs. udpegningen af sårbare områder og grundvandsdannende oplande. På baggrund heraf angives og opstilles i kapitlet et anbefalet overvågningsprogram og tiltag for at sikre drikkevandsressourcen for de forhold der alene vedrører grundvandsressourcen. I kapitel 5 resumeres områdets arealanvendelse dels eksisterende forhold, dels planmæssige forhold i det omfang disse er relevante for grundvandsbeskyttelsen. På baggrund heraf og de udlagte sårbare områder i kapitel 4, angives tiltag for at sikre drikkevandsressourcen overfor fladeforurening. Specielt er kortlægningen af landbrugets arealanvendelse samt den detaljerede beregnede nitratudvaskning på dele af de udpegede Indsatsområder med hensyn til nitrat beskrevet i kapitlet. På baggrund heraf opstilles en række mulige frivillige indsatsmuligheder for nedbringelse af nitratudvaskningen på nitratfølsomme indvindingsområder. Samtidig angives den minimumsbeskyttelse, som er nødvendig, for at drikkevandskvalitetskravene i forhold til nitrat kan overholdes i udvalgte grundvandsdannende oplande, hvor der indledningsvis er blevet vurderet en risiko for overskridelse af kvalitetskravene. Kortlægningen og den nødvendige indsats overfor forurenede grunde omfattet af Lov om Forurenet Jord samt øvrige forureningskilder herunder spildevandsforhold er resumeret i kapitel 6. Kapitel 7 beskriver de overordnede planmæssige forhold herunder Vandrammedirektivet og målsætninger for vandkredsløbet samt betydningen af grundvandets kvalitet for vandløb, søer, kystvande mv. samt baggrunden for, at det kan være nødvendigt at skærpe de krav, der sættes i forhold til drikkevandsbeskyttelsen for at opnå en beskyttelse af disse overfladevandssystemer. Endelig redegør kapitlet for de vandområder, hvortil der sker afstrømning fra Indsatsområdet. 3

6 2. Indsatsområde Ristrup samlet vurdering og indsats, resumé 2.1 Samlet vurdering Indsatsområde Ristrup er i regionplanlægningen udpeget som Område med Særlige Drikkevandsinteresser. Indsatsområdet er derfor vigtigt i forhold til nuværende og fremtidige drikkevandsinteresser, hvorfor grundvandet i særlig grad skal beskyttes overfor nuværende og mulige forureningskilder. Indsatsområdet udgør ikke blot en vigtigt grundvandsressource for lokale vandværker, men også for vandforsyningen udenfor området, idet området samlet set eksporterer drikkevand. Grundvandets naturlige beskyttelse er kortlagt, der er således udpeget nitratfølsomme vandindvindingsområder og andre sårbare områder. Forureningskilder som flade-, linieog punktkilder er kortlagt og sammenholdt med grundvandets naturlige beskyttelse er den nødvendige eller mulige indsats for en sikring af drikkevandsinteresserne angivet. Kortlægningen vurderes udført på et fuldt og tilstrækkeligt niveau, og sammenholdt med opfyldelse af de lovgivningsmæssige krav, der stilles til indsatsplanlægningen, vurderes Indsatsplan Ristrup at kunne udgøre grundlaget for iværksættelse af de angivne indsatser. Ud fra en helt overordnet betragtning af omfanget af den nødvendige eller mulige indsats vurderes det, at denne indsats ikke vil være væsentlig mere omfattende og ressourcekrævende end i andre områder, hvor en evt. alternativ ressource skulle hentes som erstatning for grundvandsressourcen i Indsatsområde Ristrup. Omfanget af den nødvendige eller mulige indsats vurderes derfor at stå mål med de vigtige drikkevandsinteresser, der er knyttet til Indsatsområdet. 2.2 Oversigt over indsats i Indsatsområde Ristrup I Indsatsplanen fokuseres primært på selve indsatsen. Grundlaget for Indsatsplanen de detaljerede kortlægninger og undersøgelser af en lang række forhold er således refereret i indsatsplanen med de vurderinger og konklusioner, der har indflydelse på den konkrete indsats. De detaljerede undersøgelser er afrapporteret eller uddybet i notater, til hvilke der henvises for yderligere information nm-indsatsomraade_ristrup. Den konkrete indsats er opgjort i planændringer, retningslinier, aftalte forhold samt anbefalinger. I tabellen på næste side er der givet en samlet oversigt over den indsats, som er angivet i Indsatsplan Ristrup. For nærmere beskrivelse heraf henvises til kapitel 3 til 6. Indsatser Med planændringer menes indsatser, som kræver en regionplanændring eller skal indgå i den kommende vandplan førend de kan implementeres, f.eks. justering af OSD-områder/indsatsområder. Anførte planændringer i Indsatsplanen vil derfor ved kommende regionplantillæg eller Vandplan indgå i planprocessen, som en del af amtets vandressourceplanlægning/vandplanlægning. Retningslinier anføres for de forhold, som vil være retningsgivende for den amtslige og kommunale administration, f.eks. skærpet opmærksomhed på grundvandsforhold i sårbare zoner. Aftalte forhold anføres for frivillige grundvandsbeskyttende initiativer, der er aftalt i Følgegruppen, tidligere har været gennemført eller planlagt af en eller flere af parterne i Følgegruppen på eget initiativ. Eksempel herpå, er kampagner for ophør med pesticidanvendelse på private grunde. Endelig anføres anbefalinger for de grundvandsbeskyttende og vandforsyningsmæssige initiativer, som Århus Amt udfra en faglig vurdering anbefaler kommune og/eller vandværker at iværksætte. Anbefalingerne vil udgøre en del af grundlaget for det opfølgende arbejde med Indsats planen. 4

7 Emne Forsyningsstruktur/ Vand ressource Forsyningsstruktur/ Vand ressource Forsyningsstruktur/ Vand ressource Forsyningsstruktur/ Vand ressource Forsyningsstruktur/ Vand ressource Forsyningsstruktur/ Vand ressource Forsyningsstruktur/ Vand ressource Forsyningsstruktur/ Vand ressource Forsyningsstruktur/ Vand ressource Forsyningsstruktur/ Vand ressource Arealanvendelse Problemstillinger Planlægning bygger på et ikke opdateret vandressourceplangrundlag Ej optimal vandbehandling Grundvandsdannende oplande udenfor Indsatsområde Nitratfølsomme områder Indsats: Forventet tidspunkt for indsats Ansvarlig: Stat, Region, Amt, Kommune, Relevant myndighed, Vandværk Revision af Hammel Kommunes vandforsyningsplanlægning K Sikre optimal vandbehandling ved Skjoldelev-Mødal Vandværk K,V Regulering af Indsatsområde 2005 A Udpeges som indsatsområder mht. nitrat i Regionplan/ Vandplan A/S Beskyttelsesområder Skærpet iagttagelse af grundvandsbeskyttelseshensyn Rm Beskyttelsesområder Overudnyttelse af ressource Angivelse af beskyttelsesområder i den kommunale planlægning Opretholdelse af decentral vandforsyningsstruktur/spredning af indvinding K A/K, V Råvandsanalyser /frekvenser Ingen nødvendig p.t. udover lovbefalede - K, V Grundvandsovervågning Lokal i opland/interesseområde K, V Grundvandsovervågning Udenfor opland/interesseområde Rm, V Nuværende generelle nitratbelastning Generel begrænsning af nitratbelastning i Indsatsområder mht. nitrat K, V Arealanvendelse Nuværende nitratbelastning i ændrede /nye grundvandsdannende oplande Vurdering og evt. opstilling af krav om begrænsning af nitratudvaskning A/K, V Arealanvendelse Fremtidig nitratbelastning Generel begrænsning af nitratbelastning i Indsatsområder mht. nitrat A/K, V Gårdspladser, vaskepladser, by-arealer, sportspladser, Arealanvendelse Pesticidbelastning nuværende kirkegårde mv. Lovgrundlag og/eller forureningspotentiale og/eller afværgemuligheder usikker, parkeres til ændrede A/Rm muligheder Arealanvendelse Pesticidbelastning Ej fagligt/retsligt grundlag for påbudt regulering af regelret fremtidig pesticidanvendelse videreførelse og igangsættelse af frivillig regulering og kampagner af forsigtighedshensyn K, V Arealanvendelse Pesticidfølsomme områder Udpeges når/hvis fagligt grundlag herfor opstilles - S Arealanvendelse Byvækst/byområder Inddragelse af grundvandsbeskyttelseshensyn i planlægningen m.v A/K Arealanvendelse SFL-områder Udpegning og revision af SFL-områder i forhold til kortlagte sårbare områder A/K Arealanvendelse Skovrejsning Udpegning og revision af skovrejsningsområder i forhold til kortlagte sårbare områder A/K Arealanvendelse Jordfordeling/jordkøb Vurdering af mulighed for jordfordeling/jordkøb i oplande m. krav om reduktion af nitratbelastning A/K Arealanvendelse/ Punktkilder Nedsivning spredt bebyggelse Inddragelse af grundvandsbeskyttelseshensyn i planlægningen K Arealanvendelse/ Afledning af miljøfremmede punktkilder stoffer til kloak og nedsivningsanlæg Kampagner for at mindske afledningen K, V Arealanvendelse/ Øvrige punktkilder Eksisterende borin ger på kildepladser Videreførelse og igangsættelse af undersøgelser for hensigtsmæssig boringsindretning V Punktkilder Nedsivning enkeltejendomme Kontrol af anlæg i 300 m s beskyttelsesområde K Punktkilder-LFJ Grundvandstrusler Undersøgelse, afværge og /eller overvågning afhængig af risikovurdering A/R Punktkilder Kortlægning af opfyldte terrænlavningeføres Vurdering af om denne form for kortlægning skal gennem A/R Øvrige punktkilder Utætte kloakker Kloakrenovering prioriteres af hensyn til sårbarhed, mv K Øvrige punktkilder Virksomheder/landbrug Skærpet tilsyn i beskyttelsesområder Rm Øvrige punktkilder Overflødige borin ger og brønde ved nytilslutning til Påbud om sløjfning K vandforsyning Øvrige punktkilder Ubenyttede borin ger og brønde Opsøgning af ubenyttede boringer og brønde mhp. sløjfning K, V Øvrige punktkilder Pesticider, nedgravede pesticidrester Retningslinie Regionplanændring Opspores ved tilsyn, reguleres i forhold til Lov om Forurenet Jord A/R, K Liniekilder Veje, jernbane Ingen - Alle Opfølgning af Indsatsplanen Opfølgning Rm, V Aftale Anbefaling Tabel 2.1 Oversigt over den samlede indsats i Ristrup Indsatsområde, hvor indsatserne er fordelt på ansvarlige parter. Eksempelvis angives A/R for Amtet som ansvarlig myndighed indtil 1/ og herefter Regionen som ansvarlig myndighed. Rm angives for Relevante myndighed, enten fordi det p.t. er usikkert hvortil indsatsen kan relateres eller fordi indsatsen kan relateres til fl ere myndigheder. 5

8 2.3 Opfølgning af Indsatsplanen Nedenfor er anført flere forhold, der bevirker, at der vil være behov for at følge op på Indsatsplanen: De fleste af de beskyttelsestiltag/ indsatser, som er beskrevet i indsatsplanen, rækker tidsmæssigt udover planens vedtagelse. Tiltag og indsatser er vurderet udfra en række forudsætninger, som i mange tilfælde vil være under fortsat udvikling. Heraf kan specifikt for Indsatsområdet nævnes: Drikkevands- og grundvandskvalitet Vandforsyningsstruktur Arealanvendelsen herunder ændret landbrugspraksis Forureningskilder Hertil kommer generelle forhold som lovgivningsmæssige, økonomiske og faglige muligheder som også kan ændre forudsætningerne for iværksættelse af beskyttelsestiltag. Specielt mht. til pesticidproblematikken kan der forventes ændrede forudsætninger. Endelig er der i Indsatsplan Ristrup anført en række anbefalinger for de grundvandsbeskyttende og vandforsyningsmæssige initiativer, som Århus Amt udfra en faglig vurdering anbefaler iværksat, hvor disse enten ikke har kunnet iværksættes eller ikke har været relevant at iværksætte p.t. Indsatsplanens opfølgning Opfølgningen af implementeringen af de konkrete indsatser angivet i Indsatsplanen vil tage udgangspunkt i tabel 2.1, hvor der er angivet en samlet oversigt over indsatsen. De enkelte ansvarlige parter vil i opfølgningsfasen i Følgegruppen skulle redegøre for stadet for implementering af indsatsen og evt. resultat af indsatsen. Opfølgningen på forudsætningerne for de konkrete indsatser vil primært tage udgangspunkt i vurderinger af udviklingen i ovenstående punkter. Amtet/ kommunerne skal med bistand fra andre myndigheder, vandværker og landbruget være ansvarlig for vurderingen af udviklingen og præsentation af væsentligt ændrede forudsætninger. Endelig er amtet/kommunerne ansvarlig for orientering om evt. nye generelle muligheder/pligter for iværksættelse af beskyttelsestiltag. På baggrund af en samlet vurdering af ovenstående vurderes behovet for justeringer af indsatser. Mindre justeringer og justeringer, hvor der er enighed mellem involverede parter, forventes som udgangspunkt ikke at udløse revision af planen. Organisering af Indsatsplanens opfølgning Til arbejdet med Indsatsplanens opfølgning forventes den etablerede Følgegruppen i indsatsområderne i Århus Nord området (Truelsbjerg Indsatsområde, Ristrup Indsatsområde og Kasted Indsatsområde) at fortsætte indtil 2007, hvor amtet varetager formandsskabet og sekretærfunktioner. Fra og med 2007 etablerer og organiserer kommunerne den nødvendige opfølgning. I de første 5 år af opfølgningsfasen forventes der at være behov for et årligt møde. I denne fase skal amtet og fra og med 2007 kommunerne i Indsatsområde Ristrup varetage formandskabet og sekretærfunktionen i Følgegruppen. I Følgegruppen aftales organisering med landbruget med henblik på iværksættelse af en evt. indsats i forhold til en nødvendig nitratreduktion, samt sikre at ændrede forudsætninger for nitratudvaskningen identificeres. 6

9 3. Vandforsyningsstruktur I Indsatsområde Ristrup findes i dag 4 almene vandværker, 4 gartneriindvindinger, 1 markvandingsanlæg samt en virksomhedsindvinding Her ud over findes ca. 25 enkeltindvindere. Vandværkernes placering i Indsatsområdet fremgår af figur 3.1. Foldby Vandværk er beliggende i Hinnerup Kommune, Skjoldelev- Mødal Vandværk er beliggende i Hammel Kommune mens de 2 øvrige er beliggende i Århus Kommune. Den ene af disse er Ristrup Kildeplads, som er sat i drift i november 2005 og p.t. (ultimo 2005) under indkøring som et af Århus Kommunale Værkers (Århus Kommune Vand og Spildevand) større anlæg. Det indvundne vand fra kildepladsen pumpes til Kastedværket til behandling. Ristrup Indsatsområde er karakteriseret ved, at den kommende dominerende indvinding på Ristrup Kildeplads er beliggende i områdets sydøstlige del sammen med det største vandværk Sabro, mens indvindingen i den resterende del af området er begrænset. I tabel 3.1 er vist vandværkernes tilladelse, aktuelle vandindvinding og aktuelle vandkvalitet for nøgleparametrene nitrat, arsen samt nedbrydningsproduktet BAM fra blandt andet pesticidet Prefix. Historisk vandindvinding Indenfor Ristrup Indsatsområde er 4 vandværker blevet lukket gennem tiden hovedsagelig på grund af tekniske årsager. Det drejer sig om Fajstrup Vandværk, Skjoldelev/Mødal Vandværk, og de 2 ikke almene vandværker Markusminde Vandværk og Foldby II Vandværk, hvoraf Foldby II Vandværk blev lukket p.gr.a. for et højt nitratindhold. De 3 førstnævnte vandværker lå alle i Hammel Kommune, mens Foldby II Vandværk lå i Hinnerup Kommune. Fajstrup Vandværk overgik i 1996 til distributionsselskab efter tilslutning til Lading Vandværk og Skjoldelev/ Mødal Vandværk blev i 1989 tilsluttet Skjoldelev-Mødal Vandværk. Foldby II Vandværk blev i 1986 tilsluttet Foldby Vandværk, mens Markusminde Vandværk ophørte i Fremtidige strukturændringer Både Århus Kommune og Hinnerup Kommune har primo 2006 vedtaget nye vandforsyningsplaner. Den gældende vandforsyningsplan for Hammel Kommune blev vedtaget i I Århus Kommunes Vandforsyningsplan fremgår, at Århus Kommunale Værker skal sikre den nødvendige forsyningskapacitet i områder med byudvikling. Som følge heraf skal forsyningskapaciteten i den nordlige del af Århus øges i takt med at nye store erhvervs- og boligområder etableres ved Lisbjerg. Denne forøgelse sammen med en aflastning af Århus Kommune Vand og Spildevands eksisterende kildepladser sker dels ved igangsætning af kildepladsen ved Ristrup med en indvinding på op til 1,5 mio. m 3 /år, dels en fortsat lokalisering af nye indvindingsmuligheder. Det forventes herved, at dette samlet kan bidrage til en ændret og reduceret indvindingsstrategi på Århus Kommune Vand og Spildevand s kildepladser, som i dag bliver overpumpet eller hvor vandkvaliteten er vigende. Vandværk Skjoldelev-Mødal Foldby Sabro Ristrup Kildeplads Tilladelse (m 3 /år) Oppumpning 2004 (m 3 /år) Ikke opstartet BAM Ikke påvist Påvist under grænseværdi. Påvist under grænseværdi. Ikke påvist *) Nitrat Nitratfrit Nitratfrit Nitratpåvirket Nitratfrit *) Arsen Påvist under grænseværdi. Påvist under grænseværdi. Påvist under grænseværdi Én eller flere råvands analyser over skrider grænseværdi Andet Gentagne overskridelse af drikkevandskvalitetskrav for aggressiv kuldioxid - Enkeltstående fund af klorerede opløsningsmidler og olie produkter under grænseværdi - Tabel 3.1 Nøgleoplysninger for almene vandværker i Ristrup Indsatsområde. Vandkvalitet refererer generelt til både grundvand og drikkevand med mindre andet er anført. *) = kun grundvand 7

10 For Sabro Vandværks vedkommende er der i vandforsyningsplanen for Århus Kommune anført, at den nuværende ressource vurderes at udgøre et godt grundlag for forsyningen af vandværkets forsyningsområde. Men samtidig anføres, at såfremt der opstår ressourceproblemer, skal alternative muligheder undersøges og hvis dette ikke er muligt skal samarbejdet med Århus Kommune Vand og Spildevand intensiveres. Sabro Vandværk er p.t. (ultimo 2005) i gang med undersøgelser for at vurdere mulighederne for etablering af ny kildeplads sydvest for byen. I Hinnerup Kommunes Vandforsyningsplan er der ikke anført forventede ændrede strukturforhold i vandforsyningen for den del af kommunen som er beliggende i Indsatsområdet. I Vandforsyningsplan for Hammel Kommune fremgår i forhold til relevante ændringer for vandværker beliggende i Indsatsområdet at Skjoldelev-Mødal Vandværk bør etablere en supplerende indvindingsboring for at opnår en bedre forsyningssikkerhed for vandværkets forsyningsområde. Det fremgår endvidere af vandforsyningsplanen, at planlægningen bygger på beskrivelser af vandressourcer, grundvandskvalitet og vandindvindingsmuligheder fra Det formodes, at antallet af enkeltindvindere i Indsatsområdet fortsat vil blive reduceret efterhånden som flere vælger tilslutning til almen vandforsyning. Vandværkerne har over de sidste år oplevet at deres oppumpning er mindsket med % på trods af den fortsatte generelle by- og virksomhedsudvikling. Den reducerede oppumpning muliggør tilslutning for de resterende enkeltindvindere uden kapacitetsmæssige problemer til følge for vandværker. Desuden har de større vandværker i dag mulighed for heleller delvis forsyning af de mindre vandværkers forsyningsområder, såfremt det skulle blive aktuelt. Vandkvaliteten i råvand og drikkevand fra vandværkerne i Indsatsområdet er generelt udmærket. Der er dog konstateret påvirkning af miljøfremmende stoffer på lavt niveau ved Sabro og Folby vandværker samt nitratpåvirkning ved Sabro på et relativt højt niveau. Der er ligeledes generelt ikke kvalitetsproblemer, som ikke kan løses ved en normal vandbehandling bortset fra indhold af aggressiv kuldioxid på Skjoldelev-Mødal Vandværk, hvor drikkevandskvalitetskravet jævnligt overskrides. Figur 3.1 Idriftværende vandværker med indvindingsboringer i Indsatsområde Ristrup. 8

11 Vurdering Det vurderes, at Århus og Hinnerup kommuners vandforsyningsplanlægning tager højde for de forventede strukturændringer i Indsatsområdet, som følger af behovet for forøget forsyning til byudvikling og evt. behov for omlægning af strukturen som følge af grundvands- og arealkortlægningen i forbindelse med indsatsplanlægningen. Det vurderes, at Hammel Kommunes vandforsyningsplanlægning bør revideres bl.a. på baggrund af den generelle reviderede amtslige vandressourcekortlægning og som følge af grundvands- og arealkortlægningen i forbindelse med indsatsplanlægningen. Indsats Det anbefales, at Hammel Kommune og Skjoldelev- Mødal Vandværk sikrer, at vandværket overholder drikkevandskvalitetskravet med hensyn til aggressiv kuldioxid. Det opstilles som retningslinie, at Hammel Kommune reviderer sin vandforsyningsplanlægning. Uanset hvad der vil forekomme af mulige, fremtidige ændringer i vandværkernes indvindingsforhold f.eks. eventuelle sammenlægninger af vandværker, flytning af vandværker (nye kildepladser) eller ændrede indvindingsstrategier (ændringer i oppumpningsfordelinger på de større vandværker) vil det ud fra en ressourcemæssig betragtning være meget vigtigt at fastholde en så stor grad af decentral oppumpning som muligt i Indsatsområdet. Den meget detaljerede grundvandskortlægning har i væsentlig grad forbedret mulighederne for at fastholde dette princip, idet kendskabet til grundvandsmagasinernes beliggenhed og beskyttelse er forbedret betydeligt. Det vil derfor være muligt at optimere placeringen af såvel nye kildepladser som nye boringer på eksisterende kildepladser. 9

12 4. Grundvandsressourcen I dette kapitel resumeres grundvandskortlægningen og resultaterne heraf bl.a. udpegningen af sårbare områder og grundvandsdannende oplande i Ristrup Indsatsområde. Herudover angives behovet for overvågning i forhold til grundvandsressourcen. På baggrund heraf opstilles de nødvendige foranstaltninger eller indsatser for sikring af drikkevandsressourcen. Undersøgelserne og resultaterne af grundvandskortlægningen for hele Århus Nord området hvor Ristrup Indsatsområde udgør et delområde er detaljeret beskrevet i Redegørelse for Grundvandsressourcerne i Århus Nord-området, som består af fire delrapporter. Undersøgelserne og resultaterne herfra er resumeret i Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Ristrup, Resumé og anbefalinger hvor der også er opstillet et detaljeret grundvandsovervågningsprogram og anbefalinger for vandværkerne i Indsatsområdet. De naturgivne rammer for indvinding af rent grundvand er meget uensartede i Ristrup Indsatsområde. Der findes områder, hvor forudsætningerne for at indvinde rent grundvand enten er dårlige på grund af de begrænsede ressourcer eller på grund af en utilfredsstillende vandkvalitet. Det er derfor vigtigt at opnå et detaljeret kendskab til de områder, hvor der findes udnyttelige grundvandsressourcer til drikkevandsformål og lokalisere de områder, hvor grundvandet i særlig grad skal beskyttes over for forurening, for at sikre grundlaget for en fremtidig vandindvinding af god kvalitet. I langt den største del af området ligger der meget tykke lag, af fedt ler (tertiært ler) tæt på jordoverfladen. Fra dette ler er det ikke muligt at indvinde vand, ligesom det heller ikke i dette Indsatsområde er muligt at finde udnyttelige grundvandsressourcer under den fede ler. Uafhængig af den nuværende landskabsform findes der imidlertid flere steder i området meget markante, begravede dalstrukturer og fordybninger, som i løbet af istiderne er blevet skåret ned i den fede ler. De begravede dale og fordybninger er efterfølgende fyldt op af forskellige aflejringer, som er afsat af istidens gletschere og smeltevandet fra disse gletschere. Forløbet af de begravede dalstrukturer og fordybninger fremgår af figur 4.1. Mange steder i de begravede dale og fordybninger findes betydelige lag af smeltevandssand og -grus, som er vandførende og derfor udgør et godt grundlag for en indvinding af grundvand til drikkevands-formål. Andre steder i de begravede dale findes dog også aflejringer, som ikke giver grundlag for vandindvinding. Det drejer sig helt overvejende om mere finkornede aflejringer. 4.1 Gennemførte undersøgelser I Indsatsområdet er der gennemført en række forskellige undersøgelser og beregninger for at gøre det muligt at vurdere grundvands maga sinernes udstrækning, størrelse, opbygning og naturlige beskyttelse. Desuden er de områder hvorfra grundvandet dannes til de nuværende vandværker beregnet. Forskellige geofysiske målemetoder er anvendt med henblik på dels at få et overblik over de overordnede geologiske strukturer som f.eks. de begravede dale, dels for at få kortlagt udbredelsen af beskyttende lerlag ned til en dybde af ca. 30 m under terræn. Ud over de geofysiske målinger er der udført en række boringer i området, og de har udover at støtte de geofysiske målinger haft til formål at tilvejebringe en række helt konkrete oplysninger. Det drejer sig bl.a. om bestemmelse af jordlagenes mulighed for nedbrydning af nitrat og arsenindholdet, pejling af grundvandsstanden, udtagning af vandanalyser til bestemmelse af grundvandets kemiske sammensætning i forskellige dybder. Det er ikke kun i de nye undersøgelsesboringer, at grundvandsstanden er blevet pejlet. Der er således foretaget en nyopmåling af grundvandsstanden i pejlbare boringer i hele området med henblik på at tilvejebringe et så pålideligt grundlag som muligt for at vurdere grundvandets overordnede strømningsretning. Ligeledes er der foretaget en gennemgang af samtlige registrerede oplysninger fra boringer, som er udført i området gennem tiderne med henblik på en vurdering af iltningsforholdene, ligesom også et stort antal eksisterende vandanalyser fra vandværker mv. er blevet bearbejdet. Undersøgelsesresultaterne er sammen med en række øvrige oplysninger om det hydrologiske kredsløb blevet benyttet som grundlag for opstilling af en hydrologisk model. Den opstillede model er anvendt til beregning af bl.a. grundvandets strømningsveje, grundvandsdannende oplande for de nuværende vandværkers kildepladser samt størrelsen af grundvandsdannelsen i området. 10

13 Indsatsplan Ristrup 4.2 Resultater af undersøgelserne Figur 4.1 Kortet viser dybdeforholdene for beliggenheden af det fede ler som oftest udgør bunden af grundvandsmagasinerne. De rød/gule farver indikerer højtliggende fedt ler. De blå/grønne farver afspejler forløbet af de begravede dale og større fordybninger i leroverfl aden (prækvartæroverfl aden). På kortet er tillige vist lokaliseringen af et karakteristisk profi lsnit (se fi gur 4.2.) gennem området. Figur 4.2 Karakteristisk geologisk tværsnitsprofi l fra Indsatsområdet, der illustrerer områdets begravede dale og fordybninger samt højtliggende lerplateauer. Profi lets lokalisering er angivet på fi gur 4.1 og fi gur 4.5. Undersøgelserne og beregningerne har givet megen ny viden om området. I det følgende nævnes de vigtigste resultater. På figur 4.1 er vist beliggenheden af de begravede dale i Indsatsområdet. Det begravede dalsystem, der har en meget stor udbredelse, hænger sammen over store afstande på tværs af grænserne mellem de enkelte Indsatsområder. Profilsnittet i figur 4.2 giver et typisk billede af de overordnede geologiske strukturer i området. I den nordvestlige del af Indsatsområdet ses en temmelig smal og meget markante dalstruktur, der stedvis indeholder op til 80 meter tykke, sammenhængende og vandførende sandlag. Bunden af dalen ligger således meter under havniveau. Indvindingen ved Foldby foregår fra kanten af denne begravede dal. Undersøgelsesboringer har vist, at der i den del af den begravede dal, der ligger inden for Ristrup Indsatsområde, er konstateret en daldybde på mere end 100 meter. Inden for de øverste 30 m under terræn er der en samlet lertykkelse på omkring 15 meter i området over den begravede dal. Herefter passerer profilsnittet hen over et højtliggende lerplateau til den anden markante dalstruktur, der løber gennem den sydlige del af Ristrup Indsatsområde. Denne dalstruktur udgør rammen for etableringen af Århus Kommunale Værkers nye kildeplads ved Ristrup. Dalen ligger ca. 70 meter under havniveau her. Der er observeret et op til 100 meter tykt grundvandsmagasin i området ved Ristrup Kildeplads. I store dele af det strøg, hvor den begravede dal forløber, er der konstateret en samlet lertykkelse over grundvandsmagasinet på mindre end 15 meter. 11

14 Vandkvalitet, nitrat- og pesticidforhold De største grundvandsressourcer i Indsatsområde Ristrup forekommer i de begravede dale som omkranses af højere liggende lerplateauer, hvorfra der foregår en væsentlig grundvandsdannelse og tilledning af vand via render til de dybe grundvandsmagasiner i dalene. Kvaliteten af grundvandet er overvejende god. En del steder udgør nitrat dog et betydeligt problem. Nitratbelastningen i området kan illustreres på to forskellige måder: dels ud fra grundvandets indhold af nitrat i vandprøver og dels ud fra farvebestemmelser af jordprøver, der afspejler iltningsdybden. Figur 4.3 viser nitratindholdet i samtlige analyserede boringer i Indsatsområdet, bortset fra boringer på forurenede grunde/lossepladser. På figuren er nitratindholdet opdelt efter iltet grundvand (8 boringer) og grundvand uden ilt (22 boringer). I iltet grundvand er nitratkoncentrationen den samme som udvaskningen fra marker mv. I grundvand uden ilt er nitraten enten delvis omdannet eller helt fraværende, fordi jordlagene har omsat den udvaskede nitrat. I iltet grundvand optræder nitrat i koncentrationer på helt op til knap 100 mg/l med en medianværdi på omkring 50 mg/l. I grundvand uden ilt er der fundet nitratindhold op til omkring 90 mg/l, mens den typiske værdi ligger under grænseværdien for drikkevand på 50 mg/l. Det er karakteristisk for området, at nitrat i nogle boringer findes i relativ stor dybde, men er omvendt ikke til stede i øvre reducerede lag tættere på jordoverfladen. Dette skyldes, at nedsivningen af nitrat ikke altid sker lodret. I stedet bevæger nitratholdigt vand sig ofte i et kompliceret strømningsmønster hen mod en boring på baggrund af både en naturlig og en Figur 4.3 Nitrat i grundvandet i Indsatsområde Ristrup. Resultater fra seneste vandanalyse indtil marts 2003 er vist på kortet. indvindingsmæssig, forceret vandstrømning. Jordlagenes evne til at fjerne nitrat afhænger af indholdet af reducerende stoffer som pyrit, jern og organisk stof. I gennemiltede lag, som findes tæt ved jordoverfladen, findes der ikke længere reducerende stoffer, der kan fjerne nitrat. Grænsen mellem øvre, nitratholdige jordlag og dybere reducerede, nitratfrie jordlag kaldes nitratfronten. Nitratfronten bevæger sig langsomt nedad efterhånden som de reducerende stoffer, der kan fjerne udvasket nitrat, opbruges i jordlagene. På grundlag af boringsoplysninger og jordlagenes farvebeskrivelser er dybden til nitratfronten registreret i alle brugbare boringer i Indsatsområdet. Nitratfronten er trængt ned til 60 m s dybde i den begravede dal der forløber gennem den kommende Ristrup Kildeplads. På de højtliggende moræneplateauer er der fundet en relativ høj nitratreduktionskapacitet i undersøgte, vandførende lag. Dette skyldes hovedsagelig jordlagenes naturlige indhold af organisk stof, men også reduceret jern og pyrit. Dog er datatætheden for dokumentation af nitratindholdet i grundvandet lav i disse områder. I Indsatsområdet er der risiko for et højt indhold af arsen i grundvandet, som stammer fra et naturligt højt indhold af arsen i sedimenterne i undergrunden. I 1 ud af 10 undersøgte boringer i Indsatsområdet er der fundet et arsenindhold i grundvandet højere end grænseværdien for drikkevand. Nedbrydningsproduktet BAM er det hyppigst forekommende pesticid i områdets undersøgte boringer. I alt er der i 5 ud af 22 undersøgte boringer fundet BAM, heraf én over grænseværdien for drikkevand. I samme boring er der fundet desethylatrazin, hexazinon, simazin og bentazon, dog under grænseværdien. 12

15 Grundvandsdannende oplande Undersøgelsesresultaterne er sammen med øvrige oplysninger om det hydrologiske kredsløb integreret i en hydrologisk model for bl.a. at beregne grundvandets strømningsveje, herunder de områder hvor grundvandet dannes grundvandsdannende oplande til de enkelte vandværker og kildepladser ved forskellige indvindingsstrategier og størrelser af nettonedbør. De grundvandsdannende oplande er beregnet for forskellige scenarier baseret på forskellige forudsætninger. På figur 4.4 er de grundvandsdannende oplande til de 3 almene vandværker beliggende i Ristrup Indsatsområde vist i forhold til et basis scenarium svarende til indvinding af den tilladte vandmængde, når der samtidig forudsættes, at der indvindes 1,5 mio. m 3 /år på Ristrup Kildeplads ved aktuelt klima. Af yderligere beregnede scenarier skal nævnes et scenarium med vandværkernes aktuelle indvinding og et scenarium med reduceret nettonedbør, der er udført i overensstemmelse med Miljøstyrelsens anbefalinger om klimakorrektion ved vandressourceopgørelser. De største indvindinger i området foregår fra dybereliggende magasiner i begravede dalstrukturer, hvis fysiske udstrækning bortset fra Ristrup Kildeplads er med til at styre oplandenes udstrækning. Det viser sig, at der inden for Indsatsområdet stort set ingen forskel er på udstrækningen af de grundvandsdannende oplande bestemt ved ovennævnte basis scenarium og oplandene bestemt ved de øvrige scenarier. Dette skyldes, at scenarierne tilsyneladende ikke påvirker beliggenheden af grundvandsskel, men blot potentialeniveauerne og størrelsen af grundvandsdannelsen. På baggrund heraf vurderes forureningskilder udelukkende i forhold til basisscenariet. Øvrige resultater af grundvandsmodelberegninger Middeltal for vandbalancerne for de beregnede scenarier med den hydrologiske model med nuværende klimaforhold er ret ens. De afspejler, at der dannes tilstrækkeligt med grundvand inden for Indsatsområdet til at opfylde de nuværende vandindvindingstilladelser, inklusive en indvinding ved Ristrup kildeplads på 1,5 mio. m 3 /år ved reduceret nettonedbør dvs. grundvandsdannelsen overstiger indvindingsmængden i alle scenarier. Vandbalancerne tydeliggør også, at en eventuel fremtidig reduceret nettonedbør medfører en tilsvarende reduktion i vandføringen i vandløbene indenfor og grænsende op til Indsatsområdet, dvs. primært i Lilleå-systemet. Reduktionen ved vandføringsstationerne Damsbro og Grundfør Mølle er beregnet til henholdsvis 36 % og 28 %. Foldby Vandværk!A!A Figur 4.4 Grundvandsdannende oplande til vandværker beliggende i Ristrup Indsatsområde med den hydrologiske model. Oplandene svarer til basis scenarium med en indvinding af den tilladte vandmængde, når der samtidig indvindes 1,5 mio. m 3 /år på Ristrup Kildeplads. Ristrup Ristrup Ristrup Ristrup Kildeplads Skjoldelev-Mødal Vandværk!A!A!A!A! A! A! A Sabro vandværk 13

16 Effekten af opstart af Ristrup Kildeplads kan ses isoleret ved at sammenligne vandbalancerne for aktuelt klima med en situation med og unden indvindingen på 1,5 mio. m 3 /år ved Ristrup. Dette bevirker en vandføringsreduktion i gennemsnit for Indsatsområdet på 32 l/s. Reduktionen ved vandføringsstationerne Damsbro og Grundfør Mølle er i dette tilfælde beregnet til henholdsvis 14 % og 6 %. Ved øget indvinding sænkes grundvandspotentialet. Sænkningen er dog begrænset set i forhold til en situation hvor indvindingen øges fra den aktuelle indvinding til den tilladte indvinding og en situation med inddragelse af Ristrup Kildeplads. Den største potentialesænkning som følge af oppumpningen ved Ristrup Kildeplads er koncentreret omkring kildepladsen og er op til 2,5 m i øvre og nedre grundvandsmagasiner. Ved Søften Kær er sænkningen beregnet til 0,2-0,4 m. Effekten af nedsat nettonedbør er en regional grundvandssænkning indenfor hele Indsatsområdet på godt 1,5-2 m. De største sænkninger andrager 3-4 m i øvre og nedre grundvandsmagasiner og er koncentreret omkring Ristrup Kildeplads. Ved Søften Kær er sænkningen beregnet til 0,5-1m. 4.3 Grundvandets naturlige beskyttelse og sårbarhed Magasinsårbarhed og Vandværkssårbarhed Den geologiske kortlægning resulterer bl.a. i en udpegning af områder med sårbart grundvand. Sårbarheden klassificeres efter Miljøstyrelsens Zoneringsvejledning. Denne udpegning foretages uden hensyn til den eksisterende vandforsyningsstruktur, idet sårbarheden er et udtryk for magasinernes iboende geologiske egenskaber. Denne sårbarhed kaldes Magasinsårbarheden. Ud over magasinsårbarheden fastlægges om de enkelte vandværker har en aktuel sårbarhed overfor nitrat den såkaldte Vandværkssårbarhed. Nogle vandværker indvinder nitratfrit vand fra magasiner, hvor de øverste mange meter af grundvandsmagasinet har stor sårbarhed over for nitrat, og der kan for eksempel være truffet nitrat i koncentrationer langt over grænseværdien for drikkevand i dette øvre grundvand. Hvis det vurderes, at der er en meget lille sandsynlighed for, at nitrat vil nå frem til de nuværende indvindingsboringer med den nuværende A C Foldby Vandværk!A!A S D Figur 4.5 Oversigt over sårbare områder i Indsatsområde Ristrup samt tilgrænsende indsatsområder. Områdeangivelserne (eks. A ) refererer til områdebeskrivelserne i teksten. Den røde linie angiver et karakteristisk profi lsnit for Indsatsområde Ristrup (se fi gur 4.2). B Ristrup Ristrup Kildeplads Skjoldelev-Mødal Vandværk F!A!A!A E!A! A! A! A Sabro vandværk 14

17 indvinding, fastlægges, at det aktuelle vandværk ikke har vandværkssårbarhed overfor nitrat i den aktuelle situation. Det er således udelukkende vandværkssårbarheden, der får umiddelbare, administrative konsekvenser for det enkelte vandværk i forhold til opstilling af bindende retningslinier i forbindelse med en eventuel reduktion af nitratbelastningen i vandværkets grundvandsdannende opland. Dette betyder imidlertid samtidig, at hvis der sker ændringer i boringsplaceringen, boringsudbygningen, forsyningsforpligtelserne/indvindingsmængden, eller andre forhold, der påvirker vandværkssårbarheden, skal vandværkets situation tages op til ny vurdering, og det skal vurderes, om omlægningen skal medføre nye overvågningsforpligtelser eller anden indsats fra vandværkets side. Områder hvor grundvandet er sårbart Magasinsårbarheden Århus Amt har foretaget en omfattende vurdering af grundvandsmagasinernes naturlige beskyttelse og sårbarhed i Ristrup Indsatsområde. På den baggrund er der udpeget arealer (zoner), hvor grundvandet er særligt sårbart over for nitrat og andre forureningstyper, herunder pesticider. En nærmere beskrivelse af kriterier for udpegningen og den anvendte sårbarhedsklassifikation er nærmere beskrevet i Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Ristrup, Resumé og anbefalinger. På figur 4.5 er de områder hvor Århus Amt vurderer, at grundvandet er særlig sårbart overfor nitrat og andre forureningstyper. For hvert af de sårbare områder vises en principskitse på figur 4.6. På denne figur illustreres nogle overordnede forhold i hvert sårbart område særskilt, bl.a. nitratfrontens og grundvandsstandens beliggenhed. Områderne er tildelt bogstavsbetegnelser, som er fortløbende inden for hele Århus Nord-kortlægnings-området. I Indsatsområde Ristrup finder man sårbare områder eller dele heraf med betegnelser fra A til F samt S. Område A er beliggende længst mod vest i Indsatsområdet. Udpegning og afgrænsning af området baseres primært på konstateringer af en ringe geofysisk lerlagstykkelse. Området vurderes til at have stor sårbarhed over for nitrat. Område B er også beliggende længst mod vest i Indsatsområdet. Udpegning og afgrænsning af området baseres primært på konstateringer af en ringe geofysisk erlagstykkelse. Området vurderes til at have stor sårbarhed over for nitrat. Område C er beliggende mellem Sønderskov (vest for Solkjær) og Foldby mod øst. Området grænser op til andre nitratsårbare områder både mod vest og mod øst. Området er sårbart på grund af forekomsten af geologiske vinduer. Området er primært udpeget på grund af den forventelige, udnyttelige vandressourcer i den ovenfor omtalte, dybe dal i undergrunden. En indvinding i dalen vil radikalt ændre det naturlige strømningsmønster, hvorved vand fra såvel dalens overside som dalens sider med tiden vil blive trukket dybere ned i magasinerne. Området er vurderet til at have nogen sårbarhed over for nitrat. Område D er beliggende omkring Norringuhre vest for Hinnerup på vestsiden af Lilleådalen. Området er udpeget på baggrund af en lille beskyttende lerlagstykkelse (<15 m) i de øverste 30 meter, og fordi en meget stor del af grundvandsmagasinet formodes at være nitratholdigt. Området er således vurderet til at have en stor nitratsårbarhed. Område E er et større sammenhængende, sårbart område, som i syd strækker sig fra området omkring Lilleåen vest for Sabro, videre over Ristrup med Århus Kommunale Værkers nye kildeplads liggende centralt i området, nordpå mellem Lilleåen og Randers-Stilling-vejen, hvorefter området drejer mod vest ved Norring og ender syd for Foldby. I stort set hele området er der et lerdæklag på under 15 meters tykkelse over grundvandsmagasinerne. Sårbarheden af disse magasiner dokumenteres endvidere af observationer af temmelig store iltningsdybder (op til 60 m.u.t.) i boringer i området. Området er et af de allervigtigste magasinområder og er det mest sårbare inden for Ristrup Indsatsområde. Området er vurderet til at have en stor sårbarhed over for nitrat. Område F er et lille område, som er beliggende ca. 1,5 km vest for Sabro i et område, som kaldes Sabro- Bjørnkær. Området minder sårbarhedsmæssigt meget om område E og må vurderes til at have en stor sårbarhed over for nitrat. Område S, som hovedsageligt ligger inden for Truelsbjerg Indsatsområde, har en sydlig spids, der går vest om Haldum i retning af Tinning og dermed ind i Ristrup Indsatsområde. Spidsen mod sydvest skyldes her tilstedeværelsen af en smal og meget langstrakt rende i lerplateauet, som udmunder i den begravede dal som er beliggende sydvest for området. Boreoplysninger, såvel som nitrat og pesticidindholdet i grundvandet, viser, at området er sårbart. Den del af område S, som ligger inden for Indsatsområde Ristrup, vurderes til at have en stor sårbarhed over for nitrat. Bestemmelse af Vandværkssårbarhed For at kunne vurdere risikoen for at vandværkerne overskrider drikke- 15

18 Indsatsområde Ristrup Område A Område B Område C Område E Område F Område D Figur 4.6 Principskitse af sårbare områder i Ristrup Indsatsområde. Områderne er vist på kortet på figur 4.5 og områderne er beskrevet i teksten. Principskitserne har til formål at illustrere overordnede grundvandskemiske forhold, bl.a. omkring grundvandsstanden og nitratfrontens beliggenhed. Område S 16

19 Vandværk Grundvandsdannende opland (ha.) Nitratfølsom del af opland (ha.) Vandværkssårbarhed overfor nitrat Vurdering af vandværkssårbarhed overfor nitrat Ristrup Kildeplads Sabro Vandværk Skjoldelev- Mødal Vandværk Foldby Vandværk (24 %) Nej (54 %) Ja (18 %) Nej (75 %) Nej Indvindingsboringerne er filtersat i stor dybde. Det forventes, at der er en lille sandsynlighed for, at nitrat på grund af lang transportvej vil nå frem til indvindingsboringerne inden for en overskuelig fremtid. Ungt vand med højt og stigende sulfat- og nitrattindhold samt indhold af BAM. Indvindingsboring filtersat i tertiære aflejringer med forventet reduktionskapacitet overfor nitrat. Det bemærkes dog, at sulfatindholdet er langsomt stigende og vandkvaliteten er derfor ikke er helt stabil. En indvindingsboring filtersat i tertiære aflejringer med forventet reduktionskapacitet overfor nitrat. Det bemærkes dog, at sulfatindholdet er langsomt stigende og vandkvaliteten er derfor ikke er helt stabil. Tabel 4.1 Vurdering og bestemmelse af Vandværkssårbarhed for vandværker/kildepladser i Ristrup Indsatsområde. vandskvalitetskravet for nitrat under de nuværende indvindingsforhold skal bl.a. vandværkssårbarheden for de enkelte vandværker bestemmes. Definitionen af Vandværksårbarheden er nærmere beskrevet ovenfor. Vurderingen og bestemmelsen er sammenstillet i tabel 4.1. I tabellen er ligeledes angivet hvor stor en del af det grundvandsdannende opland, der udgøres af nitratsårbare områder. Vurdering I Ristrup Indsatsområde er grundvands magasinernes udstrækning, stør relse og naturlige beskyttelse samt grundvandskemiske forhold detailkortlagt. Denne kortlægning vurderes udført på et fagligt og tilstrækkeligt niveau. Derfor kan udpegningen af be skyttelsesområder udgøre grundlaget for initiativer til beskyttelse af grundvandsressourcen til sikring af de nuværende og fremtidige drikkevandsinteresser. Beskyttelsesområder udgøres i Indsatsområdet af: Nitratfølsomme vandindvindingsområder Andre følsomme områder Grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande 300 m s beskyttelsesområde omkring boringer til almen vandforsyning Indvindingsinteresserne tilknyttet Indsatsområde Ristrup er store. Således er den samlede indvindingstilladelse til almen vandforsyning i alt på knap 2 mio. m 3 /år indenfor det ca ha store område. Vandbalanceberegninger viser dog, at der dannes tilstrækkeligt med grundvand inden for Indsatsområdet til at opfylde de nuværende vandindvindingstilladelser. De væsentligste grundvandsmagasiner er tilknyttet begravede dalsystemer og fordybninger i den leroverflade, der udgør bunden af magasinerne. Beregninger af grundvandsdannende oplande på baggrund af den hydrologiske model har dokumenteret et behov for justering af Ristrup Indsatsområde i forhold til udpegningen i Regionplan 2001, således at der er en rimelig overensstemmelse mellem afgrænsningen af Indsatsområdet og grundvandsdannende oplande for de vandværker der er beliggende i Indsatsområdet. Grundvandet er mange steder i Indsatsområdet påvirket af nitrat også til stor dybde. Dette sammenholdt med ringe lerlagstykkelser og kompliceret geologisk opbygning har bevirket, at der er udpeget 1640 ha. eller 31 % af Indsatsområdet som nitratsårbare vandindvindingsområder. For tre af Indsatsområdets fire almene vandværker/kildepladser (Ristrup Kildeplads, Skjoldelev-Mødal og Foldby vandværker) vurderes med den aktuelle boringslokalisering og boringsudbygning at være en meget lille sandsynlighed for at nitrat vil nå frem til de nuværende indvindingsboringer. Dvs. disse vandværker har ikke vandværkssårbarhed overfor nitrat i den aktuelle situation. For Sabro Vandværk vurderes imidlertid en potentiel risiko for en uacceptabel nitratpåvirkning. 17

20 A B Ristrup!!(!( Størrelsen af denne påvirkning vurderes nærmere på baggrund af beregninger af den aktuelle nitratudvaskning i vandværkets grundvandsdannende opland i Kapitel 5. C B ! F S ! E D ! ! ! ! Figur 4.7 Anbefalede overvågningsboringer/lokaliteter med angivelse af overvågningsformål. En detaljeret beskrivelse af overvågningsstrategi og analyseprogram fremgår af Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Ristrup, Resumé og anbefalinger. Ved meddelelse af nye tilladelser efter vandforsyningsloven opstilles vilkår om overvågning for de vandværker, hvor der er sammenfald mellem grundvandsdannende oplande/interesseområder og overvågningslokaliteter. Grundvandet er ligeledes nogle steder påvirket af pesticidrester hovedsageligt BAM. En enkelt analyse af arsen er fundet i koncentrationer over drikkevandskvalitetskravet. Omfanget af vandkvalitetsproblemer forventes ikke at medføre behov for avanceret rensning eller umuliggøre normal vandforsyning i området. Men for at vandværkerne i Indsatsområdet fortsat skal kunne levere rent drikkevand, der overholder kvalitetskrav, vurderes at ovennævnte problemstillinger skal imødegås ved at en række initiativer eller indsatser forfølges i forbindelse med myndighedernes administration og i forbindelse med vandværkernes løbende drift. Disse indsatser er beskrevet nedenstående. Den decentrale vandforsyningsstruktur skal så vidt mulig opretholdes. Dette sammenholdt med spredning af indvindingen skal imødegå eventuelle fremtidige vandkvalitetsforringelser på grund af for store sænkninger af grundvandspotentialet med deraf følgende iltning og frigivelse af uønskede stoffer til grundvandet. Detailkortlægningen har identificeret nitratfølsomme vandindvindingsområder. Det vurderes, at dis se områder bør udpeges som ind satsområder med hensyn til nitrat i Regionplanlægningen/ Vandplanlægningen. Baggrunden herfor er dels at angive, at der i disse områder iværksættes indsatser overfor nitratudvaskningen, dels at Overvågning i grundvandsdannende opland Indvindingsstrategi Øvrige anbefalinger Ristrup Kildeplads Overvågning i nye og eksisterende boringer Spredning af indvinding Sabro Vandværk Overvågning i nye og eksisterende boringer når ny kildeplads er fastlagt Etablering af ny/ supplerende kildeplads Skjoldelev- Mødal Vandværk Overvågning i nye og eksisterende boringer Etablering af suppleringsboring Undersøgelse af indvindingsborings tekniske tilstand Foldby Vandværk Overvågning i nye og eksisterende boringer Etablering af ny/ supplerende kildeplads Tabel 4.2 Sammenfatning af anbefalinger for vandværkerne i Ristrup Indsatsområde. Anbefalingerne er gældende for vandværkernes situation pr. 1. maj For en detaljeret beskrivelse af anbefalinger og overvågning henvises til Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Ristrup, Resumé og anbefalinger. Lokalisering af nye og eksisterende overvågningsboringer fremgår af fi gur