Konferencen : Matematik og naturfag i verdensklasse



Relaterede dokumenter
Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

PISA NATURVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HELENE SØRENSEN LEKTOR EMERITA PISA ORIENTERINGSMØDE 16. JANUAR 2015

Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger)

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Mine oplevelser i forbindelse med beskikket censorvirksomhed ved den fællesfaglige naturfagsprøve sommeren 2016

Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Folkeskolens afsluttende prøver. Folkeskolens afgangsprøve. 1. Dansk

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2017

Naturfag i spil 23.november Ulla Hjøllund Linderoth

Biologi 9. klasse årsplan 2018/2019

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

Skolens arbejde med målkravene

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring

Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.

Prøver Evaluering Undervisning

Skolens evaluering af den samlede undervisning

Få et gratis klasseværelse i naturen

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2018

Kemi, fordi? Lærervejledning: Rollespil om forskningsmidler

Robotter, automatisering og effektiv produktion

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg

I skole med. Af regionalkoordinator Ole Haubo Christensen, NTS Centeret Centeret.dk

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Den Kristne Friskole i Holstebroskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Dyhrs Skole: 1. Skolens navn og skolekode

Naturvidenskab, niveau G

Bestyrelsens arbejde med selvevaluering og udvikling af Vesterlund Efterskole

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

NATUR/TEKNOLOGI 5. KLASSE

De mange prøveformer

TVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2016

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår. Tværfagligt forløb om ioniserende stråler Stråling og liv

Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget fysik/kemi

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme

Lærervejledning. Slaget på Fælleden. En byvandring på industrialiseringens Nørrebro

BIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Bornholms Frie Idrætsskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Kend din vandforsyning

Naturfag i spil. Create a difference VIA University College

Projektopgaven Elise Smiths Skole

Lov om ændring af lov om folkeskolen

Faglig fordybelse. - eksemplificeret i den naturvidenskabelige læreruddannelse på UC Syd. i samarbejde med

Lærervejledning til OPFINDELSER

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl.

Naturvidenskab, niveau G

Kompetencemål for Biologi

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2019/2020

ÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Årsplan - 9. klasse - fysik/kemi

A rsplan for fag: Geografi 8 a rgang 2015/2016

Principper for skolehjemsamarbejdet

Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever

Kuglebanen - et hav af varer - lærervejledning

b. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2015

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Prøver Evaluering Undervisning Fysik/Kemi maj-juni 2009

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Fælles Mål Teknologi. Faghæfte 35

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18

Den nye fællesfaglige naturfagsprøve

Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07:

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer

Carbons kredsløb. modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb

Vonsild Skole. Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7

Historiebevidsthed i undervisningen

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Årsplan, biologi

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9.kl.

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Selam Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Madkamp 2018/2019 Brug knolden

Lærervejledning. Slaget på Fælleden. En byvandring på industrialiseringens Nørrebro

Eksempel på opgivelse til fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi/mbb-cfu

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Pædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve.

Selvevaluering I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

UPV og obligatorisk optagelsesprøve

FFFO og prøverne. Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fremtidens Naturfaglige Lærere

Transkript:

Konferencen : Matematik og naturfag i verdensklasse Sted: Projekt. Titel. Tema: Oplægsholder: Forudsætninger: De fælles emner: Model: Kommentarer: Tirsdag den 14. marts 2006 på Experimentarium i København. Naturfag for alle Gør viden en forskel på elevholdninger og argumenter Hvorfor GMO Søren Kirchheiner underviser i fysik/kemi siden 1975 de sidste 8 år ved Randersgades Skole i Københavns Kommune. I foråret 2005 udvalgte Robert Vedsegaard (biologi) og jeg (fysik/kemi)- med udgangspunkt i fagenes slutmål - et sæt fællesemner for fagene i vores 9. klasse på Randersgadses Skole for at imødekomme kravene til den flerfaglige naturfagsprøve således, at modellen naturligt kunne udbygges, når geografi på et senere tidspunkt ville blive inddraget. Fødevarer - ny teknologi Sanserne synet/hørelsen Videnskabshistorie - (Det Guddommelige/det naturvidenskabelige) Naturens kredsløb bioenergi/spildevand Under de fælles emner arbejder fagene selvstændigt med de fag-faglige angrebsvinkler for at føre frem til de opstillede slutmål for henholdsvis biologi og fysik/kemi. Under en konference afholdt af Danmarks fysik og kemilærerforening ved Oslo Universitet gjorde den norske forsker Svein Sjøberg opmærksom på en international undersøgelse, hvor hans resultater godtgjorde, at de unge i den udviklede del af verden ikke i den samme grad som tidligere valgte uddannelse indenfor den naturvidenskabelige fagrække, men snarere gik i humanistisk retning. 1

Det skabte spørgsmålet, om jeg i min undervisning kunne tilrettelægge det således, at eleverne selv oplevede, at de gennem en øget videnstilegnelse fik skabt et bedre grundlag for at vurdere ny teknologi og at de blev mere aktivt stillingtagne. Heraf opstod ideen til dette lille undervisningforløb under emnet Fødevarer med titlen: Hvorfor GMO. Elementer i forløbet: Elevernes læring bygger på forskellige dele, hvoraf flest mulige bør være aktive i et undervisningsforløb det drejer sig om følgende: Kropslige Orienterings Handlings Sensomotoriske Kontakt Værdi Æstetiske Fantasi Redskabssproglige Videns Overbliks Symposium Autopædagogiske De naturvidenskabelige kompetencer, der skal styrkes gennem arbejdet er: Emperi Repræsentation Modellering Perspektivering 2

Tidsramme: 2 blokdage (08:00-13:00) Undersøgelse 1: Indledningsvis blev eleverne bedt om i en periode på 3 minutter - at notere alt, hvad de kom i tanker om inden for begrebet GMO. Disse navngivne notater blev indsamlet for senere at blive sammenlignet med resultaterne af undersøgelse 2. Undervisningsforløb: Undersøgelse 2: Ad.a a. Forsøg med traditionelle konserveringsmidler b. Litteratur c. TV-dokumentar d. Interview e. Redegørelser fra grupperne f. Senario 1: Hvordan ville dit liv forme sig, hvis maden ikke kunne konserveres? g. Senario 2: - og hvordan, hvis mulighederne for holdbarhedsforlængelse øgedes ukritisk? Atter blev eleverne bedt om at notere alt, hvad de kom i tanker om inden for begrebet GMO dette skulle igen gøres inden for 3 minutter. Behandling af hakket oksekød med bl.a. forskellige salte. Ad.b og c Teknologidebat nr. 3 2005: En ny GMO-verden s. 5-6 Samfund og sameksistens med den nye GMO -type s. 10-11 www.madkassen.dk: Gensplejset mad www.fvst.dk: Genmodificerede fødevarer Årsrapport fra Chr. Hansen: Chr. Hansengruppens politik for genteknologi DR2-2004: Frygtens Høst 3

Ad.d Der var forud taget kontakt til følgende 4 organisationer, for at eleverne kunne indhente deres syn på GMO: Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole NOAH Dansk Industri Greenpeace Der var i forvejen mailet 5 enslydende spørgsmål til organisationerne. Eleverne skulle møde repræsentanterne for at høre deres syn på de stillede spørgsmål. Det var aftalt, at interviewet skulle berammes til ca. ½ time. Eleverne følte sig positivt modtaget af nogle engagerede medarbejdere Dansk Industri ønskede ikke at afsætte tid til en samtale, men ville dog gerne besvare de stillede spørgsmål skriftligt. Ad.e Grupperne fremlagde de interviewede organisationers synspunkter i plenum. Ad.f og g Der blev rig anledning til at anvende den tilegnede viden og prøve holdninger under udfoldelsen af sin fantasi det billede som eleverne nåede frem til, hvis man ikke rådede over holdbarhedsforlængende metoder, lignede et fra samler- og jægersamfundet, hvor der ikke var tid til computer eller lignende, men livet ville gå med fødeindsamling. Hvis der uhæmmet blev anvendt forskellige konserveringsmetoder, var deres perspektiv et svagere helbred, kortere levetid og ikke mindst: nogle sære arveanlæg. Resultat af undersøgelse 1 og 2: 52 tilkendegivelser ved 1. undersøgelse 110 tilkendegivelser ved 2. undersøgelse Svarene i den 2. undersøgelse var generelt mere omfattende. 4

Sammenfatning: På det stillede spørgsmål, om viden gør en forskel på elevholdninger og elevargumenter, giver en sammenstilling af projektets to Undersøgelser et positivt resultat, idet der kunne opregnes over 100% flere begreber efter forløbet og disse er blevet med mere indhold.- eksempel herpå: Mia 1: Lege Gud Mia 2: Efter gensplejsning kunne en majstype modstå et kraftigt ukrudtsmiddel ukrudtet forsvandt, men det betød at en insektart også forsvandt Her godtgør eleven i det første svar, at hun er klar over, at metoden bygger på at ændre den enkelte organisme. Hun giver i det andet svar udtryk for, at der også kan være andre følgevirkninger end en eventuel spredning af GMO-materiale. Generelt kan det siges, at udtalelserne fra undersøgelse 1 overvejene giver udtryk for, at eleverne er imponerede over den teknologiske formåen mens der i den anden kommer en mere nuanceret holdning til kende - eksempel herpå: Fiona 1: Ved at erstatte ét gen med et andet kan produktet forbedres Fiona 2: Tingene skal tænkes nøje igennem før en GMO-vare produceres Under arbejdet med litteratur, fysisk/kemiske forsøg, TVindslag, interview, fremlæggelse af synspunkter og den efterfølgende diskussion, hvor eleverne aktivt argumenterede i de to scenarier skabtes der god mulighed for, at de kunne bringe mange af deres læringsaspekter i spil (kropslige, orienterigs, handlings osv - se ovenfor under forløbet). Perspektiveringskompetensen blev anvendt i den fase, hvor der skulle reflekteres over to scenarier se ovenfor under f og g og provokerede eleverne til at argumentere og tage stilling 5

til anvendelsen af genmodificerede organismer. Denne del var et forsøg på at bevæge undervisningen et lille nøk bort fra den eksakte ende af naturfagene og hen imod den mere humanistiske. Flere af eleverne har efterfølgende tilkendegivet, at udfaldet af de to undersøgelser var et spektakulært udtryk, at de havde lært noget. Det kan virke motiverende på længere sigt. Søren Kirchheiner Randersgades Skole Københavns Kommune 6