Dokument oprettet 26. november 2015 Sag 27-2015-00499 Dok. 217308/tk_dh Notat om finanslov 2016 Resumé Den samlede vurdering af finansloven er, at den er skæv socialt og handicapmæssigt. Der tages fra udsatte grupper som kontanthjælpsmodtagere og fattige i udviklingslandene. Der er udmærkede initiativer fx en styrket indsats for ældre medicinske patienter men det opvejes af andre negative tiltag. Ikke mindst må forringelsen af kommunernes økonomi forudses at medføre nedskæringer i den støtte, mennesker med handicap får. Det er DH stærkt kritisk overfor. 1. Indledning Regeringen fremlagde 29. september sit finanslovforslag. Den 22. november indgik V, K, LA og DF aftale om finansloven. Sideløbende er der blevet indgået en række delaftaler, der tæller med i det samlede kompleks af aftaler om finansloven. De handler om: Satspuljen Dagpenge Fordeling af forskningsreserven Kontanthjælpsloft. Det kgl. Teater Politiet Formålet med dette notat er at vurdere finansloven for 2016, nu hvor selve aftalen om finansloven er indgået sammen med rækken af delaftaler. Finansloven vedtages endeligt 17. december. Notatet vil levere en kort gennemgang af udvalgte og særligt prioriterede områder med fokus på konsekvenser for mennesker med handicap. Satspulje-aftalen vil blive omtalt i et særskilt afsnit sidst i notatet. 2. Sundhed Sundhed er et af de områder, regeringen gerne vil bruge flere penge på. Ældre medicinske patienter og skærpet udrednings- og behandlingsgaranti er områder, regeringen prioriterer. Men pengene findes bl.a. ved at skære kraftigt i den tidligere regering fremlagte initiativer. Det betyder: Færre penge til patientinddragelse (-87 mio.kr.) Bortskæring af det planlagte sundhedstjek til mennesker i med høj risiko for visse sygdomme (diabetes, KOL, hjertekar mv.) (-250 mio.kr.) Færre penge til forløbsplaner til kronikere (-290 mio.kr.) Udskydelse på 1 år af planerne om at støtte etablering af kommunale sundhedshuse Selve finanslovsaftalen rummer nogle større initiativer på området:
Hurtigere udredning og behandling. Ud over penge til større kapacitet på sygehusene skal patienter sikres ret til at vælge udredning på et privat behandlingssted, hvis udredningsfristen på 30 dage ikke kan overholdes. Der er afsat 300 mio.kr. i 2016 og 450 mio.kr. fra 2017 og frem. Nedbringelse af overbelægning for ældre medicinske patienter. Ud over penge til akut at nedbringe overbelægning skal der også laves en handlingsplan for den ældre medicinske patient i 2016. Der er afsat 320 mio.kr. i 2016 og 300 mio.kr. i årene derefter. Det er bekymrende, at regeringen lægger så lidt vægt på forebyggelse og patientinddragelse, og at rammen for forløbsplaner til kronikere beskæres. DH er ikke uenig i, at ældre medicinske patienter og borgere med demens er grupper, der bør prioriteres, men savner en tilsvarende indsats for yngre aldersgrupper. Desuden er der en række andre kroniske sygdomme og handicap end demens, der bør laves finansierede handlingsplaner for. 3. Socialt og kommunalt Omprioriteringsbidrag Kommunerne er i økonomiaftalen med staten bedt om at levere et omprioriteringsbidrag på 1 pct. Det vil betyde forringelser af servicen i kommunerne og må forventes at ramme socialområdet hårdt, herunder handicapområdet. KL forventer, at omprioriteringsbidraget betyder, at kommunerne har ca. 7 mia.kr. mindre til service over for borgerne fra 2019. Man kan i finanslovforslaget læse, at kommunerne allerede har sparet kraftigt på dele af handicapområdet i de senere år. Man kan tage børneområdet som eksempel. De samlede offentlige udgifter (kommunal udgift + statslig refusion) til tilskud til at dække merudgifter til forsørgelse i hjemmet af børn under 18 år med nedsat funktionsevne er faldet med 31 pct. 2010-2013. Af finanslovforslaget fremgår, at regeringen forventer, at den udvikling vil fortsætte, så faldet vil være på 45 pct. i 2016. Det bekræfter det billede af nedskæringer, som medlemsorganisationerne beretter om på handicapområdet. Andre emner Der sker en række nedskæringer inden for det sociale område. Institutioner som Ankestyrelsen, Statsforvaltningen, SFI, Socialstyrelsen. Rådet for Socialt Udsatte m.fl. vil få færre midler til rådighed i de kommende år. 2
Fribefordring af handicappede mv. Tilskuddet ydes til følgende befordringsudgifter: til blindes og deres ledsageres delvise fribefordring med offentlige transportmidler (bortset fra DSB), til Dansk Handicap Forbund, til Dansk Blindesamfund og til Danske Døves Landsforbund. Endvidere ydes fra kontoen tilskud til forskellige foreningers rejseudgifter. Bevillingen er som følge af regeringens forslag til finanslov for 2016 reduceret med 1,6 mio. kr. fra 2016 og frem (fra 3,7 mio. kr. årligt til 2,1 mio. kr. årligt). Ældreområdet På ældreområdet investeres 1 mia. kr. årligt fra 2016 frem til en værdig ældrepleje. Pengene fordeles mellem kommunerne ud fra objektive kriterier og skal udmøntes på følgende måde: Kommunerne pålægges at udarbejde en værdighedspolitik, hvor den enkelte kommune beskriver sine overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet. Værdighedspolitikken skal forholde sig til en række konkrete områder bl.a. livskvalitet, selvbestemmelse samt mad og ernæring. Første politik skal ligge klar foråret 2016 og sendes til Sundheds- og ældreministeriet. De afsatte midler skal benyttes til at implementere værdighedspolitikken og ligger ud over kommunernes budgetter for 2016. Kommunerne skal særskilt afrapportere, hvordan de har brugt pengene. Det er dybt bekymrende, at der er udsigt til færre midler til service inden for handicapområdet. Udgifterne er i forvejen faldet, og den ene milliard øremærket til ældre kan ikke opveje den samlede indskrænkning i kommunernes råderum, der bl.a. er en følge af omprioriteringsbidraget. DH støtter tanken om en værdig ældrepleje, men mener, at der også skal prioriteres midler til at sikre et værdighedsløft af servicen over for borgere med handicap. Retten til et værdigt liv er fundamental og bør ikke afgrænses til bestemte aldersgrupper. Boligydelsespakke Finanslovsaftalen ændrer vilkårene for modtagere af boligydelse. Boligydelsen for folkepensionister og førtidspensionister på den såkaldte gamle ordning, bliver forringet. Det sker gennem 3 tiltag: 1. Reguleringsmekanismen ændres fra løn- til prisudvikling 2. Afskaffelse af det beregningstekniske tillæg 3. Indførsel af maksimum for støtteberettiget husleje til ældreboliger fra 2019 (gælder ikke svært bevægelseshæmmede ) Et 4. tiltag om sænkning af egenbetalingen fra 11 % til 10 % har til hensigt at afbøde mindskelsen af rådighedsbeløbet for de ældre, der har de laveste indkomster. Det vil dog ikke kunne udligne forringelserne fuldtud. 3
For nuværende modtagere af boligydelsen vil der ske en langsom nedtrapning af boligydelsen frem mod 2020. For borgere, der ansøger efter den 30. juni 2016, gælder stramningerne med det samme. DH finder aftalen dybt problematisk. En række borgere med handicap med lave indtægter, som er visiteret til almene ældre- og handicapboliger af kommunen, kommer i klemme efter 2020, fordi de ikke længere vil kunne få boligydelse i samme omfang som tidligere. Det er en gruppe borgere, der allerede i dag er klemt økonomisk pga. de høje priser på almene boliger. DH mener, at lovforslaget rammer ældre med handicap dobbelt, idet andre handicapkompenserende ydelser, sådan som reglerne er i dag, forsvinder ved overgangen til folkepension - fx dækning af merudgifter efter 100. Det medvirker til at gøre forringelsen af deres rådighedsbeløb ekstra belastende. Desuden er der en gruppe af borgere, som har levet et liv på førtidspension efter den gamle ordning og ikke har haft mulighed for at spare op til pensionsalderen, og som får en væsentlig reduktion i indtægten ved overgang til folkepension. Selvom de eventuelt fritages fra loftet over støtten, vil de rammes af de øvrige forringelser. Denne gruppe vil have meget vanskeligt ved at blive boende i deres bolig ved overgangen til folkepension, og de vil have meget svært ved at finde en anden bolig grundet manglen på billige, tilgængelige boliger. Endelig er DH generelt imod tendensen til at indføre regulering efter prisudviklingen og ikke lønudviklingen. Det vil forringe rådighedsbeløbet over tid og skabe øget ulighed. 4. Transport Investeringer i kollektiv transport Der er ingen nye penge i finansloven til at investere i den kollektive transport. Det ser endda ud til, at der bliver færre penge, da midlerne til at investere i bedre kollektiv transport sløjfes i Puljen om bedre og billigere kollektiv trafik, der efterfølgende kun vil omhandle billigere transport. Regeringen vil fremlægge ændringsforslag til finansloven vedr. dette. Togfonden Regeringen holder fast i serviceeftersynet af Togfonden, der bl.a. skal finansiere hurtigere og bedre togforbindelser i Danmark. Venstre står uden for forliget, og der er ikke penge afsat til at finansiere udbygningsplanerne, hvis olieskatterne ikke kan give den nødvendige finansiering. DH ser det som meget problematisk, at der ingen penge sættes af til forbedring af den kollektive transport, og hermed heller ikke til at forbedre tilgængeligheden for personer med handicap. DH har været i dialog med transportordførerne og den tidligere transportminister om at sætte penge af til forbedring af tilgængelighed til eksisterende stationer og perroner under 4
Puljen om bedre og billigere kollektiv trafik. DH er bekymret over, hvor pengene til dette skal findes, når puljen afvikles. Det vil også gøre det sværere at omsætte den nationale implementeringsplan, der er under udarbejdelse i EU-regi, til handling. Planen er et led i implementeringen af den europæiske togstandard om tilgængelighed og skal indeholde en langsigtet national strategi for prioritering af tilgængelighedstiltag på stationer og tog. Angående Togfonden så ser DH den som en mulighed for etablering af tilgængelige stationer og indkøb af tilgængelige tog. Derfor er DH ikke tilfreds med usikkerheden om den fortsatte finansiering. 5. BoligJobordning - fysisk tilgængelighed BoligJobordningen genindføres med tilbagevirkende kraft for hele 2015. Muligheden for at få tilskud til forbedringer af boligens tilgængelighed bortfalder, når ordningen videreføres i 2016 og 2017 med en ny og grønnere profil. DH mener, det vil få negative konsekvenser for tilgængeligheden til private hjem og give kommunerne ekstra omkostninger til ombygning. Desuden vil det gøre det sværere for mennesker med handicap at finde en egnet bolig og forøge risikoen for social isolation, når man pga. et handicap afskæres fra at besøge familie, venner mv. eller deltage i aktiviteter som fx mødregruppe, legegruppe eller studiegruppe, der ofte foregår i private hjem. 6. Beskæftigelse Kontanthjælpsloft Det skal i regeringens optik bedre kunne betale sig at arbejde. Første fase i denne indsats, kaldet en JobReform, rummer et loft over kontanthjælpen, og det er indgået en politisk aftale om. De centrale elementer er: Loft over kontanthjælpen, krav om 225 timers årlig beskæftigelse for alle, der kan arbejde samt begrænsning i ferien for kontanthjælpsmodtagere. Beskæftigelseskravet indebærer, at alle kontanthjælpsmodtagere skal arbejde 225 timer i ordinær beskæftigelse om året for at bevare retten til kontanthjælp. Gør man ikke det, bliver man som enlig skåret i kontanthjælpen. Er man gift, og er begge er på kontanthjælp, mister man hele kontanthjælpen (dog aldrig begge ægtefællers kontanthjælp). Kravet skal ikke gælde for personer, som aktuelt er uarbejdsdygtige på grund af sygdom eller har en så begrænset arbejdsevne, at kommunen vurderer, at de ikke vil kunne imødekomme kravet. Perioden til optjening af de 225 timer kan ligeledes forlænges ved sygdom. Desuden er der i aftalen et krav til kommunerne om, at de skal yde hjælp til at finde de 225 timers beskæftigelse, ligesom de også pålægges at overveje, om kontanthjælpsmodtagere med "væsentlige helbredsmæssige problemer" skal møde kommunens rehabiliteringsteam 5
for at vurdere, om borgeren reelt i stedet er i målgruppen for skal have førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb. Anden fase i regeringens JobReform falder i foråret 2016. Regeringen vil bruge provenuet fra den sparede kontanthjælp til at betale for sænkningen af skatten på arbejdsindkomst. Besparelser på mentorstøtte og aktiv indsats til kontanthjælpsmodtagere Aftalepartierne bag finansloven vil spare i alt 400 mio. kr. på mentorstøtte til de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere og på den aktive indsats til de job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere. Ændringen vil allerede gælde fra januar 2016, og lovforslaget er sendt i høring. Det er ikke den rigtige vej at gå at lægge loft over kontanthjælpen. Jobeffekten af aftalen er meget lille, og hovedeffekten er at gøre flere mennesker fattigere. En meget stor del af kontanthjælpsmodtagerne, særligt i gruppen af de ikke-jobparate, har funktionsnedsættelser i et eller andet omfang, og loftet vil ramme dem hårdt. Kontanthjælpsloftet betyder eksempelvis, at en kontanthjælpsmodtager helt eller delvist kan miste den særlige støtte til høje boligudgifter. Det vil ramme dem, som på grund af eget eller barns handicap har særlige boligmæssige behov, eller som ikke kan finde en billig kommunal bolig, som der er stor mangel på. Det vil også ramme kontanthjælpsmodtagere, der er anvist til botilbud, som nogle steder er meget dyre. Det vil i værste fald føre til, at flere med handicap ikke har råd til deres bolig, eller at de må spare på andre nødvendige udgifter til transport, mad og medicin. DH mener, at personkredsen for 225 timers-kravet er for bred. Alle, der er visiteret som ikke-jobparat (aktivitetsparat), bør som minimum automatisk være undtaget reglen. I stedet overlades denne vurdering nu til kommunernes skøn, hvilket DH er meget skeptisk overfor. Det er blot et plaster på såret, at aftalepartierne indskærper over for kommunerne, at de skal yde hjælp til at finde disse job, og at de skal overveje brug af rehabiliteringsteamet til ledige med væsentlige helbredsproblemer, så de kan få den rette indsats. Der følger ingen penge med, og det er stærkt bekymrende. DH er kritisk over for besparelserne på den aktive indsats og mentorstøtten, som er en afgørende støtte og hjælp til jobsøgende med handicap. Besparelserne er i modstrid med ambitionen om, at flere skal ind på arbejdsmarkedet. 7. Uddannelse Generelle besparelser Med finanslovsaftalen vil uddannelsesområdet generelt blive ramt af de årlige produktivitetsbesparelser på 2 pct. Det vil betyde, at en række uddannelsesinstitutioner må rationalisere på forskellig måde institutionssammenlægninger, mindre personale, mindre 6
vejledning, færre muligheder for støtte af elever med særlige behov mv. Dog bliver erhvervsuddannelserne friholdt besparelserne i 2016. Erhvervsuddannelserne Det er besluttet at afsætte 150 millioner kroner i 2016 til et særligt løft af erhvervsuddannelserne for at understøtte erhvervsskolernes arbejde med at implementere erhvervsuddannelsesreformen. Løftet på 150 millioner kroner udligner omprioriteringsbidraget på erhvervsuddannelserne i 2016. Frie grundskoler Som en del af finanslovsaftalen er det aftalt at forhøje tilskudsprocenten til de frie grundskoler fra 71 procent til 73 procent svarende til et årligt løft på cirka 120 millioner kroner fra 2016 og frem. Inklusion i folkeskolen Omprioriteringsbidrag på 1 pct. i kommunerne vil komme til at trække milliarder af kroner ud af kommunerne frem til 2019, hvilket vil få store konsekvenser for kernevelfærdsområder som daginstitutioner og skoler. Ifølge en analyse fra hovedorganisationen FTF vil det betyde 14.400 færre ansatte i kommunerne i 2019 - heraf 2340 færre lærere. Ifølge tal fra Danmarks Lærerforening er prisen per undervisningstime per elev faldet med 26 procent fra skoleåret 2009/2010 til skoleåret 2014/2015. DH er bekymret over de besparelser, som uddannelsesinstitutionerne og kommunerne bliver nødt til at gennemføre og frygter, at de i særlig grad vil gå ud over elever og studerende med handicap. I forhold til folkeskolen er ingen tvivl om, at vellykket inklusion kræver, at der er afsat tilstrækkelige ressourcer, så skolerne kan løfte opgaven og at midlerne er øremærket til inklusion. DH frygter, at omprioriteringsbidraget vil ramme kommunernes inklusionsindsats. 8. Udviklingsbistand Udviklingsbistanden udsættes for en historisk hård nedskæring. I forvejen var der med regeringens finanslovforslag udsigt til, at bistanden skulle skæres med 2,9 mia.kr. Finanslovaftalen lægger op til, at det beløb kan blive større. Det ligger indirekte i aftalen, at hvis antallet af asylansøgere næste år bliver højere end de tidligere skønnede 15.000, kan merudgifterne dækkes ved omprioriteringer inden for den afsatte ramme til udviklingsbistand for 2016. Nedskæringen har allerede haft negative konsekvenser for det arbejde, der ydes for at sikre mennesker med handicap bedre vilkår i en række udviklingslande, og det er dybt beklageligt. 7
Regeringen skønner, at der kommer 25.000 asylansøgere i 2016. Det kan forudses, at der skæres yderligere i udviklingsbistanden som følge heraf. DH mener, det er en helt forkert prioritering. Det er kortsigtet, og det rammer de allerfattigste og forringer det internationale arbejdet for bedre vilkår for mennesker med handicap. 9. Satspuljeaftale 2016-2019 Sundheds- og ældreområdet Aftalen indeholder bl.a. følgende initiativer: Der afsættes 470 mio.kr. 2016-2019 til en demenshandlingsplan. Der afsættes 100 mio.kr. til en ordning med faste læger tilknyttet plejecentre. Der afsættes 30 mio.kr. til sundhedstjek (tidlig opsporing af bl.a. kroniske sygdomme). Der afsættes midler til en række projekter inden for psykiatrien primært til videreførelse af projekter og i et enkelt tilfælde permanent finansiering (flere dagog døgnpladser får 40 mio.kr årligt 2016-2019 og permanent efter 2019). Tilskud til psykologhjælp i praksissektoren Omprioritering af midler til nedbringelse af ventetider på genoptræning Demenshandlingsplan: Der bør i den kommende handlingsplan bl.a. være fokus på demens hos mennesker, der i forvejen har et eller flere handicap. Sundhedstjek: Det er den beskedne af afløser for de 250 mio.kr. til sundhedstjek, regeringen skærer væk. En ny model for sundhedstjek bør medtænke sårbare grupper med kognitive handicap. Psykologhjælp: En rapport fra Sundhedsstyrelsen fra september 2015 lægger op til at fjerne tilskud til behandling af let til moderat depression og let til moderat angst. Satspuljemidlerne sikrer, at tilskuddet fastholdes i 2016-2019. Genoptræning: I satspuljeaftalen fra sidste år blev afsat ca. 100 mio.kr. til at nedbringe ventetiden til maks. 14 dage. Regeringen prøvede at nå til en aftale med KL om at bruge midlerne på tilskud til kommuner med høje ventetider. Det lykkedes ikke. Nu har satspuljepartierne aftalt, at pengene nu 90 mio.kr. primært skal gå til kommuner med mange ældre medborgere. DH mener, at kommunerne bør nedbringe ventetiderne på genoptræning til maks. en uge. Desuden bør man ikke bare fokusere på genoptræning efter udskrivning fra sygehus, men også på genoptræning efter serviceloven og vedligeholdelsestræning, hvor målgruppen er borgere med fysisk eller psykisk handicap. 8
Social Levevilkårsundersøgelse og inklusionsmåling. Der afsættes i alt 5,7 mio. kr. i perioden 2016-2019 til en gentagelse af levevilkårsundersøgelse samt inklusionsmåling af levevilkårene for mennesker med funktionsnedsættelser. Skæve boliger og inklusionsboliger til psykisk og socialt sårbare personer. Der afsættes 36 mio.kr. til at yde støtte til etablering og drift af såkaldte skæve boliger og inklusionsboliger i 2017-2019. Resocialisering af indsatte med opmærksomhedsforstyrrelser. Der afsættes 15,5 mio.kr. til en målrettet indsats til indsatte med opmærksomhedsforstyrrelser eller lignende vanskeligheder i et til to fængsler samt for løsladte og betinget dømte i kommunerne. Krav på udredning af ordblindhed.der sættes penge af til at forbedre det faglige grundlag for udredning af og test for ordblindhed. Initiativer skal ses i lyset af, at regeringen vil fremlægge lovforslag til en ændring af folkeskolelovgivningen, hvormed forældre og elever én gang i en elevs skoleforløb gives retskrav på gennemførelse af test til udredning af ordblindhed. Rådgivningstilbud til psykisk sårbare unge. Satspuljepartierne er enige om at afsætte 10 mio. kr. til en ansøgningspulje til at etablere eller udvide åbne rådgivningstilbud til psykisk sårbare unge i alderen 12-25 år. Klare rammer for voksenansvar over for anbragte børn og unge. Der er behov for klare rammer for voksenansvar over for anbragte børn og unge. Det skal være tydeligt, hvornår magtanvendelse kan ske, og hvornår det ikke kan ske. Samtidig skal personalet på anbringelsesstederne sikres tilstrækkelige redskaber til at understøtte børnene og de unges trivsel, udvikling og socialpædagogiske behandling. Partierne bag satspuljeaftalen vil drøfte disse emner og tilrettelægge den videre proces, så et kommende lovforslag om nye magtanvendelsesregler på børneområdet kan fremsættes med udgangen af februar måned 2016. Der afsættes en økonomisk ramme til de videre forhandlinger på i alt 42,3 mio. kr. i perioden 2016-19 og herefter 13,0 mio. kr. årligt i varige midler. En række projekter og initiativer på handicapområdet finansieret via satspuljen udløber i 2016 eller 2017. DH ønsker, at en række af de tilbud, hvis drift finansieres via satspuljen, flyttes over på finansloven. Satspuljen bør reserveres til udviklingsprojekter og ikke drift af gode, relevante tilbud. Derudover foreslår DH, at puljen til Udviklingsinitiativer (FLL2016, konto 15.75.75) gøres til en permanent pulje på finansloven. Puljen blev oprettet med satspuljeaftalen for 2009, og den går til udviklingsinitiativer i forhold til socialt arbejde udført af NGO'er, frivillige organisationer mv. uden alternative finansieringskilder. 9
Det er positivt, at der tages fat på reglerne om magtanvendelse over for anbragte børn. Der har været nedsat en arbejdsgruppe, der er kommet med forslag til, hvordan magtanvendelsesregler på børneområdet kan se ud. LEV har siddet som DH-repræsentant i gruppen. Det er dog tvivlsomt, at om de afsatte midler er tilstrækkelige, Beskæftigelse 78,2 millioner kroner over fire år til særligt tilrettelagte virksomhedsforløb for de mest udsatte borgere. 54,5 millioner kroner over fire år til udvikling i fleksjob. Midlerne retter sig mod at hjælpe fleksjobbere med meget få timer til at øge deres arbejdstid. 105 millioner kroner over fire år til brobygningsforløb til udsatte unge. Det drejer sig om unge, der ellers vil have svært ved at klare kravene til at komme ind på fx en erhvervsskole efter reformen. 48,8 millioner kroner over fire år til bedre ressourceforløb. Der afsættes 11,9 mio.kr. til videreførelse af Handicapidrættens Videnscenter 2016-2018. DH- kommentarer: DH har arbejdet for, at der blev afsat midler, der kunne finansiere en strategi for at flere mennesker med handicap inkluderet på arbejdsmarkedet. Der er visse elementer i de afsatte midler, der kan trække i den rigtige retning, men der savnes en pulje, der specifikt er målrettet det at få mennesker med handicap i beskæftigelse. Uddannelse Pædagogiske praksiskonsulenter Der er i satspuljeaftalen afsat 23,0 mio. kr. i perioden 2016-2019 til et korps af pædagogiske praksiskonsulenter, der skal medvirke til at bryde negativ social arv for udsatte børn ved at fremme og forankre viden og handlekompetencer hos det pædagogiske personale i dagtilbuddene. Turboforløb for fagligt udfordrede elever Der er gode erfaringer med intensive læringsforløb for fagligt udfordrede elever. Med projektet understøttes skolernes intensive læringsforløb, samtidig med, at der udvikles sikker viden om, hvad der virker, og hvordan det forankres i kommunerne bedst muligt, så der opnås den største og mest vedvarende effekt på elevers læring. Projektets resultater skal klæde skolerne på til efterfølgende at anvende turboforløb som et redskab i deres indsats over for fagligt udfordrede elever. Satspuljepartierne er enige om at afsætte i alt 20,8 mio. kr. i perioden 2016-2019 til formålet. 10