Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Transkript

1 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014

2 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau, hvorfor der er enighed om at der løbende skal følges op og videreudvikles på de nye elementer i skoledagen. Skoleafdelingen har derfor udvalgt nogle temaer som der løbende hen over efteråret 2014 og foråret 2015 skal arbejdes med på skoleområdet. Der vil blive afholdt 7-8 temamøder med skolens ledere samt relevante samarbejdsparter afhængigt af tema og indhold på temamødet. Formålet med arbejdet er, at skoleafdelingen i samarbejde med skolerne udformer en drejebog og dermed fælles køreplan for folkeskolereformens år 2. Således at skolerne får de bedste mulige forudsætninger for det videre arbejde med folkeskolereformen. Skoleafdelingen vil forud for alle møderne på skoleområdet udarbejde et mødedesign, oplæg til inspiration samt af facilitering af møderne med et konkret tema. Temaer Skoleområdets snitflader er mange og der er mange elementer i folkeskolereformen som skal realiserer og understøtte folkeskolereformens ambition om, at skolen skal skabe de rette muligheder og forudsætninger for at styrke elevernes faglige progression. Det er således målsætningen, at alle elever skal blive så dygtige som de har evnerne til det uanset social baggrund, samt have øje for børnenes trivsel som forudsætning for det gode læringsmiljø. Temaerne for det videre arbejde med folkeskolereformen er således udarbejdet dels på baggrunden af de nationale målsætninger om folkeskolereformen og dels i forhold til de lokalt besluttede indsatsområder i Dragør kommune. 1. Skoledagens organisering En god og dynamisk folkeskole fordrer også drøftelser af rammerne, herunder hvordan en skoledag og skolens læringsaktiviteter bør organiseres. Det er væsentligt at drøfte, hvordan det er muligt at skabe en god og progressiv organisering af skolen samt udfolde, hvordan skolen bør ledes på forskellige niveauer og organiseres med henblik på at sikre elevernes Side 1/6

3 faglige progression og trivselsmæssige udvikling. Hvordan organiseres skolens læringsaktiviteter på en måde, der gør det muligt at skabe varierede læringsmiljøer og læringsaktiviteter, der kan motivere eleverne a. Skolens organisering - Team samarbejde I folkeskolereformens første år er lærer og pædagog samarbejdet et af de helt centrale omdrejningspunkter, da dette samarbejde udgør essensen i den understøttende undervisning. Dette samarbejder udspringer også af, hvordan skolerne på forhånd har organiseret dette samarbejde og det er i den forbindelse væsentligt at drøfte, hvordan dette kunne organiseres fremadrettet. Samarbejde på tværs af professioner kan skabe udforinger, men i Dragør kommune er det ambitionen at udvikle og kvalificere det tværfaglige samarbejde således at faggrupperne bliver hinandens ressourcer, hvorfor det er væsentligt kontinuerligt at drøfte og lade sig inspirerer til den fremtidige organisering af dette arbejde. b. skolens organisering Ledelse, faglige vejledere og administration Det er lokalt i Dragør besluttet, at der skal laves et politisk oplæg til hvordan skolernes ledelse skal organiseres fremadrettet, således at folkeskolerne får en stærk pædagogisk ledelse. Derfor er det væsentligt ikke alene at drøfte ledelse, men også alle de øvrige lag i en stærk skoleledelses organisering. Herunder uddannelse af faglige vejledere samt den administrative organisering. c. Skolens organisering- Elevernes skema - en varieret skoledag Elevere er ikke ens, har forskellige muligheder og forudsætninger for at lære. Folkeskolereformens overordnede målsætninger om, at alle elever skal blive så dygtige som det er muligt, fordre en drøftelse af, hvordan skolens læringsmiljøer, læringsaktiviteter organiseres og tilrettelægges, således at disse målsætninger realiseres. I den forbindelse er det særligt relevant at drøfte, hvordan det er muligt at sætte den understøttende undervisning, motion og bevægelse m.m. i spil. Derudover er det væsentligt at drøfte, Side 2/6

4 hvordan skolerne organiserer en skoledag, en skoleuge og et skoleår således at der sikres variation, der kan motivere og skabe de rette rammer og forudsætninger for skolens læringsaktiviteter og eleveres læringsmæssige progression samt trivsel. Dette skal også kunne medføre en beskrivelse af elevernes skema i folkeskolereformens år Understøttende undervisning Den understøttende undervisning er et af de nye centrale elementer i folkeskolereformen. Lokalt i Dragør er det besluttet at den understøttende undervisning skal dækkes af lærer og pædagoger ved en dækningsgrad på 35/65 %. Organiseringen af den understøttende undervisning har i det første år medført en del problemer, dels i selve læringsaktiviteterne og dels i form af praktiske forhold mellem skole og SFO. a. Skolens understøttende undervisning på vej mod trivsel og faglig progression. Spørgsmålet er i den forbindelse, hvordan det kunne være hensigtsmæssigt at organisere den understøttende undervisning fremadrettet. Hvad er formålet med den understøttende undervisning, hvordan skal den realiseres og af hvem under hvilke betingelser? 3. Evaluering og Måling Udvikling af dynamisk Feedback Kultur Folkeskolereformen har bevirket at landets skoler i praksis i endnu højere grad bør ændre sig fra fokus fra undervisning til elevens læring. Evaluering og måder at skabe de rette forudsætninger for at skabe en dynamisk feedback kultur, der kan understøtte og udvikle elevernes faglige og trivselsmæssige rejse. I forbindelse med folkeskolereformens 3 overordnede målsætninger, er det fra lokalpolitisk side i Dragør ambitionen at kunne følge den enkelte elevs faglige progression og trivsel og udvikle en dynamisk feedbackkultur i skolerne. Det er relevant at drøfte, hvordan det er muligt at løfte ambitionen om at kunne følge den enkelte elev i forhold til faglighed progression og trivsel I Dragør kommune. Side 3/6

5 Derudover er der på skoleområdet er der en bunden opgave i forhold til at udarbejde en strategi for, hvad og hvordan der skal evalueres og laves målstyring på skoleområdet generelt. a. Evaluering læringsmål - Rubric I arbejdet med at følge den enkelte elevs faglige progression bliver det vigtigt at finde metoder til at kunne følge og måle dette. En af måderne er at finde systematikker til at arbejde med læringsmål. En sådan metode kunne være Rubric. Der skal i den forbindelse være en drøftelse af, hvordan læringsmål og faglig progression kan følges i skolen fremadrettet således det giver meningen for lærerne, den enkelte elev samtidig med at det kan formidle en faglig progression til de der udenfor skolen gerne vil følge og måle dette fremskidt. 4. Bevægelse i læringsaktiviteterne Med henblik på at løfte målsætningen om 45 minutters motion og bevægelse i gennemsnit hver dag har skolerne i Dragør kommune valgt at lægge bevægelsesbånd i løbet af skoledagen. I den forbindelse drøftes det også, hvordan skolerne har udmøntet denne fysiske bevægelsestid. Kunne det gøres anderledes. Dette tema fordrer således en drøftelse af, hvilke muligheder der er for at inddrage det lokale idræt og foreningsliv i disse aktiviteter fremadrettet, samt hvilke naturmæssige ressourcer der kunne være tilgængelige. Derudover er det også behov for at se hvilke typer aktiviteter, der planlægges i løbet af skoledagen. 5. Trivsel a. I forbindelse med folkeskolereformen er der kommet et større fokus på vigtigheden af at alle børn trives i deres skolegang. Børn der trives lærer bedre, derfor er der brug for en drøftelse af, hvordan skolerne i bedst mulig grad kan sikre at børnene i skolen trives. Side 4/6

6 b. Et andet væsentligt element i forbindelse med trivsel er børnenes sundhed, da dette ofte kan være med til at fordre trivsel. Fra div. Undersøgelser viser det at elevernes sundhed er en faktor som har positive indvirkninger på elevernes læringsudbytte, hvorfor også sundhed er et oplagt indsatsområde i forhold til at sikre elevernes trivsel i skolen. Det bør drøftes, hvorledes det er muligt at forbedre elevernes trivsel i skolen og under hvilke forudsætninger. Side 5/6