Udstedelsesdato: 15. juli 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronik og svagstrøm Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 372 af 15. april 2013 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Strøm, styring og it. Ændring: Uddannelsesordningen er udgivet grundet ny bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Strøm, styring og it. Der er ændret i fordelingen af ne, idet der er indsat 2 til valgfag. Der reduceres i antallet af til valgfri specialefag og grundfaget læring, kommunikation og samarbejde udgår. Det følgende relaterer sig til ovennævnte uddannelsesbekendtgørelses bilag 4. Bemærk: Hvis der er uoverensstemmelse mellem uddannelsesordningen og uddannelsesbekendtgørelsen/bilaget er det bekendtgørelsen, som gælder! Afsnit 1 Kommentarer til uddannelsens formål og opdeling Ingen supplerende bemærkninger Afsnit 2 Uddannelsens varighed og struktur m.v. Vejledende struktur for Elektronikfagtekniker og Radio-tv-fagtekniker, 4 år Grundforløb 20 Hovedforløb Den obligatoriske skoleundervisning i hovedforløbet indeholder 3,8 s valgfri specialefag. De valgfri specialefag kan placeres i tilknytning til en skoleperiode eller som særlige skoleperioder. Vejledende struktur for trin Medicotekniker, 1 år i forlængelse af Elektronikfagtekniker Grundforløb 20 Hovedforløb 5 5 Den obligatoriske skoleundervisning i hovedforløbet indeholder 3,8 s valgfri specialefag. De valgfri specialefag kan placeres i tilknytning til en skoleperiode eller som særlige skoleperioder. 1
Vejledende struktur for trin Elektronik udviklingstekniker, 1 år i forlængelse af Elektronikfagtekniker Grundforløb 20 Hovedforløb Den obligatoriske skoleundervisning i hovedforløbet indeholder 3,8 s valgfri specialefag. De valgfri specialefag kan placeres i tilknytning til en skoleperiode eller som særlige skoleperioder. Afsnit 3 Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet Uddybning heraf er ikke mulig i uddannelsesordningen. Afsnit 4 Kompetencemål for hovedforløbet Den anbefalede model for uddannelsens struktur bygger på, at kompetencemålene for hovedforløbet opnås ved at uddannelsens grundfag, områdefag, specialefag og valgfag samt mål ud fra pædagogiske overvejelser fordeles og gennemføres i en helhedsorienteret tilrettelæggelse, der kombinerer teori og praktiske øvelser under hovedforløbets skoleundervisning og uddannelse. Det fremgår af de følgende oversigtsskemaer, hvilke skolefag og mål, der indgår i uddannelsen, herunder hvilket eller hvilke kompetencemål, det pågældende fag/mål understøtter. Bemærk: n bestemmer delmål for undervisningen i de enkelte skoleophold og uddannelsesordningen kan kun indeholde regler om delmål, hvor det konkret i hvert enkelt tilfælde er begrundet i nødvendige hensyn til systematisk skoleskift eller sammenhæng med mål for uddannelsen. Nærmere beskrivelse af indholdet af de enkelte skolefag og mål findes sidst i denne uddannelsesordning. For så vidt angår de grundfag, der indgår i uddannelsen, kan der ses en supplerende beskrivelse af mål og øvrige rammer i den gældende bekendtgørelse om grundfag, som kan findes i Retsinformation. Tabel 1: I tabel 1 er beskrevet de fag, der gennemføres på hovedforløbet, herunder de valgfri specialefag som vælges i løbet af hovedløbet. 2
Tabel 1 - Fagenes bidrag til kompetencemålene - skoledelen af hovedforløbet Faget bidrager til følgende kompetencemål Fagnavn Nummereringen af kompetencemål henviser til numrene i uddannelsesbekendtgørelsen. Præstationsstandard for faget Vejledende tid Elektronikfagtekniker Medicotekniker Elektronik udviklingstekniker Radio-tv-fagtekniker Grundfag 2 6,, 15, 19, 30 mål nr. 23013 8, 38 mål nr. 8112 Iværksætteri og Innovation Miljø Modul 1 Områdefag F 1 uge X X X X 1 uge X X X X 16 1, 2, 3, 4, 5, 9, 17 mål nr. 9901 1, 2, 3, 4, 5, 9, 17 mål nr. 9902 1, 2, 3, 4, 5, 9, 17 mål nr. 9903 1, 2, 3, 4, 5, 9, 17 mål nr. 9904 1, 2, 3, 4, 5, 9, 17 mål nr. 9905 16, 19, 20 mål nr. 9906 7, 8 mål nr. 9907 Forstærkerteknik og Rutineret 2,5 uge X X X X transducere Power Supply Rutineret 2,5 uge X X X X Måleteknik, fejlfinding og reparation Digital- og mikroprocessorteknik HF-kommunikationsteknik I Salg og teknisk service Miljøteknologi, elektronik Specialefag Rutineret 2 X X X X Rutineret 4 X X X X Rutineret 3 X X X X Rutineret 1 uge X X X X Rutineret 1 uge X X X X, 11, 13, 14, 15, 17, 17, 18 mål nr. 9908 9, 12, 13, 14, 17, 18 mål nr. 9909 Bundne specialefag Specialet Elektronikfagtekniker, Medicotekniker, Elektronik udviklingstekniker og Radio-tv-fagtekniker Måleinstrumenter og testsystemer EMC-teknik og elektrisk støjbekæmpelse 7 Rutineret 2 X X X X Rutineret 1 uge X X X X 9, 12, 14, 17, 18 Reparation af switch- Rutineret 1 uge X X X X 3
mål nr. 99 7, 9, 12, 14, 17 mål nr. 9911 9, 12, 14, 17, 18 mål nr. 9912 9, 12, 13, 14 mål nr. 9913 9, 12, 13, 15 mål nr. 9914, 11, 12, 14, 15, 16 mål nr. 9915 13, 14, 15, 16 Mål nr. 2732 13, 14, 15 mål nr. 9916 9,, 11, 12, 13, 14, 15, 16 mål nr. 9917 21, 22, 23, mål nr. 6944 21, 22, 23, 24, mål nr. 6945 mode power supply Effektelektronik Rutineret 2 X X X X Digital signalbehandling Rutineret 1 uge X X X X Specialet Elektronikfagtekniker, Medicotekniker og Elektronik udviklingstekniker HF- kommunikationsteknik Rutineret 2 X X X II Diagramtegning og Rutineret 1 uge X X X printlayout Projekt dataopsamling Rutineret 2,5 X X X Netværk I Rutineret 1,5 X X X Programmering i Rutineret 1 uge X X X C/C++/C# Projekt elektronik Rutineret 2 X X X Specialet Medicotekniker Fysiologisk viden til medicotekniske opgaver Medicoteknik til diagnostik og behandling 25, 27, mål nr. 6946 Medicoteknisk kommunikation 21, 24, 26, 27, mål nr. 6947 23, 24, 26, 28, 29, mål nr. 6948 Medicoteknisk udviklingsarbejde Apparaturtekniske opgaver 25, 28 mål nr. 6949 Sygehusvæsenets opgaver, drift og funktioner 21, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, mål nr. 6950 30, 31, 32, 33, 34, 35, 36, 37, 38 Medicoteknisk projekt Specialet Elektronik udviklingstekniker Projekt konstruktion og udvikling Rutineret 1 X Rutineret 2 X Rutineret 1 X Rutineret 1 X Rutineret 2 X Rutineret 1 X Avanceret 2 Avanceret 6,5 X X 4
mål nr. 9918 32, 36, 37, 38 mål nr. 9919 30, 31, 32, 33, 34, 35, 36, 37, 38 mål nr. 9920 17, 18, 19, 20 mål nr. 9921 17, 18, 19, 20 mål nr. 9922 17, 18, 19, 20 mål nr. 9923 Projekt elektronikproduktion Avanceret 2,5 X Projekt elektronik Avanceret 1 uge X udvikling og produktion Specialet Radio-tvfagtekniker Radio, analog-tv og Rutineret 4 X fastmedieafspillere Fladskærmsprodukter Rutineret 4 X Projekt radio-tv Rutineret 2 X Valgfri specialefag Speciale: 3 Tid på mål i Elektronikfagtekniker Medicotekniker Elektronik udviklingstekniker Radio-tvfagtekniker mål nr. 32525 Teknologisk ajourføring rutineret 0,5 X X X X audio/video mål nr. 32526 Trådløs kommunikation rutineret 0,5 X X X X i konsumerud- styr (audio/video) mål nr. 32530 HF system-apparatog rutineret 1 X X X X måleteknik mål nr. 32531 HF konstruktion og rutineret 1 X X X X måleteknik mål nr. 32533 Digital radiokommunikation rutineret 1 X X X X mål nr. 6252 Medicoteknisk it Rutineret 1 X X X mål nr. 6953 Sikkerhed ved anvendelse Rutineret 1 X X X af medico- teknisk udstyr mål nr. 3000 Kontrol af elsikkerhed Rutineret 1 X X X på medicoteknisk udstyr mål nr. 3002 Medicoteknisk apparaturkendskab Begynder 1 X X X og fysiologi mål nr. 2732 Netværk I Rutineret 1,5 X mål nr. 2733 Netværk II Rutineret 1,5 X X X X mål nr. 2734 Netværk III Rutineret 1,5 X X X X mål nr. 1606 Embedded Control- 5
ler, fejlfinding I mål nr. 1607 Embedded Controller, fejlfinding II mål nr. 1609 Embedded Controller, projekt mål nr. 1613 Embedded Controller, kommunikation - I 2 C mål nr. 1620 Embedded Controller, styrings- og regu- leringsteknik I mål nr. 1621 Embedded Controller, Avanceret 1 X X X X styrings- og regu- leringsteknik II Mål nr. 9592 Teknisk innovation Avanceret 1 X X X Mål nr. 9758 Design og programmering af FPGA- kredse mål nr. 9924 Programmerbare kredse mål nr. 9925 Produktivitet og miljø Rutineret 2 X X X X i elektronikpro- duktion Mål nr. 227 Digitalmodulation Rutineret 1 X Mål nr. 228 Netværk og integration Rutineret 1 X af radiobran- chens produkter Mål nr. 191 Antenneteknik I Begynder 1 X Mål nr. 192 mål nr. 181 mål nr. 182 Antenneteknik II anlæg til digitale signaler Produktionsfilosofier, definition og anvendelse Styring og planlægning af vedligeholdelsesarbejde Rutineret 1 X mål nr. 183 Ledelse ved produktionsomlægning Valgfag 2 6
Tabel 2 - Fag beskrevet med valgfrit højere præstationsniveau end det obligatoriske i medfør af hovedbekendtgørelsen 29, stk. 2 og 3. Fag på højere niveau udarbejdes følgende år. Hovedforløbets områdefag og bundne specialefag i uddannelsen er nyudviklet hvilket har givet nyt indhold og fagligt niveau i uddannelsen. Uddannelsen er derfor endnu ikke gennemført på skolerne. Det er på den baggrund vanskeligt på nuværende tidspunkt at fastsætte hvilke fag, der er behov for at beskrive på højere niveau. Tabel 3 Praktikuddannelsens bidrag til kompetencemålene Praktikmål Aktiviteten bidrager til følgende kompetencemål [Nummereringen henviser til nummereringen af kompetencemål i uddannelsesbekendtgørelsen.] 1, 2, 3, 4, 5, 7, 8 mål nr. 3128 9,, 11, 12, 13, 14 15, 16, mål nr. 3130 21, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, mål nr. 6951 17, 18, 19, 20, mål nr. 3131 Elektronikfagtekniker Medicotekniker Elektronik udviklingstekniker Service og fejlfinding X X X X Test og fejlfinding på apparater og systemer Apparatur tekniske opgaver på medicoteknisk udstyr Service og fejlfinding på underholdningselektronik X X X X Radio-tv-fagtekniker X Afsnit 5 Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og uddannelsen Ingen supplerende bemærkninger Afsnit 6 Bedømmelse og beviser mv. Grundlaget for Elektronik og svagstrømsuddannelsen er mål- og fagbeskrivelserne for uddannelsen. Beskrivelserne er dermed det fælles grundlag for undervisning og igennem hele uddannelsesforløbet og er derfor også grundlaget for bedømmelse af den enkelte elev ved den afsluttende eksamen. Efterfølgende retningslinier er således bindeleddet mellem fagbeskrivelserne og den konkrete eksamen/svendeprøve. Tilvejebringelse af opgaver Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Det faglige udvalg kan udarbejde forslag til opgaver for svendeprøven. Rammer for prøveafvikling og -bedømmelse Den faglige prøve gennemføres tidligst 3-6 måneder før aftaleperiodens ophør for alle elever, og gennemføres på skolen i forbindelse med et afsluttende skoleophold. 7
Ved indkaldelsen af elever til den skoleperiode, hvori den afsluttende eksamen for alle trin afholdes, sender skolen en liste over de pågældende elever med angivelse af elevernes virksomheder til det faglige udvalg. Det faglige udvalg udpeger herefter de skuemestre (censorer), der er nævnt i iværksættelse af prøven, og giver skolen meddelelse om, hvem der er udpeget. Elevernes løsning af opgaverne bedømmes efter reglerne i eksamensbekendtgørelsen af en lærer (eksaminator), udpeget af skolen, og 2 skuemestre (censorer). Skuemestrene (censorerne) skal have den fornødne fagkundskab og repræsentere henholdsvis arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden i det faglige udvalg. Skuemestrene (censorerne) skal opfylde habilitetskravene i henhold eksamensbekendtgørelsen. Skuemestrene (censorerne) skal være til stede under eksamen/prøven, der gennemføres i løbet af den sidste skoleperiode. Iværksættelse af prøven Skuemestrene (censorerne) til prøven efter trin 1, som ikke er uddannelsens sidste trin, (Elektronikfagtekniker, medicotekniker, elektronik udviklingstekniker og radio-tvfagtekniker) indvarsles til bedømmelse ca. 5 før prøven, idet iværksættelses-papirerne tilsendes fra Det faglige udvalg. n modtager ligeledes kopi af iværksættelsespapirerne. Kun prøver, der er iværksat i samarbejde med Det faglige udvalg, kan medtages ved bedømmelsen. Censor til medicotekniker eksamen. n udpeger censor jf. bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Disse kan med fordel udpeges fra det lokale erhvervsliv/sygehus. Censorerne skal have den fornødne fagkundskab og skal opfylde habilitetskravene i henhold til bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Censor til elektronik udviklingstekniker eksamen. n udpeger censor jf. bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Disse kan med fordel udpeges fra det lokale erhvervsliv/sygehus. Censorerne skal have den fornødne fagkundskab og skal opfylde habilitetskravene i henhold til bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Bedømmelse Ved bedømmelsen anvendes 7-skalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Beregningen af eksamenskarakteren (svendeprøvekarakteren) foretages af skolen (læreren (eksaminator) og de to skuemestre (censorerne). Eleven meddeles eksamensresultatet af skolen (læreren (eksaminator) og de to skuemestre (censorerne)) når beregningen er foretaget. n indsender oplysning om de enkelte karakterer, som er givet, til det faglige udvalg seneste 1 uge efter eksamensresultatet er meddelt eleven, hvorefter den beregnede prøvekarakter påføres uddannelsesbeviset. Det faglige udvalg kan udarbejde et skema til dette formål. Sygeeksamen og ny eksamen (eller omprøve) n skal tilbyde elever, der ikke består den afsluttende eksamen, en ny eksamen (omprøve), eventuelt efter supplerende uddannelse eller skoleundervisning. Omprøve aflægges kun i den del af eksamen (svendeprøven) hvor beståkarakteren ikke er opnået. Eleven kan kun aflægge omprøve en gang, idet skolen efter samråd med det faglige udvalg dog kan tillade, at eleven aflægger omprøve på ny, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder. Sygeeksamen og ny eksamen (omprøve) følger bekendtgørelse om eksamen. erklæring 8
Praktikvirksomheden udsteder afsluttende erklæring, når tiden i virksomheden er afsluttet, jf. hovedbekendtgørelsen. Afsluttende eksamen Uddannelsens enkelte trin afsluttes med en prøve i den sidste skoleperiode. Prøven efter trin 1, som ikke er uddannelsens sidste trin, skal aflægges af alle elever. Prøven udgør en svendeprøve. Se tekst i bilag 4 I sidste skoleperiode afholdes en afsluttende eksamen, der samtidig udgør en svendeprøve. Eksamenen består af: 1) en fejlfindingsprøve og 2) en mundtlig prøve. 3) en projektopgave med mundtlig eksamen, kun medicotekniker og elektronik udviklingstekniker Fejlfindingsprøven består i, at eleven foretager systematisk fejlfinding, med hovedvægten på systemforståelse og systematik i fejlfindingsproceduren, herunder brug af analyse- og testudstyr samt testsoftware. Prøven gennemføres som systemfejlfinding og detailfejlfinding ned til modulniveau og komponentniveau. Prøven skal udføres på specialets apparater og udstyr. Eleven har alt trykt dokumentation og materialer fra skoleperioderne til rådighed. Opgaverne fordeles på eleverne ved lodtrækning umiddelbart før den praktiske prøve. Prøvetiden er 20 minutter. Læreren og censorerne skal være til stede under fejlfindingsprøven. Ved bedømmelsen af fejlfindingsprøven giver læreren og de to censorer efter votering samlet en karakter for prøven. Bedømmelsen foregår efter følgende kriterier: 1) Teknisk faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål. 2) Almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne planlægge og varetage almindeligt forekommende arbejdsopgaver. Kredsløbet og emnekategorien må ikke være den samme eller tilsvarende i fejlfindingsprøven og den mundtlige prøve. Den mundtlige prøve omfatter kredsløbsforståelse, diagramanalyse og systemforståelse. Eleven udtrækker et kredsløbsemne og censorerne vælger det diagram, som ønskes analyseret. Eleven får 20 minutters forberedelsestid og eksaminationstiden er 20 minutter. Den mundtlige prøve kan efter aftale mellem skolen og det faglige udvalg afholdes over et emne, gennemarbejdet som projektorienteret undervisning i sidste skoleperiode. n skal orientere censorerne inden eksamenen (svendeprøven), hvis prøven afholdes over et emne. De hjælpemidler, som er anvendt i undervisningen, må benyttes. Ved bedømmelsen af den mundtlige prøve giver læreren og de to censorer efter votering samlet en karakter for prøven. Bedømmelsen foregår efter følgende kriterier: 1) Teknisk faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål. 2) Almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne planlægge og varetage almindeligt forekommende arbejdsopgaver. Eksamenskarakteren (svendeprøvekarakteren) for den afsluttende eksamen fremkommer som 9
et gennemsnit af de karakterer, der er givet for henholdsvis fejlfindingsprøven og den mundtlige prøve. For at bestå eksamen kræves, at der mindst er opnået beståkarakter for både fejlfindingsprøven og den mundtlige prøve. Medicotekniker: Projektopgave med mundtlig eksamen omfatter et projektoplæg, der beskriver en relevant medicoteknisk problemstilling, som eleven skal arbejde med og dokumentere i en projektrapport. Projektoplægget udformes af eleven og skal godkendes af skolen. Projektopgavens varighed er to. Projektopgaven bedømmes ved en mundtlig eksamen med baggrund i projektrapporten. Den mundtlige eksamen varer 30 minutter inklusiv votering. Censor skal være tilstedet under hele den mundtlige eksamen. De hjælpemidler, som er anvendt i undervisningen, må benyttes. Ved bedømmelsen af den mundtlige prøve giver læreren og censor efter votering samlet en karakter for projektrapporten og den mundtlige fremlæggelse. Bedømmelsen foregår efter følgende kriterier: 1) Teknisk faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål. 2) Almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne planlægge og varetage almindeligt forekommende arbejdsopgaver. Eksamenskarakteren (svendeprøvekarakteren) for den afsluttende eksamen fremkommer som et gennemsnit af de karakterer, der er givet for henholdsvis fejlfindingsprøven, den mundtlige prøve og projektopgaven. For at bestå eksamen kræves, at der mindst er opnået beståkarakter for både fejlfindingsprøven, den mundtlige prøve og projektopgaven. Elektronik udviklingstekniker: Projektopgave med mundtlig eksamen omfatter to projektoplæg, der beskriver relevante problemstilling inden for henholdsvis konstruktion og udvikling samt elektronikproduktion, som eleven skal arbejde med i undervisningen og dokumentere i en samlet projektrapport. Projektoplæggene udformes af eleven og skal godkendes af skolen. Projektopgavens varighed er en uge. Projektopgaven bedømmes ved en mundtlig eksamen med baggrund i den samlede projektrapport. Den mundtlige eksamen varer 30 minutter inklusiv votering. Censor skal være tilstedet under hele den mundtlige eksamen. De hjælpemidler, som er anvendt i undervisningen, må benyttes. Ved bedømmelsen af den mundtlige prøve giver læreren og censor efter votering samlet en karakter for projektrapporten og den mundtlige fremlæggelse. Bedømmelsen foregår efter følgende kriterier: 1) Teknisk faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål. 2) Almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne planlægge og varetage almindeligt forekommende arbejdsopgaver. Eksamenskarakteren (svendeprøvekarakteren) for den afsluttende eksamen fremkommer som et gennemsnit af de karakterer, der er givet for henholdsvis fejlfindingsprøven, den mundtlige prøve og projektopgaven. For at bestå eksamen kræves, at der mindst er opnået beståkarakter for både fejlfindingsprøven, den mundtlige prøve og projektopgaven.
Afsnit 7 Fagplan for eux-forløb for uddannelsen Elektronikfagtekniker 7. Eux-forløb 7.1. Et eux-forløb omfatter alle kompetencemål og fag i den i 5, stk. 1, nr. 4, nævnte uddannelse. 7.2. For eux-forløb gælder endvidere følgende: 1. Uddannelsen varer fire år og seks måneder inklusiv grundforløbet, der varer 40. undervisningen i hovedforløbet varer 72,4. 2. Hovedforløbet er opdelt i mindst fire skoleperioder vekslende med mindst fire perioder. 7.3. For at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleverne opfylde målene for følgende grundfag: 1. Dansk C. 2. Fremmedsprog (engelsk) C. 3. Fysik C. 4. Matematik C. 5. Samfundsfag C. 6. Teknologi C. 7.4. I hovedforløbet skal eleverne gennemføre følgende fag: 1. Dansk A, jf. htx-bekendtgørelsen. 2. Engelsk B, jf. htx-bekendtgørelsen. 3. Fysik B, jf. htx-bekendtgørelsen. 4. Industriteknologi B, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser. 5. Kemi C, jf. hf-enkeltfagsbekendtgørelsen. 6. Matematik B, jf. htx-bekendtgørelsen. 7. Teknikfag B Produktion og udvikling, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser. 7.5. Den enkelte elev vælger et af følgende valgfag i hovedforløbet: 1. Matematik A, jf. htx-bekendtgørelsen. 2. Tysk fortsættersprog C, jf. valgfagsbekendtgørelsen. 7.6. Ud over grundforløbsprøven og de i afsnit 6 anførte prøver gælder følgende krav om prøver for elever på eux-forløb: 1. Én prøve i et grundfag i grundforløbet efter udtræk blandt alle elevens grundfag med prøve. 2. Seks prøver i hovedforløbet efter udtræk blandt gymnasiale fag. Hvis en elev har aflagt prøve i samfundsfag C i grundforløbet, jf. nr. 1, reduceres antallet til fem. 3. Én større skriftlig opgave, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser. 4. Én mundtlig prøve med udgangspunkt i et skriftligt eksamensprojekt, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser. 7.6.1. I alle gymnasiale fag gives afsluttende standpunktskarakterer, der udtrykker graden af den enkelte elevs opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i den pågældende læreplan ved afslutningen af faget. Der udarbejdes en undervisningsbeskrivelse for det enkelte fag i overensstemmelse med reglerne herom i htx-bekendtgørelsen. 7.6.2. Opgaven efter afsnit 7.6., nr. 3, og projektet efter afsnit 7.6., nr. 4, udarbejdes i sidste skoleperiode. Prøver efter afsnit 7.6., nr. 2-4, afholdes tidsmæssigt i overensstemmelse med den relevante gymnasiale eksamenstermin. 7.6.3. Projektet efter afsnit 7.6., nr. 4, udarbejdes i teknikfag B Produktion og udvikling og mindst ét fag fra erhvervsuddannelsens område- eller specialefag efter elevens valg. Projektet kan herudover udarbejdes i et yderligere fag efter elevens valg, såfremt eleven ønsker dette. Projektet skal tilrettelægges sammen med erhvervsuddannelsens afsluttende prøve. Tilrettelæggelsen kan medføre, at elevens afsluttende prøve finder sted indtil seks måneder før aftaleperiodens ophør. 7.7. ns samlede tilrettelæggelse af undervisningen skal sikre den synergi mellem erhvervsuddannelsens kompetencemål, herunder fag, og de gymnasiale fag efter afsnit 7.4., og den progressi- 11
on, som er forudsat ved udformningen af kravene til indholdet i grundforløbet og hovedforløbet, jf. afsnit 7.3., 7.4. og afsnit 7.7.5. Fordelingen af uddannelsestiden skal foretages sådan, at fag på A- niveau altid afsluttes til den relevante gymnasiale eksamenstermin ved afslutningen af forløbet. 7.7.1. Uddannelsestiden for gymnasiale fag efter afsnit 7.4. og 7.5., der er fastsat i reglerne for den gymnasiale undervisning, omfatter den samlede lærerstyrede elevaktivitet på skolen, dvs. den tid, eleverne deltager i forskellige former for lærerstyret undervisning og i øvrige aktiviteter, som er organiseret af skolen til realisering af fagets formål, herunder faglig og metodisk vejledning. Begrebet omfatter dog ikke elevernes forberedelse til undervisningen, det skriftlige arbejde og de officielle prøver. n skal ved tilrettelæggelsen af undervisning i gymnasiale fag, hvor der ikke i uddannelsestiden indgår tid til afholdelse af prøver, sørge for at medregne fornøden tid hertil. 7.7.2. Omfanget af det skriftlige arbejde i gymnasiale fag opgøres i elevtid. Elevtiden, der er fastsat i reglerne for den gymnasiale undervisning, er den forventede tid, en gennemsnitlig elev på det pågældende niveau skal bruge for at udfærdige en besvarelse af de skriftlige opgaver i faget. Elevtiden omfatter ikke interne prøver. 7.7.3. Indholdet i de enkelte gymnasiale fag er baseret på en bestemt uddannelsestid, jf. afsnit 7.7.1., der dog ved den konkrete tilrettelæggelse af undervisningen skal afkortes på baggrund af gennemførte grundfag i grundforløbet og kompetencer, som eleverne opnår fra undervisning i erhvervsuddannelsen i øvrigt, til de i afsnit 7.7.5. angivne timer, jf. dog afsnit 7.7.6. Elevtiden, jf. afsnit 7.7.2., afkortes forholdsmæssigt. 7.7.4. Grundfag, der er angivet i afsnit 7.3., indgår beregningsmæssigt med det samme antal timer som det tilsvarende fag efter den gymnasiale læreplan. 7.7.5. Uddannelsestiden angivet i antal timer henholdsvis før og efter afkortning, jf. afsnit 7.7.3., for fag m.v. på gymnasialt niveau er: Dansk A (260/185). Engelsk B (2/135). Fysik B (190/90). Industriteknologi B (2/85). Kemi C (75/75). Matematik B (285/125). Samfundsfag C (75/0) (læses som grundfag, jf. afsnit 7.3.). Teknikfag B Produktion og udvikling (200/0). Større skriftlig opgave (25/25). Eksamensprojekt (25/15). Valgfag: Matematik A (125/125). Tysk fortsættersprog C (75/75). 7.7.6. Elevens valgfri specialefag skal samlet kunne give skolen grundlag for at afkorte undervisningen i gymnasiale fag med yderligere 50 timer, medmindre eleven har valgt tysk fortsættersprog C som valgfag, jf. afsnit 7.7.5. 12