2011 Frederiksberg Kommune Sundheds og Omsorgsafdelingen UANMELDT KOMMUNALT TILSYN FLINTHOLM PLEJEBOLIGER ELGA OLGAS VEJ 5 2000 FREDERIKSBERG VED FORSTANDER LENE HOLST MERRILD Tilsynet er udført d. 22. december 2011 af Kirsten Bech, Visitationsenheden.
1. Formål Formålet med det årlige uanmeldte kommunale tilsyn er at afdække og kontrollere hvor vidt plejehjemmet følger kvalitetsstandarderne, overholder relevant lovgivning herunder serviceloven, efterkommer borgerens retssikkerhed og leverer en ydelse med fokus på værdighed og respekt for det enkelte menneske. Tilsynet skal medvirke til at skabe mulighed for læring og fremadrettet udvikling af plejen, og at forebygge ved at gribe korrigerende ind, før mindre problemer udvikler sig til alvorlige problemer. 2. Metode Det uanmeldte kommunale tilsyn tager udgangspunkt i en helhedsvurdering af Flintholm Plejeboliger. Tilsynet har indledningsvis talt med forstanderen. Ved tilsynet er der foretaget interviews med 3 af Flintholm Plejeboligers 50 beboere. 2 af de interviewede beboere er tilfældigt udvalgt forud for tilsynet. Ledelsen har mulighed for at udvælge en beboer med særlige plejebehov til gennemgang af tilsynet, men ønsker ikke at benytte denne mulighed, idet tilsynet allerede tilfældigt har udvalgt en beboer med særlige plejebehov. Det skal bemærkes, at to af de interviewede har væsentligt nedsat hukommelse. Én har demensdiagnose. Dette til trods har tilsynet fået mange relevante tilbagemeldinger. Såfremt tilbagemeldinger har givet anledning til særlig undren hos tilsynet, er disse efterfølgende drøftet med ledelsen. Der er foretaget interviews og samtaler med 5 medarbejdere, hvoraf har 2 ledelsesbeføjelser. De interviewede medarbejdere er social - og sundhedshjælpere og social og sundhedsassistent. De har været ansat på plejehjemmet i mellem knap 2 og 1 år. Tilsynet har foretaget observationer på fællesarealer og observationer hos beboerne og medarbejdere samt gennemgået relevant dokumentation. Ingen pårørende har medvirket i interviews. 3. Bedømmelsen I alt arbejder tilsynet med 34 målepunkter, der alle er valgt ud fra at kunne beskrive forskellige dele af plejehjemmenes målopfyldelse i forhold til lovgivning, Frederiksberg Kommunes kvalitetsstandarder og almindelig faglig standard. Målepunkterne beskrives med enten ja eller nej og der kan ved hvert målepunkt afgives bemærkninger. Pointsystemet betyder, at hver gang der besvares ja, scores der ét point, ved nej scores nul point. Der er 28 målepunkter i afsnittet Dokumentation, observation og interview med beboere og medarbejdere. Disse målepunkter besvares alle for hver enkelt beboer, som indgår i tilsynet. Afslutningsvis lægges alle points fra interviews med beboere sammen og divideres med antallet af beboere i tilsynet. Herved fremkommer et pointgennemsnit for hvert målepunkt. Seks målepunkter angår Observationer på fællesarealerne. Der opnås en score for hvert målepunkt. Jo større samlet score, jo højere grad af målopfyldelse. Da der ikke er lige muligheder for at inddrage pårørende i tilsynet, vil der ikke blive afgivet points i forhold til pårørende, da det vil give ulige muligheder i forhold til antal opnåede points. 2
Antal mulige points i kategorien Dokumentation, observation og interview med beboere og medarbejdere. 28 målepunkter pr beboere / antal beboere Antal mulige points i kategorien Observationer på fællesarealer Antal mulige samlede points 6 målepunkter 28 6 34 4. Præsentation af Flintholm Plejeboliger Flintholm Plejeboliger er bygget i 2007 og har eksisteret som kommunalt plejehjem siden marts 2010. Plejehjemmet har 50 to-rums boliger fordelt på 4 etager. Organisatorisk er 2 etager svarende til et team og i hvert team er der to teamledere. Tilsynet henviser til Tilbudsportalen for Flintholm Plejeboliger for yderligere oplysninger: http://findtilbud.tilbudsportalen.dk/details.aspx?id=38959 Flintholm Plejeboliger har som særligt indsatsområde et ønske om at være et rummeligt plejehjem. Dette således at borgere, som har behov for pleje og omsorg især af socialpædagogisk karakter, opnår den særlige støtte og hjælp, som de har behov for. Alle medarbejdere har i 2011 været på kursus i voldsforebyggelse og konflikthåndtering. Der er fokus på projekt 360 graders rummelighed et kompetenceudviklingsprogram for personalet ved Flintholm Plejeboliger. 5. Opfølgning på tidligere tilsyn Kommunalt tilsyn, indskærpelser, 30. september 2010 Bemærkninger / Indskærpelser og krav fra seneste tilsyn Aktuelt handelsnavn skal fremgå i medicinoversigten. Der skal være overensstemmelse mellem ordineret og dispenseret medicin. Tilsynet konstaterer, at indskærpelserne fra tilsynet i 2010 drejer sig om medicinhåndtering. Embedslægeinstitutionens krav, 24. august 2011 Konceptet for det kommunale tilsyn indeholder fra 2011 ikke tilsyn på medicinområdet, hvorfor der henvises til Embedslægeinstitutionens tilsyn for dette. Indskærpelser for aktuelle tilsyn i 2011 kan ses under punk 6.1. Sundhedsstyrelsen har ved tilsynet i 2011 fundet afvigelser fra gældende regler inden for sundhedsområdet, som har givet anledning til 5 krav: at indholdet i instruksen for personalets opgaver i forbindelse med beboerens behov for behandling er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning at oversigten over beboerens sygdomme og handikap føres systematisk at det fremgår hvilke aftaler, der er indgået med de behandlende læger om kontrol og behandling af beboerens kroniske sygdomme 3
at der systematisk bliver fulgt op og evalueret på iværksat pleje og behandling at virkningen af træningen bliver evalueret Tilsynet har fulgt op på disse krav. Flintholm Plejeboliger har d. 9. januar 2012 fremsendt skriftlig redegørelse, som tilsynet har godkendt. Ved det aktuelle kommunale tilsyn er der fortsat områder i journalføringen, som ikke er ajourført, hvilket kan ses under punkt 6.1. 6. Tilsynsresultat Afgørelsen kendetegnes ved et tilsynsresultat, hvor tilsynet har konstateret: At beboerne oplever, at de får den pleje og omsorg, som de har behov for. At beboerne oplever, at de har en god hverdag og at der er en god tone. At medarbejderne er vidende om beboernes særlige behov og handler ud fra dette. At medarbejdernes omsorgsfulde og socialpædagogiske tilgang til beboerne ses også i dokumentationen. At medarbejderne oplever, at de har stor støtte af ledelsen til løsning af dagens opgaver. Flintholm Plejeboliger har ved tilsynet fejl og mangler jf. nedenstående vurdering. Flintholm Plejeboliger har opnået 31 points. Samlet vurdering Lever op til lovgivningen, kvalitetsstandarderne og almindelig faglig standard Lever på enkelte områder ikke fuldstændigt op til lovgivningen, kvalitetsstandarderne eller almindelig faglig standard Har fejl og mangler i forhold til lovgivning, kvalitetsstandarder eller almindelig faglig X standard. Har alvorlige fejl og mangler i forhold til lovgivningen, kvalitetsstandarderne og almindelig faglig standard. Har alvorlige fejl og mangler i forhold til lovgivningen, kvalitetsstandarderne og almindelig faglig standard. Forholdene har givet anledning til alvorlig kritik. 6.1 Indskærpelser Flintholm Plejeboliger har fejl og mangler i forhold til lovgivning, kvalitetsstandarder eller almindelig faglig standard. Tilsynet indskærper på baggrund af dokumentation, observation og interview med beboere og medarbejdere at ledelsen sikrer, at Jf. Sundhedsstyrelsens Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser: dokumentationen fremstår ajourført, således at det er tydeligt, hvorledes en beboer skal hjælpes med forflytninger. Dette er ikke tilfældet i 1 af 3 stikprøver. Se mål 1. dokumentation vedrørende sårpleje er entydig og der at oprettes handleplan herpå. Dette er ikke tilfældet i 1 af 3 stikprøver. Se mål 1. 4
beboerens specifikke behov for hjælp og støtte i forbindelse væsentligt nedsat hukommelse dokumenteres. Dette er ikke tilfældet i 1 af 3 stikprøver. Se mål 2. der følges op på notater om beboernes helbred. Dette er ikke tilfældet i 1 af 3 stikprøver. Se mål 7. Jf. Sundhedsstyrelsens Vejledning om patienters/beboeres retsstilling på plejehjem og i plejeboliger": at samtykke til pleje og behandling dokumenteres. Dette er ikke tilfældet i 1 af 3 stikprøver. Se mål 7. Jf. Frederiksberg Kommunes kvalitetsstandarder: når elever dokumenterer i Care, at der da anvendes et sprog, som lever op til Frederiksberg Kommunes værdigrundlag. Dette er ikke tilfældet i 1 af 3 stikprøver. Se mål 7. Frederiksberg Kommunes Kvalitetsstandarder for rengøring efterleves. Dette er ikke tilfældet hos 3 af 3 beboere. Se mål 5. Jf. anden lovgivning medarbejdere, som medvirker til medicingivning, sikrer, at ordineret medicin indtages. Dette er ikke tilfældet i 1 af 3 stikprøver. Se mål 5. 6.2 Anbefalinger Tilsynet lægger vægt på udvikling og læring i forbindelse med det lovpligtige uanmeldte tilsyn. På baggrund af afdækningen af ovenstående tilsynsresultat anbefaler tilsynet følgende: At ledelsen aktivt bruger beskrivelserne af beboeres plejebehov til faglig sparring. Der er for alle vagtlag dokumentation af faglig høj standard. At også medarbejdere under uddannelse fortsat opmuntres til at dokumentere i Care. Tilsynet anbefaler, at bruge Kladdefunktionen eller sidemandsoplæring, især til elever, men også til andre medarbejdere, der ønsker en kollegial vurdering af, om dokumentationen er passende. Se mål 7. At der i forbindelse med måltidet skabes en måde at skærme beboere med særlig adfærd således, at alle beboere har glæde af det fælles måltid. Ligeledes anbefaler tilsynet, at måltidet serveres på fade, hvorfra beboerne selv kan tage, med det formål at opnå højere grad af dialog, egenomsorg og medbestemmelse ved måltidet. Se punkt 7.1. Tilsynet anbefaler, at Flintholm Plejeboliger indhenter yderligere inspiration til gode måltider via Servicestyrelsens Idékatalog ideer til gode måltider : http://shop.servicestyrelsen.dk/products/idekatalog-ideer-til-gode-maaltider-i-plejeboliger-ogaeldres-eget-hjem 7. Datagrundlag, dokumentation, observation og interviews Skemaerne nedenfor forholder sig til specifikke mål med relation til lovgrundlag, kvalitetsstandarder og almindelig faglig standard. Hvert målepunkt vurderes ud fra fire synsvinkler: 1. Dokumentation, vurderet ud fra en gennemgang af følgende inden for det enkelte målepunkt: a. Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser 5
b. Aftaler for hjælp i hele døgnet 2. Observation a. Hvad der observeres i forbindelse med rundgang på fællesarealer og besøg i beboernes egne hjem 3. Beboere a. Den viden, der indhentes gennem interviews med beboere 4. Medarbejdere a. Den viden, der indhentes gennem interviews med medarbejdere og ledelsen Følgende 8 kategorier er udvalgt som målepunkter : 1. Personlig pleje 2. Hjælp, støtte og omsorg 3. Aktiviteter 4. Træning og vedligeholdelse af ADL-funktioner 5. Praktisk hjælp (til f.eks. rengøring, rengøring af hjælpemidler og tøjvask) 6. Hverdagen på plejehjemmet (bl.a. måltider, medinddragelse og indflydelse på egen hverdag) 7. Værdigrundlag 8. Arbejdsmiljø (Medarbejderforhold og faglige forudsætninger) I det følgende præsenteres resultaterne af dataindsamlingen i relation til hvert målepunkt samt generelle bemærkninger hertil. Der er et kryds pr. interviewede beboer. Det samlede antal point divideres med det samlede antal interviewede beboer. 1 Personlig pleje: Mål 1 Får beboerne den hjælp, de har behov for i forhold til personlig pleje? Dokumentation x,x x I 1 af 3 sygeplejefaglige optegnelser fremtræder nattevagtens dokumentation af behovet for pleje og omsorg om natten med en fin faglig og socialpædagogisk tilgang. I 1 af 3 sygeplejefaglige optegnelser er det ikke tydeligt, hvorledes forflytninger skal udføres. Ligeledes er dokumentation vedr. sårpleje mangelfuld, idet behandling af såret henviser til at spørge andet personale. Der bør oprettes handleplan herpå. Observation En dement beboer og en hukommelsessvækket beboer har nylakerede negle. Beboer Medarbejder (målepkt. 1) Den demente beboer tilbydes manicure, da vedkommende altid har gået med neglelak. Medarbejder (målepkt. 2) Samlet antal point 14 6
2 Hjælp, støtte og omsorg Mål 2 Får beboerne den hjælp, de har behov for i forhold til hjælp, støtte og omsorg? Dokumentation x,x x I 1 af 3 sygeplejefaglige optegnelser vidner dokumentationen om faglig indsigt ved psykosocial smertebehandling. I 1 af 3 sygeplejefaglige optegnelser er der ikke dokumenteret for beboerens væsentligt nedsatte hukommelse og den særlige støtte beboeren har behov for. Observation Beboer Familien hjælper efter eget ønske meget hos 2 beboere. Medarbejder (målepkt. 1) Medarbejder (målepkt. 2) Samlet antal point 14 3 Aktiviteter Mål 3 Får beboerne aktivitetstilbud samt den hjælp, de har behov for i forhold til aktiviteter? Dokumentation Beboer Den demente og den hukommelsessvækkede beboer husker ikke, hvilke aktiviteter,de deltager i. Medarbejder Den demente beboer tilbydes socialt samvær, især med en god særlig nabo, fester, mm. Den hukommelsessvækkede beboer tilbydes banko, husets fester og andre relevante tilbud. Samlet antal point 9 4 Træning, medinddragelse og vedligeholdelse af ADL-funktioner Mål 4 Får beboerne den hjælp, de har behov for i forhold til træning, medinddragelse og vedligeholdelse af ADL-funktioner? Dokumentation Beboer En beboer gangtræner meget med rollator. Den demente beboer husker det ikke. Medarbejder Den demente beboer deltager i stolegymnastik, guides med personlig pleje, får støtte til at stå. Den hukommelsessvækkede beboer tilbydes stolegymnastik. Samlet antal point 9 5 Praktisk hjælp Mål 5 Får beboerne den hjælp, de har behov for i forhold til praktisk hjælp? Observation Hos én beboer finder tilsynet 1 tablet på gulvet ved spisebordet, hvor beboeren indtager sin aftensmad. Hos 3 beboere er hjælpemidler, herunder rollator, kørestol, nøglesnor og nødkaldsknap støvede og snavsede efter spild og 7
længere tids brug. Beboer En beboer er meget tilfreds og personale og familie rengør hjælpemidlerne. Beboerne er tilfredse med rengøringen af hjælpemidler. Medarbejder En beboers adfærd medfører, at de hjemlige omgivelser kan fremstå urent. En medarbejder oplever, at alle gør deres til at opretholde en god hygiejne. Samlet antal point 6 6 Hverdagen på plejehjemmet Mål 6 Har beboerne en god og tilfredsstillende hverdag? Beboer Medarbejder Den demente beboer elsker at holde i hånd og at se fotos, så det gør vi. En medarbejder småsnakker meget med den hukommelsessvækkede beboer og har fokus på de små ting af betydning for beboeren. Fx musik, som bruges til støtte, fx når beboeren skal hjælpes op efter hvil. Samlet antal point 6 7 Værdigrundlag Mål 7 Oplever beboerne, at blive behandlet i overensstemmelse med Frederiksberg Kommunes værdigrundlag som beskrevet i kvalitetsstandarderne? Dokumentation x x,x I 1 af 3 sygeplejefaglige optegnelser er der ikke fulgt op på notater om blødning i forbindelse med toiletbesøg. Dokumentationen fremstår i øvrigt faglig relevant og omsorgsfuld. I 1 af 3 sygeplejefaglige optegnelser har en elev dokumenteret i uhensigtsmæssigt sprog om beboerens særlige adfærd. Der er i et enkelt notat ikke dokumenteret for samtykke til urinstiks. Der er en faglig relevant opfølgning, men uden beboerens samtykke. Der er relevant plejeforslag til væsketerapi. Observation Beboer En beboer oplever, at der er en god tone og at vedkommende og familie adspørges, fx ved sygdomsbehandling. Den demente beboer fortæller, at alle taler rigtig pænt til mig. Medarbejder En medarbejder oplever, at især demente beboere har behov for faste medarbejdere, hvorfor dette prioriteres. En medarbejder værdsætter højt respekten for det enkelte menneske og venter gerne med at tilbyde hjælp igen, hvis fx den hukommelsessvækkede beboer ikke ønsker hjælp, når den tilbydes i første omgang. Samlet antal point 10 8
8 Arbejdsmiljø Mål 8 Har medarbejderne tilfredsstillende forhold og er de faglige forudsætninger adækvate? Beboer Medarbejder (målepkt. 1) Medarbejderne oplyser, at kurserne i voldsforebyggelse, konflikthåndtering og kommunikation har været gode og at der er høj grad af faglig sparring. Der er morgenmøder og møder med særligt fagligt indhold og man altid kan få hjælp af kolleger og ledelse. Ledelsen er lydhør for kursusønsker. Medarbejder (målepkt. 2) En medarbejder pointerer, at der er respekt om den enkelte medarbejders meninger. Samlet antal point 9 7.1 Observationer på fællesarealer I forbindelse med rundgang på plejehjemmet har tilsynet fokus på, om beboerne deltager i aktiviteter og / eller underholdning individuelt eller i grupper. Desuden observerer tilsynet omgangsformen, herunder dialog og tone mellem beboere og medarbejdere, beboere imellem, samt mellem medarbejderne. Det skal for en god ordens skyld understreges, at tilsynets observationer fra rundgangen, som præsenteres i det følgende, er udtryk for et øjebliksbillede. Observationer på fællesarealerne Er der et aktivt miljø på fællesarealerne? Er rengøringsstandarden tilfredsstillende? Er der fællesskab og trivsel omkring måltidet? x,x x På en afdeling sidder 2 beboere skærmede fra de øvrige beboere og med ryggen til dem og ser højlydt TV, mens de spiser. Ved et andet meget stort bord sidder de øvrige beboere. Grundet den store afstand mellem beboerne samt lyden fra det tændte TV, er det vanskeligt at kommunikere, også for medarbejderne i værtinderollen. Medarbejderne serverer maden fra madvognen. Er kommunikationen respektfuld? Bliver beboerne behandlet værdigt? Er personalets kompetencer adækvate? Samlet antal point 17 Øvrige observationer og bemærkninger i relation til rundgang på fællesarealerne Bemærkninger Øvrige observationer (ikke pointgivende) 9
7.2 Pårørende Det har ikke været muligt at tale med pårørende. Oplever de pårørende at deres pårørende er tilfredse med følgende: Den personlige pleje Hjælp, støtte og omsorg Aktiviteter Træning og vedligeholdelse af ADLfunktioner Praktisk hjælp Hverdagen på plejehjemmet Værdigrundlag Arbejdsmiljø 10
8. Fremgangsmåde På baggrund af relevant lovgivning og Frederiksberg Kommunes kvalitetsstandarder er der udarbejdet 8 målepunkter, som anvendes på samtlige plejehjem i Frederiksberg Kommune. Der anvendes flere dataindsamlingsmetoder, herunder studier af dokumentationsmateriale, observation i beboerens eget hjem og på fællesarealer og interview af beboere og medarbejdere. Pårørende inddrages såfremt der ved tilsynet er pårørende tilstede, der ønsker at deltage i interview. Ligeledes indhentes information ved dialog med forstander og evt. anden ledelse. Tilsynsforløbet afvikles som følgende: Tilsynet udføres i primært dagtimerne. 2 plejehjem udvælges til at få tilsyn i aftentimerne. Tilsynsenheden har forud for det uanmeldte tilsynsbesøg tilfældigt udvalgt beboere, der skal indgå i tilsynet. Plejehjemmet udvælger selv 1 beboer til gennemgang af tilsynet. Ved tilsynets start kontaktes plejehjemmets leder eller stedfortræderen, som orienteres om tilsynet. Tilsynet orienteres om den aktuelle situation på plejehjemmet i forhold til plejetyngde og personalets kompetenceniveau samt relevante tiltag og forandringer siden det seneste tilsyn. Lederen får mulighed for at foreslå ændringer til listen med de udvalgte beboere, hvis særlige hensyn taler for det. Ledelsen anmodes om at kontakte de udvalgte beboere for at indhente accept af, hvorvidt beboerne ønsker at deltage i / tale med tilsynet. Ved interviewet med beboerne kan det aftales med plejehjemmets leder, at beboernes kontaktpersoner/relevant medarbejder er til stede ved præsentationen af tilsynsassistenten, så situationen opleves så tryg som muligt for beboeren. Tilsynet kontrollerer ved stikprøve den dokumentation plejehjemmet har for de udvalgte beboere. Med udgangspunkt i en interviewguide gennemføres kvalitative interviews med de udvalgte beboere. Tilsynet foretager ligeledes observationer hos de udvalgte beboere. Der deltager ikke medarbejdere i dette interview, medmindre beboeren udtrykker ønske herom. Med udgangspunkt i en interviewguide foretages der kvalitative interview med de udvalgte beboeres kontaktpersoner/relevante medarbejdere. Rundgang på plejehjemmet foregår således, at tilsynet går rundt på plejehjemmet uden ledsagelse. Tilsynet foretager observationer på plejehjemmets fællesarealer af beboernes aktiviteter, af træningen, div. spil, hygiejniske forhold samt rengøring. Lederen kontaktes ved tilsynets afslutning. Opklarende spørgsmål drøftes og lederen får en kort tilbagemelding på tilsynets forløb. Tilsynsrapport udarbejdes og sendes til kommentering, hvor plejehjemslederen har mulighed for at rette faktuelle fejl, fx et forkert navn eller en misforståelse. Tilsynet retter fejlene. Den endelige tilsynsrapport sendes til plejehjemmet, chefen for Sundheds og Omsorgsafdelingen og Sundheds- og Omsorgsudvalget. Tilsynsrapporten sendes i formel høring Handicap- og Ældreråd. I den formelle høring kan holdninger til tilsynsrapporten tilkendegives. 11