foto: integrationsnet lovhjemmel og Finansiering Flygtninge og indvandrere med behov for særlig støtte
Flygtninge og indvandrere med behov for særlig støtte Finansiering af afklaring til arbejdsmarkedet samt støttende foranstaltninger Udgivet af: Center for Udsatte Flygtninge Dansk Flygtningehjælp Borgergade 10, 3. sal. 1300 København K. T: +45 33 73 50 00 udsatte@drc.dk www.flygtning.dk/udsatte samt Integrationsnet en del af Dansk Flygtningehjælp Syddanmark: Integrationsnet Skibhusvej 52 B 5000 Odense C Midt- og Nordjylland: Integrationsnet Vester Alle 26 8000 Århus C Sjælland og Hovedstadsregionen: Integrationsnet Rådmandshaven 4 4000 Roskilde T: +45 8880 8070 info@integrationsnet.dk www.integrationsnet.dk Pjecen er kvalitetssikret af konsulent med speciale i beskæftigelsesindsatsen og den arbejdsmarkedsrettede sociale indsats, Jens Finkelstein Tekst: Dansk Flygtningehjælp Udgivet: August 2010 Forsidefoto: Integrationsnet Oplag: 2500 eksemplarer Layout: Design Now / Lenny Larsen Tryk: Litotryk A/S
DFH / Dansk Flygtningehjælp Integrationsnet 3 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Beskæftigelse... 6 Integrationsloven 23 a-d. Beskæftigelsesloven 22, nr. 1-3 samt 78 Case 1 og 2 Afklarende forløb på Center for Afklaring og Rehabilitering... 8 Case 3 Virksomhedspraktik... 12 Case 4 Mentorstøtte... 14 Case 5 Sygedagpenge... 16 Case 6 Fleksjob... 18 Hjælp i særlige tilfælde... 20 Integrationsloven 34 og 36. Integrationsloven 36. Aktivloven 82 Case 7 Hjælp i særlige tilfælde... 21 Case 8 Behandling... 23 Særlig støtte... 26 Serviceloven 52, 83 og 97 Case 9 Særlig støtte til børn og unge... 28 Case 10 Personlig hjælp, omsorg og pleje... 29 Case 11 Ledsagelse og kontaktperson... 30 Tilbud i Dansk Flygtningehjælp... 32 Videre læsning... 34
4 Beskæftigelse / LoVHjemmel og finansiering Foto: tinavonkinastyling
DFH / Dansk Flygtningehjælp Integrationsnet 5 Indledning Den lovgivning, der omgiver flygtninge og indvandrere i Danmark i dag, er omfangsrig og til tider ret kompleks. Det er derfor vigtigt at kende til alle muligheder i de forskellige lovgivninger for at kunne sammensætte det bedste tilbud til en flygtning eller indvandrer, der har problemer udover ledighed. I denne pjece kan du få et overblik over mulighederne for beskæftigelsesfremmende tilbud og særlige støttende foranstaltninger for flygtninge og indvandrere med behov for særlig støtte. Pjecen giver svar på følgende tre spørgsmål: Hvilke lovgivninger og paragraffer kan anvendes i arbejdet med målgruppen (lovhjemmel)? Hvordan kan et integrations- og beskæftigelsesforløb for f.eks. en traumatiseret flygtning se ud (case)? Hvilke muligheder er der for hjemtagelse af tilskud og statsrefusion (finansiering)? Integrationsnet bliver jævnligt kontaktet af kommuner, der ønsker hjælp til at løse integrationsopgaver for flygtninge og indvandrere med behov for særlig støtte. Afsnittene er bygget op omkring cases, der tydeliggør anvendelsen af de pågældende paragraffer. De cases, der beskrives i pjecen, er inspirerede af sager fra en række danske kommuner. Alle sager er anonymiserede. Pr. 1. august 2010 blev der vedtaget en ændring af integrationsloven i forhold til kommunernes tilbud til selvforsørgede. Hvis en selvforsørget fremover anmoder kommunen om et aktivt tilbud, skal kommunen tilbyde et sådant. Det er altså således ikke længere valgfrit for den enkelte kommune, hvorvidt man vil give tilbud eller ej. Lovgivningernes populærtitler og forkortelser vil blive anvendt i pjecen: Aktivloven (las) LBK nr. 946/01/10/2009 Bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik Integrationsloven (inl) LBK nr.1593/14/12/2007 Bekendtgørelse af lov om integration af udlændinge i Danmark Beskæftigelsesloven (lab) LBK nr. 1428/14/12/2009 Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Serviceloven (sel) LBK nr. 941/01/10/2009 Bekendtgørelse af lov om social service Danskuddannelsesloven (DUL) LBK nr. 259/18/03/2006 Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge Syge- og dagpengeloven (sdp) LBK nr. 563 af 09/06/2006 Lov om sygedagpenge.
6 Beskæftigelse / LoVHjemmel og finansiering Beskæftigelse I arbejdet med udsatte flygtninge og indvandrere kræves der ofte en særligt tilrettelagt indsats, for at de kan blive deltagende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere. Inden for de bindende lovkrav har kommunerne handlefrihed til at tilrettelægge deres egen integrationsindsats, herunder individuelle forløb, der tilgodeser udsatte flygtninge og indvandreres forudsætninger og behov. Redskaberne, der anvendes i den beskæftigelsesrettede indsats, er de aktive tilbud. Rækken af aktive tilbud er bredt favnende og kan kombineres, så de tilpasses den enkelte. Aktive tilbud Danskuddannelse Integrationsloven 21 og 22 Danskuddannelsesloven 2, stk. 5 og 6 Vejledning og opkvalificering Integrationsloven 23 a med 50% refusion efter 45, stk.5 indenfor rådighedsbeløbet. Beskæftigelsesloven kapitel 10 med 50% refusion efter 118 indenfor rådighedsbeløbet. Virksomhedspraktik Integrationsloven 23 b med 50% refusion efter 45, stk. 5 indenfor rådighedsbeløbet. Beskæftigelsesloven kapitel 11 med 50% refusion efter 118 indenfor rådighedsbeløbet. Ansættelse med løntilskud Integrationsloven 23 c med 50% refusion efter 45, stk. 5 indenfor rådighedsbeløbet. Beskæftigelsesloven kapitel 12 med 65% refusion efter 119, stk. 4 indenfor rådighedsbeløbet. Revalidering Lov om en aktiv socialpolitik 46 med 65% refusion efter 100 Der er endvidere mulighed for at benytte: Mentorordning Integrationsloven 23 d med 50% refusion efter 45, stk. 5 indenfor rådighedsbeløbet. Beskæftigelsesloven 78 med 50% refusion efter 118 indenfor rådighedsbeløbet.
DFH / Dansk Flygtningehjælp Integrationsnet 7 Loft over refusion af kommunens udgifter I oversigten over de aktive tilbud er det for hvert tilbud angivet, hvor mange procent af udgiften kommunen får refunderet af staten. For nogle af tilbudene gælder refusionsprocenten dog kun inden for et samlet rådighedsbeløb. Rådighedsbeløbet er et loft over, hvor mange af udgifterne til aktive tilbud, kommunen kan få refunderet. I oversigten fremgår det, hvilke af de aktive tilbud der ikke gives refusion for ud over rådighedsbeløbet. For de tilbud får kommunen altså ingen refusion, hvis kommunens udgifter til aktive tilbud samlet set overstiger rådighedsbeløbet. For tilbud under integrationsloven er rådighedsbeløbet 77.011 kr. pr. år pr. udlænding i kommunen, der modtager tilbud efter integrationslovens kapitel 4. Antallet af udlændinge opgøres som helårspersoner. Tilsvarende findes der et rådighedsbeløb i beskæftigelsesloven. Refusionssystemet er i øvrigt ret kompliceret, og det her beskrevne er kun en del af systemet. For en nærmere gennemgang henvises til BEK nr. 1305 af 15/12/2009 om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Indenrigs- og Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations ressortområder. Fritagelse for aktive tilbud Formålet med integrationsloven er at sikre, at udlændinge får muligheden for at udnytte deres evner og ressourcer og blive deltagende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere. Derfor fremgår det også af lovens 16, at kommunen har ansvaret for, at udlændinge får tilbudt et introduktionsprogram. Dog er der i integrationsloven 21, stk. 3 og 23, stk. 4 nogle fritagelsesbestemmelser. Kommunen kan undlade at tilbyde dele af introduktionsprogrammet, hvis udlændingen ikke menes at kunne få et udbytte heraf. Her kan bl.a. være tale om udlændinge med fysiske eller psykiske handicaps, torturoplevelser og/eller stærk traumatisering. Integrationsloven 21, stk. 3 giver endvidere mulighed for at fritage borgere fra danskundervisning, hvis de allerede taler tilstrækkeligt dansk eller af andre særlige grunde.
8 Beskæftigelse / LoVHjemmel og finansiering Case 1 Afklarende forløb på Center for Afklaring og Rehabilitering Fadel er en ung afghansk mand med kone og to små børn. Det er to år siden familien fik opholdstilladelse i Danmark. Fadel har oplevet fængsling og tortur i Afghanistan og er i dag meget påvirket af sine traumatiske oplevelser. Kommunen vurderer, at Fadel ikke vil profitere af et almindeligt arbejdsmarkedsforberedende forløb, og henviser ham derfor til et forløb på Center for Afklaring og Rehabilitering. Formålet er at afklare og udvikle Fadels kompetencer med henblik på tilknytning til arbejdsmarkedet. Bevillingsgrundlaget er et vejlednings- og opkvalificeringsforløb. Forløbet aftales til tre dage om ugen i tre måneder med mulighed for forlængelse. Ved siden af sit forløb på centret modtager han danskundervisning på et sprogcenter otte timer om ugen og går hos en privatpraktiserende psykolog en gang om ugen. Center for Afklaring og Rehabilitering Dansk Flygtningehjælps Center for Afklaring og Rehabilitering har som formål at afklare den enkelte deltagers resurser primært i forhold til mulig tilknytning eller tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Deltagerne er borgere med en anden etnisk baggrund end dansk, hvor de fleste har fysiske og psykiske lidelser (herunder Ptsd) samt sociale problemer. Målgruppen modtager introduktionsydelse, starthjælp, kontanthjælp eller sygedagpenge. Indsatsen tilrettelægges individuelt med udgangspunkt i den enkeltes integrationskontrakt/ jobplan. Læs mere på www.integrationsnet.dk
DFH / Dansk Flygtningehjælp Integrationsnet 9 Lovhjemmel og finansiering Integrationsloven Tekst Udgift Tilskud/refusion Pris Danskundervisning på sprogcenter efter inl 21 Vejlednings- og opkvalificeringsforløb efter inl 23 a Deltagerpris på Center for Afklaring og Rehabilitering pr. måned 16.300,00 kr. (priseksempel) - Refusion til vejledning og opkvalificering efter inl 45, stk. 5, nr. 2 8.150,00 kr. - Grundtilskud jf. inl 45 stk. 4 3.469 kr. Kommunens pris pr. måned (16.300 kr. 8.150 kr. 3.469 kr.) 4.681,00 kr. Psykologpris. pr. måned (751,04 kr. x 4,3 uger) 3.229,48 kr. - 50% refusion efter inl 45, stk. 3 (3.229,48 kr. x 50%) 1.614,74 kr. Kommunens pris pr. måned (3.229,48 kr. 1.614,74 kr.) 1.614,74 kr. Da Fadel er under integrationsloven, er bevillingsgrundlaget et vejlednings- og opkvalificeringsforløb efter 23 a. Prisen er 16.300 kr. pr. måned. Forløbet finansieres delvist af refusionen på 8.150 kr. jf. 45 stk. 5 samt af det grundtilskud, kommunen modtager på alle udlændinge omfattet af integrationsprogrammet, på 3.469 kr. jf. 45 stk 4. Kommunen er forpligtet til at henvise til sprogundervisning efter inl 21 senest en måned efter udlændingen er flyttet til kommunen. Prisen for sprogundervisningen afhænger af kursistens sproglige niveau og progression. Staten refunderer 50% af udgiften efter inl 45 stk. 5. Psykologbehandling bevilliges efter inl 36. Refusionen på psykologhjælpen er 50% efter inl 45, stk. 3. Prisen for konsultation hos en psykolog er hentet hos Dansk Psykologforening 2009. Selvforsørgende Hvis Fadel blev forsørget af sin ægtefælle, kunne han stadig modtage et vejlednings- og opkvalificeringsforløb efter inl 23 a. Kommunen kan i det tilfælde tilbyde Fadel danskundervisning samt tilbud efter inl 23a-23c jf. inl 23 a stk. 5. Disse forløb kan have en varighed på op til tre måneder og kan kun gennemføres en gang.
10 Beskæftigelse / LoVHjemmel og finansiering Case 2 Afklarende forløb på Center for Afklaring og Rehabilitering Yasmin er en 48-årig iransk kvinde, som kom til Danmark for ti år siden pga. forfølgelse, herunder fængsling. Yasmin har forskellige psykiske og fysiske problemer, som hun har gået i behandling for igennem flere år. Hun har deltaget i flere arbejdsmarkedsrettede tiltag, blandt andet danskundervisning, aktivering og praktik. Det er dog ikke lykkedes hende at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Kommunen henviser Yasmin til et afklaringsforløb på Center for Aktivering og Rehabilitering med det formål at afklare hendes resurser og opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Bevillingsgrundlaget er et vejlednings- og opkvalificeringsforløb efter beskæftigelsesloven. Da Yasmin har behov for yderligere danskkundskaber, modtager hun arbejdsmarkedsforbedrende danskundervisning på centret som en del af det samlede forløb. Lovhjemmel og finansiering Aktivloven og Beskæftigelsesloven Tekst Udgift Tilskud/Refusion Pris Aktive tilbud, herunder danskundervisning lab 32, stk 1, nr. 1 & 2: Vejledning og opkvalificering, kort vejlednings- og afklaringsforløb Deltagerpris pr. måned 16.300,00 kr. (priseksempel) - 50% refusion efter lab 118 8.150,00 kr. Kommunens pris pr. måned (16.300 kr. 8.150 kr.) 8.150,00 kr. Psykolog, pris. pr. måned (751,04 kr. x 4,3 uger) 3.229,48 kr. - 50% refusion efter las 106 (3. 229,48 kr. x 50%) 1.614,74 kr. Kommunens pris pr. måned (3.229 kr. 1.614,74 kr.) 1.614,74 kr. Yasmin er under aktiv- og beskæftigelsesloven og modtager kontanthjælp. Bevillingsgrundlaget er et vejlednings- og afklaringsforløb efter 32 stk. 1, nr. 1 & 2. Prisen er 16.300 kr. pr. måned (priseksempel).
DFH / Dansk Flygtningehjælp Integrationsnet 11 Dette tilbud udløser en refusion efter 118 i lab på 50% inden for et rådighedsbeløb, der opgøres til maks. 21.236 kroner årligt (2007-niveau). Psykologbehandling bevilliges efter 82 i las, med refusion efter 106. Refusionen er 50%. Prisen for konsultation hos en psykolog er hentet hos Dansk Psykologforening 2009. Selvforsørgende Hvis Yasmin bliver forsørget af sin ægtefælle, er hun omfattet af lab 2, stk. 10. Derfor kan kommunen efter en konkret vurdering iværksætte tilbud efter kap. 10-12, 14 og 15 jf. stk. 4 og 5. Tilbuddet efter kap. 10 kan højest vare op til seks uger, medmindre danskundervisning indgår som en betydelig del af tilbuddet som i Yasmins tilfælde. Den samlede varighed kan dog ikke overstige 26 uger. Der er 50% statsrefusion efter lab 118, igen inden for et årligt maksimumsbeløb. Kommunen kan bevilge psykologbehandling efter 82 i las med refusion på 50% efter 106.
12 Beskæftigelse / LoVHjemmel og finansiering Case 3 Virksomhedspraktik Shaker er en 47-årig irakisk mand, der ankom med sin familie som kvoteflygtning til Danmark. Shaker har prøvet at lære dansk på et almindeligt hold på sprogskolen i halvandet år, men pga. sit psykiske helbred har der ikke været fremskridt. Kommunen visiterer ham derfor til et særligt forløb på sprogskolen, hvor han går på et specialhold for flygtninge med traumer. Dette forløb består af en kombination af danskundervisning og samfundsorientering med ekstra lærerresurser tre gange om ugen. Forløbet suppleres med to ugentlige praktikdage på en virksomhed. Shaker henvises til Integrationsnet, der skal stå for at etablere, støtte og følge op på praktikforløbet. Lovhjemmel og finansiering Integrationsloven Tekst Udgift Tilskud/Refusion Pris Fuldt introduktionsprogram: Danskundervisning inl 21 Virksomhedspraktik inl 23 b, stk. 2 5.000,00 kr. (priseksempel) - Statsrefusion på 50% efter inl 45, stk. 5 2.500,00 kr. Kommunens pris pr måned (5.000 kr. 2.500 kr.) 2.500,00 kr. Beskæftigelsestillæg pr. måned (6 timer x 4,3 uger x 14,31 kr.) 369,20 kr. - Refusion efter inl 45, stk. 2 (396,20 kr. x 50%) 198,10 kr. Kommunens pris pr. måned (396,20 kr. 198,10 kr.) 198,10 kr. Da Shaker er under integrationsloven, er bevillingsgrundlaget virksomhedspraktik efter 23 b, stk. 2. Shaker modtager ud over sin introduktionsydelse et beskæftigelsestillæg efter inl 23 b, stk. 6 jf. 45, stk 3 i beskæftigelsesloven svarende til 14,31 kr. pr. time (2010-sats). Beskæftigelsestillægget refunderes af staten med 50% efter 45, stk. 2. Kommunen er forpligtet til at henvise til sprogundervisning jf. inl 21, senest en måned efter udlændingen er flyttet til kommunen. Prisen for sprogundervisningen afhænger af kursistens sproglige niveau og progression. Staten refunderer 50% af udgiften efter 45, stk. 5.
DFH / Dansk Flygtningehjælp Integrationsnet 13 Selvforsørgende Hvis Shaker bliver forsørget af ægtefællen, skal kommunen alene tilbyde ham danskundervisning efter inl 16, stk. 2. Kommunen kan dog give ham tilbud efter inl 23a-23c jf. inl 23 a stk. 5. Staten refunderer 50% af udgiften efter inl 45, stk. 5. Lovhjemmel og finansiering Aktivloven og beskæftigelsesloven Tekst Udgift Tilskud/Refusion Pris Aktive tilbud, herunder danskundervisning efter lab 22, nr. 1-3: Virksomhedspraktik efter lab 42 jf. kap. 11 5.000,00 kr. (priseksempel) Beskæftigelsestillæg pr. måned efter lab 45, stk. 3 (12 timer x 4,3 uger x 14,31 kr.) 738,40 kr. - Staten refunderer 50% af kommunens udgifter til beskæftigelsestillæg efter lab 118, stk. 3 (738,40 kr. x 50%) 369,20 kr. Kommunens pris (738,40 kr. 369,20 kr.) 369,20 kr. Hvis Shaker havde været under aktiv- og beskæftigelsesloven, ville bevillingsgrundlaget være virksomhedspraktik efter lab 42. De aktive tilbud udløser en refusion efter 118 i lab på 50%. Hvis Shaker modtager starthjælp efter las, kan han modtage et beskæftigelsestillæg efter lab 45, stk. 3. Staten refunderer 50% af kommunernes udgifter til beskæftigelsestillægget efter 118, stk. 3 i lab. Som ydelsesmodtager bevilges Shakers virksomhedspraktik efter kapitel 10 i lab. Prisen for sprogundervisningen afhænger af kursistens sproglige niveau og progression. Staten refunderer 50% af udgiften. Selvforsørgende Hvis Shaker bliver forsørget af sin ægtefælle, er han omfattet af lab 2, stk. 10. Derfor kan kommunen efter en konkret vurdering iværksætte tilbud efter kap. 10-12, 14 og 15 jf. stk. 4 og 5. Tilbuddet efter kap. 10 kan højest vare op til seks uger, medmindre danskundervisning indgår som en betydelig del af tilbuddet som i Shakers tilfælde. Den samlede varighed kan dog ikke overstige 26 uger. Der er 50% statsrefusion efter lab 118.
14 Beskæftigelse / LoVHjemmel og finansiering Case 4 Mentorstøtte Hussein er en enlig irakisk mand, som for to år siden fik opholdstilladelse som flygtning og blev boligplaceret i en kommune. Han viser tegn på Ptsd og har svært ved at orientere sig i tid og rum. Derudover oplever sagsbehandleren Hussein som i vildrede om sin fremtid. Trods Husseins problemer lykkes det jobcentret at etablere en virksomhedspraktik i en restaurant to dage om ugen. Formålet er at hjælpe Hussein med at få tilknytning til det danske arbejdsmarked. For at fastholde Hussein i praktikken, og hjælpe ham med at håndtere sine traumer og vejlede ham i de muligheder, der er i Danmark, vælger kommunen at tilknytte en speciel mentor fra Integrationsnet. Kommunen bevilger 10 timer om ugen, dels på praktikpladsen og dels i hjemmet. De resterende tre dage deltager han i sprogundervisning. Mentor Der kan ydes støtte til en mentorfunktion i alle tilfælde, hvor en borger har brug for en mentor til at opnå eller fastholde beskæftigelse. Målgruppen for mentorordningen er meget bred. Formålet beskrives således i lab-loven: Med henblik på at fremme, at personer kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ansættelse i fleksjob eller i ordinær ansættelse, kan der ydes støtte til en mentorfunktion. Hvis der er tale om en mentor på en virksomhed eller uddannelsesinstitution, skal indsatsen ligge ud over, hvad arbejdsgiveren eller uddannelsesinstitutionen sædvanligvis forventes at varetage, og mentorfunktionen skal være afgørende for aktiviteten, tilbuddet eller ansættelsen. Lovhjemmel og finansiering Integrationsloven, Aktivloven og Beskæftigelsesloven Tekst Udgift Tilskud/Refusion Pris Virksomhedspraktik inl 23 b eller lab kap. 11 Mentorstøtte lab 78 eller inl 23 d (10 timer pr. uge x 638,00 kr. pr. time (Integrationsnets pris 2009)) 6.380,00 kr. - Statsrefusion 50% efter lab 118, stk. 2 3.190,00 kr. Kommunens samlede pris (6.380 kr. 3.190 kr.) 3.190,00 kr.
DFH / Dansk Flygtningehjælp Integrationsnet 15 Når Hussein er under integrationsloven, er bevillingsgrundlaget for virksomhedspraktik inl 23 b jf. lab 22, stk. 2. Når Hussein er under aktiv- og beskæftigelsesloven, er bevillingsgrundlaget virksomhedspraktik lab 42. Hussein modtager endvidere mentorstøtte efter inl 23 d, jf. lab 78. Mentorstøtte udløser en statsrefusion på 50% efter inl 45 samt lab 118, stk. 2. Selvforsørgende Ovenstående gælder også, hvis Hussein bliver forsørget af sin ægtefælle.
16 Beskæftigelse / LoVHjemmel og finansiering Case 5 Sygedagpenge Aisha er en 49-årig kvinde, der kom til Danmark i 1978 med sin familie for at arbejde. Hun har indtil nu haft forskellige ufaglærte jobs som rengøring og fabriksarbejde. På grund af smerter i arme, skuldre og nakke har hun været sygemeldt i cirka syv måneder. Trods mange års ophold og arbejde i Danmark taler Aisha kun en smule dansk og har sparsomt indblik i den danske kultur. Aisha føler ikke, hun er i stand til at arbejde igen, og har svært ved at forstå, hvorfor hun ikke kan få lov at være i fred, når hun er sygemeldt. Kommunen vurderer, at der er behov for afklaring af Aishas resurser i forhold tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Hun henvises derfor til Center for Afklaring og Rehabilitering, som har særlig kompetence og erfaring med sygepengemodtagere med anden etnisk baggrund end dansk. Da Aisha har smerter, bevilger kommunen desuden 10 timer hos en fysioterapeut. Bevillingsgrundlaget er et vejlednings- og afklaringsforløb efter aktivloven. Lovhjemmel og finansiering Sygedagpengeloven, Aktivloven og Beskæftigelsesloven Tekst Udgift Tilskud/Refusion Pris Vejlednings- og afklaringsforløb efter lab 22, jf. kap 10 32 16.300,00 kr. (priseksempel) - Statsrefusion på 50 % efter lab 119, stk. 2 8.150,00 kr. Kommunens pris pr måned (16.300 kr. - 8.150 kr.) 8.150,00 kr. 10 stk. fysioterapeutisk behandling efter las 82 (385,26 kr. + (9 x 256,84 kr.)) 2696,82 kr. - Statsrefusion på 50 % efter las 106 1.348, 41 kr. Kommunens pris pr måned (2.696,82 kr. - 1.348,41 kr.) 1348,41 kr. Aisha er under syge- og dagpengeloven og modtager sygedagpenge. Bevillingsgrundlaget er et vejlednings- og afklaringsforløb efter lab 22 jf. kap. 10 32. Prisen er 16.300 kr. pr. måned. Dette tilbud udløser en refusion efter lab 119, stk. 2 på 50% inden for det pågældende rådighedsbeløb, der opgøres til maks. 21.236 kroner årligt. Da Aisha ikke selv er i stand til at betale for behandlingen hos fysioterapeuten, bevilges behandlingen efter las 82 med refusion efter las 106. Refusionen er 50%.
DFH / Dansk Flygtningehjælp Integrationsnet 17 Prisen for konsultation hos en fysioterapeut er hentet hos Dansk Fysioterapiforening 2009. Så længe Aisha er i et aktivt forløb på mere end 10 timer om ugen, får kommunen refusion for 65% af udgiften til sygedagpenge. Hvis Aisha er passiv modtager af sygedagpenge, nedsættes refusionen til 35%, jf. sdp 62.
18 Beskæftigelse / LoVHjemmel og finansiering Case 6 Fleksjob Iram har gennemgået et beskæftigelsesrettet forløb hos Integrationsnet. Forløbet har vist, at Iram har væsentlige og varige begrænsninger i sin arbejdsevne. Hun har derfor behov for skånehensyn, bl.a. nedsat arbejdstid, skiftende arbejdsstillinger, rolige omgivelser og klart definerede arbejdsopgaver. Efter forløbets afslutning godkender kommunen Iram til fleksjob. Efter seks måneder er det dog stadig ikke lykkedes for Iram at opnå ansættelse i et fleksjob. Irams forsørgelsesgrundlag er således forsat kontanthjælp. Da Iram taler dårligt dansk, har et spinkelt netværk og kun har begrænset kendskab til det danske arbejdsmarked, har hun behov for særlig støtte til etablering af fleksjob. Hun henvises derfor igen til Integrationsnet. Denne gang med henblik på hjælp til jobsøgning og etablering af fleksjob. Der aftales foreløbigt et forløb på tre måneder. Lovhjemmel og finansiering Aktivloven og Beskæftigelsesloven Iram er under aktiv- og beskæftigelsesloven og modtager kontanthjælp. Bevillingsgrundlaget i Irams tilfælde er hjælp til jobsøgning og etablering af fleksjob efter lab 73 c. Priseksempel 7.900 kroner per måned. Det samme bevillingsgrundlag er gældende, hvis Iram har været i fleksjob eller ordinær beskæftigelse i ni måneder inden for en 18 måneders periode. Hvis Iram har været ledig i tolv måneder inden for en 18 måneders periode efter godkendelse til fleksjob, skal kommunen henvise Iram til en anden aktør efter lab 73 c, stk. 2. Staten refunderer 65% af kommunens udgifter til tilskuddet til fleksjobbet efter lab 71, jf. 121. Udgiften til jobsøgning mv. er vederlaget til anden aktør som jf. 117 a refunderes med 50% inden for rådighedsbeløbet.
Foto: Dansk Flygtningehjælp DFH / Dansk Flygtningehjælp Integrationsnet 19
20 Hjælp i særlige tilfælde / LoVHjemmel og finansiering Hjælp i særlige tilfælde Kommunerne kan udbetale hjælp i særlige tilfælde til en bred vifte af udgifter, som modtageren ikke selv har mulighed for at afholde. Nedenstående model viser statsrefusionen for integrationslovens 34 og 36 og aktivlovens 82. Refusionens størrelse afhænger af, om flygtningen har fået ophold før 1. juli 2002 og modtager kontanthjælp, eller om flygtningen har fået ophold efter 1. juli 2002 og modtager starthjælp. Under aktivloven er refusionen 50% efter las 106. Der er ingen refusioner for personer på starthjælp. Under integrationsloven er der 50% refusion efter inl 45, stk. 3. Hjælp til udgifter ved deltagelse i introduktionsprogrammet Integrationsloven 34 med 50% refusion efter inl 45, stk. 3. Kommunen kan yde hjælp til udgifter ved deltagelse i introduktionsprogrammet, herunder særlige forløb, transport, arbejdsredskaber og andet. Der kan bl.a. være tale om forløb for traumatiserede med henblik på, at flygtningen på sigt kan følge introduktionsprogrammet. Sygebehandling Integrationsloven 36 med 50% refusion efter inl 45, stk. 3 las 82 med ingen refusion (for dem på starthjælp) eller 50% refusion (for dem på kontanthjælp) efter las 106 Der kan gives hjælp til sygebehandling, hvis behandlingen er nødvendig og velbegrundet. For traumatiserede flygtninge kan denne paragraf anvendes til f.eks. psykologhjælp, fysioterapi mv. Integrationsloven Aktivloven Aktivloven 34 og 36 82 Fuld kontanthjælp efter 7 år Før 1. juli 2002/ Kontanthjælp 50% 50% 50% Efter 1. juli 2002 / Introduktionsydelse/ Starthjælp 50% 0% 50%
DFH / Dansk Flygtningehjælp Integrationsnet 21 Case 7 Hjælp i særlige tilfælde Nadia er en irakisk kvinde, som sammen med mand og børn har opnået flygtningestatus på baggrund af politisk forfølgelse i Irak. Kommunen vurderer, at Nadia ikke på nuværende tidspunkt er i stand til at profitere af et almindeligt introduktionsprogram. Hun henvises derfor til et projekt i Integrationsnet. Kommunen bevilger tre måneders deltagelse i projektet (se regneeksempel fra case 1). Da Nadia ikke selv er i stand til at afholde udgifter til transport, bevilger kommunen hjælp i henhold til integrationslovens 34. Der bevilges endvidere fem behandlinger til fysioterapeut og psykologhjælp én time ugentligt efter integrationslovens 36. Lovhjemmel og finansiering Integrationsloven Tekst Udgift Tilskud/Refusion Pris Projektpris se f.eks. case 1 Transport, 3 zoners periodekort til hovedstadsområdet, pr måned 450 kr. - Refusion 50% efter inl 34 225 kr. Kommunens pris pr måned (450 kr. - 225 kr.) 225 kr. Fysioterapeutisk behandling, 5 stk. efter inl 36 (385,26 kr. + (4 x 256,84 kr.)) 1.412,62 kr. - Refusion 50% efter inl 45, stk. 3 (50% x 1.412,62 kr.) 706,31 kr. Kommunens pris pr. måned (1.412,62 kr. - 706,31 kr.) 706,31 kr. Psykolog, 1 time ugentligt efter inl 36, pris. pr. måned (751,04 kr. x 4,3 uger) 3.229,48 kr. - Refusion 50% efter inl 45, stk. 3 (3.229,48 kr. x 50%) 1.614,74 kr. Kommunens pris pr. måned (3.229,48 kr. - 1.614,74 kr.) 1.614,74 kr. Når Nadia er under integrationsloven, er bevillingsgrundlaget for projektet i denne sag hjælp i særlige tilfælde efter inl 34. Refusionen er 50% efter inl 45, stk. 3.
22 Hjælp i særlige tilfælde / LoVHjemmel og finansiering Psykologhjælp og fysioterapi bevilliges efter 36 i inl. Refusionen på psykologhjælp samt fysioterapi er 50% efter inl 45, stk. 3. Prisen for fysioterapi er hentet hos Danske Fysioterapeuter 2009. Prisen for konsultation hos psykolog er hentet hos Dansk Psykologforening 2009. Selvforsørgende Hvis Nadia blev forsørget af en ægtefælle, ville hun stadig være omfattet af inl 34 og 36 og kunne få hjælp efter disse bestemmelser, hvis parret ikke selv har økonomisk mulighed for at afholde udgiften. Her er en statsrefusion på 50%. Er der ved familiesammenføring stillet krav om sikkerhedsstillelse, skal hjælp efter integrationsloven og aktivloven til den familiesammenførte tilbagebetales ud af sikkerhedsstillelsen. Lovhjemmel og finansiering Aktivloven og beskæftigelsesloven Hvis Nadia var under aktiv- og beskæftigelsesloven ville kommunen i dette tilfælde kunne bevilge et vejlednings- og afklaringsforløb efter lab 22, jf. kap. 10 32. Der er ingen paragraf i aktiv- eller beskæftigelseslovene, der finder tilsvarende anvendelse som 34 i integrationsloven, da denne specifikt refererer til deltagelse i introduktionsprogrammet. Under lab 83 er der mulighed for, at kommunen kan bevilge godtgørelse til udgifter ved deltagelse i de aktive tilbud, herunder for eksempel transport, op til 1.500 kr. pr. måned. Refusionen er 50% efter lab 119, stk. 2. Hjælp til fysioterapi og psykolog kan bevilliges efter las 82. Her er refusionen 50% efter las 106, medmindre personen modtager starthjælp, så er der ingen refusion.
DFH / Dansk Flygtningehjælp Integrationsnet 23 Case 8 Behandling Ali er en 50-årig irakisk mand med opholdstilladelse i Danmark. Han er stærkt traumatiseret som følge af fængsling og grov tortur i Irak. Han har mange fysiske smerter og ekstrem Ptsd. I introduktionsprogrammet har Ali i en kortere periode fulgt danskundervisningen, hvor han arbejdede hårdt for at lære sproget. Ali har ikke modtaget aktive tilbud og har ikke været i arbejde pga. vedvarende smerter og psykiske problemer. Lægen anbefaler, at Ali modtager fysioterapi og psykologhjælp, og kommunen visiterer til behandling i Integrationsnets regi. I første omgang bevilger kommunen 10 timer psykologhjælp og 10 timer fysioterapi. Lovhjemmel og finansiering Integrationsloven Tekst Udgift Tilskud/Refusion Pris Psykolog, en time ugentligt efter inl 36 (751,04 kr. x 4,3 uger) 3.229,48 kr. - Refusion på 50% efter inl 45, stk. 3 (3.229,48 kr. x 50%) 1.614,74 kr. Kommunens pris pr. måned (3.229 kr. - 1.614,74 kr.) 1.614,74 kr. Fysioterapeutisk behandling, 5 stk. efter inl 36 (385,26 kr. + (4 x 256,84 kr.)) 1.412,62 kr. - Refusion på 50% efter inl 45, stk. 3 (50% x 1.412,62 kr.) 706,31 kr. Kommunens pris pr. måned (1.412,62 kr. - 706,31 kr.) 706,31 kr. Når Ali er under integrationsloven, er bevillingsgrundlaget behandling efter 36. I løbet af en måned modtager Ali fem timers fysioterapi med refusion på 50% efter inl 45, stk. 3. Psykologhjælp bevilliges ligeledes efter inl 36, med 50% refusion efter inl 45, stk. 3. Prisen for konsultation hos psykolog er hentet hos Dansk Psykologforening 2009. Prisen for fysioterapi er hentet hos Danske Fysioterapeuter 2009. Selvforsørgende Hvis Ali blev forsørget af en ægtefælle, ville han være omfattet af inl 36 og kunne få hjælp efter denne bestemmelse, hvis parret ikke selv har økonomisk mulighed for at afholde udgiften. Her er en statsrefusion på 50%. Er der ved familiesammenføring stillet krav om sikkerhedsstillelse, skal hjælp efter integrationsloven og aktivloven til den familiesammenførte tilbagebetales ud af sikkerhedsstillelsen.
24 Hjælp i særlige tilfælde / LoVHjemmel og finansiering Lovhjemmel og finansiering Aktivloven og Beskæftigelsesloven Tekst Udgift Tilskud/Refusion Pris Psykolog, en time ugentligt efter las 82 (751,04 kr. x 4,3 uger) 3.229,48 kr. - Refusion på 50% efter las 106 (3.229,48 kr. x 50%) 1.614,74 kr. Kommunens pris pr. måned (3.229 kr. - 1.614,74 kr.) 1.614,74 kr. Fysioterapeutisk behandling 5 stk. efter las 82 (385,26 kr. + (4 x 256,84 kr.)) 1.412,62 kr. - Refusion på 50% efter las 106 (50% x 1.409 kr.) 704,50 kr. Kommunens pris pr. måned (1.409 kr. - 704,50 kr.) 704,50 kr. Hvis Ali havde været under aktiv- og beskæftigelsesloven, kunne behandlingen bevilliges i henhold til aktivlovens 82. Refusionen er 50% efter las 106, dog er der ingen refusion for personer på starthjælp. Prisen for konsultation hos psykolog er hentet hos Dansk Psykologforening 2009. Prisen for fysioterapi er hentet hos Danske Fysioterapeuter 2009. Selvforsørgende Hvis Ali bliver forsørget af en ægtefælle, er han omfattet af aktivlovens 82. Her er statsrefusionen 50% af udgiften efter las 106.
Foto: Jacob Nielsen DFH / Dansk Flygtningehjælp Integrationsnet 25
26 Særlig støtte / LoVHjemmel og finansiering Særlig støtte Flygtninge og indvandrere med opholdstilladelse i Danmark er omfattet af serviceloven på samme måde som etnisk danske borgere. Støtte efter serviceloven kan omfatte almene tilbud om rådgivning og vejledning, hjælpemidler, personlig pleje og omsorg, ledsagelse, behandling og genoptræning (sel 2). Som hovedregel gælder de samme finansieringsregler for flygtninge og indvandrere under integrationsloven som for borgere under aktiv- og beskæftigelsesloven. Dog findes der i servicelovens 181 nogle særlige refusionsregler for udlændinge. Serviceloven 181 100% refusion for kommunernes udgifter til flygtninge og familiesammenførte i tre år fra opholdstilladelsen. Særlige refusionsregler Listen er ikke udtømmende, da ikke alle paragraffer nødvendigvis er relevante i arbejdet med udsatte flygtninge og indvandrere: 100% refusion efter 181, stk. 2 Forebyggende børneforanstaltninger efter 52, stk. 3, nr. 1-7 og nr. 9-10, stk. 4-5 Støtteperson til forældre ved anbringelse af børn uden for hjemmet efter 54 Personlig rådgiver/fast kontaktperson til unge fra 18-22 år efter 76, stk. 2 og stk. 3, nr. 2 og 3 100% refusion efter 181, stk. 3, nr. 2 Uanset bestemmelserne i 181, stk. 1 og 2 afholder staten udgifter til: Uledsagede flygtningebørn indtil barnet fylder 18 år Visse grupper af handicappede, der anbringes i døgnophold inden for de første 12 måneder for datoen for opholdstilladelse For yderligere oplysning, se KL s artikel om særlige refusionsordninger (KL, særlige refusionsordninger, 2008). I det følgende er der udvalgt tre paragraffer som eksempler på, hvordan man kan anvende serviceloven i arbejdet med flygtninge og indvandrere. I disse cases er der ikke opstillet regneeksempler for henholdsvis integrationsloven og aktiv- og beskæftigelsesloven, da denne skelnen ikke er meningsfuld under serviceloven. I de tilfælde, hvor de ovennævnte særlige refusionsregler er gældende, vil dette blive nævnt. Listen er ikke udtømmende, idet tilbud under denne lovgivning altid forudsætter en individuel behovsvurdering.
DFH / Dansk Flygtningehjælp Integrationsnet 27 Særlig støtte til børn og unge Serviceloven 52 med 100% refusion efter 181, stk. 2 i de første tre år af udlændingens ophold i Danmark Det er muligt efter sel 52 at træffe beslutning om iværksættelse af børneforanstaltninger, når det anses for at være af væsentlig betydning for en ung eller et barns særlige behov for støtte. Kommunen skal vælge den form for indsats, som findes bedst egnet på baggrund af en 50-undersøgelse. Der kan etableres mange forskellige typer af særlig støtte, for eksempel: Konsulentbistand Praktisk, pædagogisk eller anden støtte hjemme Familiebehandling Personlig rådgiver for barnet eller den unge Fast kontaktperson Personlig hjælp, omsorg og pleje Serviceloven 83. Kommunen afholder endeligt udgifterne efter 173 Personlig hjælp, omsorg og pleje efter sel 83, dækker et bredt spektrum af sociale støtteforanstaltninger. Der kan f.eks. gives vejledning, rådgivning og hjælp til selvhjælp til at udføre dagligdagens gøremål. Formålet med støtten er en større selvstændiggørelse og udvikling af personlige færdigheder, bl.a. med henblik på opretholdelse af sociale netværk, struktur i dagligdagen mv., for at borgeren i højere grad kan gøre brug af samfundets almindelige tilbud. Desuden kan hjælpen bestå i oplæring/genoplæring i daglige færdigheder samt omsorg og støtte til udvikling af egne ressourcer i tilfælde, hvor der er tale om personer med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Konkret kan hjælpen bestå i rådgivning, hjælp til opretholdelse af sociale netværk samt praktiske funktioner som indkøb, følgen til behandling, læsning af post osv. Ledsagelse og kontaktperson Serviceloven 97. Kommunen afholder endeligt udgifterne efter 173 Støtte-/kontaktperson-ordningen er tiltænkt sindslidende og andre, der er isolerede og ude af stand til at holde kontakt med omverdenen, til netværk eller til eventuel nødvendig behandling. Begrundelsen for at få tildelt en støtte-/kontaktperson er, at den enkelte borger har en nedsat psykosocial funktionsevne og har sammensatte behov for omsorg, støtte og service. Tilbudet gives i dialog med borgeren og på borgerens egne præmisser. Støtte-/kontaktperson-ordningen er opsøgende, opbyggende og fastholdende.
28 Særlig støtte / LoVHjemmel og finansiering Case 9 Særlig støtte til børn og unge Fatima er en 42-årig afghansk kvinde, der ankom som enlig forsørger til fire børn under 18 år. Ægtemanden har været meldt savnet i otte år, men Fatima får umiddelbart inden ankomsten til Danmark at vide, at manden er i live. Fatima har tydelige tegn på Ptsd. Hun har været i behandling hos en læge, psykolog, psykiater og fysioterapeut, men ingen af tiltagene har nogen positiv virkning på hende. Fatima formår ikke at få struktur på børnenes hverdag og har tydeligvis behov for at få styrket sin evne som forælder. Det er således børnenes situation, der danner grundlaget for bevillingen af hjælp til Fatima. Kommunen indgår derfor en aftale med Integrationsnet om et støtteforløb for Fatima på 12 timer pr. uge. Støtten gives for at styrke Fatimas forældreevne og udvide kendskabet til det danske syn på børneopdragelse. Støtteforløbet består af musikterapi og et individuelt samtaleforløb. Under forløbet kommer Fatimas mand til Danmark, og forløbet udvides til også at indeholde et samtaleforløb for ægteparret. Bevillingsgrundlaget i denne sag er 52, stk. 3 i serviceloven, som anvendes, når det er af væsentlig betydning for et barns eller ungs særlige behov for støtte. Servicelovens 52, stk. 3, nr. 3 retter sig mod familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer. Lovhjemmel og finansiering Serviceloven Når Fatima er under integrationsloven, er der ved foranstaltninger efter sel 52, stk. 3, nr. 3 100% refusion efter sel 181, stk. 2. Hvis Fatima er under aktiv- og beskæftigelseslovene, afholder kommunen efter sel 129, stk. 3 selv udgifter til foranstaltninger for børn med behov for særlig støtte efter 40, stk. 2 nr. 1-3. Hvis Fatima er under aktivloven, er der altså ingen refusion på støtteforløbet. Selvforsørgende Hvis Fatima forsørges af ægtefællen, er hun omfattet af serviceloven på samme måde som andre borgere med lovligt ophold i Danmark.
DFH / Dansk Flygtningehjælp Integrationsnet 29 Case 10 Personlig hjælp, omsorg og pleje Omar er en 20-årig irakisk mand. Omars barndom har pga. krigen i Irak været præget af usikkerhed, angst og isolation. Omar er kommet alene til Danmark og har ikke noget netværk. Ved ankomsten udviser han symptomer på Ptsd. Omar starter på et introduktionsprogram, hvor det viser sig, at han har store vanskeligheder ved at få sin dagligdag til at hænge sammen. Med henblik på at vejlede Omar i dagligdagens gøremål, såsom at handle ind, gøre rent, betale regninger, lave lektier osv., bevilger kommunen støtte og omsorg efter servicelovens 83. Støtten består af hjemmebesøg i fem timer om ugen. Lovhjemmel og finansiering Serviceloven Personlig hjælp, omsorg og pleje bevilliges efter 83 i serviceloven. Hjælpen afholdes fuldt ud af kommunen efter sel 173. Selvforsørgende Flygtninge og indvandrere, der forsørges af ægtefællen, er omfattet af serviceloven på samme måde som andre borgere med lovligt ophold i Danmark.
30 Særlig støtte / LoVHjemmel og finansiering Case 11 Ledsagelse og kontaktperson Majeed er en 48-årig irakisk mand, der sammen med sin kone og fem børn har opnået flygtningestatus i Danmark. I Irak var Majeed fængslet i tre år og var her udsat for systematisk fysisk og psykisk tortur. Efter løsladelsen er Majeed svært invalideret med vedvarende smerter i især knæ og ben og må som følge heraf bruge krykker. Han har endvidere ekstrem Ptsd. Majeed bliver henvist til behandling på oasis. Majeed er grundet sin tilstand fritaget fra introduktionsprogrammet efter inl 23, stk. 4. samt 21, stk. 3. Mens Majeed venter på behandling isolerer han sig mere og mere og virker skeptisk over den kommende behandling. Kommunen bevilger derfor en støtte-/kontaktperson i hjemmet efter 97 i serviceloven. Formålet med denne ordning er at give Majeed en menneskelig kontakt, der ikke omhandler hans sygdomsforløb. Støtte-/ kontaktpersonen vil endvidere hjælpe Majeed med at bryde isolationen og bygge netværk samt motivere ham til at modtage behandling. Bevillingsgrundlaget i denne sag er 97 i serviceloven. Lovhjemmel og finansiering Serviceloven Støtte/kontaktpersonen i hjemmet bevilliges efter 97 i serviceloven. Støtte til hjælpen afholdes fuldt ud af kommunen efter sel 173. Selvforsørgende Flygtninge og indvandrere, der forsørges af ægtefællen, er omfattet af serviceloven på samme måde som andre borgere med lovligt ophold i Danmark.
Foto: Dansk Flygtningehjælp DFH / Dansk Flygtningehjælp Integrationsnet 31
32 Tilbud / Dansk Flygtningehjælp Tilbud i Dansk Flygtningehjælp Integrationsnet Integrationsnet hjælper flygtninge og indvandrere med at komme i gang igen som borgere og som mennesker. Integrationsnet løser opgaver for kommuner, regioner og institutioner i hele Danmark og tilbyder professionelle løsninger inden for afklaring og rehabilitering, børn og familier samt job og aktivering. www.integrationsnet.dk Lærdansk Lærdansk er Danmarks største netværk af sprogcentre. Lærdansk underviser og kvalificerer udlændinge i det danske sprog og arbejder for en bedre integration af udlændinge i Danmark. www.laerdansk.dk Center for Udsatte Flygtninge Center for Udsatte Flygtninge er et videnscenter med indgående kendskab til integration og rehabilitering. Centret indsamler viden og tilbyder konkrete redskaber og metoder til, hvordan særligt udsatte flygtninge får et aktivt og værdigt liv i det danske samfund. Centerets medarbejdere yder rådgivning til fagfolk. www.flygtning.dk/udsatte Au pair Support Au pair Support yder gratis, professionel rådgivning til au pairer og deres værtsfamilier, så au pair-opholdet kan blive en god oplevelse for begge parter. Rådgivningen giver svar på de fleste af de spørgsmål, der kan opstå, når familier i Danmark tager mod udenlandske au pairer. www.aupairsupport.dk Frivillig rådgivning og mentorstøtte Dansk Flygtningehjælp har en lang række tilbud til flygtninge og indvandrere baseret på frivillig arbejdskraft, herunder rådgivning og information. Dansk Flygtningehjælp har otte rådgivninger i Danmark, hvor flygtninge kan få gratis, professionel rådgivning om alle sider af livet i Danmark. Dansk Flygtningehjælp matcher også flygtninge og indvandrere med frivillige mentorer, som støtter op om uddannelse, jobsøgning mv. www.flygtning.dk Tolkeservice Flygtningehjælpens Tolkeservice har ca. 500 tolke tilknyttet og formidler tolkning og skriftlige oversættelser på ca. 60 forskellige sprog. Tolkeservice tilbyder tolkning ved møder, samtaler og i undervisning, telefontolkning og skriftlige oversættelser. www.flygtning.dk eller tolkeservice@drc.dk
DFH / Dansk Flygtningehjælp Integrationsnet 33 Repatriering Dansk Flygtningehjælp tilbyder rådgivning og information til flygtninge og indvandrere, der overvejer at vende frivilligt tilbage til deres hjemland. I hjemlandene støtter vi forskellige projektaktiviteter ofte i kombination med den økonomiske støtte, der gives fra kommunen. www.flygtning.dk
34 Videre læsning / LoVHjemmel og finansiering Videre læsning Lovhjemmel og finansiering Vejledning om finansiering af kommunernes opgaver vedrørende integration, danskuddannelse og repatriering. Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration, december 2007 Vejledning om introduktionsprogrammet m.v. efter integrationsloven. Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration, juni 2009 Flygtninge med traumer tilbudsmuligheder og finansiering. KL, april 2008 Særlige refusionsordninger. KL, april 2008 Notat om udlændinge, der forsørges af ægtefællen de lovgivningsmæssige rammer for integrationsindsatsen. KL, september 2009 Traumatiserede flygtninge og arbejdsmarkedet Råd og vejledning om de særlige situationer, der kan opstå i mødet med flygtninge-indvandrere med traumer www.traume.dk En plads i arbejdslivet. Når psykisk sårbare flygtninge og indvandrere skal i arbejde. Videnscenter for Socialpsykiatri 2009 Forskningsregistrant. Arbejdets betydning for flygtninge med traumer og andre forhold i eksiltilværelsen, der spiller ind på det psykiske helbred. Dansk Flygtningehjælp 2008 Traumatiserede flygtninge og socialt arbejde. Grete Svendsen, Dansk Flygtningehjælp 2001 KUR-modellen, Koordinering, Undervisning og Resurser. En model til erhvervsafklaring og beskæftigelse, Dansk Flygtningehjælp 2009 Sprog og Samfund som Rehabilitering erfaringer fra et udviklingsprojekt for etninske minoriteter med traumer eller sindslidelse, Dansk Flygtningehjælp og Videnscenter for tosprogethed og interkulturalitet 2009 De første år i Danmark love og regler, Dansk Flygtningehjælp 2009 Lovstof www.retsinfo.dk www.socialjura.dk LBK nr. 946/01/10/2009 Bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik LBK nr.1593/14/12/2007 Bekendtgørelse af lov om integration af udlændinge i Danmark LBK nr. 1428/14/12/2009 Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats LBK nr. 941/01/10/2009 Bekendtgørelse af lov om social service LBK nr. 259/18/03/2006 Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge LBK nr. 1047 af 28/10/2004 Lov nr. 563 af 09/06/2006 om sygedagpenge ved sygdom eller fødsel
DFH / Dansk Flygtningehjælp Integrationsnet 35
CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Dansk Flygtningehjælp Borgergade 10, 3. sal. Dk-1300 københavn k. t: +45 3373 5000 udsatte@drc.dk www.flygtning.dk/udsatte INTEGRATIONSNET - en del af Dansk Flygtningehjælp: syddanmark: integrationsnet skibhusvej 52 B 5000 odense C midt- og nordjylland: integrationsnet Vester allé 26 8000 Århus C sjælland og Hovedstadsregionen: integrationsnet rådmandshaven 4 4000 roskilde t: +45 8880 8070 info@integrationsnet.dk www.integrationsnet.dk