Miljøvurdering af Mobilitet 2040

Relaterede dokumenter
Orientering om forslag til Mobilitet 2040

Godkendelse af høringssvar om Mobilitet 2040

2019 MOBILITET 2040 PB 1

Godkendelse af Handlingsplan "Mobilitet 2040"

Aalborg i bevægelse Mobilitet i Aalborg 2040

FØRERLØSE BUSSER OG PLANLÆGNING FOR FREMTIDENS MOBILITET. M.sc., ph.d., projektleder Maria Vestergaard

Aalborg Kommune 2019 HØRINGS- UDGAVE

Miljøvurdering af Vejudbygningsplan for Aalborg , tillæg - februar 2009

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:

Notat. TU data. Hvis antallet og dermed andelen af ture med et transportmiddel er lavt, er usikkerheden høj. Bil/MC

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Miljø og sundhed NOTAT

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Mobilitetsstrategi mod en bæredygtig kommune UDKAST

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Miljø- og Teknikudvalget. Evaluering af udviklingsmål 2017

Notat. Transportvaner for Odense 2018

Juni Den smarte vej frem. Platform

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Godkendelse af Liv i Centrum, Strategi - udvikling af Aalborg Midtby 2025

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

INFRASTRUKTURPOLITIK VISIONSPOLITIK

Aarhus tænker fremtiden med smart og god mobilitet Susanne Krawack Mobilitetschef

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik

NETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE

CYKELPOLITIK for første gang

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt

Mobilitetsplan for Aarhus Midtby - offentlig fremlæggelse

Miljøvurdering af lokalplan og kommuneplantillæg for bro mellem NærHeden og Hedehusene. Sammenfattende redegørelse. Februar 2019

Der udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

Miljøscreening for Planstrategi 19 I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)


Cyklens potentiale i bytrafik

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Kommunen har udpeget fem centrale temaer i arbejdet med trafikplanen:

Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018

Udbygning af den kollektive trafik i København

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Mobilitetspolitik. Juni 2013

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 15. august Aarhus Kommune

Kommuneplanlægningen Status og centrale emner

KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK

8. december Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.

Hvorfor stiller vi cyklen?

Grøn transport i NRGi

Trafik- og Mobilitetsplan for Aarhus Midtby

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

Finansieres gennem rammen til cykelstiprojekter. Der er. indtil 2019 er ca. 1,06 mio. kr. pr. år. indtil 2019 afsat omkring 1,06 mio. kr. pr. år.

TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011

Dette dokument behandler en lang række miljømæssige perspektiver:

Mål og prioritering, vejsektorplan for Storstrøms Amt

ITS - for bedre fremkommelighed, sikkerhed og miljø

15.1 Fremtidens buskoncepter

MILJØVURDERING. Sammenfattende redegørelse. Masterplan - Albertslund Centrum 2018

MOBILITET FOR ALLE ANNE FROM REGION MIDT. By- & Mobilitetsplanlægger / Projektleder, COWI Tlf:

Bløde og hårde virkemidler

Bilag 2, Frederikssundsruten

Byrådsorientering 19. november Byliv og byrum - Trafik- og mobilitetsplan

Transportvaneundersøgelse for Københavns Energi

Politik for Nærdemokrati

Notat. Målsætninger. Cykelpolitikken og den tilhørende handlingsplan blev vedtaget af byrådet i 2011.

Trafikpolitik for Ringsted Kommune. Indledende workshop 24. september Opsamlingsnotat 24. SEPTEMBER 2014 TRAFIKPOLITIK FOR RINGSTED KOMMUNE

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen

Godkendelse af debat om Aalborg Midtby 2025, 'Liv i centrum'

Dagsorden til møde i Opgaveudvalget Fremtidens Transport

På vej mod et bedre bymiljø

Godkendelse af høringssvar fra Aalborg Kommune til NT's Mobilitetsplan

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE

Cykelpolitik

Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag

CO 2 -tiltag her og nu

HØRSHOLM KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFORSY- NINGSPLAN 2017 SMV-SCREENING

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Forslag til Vandforsyningsplan til offentlig høring

Trafiksikkerhedsplan for København

Miljøvurdering af et kommuneplantillæg med VVM? Ved Gert Johansen

Politik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser

potentielle naturområder, økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser.

Cyklen kombinerer på enestående vis motion og mobilitet. Øget brug af cyklen på de korte ture giver sundere danskere i bedre form.

7. Miljøvurdering 171

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer

Vedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi

Transkript:

Miljøvurdering af Mobilitet 2040 Ikke Teknisk Resume Mobilitet 2040 er en opfølgning på Mobilitetsstrategien og en erstatning af tidligere vejudbygningsplaner. Denne miljøvurdering tager udgangspunkt i en situation, hvor vision og mål formuleret i Mobilitet 2040 er implementeret i form af at agere retningsgivende ramme for de efterfølgende handlinger, der skal realisere vision og mål. Handlingsplanen medfører, at det eksisterende fokus på bæredygtig mobilitet intensiveres og udbredes til at indgå i de langsigtede perspektiver for byudviklingen i Aalborg Kommune, ved bl.a. at være integreret i revisionen af kommuneplanretningslinjerne. Ud over det langsigtede perspektiv fastlægges der med Mobilitet 2040 en definition af handlingstyper, der strækker sig fra egentlige nyanlæg til påvirkning af behovet for trafik og valget af transportmiddel. Denne definition danner ramme for prioritering af handlinger, hvilket konkret betyder, at alternativer til nyanlæg i højere grad end tidligere vil være udgangspunkt for mobilitetsinitiativer. Mobilitet 2040 arbejder for, at stigningen i transportbehovet reduceres, og at det behov, der vil opstå, imødekommes af bæredygtige transportformer frem for biltrafik. Samtidig skal den eksisterende transport optimeres, og hvor muligt overflyttes til bæredygtige transportformer som cykel, gang og kollektiv trafik. Realiseringen af målsætningerne medfører en forbedring i den samlede fremkommelighed, en potentiel reducering af luft- og støjbelastningen samt en positiv indvirkning på trafiksikkerheden. Samlet set vurderes Mobilitet 2040 at have en positiv indvirkning på miljøet. Planens formål og indhold Formålet med handlingsplanen Mobilitet 2040 er dels en udmøntning af Mobilitetsstrategien, som blev godkendt af Aalborg Byråd i 2013, og dels en afløser af alle de sektorspecifikke handlingsplaner, der har været på mobilitetsområdet som eksempelvis Vejudbygningsplanen, Trafiksikkerhedshandlingsplanen, Cykelhandlingsplanen mv. Hermed samles visionen, de overordnede mål og målsætninger her i en samlet plan, der følger den rullende planlægning og revideres hvert 4. år. Som en del af handlingsplanen er et handlingskatalog, der opdateres årligt i forbindelse med budgetforhandlingerne. Det sektorspecifikke arbejde fortsætter dog, men alle målsætninger og handlinger adopteres løbende i Mobilitet 2040. Herudover er formålet med Mobilitet 2040 desuden at understøtte et fokus på mål før virkemidler. Derfor udbygges og opdateres visionerne og målsætningerne fra Mobilitetsstrategien i denne plan, og de danner således de fremtidige rammer på mobilitetsområdet for bosætning og erhverv. Herefter prioriteres løbende de handlinger, der skal til for at nå i mål med disse. Endelig er formålet med Mobilitet 2040 at følge op på de langsigtede perspektiver for byudviklingen i Aalborg Kommune. Dette gøres ved at tegne de langsigtede perspektiver for

mobilitetsudvikling og dermed de udfordringer, muligheder, reguleringstiltag og investeringer, som knytter sig hertil. Investeringer i infrastrukturen rækker mange år frem i tiden. For at kunne beskrive de langsigtede trafikale konsekvenser af anlæggelsen af en mulig 3. limfjordsforbindelse, en BRT samt nye byudviklings- og byomdannelsesområder, rækker planen frem til 2040. Dernæst skal planen tilgodese et ønske om at udvikle et langsigtet beredskab for Aalborg Kommunes trafikale udvikling, som tager højde for klimaudfordringerne. Herudover forholder planen sig til tendenser som eksempelvis urbanisering, nye forretningsmodeller og teknologiske nybrud, der vil påvirke vores samfund i fremtiden. Mobilitet 2040 erstatter direkte de tidligere vejudbygningsplaner, som dermed betegnes 0- alternativet. Ved erstatningen udfoldes værktøjskassen også fra udelukkende at fokusere på nyanlæg og forbedringer af den eksisterende infrastruktur til også at indeholde indsatser, der kan sikre en mere effektiv udnyttelse af den eksisterende infrastruktur, samt at forsøge at påvirke behovet for mobilitet og valget af transportmiddel. Mobilitet 2040 rummer en differentieret tilgang til mobilitet med udgangspunkt i de forskellige geografier i kommunen: Norddanmark, Aalborg by, Oplandsbyer samt Landsbyer og åbent land. Den tætte by med den store koncentration af arbejdspladser, boliger, servicefunktioner mv. og kortere afstande skaber et særligt grundlag for en variation af mobilitetsmuligheder. Høj volumen af kollektiv trafik og cykeltrafik er en nødvendighed for at afvikle byens mobilitet på bæredygtig vis. Den mere spredte geografi og lavere koncentration af boliger, arbejdspladser og servicefunktioner, der er i landdistrikterne, bevirker, at der ikke er den samme variation i mobilitetsmuligheder, og bl.a. derfor foregår en stor del af transporten i dag i bil. Det overordnede fokus i Mobilitet 2040 er bæredygtig mobilitet. Mobilitet er en forudsætning for de overordnede dagsordener for en bæredygtig udvikling i kommunen, som det er beskrevet i Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi. Det brede bæredygtighedsbegreb favner både miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed. Bæredygtig mobilitet handler om at tænke alle tre faktorer ind og balancere disse i forhold til den geografiske kontekst. For at skabe en bæredygtig mobilitet er det derfor vigtigt at tage stilling til det samlede bæredygtighedsbillede.

De overordnede mål, der opstilles i planen, er følgende: 0 dræbte og 50 % færre alvorligt tilskadekomne i trafikken i 2025 samt 0 alvorlig tilskadekomne i 2040 Målet er, at der i 2025 er 0 dræbte i trafikken på de kommunale veje i Aalborg Kommune, og at de alvorligt tilskadekomne i trafikken er faldet med minimum 50 % fra basisåret 2010, mens at det i 2040 er reduceret yderligere til 0 alvorligt tilskadekomne i trafikken på de kommunale veje. 43% af ture i 2025 samt 50 % af ture i 2040 foretages på cykel eller ved gang Målet er, at i 2025 foretages 40% af alle ture i kommunen på cykel eller ved gang, samt at i 2040 foretages 50% af alle ture i kommunen på cykel eller ved gang. Max 20 % af ture i 2025 og max 15 % af ture i 2040 foretages alene i bil Målet er, at i 2025 foretages maksimalt 25 % af alle ture alene i bil, samt at i 2040 foretages maksimalt 15 % af ture alene i bil. 10 % færre støjbelastede boliger i 2025 og 50% færre støjbelastede boliger i 2040 Målet er, at der i 2025 er 10% færre støjbelastede boliger og 10% færre stærkt støjbelastede boliger langs de kommunale veje end i 2017 og at der i 2040 er 50% færre støjbelastede boliger og 50% færre stærkt støjbelastede boliger langs de kommunale veje end i 2017. 100% fossilfri kollektiv trafik i 2025 og i 2040 100 % emissionsfri

Målet er, at den kollektive trafik i 2025 kører 100% fossilfri og i 2040 100 % emissionsfri. 100% fossilfrie kommunale køretøjer i 2025 og i 2040 100 % emissionsfri Målet er, at alle kommunale køretøjer i 2025 kører 100% fossilfri og i 2040 100 % emissionsfri. Mobilitet for alle Målet er, at alle kommunens borgere skal mene, at de er mobile og dermed har adgang til at deltage i jobs, aktiviteter, sociale relationer mv. Mere værdi for ressourcerne Målet er, at når der investeres i mobilitet får vi mere eller bedre mobilitet for investeringen, eller vi får opfyldt flere formål med samme investering. Med planen følger et handlingskatalog, som opdateres løbende hvert år i sammenhæng med de kommunale budgetforhandlinger. Tiltag og investeringer tager udgangspunkt i en overordnet 4 trins model udspændt mellem tiltag, der sigter mod at påvirke de grundlæggende mobilitetsbehov til egentlige nyanlæg herunder naturligvis de anlæg, som er indeholdt i gældende planer, som endnu ikke er realiseret. Temaerne for tiltag og investeringer spænder over flere mobilitetsformer (privatbilisme, erhvervstrafik herunder tung transport - modulvogntog, cyklisme, fodgængere, kollektiv trafik) for hvert af de forskellige trin. Da de 4 trin i modellen til en vis grad også afspejler stigende omkostningsniveauer, vil modellen også kunne lægges til grund for en strukturering og prioritering af indsatsen fremadrettet. 4. Nyanlæg 3. Forbedring af den eksisterende infrastruktur 2. Effektiv udnyttelse af den eksisterende infrastruktur 1. Påvirkning af behovet for trafik og valget af transportmiddel De nuværende miljøforhold Trafikken i specielt Aalborg By giver i dag anledning til støjbelastning. Der gennemføres løbende støjkortlægning, og der sættes initiativer i gang for at nedbringe støjen, hvor den er værst. Disse initiativer ligger uden for denne miljøvurdering. Ligeledes giver trafikken anledning til luftforurening. Luftforureningen måles ikke på nuværende tidspunkt, men en målestation er under anlæg. Desuden er der for nogle år siden indført en miljøzone der minimere den trafikalt afledte luftforurening.

Trafikkens tredje store miljøpåvirkning er menneskers sundhed, primært ved trafikuheld og deraf følgende direkte fysiske mén på mennesker. Der gennemføres løbende kortlægning af trafiksikkerheden, der er anvendt som baggrund for udarbejdelse af Mobilitet 2040. Trafikken kan desuden påvirke arkitektur og kulturmiljø i negativ retning, men dette sker primært gennem nye trafikanlæg. Trafikken kan påvirke både vandmiljø igennem overfladevand fra veje og påvirke flora og fauna, men dette sker også primært ved nye trafikanlæg, som særskilt miljøvurderes. Aalborg Kommunes vurdering af miljøeffekterne Dette afsnit beskriver de konkrete indvirkninger på miljøet, som Mobilitet 2040 kan give anledning til. Planen fremsætter målsætninger og handlinger frem mod 2040, dog med præciserede virkemidler frem til 2025. Mobilitet 2040 er en handlingsplan, hvortil der udarbejdes et tilhørende handlingskatalog. Indeværende miljørapport er dermed en vurdering af miljøeffekter af en plan af overordnet, strategisk karakter, der fastlægger rammerne for de tilhørende handlinger og indsatser. Der kan derfor ikke foretages kvantificerbare forventede effekter, men derimod en mere generel vurdering af retningsgivende målsætninger og handlinger. Fremkommelighed Fremkommeligheden søges forbedret for både mennesker og varer, særligt i Aalborg by samt til og fra Aalborg by. Da denne målsætning, som alle andre, skal realiseres i balance med de andre målsætninger, er der særligt fokus på fremkommeligheden for de bæredygtige transportmidler som cykel, gang og kollektiv trafik. Dermed prioriteres fremkommeligheden for biler lavere inde i Aalborg by, men kombineret med bl.a. etableringen af BRT og målsætningen om at forbedre forholdene for cyklister og gående, vurderes det, at fremkommeligheden for kommunens borgere samlet set forbedres. Sårbare grupper, ældre og handicappede Mobilitet 2040 handler om bæredygtig mobilitet for alle. Der er dermed ikke et direkte fokus på sårbare grupper, ældre og handicappede, men derimod et indirekte mål om at forbedre tilgængeligheden og mobiliteten for disse grupper. Det gøres bl.a. ved at sikre en attraktiv og sikker kollektiv trafikbetjening både i og mellem Aalborg og oplandsbyerne, samt fremme af et varieret udvalg af behovstilpassede mobilitetsformer i landsbyer og det åbne land. Handlingsplanen vil dermed bidrage positivt til mobiliteten for sårbare grupper, ældre og handicappede. Støjpåvirkning Støjbelastning afhænger af trafikmængde, belægningstyper, hastighed og andel tunge køretøjer. Mobilitet 2040 arbejder for at fremme bæredygtig mobilitet, bl.a. ved at overflytte en del af biltrafikken til mere bæredygtige transportformer, herunder kollektiv transport, cyklisme og samkørsel. Herudover sigter planen mod at nedsætte hastighederne i byområder. De to målsætninger kan tilsammen medvirke til en reduktion i støjbelastningen, men der skal imidlertid tages højde for prognoser, der viser, at behovet for mobilitet fortsat vil stige i fremtiden. Der kan derfor ikke forventes en generel reduktion af støjgener, dog vil planen modvirke en stigning i støjbelastningen, som 0-alternativet kan forventes at medføre.

Endvidere er der formuleret overordnede mål om reduktion af støjbelastede boliger langs de kommunale veje, hvilket udmøntes i konkrete handlinger eksempelvis forsøg med støjvenlig asfalt, og kan forventes at få en væsentlig indvirkning på støjpåvirkningen. Luftkvalitet Der er i Mobilitet 2040 overordnede mål om fossilfri kollektiv trafik og kommunale køretøjer i 2025, samt at begge er emissionsfri i 2040. Derudover arbejdes der for at mindske kødannelser og trængsel, og bæredygtige transportformer skal fremmes. Omlægningen af en del af transporten til andre drivmidler kan sammen med arbejdet for at gøre bæredygtige transportformer mere attraktive, der øger potentialet for at reducere privatbilismen, bidrage til en reduktion i luftforureningen. Det skal dog ligesom med støjpåvirkningen sammenholdes med en forventet stigning i mobilitetsbehovet. For at opnå en forbedring af luftkvaliteten er det derfor nødvendigt at arbejde for, at stigningen i mobilitet bliver så lille som muligt, og at den stigning, der vil komme, sker i primært kollektiv trafik, cykling og gang. Trafiksikkerhed Det er et klart formuleret mål, at der i 2025 er nul dræbte i trafikken samt nul alvorligt tilskadekomne i 2040. Derudover er en del af arbejdet med at fremme bæredygtige transportformer, at disse er sikre og trygge. Trafiksikkerhed vil derfor være et væsentligt omdrejningspunkt i de konkrete handlinger, hvad enten det drejer sig om indsatser på vejnettet eller indsatser i relation til cyklisme, gang og kollektiv trafik. Mobilitet 2040 arbejder dermed for at indvirke positivt på trafiksikkerheden i hele kommunen. Øvrige klimatiske forhold Øvrige forhold såsom arkitektur og kulturmiljø samt flora og fauna påvirkes primært ved nyanlæg. Herud over kan mere befæstet areal give udfordringer ved nedbør. Med Mobilitet 2040 er der er en klar prioritering af mobilitetsindsatser, der sætter fokus på påvirkning af mobilitetsbehov og transportmiddelvalg samt effektiv udnyttelse og forbedring af eksisterende anlæg over nyanlæg. Endvidere er der fokus på intergrerede løsninger der løser mere en én udfordring - eksempelvis arbejdes der i handlingskataloget med klimaveje til at håndtere de forventede større nedbørsmængder. Handlingsplanen fastsætter dermed en retning, der adskiller sig fra tidligere vejudbygningsplaner (0-alternativet). Det vurderes derfor, at planen har en positiv indvirkning, idet negative påvirkninger af ovennævnte forhold minimeres. Det indbyrdes forhold mellem ovenstående faktorer Det er et overordnet formål med Mobilitet 2040 at afvikle kommunens mobilitet på en bæredygtig måde, forstået i bred forstand. Derfor er der et klart mål om at reducere de negative miljøpåvirkninger, såsom luft- og støjbelastning, hvilket går ind under miljømæssig bæredygtighed. Samtidig ønskes bl.a. fremkommeligheden forbedret, tilhørende den sociale bæredygtighed. Der vil være tilfælde, hvor handlinger rettet mod en målsætning umiddelbart vil modarbejde en anden målsætning, hvilket hænger sammen med en politisk prioritering om at opprioritere de bløde trafikanter til fordel for bilister i visse områder. Således foretages handlinger med afsæt i en vision om bæredygtig mobilitet, strategier til at opnå dette og en ambition om at sikre balance mellem de forskellige målsætninger. Det vurderes, at Mobilitet 2040 samlet set vil forbedre en række miljøfaktorer, herunder især fremkommelighed og menneskers sundhed, idet der vurderes ud fra en helhedsbetragtning. Der vil dog være behov for at vurdere de konkrete

handlinger, formuleret i et samlet handlingskatalog, idet de vil udmønte sig i specifikke geografier og være målrettet en eller flere målsætninger. Overvågning Udviklingen i trafikken overvåges løbende. Dette sker dels som trafiktællinger af biler, tunge køretøjer og cykler, Transportvaneundersøgelsen (TU-data) som DTU foretager, løbende interviews med brugere eksempelvis cykelindekset og Nordjyllands Trafikselskabs fremtidige mobilitetsindeks. Endelig arbejdes der på at højne de fysiske og kvalitative analyser af forandringen af mobilitetsrum, dette vil forsøges anvendt på nogle af de handlinger, der gennemføres under Mobilitet 2040.