KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 293 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Bardenflethsgade Vestamager Nybyggeri m.v. Boliger og serviceerhverv KONGSBAK INFORMATIK Juni 1998
Kprbenhavns Kommunes Planorientering C Lokalplan nr. 293
Kabenhavns Kommune Lokalplan nr. 293 Lokalplan for området begraenset af Amager Boulevard, Amagerfaelledvej, Peter Vedels Gade og Bardenflethsgade. I henhold til lov om planlaegning (lovbekendtgarrelse nr. 746 af 16. august 1994) fastszttes herved farlgende bestemmelser for området. 0 I. Formål Formålet med lokalplanen er i et anvendelsesmaessigt blandet byområde at muliggarre udbygning af en karre med boliger og serviceerhverv med vaegt på erhvervsanvendelsen under hensyn til beliggenheden ved staerkt trafikerede veje og til naerheden til stationer på den kommende metro. Som led heri er det formålet at tilgodese bl.a. farlgende hensyn: - Nybyggeri mod Amager Boulevard skal tilpasses den åbne og bevaringsvaerdige bebyggelse på begge sider af denne gade fra Ved Stadsgraven til Amagerfaelledvej. Nybyggeriet som helhed skal medvirke til at skabe et harmonisk byrum ved overgangen til Amagerbros taette karrebebyggelser, og disse bebyggelsen portvirkning ved Amager Boulevards krydsning med Amagerfaelledvej skal respekteres. Desuden skal nybyggeri tilpasses karreens bevaringsvaerdige bebyggelse. En eventuel etapedeling af nybyggeriet skal ske som afsluttede enheder og under hensyntagen til helheden. 6 2. Område Lokalplanområdet afgraenses som vist på vedhaeftede tegning nr. 27.191 og omfatter ejendommene matr.nr.ne 68, 93 og 108 Eksercer- pladsen, Karbenhavn, samt alle parceller, der efter den 1. januar 1997 udstykkes i området. 0 3. Anvendelse Stk l. Området fastlaegges til boliger og serviceerhverv, såsom administration, liberale erhverv, butikker, hoteller og erhvervs- og fritidsundervisning, samt håndvaerk og andre virksomheder, der efter Magistratens skan naturligt kan indpasses i området. Endvidere kan der efter Magistratens naermere godkendelse opfarres eller indrettes kollektive anlaeg og institutioner, herunder vuggestuer og barrnehaver, skoler og andre uddannelsesformå1 samt andre sociale, kulturelle og miljarmaessige servicefunktioner, der er forenelige med områdets anvendelse til boliger og serviceerhverv. Der må ikke udarves virksomhed, som i mere end ubetydelig grad kan medfarre forurening. Stk. 2. Fordelingen af bolig- og erhvervsanvendelse skal ske efter farlgende retningslinier: a) På ejendommen matr.nr. 68 ibid. fastlægges bebyggelsen i byggefelterne A og B inden for en afstand af 20 meter fra byggefelternes afgraensning mod henholdsvis Amager Boulevard og Amagerfaelledvej til serviceerhverv. Dog kan der i byggefelt B indrettes boliger i tagetagen. Butikker må kun indrettes i stueetagen i byggefelt B. Butikkernes samlede bruttoetageareal må harjst udgarre ca. 500 m2. Bebyggelsen i arvrigt må anvendes til boliger eller erhverv. b) På ejendommen matr.nr. 108 ibid. fastlaegges stueetagen mod Amagerfzlledvej til erhverv, herunder butikker. Bebyggelsen i ovrigt fastlaegges til boliger. c) På ejendommen matr.nr. 93 ibid. må bebyg- 1
gelsen anvendes til skole og andre uddannelsesformål, boliger eller erhverv, bortset fra butikker. Stk. 3. Erhverv må ikke uden Magistratens szrlige samtykke indrettes over etager med boliger, og boliger må tilsvarende ikke indrettes under etager med erhverv. Stk. 4. Nyt lejlighedsbyggeri skal indrettes overvejende med familieboliger. Stk. 5. 1 forbindelse med nyt boligbyggeri skal der efter Magistratens nzrmere godkendelse opfm-es eller indrettes fzllesanlzg for bebyggelsens beboere. 0 4. Vejforhold Stk. Z. Mod Amager Boulevard fastlzgges en vejudvidelseslinie i en afstand af 3 meter fra den eksisterende vejlinie som vist på tegning nr. 27.19 1. Desuden fastlaegges en bebyggelsesregulerende byggelinie 3 meter fra vejudvidelseslinien ligeledes som vist på tegningen. Stk. 2. Mod Amagerfzlledvej opretholdes den eksisterende vejlinie, og det på tegningen viste vejudlzg i en afstand af 30 meter fra den modstående vejlinie kan ophzves. Stk. 3. Mod Bardenflethsgade og Peter Vedels Gade opretholdes de eksisterende vejlinier. Stk. 4. Der fastlaegges 5 meter hjorneafskaering ved Amager Boulevard/Amagerfzlledvej og 3 meter hjorneafskzringer ved de sivrige hjsirner. Stk. 5. Der må ikke etableres overk~rsler mod Amager Boulevard eller Amagerfzlledvej. 0 5. Bebyggelsens omfang og placering Stk. Z. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 150. Stk. 2. Ny bebyggelse på ejendommen matr.nr. 68 ibid. skal opfmes inden for de på tegning nr. 27. I91 viste principielle byggefelter, mrk. A, B og C. Bebyggelse skal opfarres i vejlinien mod Amagerfzlledvej og kan forlanges opfmt i byggelinien mod Amager Boulevard. Stk. 3. Ved etapedeling skal bebyggelsen efter Magistratens nzrmere godkendelse udf~res således, at de enkelte etaper fremstår som afsluttede enheder og på en måde, der muliggm opfmelse af efterfolgende etaper i overensstemmelse med lokalplanens bebyggelsesprincipper. Stk. 4. Bebyggelse i byggefelt A må opfmes i h0jst 3 etager samt udnyttet tagetage. Gesimshsijden må ikke overstige ca. 12,5 meter, og bygningsh~jden må ikke overstige ca. 16 meter. Stk. 5. Bebyggelse i byggefelt B skal opf~res i mindst 4 og må opfsires i hsijst 5 etager samt udnyttet tagetage. Gesimshsijden må ikke overstige 15,2 meter, svarende til gesimshrajden på nabobebyggelsen, matr.nr. 108 ibid.. Stk. 6. Bebyggelse i byggefelt C må opfm-es i hsijst 4 etager samt udnyttet tagetage. Gesimshsijden må ikke overstige ca. 16 meter, og bygningshsijden må ikke overstige ca. 20 meter. Stk. 7. Uanset bestemmelserne i stk. 2-6 kan byggefeltets udstrzkning i mindre omfang overskrides, og enkelte bygningsdele kan opfsres med en starrre bygningshsljde, såfremt en sådan udformning efter Magistratens skran vil tilfsire bebyggelsen en szrlig arkitektonisk kvalitet. Stk. 8. Den på tegningen med krydsskravering viste bevaringsvzrdige bebyggelse på ejendommene matr.nr.ne 93 og 108 ibid. må ikke nedrives uden Magistratens szrlige tilladelse. Opfmelse af ny bebyggelse på disse ejendomme, bortset fra tilbygninger og enkelte mindre 2
bygninger til faellesanlaeg, forudsaetter tilvejebringelse af supplerende lokalplan. Stk. 9. Ny bebyggelse skal efter Magistratens naermere godkendelse placeres og udformes under hensyntagen til den eksisterende bebyggelse i og uden for området, herunder saerligt bevaringsvaerdig bebyggelse, således at der opnås en tilfredsstillende arkitektonisk fremtraeden i bybilledet. Der skal endvidere tages hensyn til omgivelserne i ovrigt. Herunder skal den byarkitektoniske overgang mellem den taette karrebebyggelse og den relativt lave og åbne bebyggelse langs Amager Boulevard markeres. 6 6. Bebyggelsens ydre fremtræden Stk. l. Bygningernes materialer, udformning, farve og ovrige ydre fremtraeden skal efter Magistratens skon vaere samstemmende med omgivelserne og områdets karakter, og eksisterende bebyggelse må i naevnte henseender ikke aendres uden Magistratens tilladelse. Stk. 2. For ny bebyggelse gaelder saerligt: a) Tage kan udformes som sadeltage eller anden tagform efter Magistratens naermere godkendelse. Evt. sadeltag i byggefelt C skal udfores med afvalmede gavle. b) Opgange i boligbebyggelse med facade mod vej skal forsynes med adgang til begge facader. c) Boliger skal i videst muligt omfang forsynes med opholdsaltaner. Stk. 3. For den på tegningen viste bevaringsvaerdige bebyggelse gaelder saerligt: a) Facaderne på skolebebyggelsen på ejendommen matr.nr. 93 ibid., og gadefacaderne på boligbebyggelsen på ejendommen matr.nr. 108 ibid. skal opretholdes med rod blank murvzrk. Skolebebyggelsens sandstensdekorationer må ikke sendres. b) Vinduer skal med hensyn til opdeling, dimensioner, materialer og farve i princippet udfores som oprindelig. c) Tage skal bibeholdes med rode teglsten. d) Tagrender og nedlobsror skal ved eventuel udskiftning udfores i zink. Stk. 4. Permanent fritstående gavle skal behandles som facader. Stk. 5. Faste baldakiner må kun opszttes i szrlige tilfaelde, såfremt der efter Magistratens skon kan opnås en god helhedsvirkning og sammenhaeng med facadens ovrige udformning. Der må ikke etableres sammenhaengende butiksfacader, der rækker ud over den enkelte bygningsenhed. Butiksfacader skal fremtraede med udstillingvinduer. Vinduer må ikke blaendes ved tilklaebning eller lignende således, at de får karakter af facadebeklaedning. Stk. 6. Skiltning, reklamering og facadebelysning samt opsaetning af markiser, udhaengsskabe og andet facadeudstyr må ikke finde sted uden Magistratens godkendelse. Skilte, reklamer, lysinstallationer, markiser, udhamgsskabe og andet facadeudstyr skal med hensyn til placering, omfang, materialer, farver, skrifttyper og lignende udformes således, at der efter Magistratens skon opnås en god helhedsvirkning i forhold til den pågaeldende bygnings arkitektoniske karakter i bybilledet. Facade- og reklarnebelysning samt lysskilte må ikke vaere til ulempe for omgivelserne eller virke skaemmende i forhold til gadebilledets karakter og den pågaeldende bygnings arkitektoniske udtryk. Stk. 7. Ibrugtagning af bebyggelse kan efter Magistratens naermere bestemmelse betinges af etablering af fællesantenneanlaeg - hvis placering og udformning skal godkendes af Magistraten - eller tilslutning til et godkendt faellesantenneanlaeg. 3
5 7. Foranstaltninger mod forureningsgener *) Stk. 1. Bebyggelse og primaere opholdsarealer skal efter Magistratens naermere godkendelse i overensstemmelse med miljarmyndighedernes krav placeres (jf. dog 6 5, stk. 2), udfarres og indrettes således, at beboere og brugere i fornardent omfang skzrmes mod starj og anden forurening fra vej. Det indendarrs starjniveau i lokaler til administration, liberale erhverv og lignende må ikke overstige 35 db(a). **) Stk. 2. I forbindelse med ombygning af boligbebyggelse efter beslutning truffet i henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring kan Magistraten stille krav om, at bebyggelse i overensstemmelse med miljarmyndighedernes krav isoleres mod starj. **) Stk. 3. Uanset bestemmelserne i 0 3 og 0 5 kan der - så laenge de eksisterende laboratorier og dyrestalde på ejendommen matr.nr. 1 1 ibid. medfarrer lugtgener - ikke uden Magistratens (Miljarkontrollens) godkendelse opfarres bebyggelse til boligformål eller institutioner, eller anlaegges primzere opholdsarealer inden for en afstand på 50 meter fra disse anlaeg, jf. tegning nr. 27.191. 6 8. Kollektiv varmeforsyning Bebyggelse må ikke tages i brug, for bebyggelsen efter Magistratens nærmere anvisning er tilsluttet Kabenhavns Belysningsvzesens fjernvarmesystem. Alternativ energiforsyning forudsætter dispensation i henhold til varmeforsyningslovgivningen. 6 9. Ubebyggede arealer Stk. I. Friarealet (ekskl. parkerings- og tilkarrselsareal) skal vaere af starrrelsesordenen 40 pct. af boligetagearealet, 40 pct. af etagearealet til grundskoleformål, 20 pct. af etagearealet til undervisningsformål i arvrigt, 10 pct. af erhvervsetagearealet og 100 pct. af etagearealet til barrneinstitutioner. Friarealet skal anlaegges med opholdsarealer for beboere og brugere efter Magistratens naermere godkendelse. Stk. 2. Arealer mellem vejlinie og facadelinie mod Amager Boulevard og Amagerfzlledvej skal med hensyn til belzegning, belysning, beplantning og eventuel hegning anlaegges efter Magistratens naermere godkendelse. Stk. 3. Parkeringsdaekningen skal vaere af stmrelsesordenen 1 parkeringsplads pr. 100 m' etageareal. Parkeringen må indrettes på terraen, i underjordisk anlaeg eller eventuelt andetsteds i kvarteret efter Magistratens naermere bestemmelse. Stk. 4. Opholdsarealer og parkeringsanlaeg skal efter Magistratens naermere bestemmelse indgå i faellesanlaeg. Stk. 5. Adgangs- og opholdsarealer skal udformes således, at de tilgodeser bevaegelseshaemmedes faerdsel på arealerne. Stk. 6. Traeer skal bevares i videst muligt omfang. 5 10. Ledninger Der forudszttes tinglyst fornardne deklarationer vedrmende sikring m.v. af ledninger. *I Opmaerksomheden skal henledes på, at dele af lokalplanområdet er tidligere crhvervsgrunde, hvor man har erfaring for, at forurening af undergrunden kan have fundet sted. I henhold til 4 19 i lov nr. 939 af 27. oktober 1996 om affaldsdepoter skal enhver ejer eller bruger af en ejendom, der på denne opdager et affaldsdepot cller en forurening af jorden, underrette kommunalbestyrelsen (Milj0kontrollen) herom. I henhold til samme lovs 6 20 skal arbejdet standses, såfremt der under et bygge- eller jordarbejde konstateres et affaldsdepot eller en forurening afjorden, og arbejdet kan first gcnoptages, niir området frigives af kommunen. Forpligtelsen til at standse et bygge- eller jordarbejde påhviler ejeren af den pågadende ejendom og den, som er ansvarlig for det pågaeldende arbejde. 4 **l Jf. Miljostyrelsens vejledning nr. 3/1984,,,Trafikstoj i boligområder".
0 I 1. Matrikulære forhold m.v. Efterhånden som forholdene gsr det påkraevet, må der i overensstemmelse med lovgivningens regler foretages sådanne omlaegninger af ejendomsgrznser og andre foranstaltninger, som efter Magistratens sksn må anses for nardvendige til gennemfarrelse af den fastlagte bebyggelse. sen ikke strider mod de i givne byggetilladelser tagne forbehold og i arvrigt er lovlig. 0 13. Påtaleret Karbenhavns Magistrat har påtaleret for overtraedelse af bestemmelserne i naervaerende lokalplan. 0 12. Retsvirkninger I henhold til planlovens 5 18 må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser, jf. dog lokalplanens 3 14. Lokalplanen hindrer ikke, at den eksisterende bebyggelse og dennes anvendelse kan opretholdes, hvis såvel bebyggelsen som anvendel- 6 14. Dispensationer I henhold til planlovens 5 19, stk. I, kan der dispenseres fra bestemmelserne i en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Dispensationen meddeles af Den Samlede Magistrat. Naervzrende lokalplan med vedhaeftede tegning nr. 27.191 er vedtaget af Borgerrepraesentationen i msdet den I l. december 1997 og endeligt bekendtgjort den 29. december 1997. Bygge- og Teknikforvaltningen, den 22. juni 1998 Peter Heiriis Nielsen kontorchef /Bjarne Raahauge fuldmaegtig KQIBENHAVNS BYRET Indfarrt den 22.06.1998 Lyst under nr. 85441 Ulla Buchardt 5
=== LOKALPLANOMRADE _--- VEJUDVIDELSESLINIE D VEJAREAL. DER KAN NEDLAGGES/ VEJUDLÆG, DER KAN OPHÆVES BEVARINGSVARDIG BEBYGGELSE [e] PRINCIPIELT BYGGEFELT -.--..- BEBYGGELSESREGULERENDE BYGGELINIE AFSTANDSZONE OMKRING LABORATORIER M.V. EMNE MAL JOURN NR LOKALPLAN BARDENFLETHSGADE 1 :2000 DEC. 1997 PD.746 EJERLAV TEGN DATO TEG?! NR 27.191 EKSERCERPLADSEN, KBBENHAVN OVERBORGMESTERENS AFDELING, PLAN- OG EJENDOMSDIREKTORATET K0BENHAVNS RADHUS, 1599 K0BENHAVN V. 6