Kommunernes klimatilpasning - Erfaringer fra møder med rejseholdet v/ rejsehold for klimatilpasning SIDE 1
Baggrund Rejsehold for klimatilpasning blev etableret i foråret 2012, som en del af regeringsgrundlaget Landsdækkende team der har til formål at vejlede kommuner og forsyningsselskaber i arbejdet med klimatilpasning Et tilbud fra staten til kommunerne, om sparring til udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne Dynamisk størrelse afhængigt af hvilke kompetencer der efterspørges Fast del: Marie Nejrup, Gyrite Brandt, Birgit Paludan og Louise Grøndahl SIDE 2
Rejseholdets ydelser omfatter At levere information, herunder hjælpe med at samle og formidle information. Samtidig kan rejseholdet tilbyde viden og erfaringer inden for det givne område, samt formidling af dette. At deltage i møder, herunder deltage i oplæg for politikere/udvalg om generelle forhold. Dertil medvirke ved oplæg til relevante forvaltninger og borgermøder At give generel rådgivning til kommunens embedsmænd om klimatilpasning, stille paradigmer og eksempler til rådighed At hjælpe med at etablere netværk på tværs af kommuner, vandløbsoplande, forvaltninger, myndigheder og eksterne samarbejdspartnere inden for forsyning, beredskab, erhvervsliv, borgergrupper mv. Rejseholdet udfører ikke myndighedsarbejde SIDE 3
Indhold i et typisk rejseholdsmøde Status for klimatilpasning i Xkøbing kommune Indhold i statslige klimatilpasningsaktiviteter overordnede krav og rammer Gennemgang af planhierakiet Udarbejdelse af klimatilpasningsplanen og den politiske beslutningsproces, organisering og finansiering Kortlægning hvad stiller staten til rådighed for kommunernes klimatilpasningsarbejde Tværgående samarbejde, lovgivning og statens vejledningsmateriale SIDE 4
Deltagere på møderne Projektgruppen der skal udarbejde klimatilpasningsplanen oftest planlæggere og teknikere Oftest kommune og forsyning Ind i mellem beredskabet i kommunerne Chefer Vi anbefaler:.. SIDE 5
Hvad stiller staten til rådighed Fakta ex. Informationer om det fremtidige klima Screeningsværktøjer til brug for kortlægningen SIDE 6
Hvad efterspørger kommunerne hos rejseholdet? Stort fokus på statens krav og hvad der stilles til rådighed fra staten: hvad skal klimatilpasningsplanerne omfatte kort og data fra staten Viden om værdisætningen Landbrug og bygninger Værdisætning på tværs af landet Finansieringsmuligheder Aftalen mellem staten og KL Ekstra runde til M&Smål Politiske beslutningsprocesser stat/kommune lokalt/nationalt SIDE 7
En køreplan for klimatilpasning Klimatilpasset afstrømningssystem Kommunikation borgerinddragelse Tværfagligt arbejde Koordinering med øvrige planer Organisation Kommune og Forsyning Vandoplande Statslige myndigheder Finansiering Skattefinansiering Spildevandstakst Små og store penge Klimatilpasningsstrategiens indhold Eksisterende materiale - baggrundsviden Tekniske værktøjer (modeller, måleprogrammer, risikokort mv.) Politiske beslutninger Konkret klimatilpasning Beredskab Hurtige tiltag SIDE 8
Klimatilpasning i besøgte kommuner Store forskelle på hvor langt kommunerne er Hovedparten af de besøgte kommuner er i opstartsfasen organiseringen er de fleste steder på plads mellem kommune og forsyning Nogle kommuner har foretaget kortlægning og analyser for oversvømmelser mens andre mangler store dele af ledningsregisteringen Stort set ingen har gennemført den lokalpolitiske beslutningsproces vedr. klimatilpasning: om der skal gennemføres klimatilpasning og til hvilket niveau. Fokus på effekterne af ændret nedbør, grundvandsstand og havniveau og de kombinerede effekter Mange er i gang med gode synergiprojekter, men har ikke et samlet overblik eller plan for klimatilpasningen SIDE 9
SIDE 10