Ungdomsskolens Heltidscenter



Relaterede dokumenter
FleXklassen - indhold

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for Kompetencen:

Ungdomsskolens Heltidsundervisning

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Kontaktklasserne. Arden Skole

Den Kommunale Ungeindsats i Hedensted Kommune

Nordvestskolens værdigrundlag

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale juni 2015

Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Supercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder

Lautrupgårdskolen. Vores målsætning: Alle på Lautrupgårdskolen er ligeværdige og skal respekteres som hele mennesker.

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:

Bilag til styrelsesvedtægten

Målgruppe og organisering.

Handicappolitik Ishøj Kommune

Heltidsundervisningen - Randers Ungdomsskole

Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Aktiv deltagelse og medansvar. Handicappolitik. for Ishøj Kommune. Ishøj Kommune. Aktiv deltagelse og medansvar

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning. Den 2. februar 2012

Kvalitetsstandard. For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for: Kost- eller efterskoleophold efter servicelovens 52 a og Folkeskolelovens 20 og 22.

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr

Ungdomsskoleplan. Rammer og arbejdsgrundlag for Ungdomsskolen i Favrskov Kommune. pr. 27. september 2017

KAN- OG SKAL-OPGAVER PÅ Skoleområdet (Albertslund Ungecenter)

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Redegørelse for spørgsmål fra Ungdomsskolens bestyrelsesmøde

Specialklasserne på Beder Skole

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov

Djurslandsskolen. En kommunal specialskole

Kvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Rapport for ADHD-foreningen

Dialogbaseret Aftalestyring. Aftale 2007 Ungdomsskolen

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Årsplan 2015 Ungdomsskolen

GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

3-ÅRIG UNGDOMSUDDANNELSE I HADERSLEV KOMMUNE

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk juli 2011

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Børn og Unge i Furesø Kommune

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

vordingborg.dk RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR

Hurup Skoles. Trivselsplan

Særlige undervisningstilbud for de unge fra år

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012

Notat vedrørende folkeskolens varetagelse af elever med særlige behov, visitationsprocedure og beskrivelse af specialpædagogiske skoletilbud.

Fortællingen om Aarhus

Specialcenter Øst er organiseret i følgende afdelinger:

1. Princip om skolen som et fælles projekt

Skolens kontakt informationer

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

M-klasse på mellemtrinnet på Jyllinge skole

Antimobbestrategi for Mosedeskolen

Antimobbestrategi på Tappernøje Dagskole

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7

Børne-, Unge- og Familiepolitik Fælles ansvar - fælles indsats

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

G-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Metroen. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Skolens kontakt informationer

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder

ADHD-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Børne- og Ungepolitikken

Forældre til børn med handicap

Informationsfolder 1

Transkript:

Projektbeskrivelse Baggrund For at kunne udbyde en tidssvarende særligt tilrettelagt undervisning til utilpassede unge, som trods stor rummelighed - ikke kan rummes i folkeskolen, nedlægges enkeltstående projektundervisninger, enkeltmandsundervisning og Værkstedsklassen under Faaborg-Midtfyn Ungdomsskole. Da der samtidig har vist sig et stort behov for placering af et alternativt skoletilbud i Faaborg, samler Ungdomsskolen i stedet resurserne i et nyt tiltag fysisk på Toftegårdsskolen i Faaborg: Vision Ud fra kommunens Overordnede målsætning for en sammenhængende børne- og ungepolitik i Faaborg- Midtfyn Kommune. Som lyder: I 2012 siger alle børn og unge: Jeg er klar! Ud fra den, jeg er, er jeg med på viden, sundhed, uddannelse og lyst til udfoldelse og fællesskab Og som videre fastslår at: Det er værdifuldt, --- At børnene kommes i møde, hvor de er at der tages udgangspunkt i barnet. At tilbudene i FMK er præget af tidlig indsats og forebyggelse At de udsatte børn kommer med. At børn og unge i Faaborg-Midtfyn Kommune har et højt fagligt niveau, og veludviklede sociale og personlige kompetencer. At der ydes rådgivning af børn, unge og familier på et højt fagligt og tværfagligt niveau. Ønsker Ungdomsskolen at yde et væsentligt bidrag til opfyldelsen. Problematikker i hverdagen En del unge mistrives og er kørt fast i det traditionelle skolesystem. (Mobning, faglige krav, svag forældrebaggrund, kørt fast med kammerater eller de er måske ude i småkriminalitet) For mange unge får ikke en ungdomsuddannelse eller et fast job. En del unge dropper ud af folkeskolen inden undervisningspligtens ophør. - Vi støder bl.a. på dem i klub- og SSP-sammenhæng. Disse unge går alt for længe uden et - for dem brugbart undervisningstilbud. Det bliver sværere og sværere at få disse elever i gang igen proportionalt med den tid de har været droppet ud. For mange unge har ikke haft en god voksenkontakt - de er udsatte eller marginaliserede. 14-04-2009 Side 1

Der er behov for tilbud, som kan iværksættes når folkeskolen har udtømt sin brede vifte af muligheder (samtaler, klasseskift, skoleskift, PPR, sagsbehandler, psykolog mm.) for at hjælpe en elev til en bedre skolegang. Mission På baggrund af ovennævnte vision og de ovennævnte problematikker ønsker Ungdomsskolen at etablere et alternativt skoletilbud. - Et skoletilbud, som dækker bredt: heltidsundervisning, særligt tilrettelagte projekter og enkeltmandsundervisning med en høj grad af dynamik og fleksibilitet mellem alle tre dele. Heltidscentret betragtes som en enhed, hvor elever placeres i det delprojekt, der passer bedst til den enkelte. Lærerkræfterne skal ligeledes bruges fleksibelt og sættes ind, hvor der er størst behov. Når der fra undervisningssekretariatet rettes henvendelse vedr. elever, som falder inden for målgruppen, vil en af skolens personaler tage kontakt til disse elever med henblik på at yde en undervisningsmæssig førstehjælp for hurtigst muligt at få den unge tilbage på sporet igen. Ved samme lejlighed afklares det, hvilket af skolens tilbud heltidsundervisning, et projekt eller enkeltmandundervisning, der vil være relevant for eleven at starte i. Der kan være tale om elever, som: - mistrives i deres nuværende skolesituation, - slet ikke eller kun sporadisk kommer i skole, - er i et kortvarigt afklarende forløb i forhold til videre skolegang eller anden foranstaltning Et undervisnings- og afklaringstilbud Løbende ud- og indskoling Alle unge får tildelt en kontaktlærer ved tilmelding. Forud for optagelse skal der så vidt muligt være foretaget en pædagogisk/psykologisk vurdering af eleven. Det skal løbende vurderes, om skolens vifte af tilbud er det rigtige til den enkelte elev. Der udfærdiges individuel elevplan. Der skal ske en afklaring til videre uddannelse, hvorfor UU-vejleder altid inddrages. Eleven kan til enhver tid forlade tilbudet, hvis afklaring er sket, og der er truffet afgørelse om, at der kan påbegyndes nyt skole-/uddannelses-/behandlingstilbud. Undervisningen kan indeholde praktik i individuel passende mængde Ingen parkering/opbevaring af unge i dette tilbud ud over afklaringstiden. Det er vigtigt ikke mindst også af hensyn til de øvrige elever, at unge ikke placeres i dette regi som opbevaring uden mulighed for at rykke videre til et mere passende tilbud. Det vil virke demoraliserende og ødelæggende for de øvrige elevers holdning og attitude til at lære og komme videre i livet. Tilbuddet er ikke et behandlingstilbud men et særligt tilrettelagt undervisningstilbud med udvidet kontakt til forældre og sociale myndigheder. 14-04-2009 Side 2

Målgruppe og beskrivelse af elevgruppen Unge i alderen 13 18 år. Elever i 7. kl. kan optages i afklarende forløb. Unge, som i større eller mindre grad kræver mandsopdækning, kan optages, såfremt den nødvendige merresurse følger med eleven - og såfremt den unges tilstedeværelse vurderes at være uproblematisk i forhold til heltidscentrets øvrige elever, som typisk er sårbare og udsatte. Der tages naturligvis forbehold i forhold til unge, som ikke på rimelig og betryggende vis kan færdes sammen med andre unge - f.eks. stofmisbrugere og voldelige. Der er typisk tale om unge, som er kørt fast i det traditionelle skolesystem, og deres skolegang har næsten altid været problemfyldt i forhold til både lærere og kammerater. Skolegangen har været præget af lav motivation. De unge har generelt haft en dårlig oplevelse af at gå i skole. Nogle typiske karaktertræk ved disse unge: socialt dårligt fungerende, udadvendte, indadvendte, hjemmeboende (evt. plejefamilie). Eleverne er ikke karakteriseret som dårligere begavede men er typisk bogligt bagud. De kommer ofte fra brudte hjem med nogle af flg. karakteristika: misbrug, psykisk syg forælder, svage hjem. Den unge præges også ofte af lav selvværdsfølelse. Nogle unge ligger på grænsen til at komme ud i kriminalitet, da de også tit færdes sammen med de forkerte og det kan af og til være svært at finde elevernes potentialer, at begejstre dem og give dem livsduelighed. Der vil ofte være tale om elever fra familier, hvor der allerede er iværksat indsatser på det sociale område. Disse unge profiterer af det mindre, tættere og mere praktisk orienterede miljø. Mål - Hvad vil vi med Heltidscentret? - Hvad vil vi nå med den enkelte elev? Heltidscentrets overordnede mål er at give den enkelte elev optimale muligheder for at erhverve redskaber til at mestre sin nutid og sin fremtid. Heltidscentret ønsker at give unge, som - på trods af stor rummelighed i folkeskolen - har svært ved at klare sig i det alm. skolesystem, et anderledes praktisk og mere relevant skoletilbud. Den unge opfylder sin undervisningspligt på centret/skolen. Skolen tilbyder eleverne både praktisk og teoretisk arbejde sammen med tydelige voksne i et overskueligt miljø. Der arbejdes individuelt med en reduceret fagrække i alm. skolefag som f.eks. dansk, matematik, sprog, hjemkundskab og orienteringsfagene. Eleven kan indstille sig til folkeskolens afgangsprøve i relevante fag. Det bærende element i skolen er den unges egen lyst til at komme og lære. Begrebet undervisning vil blive tolket bredt. Der arbejdes i høj grad på at udvikle sociale kompetencer i relation til kammerater, forældre, skole og fritid. Det er bl.a. gennem de gode relationer, at eleverne har mulighed for at udvikle sig. Der lægges stor vægt på at tage udgangspunkt i udslusningen til voksenlivet efter skolen. Undervisningscentret formidler (i samarbejde med UU-vejleder) kontakt til de uddannelsessteder og arbejdspladser, som for den enkelte elev følger naturligt efter skolegangen her. 14-04-2009 Side 3

I den pædagogiske proces er skolens ansatte nøglepersoner. De skal skabe de bedst mulige betingelser for hver enkelt elevs udvikling og læring. Dagligdagen vil derfor også bygge på nyere tanker som f.eks. samarbejde mellem flere faggrupper lærere og pædagoger, Det udvidede undervisningsbegreb, læringsstile og de mange intelligenser. I Heltidscentret finder vi det helt nødvendigt, at elevernes forudsætninger for indlæring prioriteres højt. Som eksempler på disse forudsætninger kan nævnes: - At kunne indgå i sociale sammenhænge med kammerater og voksne. - At få et afklaret forhold til forældrene. - At få et realistisk syn på omverdenen, sig selv og egne evner, muligheder og begrænsninger. - At få en oplevelse af at kunne noget, - at du til noget og få styrket selvværdsfølelsen. Mål Midler Praksis Derfor gør vi bl.a Styrke selvtillid og selvværd Eleven skal have succesoplevelser Giver opgaver i det daglige, som den enkelte mestrer praktisk At styrke elevens sociale kompetencer og relationer At give eleven et realistisk syn på sig selv og omverdenen At give eleven mulighed for at fokusere på og styrke boglige og praktiske færdigheder. At give eleven en tryg og positiv oplevelse af skolegangen At give eleven visioner om fremtidige erhvervsmuligheder At give eleven positive oplevelser ved at overskride egne grænser At opdrage eleven til medbestemmelse og til at tage medansvar Jævnlige samtaler med fokus på social adfærd, hvor kortere og længere målsætninger evalueres. Eleven konfronteres med egne muligheder og begrænsninger Skolens boglige fag og praktiske aktiviteter. Forhindre mobning og skabe et accepterende miljø Rådgive om muligheder Sætte den enkelte elev i nye og uvante situationer Eleven inddrages i relevante beslutningsprocesser arbejde. Elevmøder, introtur, lejrskole arbejde i grupper. Der afholdes elevsamtaler. Eleven placeres til tider i krævende situationer. Der undervises individuelt og der arbejdes med forsk. praktiske aktiviteter, hvori skolens traditionelle fag indgår. Øjeblikkelig indgriben overfor mobning. Voksne viser sig som gode eksempler. Praktikperioder og brobygning i fornødent omfang. Samtaler m. UU-vejleder Oplysning om konkrete muligheder. Der afholdes lejrture og ud-afhuset-aktiviteter. Eleven arbejder med forskellige praktiske aktiviteter. Er ordstyrer ved fællesmøder Eleven har bl.a. medbestemmelse om fællesaktiviteter og egen arbejds- og handleplan. Eleven har bl.a. medansvar for fællesmøder. Er ordstyrer ved fællesmøder 14-04-2009 Side 4

Centrets tre ben a. Heltidsundervisningen Ved heltidsundervisning forstås undervisning tilrettelagt i et tættere og mere praktisk orienteret miljø efter regelsættet i Ungdomsskoleloven. Reduceret fagrække, hvorved eleven opfylder sin fulde undervisningspligt. Max. 12 elever i gruppen. b. Særligt tilrettelagte forløb for grupper af elever Unge, som ikke kan profitere af miljøet i heltidsundervisningsdelen, og som måske ikke kan møde regelmæssigt i skolen, kan tilbydes deltagelse i særligt tilrettelagte projekter. Disse elever kan i et vist omfang og måske med fordel - samles på meget små hold, 2 til 6 pr. hold. c. Enkeltmandsundervisning I helt særlige tilfælde, hvor eleven af den ene eller anden grund ikke kan undervises sammen med andre, og hvor det vurderes, at det ikke er et endnu mere omfattende (evt. et behandlings)tilbud, der bør gives, kan der etableres enkeltmandsundervisning. Denne undervisning søges generelt gennemført fysisk væk fra hjemmet. Kun undtagelsesvis gennemføres den i hjemmet. Fælles for de unge i disse 3 grupper er, at de typisk har psykiske, sociale og/eller andre personlige problemer. Disse unge er fælles gods mellem Bur og Fag U. Det er derfor helt nødvendigt, at indsatsen overfor den unge foretages som en koordineret indsats mellem Fag U og BUR med summen af den ekspertise, som findes her. Kombination af heltidsundervisning, særligt tilrettelagte forløb og enkeltmandsundervisning vil give hurtighed, kvalitet, dynamik og fleksibilitet. Fagrække Dansk, engelsk, matematik, idræt, håndarbejde, hjemkundskab, diverse øvrige skolefag, praktisk arbejde, praktik, lejrskoler, musik, IT, psykologi, sundhedsrelaterede emner og UU-vejledning mm. Desuden præsenteres eleverne for Ungdomsskolens øvrige tilbud, som er frivillige. Visitation Visitation foretages af et visitationsudvalg i fagsekretariat undervisning. Endelig optagelse i Heltidscentret sker altid på baggrund af en prøvetid ud fra hvilken det afgøres, om centrets tilbud indeholder et passende skoletilbud til den enkelte. Forud for optagelse vil der normalt være foretaget en pædagogisk/psykologisk vurdering af eleven. Såfremt der er en social sag/ppr-sag besluttes det ved, hvem der er kontaktperson og samarbejdspartner i forhold til forældre og skole. Vedkommende inddrages også i forhold til fortsat vurdering af elevens udbytte af skolegangen. Resurser Der skal naturligvis være en velovervejet sammenhæng mellem de tildelte resurser og det antal elever der kan tilbydes hjælp i projektets regi. 14-04-2009 Side 5

Med en personalegruppe på 4, vil der maksimalt kunne placeres ca. 12 i heltidsundervisningsdelen + 4 til 6 unge i de to sidste grupper afhængig af fordelingen (særlige projekter og enkeltmandsundervisning). Er der et behov ud over dette niveau, må der enten tildeles flere resurser eller lukkes for tilgangen til projektet. Resursetildelingen revurderes efter det første år, idet der på det tidspunkt, vil være indhøstet erfaringer med modellen. Personaleprofil Der ansættes 3 undervisere og 1 specialpædagog. Personalegruppen skal opfattes som et team, der sammen med lederen disponerer arbejdet med hele elevgruppen. Personalegruppen er som elevgruppen, dynamisk og den disponerer aktuelle arbejdsopgaver og placering af elever på de tre tilbud sammen med skolens leder. Disse dispositioner foretages med udgangspunkt i de enkelte elevers behov og indenfor de skitserede rammer for elevantallene i de nævnte tre grupper. Personalegruppen gøres opmærksom på, at den ansættes til at dække alle Heltidscentrets aktiviteter fleksibelt. Medarbejderne er karakteriseres ved: Teamånd, Robusthed, Fleksibilitet og Projektorientering Magter såvel ene-, gruppe- og klasseundervisning Kendskab til målgruppen og kendskab til behandlersystemet Magter en omskiftelig arbejdsdag Medarbejderne må påregne, at der vil medgå en del tid til skriftlighed i forhold til dokumentation som handleplaner, statusrapporter og evalueringer. Mål- og resultatopfølgning Eleverne vil løbende blive fulgt idet visitation af eleverne sker gennem kommunens specialundervisningskonsulenter og den totale indsats vil blive udmøntet i samarbejde med BUR Jvf. FMK s plan om tværsektoriel, helhedsorienteret sagsbehandling (såfremt der er social sag) Evaluering vil være et fast element i projektet, idet nødvendigheden af foranstaltningen, elevens aktuelle placering i projektet samt overvejelser om evt. mere relevant placering er til stadig vurdering. Succeskriterier At se centrets elever trives i det/de etablerede tilbud. At eleverne giver udtryk for at de nu har en positiv skoleoplevelse. At skabe en god personlig kontakt til disse elever, og hjælpe med at afdække de forårsagende problemer. At se det blive muligt for disse elever at samles med andre ligestillede unge på mindre hold med henblik på at komme i gang igen. At se disse elever komme i skole (igen) måske af egen fri vilje. At sluse flest muligt tilbage til alm. skolegang eller til uddannelse. At eleverne giver udtryk for at de nu har en positiv skoleoplevelse. Vi forventer som institution, at vi kan sende ca. 90-95% af eleverne videre i enten en ungdomsuddannelse, en læreplads, et varigt arbejdsforhold eller anden skolegang. 14-04-2009 Side 6

Samarbejdspartnere/snitflader Forældre / opholdssteder: Vi tilbyder og forventer et godt samarbejde med elevernes forældre/opholdssteder, idet det er en af forudsætningerne for at lykkes med arbejdet med eleverne. Vi forventer, at der bakkes op om skolens pædagogiske linje og at forældre og evt. opholdssteder påtager sig forældrerollen og er med til at sætte rimelige grænser og regler op for den unge også udenfor skoletid. Specialundervisningskonsulenterne: Vi forventer af disse, at de forud for en undervisningsmæssig placering af en elev, har sat sig grundigt ind i dennes særlige forhold i samarbejde med elevens forældre, afleverende skole, psykolog og sagsbehandler, så vi undgår fejlanbringelser, som er med til at give eleven endnu et nederlag. Vi forventer samtidig, at de i samarbejde med sagsbehandler, er hurtige med relevante alternative tilbud såfremt det viser sig, at en elev er fejlanbragt i Heltidscentrets regi. BUR og PPR: Såfremt eleven har en social sag, er det er helt nødvendigt, at indsatsen overfor den unge foretages som en koordineret indsats mellem Fag U og BUR med summen af den ekspertise, som findes her. Det er afgørende, at alle parthavere i forhold til den unge forældre, sagsbehandler, psykolog, evt. terapeut, skole og evt. UU-vejleder er klar til at yde en koordineret indsats at lægge en fælles linje og strategi - for at det skal lykkes, at få den unge tilbage på sporet igen. Ved visitationen fastlægges det, hvem der i fald eleven har en social sag/ppr sag er kontaktperson her, og denne inddrages løbende i forhold til fortsat vurdering af elevens udbytte af skolegangen. Denne koordinerede indsats er i øvrigt helt i tråd med FMK s strategi, - der skal ydes en helhedsorienteret tværsektoriel indsats. Øvrige samarbejdspartnere: SSP og UU Der samarbejdes med disse, hvor det er relevant. Lovgrundlag Lov nr. 679 - Ungdomsskoleloven af 1. august 1995 og Bekendtgørelse nr. 73 af 13. februar 1996. Jfr. Lov om Ungdomsskoler er det Ungdomsskolens formål: - at give unge muligheder for at fæstne og uddybe deres kundskaber - at give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og - at bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt - at udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Konklusion: Ungdomsskolen befinder sig - med sine berøringsflader til kommunal målsætning, unge, dannelse og uddannelse - præcis i krydsfeltet mellem: Kommunal Vision og konkret Mission - og vi ønsker at yde vores bedste for at sikre, at målsætningen ikke blot er en Illusion. 14-04-2009 Side 7