Overgaard Projekt KORN PÅ FYN 2011 Børge Jensen var initiativtager til Genbevaring ved oprettelsen af museumsmarken på Hjemstavnsgården i Gummerup, der drives med henblik på at bevare gamle kulturplanter. Her sker der en præsentation af nogle mere specielle arter og sorter i småskaladyrkning. Men på Overgaard sker den allerførste opformering af de små portioner frø (20-30 gram) fra Nordisk Genbank (NGB) samt den senere dyrkning i mellemskala (100-200 m2) og i markskala (0,5 1ha). Genbevaring Fra jord til bord Oversigt vedr. dyrkningshist. Havre Ældre kornsorter Markvandring 18.7.2010 Økoligisk tænketank Projektet Indsamling af erfaring Brød Generelle betragtninger Rug - Byg - Hvede Ugens høst Årsrapport for 2010 Gamle kornsorter Dyrkningserfaringer Artikler 2010 Dokumentar 2011 Deltager 2006-2008 i demonstrationsprojekt under FødevareErhverv vedrørende genbevaring i ældre kornsorter samt opformering i miljøvenlig drift og afprøvning til konsum. Journal nr. 3016-06-00006. Deltager i 2009-2012 i demonstrationsprojekt under FødevareErhverv vedrørende genbevaring i ældre kornsorter samt opformering i miljøvenlig drift og afprøvning til konsum. Under betegnelsen økologisk tænketank. Journal nr. 3680-09-026. Børge Jensen - Højrupgyden 11 - Langsted - 5690 Tommerup 1 - Tlf. 64 75 14 36 - www. overgaardlangsted
Se meget mere på hjemmesiden www.overgaardlangsted.dk Fotos Iris Overgaard Jensen Vårbyg Gl. dansk 2-rd, landsort 1850. Der findes i alt 5 typer af denne sort i Nordgens (Nordiska Genbankens) samlinger. Denne variant er ret tidlig og stivstrået (bemærk den meget lange staksætning!). God kernefylde, velegnet til både gryn og malt (se prøve!). Vinterhvede, Gl. da. Landhvede fra 1800-tallet opformeret på grundlang af sandsynligvis indført engelsk landhvede. Ret stivstrået med fyldige aks og melrige kerner. Velegnet til brødkorn i økologisk dyrkning.
Vinterhvede, Als Småhvede frigivet før 1930 fra Lawaetz. Afløste de gamle småkernede hvedesorter med kerner, der er o. 50% større og mere melholdige. Ydeevnen er god ligesom vinterfastheden, men de lange strå mangler styrke lejesæd.
Vinterrug, Tjele. En ret storkornet sort uden sikkert begyndelsesår i DK, men med ret stor udbredelse i 1800-tallet sammen med Provsti-rugen indført ca. 1800 fra Holsten. De ligner meget hinanden med ret store og melholdige kerner, middellangt, men ret blødt strå. Velegnet som brødkorn. Nøgen 6-rd byg indført o. 1900. Vårsort med kort væksttid (kun 12-13 uger), stift strå og ret stor ydeevne med fyldige kerner. Velegnet til gryn og malt i blanding med avneklædt byg, f.eks. Gl. da. 2-rd. Højt proteinindhold på o. 15%.
Vinterhvede, Tystofte Stakket. Frigivet til dyrkning o. 1908. Lovende sort med stor ydeevne og melrige kerner. God stråstyrke og middel strålængde. Tåler kvælstoftilførsel på højde med nyere sorter som f.eks. Starke (1959). 2-rd vårbyg, Støvring. Landsort allerede 1849 især i Jylland. Lange og fyldige aks på de buskede planter. Kernefylden er normalt god og ensartet, så anvendeligheden til malt er i top. Ved kvælstofmængder på under 30-40 kg/ha er den fatale lejesæd normalt minimal.
2-rd vårbyg Gl. dansk II. En af de 5 1800-talssorter (landsort 1850) der ligner hinanden meget. Denne variant udmærker sig ved et ret stift strå, men til gengæld også ved ret små kerner, hvorved egnetheden til malt er mindre end til gryn. Tidligt modnende (o. 25.7.).
6-rd vårbyg, Karls (Karl Jørgensen, Lyngby 1909). En ret stivstrået, nøjsom og hurtigt voksende (12-13 uger) sort med god kernefylde til både gryn og malt. Bemærkelsesværdig tålsomhed over for nedbør og blæst samt frøukrudt.
2-rd vårbyg, Dän.Inselgerste, fortrinsvis dyrket i Østdanmark på god jord. Kraftig vækst (her buskning) med ret stive strå og fin kernesætning med fyldige kerner i lange aks og påfølgende udvikling til 2-2,5 mm i tværmål altså egnet til malt såvel som til gryn. Middeltidlig sort.