Velfærdsstaten og reformer i den offentlige sektor

Velfærdsstaten og reformer i den offentlige sektor -- Projektbeskrivelse-- Michael Baggesen Klitgaard Dominerende teorier om velfærdsstatsreformer bygger på tesen, at reformer ofte går ud på at gennemføre nedskæringer og derfor er politisk kontroversielle, hvorfor de gennemføres ved hjælp af blame avoidance teknikker. Denne teori er dog mindre anvendelig i analysen af velfærdsservice, hvor reformer blandt andet handler om at skabe øget valgfrihed. Sådanne reformer kan være populære blandt vælgerne og projektets centrale antagelse er, at de derfor gennemføres af strategiske årsager i kampen om vælgerne, magten og indflydelsen. Er markedsorienterede reformer i velfærdsstaten nødvendigvis upopulære blandt vælgerne og politisk farlige at gennemføre for stemmemaksimerende politikere? Udgangspunktet for dette projekt er, at det ikke altid er tilfældet. Nyere analyser af velfærdsstatsreformer er imidlertid ofte influeret af Paul Piersons forestilling om forskellen mellem the old og the new politics of the welfare state. 1 Den centrale antagelse er, at mens den gamle politik, velfærdsstatens ekspansion, var populær og velegnet til politisk credit claimant fordi den handlede om at udvide beskyttelsen mod markedet, er den nye politisk kontroversiel. Under indtryk af en række forskellige udfordringer, handler moderne velfærdsstatspolitik nemlig mere om nedskæringer og reduktion af beskyttelsen mod markedet. Det er Piersons tese, at offentlige beslutningstagere derfor søger at skjule reformerne for vælgerne via diverse blame avoidance teknikker. 2 Dette udgangspunkt har leveret gode forklaringer på, hvordan reformer gennemføres på især transfereringsydelser (welfare in cash), hvor reformer ofte har handlet om nedskæringer. 3 Forklaringen er imidlertid problematisk overfor reformer på serviceydelserne (welfare in kind). Mere eller mindre markedsorienterede reformer i denne del af velfærdsstaten handler eksempelvis om at give borgerne frit valg mellem forskellige ydelser og indfly- 1 Pierson, 1996, 2001 2 Pierson, 1994: p. 19-24 3 Jf. Anderson, 2001; Green-Pedersen, 2001; 2002a. Pierson (2001) problematiserer antagelsen om, at reformer nødvendigvis fører til mindre velfærdsstat, men fastholder, at reformer er politisk hasarderede øvelser. 1

delse på, hvordan velfærdspolitikken udformes i den offentlige sektor. 4 Sådanne reformer kan faktisk tænkes at være populære, hvorfor behovet for blame avoidance ikke nødvendigvis er udtalt. Følgelig er det heller ikke givet, at der er politisk forskel mellem gammel og ny velfærdspolitik. For hovedparten af borgerne i vestlige samfund handler velfærdsstaten faktisk ikke om kontante ydelser, men om den offentlige sektors levering af service- og tjenesteydelser som børnepasning, skoleuddannelse, pleje, omsorg og sundhed. Reformer af offentlig service associeres ofte med bølgen af New Public Management (NPM), hvor markedet introduceres i den offentlige sektor. Hidtil er sådanne reformer blevet analyseret af især forvaltningsforskerne. 5 Reformer i serviceydelserne har primært handlet om at ændre velfærdsstatens institutionelle design f.eks. ved at ændre den offentlige sektor til såkaldte quasi-markeder, hvor velfærdsystemets klienter gøres til kunder eller brugere og ideelt set får udvidet deres exit- og voice optioner. 6 Økonomisk orienterede forvaltningsforskere betragter sådanne reformer som rationelle svar på økonomiske, styrings- og effektivitetsmæssige problemer 7, og har i mindre grad været opmærksomme på, at også denne del af velfærdsstaten er dybt integreret i det demokratiske system, hvormed serviceområderne også bliver centrale arenaer for den politiske kamp om vælgerne. Dette projekt afprøver derimod en grundlæggende hypotese om, at disse reformer faktisk gennemføres for at skabe legitimitet om velfærdspolitikken, med henblik på at udnytte dette strategisk i kampen om vælgerne. Således udvider projektet velfærdslitteraturen ved at inddrage serviceområderne, mens forvaltningslitteraturen udvides med et bredere velfærdsstatsperspektiv, hvor strategiske og intentionelle politiske aktører opfattes som reformpolitikkens kausale agenter. Velfærdsstatsforskernes sensibilitet overfor relationen mellem vælgere, institutioner og politiske aktører adopteres således i analysen af offentlig service. Men at udvikle generelle forklaringer på reformer i velfærdsservice kræver komparation, og jeg har valgt at gennemføre fokuserede komparationer af ét bestemt område; OECD-landenes skolereformer. På dette område er der gode muligheder for komparation, eftersom alle lande har etableret offentlige skolesystemer som universelle rettigheder, hvormed der på 4 Christensen & Pallesen, 2001 5 Premfors, 1998; Pollit & Bouckeart, 1999. Således har NPM-filosofien et analytisk udspring i public-choice teorien 6 Blomqvist & Rothstein, 2000; Hirschmann, 1970 7 Jf. Pollit & Bouckeart, 1999; Premfors, 1998 2

tværs af velfærdsstatsregimer er nogle grundlæggende ligheder på policy-niveau. På policy-niveau er der dog samtidig nogle historiske betingede variationer, som kan give forskellige reformdynamikker. Derudover er skolen et godt eksempel på, at velfærdsstatens serviceydelser ofte har en position som højstatus områder i velfærdspolitikken. Med hensyn til skolen er det næppe uden betydning, at området handler om noget, som for de fleste vælgere vejer langt tungere end pengepungen, nemlig vælgernes børn. Det er områder vælgerne, og derfor politikerne, prioriterer højt i selv så forskellige velfærdsstater som Sverige og USA. 8 Hvilke reformer? Reformer på skoleområdet blev i de fleste OECD-lande indledt i løbet af 1980 erne, men først og fremmest implementeret op gennem 1990 erne. Nogle af disse sigter mod at give borgerne reelle exit-optioner og er relativt kundeorienterede, mens andre er rettet mod at udvide voice-optionen og således mere brugerorienterede. Kundeorienterede reformstrategier på skoleområdet er f.eks. indførelse af voucher-baseret finansiering, hvor pengene følger eleven. Kombineret med åbninger for offentlig finansiering af valgfrie private skoler og måske frit valg mellem offentlige skoler, omdanner sådanne reformer ideelt skolen til et quasi-marked, hvor borgerne vælger mellem forskellige ydelser. 9 De mere brugerrettede reformstrategier på skoleområdet handler mere om forskellige former for decentralisering. Herunder f.eks. indførelse af mål- og resultatstyring, som betyder, at udelukkende overordnede mål fastsættes centralt, mens skolens planlægning og drift gennemføres af lokale myndigheder og den enkelte skole, hvilket giver større rum for lokale variationer. Endelig er der i flere lande gennemført reformer med henblik på at inddrage borgerne mere direkte i skolens liv. F.eks. ved at liberalisere reglerne for offentlig finansiering af skoler, der oprettes og drives på grundlag af f.eks. borgernes eller lærernes ønsker om at give skolen en speciel faglig eller pædagogisk profil, eller at oprette formelle brugerorganer på den enkelte skole. 10 8 Svallfors, 2002 9 Chubb & Moe, 1990; OECD, 2002 10 Blomqvist & Rothstein, 2000. Man kan naturligvis diskutere, om dette er markedsreformer. Pointen i denne sammenhæng er, at der gives øgede muligheder for individet til at påvirke selve ydelsen, vis-a-vis politisk demokratiske myndigheders kollektive regulering, hvilket kan forstås som indførelse af visse markedslogikker. 3

Tillid, legitimitet og reformer i offentlig politik I bestræbelserne på at forklare, hvorfor sådanne reformer gennemføres, tager projektet udgangspunkt i en antagelse om, at formelle og uformelle politiske institutioner (parlamentet, den offentlige forvaltning, policy-programmer, regler og normer) strukturerer den politiske konflikt og påvirker outcomes, fordi institutioner skaber incitamenter, og i sig selv er et objekt for strategiske aktørers handlinger. 11 Dette fordi institutioner er biased, og tenderer mod at favorisere bestemte interesser institutions are shaped by those in power to stay in power. 12 Politiske aktører er derfor også centrale, og antagelsen om disse er, at de stræber efter magt og mulighed for politisk indflydelse. 13 Som politiske institutioner er velfærdsstatslige policy-programmer centrale arenaer for politisk konflikt, fordi indflydelse og kontrol ikke blot leveres med regeringsmagten, det er ligeledes afgørende at opnå vælgernes tillid til de policy-programmer, man politisk forbindes med. 14 Hvis tillid og legitimitet opnås, kan policy-programmer udvikle sig til magtressourcer for den aktør, som tilkæmper sig ejerskabet over området. 15 Hvis tillid og legitimitet til gengæld ikke opnås, er det sandsynligt, at den politiske konstellation som kontrollerer eksempelvis skolepolitikken, sættes under pres for at gennemføre reformer. Hvis ikke den kontrollerende aktør selv gennemfører reformer, kan vælgernes utilfredshed og manglende tillid opfanges af en konkurrerende aktør eller koalition, i et forsøg på at vinde opslutning bag alternative policy-løsninger. 16 Den nuværende danske regering opfangede eksempelvis vælgernes mistillid til den tidligere regerings flygtninge- indvandrerpolitik og sundhedspolitik og vandt en overbevisende valgsejr i 2001 på baggrund af reformforslag på bl.a. disse områder i øvrigt på at foreslå markeds- eller kundeorienterede reformer i sundhedspolitikken. 17 Spørgsmålet er så, hvilke legitimitetsproblemer der kan være udviklet i skolepolitikken og hvorfor forskel- 11 Christiansen, 1998: p. 275 12 La Porta, 1999: p. 223 13 Steinmo, Thelen & Longstreth, 1992; Nørgaard, 1997; Klitgaard, 2002; Skocpol & Pierson, 2002 14 Jf. Levi, 1990 15 Jf. Budge & Farlie, 1983; Valen & Narud, 2001. Et klassisk eksempel i velfærdsstatsforskningen er, at i de skandinaviske lande har velfærdsstaten traditionelt været en magtressource for de socialdemokratiske partier, jf. Green- Pedersen, 2002a 16 Jf. Baumgartner & Jones, 1993; 2002 17 Goul-Andersen, 2003 4

lige former for markedsreformer findes at være løsningen omkring midten og slutningen af 1980 erne? Fra klienter til kunder og brugere Med 1970 ernes økonomiske problemer udvikledes også en kritik af velfærdsstaten som et autonomt bureaukratisk system, der i for høj grad lægger livet til rette for borgerne. 18 Denne kritik af velfærdsstaten kan være udviklet i sammenhæng med øget individualisme og udvikling af præferencer for mere post-materielle goder blandt borgerne i vestlige lande. 19 Intet tyder dog på, at opbakningen til velfærdsstaten er mindsket, men accepten af kollektive løsninger på sociale problemer, kan være ledsaget af forventninger om mere valgfrihed og individuelt tilpassede ydelser. Tesen er her, at markedsreformer i skolen gennemføres i forlængelse af denne kritik og som svar på ændrede præferencer, dvs. et behov ny legitimering af skolepolitikken. Hvis skolepolitikken er centralt organiseret med henblik på at skabe standardiserede enhedsydelser, kan området sættes under reformpres og løsningen kan være at adoptere netop markedsorienterede reformopskrifter, hvor skolen ændres fra at være klientinstitution til kunde- eller brugerinstitution. Klientinstitutioner er præget af borgernes manglende mulighed for at påvirke ydelserne og få eller ingen muligheder for at vælge mellem forskellige ydelser. Omvendt er bruger-og kundeinstitutioner ofte designet med henblik på at give brugerne indflydelse og evt. reelle muligheder for at vælge mellem alternativer. Kumlin viser empirisk, at kunde- og brugerinstitutioner i højere grad end klientinstitutioner skaber tillid og legitimitet til velfærdspolitkken, fordi de netop empower borgerne og giver mulighed for frit valg. 20 Hvis skolen således bærer præg af at være designet som klientinstitution, kan den måske tilføres ny legitimitet gennem øget kunde-/ brugerorientering. Policy-arv, velfærdsstatsregime og markedsreformer i skolen 18 Antman, 1994; Rothstein, 1998 19 Inglehart, 1990 20 Kumlin, 2002 5

På trods af ligheder mellem velfærdsstaternes skolesystemer, er der imidlertid specifikke forskelle, som kan være afgørende for omfanget af det reformpres, der lægges på skolerne, ligesom de normative og ideologiske værdier som er nedarvet i forskellige velfærdsstatsregimer, kan have betydning for, hvilke markedsreformer der kan gennemføres henholdsvis ikke gennemføres. Der er ikke direkte korrespondence mellem velfærdsstatsregime og skolepolitiske strukturer. I såvel socialdemokratiske regimer i Skandinavien som liberale regimer i de angel-saksiske lande og konservative regimer i kontinentaleuropa 21, er skolen etableret som en universel rettighed, dvs. en organiseringsform der ellers primært kendetegner velfærdspolitikken i Skandinavien. Men et velfærdsstatsregime er også en socio-politisk struktur, som domineres af en bestemt nedarvet politisk ideologi, der medvirker til at forme velfærdpolitikkens normative grundlag. Det kan have betydning for hvilke markedsreformer der betragtes som legitime løsninger. 22 Den historisk betingede policy-arv på skoleområdet har betydning for, i hvilket omfang velfærdsstatskritikken og individualiserede præferencer udvikler legitimitetsproblemer og reformpres på skolen. Tesen er, at skolepolitikken ved tidspunktet t1, det vil før reformerne initieres, kan være præget af større eller mindre grad af kunde- / brugerorientering, hvilket kan have direkte betydning for, om der udløses reformer og dermed situationen i t2. 23 Socialdemokratiske regimer Historisk er der eksempelvis stor variation på skolepolitikken i Danmark og Sverige. Danmark har i mere end 150 år praktiseret valgfrihed mellem offentlige og private (men primært offentligt finansierede) friskoler, ligesom den danske skole har været præget af forholdsvis høj grad af brugerindflydelse. Derfor udmønter velfærdsstatskritikken og præferencer om individualiserede ydelser og valgfrihed sig måske også i pres på andre områder end skolen, hvorfor skolereformer bliver moderate og ligger i forlængelse af den historiske sti. Derimod etablerede Svenskerne i efterkrigstiden en af OECDområdets mere centraliserede enhedsskoler med kun begrænset valgfrihed og forældre- 21 Jf. Esping-Andersen, 1990; 1999 22 Schmidt, 2000; Rothstein & Steinmo, 2002 23 Rothstein & Steinmo, 2002 6

indflydelse. 24 Policy-området synes dermed disponeret for at udvikle legitimitetsproblemer, hvilket kan medføre, at skolepolitikken sættes under pres for mere paradigmatiske reformer med indførelse af kunde- og brugerorienterede løsninger. 25 Selv relativt homogene socialdemokratiske velfærdsstater kan derfor opvise højst forskelligartede reformmønstre. Spørgsmålet er så, om markedsreformer i det hele taget er en legitim løsning? I socialdemokratiske regimer i Skandinavien kan markedsorienterede reformer intuitivt ventes kategorisk afvist, eftersom politicians who blow the trumpet of neoliberal economics too loudly, and those who blow the tune, that the welfare state is an evil invention, have a hard time surviving in nordic politics. 26 Men socialdemokratiske regimer er i princippet en social-liberal konstruktion 27, hvorfor forslag om markedsreformer på visse områder kan have en latent platform at operere på. Decentraliseringsreformer og øget brugerinddragelse er næppe problematiske, men heller ikke visse former for kontrolleret valgfrihed bliver nødvendigvis sidestillet med neo-liberale angreb snarere forsøg på at udvide borgernes rettigheder og frihed, hvilket kan appellere til de liberale dele af regimet. Det er dog en forudsætning, at reformer også frames på denne måde, og der er næppe grundlag for at komme igennem med eksempelvis privatiseringer, ligesom også brugerbetaling vil være særdeles følsomt. 28 Det sidste element kommer i konflikt med regimets høje lighedsidealer. Liberale regimer Også liberale velfærdsstater kan udvise forskellige reformmønstre. F.eks. har det amerikanske skolesystem traditionelt været præget af relativ høj grad af kunde/brugerorientering, mens det britiske traditionelt har været mere klientorienteret. 29 Velfærdsstatsregimet er i høj grad disponeret for markedsløsninger som svaret på pro- 24 Lindbom, 1995 25 Teoretiseringen af henholdsvis store og små forandringer diskuteres jævnligt i forskningen. Når jeg i denne sammenhæng skriver om moderate forandringer som ligger i forlængelse af den historiske sti overfor paradigmatiske forandringer, er udgangspunktet i Peter Halls sondringer. Hall sondrer mellem første, anden og tredje grads forandringer, hvor de sidste er betegnelsen for et radikalt brud et eksisterende policy-paradigme (Hall, 1993) 26 Pierson, 2001: p. 441 27 Esping-Andersen, 1990: p. 28; Rothstein, 1998 28 Green-Pedersen, 2002b 29 Daun, 1993 7

blemer i den offentlige sektor, hvilket kan skabe et grundlag for paradigmatiske reformer, hvis skolepolitikken ved t1 er relativ klientorienteret. Hvis det derimod er relativt kunde-/brugerorienteret, kan der omvendt kun forventes relativt moderate reformer. Liberale velfærdsregimer i angel-saksiske lande bygger på et subsidiaritetsprincip, hvor velfærdsstaten først træder ind med målrettede og behovsorienterede ydelser, når markedet fejler. 30 Når udgangspunktet er relativt markedsorienteret, kan f.eks. kundeorienterede reformstrategier ikke ventes bremset af regimets normative grundlag, selv om det kan være kontroversielt at implementere konkrete reformer. 31 Det kan eksempelvis være kontroversielt, hvis reformer involverer f.eks. brugerbetaling og andre reformtyper, der potentielt kommer i konflikt med disse regimers bestræbelse på at skabe lige muligheder -- i den forbindelse spiller adgangen til undervisningssystemet en afgørende rolle. Men det er alligevel mere sandsynligt, at brugerbetaling er en acceptabel løsning i disse regimer end f.eks. i Skandinavien, ligesom det ikke kan afvises, at også privatiseringer og profitdrevne skoler accepteres. Konservative regimer Konservative regimer ventes ikke modtagelige overfor markedsløsninger særligt ikke i skolepolitikken, hvor en eksisterende policy-arv, med relativ høj grad af valgfrihed faktisk eksisterer. Valgfrie skoler i konservative velfærdsstater vælges dog primært på religiøst grundlag og skolen som forbrugsgode er næppe et legitimt alternativ til skolen som kulturel og religiøs dannelsesinstitution. Konservative regimer i kontinentaleuropa bygger også på subsidiaritetsprincippet, men med familien som det primære locus for reduktion af sociale risici. Hertil kommer obligatoriske forsikringsordninger samt frivillige organisationer med tilknytning til religiøse bevægelser og sidstnævnte er altså involveret i serviceproduktionen af f.eks. uddannelse og sundhed 32, hvorfor reformforslag associeret med markedet kan ventes dårligt modtaget af disse regimer. Markedskræfternes permanente revolution kan opfattes som undergravende på rodfæstede normer og traditioner knyttet til familien og kirken. I det omfang der udvikles kritik af 30 Esping-Andersen, 1999: p. 74-77; Schmidt, 2000: p. 235-36 31 Premfors, 1998 32 Esping-Andersen, 1999: p. 82-83 8

velfærdsstaten, er det ikke givet, at denne omsættes i præferencer for mere marked, men for en større rolle til familien og trossamfundet. Sammenfatning Projektets teoretiske afsæt anerkender, at mellem vælgerne, politiske aktører og politiske institutioner er der nogle dynamiske relationer med relativ stor betydning for reformprocesser i offentlig politik, og når det gælder markedsorienterede reformer i skolepolitikken er den overordnede antagelse, at de fordeler sig som i tabellen herunder. 33 Tabel 1: Antagelser om velfærdsstaternes reformmønstre Socialdemokratiske regimer Liberale regimer Høj grad af kunde- /brugerorientering, t1 Moderate reformer Moderate reformer Lav grad af kunde- /brugerorientering, t1 Paradigmatiske reformer -Kontrolleret valgfrihed - Decentralisering - Brugerinddragelse Paradigmatiske reformer -Valgfrihed -Evt. Privatisering -Evt. brugerbetaling 33 Jf. Schmidt, 2000; Klitgaard, 2002; Rothstein & Steinmo, 2002 9

Konservative regimer Moderate reformer Moderate reformer Projektets grundlæggende teoretiske model må forholde sig til, evt. inkorporere, teorier om flere faktorer, som velfærds- og forvaltningsforskerne peger på som centrale i reformsammenhæng. 34 1. Hvilken indflydelse har fagprofessionelle interesser, eksempelvis lærernes organisationer, på hvilke reformer der gennemføres? Hvilken indflydelse har variation på dette parameter? 35 2. Hvordan kan den partipolitiske dimension tænkes at spille ind? 36 3. På trods af skolens position som højstatus, hvordan kan f.eks. økonomiske spørgsmål så måske alligevel spille en rolle i reformprocessen? 34 Jf. Levi, 1997 35 Jf. Christiansen, 1998 36 Jf. Green-Pedersen, 2002 10

Litteratur: Andersen, Jørgen Goul (2003). The General Election In Denmark, November 2001. Notes on Recent Elections / Electoral Studies 22, pp. 186-193 Anderson, Karen M. (2001). The politics of retrenchment in a social democratic welfare state - Reform of Swedish pensions and unemployment insurance. Comparative Political Studies 34 (9) pp. 1063-1091 Antman, Peter (1994) Vägen till systemskiftet den offentliga sektorn i politiken 1970-1992, Rolf Å. ustavsson, (red.) Köp och sälj, var god svälj? Arbetsmiljøfonden, Stockholm Baumgartner, Frank R. & Bryan D.Jones (1993). Agendas and instability in American Politics. Chicago: The University of Chicago Press: Baumgartner, Frank R. & Bryan D. Jones (red.) (2002): Policy Dynamics. Chicago: The University of Chicago Press Bennet, Andrew & Alexander George (1997). Process Tracing in Case Study Research. BCSIA, Harvard University Blomqvist, Paula & Rothstein Bo (2000). Velfärdsstatens nya ansikte. Agora: Stockholm Budge, Ian & Dennis Farlie (1983). Party Competition Selective Emphasis or Direct Confrontation? An Alternative View with Data. Hans Daalder & Peter Mair (red.) West European Party Systems: Continuity and Change. Sage Publications: London Christensen, Jørgen G. & Thomas Pallesen (2001) Institutions, distributional concerns, and public sector reform. European Journal of Political Research 39 (2) pp. 179-202 Christiansen, Peter M. (1998). A Prescription Rejected: Market Solutions to Problems of Public Sector Governance. Governance, 11, pp. 273-295 Chubb, John E. & Moe, Terry (1990). Politics, Markets & Americas Schools. Brookings Institute: Washington Daun, Holger (1993). Omstrukturering av skolsystemen. Skolverket: Stockholm Esping-Andersen, Gösta (1990). The Three Worlds of Welfare Capitalism: Polity Press: Cambridge Esping-Andersen, Gösta (1999). The Social Foundations of Post Industrial Economies. Oxford: Oxford University Press 11

Green-Pedersen (2001) )."Welfare-State Retrenchment in Denmark and the Netherlands, 1982-1998: The Role of Party Competition and Party Consensus", Comparative Political Studies 34 (9) pp. 963-985. Green-Pedersen (2002a). The Politics of Justification. Party Competition and Welfare- State Retrenchment in Denmark and the Netherlands from 1982 to 1998. Amsterdam: Amsterdam University Press. Green-Pedersen (2002b). New Public Management Reforms of the Danish and Swedish Welfare States: The Role of Different Social Democratic Responses. Governance 15, pp. 271-294 Hall, Peter A. (1993). Policy Paradigms, Social Learning, and the State The Case of Economic Policy Making in Britain. Comparative Politics 25 (3), pp. 275-296 Hall, Peter A. (2000) Aligning Ontology and Methodology in Comparative Politics. Washington D.C. Annual Meeting of American Political Science Association Hirschmann, Albert O. (1970). Exit, Voice and Loyalty. Responses to Decline in Firms, Organizations and States. Cambridge, MA: Harvard University Press Inglehart, Ronald (1990). Culture Shift in Advanced Industrial Society. Princeton: Princeton University Press King Gary, Sidney Verba, Robert Keohane (1994). Designing Social Inquiry. Scientific Inference in Qualitative Research, Princeton: Princeton University Press Klitgaard, Michael Baggesen (2002). Skandinaviske velfærdsstatsreformer i 1990 erne. Politica 34 (2), pp. 186-202. Kumlin, Staffan (2002) Political Trust And Ideology. Rothstein & Steinmo, 2002 (red.) La Porta, Rafael et.al. (1999). The Quality of Government. I Journal of Law, Economics & Organisation, 15 (1) pp. 222-279 Levi, Margaret (1990). A Logic of Institutional Change. Karen Schweers Cook & Margaret Levi (red.) The Limits of Rationality, Chicago: The University of Chicago Press Lindbom, Anders (1995). Medborgerskapet i Velfärdsstaten. Stockholm: Almqvist & Wicksell International Narud, Hanne Marthe & Valen, Henry (2001): Partikonkurranse og sakeierskap. Norsk Statsvitenskaplig Tidsskrift 17 (4), pp. 395-425 12

Nørgaard, Asbjørn Sonne (1997). The Politics of Institutional Control. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag OECD (2002). School. A Choice of Direction, Paris OECD Pollit, Christopher & Bouckeart, Geert (2000). Public Management Reform: A Comparative Analysis. Oxford: Oxford University Press Pierson, Paul (2001): Coping With Permanent Austerity. Welfare State Restructuring in Affluent Democracies. Pierson (red). The New Politics of the Welfare State. Oxford: Oxford University Press Pierson, Paul (1994). Dismantling the Welfare State? Reagan, Thatcher, and the Politics of Retrenchment, Cambridge: Cambridge University Press Pierson, Paul (1996). The New Politics of the Welfare State World Politics 48, pp. 143-179 Premfors, Rune (1998). Reshaping the Democratic State: Swedish Experience in Comparative Perspective. Public Administration, 76 pp. 142-159 Ross, Fiona (2000). Beyond Left and Right: The New Partisan Politics of Welfare. Governance 13, pp. 155-183 Rothstein, Bo (1998). Just Institutions Matters. Cambridge University Press: Cambridge Rothstein, Bo & Sven Steinmo, (red.) (2002). Restructuring the Welfare State. Palgrave: New York Røvik, Kjell-Arne (1998) Moderne organisasjoner. Fagbokforlaget: Bergen-Sandviken Schmidt, Vivien A. (2000). Values and Discource in the Politics of Adjustment. I Fritz W. Scharpf & Vivien A. Schmidt (red.) Welfare and Work in the Open Economy vol. I. Oxford: Oxford University Press Skocpol, Theda & Pierson, Paul (2002). Historical Institutionalism in Contemporary Political Science. Ira Katznelson & Helen V. Milner (red.) Political Science. State of the Discipline. Washington D.C.: American Political Science Association Steinmo, Sven (1993). Taxation and Democracy. Swedish, British and American Approches to Financing the Modern State. New Haven, CT: Yale University Press Steinmo, Sven et.al. (1992). Structuring Politics. Historical Institutionalism in comparative Aanalysis, Cambridge University Press: Cambridge 13

Svallfors, Stefan (2002). Political Trust and Support for the Welfare State: Unpacking a Supposed Relationship. Bo Rothstein og Sven Steinmo (red.) Restructuring the Welfare State Van Dooren, Wounter & Van de Walle, Steven (2002). Self Promotion by self assessment? A Study of the Motives Underlying the Use of the Common Assessment Framework (CAF) in Belgium. Paper presented at the Working Group on Better Quality Administration for the Public, 10th NISPAcee. Annual Conference: Delivering Public Services in CEE Countries: Trends and Developments, Cracow, Poland 25-25, 2002 14