Generelt for alle arter og sorter: Ingen tørkeskader i 2012
|
|
- Hanne Sørensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Generelt for alle arter og sorter: Ingen tørkeskader i : Pastinak i kraftig vækst efter perfekt spiring i velgødet havejord lermuld. Frem til o. 1. august ingen tegn på sygdomme eller skadedyr i rod eller top. Højde op til 40 cm, rodlængde op til 20 cm og tykkelse op til ø 2 cm : Havrerod: Samme jordtype og bonitet som ved 01 og 02. Fremspiring og opvækst nær 100% til en højde af op til 30 cm og en rodtykkelse på o 1,5 cm pr. 1. august. Ingen tegn på sygdomme eller skadevoldere indtil denne dato. Begrænset tålsomhed overfor frøukrudt.
2 : Gaffelbyg under opvækst (buskning) og akssætning efter optimal fremspiring. Angreb af meldug og rust i buskningsfasen ophørt o. 1. juli; så aksantal og fylde ikke syntes nævneværdigt berørt deraf. Stråstyrken middel-god : 6-rd vårbyg, Doré, i meget tidlig akssætning efter kraftig buskning i juni. Stråstyrke middel-ringe. Forventet modning o. 15. juli. Svære angreb af meldug under buskning dog uden synlig hæmmende virkning. Rustangreb i middelsvær grad før skridning, men ikke påvirkning fra lus. Jordbund velgødet lermuld.
3 : Nordslesvigsk Kæmpebyg. Kraftig og frodig fremspiring med optimal buskning på 4-6 aksbærende skud pr. plante. Smalbladet, men med kraftige stængler og bladskeder. Ingen tegn på sygdomme eller skadevoldere indtil skridning. Velgødet lermuld. 11: Ligowo-havre. Gul havre, storkornet og tidlig. Indført fra Frankrig <1898. En meget frodig og hurtigtvoksende havresort med stor bladfylde og ret stive strå også som her på velgødet lermuld. Indtil skridning en del angreb af meldug, rust og lyspletsyge, men fortsat vækst uden synlig stilstand. Ukrudtstålsom på velgødet jord : Byg Rostov, KVL 737, landrace 1849, NGB Kraftig fremspiring (her på velgødet lermuld), men ikke ekstrem tidlig buskning. Stor bladfylde og rigelig akssætning med middeltidlig modning. Mindre angreb af meldug og rust uden synlige svækkelsestegn. Skadevoldere inkl. ukrudt med undtagelse af Kortstråle ikke observeret indtil skridning. 13: Dänischer Insel-havre, 1880, indført fra Provstiet i Holsten, NGB Bredbladet og halmrig type med god vækstenergi, men blødstrået på velgødet jord. Lettere angreb af meldug og gulspidssyge inden skridning, men uden nedgang i vækst og kernesætning. Middeltidlig sort med ret høj ukrudtstålsomhed, men noget spildsom både ved lejesæd og tabte kerner.
4 : Nue Grosse, 2-rd byg, landrace 1849, NGB En meget kraftigt spirende sort med optimal buskning på velgødet jord. Stor blad- og stråfylde, men meget reduceret stråstyrke ved gode vækstforhold trods tykke strå. Ukrudtstålsomhed og resistens mod sygdomme og andre skadevoldere høj til og med skridning. Dog let angreb af meldug ved fugtigt vejr under buskningen. Spildsomhed ved rettidig høst ringe; aks- og kernefylde god/meget god. 15: Byg Akrostis, landrace 1849, NGB Opvækst og buskning normal, ret stor halmfylde med middel kerne- og akssætning. Strå ret tynde og bløde især ved gode vækstforhold herved øget tilbøjelighed til lejesæd delvis betinget af den store bladmasse. Sygdomsangreb eller skadevoldere i øvrigt blev ikke iagttaget frem til modning. Ukrudtstålsomhed måske lidt under middel : Skorzoner udsået gav en lidt langsom, men i øvrigt total fremspiring med en påfølgende hurtig opvækst til cm i højden og kraftig bladfylde i frisk lysegrøn farve. Sygdomsangreb eller spor af andre skadevoldere sås ikke på voksestedet i den velgødede lermuld.
5 : Kålrabi udsået på friland fik en forrygende start med en næsten overdådig fremspiring, så en kraftig udtyndning til 6-8 cm afstand mellem planterne måtte til efter ca.18 dage yderligere udtyndning til cm efter 25 dage. Kraftig opvækst i den velgødede lermuld med stor bladfylde og begyndende udvikling af rod (1-2 cm Ø) efter 4 uger voksende til cm ø 15. juli. Skadevoldere i form af lus og thrips samt meldug sås ikke frem til o. 1. august, da lette angreb af kålbrok satte ind. I løbet af den regnrige august udviklede tilstanden sig kraftigt, således at ca. 30% af planterne rådnede bort på roden. Tilstanden stabiliseret o. 1. september, men væksten er standset med begyndende modning o. 15. september. Ukrudtstålsomhed lille/meget lille før udtyndingen : Salat. Fremspiring tilsyneladende lidt mangelfuld trods såbed i velgødet og bekvem havemuld. Opvækst ellers frodig og hurtig. Ingen egentlig hoveddannelse, men tætte rosetter af let krusede blade, der holder sig frisk grønne længe (6-8 uger), og som erstattes længe i væksten ved plukning. Smagen synes ret neutral og beholder friskheden næsten indtil længdevæksten indtræder. Blomsterbærende skud op til 60 cm højde med stærkt forgrenede halvskærme af blomsterhoveder (Kurveblomstfamilien). Blomstring og modning august-oktober; fnok rent hvid på brune frø, 1,5-0,5 mm. Næppe fuldmodenhed på blivende sted. Sygdomme og skadevoldere sås ikke.
6 : Rødkål, Amager 304. Efter forkultur i mistbænk udplantning i velgødet havemuld først i maj. Dette gælder også de næste 3 numre/sorter af kål! Denne sort har haft høj spireevne og stort vækstpotentiale (udtynding til cm afstand), således at høje, ranglede planter med tendens til væltning kan være et problem indtil begyndende hovedsætning i juli. I dette tilfælde sås en meget mangelfuld og ringe hoveddannelse grund her ukendt. I løbet af august svære angreb af kålsommerfuglens larve med standsning af væksten til følge : Grønkål, Amager Halvhøj. Forkultur som 023. Efter udplantning frodig vækst med tidlig dannelse af store (op til 40 x 15 cm) hvælvede og krusede blade. Ved rigelig gødnings- og vandtilførsel fortsætter væksten til det sene efterår med en sluthøjde på op til cm. Smagen er frisk, let syrlig/sød indtil indtrædende frost, mens den sprøde og appetitvækkende struktur bibeholdes. Overvintring på voksestedet : Rosenkål, Polarstjernen. Forkultur og udplantning som 023. En kraftigt voksende sort med stærk udvikling af stængler og blade resulterende i en maksimumshøjde på 0 90 cm i eftersommeren med begyndende udvikling af hoveder på stokken under øverste bladroset. Sygdomme og skadevoldere sås næppe med undtagelse af perifære angreb fra larver af kålsommerfugl. Overvintring på voksested. 26: Rosenkål, Minaret. Forkultur og udplantning som 023. Vækstpotentiale og habituel udvikling synes lidt svagere end hos 025 gælder især bladfylden. Analogt hermed synes hoveddannelsen her at være noget forsinket i hvert fald indtil eftersommeren. (Overvintring på voksestedet ved en max-højde på cm). Bortset fra lette angreb af larver fra kålsommerfugl konstateredes ingen sygdomsangreb eller andre skadevoldere.
7 , 28, 29: Tjele-rug, Secale cereale hibernum, vinterrug. Kraftig opvækst og buskning efter problemfri overvintring med påfølgende tidlig skridning sidst i maj. Uden tilførsel af vækstfremmende midler, f.eks. N, nåedes en max-højde på ca. 180 cm ved den kraftige blomstring o. 20. juni. Akssætning rigelig og regelmæssig (3 5 aksbærende skud pr. plante). Hen mod modning o. 1. august forekomst af nogen lejesæd forårsaget af store regnmængder i juli (150 mm). Ingen spiring i aks før høst august; kerner regelmæssige og fyldige. Stråstyrken middel/god under normale forhold. Der iagttages ingen sygdomstegn eller skadevoldere inkl. meldrøjer. Ukrudtstålsomhed generel god på almindelig agerjord, mindre ved dyrkning på lavbundsjorde. Ret tørketålende : Avena sativa, gul vårhavre, Dansk Landhavre NGB??. Iagttagelser 2012: Efter 10 års dyrkning under meget forskellige forhold ikke meget nyt om de aktuelle vækstforhold. Dog: Såning i bekvemt såbed gav en meget ensartet og kraftig opvækst frem til skridning o. 20. juni (billede 030). Forbigående angreb af gulspidssyge fik ingen varige eftervirkninger. Andre sygdomme og skadevoldere observeredes ikke. Ukrudtstålsomhed god.
8 : Avena sative verna, gul vårhavre, Stålhavre, NGB Dyrknings- og vækstforhold indtil skridning o meget lig Dansk Landhavre (billeder ). Ukrudtstålsomhed god/meget god. Fra o ret svære angreb af meldug og gulspidssyge med midlertidig standsning i væksten (billede 033). Top- og kernesætning normal/god, men ret ringe stråstyrke forværret af mere end 2 gange normal nedbør i juli : Hordeum vulgare distichum, 2-rd vårbyg, Langeland NGB Som gammelkendt sort her (8 år) ikke de store nyheder omkring spiring og opvækst indtil buskningsstadiet. Her forskellige svaghedstegn delvist forårsaget af vækstmiljøet, nemlig ilt- og kvælstofmangel pga. våd og fast jord med mange slappe og gule blade til følge (035). Herved forsinket og noget hæmmet buskning. Længdevækst og skridning/akssætning dog normal efter 15. juni. Ukrudtstålsomhed middel/god.
9 : Avena sativa nudibrevis, nøgen vårhavre, NGB God og endartet fremspiring med ret kraftig op- og længdevækst indtil skridning o Kun ubetydelige angreb af gulspidssyge/tegn på ilt- og N-mangel (billede 37) ellers vækst til max-længde påå o. 120 cm ved begyndende modning. Sygdomme og skadevoldere i øvrigt sås ikke. Ukrudtstålsomhed over middel i : Avena sativa nigra, sort vårhavre. Marsk/Ribe Sorthavre. Kraftig spiring og opvækst (billede 040) bemærk den store bladfylde og længde samt den stærkt grønne farve troods lavt N-niveau (billede 041). Der observeredes ingen sygdomme og skadevoldere i vækstperioden, ej heller tegn på ilt- eller N-mangel. Ukrudtstålsomheden generelt god og stråstyrken middel eller derover.
10 : Hordeum vulgare distichum, 2-rd vårbyg, Carlsberg I, NGB En velbeskrevet, gammel kending i lighed med Gl. dansk 2-rd byg I + II (billede ), NGB Disse 3 sorter har her været i dyrkning i her 11 år og der er konstateret mange ligheder mht. fremspiring, opvækst, buskning og længdevækst/skridning var her ingen undtagelse med dyrkning af de 3 sorter på helt ens jordbund og med ens gødningsforhold, vækstbalance i jorden samt vand- og soleksponering. Fremspiring, opvækst, buskning og længdevækst/skridning ( juni) forløb så at sige parallelt og problemfrit. Skadevoldere og sygdomme/svækkelsestegn sås ikke. Ukrudtstålsomheden syntes i år størst hos Carlsberg I, der generelt også har den største lejesædstilbøjelighed af de tre. Mht. modningen ligger Gl.da. 2-rd (begge sorter) klart foran Carlsberg med ca. 1 uge under samme vækst- og vejrvilkår : Hordeum vulgare distichem, 2-rd vårbyg, Størvring, NGB Denne gammelkendte sort overraskede endnu en gang ved en usædvanlig frodig vækst i alle faser (billede 045) og særligt bemærkelsesværdigt var det, at det ikke gik ud over stråstyrken. Lejesæd forekom således ikke end ikke i modningsfasen. Trods de forholdsvis mange (o. 300) aksbærende skud pr. m2 viste akssætning og kernefylde ingen nedgang. Sygdoms eller svækkelsestegn observeredes ikke ej heller andre skadevoldere. Ukrudtstålsomheden særdeles god.
11 : Triticum aestivum, vårhvede, Halland. Sorten er i 1. dyrkningsår her, og den gav i vækstperioden anledning til flere nye iagttagelser omkring vårhvede. Under fremspiring og første del af opvæksten syntes sorten noget svag og reagerede ret markant på lavt ilt- og N-niveau (billede 051). Men omkring buskningstidspunktet bedredes vækstenergien kendeligt uden tilførsel af ekstra N (billede 050). Den påfølgende længdevækst med strålængder på op til 120 cm og en optimal aks- og kernesætning gav en overraskende god afgrøde. Alt taget i betragtning må stråstyrken og ukrudtstålsomheden betegnes som god. Skadevoldere og sygdomme i øvrigt observeredes ikke : Hordeum vulgare hexastichum, 6-rd vårbyg, Lynderupgård NGB Atter en gammelkendt sort hos mig (9 år) med alle tidligere kendte og observerede karakteristika, herunder lettere angreb af gulspidssyge. Den store bladfylde og kraftige buskning syntes heller ikke i år at true stråstyrken. Længdevækst og akssætning af sædvanligt omfang med det forekommende gødnings- og N-niveau. Som det f.eks. ses på billede 052 var ukrudtstålsomheden optimal mht. frøukrudt. I forgrunden til højre ses derimod et eksempel på virkningen af en tættere opvækst af Kvik, som sorten generelt ikke kan tåle.
12 : Avena sativa, sort vårhavre, Nielsen og Schmidt, landsort, NGB Sortens egenskaber kendes godt efter 10 års dyrkning her under meget varierende vilkår her (billede 052) markskaladyrkning på let lermuld/sandmuld. Fremspiring og tidlig opvækst generelt noget svage, men længdevækst (110 cm) og skridning forløb som sædvanlig næsten optimalt og viste særdeles god kernesætning og fylde (billede 057). Den relativt store bladfylde fremskyndede udbredt lejesæd i den meget våde sommer (2,5 x normal nedbør i juli-august) Herved stærkt nedsat ukrudtstålsomhed (frøukrudt) især med Raphanus raphanistrum, Kiddike. Øvrige sygdomme og skadevoldere sås ikke : Hordeum vulgare distichum, 2-rd vårbyg, Binder 1913, NGB Denne sort er efterhånden afprøvet og beskrevet meget grundigt efter 11 års dyrkning her i såvel små- og mellem- som markskala (her 4 år). Afprøvet med stort held som maltbyg på Bøgedal Bryghus I 2012 bemærkes ud over den fortrinlige vækst og kernesætning den gode stråstyrke og ukrudtstålsomhed trods den våde vækstperiode forudsat at N-niveauet holdes tilpas lavt (20-25 kg/ha). Der observeredes i øvrigt ingen sygdomme eller andre skadevoldere (i år dyrkning på svær lerjord). Bemærk de maget lange aks (billede 059).
13 : Hordeum vulgare distichum, 2-rd vårbyg, Dän. Inselgerste, landrace 1849, NGB Sorten er dyrket her i små- og mellemskale i 4 år på lettere/svær lermuld, samt sandmuld. Under normale dyrkningsforhold udviser den fortrinlig vækstenergi på alle stadier, men ret stor følsomhed overfor forsommertørke. Aks- og kernesætning (billede 061) på højde med Binderbyg, der vel modner en smule tidligere. Ukrudtstålsomheden meget begrænset i våde somre (billede 060). Der observeredes ellers ingen sygdomstegn eller skadevoldere : Hordeum vulgare hexastichum, 6-rd vårbyg, landrace 1849, NGB 8802: Denne sort har 2012 været i 3. dyrkningsår her (mellemskala) på lettere lermuld (tidl. på sandmuld og svær lermuld). Den er nøjsom, ukrudtstålende (billede 063) og har et ret stort vækstpotentiale dog noget tørkefølsom i opvækst- og buskningsfase. Svage angreb af rust og meldug har været set dog uden synlig indflydelse på udbytte og stråstyrke. Kort vækstperiode (12-13 uger) og tidlig modning o. 15. juli. Afknækning af aks, affaldende kerner samt spiring i aks endnu ikke observeret trods regnfuldt og blæsende vejr i vækstperioden ( ). Tåler tæt planebestand.
14 : Avena sativa verna, gul vårhavre, Ribe, NGB En ny sort hos mig i 2. dyrkningsår på lettere lermuld med lavt N-niveau. Vækstenergi forbavsende god især ved opvækst og skridning (064). Toppe lidt åbne med noget spredt kernesætning (store kerner 065). Sorten er nøjsom og relativt stivstrået og med en god ukrudtstålsomhed. Der observeredes ingen sygdomme eller skadevoldere frem til modenhed. Tåler tilsyneladende både megen væde ved modenhed. Tåler tilsyneladende både megen væde ved modenhed (ingen spirende kerner) og moderat tørke under opvæksten : Avena sativa verna nigra, sort kamhavre, Tatarisk < 1919, NGB Også denne sort er i begyndende dyrkning (2. år) hos mig. Kraftig fremspiring, længdevækst og kernesætning i de store ensidige toppe på ret stive strå ved N-niveau på kg/ha (067). Kerner store og med ret tyk skal, der tåler fugtigt vejr ganske godt. Sorten er nøjsom og tåler tørke i forsommeren i ret høj grad ligesom moderate mængder af frøukrudt (066). Andre sygdomstegn eller skadevoldere sås ikke. Sorten er sandsynligvis ikke ret egnet på lavbundsjord.
15 : Hordeum vulgare hexastichum, 6-rd vårbyg, Abed Juli, 1909, NGB En interessant sort, som kun er i 2. dyrkningsår hos mig (velgødet lermuld, moderat gødet sandmuld). På begge jordtyper udviser den godt vækstpotentiale især ved rigelig nedbør. Nok ikke udpræget tørketålende hverken i busknings- eller strækningsfasen. God kernesætning med ekstremt lang stak. Tidligt modnende efter kun ugers vækst med kun lidt nikkende aks. Ukrudtstålsomheden (både frø og rodukrudt) må betegnes som middel (069). Sygdomstegn og andre skadevoldere observeredes ikke i : Avena sativa verna, gul vårhavre, Trekornet gul, NGB Sorten er i 3. dyrkningsår hos mig og har givet flere værdifulde oplysninger. Den udmærker sig ved en fremragende vækstenergi i både opvækst- og skridningsfasen (070). De ret store toppe har fyldige småaks med den 3. kerne lidt mindre udviklet. Stråstyrken og evnen til at lukke af for frøukrudt må betegnes som god (071). Trods det fugtige vejr i vækstperioden sås ingen angreb af meldug og ej heller andre sygdomstegn eller skadevoldere. Lykkes efter alt at dømme bedst på lettere lermuld med et N-niveau på ikke over o. 25 kg/ha. Skalprocenten er middel eller derunder, så sorten vil være velegnet til grynfremstilling evt. efter sortering til min. 2 mm ø (tværsnit).
16 : Avena sativa verna, gul/hvid vårhavre, Dansk Landhavre uden år, NGB Igen en gammel kending her efter 10 års dyrkning. Væksten fortrinlig på alle stadier (072), veludviklede toppe med ret spredte småaks (073)og forholdsvis små tyndskallede kerner. Stor længdevækst (op til 120 cm) med desværre temmelig ringe stråstyrke selv ved N-niveauer under 25 kg/ha. Dette sås til fulde i 2012! Denne nøjsomme sort kan anbefales til lettere lermuld og sandmuld under tørre forhold, hvor den viser sig sund i enhver henseende overfor alle skadevoldere. Selv i det fugtige sommervejr 2012 sås ingen angreb af meldug : Avena sativa verna, gul vårhavre, Stormogul uden år. Sorten er i 4. opformeringsår her og har været prøvet så såvel svær som lettere lermuld i god gødningstilstand. Det synes som en lettere lermuld med gode P- og K-værdier og et N-niveau på o. 25 kg/ha er nær det optimale, hvis lejesæd skal søges undgået. Væksten er ikke udpræget frodig, ligesom kernesætningen i småaksene til en vis grad må betegnes som noget sparsom (075). Stråstyrken og ukrudtstålsomheden (074) middel eller derover. Der observeredes ingen sygdomstegn eller andre skadevoldere i vækstperioden Modning oftest før 1. august især ved nedbørsmængder under normalen, men dog ikke med tørkeskader ved o. 50% af normal nedbør. P- og K-forsyningen vigtig her.
17 : Hordeum vulgard hexastichum, 6-rd vårbyg, Tystofte Korsbyg, 1903, NGB En meget frodig og frugtbar sort, der er i 7. opformeringsår her. Fortrinlig buskning (076) med tidlig og optimal skridning (077). Sorten synes velegnet på både lettere og sværere lermuld her dog med beherskede N-værdier på kg/ha. Ukrudtstålsomheden er glimrende, mens stråstyrken især i somre med rigelig nedbør vil være nedsat. Der sås i 2012 ganske lette angreb af meldug og rust dog uden synlig påvirkning af udbyttet. Meget kort hviletid med udpræget tendens til spiring i akset ved fugtigt vejrlig : Avena sativa nigra, sort vårhavre, Klock-Havre 1901, NGB 6189/ er 10. opformeringsår her. En høj og flot havresort (op til 125 cm) med et stort vækstpotentiale (078) og resistens mod rust, men med en forholdsvis ringe stråstyrke især på velgødet lermuld. Ukrudtstålsomheden er god, og der observeredes ikke øvrige sygdomme og skadevoldere i den fugtige sommer Sorten må betegnes som en udpræget foderhavre med lange, smalle og tykskallede kerner i de store og åbne toppe (079). Højt fedt- og fiberindhold kombineret med behersket proteinog stivelsesindhold giver en høj fordøjelighed og nedsat tendens til kolik hos heste. Velegnet til dekorationsformål.
18 : Avena sativa verna, hvid/gul vårhavre, Opus I, 1945, NGB Denne sort er i 4. opformeringsår her og har fortrinsvis været dyrket på lermuld af lidt varierende beskaffenhed og middel gødningstilstand dog ikke N-niveau over 25 kg/ha. Sorten har et glimrende vækstpotentiale i opvækst- og skridningsfasen, og den lukker tidligt af for ukrudt (080). Modningen indtræder ret tidligt o. 1. august, og under gennemsnitlige vejrforhold vil lejesæd ikke være det helt store problem ved den angivne gødningsmængde. Top og kernesætningen kan forekomme lidt sparsom, ligesom kernerne oftest er ret smalle og omgivet af en kraftig skal. På nuværende tidspunkt tør jeg ikke afgøre, om der er tale om noget generelt eller f.eks. kali/fosformangel. Der sås i øvrigt i 2012 ingen sygdomstegn eller skadevoldere : Hordeum vulgare hexastichum, 6-rd vårbyg Acrostis, nøgen, landrace 1849, NGB Her er sorten i 4. opformeringsår og har i 2012 været dyrket på let lermuld/sandmuld er tidligere prøvet på lermuld med større udbytte, men med tydelig tendens til manglende stråstyrke. Fremspiring og opvækst kraftig, men det synes som om vækstpotentialet aftager i busknings- og skridningsfasen selv ved gode gødningsforhold. Aks- og kernesætningen forekommer rigelig under gennemsnitlige forhold (083), mens ukrudtstålsomheden virker noget begrænset (082) i lighed med evnen til at tåle tørke. Der observeredes lettere angreb af meldug og gulspidssyge i forsommeren, men rust og andre skadevoldere herunder lus forekom ikke. Modning tidligt som hos andre 6-rd sorter typisk efter ugers vækst i sidste del af juli. Spiring i aks sås ikke trods det våde vejr.
19 : Avena sativa verna, grå havre. Hedehavre, 1913, NGB En af de ældste sorter i opformeringen her med 11 års dyrkning på alle jordbundstyper, og lettere lermuld/sandmuld har under næsten alle forhold vist sig at være velegnet, når der ses bort fra deciderede tørkeår. Sorten har et godt vækstpotentiale, men er sen i skridning og modning (13-14 ugers væksttid). Nøjsom og ved et max. N-niveau på 25 kg/ha vil lejesæd kunne undgås i større omfang i gennemsnitlige år. Kernerne i de åbne toppe (085) er grå og smalle med en grov skal. Uegnet til grynfremstilling, men yderst velegnet som foder (utærsket) til både kvæg og heste ikke mindst på grund af den rigelige halmmængde og bladfylde (084). Tørketålende i ret høj grad og synes ellers ikke (alle år!) at være påvirket af andre sygdomme eller skadevoldere : Hordeum vulgare hexasticum, 6-rd vårbyg, Sekskantet opret, landsort 1849, NGB Denne kraftigt spirende sort er i 4. opformeringsår her på lettere lermuld, men vil sandsynligvis kunne dyrkes med held på sværere jord, forudsat N-niveauet holdes på max kg/ha. Aks- og kernesætningen ovenpå den normalt kraftige buskning forekommer noget varierende (091). Sygdomsangreb synes ikke at være årsagen ej heller vandmangel; noget kunne tyde på, at uregelmæssigheder i mikro-miljøet (jordstruktur og/eller fordelingen af næringsstoffer) kan spille ind her med en mulig virkning også på tendensen til lejesæd. Ukrudtstålsomheden må generelt betegnes som middel (091). Bemærk de kraftige stakke i tydelig vifteform (092).
20 : Hordeum vulgare hexaxtichum, nøgen 6-rd vårbyg, Inka, o. 1900, NGB Sorten er nu i 6. opformeringsår her og har stedse udmærket sig ved en meget kraftig fremspiring og vækst på alle stadier. Ved optimale forhold (velgødet lettere lermuld med et N-niveau å hkg/ha) er aksog kernesætningen glimrende, og dette gælder stort set også ukrudtstålsomheden under normale nedbørsforhold. I fugtige somre (2011 og 2012) vil en tæt opvækst af Kamille og Hvidmelet Gåsefod kunne true afgrøden alvorligt lige før modningen, der ved rettidig såning i april indtræder o. 1. august eller før. I 2012 sås lette angreb af rust, men ellers ikke sygdomstegn eller andre skadevoldere : Avena sativa verna, gul vårhavre, Støvring, landsort uden år, NGB Støvring-havren har været i dyrkning her nu begyndende markskala i 6 år, så erfaringsgrundlaget er ved at kunne bruges i en vurdering. Sorten har været prøvet på de gængse jordtyper eksklusive lavbundsjorde, og den lettere middelgødede lermuld synes bedst egnet under de fleste forhold. Men som altid er N-niveauet en meget afgørende faktor, og de sidste 2 års rigelige nedbørsmængder har gjort det klart, at N over 25 kg/ha oftest vil give fatal lejesæd i sådanne år. Denne sort har jo nemlig et kraftigt vækstpotentiale både i spirings- og opvækstfasen, og dette fortsætter uformindsket i stræknings- og skridningsfasen ( ). Kernesætningen i de store toppe er rigelig, men kernerne lidt smalle og med moderat skal altså ikke en udpræget grynhavre. Der observeredes ingen sygdomstegn eller skadevoldere i 2012.
21 : Hordeum vulgare disticum, 2-rd vårbyg, Viftebyg uden år. Endnu i 2012 i mellemskala efter 4 års dyrkning pga. vejrligsskade i En sund sort, men med et lidt tilbageholdende vækstpotentiale selv på optimal jordbund/gødningsforhold (lermuld). Dette gælder såvel buskning som aks- og kernesætning i de flade aks med de vifteformede stakke. Stråstyrken er god selv i våde år ligesom ukrudtstålsomheden ( viser situationen i forsøg 2012). Ligeledes er tilbøjeligheden til spiring i akset meget ringe selv ved fugtigt vejrlig. Øvrige sygdomstegn og skadevoldere sås ikke i : Hordeum vulgare distichum, 2-rd vårbyg, Guld, 1913, NGB En 10-årig dyrkning af sorten har givet værdifulde oplysninger, og kun pga. pladsmangel har den ikke været dyrket i markskala. Jeg er nu ikke i tvivl om, at den vil være velegnet hertil, idet den tåler et rimeligt højst gødningsniveau, har stråstyrke over middel og modner tidligt oftest juli. Trods de nikkende aks er tendensen til afknækning ringe ved modenhed. Ukrudtstålsomheden må tetegnes som middel eller derover (099 viser forsøg). Noget tørkefølsom på let jord, men ellers med rigelig kernesætning i lange aks ved et N-niveau på op til 30 kg/ha (100). Sygdomstegn og skadevoldere i øvrigt observeredes ikke i 2012.
22 : Hrdeum vulgare hexasticum, 6-rd vårbyg, Lynderupgård, landsort 1849, NGB Efter 8 årds dyrkning af sorten på alle gængse jordbundstyper (ikke engbund og hedesand) er den ved at være veldokumenteret her. Dette gælder også gødningsforhold og tørke-/ukrudtsfølsomhed. Den moderate lermuld med middelhøje Ft og Kt og et N-niveau på op til 30 kg/ha må stadig anbefales for at imødegå lejesæd ved rigelig nedbør (undgås lettest på sandmuld, men her kan tørkeskader let spille ind!). Væksten er under gennemsnitlige forhold frodig i alle faser inkl. skridning og aks-/kernesætning ( ). Ukrudtstålsomheden generelt ret god ved frøukrudt dog ikke Lugtløs Kamille. Modenhed under normale vejrforhold o juli, hvorefter spiring i akset kan indtræde 8-10 dage senere ved vedvarende fugtigt vejrlig, men de let nikkende aks er her en fordel : Hordeum vulgare distichum nigrum, sort, 2-rd vårbyg uden år. Sorten er afprøvet her i 8 år i små- og mellemskala fortrinsvis på lettere lermuld i god gødningstilstand mht. P og K. N-niveau næppe over 30 kg/ha. Stråstyrken er under gennemsnitlige forhold middel eller derover, mens ukrudtstålsomheden ved tætte bestande af frøukrudt og Kvik er næsten i bund (se forsøg, 104). Det synes, som om vækstpotentialet ikke er så kraftigt, som sorten i færdigskredet stand lader ane (104). Aks- og kernesætning påvirkes tilsyneladende en hel del af de generelle vækstvilkår helt ned i mikromiljø. Modning normalt o. 1. august, når aksene er let nikkende og ca. 50% af kernerne har antaget en sort nuance måske kun på én side. Udskydes høsten til fuld sortfarvning af alle kerner, vil spildet blive alt for stort i form af afknækkede aks.
23 : Hordeum vulgare hexasticum, nøgen 6-rd byg landsort Denne sort har efter 11 års dyrkning her under meget varierende forhold givet et væld af erfaringer fra små-, mellem og markskaladyrkning (jævnf. tidligere rapporter m.m.). De sidste 4 års markskaladyrkning (op til 0,5 tdl) har til fulde vist de realistiske vanskeligheder med lejesæd (vind og væde), ukrudtstryk med påfølgende spild, spiring i akset ved fugtigt vejr, men også sortens tidlighed, ydeevne, vækstpotentiale og resistens mod sygdomme og skadevoldere. Hertil kommer dens store anvendelighed til malt og ølbrygning samt gryn og tilbehør i stedet for ris. Her (105) er en meget lovende mark (1 tdl) 1. juli. Men det meget våde sommervejr og trykket fra Lugtløs Kamille (106) gav store tab : Triticum aestivum hibernum, vinterhvede, Starke 1959, NGB 18. Normalt vinterfast. En af de gamle sorter her med 12 års dyrkning siden 2000 efter en pause på ca. 30 år, siden vi havde den som almindelig, dyrket markafgrøde med godt udbytte. Den kræver god lermuld med et N- niveau på helt op til kg/ha for at yde sit bedste uden nævneværdig lejesæd. Stråstyrken er normalt god (anvendt til langhalm i 1960-erne), men modtageligheden for sygdomme som meldug, rust og fodsyge skal ikke underkendes. I miljøvenlig drift uden sprøjtning vil der således være vanskeligheder, hvis ikke sædskiftet er optimalt ligesom jordbehandlingen. Udbytteniveau ved konventionel drift hkg/tdl, i miljøvenlig drift vel hkg/tdl. Ukrudtstålsomheden er ikke den bedste (billede forsøg bemærk i øvrigt her Klinten!). Som brødhvede er sorten ikke udpræget velegnet, og kernerne er ofte skøre.
24 : Triticum aestivum hiberna, vinterhvede, Als Småhvede < 1939, NGB Her også ukrudtsforsøg. Sorten er prøvet her i 8 år og har vist sig vinterfast, med høj vækst ( cm på velgødet lermuld), men ret ringe stråstyrke (lejesæd!). Kernestørrelsen er middel i de store aks, som ved modenhed o. 10. august er ukrummede og oprette. Ukrudtstålsomheden er ikke overbevisende (billede 113), så ved miljøvenlig drift må der vises stor omhu med sædskifte og mekanisk ukrudtsbekæmpelse (let harvning/strigling forår) ligesom N-tilførselen f.eks. ajle (- ikke gylle!) må ske tidligt for at give væksten et forspring i forhold til frøukrudt. Svampeog meldugangreb kan være et problem i fugtige år, hvor N-niveauet på lermuld nok ikke bør overstige kg/ha. Udbytteniveau typisk hkg/tdl. Som brødhvede er sorten ikke bemærkelsesværdig, men på højde med Starke i meludbytte. Uegnet på lette jorde med tendens til tørkeskader : Triticum aestivum hiberna, vinterhvede, Tystofte Stakket < 1908, NGB Ukrudtsforsøg. Også en gammel kending her med 11 års dyrkning bag sig på de fleste gængse jordtyper undtagen mosejord og decideret sand. Sorten har en glimrende vækstenergi i alle faser og når typisk en højde af cm med god aks- og kernesætning (billede 122). Sorten er sund, hvad angår angreb af typiske sygdomme og skadevoldere, ligesom ukrudtstålsomheden må bedømmes som ret god (billede 121). Tendens til lejesæd synes typisk kun at gøre sig gældende under våde forhold og ved overdosering af N (mere end 40 kg/ha). Aksene udmærker sig ved både længde og kernefylde og kernerne under normale forhold ved god melholdighed.
25 : Hordeum vulgare hexasticum, sort 6-rd vårbyg, landsort 1849, NGB Sorten er velbeskrevet herfra efter 11 dyrkningsår heraf de 4 i markskala med 0,5 tdl hvert år. Brugt med succes til ølbrygning (se andetsteds!). Nærværende billeder viser ukrudtstålsomheden (Kamille) og dels den meget langsomme sortfarvning af kernerne før modning. Den meget fugtige sommer og høst 2012 fik frøukrudtet især Lugtløs Kamille til at tage overhånd i dele af markskaladyrkningen med stort udbyttetab til følge. Derimod syntes sortfarvningen af de enkelte kerner ikke at påvirkes af det ekstreme vejr hverken med hensyn til hastighed eller intensitet (billede 123) : Hordeum vulgare hexasticum, 6-rd vårbyg, Amager. Her har sorten en 6-årig opformering bag sig og er i 2012 for første gang dyrket i markskala (125). Vækstsæsonen blev på mange måder gunstig ved temperatur over normalen og rigelig (for rigelig!) nedbør, så også denne sort fik lov at vise, hvad den dur til. Den har et ekstremt stort vækstpotentiale i alle faser, og på velgødet lermuld vil buskningen være forbløffende og ligeså aks- og kernesætningen (billede 126). Trods den kraftige længdevækst (op til 125 cm) bevarer sorten en god stråstyrke ved et N-niveau på o kg/ha (billede 126). Ukrudtstålsomheden er god (billede 125) også i fugtigt vejrlig (billede 127), og dette påvirker tilsyneladende ikke modningen, der indtræder sidst i juli efter ugers vækst. Mht. tørkepåvirkninger vil disse selvfølgelig være størst på let jord i dårlig gødningstilstand; men ellers må sorten betegnes som meget dyrkningsstabil. Et udbytte på fold vil ikke være urealistisk på veldrevet agerjord. Der observeredes ikke sygdomstegn eller skadevoldere på sorten i 2012, men afknækning af aks og tab af løse kerner viste sig i det ugunstige vejr i august, og stråstyrken holdt desværre ikke alle steder til den ekstreme vind- og nedbørspåvirkning.
26 : Hordeum vulgare hexasticum, 6-rd vårbyg, Karlsbyg, Lyngby 1909, NGB Her har vi at gøre med en af de nye 6-rd sorter (efter 1900), da de 2-rd sorter ellers næsten havde udkonkurreret de 6-rd sorter fra 1800-tallet totalt. Karlsbyg har været i opformering her i 7 år og blev i 2012 dyrket på knap 0,5 ha. Væksten er på lermuldet jord i god drift rigelig i alle faser med en prima aks- og kernesætning (billede 128) og en længdevækst på op til cm. Stråstyrken kan desværre ikke altid følge med især på velgødet jord og ved fugtigt/blæsende vejrlig i juli-august som i Konsekvensen bliver uundgåeligt lejesæd med gennemgroning af ukrudt, men under mindre ekstreme forhold er tålsomheden høj (billede 128). Buskningen forløber optimalt, så der opnåsw en tæt og jævn plantebestand (billede 129) med et normalt udbytte på fold som resultat. Meldug og rust observeredes ikke i 2012 og ej heller andre skadevoldere såsom luse- og svampeangreb. Høsten falder snarere sidst i juli end først i august, så vejrings- og tørringsbehovet for det utærskede korn er relativt stort selv ved gennemsnitlige forhold : Secale cereale, Midsommer/Sct Hansrug < Efter 11 års dyrkning er sorten velbeskrevet her (se i øvrigt hjemmesiden), og den klarer sig stort set godt på alle jordtyper med undtagelse af decideret mosejord. Aks- og kernesætning som sædvanlig fortrinlig ligesom melholdigheden i de relativt små kerner. Der observeredes ingen sygdomme inklusive meldrøjer i Men, men! Det store problem er/var som altid strålængden (op til 240 cm), lejesæd og dermed vanskelig høst og ofte stort spild i spirende aks på jorden.
27 : Avena sativa verna, Purhavre < Sorten er her dyrket i 8 år nu og fremstår som rimeligt velbeskrevet med nøjsomheden som det centrale punkt sammen med tidligheden. I mit regi er den dyrket på både lettere og sværere lermuld samt decideret sandmuld i ringe gødningskraft og med tendens til tørkeskader. Udbyttet er selvfølgelig størst på den bedre lermuld (op til fold), men det er risikoen for lejesæd også. Ukrudtstålsomheden er stor ved en god, tæt plantebestand (billede 132), og sygdomme/skadevoldere observeredes ikke i vækstperioden. Kernerne er smalle og tyndskallede i de små, åbne toppe (billede 133) på de tynde, fine strå. Disse iagttagelser understreger endnu en gang rigtigheden i at betragte sorten som en speciel fodersort, specielt beregnet til opfodring i utærsket stand, idet de fine strå er let fordøjelige og giver god struktur i en hestemave. Sorten er 1 år her prøvet som vikkehavre og afgiver for så vidt et fint materiale til både ensilering og opfodring af kvæg, men stråene er generelt for spinkle til at bære de klatrende vikker, så spildet dermed bliver for stort : Faba sativa, spisebønne, Brodendorf. Sorten er dyrket for føste gang blandt mine arter og sorter af kulturplanter på svagt gødet sandmuld, og det med et forbløffende resultat. Væksten har været overdådig på alle stadier (billede ) ligesom blomstringen og frugtsætningen, hvorfra frøene også har været lette at tørre og konservere til udsæd. De store, cm lange bælge synes meget stabile og uden mugdannelse under den lange tørreproces dels på planten, dels under tag. Sorten må absolut også anbefales til produktion af modne spisebønner alene pga. ukrudtstålsomheden og den udtalte sunde og problemfrie vækst. Tilbøjeligheden til nedknækning eller væltning synes forbavsende ringe i betragtning af højden og påvirkninger fra vejrliget. Dyrkning på velgødet lermuld imødeses med stor spænding, og resultatet kan være en både positiv og negativ overraskelse i form af en helt fantastisk vækst efterfulgt af medbrud og væltning vi får se!
28 : Så blev det endelig høst med sol og varme her den sorte 6-rd byg høstet i neg Den stod endnu nogenlunde op, men ukrudtstrykket var allerede stort, som det ses i de opsatte neg (billede 144) med tykke strå og glimrende kernesætning i de fyldige aks. Om den tidligere velbeskrevne sort kan dette tilføjes i 2012 om jordbund m.m.: Lermuld i varierende beskaffenhed og gødningstilstand i den pågældende parcel på ca. 0,5 tdl. Sygdomstegn og andre skadevoldere sås ikke i løbet af vækstperioden, men ukrudtstryk og vejrligspåvirkninger (regn og vind) blev de afgørende, skadelige påvirkninger af den ellers vellykkede afgrøde, hvor der desværre blev et spild på - beregnet 25-30% i kerne. Kvaliteten af denne er heller ikke optimal efter den megen regn i vejringstiden, så der vil givetvis være et større eller mindre fradrag i egnede kerner til maltproduktionen, som ellers har frembragt flere heldige bryg hos Bøgedal (jævnf. fotos!) : Den nøgne 6-rd byg var høstklar samtidig med den sorte 6-rd byg, nemlig senest 1. august. En yppig vækst med fyldte aks og stive endnu stående strå ventede på selvbinderen. Men ugunstigt vejr og maskinskade udsatte høsten 6 dage, så der begyndte at blive mindre huller med lejesæd (billede 146) i den ellers prægtige afgrøde. Ukrudtstrykket voksede næsten time for time i det varme vejr, og Lugtløs Kamille begyndte at gro igennem i store områder (billede 147), så disse måtte opgives til almindelig høst (blev høstet med rotorslåmaskine og presset i løse småballer med et spild på over 50%!). De opsatte neg til vejring og tørring fik o. 70 mm regn inden hjemkørsel, så spiring i aksene var desværre udbredt. Som ved den sorte 6-rd byg vil der også ved denne sort blive tvivl om kernekvaliteten til både malt og evt. mel og gryn. Men endnu en gang kan man konkludere, at vækstpotentialet ikke fejler noget hos sorten, og at miljøvenlig dyrkning er en udfordring af rang! (se i øvrigt yderligere beskrivelse af sorten i rapport fra 2010 og 2011).
Den Levende Kulturarv. Udvalgte sorter af korn og grøntsager
Den Levende Kulturarv Overgaard 2012 Udvalgte sorter af korn og grøntsager Tekst: Børge Jensen - Fotos: Iris Overgaard Jensen Copyright forfatteren og fotografen Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse
Læs mereProjekt KORN PÅ FYN 2011. Overgaard. Projekt KORN PÅ FYN
Overgaard Projekt KORN PÅ FYN 2011 Børge Jensen var initiativtager til Genbevaring ved oprettelsen af museumsmarken på Hjemstavnsgården i Gummerup, der drives med henblik på at bevare gamle kulturplanter.
Læs mereDEN LEVENDE KULTURARV PÅ MUSEUMSMARKEN 2012
DEN LEVENDE KULTURARV PÅ MUSEUMSMARKEN 2012 Vestfyns Hjemstavnsgård Tekst og fotos: Iris og Børge Jensen Museerne på Vestfyn og forfatteren. Vestfyns Hjemstavnsgård er et frilandsmuseum bestående af en
Læs mereopformeret siden 2001, og de vil - efter forventet godkendelse fra NGB - blive indlemmet i det samlede sortsudvalg under projektet.
Indledning Projektet har været gennemført fra sommeren 2006 på grundlag af ovenstående udbud fra Direktoratet for FødevareErhverv. Skriftlig tilsagn på grundlag af ansøgning og indsendt budget er givet
Læs mereProjekt Korn på Fyn 2010. Overgaard. Projekt KORN PÅ FYN
Overgaard Projekt KORN PÅ FYN 2010 Børge Jensen var initiativtager til Genbevaring ved oprettelsen af museumsmarken på Hjemstavnsgården i Gummerup, der drives med henblik på at bevare gamle kulturplanter.
Læs mereFotodokumentar II 2012 (august - oktober) - Ang. de første 5 billeder se da Dokumentar I, billede
Fotodokumentar II 2012 (august - oktober) - Ang. de første 5 billeder se da Dokumentar I, billede 143 147. 21 22 21 + 22: Efterhånden blev det næsten håbløst at få høstet den sorte 6-rd byg i den voldsomme
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs mereTidlig vækstregulering med Moddus Start. Erfaringer Martin Clausen, Senior Field Expert, Syngenta
Tidlig vækstregulering med Moddus Start. Erfaringer 2015 Martin Clausen, Senior Field Expert, Syngenta 250 g/l Trinexapac Må anvendes tidligt fra BBCH 25 i korn og fra stadie 30 i frøgræs Påvirker planters
Læs mereUkrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Læs meredet stærkeste svampemiddel til byg
2006 det stærkeste svampemiddel til byg slut med tankblanding beskytter mod sygdomme og stress optimerer udbytte og kvalitet The Chemical Company Svampebekæmpelse i byg betaler sig..! Opera Opera er det
Læs mereSå har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps
Læs mereVÆKSTREGULERING. En nødvendighed i Vækstregulering i korn fordele/ulemper
VÆKSTREGULERING En nødvendighed i 2019 Vækstregulering i korn fordele/ulemper A Tab ved lejesæd, i hvede 20 % af arealet går i leje 50 dage før høst i 65 grader Primo juli, udbytte tab ca. 20% Forventet
Læs mereLÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven
Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereKunsten at vækstregulere
Kunsten at vækstregulere En guide til at vækstregulere efter behov og på det rigtige tidspunkt 1 2 3 For advarselssætninger og symboler læs etiketten eller se www.syngenta.dk. Medlem af Dansk Planteværn
Læs mereKunsten at vækstregulere
Kunsten at vækstregulere En guide til at vækstregulere efter behov og på det rigtige tidspunkt For advarselssætninger og symboler læs etiketten eller se www.syngenta.dk. Medlem af Dansk Planteværn Kunsten
Læs mereSkal vi altid vækstregulere i korn?
Skal vi altid vækstregulere i korn? Planterådgiver Lars Møller-Christensen Mobil: 5137 7606 Mail: lmc@vjl.dk Lejesæd er uønsket Kan resultere i: Udbyttetab Høstbesvær Nedsat høstkapacitet Øgede maskinomkostninger
Læs mereRelevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11 Trods en lidt kølig weekend i vente, ser det alligevel ud til at vi har en tørvejrsperiode
Læs mereMERVÆRDI I KORNET. Anne Eriksen og Poul Christensen. Økologirådgivning Danmark 1 1
MERVÆRDI I KORNET Anne Eriksen og Poul Christensen Økologirådgivning Danmark 1 1 Indhold 1. del Forudsætninger for kvalitetsavl Generelle kvalitetskrav Brødhvede og brødrug Grynhavre og glutenfri havre
Læs merevårsæd og efterafgrøder
vårsæd og efterafgrøder økologi produktinformation 2015 Stærkt sortiment af økologisk vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber Danish vårbyg agros kvægfoderprogram 2014
Læs mereBREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010
BREEDING YOUR PROFIT Kernemajs 2010 2 kernemajs Majs til modenhed er en realitet i Danmark. Det gunstigere klima og ikke mindst forædlingen af tidligere sorter, har gjort kernemajs til en yderst interessant
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Side 1 af 9 Det er forår! YES!!! Endelig kan vi se frem til en periode med tørvejr
Læs mereØkologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg
Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel
Læs mereVårsæd Vælg den rigtige sort til DIN bedrift NIELSEN & SMITH A/S. Kontakt os: SORTSREPRÆSENTANT
Siden 1928 NIELSEN & SMITH A/S SORTSREPRÆSENTANT Vårsæd 219 Vælg den rigtige sort til DIN bedrift Kontakt os: +45 43 29 88 88 Maltbyg Når der skal vælges maltbygsort, er det vigtigt at vælge en sort som
Læs mereØkologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereErfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012
Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye
Læs mereHESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering
HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter
Læs mereFØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Læs mereMARK. Indhold. TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 10, 3. maj Af planterådgiver Christian Hansen. Aktuelt i marken
TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 10, 3. maj 2019 Indhold MARK Aktuelt i marken REGLER OG TILSKUD Oprydning i dine beholdninger af planteværnsmidler VANDING Vandbalancen MARK Aktuelt i marken Af planterådgiver
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereB1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Læs mereVejen til et godt resultat i 2015
1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne
Læs mereKvalitetskorn fra såning til salg
Kvalitetskorn fra såning til salg Pernille Plantener Økologikonsulent, Økologisk Rådgivning Det vil jeg fortælle om: Kvalitet? Sådan dyrker vi den gode brødhvede Grynhavre Fra høst til levering Handle
Læs mereDYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY
DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY TM BELFRY STØRRE UDBYTTE, MINDRE STRESS Hyvido hybrid vinterbygsorter adskiller sig på en række områder rent dyrkningsteknisk fra linjesorter. Det drejer sig specielt om såtid,
Læs mereNye sorter fra KWS til øgede kvælstofmængder
Nye sorter fra KWS til øgede kvælstofmængder v/ Morten Haastrup 1 KWS Cereals Endnu mere kvælstof til 2017! Men husk nu også Kvælstof gør det ikke alene! De udbyttebegrænsende faktorer er ofte: Jordstruktur
Læs mereStatus på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker
Agenda Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Vintersæd, vinterraps og frøgræs Hvordan gøder vi bedst vårsæd? Hvor lang er vi med de målrettede efterafgrøder
Læs mereØkologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg. Vintersædsarter
P Økologisk dyrkning Konklusioner Økologisk dyrkning Artsvalg Artsvalg i korn og bælgsæd Vinterrug, hybridrug og triticale har givet de største udbytter i årets artsforsøg. Forsøget er i år udvidet med
Læs mereØkologisk sortsudvikling Vårbyg. Lene Krusell Vårbyg forædler
Økologisk sortsudvikling Vårbyg Lene Krusell Vårbyg forædler 1 Udbytte Udbytte Udbytte Biotisk - sygdomme Abiotisk stress Generelle forædlingsmål Foder Malt Brød Stråstyrke Tidlighed Væksttyper 2 Forædling
Læs mereGræsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,
Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv
Læs mereUdvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre
Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Krogerup Avlsgaard A/S 2003 Innovationsprojekt Med henblik på at finde dyrkningsmetoder, der kan sikre grynkvaliteten i havre
Læs mereUdvikling af et Økologisk Samdyrkningssystem for. fuldgødskning af vinterhvede og vårhvede med Perserkløver
Udvikling af et Økologisk Samdyrkningssystem for fuldgødskning af vinterhvede og vårhvede med Perserkløver Græsrodsforskningsprojekt 2001-2002 Billeslund A/S, Gram PERSERKLØVERPROJEKT Udvikling af økologisk
Læs mereRapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne
Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne Vi har dyrket 13 forskellige sorter 11 sorter af ærter og 2 sorter bønner. I kontrakten står 14 forskellige
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner
Læs mereVårsæd 2017 Vedsted Mølle A/S
Vårsæd 2017 Vedsted Mølle A/S Vedsted Mølle A/S Tøndervej 31, Vedsted 6500 Vojens 74545106 Vedstedmoelle@post.tele.dk 1 Maltbyg Når der skal vælges maltbygsort, er det vigtigt at vælge en sort som både
Læs mereVintersæd 2018/19. Vælg den rigtige sort til DIN bedrift NIELSEN & SMITH A/S. Kontakt os: SORTSREPRÆSENTANT
N&S Siden 1928 NIELSEN & SMITH A/S SORTSREPRÆSENTANT Vintersæd 2018/19 Vælg den rigtige sort til DIN bedrift Kontakt os: +45 43 29 88 88 N & S Vinterbyg Med den nye sort Valerie, kan vi tilbyde markedets
Læs mereØkologisk dyrkning af proteinafgrøder
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen
Læs mereDet økonomiske økosædskifte
Det økonomiske økosædskifte Peter Mejnertsen og Michael Tersbøl Emner i præsentationen: Økonomisk vurdering af sædskifterne Betydningen af dyrkningsfaktorer Bekæmpelse af rodukrudt økonomisk set Forslag
Læs mereMeldug er almindelig udbredt...
Meldug er almindelig udbredt......nedbryder svampemyceliet Meldug er almindelig udbredt, og en svampesygdom som de fleste genkender. Tab i forbindelse med meldugangreb er afhængig af 1. sortens modtagelighed
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i sukkerroer
Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske
Læs mereVINTERRUG OG VINTERBYG: Side 2 af 5
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 23 Nu går det rigtig stærkt. Med den meget varme har afgrøderne gået fra begyndende strækning til skridning på meget kort tid. Det er rigtig skadedyrs
Læs mereVintersæd Vælg den rigtige sort til DIN bedrift NIELSEN & SMITH A/S. Kontakt os: SORTSREPRÆSENTANT
Siden 1928 NIELSEN & SMITH A/S SORTSREPRÆSENTANT Vintersæd 2019 Vælg den rigtige sort til DIN bedrift Kontakt os: +45 43 29 88 88 Vinterhvede Du skal gå efter den sort der passer til DIN bedrift! I Nielsen
Læs mereRapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug
Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent
Læs mereHvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion
Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion Fotos: Erik Skov Nielsen, Dansk Landbrug Sydhavsøerne 2... Vi vil gerne give svar Hvor mange
Læs mereHestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende.
Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende. Den 31. maj 2017 Vårhestebønne er som udgangspunkt valgt, da de tilgængelige vinterhestebønnesorter ikke er vinterfaste nok. Hestebønne
Læs mereBestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Læs mereCanyon er højestydende i 2009
sorter Canyon er højestydende i 2009 Canyon er den højestydende havresort i årets landsforsøg. Sorten præsterer et merudbytte på 7 procent i forhold til målesorten Pergamon. I sidste års landsforsøg gav
Læs mereØkologisk dyrkning af peberrod fra den danske klondyrkning på Skyttes Gartneri i 2018.
Bilag 3 Økologisk dyrkning af peberrod fra den danske klondyrkning på Skyttes Gartneri i 2018. Af Lars Skytte De tre sorter af peberrod der afprøves i praktisk dyrkning er: Klon nr. 9: Sindal Klon nr.
Læs mereErfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL
Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin Bjarne Jørnsgård KVL Har vi hørt det før? Galega Quinoa Elefantgræs Hamp Raps Amarant Dodder Soja Lupin Vigtige økologisk egenskaber Kan fiksere over 200 kg
Læs mereVårsæd økologi Styrk troværdigheden Køb økologisk dyrket såsæd NIELSEN & SMITH A/S. Kontakt os: SORTSREPRÆSENTANT
N&S Siden 1928 NIELSEN & SMITH A/S SORTSREPRÆSENTANT Vårsæd økologi 2019 Styrk troværdigheden Køb økologisk dyrket såsæd Kontakt os: +45 43 29 88 88 N & S Såsæd Vi kan tilbyde et stort udvalg af økologisk
Læs mereVejledning til beregningsskema
Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke
Læs mereVårsæd Vælg den rigtige sort til DIN bedrift HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S
Vårsæd 216 Vælg den rigtige sort til DIN bedrift HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S Maltbyg Når der skal vælges maltbygsort, er det vigtigt at vælge en sort som både danske og udenlandske malterier efterspørger.
Læs mereØkologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen
Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2012
Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Læs mere1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)
1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Læs mereHAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.
HAVRE Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg To nummersorter NORD 14/314 og Nord 14/124 giver med forholdstal for udbytte på 4 og 2 de største udbytter i landsforsøgene med havresorter. De følges
Læs mereVårafgrøder V Mathias Styrbæk Lauritzen og Brian Lars Nielsen
Vårafgrøder 2018 V Mathias Styrbæk Lauritzen og Brian Lars Nielsen Vårafgrøder 2018 Afgrødefordeling, angivet i 1.000 hektar Afgrøde 2018 2017 2016 Gennemsnit 2016-18 Vinterkorn 730 822 789 780 Vårkorn
Læs mereSIKKER RAPSDYRKNING. Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen?
SIKKER RAPSDYRKNING Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen? v./ Planteavlskonsulent Emil Busk Andersen Eba@vkst.dk Direkte telefon 5484 0976 Mobil 51150887 Fokus Såtider og udbytte Høst og udbytte
Læs mereNye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt
Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt v. Johannes Jensen Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 Komposition af Catch Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 2 Florasulam kendt fra Primus
Læs mereKWS LILI. Det kloge valg af vinterhvedesort SEEDING THE FUTURE SINCE Vinterhvede
KWS LILI Det kloge valg af vinterhvedesort LILI Hele landet (2014-18) 100 Meldug 0 Septoria (2017) 2 Gulrust 2 Brunrust 3 Dyrkningsegenskaber Strålængde, cm 64 Modningsdato 18/7 Kvalitet HL-vægt, kg/hl
Læs mereNye afgrøder fra mark til stald?
Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi
Læs mereIntet. Afgrøde Skadegører Dosis l/ha Tidspunkt og bemærkninger Vintersæd efterår
DIFLUFENICAN Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma DFF, reg.nr. 18-416, 1,0 l, Bayer CropScience Legacy 500 SC, reg.nr. 396-26, 1 l, Adama Northern Europe B.V. Sempra, reg.nr. 594-4,
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereØget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs
Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November
Læs mereNy dværgsort er den højestydende i 2008
sorter Ny dværgsort er den højestydende i 2008 Dværgsorten Buggy har i årets landsforsøg givet hele 13 procent i merudbytte i forhold til målesorten Pergamon. Sidste års højestydende sort, Dominik, har
Læs mereTimothe til frøavl. Etablering
Side 1 af 5 Timothe til frøavl Timothe er en varig græsart, der indgår i varige græsmarksblandinger og i nogle blandinger til kortvarig benyttelse. Timothe er meget vinterfast og tåler fugtige jordbundsforhold.
Læs mereJeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 34 Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Den nysåede raps har mange steder allerede
Læs mereAfgrødeNyt nr maj Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 9 21. maj 2014 Indhold Aktuelt i marken Vækstregulering i vårsæd Bekæmpelse af aksfusarium i hvede Vigtige datoer Aktuelt i marken De fleste har gennemført 1 eller 2 svampebekæmpelser i
Læs mereSådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe. Peter Hvid Djursland Landboforening
Sådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe Peter Hvid Djursland Landboforening Egehøjgård I/S 100 ha i omdrift Korn, rajgræs og raps Lerjord, mindre del jb 4 Forventet udbytte 2019: 48,31 hkg (5
Læs mereAlternative jordbearbejdningsmetoder. Hans Keminks idé - første gang demonstreret i 1976
Alternative jordbearbejdningsmetoder Indlæg af Jesper Rasmussen på seminaret Jordbearbejdning og jordfrugtbarhed Landsforeningen Økologisk Jordbrug, 19/9 2 Alternative jordbearbejdningsmetoder Arbejdsgruppe
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mere3.000 kg/ha i alm. rajgræs hvordan når vi det? Ved avlschef Carsten H. Jørgensen DSV Frø Danmark A/S
3.000 kg/ha i alm. rajgræs hvordan når vi det? Ved avlschef Carsten H. Jørgensen DSV Frø Danmark A/S 3.000 kg/ha i alm. rajgræs hvordan når vi det? Potentiale 10.000 kg/ha Potentiale 10.000 kg/ha Udbytte
Læs mereSlutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.
Slutrapport Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø af Peter Bay Knudsen feb 2010. DATO: 02.02.2010 Ministeriet for Fødevarer, FødevareErhverv Landbrug og Fiskeri Slutrapport for forsknings-
Læs mereBeskrivelse af komponenter i efterafgrødeblandinger
af komponenter i efterafgrødeblandinger Alexandrinerkløver Boghvede Fodervikke Foderært Gul sennep Honningurt Lupin Olieræddike Radise - DeepTill Sandhavre NB. Plantearternes beskrivelser er set ud fra
Læs mereVÅRSÆD 2015. Jacob Hansen, Nordic Seed
VÅRSÆD 2015 Jacob Hansen, Nordic Seed EVERGREEN Unik sundhed Stabilt højt udbytte Middel stråstyrke Mlo-resistent All-round sort, foder og økologi Middel til højt proteinindhold Egnet til økologi Høj sortering
Læs mereEventyrlig bygmark efter ti år uden plov
Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.
Læs mereGødskning. Vækstregulering. Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson
Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson Gødskning - N-Status i marken lige nu - Efterafgrøder værdi - Gødskning -2019 Vækstregulering -Behov for behandling -Valg af midler
Læs mereNr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES
Nr. 8 - uge 32 Foto: SEGES I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs GrovfoderNyt 5. Aug 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen (abc@centrovice.dk)
Læs mereKonsum afgrøder. tørring og salg Poul Christensen Økologi- og planteavlskonsulent
Konsum afgrøder tørring og salg 2019 Poul Christensen Økologi- og planteavlskonsulent Disposition: Kalkule konsumafgrøder 2019 konsum rapsolie. Eksempel på maltbygafregning Skal der arbejdes på faste aftaler
Læs mereVores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )
Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne
Læs mereMARK. Indhold. Vanding. Nødmodne aks i hvede. TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 18, 10. juli Af planterådgiver Marie Uth
TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 18, 10. juli 2019 Indhold MARK Aktuelt i marken Høst af vinterraps REGLER Regler for slåning af støtteberettigede arealer med græs og slåningsbrak ARRANGEMENTER Ribe dyrskue
Læs mereSådan etableres Hybridvinterbyg
1 Sådan etableres Hybridvinterbyg Facts om Hyvido (Hybridvinterbyg) Udbyttepotentiale Korrekt etablering og udvikling: Såtid, plantetal, sådybde Graddage som værktøj Fordele ved tidlig såning Sideskud,
Læs mereNordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002
Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret
Læs mereEngrapgræs. Dyrkningsvejledning
Engrapgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Engrapgræs er en varig græsart med underjordiske udløbere. Den er langsom i udvikling og danner ved hjælp af udløberne et tæt græstæppe i en flerårig
Læs mereAfgrødeNyt. Aktuelt i marken INDHOLD
AfgrødeNyt NR. 10-18. maj 2016 INDHOLD Aktuelt Væselhale skal opdages i tide Muligheden for at gøde eller sprøjte 3 beskyttet natur Sortsvalg vinterrug Vigtige datoer Aktuelt i marken Ikke alle vårsædsmarker
Læs mereRadrensning giver merudbytte i vårsæd
Radrensning giver merudbytte i vårsæd I 2016 alene er der opnået merudbytte på 3,1 hkg. pr. ha. ved radrensning i vårsæd med 25 cm rækkeafstand. Det samlede gennemsnitlige merudbytte for begge forsøgs
Læs mere