Plan for Beredskab og Fortsat Drift. Skanderborg Kommune

Relaterede dokumenter
Aarhus Kommune Plan for Beredskab og Fortsat Drift Aarhus Kommune Plan for Beredskab og Fortsat Drift

Odense Kommune. Beredskabsplan. Odense Kommune

Beredskabsplan for Holstebro Kommune

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2018

POLITIK FOR FORTSAT DRIFT

Politik for Fortsat Drift Holstebro, Skive, Lemvig og Struer kommuner

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2013

Beredskabsstyrelsens assistancer, 25 planlægning og strategisk krisestyring. Ved Allan Kirk Jensen, Beredskabsstyrelsen Sydjylland

Beredskabspolitik for Viborg Kommune

Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen

Politik for Fortsat Drift Silkeborg og Viborg kommuner. Gyldig fra 1. januar 2018

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Beredskabspolitik Kommunerne Hovedstadens Beredskab

at bestyrelsen godkender forslag til Beredskabspolitik. at der anvendes et fælles krisestyringssystem fastlagt af Hovedstadens

Bilag 3 BEREDSKABSPOLITIK. Kommunerne i Hovestadens Beredskab

Delplan for SOCIALOMRÅDET I JOB & VELFÆRD

Faxe Kommune Beredskabsplan

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB

Håndtering af varsler og alarmer

Plan for Fortsat Drift Holstebro, Skive, Lemvig og Struer kommuner

Faxe Kommune Beredskabsplan

Beredskabspolitik. Københavns Kommune

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Beredskabets rolle ved drikkevandsforureninger

NÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN. Senest ajourført: Senest afprøvet:

Beredskabspolitik for Dahmlos Security [OFF] Gyldig fra d INDLEDNING TILTAG FOR AT OPFYLDE POLITIKKENS FORMÅL...

Plan for Fortsat Drift Holstebro, Skive, Lemvig og Struer kommuner

Placering af materiel til opfyldelse af anvisninger Implementeringsplan

Click here to enter text. Dokument: Neutr al titel «ed ocaddressci vilcode» Aalborg Kommunes Beredskabspolitik

Beredskabsplan og plan for fortsat drift af Billund kommune. December 2017.

NOTAT. Beredskabspolitik for Køge Kommune. Indledning:

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Varde Kommune. Beredskabspolitik. for Varde Kommune

NOTAT. Notat vedrørende kriseledelsesorganisation

Vejen Kommune Beredskabsplan Niveau I

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Krisestyring i Danmark. Krisestyring i. Danmark

Beredskabsplan for Vej & Park

Niveau I-beredskabsplan for Vejen Kommune

Beredskabsplan. Bilag nr. 11. Generel del Lokalberedskabsstab ved Østjyllands politi

Dragør KOMMUNE. Beredskabsplan for Dragør Kommune 2017

Beredskabspolitik. for Ballerup Kommune. Beredskabspolitik for Ballerup Kommune

Plan for fortsat drift

RETNINGSLINJER FOR DANSK POLITI OG REDNINGSBEREDSKABET EKSTERNE BEREDSKABSPLANER OG INFORMATION TIL OFFENTLIGHEDEN VEDR. RISIKOVIRKSOMHEDER

Plan for fortsat drift

Plan for Fortsat Drift - Silkeborg og Viborg kommuner

Beredskabsplan for Ringsted Kommune

Sundhedsstyrelsens rådgivningssvar til Skanderborg Kommunes sundhedsberedskabsplan

Vand i Byer - stormøde Beredskabsplanlægning i praksis

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Midtjyllands sundhedsberedskabs- og præhospitale plan

Beredskabsplan. Generel plan. Gældende for perioden 2018 til 2021

Generel. Generel. Generel beredskabsplan 2016 Esbjerg, Varde og Fanø kommuner

````````` ````````` Beredskabsplan for Frederikshavn Kommune. Vi skaber tryghed også gennem rådgivning

Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2014

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Vejledning til statslige myndigheder om beredskabsplanlægning

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Høje Taastrup Kommunes sundhedsberedskabsplan.

Indstilling. Godkendelse af beredskabsplan Plan for Fortsat Drift - for Århus Kommune. 1. Resume

Beredskabsplan for Helsingør Kommune

Skabelon til indsatsplaner

Formålet med Rødovre Kommunes Plan for fortsat drift

Aarhus Kommune Plan for Beredskab og Fortsat Drift Opdateret 15. januar Aarhus Kommune Plan for Beredskab og Fortsat Drift

Beredskabsarbejdet i naturgassektoren og på energiområdet i øvrigt. (Supplement til Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2012/13)

Planlægning og implementering af sundhedsberedskab. Områdeleder Gitte Nørgaard og udviklingskonsulent Mie Toft

Sundhedsberedskabsplan for Skanderborg Kommune Vedtaget den XX.XX.XXXX

Sundhedsberedskabsplan for Skanderborg Kommune Vedtaget den XX.XX.XXXX

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Formål med en Beredskabsplan for Børnehusene i Assens by

Plan for fortsat drift

Den 19. oktober 2005 Århus Kommune

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Herning Kommunes sundhedsberedskabsplan

Indsatsplan for Kriseledelsen

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014

UDKAST til Beredskabspolitik for Frederiksberg Kommune

Solrød Kommunes generelle beredskabsplan

Overordnet Beredskabsplan Hedensted Kommune. Godkendt af Byrådet 30. Januar 2019

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedr. Frederiksberg Kommunes sundhedsberedskabsplan 15. august 2013

PLAN FOR REGION SJÆLLANDS KRISESTYRINGS- ORGANISATION

Ældre- og Handicapforvaltningens Beredskabsplan

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer.

Beredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne

Beredskabsplan for Assens Kommune

Plan for fortsat drift

Beredskabsplan for sikker drift af Randers Kommune

Plan for Fortsat Drift

Fra Nationalt Risikobillede til nukleare øvelser. Mads Ecklon, kontorchef Ulrik Keller, souschef Center for Beredskabsplanlægning og Krisestyring

Plan for fortsat drift

Bilag 9. Plan for krisekommunikation i Roskilde Kommune

Beredskabsplan for oversvømmelse i Aarhus Kommune - beredskabsplanlægning i praksis samt overvejelser om sektoransvar

1. Formål og arbejdsdeling vedr. modtagelse,

Beredskabssamordning i Hovedstadens Beredskab

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet

Sundhedsberedskabs planen

EN BEREDSKABSPLAN KAN REDDE LIV

Roskilde Kommune. Generel Beredskabsplan Plan for fortsat drift

Den klimaberedte kommune

Beredskabsplan. for Stormflodsberedskabet i. Faaborg-Midtfyn Kommune 2012

Beredskabsplanlægning går med andre ord ud på at skabe robuste organisationer.

Guldborgsund Kommune

Du skal indtræde i en LBS. Information om indtrædelse i lokale beredskabsstabe på vegne af el- og naturgassektoren.

Transkript:

Plan for Beredskab og Fortsat Drift Skanderborg Kommune September 2018

Indhold Indledning...3 Ansvarsfordeling... 4 Østjyllands Brandvæsen: Koordinering og rådgivning... 4 Byrådet og direktionen: Plan for Beredskab og Fortsat Drift... 4 Fagsekretariater og stabe: Indsatsplaner for kritiske ydelser... 4 Kommunale arbejdspladser: Lokale instrukser... 5 Planoversigt... 6 Ajourføring... 7 Krav til planerne... 7 Planernes tilgængelighed... 7 Krisestyringsorganisation... 7 Kriseledelsen... 8 Kriseledelsens mandat... 8 Kriseledelsens sammensætning... 8 Indsatsplan for Kriseledelsen... 8 Krisestabe... 8 Krisestabenes mandat... 9 Krisestabenes sammensætning... 9 Driftsniveauer... 9 Driftsniveau 1... 9 Driftsniveau 2... 9 Driftsniveau 3... 10 Aktivering af beredskabet... 11 Drift af beredskabet... 12 Krisekommunikation... 13 Forbindelse til det nationale beredskab og politiet... 14 2

Indledning Skanderborg Kommune skal være rustet til at håndtere forstyrrelser af driften også når større og alvorlige hændelser indtræffer. Skanderborg Kommunes beredskabsplan er fundamentet for, at der kan reageres hurtigt og rigtigt for at sikre, at kommunen kan opretholde eller hurtigst muligt genetablere sin funktion og den kommunale hjælp til borgere, virksomheder, andre myndigheder mv., uanset hvilke hændelser, der indtræffer. Beredskabsplanen har først og fremmest fokus på at sikre, at de nødvendige beslutningskompetencer hurtigst muligt kan bringes sammen med de rette faglige kompetencer set i forhold til den driftsforstyrrelse eller uventede hændelse, som skal håndteres. Forudsætningen er, at dette er afgørende for en hurtig og rigtig reaktion på hændelsen. Beredskabsplanen betegnes Plan for Beredskab og Fortsat Drift. Direktionen har ansvaret for udmøntningen af Plan for Beredskab og Fortsat Drift herunder for sikring af, at der udarbejdes de nødvendige indsatsplaner i relation til beredskabsplanen. Fagsekretariaterne og stabene har ansvaret for udarbejdelse af beredskabsplanens underliggende indsatsplaner og tilhørende lokale instrukser. Det påhviler således de enkelte fag- og stabschefer at sikre indsatsplanernes kvalitet herunder koordineringen og den løbende ajourføring af indsatsplanerne. Det følger af beredskabsloven, at Byrådet har pligt til at udarbejde en samlet plan for kommunens beredskab. Planen skal revideres efter behov og mindst en gang i hver valgperiode. Indledning 3

Ansvarsfordeling Plan for Beredskab og Forsat drift bygger på sektoransvaret, således at de enheder, der til dagligt har ansvaret for en opgave, også har det i en kritisk situation. Østjyllands Brandvæsen: Koordinering og rådgivning Byrådene i de fire hjemkommuner har med vedtægterne for Østjyllands Brandvæsen besluttet, at Østjyllands Brandvæsen skal have en koordinerende og rådgivende rolle i forhold til hjemkommunernes beredskabsplanlægning. Det betyder, at Østjyllands Brandvæsen har ansvar for at bistå og vejlede kommunen med udarbejdelse af Plan for Beredskab og Fortsat Drift samt øvrige planer. I akutte situationer har Østjyllands Brandvæsen ansvar for følgende: Rådgivning af Kriseledelsen Understøtte dialog med øvrige myndigheder, eksempelvis Sydøstjyllands Politi og Region Midt Koordinere hændelser der går på tværs af kommunegrænser Byrådet og direktionen: Plan for Beredskab og Fortsat Drift Plan for Beredskab og Fortsat Drift godkendes af Byrådet. Planen er forankret i direktionen. Direktionen er således ansvarlig for udformning, indhold og forankring af planen. Plan for Beredskab og Fortsat Drift indeholder rammerne for aktivering og drift af kommunes beredskab. Desuden beskriver Plan for Beredskab og Fortsat Drift sammensætningen af kommunens kriseledelse. Fagsekretariater og stabe: Indsatsplaner for kritiske ydelser Indsatsplaner er forankret i de enkelte fagsekretariater og stabe og godkendes af ledelsen lokalt. Indsatsplaner er handlingsorienterede planer for konkrete hændelser, områder eller funktioner. Nogle indsatsplaner kan være tværgående for hele kommunen - og derfor være gældende for alle. Det kan eksempelvis være en indsatsplan for IT-nedbrud. Andre indsatsplaner vil være specifikke for det enkelte fagsekretariat/ stab. Det kan eksempelvis være en indsatsplan for drikkevandsforsyning. Endelig kan indsatsplaner spille sammen med andre kommuners planer, hvis hændelser rammer på tværs af kommunegrænser. Det kan eksempelvis være voldsomt vejr. Kommunens indsatsplaner fremgår af bilag 1, som løbende opdateres. Ansvarsfordeling 4

Kommunale arbejdspladser: Lokale instrukser Det er ligeledes det enkelte fagsekretariats og den enkelte stabs ansvar, at de arbejdspladser og institutioner, som hører under deres ansvarsområde, udarbejder og vedligeholder nødvendige lokale instrukser. Lokale instrukser er specifikke forholdsordrer på den enkelte institution eller arbejdsplads. De skal udarbejdes lokalt, men være forankret i relevante indsatsplaner, således at der er en rød tråd mellem indsatsplanerne inden for et givent område, og de konkrete procedurer, der iværksættes på den enkelte arbejdsplads eller institution. Det er den lokale driftsansvarlige, der er ansvarlig for afprøvning af egen plan/ instruks. Østjyllands Brandvæsen kan bistå med den nødvendige vejledning om brand og evakuering, eksempelvis i forbindelse med et brandsyn. Eksempler på en lokal instruks kan være: Brandinstrukser for den enkelte institution/skole/bygning m.v. Procedurer for orientering af pårørende i forbindelse med kritiske hændelser f.eks. tilskadekomst eller dødsfald Procedure for håndtering af akut personalemangel Opdaterede lister med væsentlige telefonnumre Ansvarsfordeling 5

Planoversigt Figur 1 viser sammenhængen mellem Plan for Beredskab og Fortsat Drift og de underliggende indsatsplaner og instrukser samt viser ansvarsfordelingen i Skanderborg Kommune. FIGUR 1: Planoversigt for Skanderborg Kommunes beredskab Direktionen Godkendes af Byrådet Plan for Beredskab og Fortsat Drift Fagsekretariater og stabe Indsatsplan IT Indsatsplan Voldsomt vejr Indsatsplan Sundhedsberedskab Kommunale arbejdspladser Lokal instruks Lokal instruks Lokal instruks Ansvarsfordeling 6

Ajourføring Plan for Beredskab og Fortsat Drift skal jf. Beredskabsloven 25 stk. 3 som minimum revideres én gang i hver valgperiode. Ajourføring af Plan for Beredskab og Fortsat Drift bør endvidere ske hvis: Erfaringer fra en hændelse eller øvelse tilsiger det Kommunens organisation ændres Myndighedernes struktur eller ansvarsområde ændres Indsatsplaner og lokale instrukser er dynamiske og bør løbende opdateres. Fagsekretariater og stabe skal selv sikre, at de planer, der hører under deres ansvarsområde er ajourført, og at Østjyllands Brandvæsen er informeret herom. Krav til planerne En forudsætning for et samlet overblik over kommunes indsatsplaner kræver, at der skabes en vis ensartethed i de enkelte fagsekretariater og stabes arbejde, ligesom der er behov for en ensartethed i forståelsen af, hvor alvorlig en hændelse er og dermed hvad, der skal sættes i værk. Til at sikre en ensartethed kan kommunen få vejledning af Østjyllands Brandvæsen. Opdaterede planer skal til enhver tid være tilgængelige for direktionen, ledelsen, relevante medarbejdere samt Østjyllands Brandvæsen. Planernes tilgængelighed Plan for Beredskab og Fortsat Drift med tilhørende indsatsplaner gøres tilgængelig således: Via Prepare (det digitale dagsordenssystem) Via Skanderborg Kommunes webkort-portal (GIS), hvor planerne gøres tilgængelig sammen med særlige søgefaciliteter i forhold til kontaktoplysninger på relevante personer Via en papirversion, der opbevares i Byråds- og Direktionssekretariatet Krisestyringsorganisation Med Plan for Beredskab og Fortsat Drift defineres en samlet kommunal krisestyringsorganisation, der kan træde i kraft ved hændelser, der påvirker kommunes drift i væsentlig grad. Krisestyringsorganisationen er opdelt mellem et strategisk og et operationelt niveau. Ajourføring 7

Det strategiske niveau udgøres af Kriseledelsen, der består af kommunens topledelse, mens det operationelle niveau består af en række hændelsesspecifikke krisestabe på administrativt niveau. Ledelsen af krisestabene bør fremgå af de enkelte indsatsplaner. Kriseledelsen En kommunal kriseledelse med et veldefineret ansvar er altafgørende for, at der hurtigt kan træffes strategiske beslutninger i Skanderborg Kommune uanset hændelsens form og omfang. Sådanne beslutninger er ofte afgørende for, at kommunen hurtigst muligt kommer tilbage til normal drift. Kriseledelsens mandat Med vedtagelse af Plan for Beredskab og Fortsat Drift gives bemyndigelse til, at Kriseledelsen i en krisesituation uden forudgående accept i Byrådet kan træffe dispositioner uden økonomisk loft med henblik på at undgå, at Skanderborg Kommune påføres uoverskuelige økonomiske konsekvenser. I sådanne tilfælde er rettidige og omkostningstunge dispositioner nødvendige til at imødegå eller forebygge truende eller igangværende krisesituationer. Så hurtigt som muligt - og senest ved førstkommende møde - skal Økonomiudvalget og efterfølgende Byrådet orienteres om sådanne dispositioner. Kriseledelsens sammensætning Kriseledelsen består af følgende medlemmer: Borgmesteren (mødeleder) Direktionen Sekretariatschefen Støttefunktion til kriseledelsen: Direktøren for Østjyllands Brandvæsen eller dennes stedfortræder Leder af kommunikationsafdelingen IT-chefen Stabs- og sekretariatsstøtte til IT, dokumentation m.v. Herudover kan der efter en konkret vurdering indkaldes ad hoc medlemmer fra kommunens øvrige enheder. Indsatsplan for Kriseledelsen En mere konkret og praktisk beskrivelse af Kriseledelsens opgaver, sammensætning, ansvar, mødested, stabsfunktion med videre er beskrevet i Indsatsplan for Kriseledelsen. Krisestabe Krisestabe er en fællesbetegnelse for de hændelsesspecifikke stabe, der kan arbejde på operationelt niveau. Det kan eksempelvis være en vejrstab, der koordinerer indsatsen under voldsomt vejr eller en drikkevandsstab, der kan samles i tilfælde, hvor der er sket en forurening af drikkevandet. Krisestyringsorganisation 8

Krisestabenes mandat Krisestabene arbejder på mandat fra Borgmesteren og direktionen. Krisestabene har mandat til at træffe de tværgående og koordinerende beslutninger, der er nødvendige for håndteringen af hændelsen. Krisestabene kan ikke træffe økonomiske beslutninger ud over egne, vedtagne budgetter. Ekstraordinære omkostninger skal godkendes af den ansvarlige direktør. Østjyllands Brandvæsen kan efter behov understøtte krisestabenes arbejde. Krisestabenes sammensætning Personsammensætningen i krisestabene vil variere i forhold til den konkrete hændelse, men vil dog i alle tilfælde bestå af nøglepersoner inden for området, og typisk en blanding af fagpersoner og ledelse. Sammensætningen af krisestabene kan være fastsat i en indsatsplan. Ved hændelser, hvor der er behov for rent fysisk at nedsætte en krisestab i kommunen, kan en eller flere medarbejdere fra Østjyllands Brandvæsen facilitere eller støtte den nedsatte stab. Der kan opstå situationer, hvor der enten ikke findes en indsatsplan for en given hændelse eller situationer, hvor der ikke på forhånd er defineret en krisestab. I så fald er ansvarlig chef i samråd med relevant direktør i kommunen samt Direktør for Østjyllands Brandvæsen ansvarlig for at udpege de personer og funktioner, der har ansvar for at håndtere den konkrete hændelse. Driftsniveauer Driftsniveauer beskriver, hvor alvorlig en hændelse er. En hændelses alvor afhænger bl.a. af omfang, økonomi, politisk bevågenhed, pressens bevågenhed, varighed samt omfang og varighed af konsekvenserne. Plan for Beredskab og Fortsat Drift opererer med tre driftsniveauer. Driftsniveau 1 Mindre som kan håndteres lokalt eller i den enkelte afdeling. På driftsniveau 1 kan lokale instrukser iværksættes. Driftsniveau 2 Større der har et omfang, hvor der enten er behov for tværgående beslutninger og koordinering for at kunne håndtere hændelsen, fordi flere sektorer rammes eller fordi hændelsen påvirker en sektor i stort omfang. På driftsniveau 2 kan relevante indsatsplaner iværksættes. Driftsniveauer 9

Driftsniveau 3 Alvorlige der kan have vidtrækkende konsekvenser for Skanderborg Kommune eller alvorligere hændelser, der påvirker flere borgere i voldsom grad. I sådanne situationer vil der være behov for strategisk ledelse eller økonomiske beslutninger. På driftsniveau 3 iværksættes Indsatsplan for Kriseledelsen. FIGUR 2: Skanderborg Kommunes beredskab opererer med tre driftsniveauer Driftsniveau 1 Mindre Driftsniveau 2 Større Driftsniveau 3 Alvorlige Driftsniveauer 10

Aktivering af beredskabet Erfaringer fra større hændelser både nationalt og internationalt viser, at erkendelsen af en krises omfang og behovet for at opgradere beredskabet ofte sker for sent, fordi beslutninger skal træffes på et tidspunkt, hvor mængden af viden ofte er begrænset. For at sikre, at Skanderborg Kommunes beredskab bliver aktiveret i rette tid og på rette niveau, er det væsentligt, at Plan for Beredskab og Fortsat Drift er kendt af alle ledere i kommunens organisation, samt at der altid underrettes til nærmeste leder i tilfælde af væsentlige eller unormale. FIGUR 3: Aktivering af beredskabet i Skanderborg Kommune Daglig drift Driftsforstyrrelse Ansvarlig chef foretager i samspil med relevant fag-/ stabschef vurdering af driftsniveauet i egen afdeling Driftsniveau 1 Mindre Driftsniveau 2 Større Underretning af relevant direktør i Skanderborg Kommune og direktøren for Østjyllands Brandvæsen Fastholdelse af driftsniveau 2 Større Aktivering af driftsniveau 3 Alvorlige Aktivering af beredskabet 11

Figur 3 viser, at den ansvarlige chef for det berørte område i samspil med den relevante fag- eller stabschef skal foretage en vurdering af, om der er tale om en mindre driftsforstyrrelse, som uproblematisk kan håndteres lokalt eller i egen afdeling. Eller om der er tale om en hændelse, der kræver tværgående beslutninger og koordinering eller hændelser i en sektor af ekstraordinært omfang, og hvor der eventuelt iværksættes en indsatsplan for området. I sådanne tilfælde arbejdes der på driftsniveau 2, og den ansvarlige chef underretter den for området relevante direktør samt Direktør for Østjyllands Brandvæsen. Den for området relevante direktør vurderer i samråd med Direktør for Østjyllands Brandvæsen om hændelsen skal fastholdes på driftsniveau 2, eller om der er behov for at nedsætte Kriseledelsen på driftsniveau 3. Drift af beredskabet Samspillet mellem det strategiske og det operationelle niveau i Skanderborg Kommune er afgørende for, at der sker en koordineret og effektiv håndtering af en hændelse. Figur 4 illustrerer, hvordan der arbejdes sammen på de tre driftsniveauer. FIGUR 4: Drift af beredskabet på de tre driftsniveauer Driftsniveau 1 Mindre Driftsforstyrrelser Driftsniveau 2 Større Driftsniveau 3 Alvorlige Strategisk niveau Strategi og ledelse Relevant direktør i Skanderborg Kommune samt Østjyllands Brandvæsen orienteres løbende om situationen Kriseledelsen aktiveret Operationelt niveau Iværksættelse af beslutninger Der arbejdes i baglandet/ egen afdeling Krisestab aktiveret Der arbejdes i baglandet/ egen afdeling Krisestab aktiveret Der arbejdes i baglandet/ egen afdeling Drift af beredskabet 12

På driftsniveau 1 håndteres i egen afdeling, og der er ikke behov for strategiske beslutninger. På driftsniveau 2, hvor der kræves tværgående beslutninger og koordinering, vil en krisestab blive aktiveret. Afhængigt af situationens karakter kan det være på informationsniveau, hvor medlemmerne af staben telefonisk aftaler, hvilke tiltag der iværksættes eller ved et fysisk møde, hvor medlemmerne samles for at håndtere hændelsen. I begge tilfælde orienteres relevant direktør i Skanderborg Kommune samt Østjyllands Brandvæsen løbende, således at der sikres en sammenhæng mellem de strategiske overvejelser og den operationelle indsats. Situationsafhængigt kan orienteringen variere fra en mail næst kommende hverdag til en akut opringning uden for normal arbejdstid. Driftsniveau 3 omfatter alvorlige, hvor der skal træffes strategiske beslutninger. Aktiveringen af Kriseledelsen kan ligesom krisestabene ske på informationsniveau, eller ved at medlemmerne samles fysisk. Krisekommunikation Ansvaret for Skanderborg Kommunes krisekommunikation følger ligeledes tre driftsniveauer. Kommunikationsansvaret på de tre driftsniveauer er illustreret i figur 5. Opgaver og procedurer for krisekommunikation fremgår af en særskilt Indsatsplan for Krisekommunikation. FIGUR 5: Ansvar for krisekommunikation i Skanderborg Kommune Driftsniveau 1 Mindre Driftsniveau 2 Større Driftsniveau 3 Alvorlige Ansvarlig chef afgør, om der skal igangsættes kommunikationsindsats i egen afdeling Ansvarlig chef afgør i samspil med relevant direktør og leder af kommunikationsafdelingen, hvor kommunikationsansvaret skal placeres Kriseledelsen har kommunikationsansvaret Krisekommunikation 13

Forbindelse til det nationale beredskab og politiet Ved større ulykker eller katastrofer i Danmark kan den nationale beredskabsplan aktiveres. Typisk foretages en sådan aktivering af Rigspolitiet. Det er vigtigt, at der altid sikres en forbindelse til kommunens krisestyringssystem. Direktør for Østjyllands Brandvæsen fungerer som forbindelsesled mellem det nationale beredskab og Skanderborg Kommunes Kriseledelse. Hvis der i tilfælde af en hændelse i Sydøstjylland politikreds er behov for at koordinere på tværs af de lokale myndigheder, kan Den Lokale Beredskabsstab i Sydøstjylland (LBS) blive nedsat til at varetage enten det operative niveau eller det strategiske niveau i politikredsen alt efter hændelsens karakter eller omfang. Den Lokale Beredskabsstab ledes altid af politiet. Indkaldes Skanderborg Kommune til LBS på strategisk niveau, vil Skanderborg Kommune lade sig repræsentere af direktionen og direktøren for Østjyllands Brandvæsen. Indkaldes Skanderborg Kommune til LBS på operationelt niveau, vil Skanderborg Kommune som udgangspunkt lade sig repræsentere af sekretariatschefen og en chef fra Østjyllands Brandvæsen. Forbindelse til det nationale beredskab og politiet 14