Vurdering af kviers vækst resultater fra projekt Styring af kvieproduktionen Tekst Redaktion Irene Fisker, Dansk Kvæg Flemming Skjøth, Dansk Kvæg Kristen Sejrsen, Danmarks Jordbrugsforskning Troels Kristensen, Danmarks Jordbrugsforskning Flemming Skjøth
Forord Kvierne er fremtidens malkekøer, og dermed en vigtig ressource på den enkelte bedrift. Den omhu, man investerer i pasningen af kvierne, er med til at sikre et godt fundament for bedriftens produktion fremover. Gode kælvekvier har potentialet til at klare overgangen til laktation uden problemer, og bliver til sunde og holdbare køer med et stort ydelsespotentiale. Det kræver blandt andet, at kvierne har en passende vækst gennem opdrætsperioden. Denne rapport er en afrapportering af projekt Styring af kvieproduktion. Projektets formål har været at skaffe datagrundlag for udarbejdelsen af et værktøj til vurdering af kviers vækst. Projektet er gennemført af Dansk Kvæg i samarbejde med Danmarks Jordbrugsforskning, 10 lokale kvægbrugsrådgivere og 15 besætningsejere. 12 af bedrifterne var studielandbrug. Kvierne blev fulgt gennem et år, og der blev blandt andet registreret vægt, huld og en række kropsmål tre gange i hver besætning. Der indgik 2053 kvier i projektet. Dansk Kvæg takker de deltagende landmænd og kvægbrugsrådgivere for den arbejdsindsats, de har ydet i forbindelse med de praktiske registreringer. Værktøjet til vurdering af kviernes vækst er indarbejdet i EDB-programmerne Dyreregistrering og BEDRIFTLØSNING i 2002. Det centrale i værktøjet er vægt- og højdekurver, som bruges til sammenligning med målinger af egne kvier. De konkrete tal bliver dermed et godt udgangspunkt for vurdering af eventuelle forbedringsmuligheder. Værktøjet kan bruges af både landmænd og rådgivere. Denne rapport er som nævnt en afrapportering af projekt Styring af kvieproduktionen, og tjener samtidig som dokumentation for de beregninger, der ligger i det udviklede EDBværktøj. Der rettes en tak til Dyrlæge Erik Træholt Thrane og Konsulent Kirstin Bjørnbak Kjær, begge Dansk Kvæg, for kommentarer og diskussion i forbindelse med rapportens tilblivelse. En stor tak skal rettes til Konsulent Marie Louise Ancher, nu ved LRØ, for hendes eksemplariske forberedelse og opstart af projektet. Henrik Nygaard Rådgivningschef, Dansk Kvæg Juni 2003 3
Indhold Forord... 3 Sammendrag... 6 Summary... 7 1. Indledning og baggrund... 8 2. Materialer og metoder... 10 2.1. Beskrivelse af besætninger... 10 2.2. Beskrivelse af registreringer........................................................ 11 2.3. Statistiske analyser... 14 3. Resultater af analyser vedrørende vægt... 17 3.1. Kviernes vægt i forhold til alder... 17 3.2. Variation i kviernes vægt... 19 3.3. Vurdering af tilvækst... 21 4. Resultater af analyser vedrørende brystomfang... 25 4.1. Kviernes brystomfang i forhold til alder... 25 4.2. Variation i kviernes brystomfang... 26 4.3. Sammenhæng mellem vægt og brystomfang... 27 4.4. Sammenligning med målebånd... 31 5. Resultater af analyser vedrørende højde... 32 5.1. Sammenhæng mellem skulder- og krydshøjde... 32 5.2. Kviernes højde i forhold til alder... 32 5.3. Variation i kviernes højde... 32 5.4. Vurdering af højdetilvækst... 32 5.5. Sammenhæng mellem højde og vægt... 36 6. Resultater af analyser vedrørende huld... 41 6.1. Kviernes huld i forhold til alder... 41 6.2. Huld i relation til vægt-/størrelsesforholdet... 41 6.3. Huldvurdering forskellige steder på kvien... 41 7. Samlet diskussion... 43 Vægten hos RDM-kvier mindre end planlagt... 43 Amerikanske kvier vokser lidt hurtigere... 43 Stor variation i vægt og tilvækst... 43 Stort set uændret forhold mellem brystomfang og vægt... 44 Målebåndene skal korrigeres for de største kvier........................................ 44 4
Højden er med til at beskrive kviens rammer... 44 Begrænset virkning af protein påhøjdevæksten... 45 Huldet stiger jævnt med alderen... 45 Huldvurdering kræver øvelse... 45 8. Redskab til styring og rådgivning... 46 8.1. Sæt mål for kviernes vækst... 46 8.2. Registrér vægt/brystomfang og krydshøjde... 46 8.3. Analyse i fire trin... 47 8.4. Årsager til afvigelser... 49 Referencer... 52 A. Anvendte foderemner på de 15 bedrifter... 54 B. Besætningskurver til vurdering af kviernes vækst... 57 Tidligere udgivelser i rapportserien........................................................... 81 5
Sammendrag Formålet med projekt Styring af kvieproduktionen har været at udvikle en metode til vurdering af kviers vækst ud fra målinger af vægt og udvalgte kropsmål. Der indgik 5 RDM-, 5 SDM- og 5 Jerseybesætninger i projektet. Der blev registreret vægt, brystomfang, skulderhøjde, krydshøjde og huld for alle kvier i hver besætning tre gange i perioden april 2000 - juni 2001. Middelkurver for kviernes udvikling i vægt, brystomfang og højde er vist for racer og besætninger. Variationen mellem dyr indenfor besætning er illustreret med 80 og 95 % konfidensintervaller. Desuden er den gennemsnitlige tilvækst i vægt og højde for henholdsvis sommer- og vinterperioden beregnet for de enkelte besætninger. Generelt opnåede SDM- og Jerseykvierne den planlagte vægt ved en given alder, mens de ældste RDM-kvier var lettere end planlagt. Der var en betydelig variation mellem dyr i opnået vægt og i tilvækst. F.eks. var 80 % konfidensintervallet for Jerseykvier ved 20 mdr. på ± 50 Kg. Overordnet set var der tæt sammenhæng mellem vægt og højde. For SDM og Jersey var der kun op til 2 cm s forskel på besætningernes middelkurver for højde som funktion af vægt. For RDM var forskellen op til 5 cm. Den fundne sammenhæng mellem vægt og brystomfang stemmer stort set overens med tidligere opgørelser, der inkluderede kvier født for 30 år siden. WEBO- og Daltonmålebåndene, hvorpå man kan aflæse vægten ud fra det målte brystomfang, overvurderer ifølge vores resultater vægten for kvier med et brystomfang over ca. 170 cm. Variationen i vægt aflæst på målebåndet ud fra brystomfanget var ikke større end variationen i vægt målt ved vejning. Kviernes huld steg fra ca. 2 point ved 3 måneders alderen til 3-3,5 point ved 30 måneder. Sammenhængen mellem huldbedømmelsen og forholdet mellem vægt og højde afhang af bedømmer og besætning. Den udviklede metode til vurdering af kviers vækst er indarbejdet i Dyreregistrering og BEDRIFTLØSNING i 2002. Det centrale i metoden går på at sammenligne målinger af de enkelte kvier med kurver for den planlagte vægt og højde. Desuden vurderes variationen mellem dyr indenfor besætning. 6
Summary The purpose of the project Controlling the heifer production was to develop a method to evaluate the growth of heifers from measurements of weight and selected body measures. A number of 5 Red Danish, 5 Danish Holstein, and 5 Danish Jersey herds participated in the project. The measurements included were weight, hearth girth, height at shoulders and withers, and body condition score, collected from all heifers in each herd at three occasions in the period between April 2000 to June 2001. Curves for the development in weight, hearth girth length, and height are shown for each breed and herd. The variability between heifers within herd is illustrated by 80 and 95% confidence intervals. Furthermore is the average increase in weight and height reported on herd level for winter and summer period respectively. In general the herds with Danish Holstein and Danish Jersey achieved the planned weight at a given age and as well as the planned weight increase, whereas the Red Danish heifers were lighter than planned. A considerable variation were observed between animals in achieved weight and weight increase. For instance, the 80% confidence interval for Danish Jersey heifers at the age of 20 months was ± 50 Kg. Generally there was a close correspondence between weight and height. Regarding Danish Holstein and Danish Jersey the difference of between the age-curves of height for any two herds newer exceeded 2 cm. Regarding Red Danish this difference where up to 5 cm. The realized relation between weight and hearth girth length corresponds with previous investigations, which included heifers born 30 years ago. Using the WEBO and Dalton tape measures, on which one may read off the weight from the measures hearth girth length over-estimates according to our results the weight of heifers if their hearth girth length is more than approx. 170 cm. The variation in weight read from tape measures using the hearth girth length was comparable with the variation in weight measured by using a scale. The body condition score of the heifers were found to increase from approx. two points at the age of 3 months to 3-3.5 points at the age of 30 months. The correspondence between the evaluated body condition score and the relation between weight and height was found to depend much on the person performing the evaluation as well as the herd in question. The established method to evaluate the growth of heifers is included in the software packages Dyreregistrering and BE- DRIFTSLØSNINGEN in 2002. The key point of the method is to compare measurements of heifers with curves of planned weight and height. Furthermore is the variation between heifers within the herd evaluated. 7