Prinsensgade 38, 9000 Aalborg - Telefon 98 13 22 22 - Telefax 98 11 49 59 - e-mail: hk@laserdisken.dk Processkrift 1 (vedrørende sagens fortsatte behandling) I sagen Hans Kristian Pedersen Prinsensgade 29, 1 th 9000 Aalborg mod Kulturministeriet Nybrogade 2 1015 København K har kammeradvokaten på indstævntes vegne indleveret processkrift A, hvilket giver anledning til følgende bemærkninger: Sagsfremstilling - kulturministeriets forkerte fortolkning Kulturministeriet har med en forkert gennemførelse af infosoc-direktivet etableret et system, der sætter EUs konkurrencereglers virkning ud af kraft og giver internationale virksomheder mulighed for at afskærme det danske marked og tage overpriser. Systemet er medvirkende årsag til, at forbrugerpriserne i Danmark er højere end i nogen anden medlemsstat i EU, og det koster de danske forbrugere mange penge hvert eneste år. Kammeradvokat K. Hagel-Sørensen har på indstævntes vegne valgt at forsøge at undgå, at det undersøges, om den nuværende fortolkning af ophavsretslovens 19 adskiller sig fra den fortolkning, der under lovens forberedelse blev forklaret Kulturudvalget, og om den adskiller sig fra den fortolkning, der lå til grund for EF-domstolens dom i sag C-479/04. Sagsfremstilling - mine problemer med Vestre Landsret Vestre Landsret har igennem en årrække demonstreret stor tillid både til kulturministeriets fortolkning og til rettighedshaverne, når de med fogedrettens hjælp gennemtvinger systemet i Danmark. Vestre Landsret accepterer ikke idag, at fortolkningen kan være forkert. Vestre Landsrets blinde øje blev stillet til skue i sag nr. VL. B-2787-05, hvor anpartsselskabet Laserdisken ApS blev stævnet ved en fejl, uden at Vestre Landsret opdagede det, og uden at Vestre Landsret opdagede, at der var gjort opmærksom på fejlen i sagsforløbet. Vestre Landsret valgte i de efterfølgende korrektionssager (VL. B-2836-06 og VL. B-0212-07) at give mig skylden for fejlen. I alle sager har Vestre Landsret undladt at forholde sig til det faktum og det anbringende, at jeg åbent har ageret i forhold til den oprindelige EU-konforme fortolkning af ophavsretsloven. Vestre Landsret holder blindt fast i indstævntes fortolkning. Jeg afviser ikke, at jeg har problemer med Vestre Landsret. I forbindelse med den uvarslede bevissikring, der uventet blev gennemført i mine butikker, mens sagen om infosoc-direktivets gyldighed blev behandlet ved EF-domstolen, blev der beslaglagt 2000 af mine dvd-film, men da sagen ikke er anlagt mod mig, indgår filmene ikke i en justifikationssag. Filmene er stadig beslaglagt uden udsigt til en løsning, så ja, jeg har problemer med Vestre Landsret.
Problemet i nærværende sag - hvad handler sagen om? Indtil videre har mit mål alene været at få gennemført en korrekt fortolkning af ophavsretsloven. Jeg havde foretrukket, at indstævnte frivilligt havde accepteret den fortolkning, der lå bag EF-domstolens afgørelse, men den næstbedste løsning er nærværende principielle sagsanlæg. Sagen kan begrænses til at være et juridisk problem, der løses på traditionel vis. Indstævntes opsigtsvækkende fremturen med en vildfarelse om, at den anlagte sag vedrører spørgsmålet om, hvornår eneretten til at råde over et værkseksemplar konsumeres, jfr. side 3 i svarskriftet den 19. juni 2007, selvom det er et helt andet spørgsmål, tilfører dog sagen både et politisk og et retssikkerhedsmæssigt perspektiv. Indstævnte fastholdt afvisningspåstanden for Vestre Landsret på grundlag af denne vildfarelse. Det fremgår af side 3 i indstævntes sammenfattende processkrift den 18. august 2008: Denne sag handler om, hvornår eneretten til at råde over et værkseksemplar konsumeres. Dette spørgsmål var også temaet i den tidligere sag. Mine gentagne forsøg på at præcisere, hvad retssagen handler om: Jeg havde en formodning om, at Vestre Landsrets formål med at udskille afvisningspåstanden til særskilt forhandling - uden at tage stilling til anbringender om mine rettigheder til at få mine forpligtelser afklaret jfr. EU-rettens retssikkerhedsprincip og artikel 6 i Den Europæiske Menneskeretskonvention - var at afvise sagen med henblik på at undgå en afgørelse. Det var allerede forud for domsforhandlingen mest sandsynligt, at Vestre Landsret ville lade som om, at sagen ikke handler om ophavsretslovens fortolkning. Jeg afviste derfor så klart som muligt før delforhandlingen, at sagen handler om andet end ophavsretslovens fortolkning. Følgende fremgår således af mit brev til Vestre Landsret den 15. august 2008: Jeg har modtaget kammeradvokatens skrivelse til landsretten af dags dato og bemærker, at han hverken bestrider eller bekræfter, at sagen handler om ophavsretslovens fortolkning. Han lader derimod som om, at jeg vil afskære ham fra at gøre gældende, at jeg ikke har nogen retlig interesse i sagen. Det er ukorrekt. Jeg gør blot opmærksom på, at han endnu ikke har frembragt et anbringende til støtte for, at jeg ikke har en retlig interesse i ophavsretslovens fortolkning. Jeg vil nu og under delforhandlingen gøre gældende, at delforhandlingen vedrører den sag, der er henvist til Vestre Landsret af Retten i Aalborg. Den vedrører ophavsretslovens fortolkning. Hvis Vestre Landsret eller sagsøgte mener, at retssagen handler om andet end ophavsretslovens fortolkning, bør det meddeles forud for delforhandlingen. Jeg meddeler på forhånd, at jeg vil protestere, hvis sagsøgte under delforhandlingen forsøger at foregive, at sagen handler om andet end fortolkning - f.eks. om infosoc-direktivets gyldighed. Følgende fremgår af mit brev til Vestre Landsret den 19. august 2008: Sagen handler IKKE om, hvornår eneretten til at råde over et værkseksemplar konsummeres. Jeg anerkender regional konsumption i den fortolkning, som lå til grund for EFdomstolens afgørelse i sag C-479/04. Jeg drager ikke gyldigheden af infosoc-direktivet i tvivl. Det fremgår klart af byrettens henvisningskendelse, at sagen handler om ophavsretslovens fortolkning. Det fremgår klart også af kammeradvokatens processkrift, at den danske ophavsretslovs 19, stk. 1 ikke var genstand for EF-domstolens undersøgelse. Hovedsagen handler om, hvad regional konsumption betyder. - 2 -
Følgende fremgår af mit brev til Vestre Landsret den 20. august 2008: Kendelsen afslører ikke, hvorfor delforhandlingen er nødvendig og angiver ikke, hvad den skal omhandle eller afklare. Sagsøgte har under skriftudvekslingen på intet tidspunkt forholdt sig til spørgsmålet om min retlige interesse i ophavsretslovens fortolkning, så det er åbenbart ikke det spørgsmål, sagsøgte agter at drøfte under delforhandlingen. Selvom byretten har henvist en sag om ophavsretslovens fortolkning til landsretten, har sagsøgte konstant draget i tvivl, at det er sagens indhold. Det er kun rimeligt, at Vestre Landsret giver klart besked, hvis ikke sag nr. V.L. B-0442-08 vedrører ophavsretslovens fortolkning. Vestre Landsrets valg af løsning: Trods de præcise formuleringer skrev Vestre Landsret i dommen af efter Kammeradvokatens påstandsdokument, der foregiver, at sagen handler om, hvornår enerettighederne konsumeres. Det har intet med sagen at gøre, og endnu har ingen domstol forholdt sig til, hvad der er mine forpligtelser, når spredningsretten ikke er konsumeret. Der er to forskellige muligheder, og både indstævnte og Vestre Landsret har undgået at forholde sig til dette faktum. Mit udfald mod Højesteret Vestre Landsret efterkom uden begrundelse indstævntes ønske om at udskille spørgsmålet om afvisning til særskilt behandling. Retten undlod at tage stilling til mit hovedanbringende; at det er overflødigt at drøfte min ret til at afklare en tvist om mine borgerlige forpligtelser, når denne ret følger af både EU-retten og Den Europæiske Menneskeretskonvention, ikke mindst da både domstolene og regeringen er forpligtet til at iagttage denne ret ex. officio. Jeg mener, at Vestre Landsret som minimum bør begrunde, hvorfor der er tvivl om min ret til at få afklaret omfanget af mine borgerlige forpligtelser. Det er bemærkelsesværdigt, at Vestre Landsret undlod at tage stilling til mit anbringende, men Vestre Landsret viste samme modvilje mod at forholde sig til fortolkningstvisten i fogedsagerne. Vestre Landsret undgår at undersøge lovens fortolkning. Kendelsen om delforhandling er afsagt efter reglerne i 253, så derfor bad jeg Højesteret om kæretilladelse jfr. retsplejelovens 392. Ankeudvalgets fungerende formand afviste, at retsplejeloven gør det muligt at kære kendelsen med den begrundelse, at landsrettens afgørelse ikke i sig selv kan anses for en delafgørelse, og den begrundelse har jeg et problem med, fordi den ikke fremgår af retsplejelovens 392. Og spørgsmålet melder sig: Hvornår er en kendelse en delafgørelse, og hvornår er den ikke? Hvordan defineres en delafgørelse objektivt, så en appellant på forhånd kan vide, hvornår han har adgang til at bede om kæretilladelse? Jeg har et problem med den fortolkning, som medførte, at Vestre Landsret fik den ønskede mulighed for at afvise min ret til at få afklaret mine forpligtelser i henhold til ophavsretsloven. Hvorfor er det et problem, at jeg ønsker at efterprøve en ubegrundet og uforudsigelig fortolkning af en lov i en afgørende sag? I et demokratisk land er det i orden, at borgerne engagerer sig i samfundsforholdene. I den ånd udtalte EF-domstolen allerede i 1963 (sag 26/62, dom af 5/2-63), at agtpågivenheden hos private, som er interesserede i at beskytte deres rettigheder, medfører en effektiv kontrol, som det i artiklerne 169 og 170 overlades til Kommissionen og medlemsstaterne at drage omsorg for. Intet tyder på, at medlemsstaten Danmark er interesseret i at håndhæve min ret til at få afklaret de forpligtelser, der følger af ophavsretslovens 19. Tværtimod. Mit ønske om at få afklaret mine forpligtelser er nu ført til trusler om, at jeg skal fratages retten til at føre retssag. Jeg kniber mig i armen og stiller mig selv spørgsmålet: Er dette Danmark eller Myanmar? - 3 -
Vedrørende advokatpålæg Jeg har repræsenteret mig selv i retssager siden 1993 efter anbefaling fra advokat Anders Hjulmand, fordi jeg har et usædvanligt kendskab til særlige emner. Han og de øvrige advokater i advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain rådfører mig i praktiske anliggender. Jeg har repræsenteret mig selv i adskillige sager ved Retten i Aalborg, Retten i Århus, Københavns Byret, Østre Landsret, Vestre Landsret, Højesteret og EF-domstolen igennem de sidste 16 år. Ingen dommer har udtrykt misfornøjelse ved min opførsel. På intet tidspunkt har min opførsel gjort det umuligt for retten at behandle sagen på forsvarlig måde. Jeg er kritisk overfor både Vestre Landsret og indstævnte, men det forhindrer ikke Højesteret i at behandle sagen på forsvarlig måde, og derfor er der ikke grundlag for at fratage mig retten til at tale selv. Indstævntes problem med mig er mit ønske om, at indstævnte og retten forholder sig til det problem, der ligger bag nærværende retssag. Indstævnte har en formodning om, at det bliver lettere at undgå en realitetsbehandling af tvisten om ophavsretslovens fortolkning, hvis en advokat uden mit kendskab til emnet møder til den mundtlige forhandling. Det har indstævnte sikkert ret i. Jeg er den eneste, der var til stede på kulturudvalgets ekspertmøde og under EF-domstolens mundtlige forhandling. Jeg har læst alle indlæg, talt med repræsentanter for Kommissionen og Parlamentet, talt med generaladvokaten, læst kommissær Mario Montis taler og EU-Karnov. Jeg er den eneste, der aktivt har søgt at finde en sammenhæng i tilsyneladende modstridende udtalelser og sat et oplagt spørgsmålstegn ved påstanden om, at det er i EUs interesse at overlade verdenshandlen til de international selskaber, så de kan tage overpriser for deres varer i EU. Jeg har i kraft af min virksomhed et førstehånds kendskab til de praktiske virkninger af de to fortolkningsmuligheder - og det er især de virkninger, indstævnte ikke ønsker at forholde sig til. Alt falder på plads, hvis den rigtige fortolkning af ophavsretsloven vælges - men det er ikke den fortolkning, indstævnte forsvarer, og derfor ønsker indstævnte mig fjernet fra sagen. Højesteret må vælge side Byretsdommer Ole Høyer modstod presset fra Kammeradvokaten og gav sagen en objektiv og seriøs behandling. Ole Høyer indså korrekt, at der er tvivl om ophavsretslovens fortolkning, og at sagen er så principiel, at den skal førstebehandles i landsretten. Vestre Landsret valgte at støtte Kammeradvokatens ønske om, at det ikke skal afsløres, at den nuværende fortolkning - som har dannet grundlag for en række fogedforretninger, og som gør priserne højere og vareudbuddet ringere - er forkert. Det reelle spørgsmål i ankesagen er: Hvor står Højesteret i spørgsmålet om retssikkerhed? Sagens videre forløb, step 1: En afklaring på, hvad sagen handler om Indstævnte lader konsekvent som om, at sagen ikke handler om ophavsretslovens fortolkning. Byretsdommer Ole Høyer havde intet problem med at skelne mellem retssagen om infosocdirektivets gyldighed og nærværende sag om ophavsretslovens fortolkning. Sammenhængen var for byretten forklaret i mit processkrift om sammenhængen med sag B-506-03 af 7. marts 2008. Det fremlægges hermed som bilag 45. Indstævnte fortsatte sin fremturen for Vestre Landsret, hvorefter jeg skrev et endnu mere udførligt processkrift den 19. august 2008. Det er fremlagt som bilag 44. Den anlagte sag kan ikke behandles, før retten og indstævnte anerkender, at den handler om ophavsretslovens fortolkning. Højesteret anmodes om at tilpligte indstævnte at forholde sig til det spørgsmål. - 4 -
Sagens videre forløb, step 2: Hvad forholdt landsretten sig til? Når det er slået fast, at den anlagte sag vedrører ophavsretslovens fortolkning, er det relevant at undersøge, om det var det spørgsmål, Vestre Landsret afviste, at jeg har en retlig interesse i. Hvis det ikke er tilfældet, bør landsretten behandle sagen en gang til for at undgå, at Højesteret behandler en sag, uden at landsretten har behandlet den først. Derfor den principale påstand. Vedrørende den principale påstand - afvisningspåstanden Det bemærkes, at domsforhandlingen den 2. september 2008 ikke vedrørte hovedsagen, men indstævntes afvisningspåstand. Vestre Landsret behandlede i realiteten afvisningspåstanden i forhold til spørgsmålet om, hvornår eneretten konsumeres, sådan som indstævnte ønskede, og ikke i forhold til den anlagte sag om ophavsretslovens fortolkning. Medhold i den principale påstand medfører således, at spørgsmålet om afvisning hjemsendes til landsretten (til behandling i forhold til ophavsretslovens fortolkning). Det bemærkes, at en realitetsbehandling af en påstand både medfører, at retten gengiver de faktiske omstændigheder, der er relevante i forhold til påstanden, og at retten forholder sig til de anbringender, der er fremsat til støtte for påstanden. Vestre Landsret har i dommen ganske vist citeret byrettens henvisningskendelse og den i hovedsagen fremsatte påstand, men derefter har landsretten behandlet spørgsmålet om, hvornår eneretten til at råde over et værkseksemplar konsumeres. De i dommen angivne faktiske omstændigheder vedrører infosoc-direktivets gyldighed - kulturministeriets gennemgang af infosoc-direktivet og EF-domstolens afgørelse. Der er ikke medtaget faktiske omstændigheder, der vedrører tvisten om ophavsretslovens to fortolkningsmuligheder. Vestre Landsret har ej heller forholdt sig til de to fortolkningsmuligheder, men har alene forholdt sig til spørgsmålet om, hvornår ophavsrettighederne konsumeres. Vedrørende den subsidiære påstand - hovedsagen Den subsidiære påstand vedrører det tilfælde, at Højesteret behandler afvisningspåstanden i forhold til ophavsretslovens fortolkning, uanset om landsretten også har gjort det. Medhold til mig i den subsidiære påstand medfører således, at sagen sendes til landsretten til behandling af hovedsagen - til forskel fra medhold i den principale påstand. Følgende bilag vedlægges nærværende processkrift Bilag 45 Processkrift om sammenhængen med sag B-506-03, 7. marts 2008. Anmodningen om, at den principale påstand udskilles til særskilt forhandling, hvorefter Højesteret tager stilling til, om Vestre Landsret reelt har behandlet afvisningspåstanden i forhold til ophavsretslovens fortolkning jfr. den anlagte (og fra byretten henviste) sag, fastholdes. Aalborg den 3. december 2008 Hans Kristian Pedersen - 5 -