UNGEPROFILEN 2015 Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommuner

UNGEPROFILEN 2015 Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommuner 1

Ungeprofilen 2015 Udarbejdet af Projekt Ung & Rus I samarbejde mellem Holbæk Kommune, Kalundborg Kommune og Odsherred Kommune. Marts 2015 Hovedforfatter: Ditte Hermansen, Projektkoordinator Folkesundhed, Holbæk kommune Medforfattere: Helle Oldrup Jensen, Projektleder Folkesundhed, Holbæk kommune Katrine Bombæk Jakobsen, Projektkoordinator, Ungeenheden, Odsherred kommune Mette Gammelgaard, Projektkoordinator Center for misbrug, Kalundborg kommune Teknisk bearbejdning af data: Páll Bjarkason Folkesundhed, Holbæk kommune Grafisk design og udarbejdelse: Dorte F. B. Harring Folkesundhed, Holbæk Kommune Kontakt: Holbæk kommune Folkesundhed Ditte Hermansen Tlf. 7236 4343 Mail: ditsr@holb.dk Projekt Ung & Rus er en del af Sundhedsstyrelsens satspulje om unge, alkohol og stoffer i 2012 2014. 2

INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...S. 04 Trivsel...S. 06 Trivsel fordelt på uddannelse og kommuner...s. 08 Psykiske belastninger...s. 09 Emotionsindeks og trivsel...s. 10 Udefrakommende belastninger...s. 11 Er jeg god nok...s. 12 Selvskade...S. 13 Tanker om -og forsøg på selvmord...s. 15 Hjælp og støtte...s. 19 Livet under uddannelse...s. 22 Konklusion - Trivsel...S. 24 Rygning...S. 26 Rygning blandt unge i Nordvestsjælland...S. 27 Rygedebut...S. 28 Rygning, uddannelsesretning og kommune...s. 29 Storrygere...S. 31 Hvorfor ryger de unge...s. 32 Rygere blandt familie og venner...s. 34 De unge der ikke ryger...s. 35 Vandpibe forbrug...s. 36 Rygestop...S. 37 Støtte eller hjælp til at gennemføre rygestop...s. 38 Skolens regler/politik for rygning...s. 39 Rygning og trivsel...s. 40 Rygning og alkohol...s. 41 Konklusion - Rygning...S. 42 Alkohol...S. 44 Unges alkoholforbrug...s. 45 Sammenligning med nationale tal...s. 46 Hvorfor drikker de unge...s. 50 Rygning og alkohol...s. 51 De unge der ikke drikker alkohol...s. 52 Alkoholdebut...S. 53 Forældres alkoholforbrug...s. 55 Alkohol og venner...s. 57 Alkohol og skoleliv...s. 59 Alkoholens negative konsekvenser...s. 62 Trivsel og alkohol...s. 63 Konklusion - Alkohol...S. 65 Illegale rusmidler...s. 66 Unge i Nordvestsjællands brug af illegale rusmidler...s. 67 Top 10 over stoffer, de unge har prøvet...s. 68 Forbrugets omfang...s. 69 Det aktuelle forbrug...s. 71 Illegale rusmidler og trivsel...s. 72 Debutalder...S. 73 Sammenhæng mellem legale og illegale rusmidler...s. 74 Grunde til at tage hårde stoffer...s. 76 Hvad kan få den unge til at holde op...s. 77 Konklusion - Illegale rusmidler...s. 79 Overordnet Konklusion og perspektivering...s. 80 Litteraturliste...S. 82 Slutnoter...S. 84 Appendix 2015...S. 86 3

INDLEDNING Ungeprofilen 2015 er en spørgeskemaundersøgelse om trivsel, rygning, alkohol og stoffer blandt unge i Nordvestsjælland. Den er nu gennemført for anden gang som en del af projekt Ung & Rus. Undersøgelsen er gennemført på samtlige ungdomsuddannelser samt de fleste 10. klasser i Holbæk, Kalundborg og Odsherred kommuner. Der går i alt ca. 5700 elever på de 14 skoler, hvoraf 3239 elever har besvaret spørgeskemaet. Det giver en samlet svarprocent på 57 %. Denne rapports resultater sammenlignes med resultaterne fra Ungeprofilen 2013 og har til formål at belyse og analysere eventuelle forskelle ved: Unges trivsel Unges brug af rusmidler (hvor meget, hvor ofte, hvornår og hvorfor?) Geografiske eller sociale forhold, der spiller ind på de unges rusmiddelforbrug. Baggrunden for at gennemføre en ungeprofil i Nordvestsjælland er, at borgerne her er blandt dem i regionen, der har det procentvis største forbrug af rusmidler. Region Sjællands Sundhedsprofilundersøgelse fra 2013 viser bl.a., at Kalundborg er blandt de kommuner, der har det procentvis største antal borgere med risikabel alkoholadfærd, og at Odsherred er blandt de kommuner i regionen med det højeste antal af daglige rygere samt største antal brugere af hash og andre euforiserende stoffer. Det er generelt gældende for de nationale sundhedsprofilundersøgelser, at der er meget lav svarprocent blandt de unge, og det er ofte de mest ressourcestærke, der deltager i disse undersøgelser. Ungeprofilen i Nordvestsjælland blev derfor til på baggrund af et ønske om at få et mere præcist billede af ungegruppen i Nordvestsjælland som helhed samt gå dybere ind i de tendenser, den regionale sundhedsprofil viser. Formålet med undersøgelsen er at indsamle konkret viden om de unges (mis)trivsel og forbrug af rusmidler for at give uddannelsesinstitutionerne og kommunerne et redskab til at supplere de allerede igangsatte indsatser med fremskudt vejledning, regler, politikker og strategier på rusmiddelområdet og derigennem kunne målrette forebyggelsesinitiativer og fastholdelsesstrategier. Projektet i bakspejlet Projekt Ung & Rus er finansieret af Sundhedsstyrelsens satspuljemidler og har haft til sigte at lave en flerstrenget indsats omkring unges brug af rusmidler koblet til ungdomsuddannelserne. Ungdomsuddannelserne er den arena, hvor de unge færdes, og hvor det er muligt både at påvirke de unge og de rammer, de færdes i. Ung & Rus har arbejdet med forskellige sundhedsfremme- og forebyggelsestiltag, som kan bruges ude på skolerne. Indsatserne retter sig både mod de unge, som allerede har udviklet et problematisk forbrug af rusmidler, ungegruppen generelt samt ledelser og undervisere på skolerne. Der er udviklet forskellige indsatser/materialer, herunder: En fælles rusmiddelstrategi, der kan hjælpe skolerne til en nuanceret rammesætning omkring skolens holdning til rusmidler. En opmærksomhedsguide for undervisere og vejledere til at få øje på mistrivsel og hjælpe elever der har det svært. En materialekasse til brug i undervisningen, herunder et inspirationskatalog og et SMS-modul. To Ungeprofilundersøgelser. Events og workshops for eleverne. No Smoke Coaches, som er unge frivillige, der hjælper kammerater til at tage første skridt på vej mod rygestop. Projektet har ligeledes været med til at udvikle den fremskudte indsats, dvs. kommunal ungebehandling/ rådgivning på selve ungdomsuddannelserne ved at facilitere kontakten mellem ungebehandlingen/rådgivningen og ungdomsuddannelserne i de tre kommuner. Der er behov for, at disse tiltag bliver en naturlig del af skolernes hverdag, men det tager tid at ændre vaner og praksisser. Hensigten med projektet var at være med til at påvirke rusmiddelkulturen blandt de unge såvel som hos frontpersonale i kommuner og på uddannelsesinstitutioner, men sådanne kulturændringer er ikke gjort med en 3-årig projektperiode og en ny bunke forebyggelsesinitiativer. Opfattelsen her ved afslutningen af projektet er dog, at uddannelsesinstitutionerne og kommunerne gerne vil arbejde sammen også omkring forebyggelsesinitiativer. 4

De unge vil også gerne diskutere rusmidler med de voksne. Erfaringen fra Ung & Rus viser, at skal man påvirke eksempelvis de unges alkoholforbrug, skal det foregå via dialog, som tager udgangspunkt i, at de unge generelt oplever alkohol som noget positivt for deres sociale liv. Denne tilgang skal erstatte et ensidigt fokus på de sundhedsskadelige konsekvenser, der ofte dominerer debatten. Når de negative konsekvenser af rusmidler inddrages i dialogen med de unge, skal de ses fra et ungeperspektiv, hvor det er konkrete, negative oplevelser med rusmidler, fx fortrudt sex, der tales om. Det nytter ikke at være formanende, for de unge er ofte ikke i stand til at forholde sig til de skadelige konsekvenser, deres nuværende livsførelse kan have på dem om 30, 40 eller endnu flere år ude i fremtiden. Læsevejledning Rapporten er også denne gang inddelt i fire kapitler: Trivsel, Rygning, Alkohol og Illegale rusmidler. For hvert kapitel gives indledningsvist et resumé af de overordnede statistikker og en tabel med opdeling på uddannelsesretning og kommune. Herefter følger en række tematiske underafsnit, som går mere i dybden med tallene og undersøger sammenhænge med køn, alder, trivsel og andet rusmiddelbrug mere indgående. Rapporten veksler mellem at præsentere tal i tabeller, figurer og alene i teksten. det er relevant i tabellerne; her vil tallene fra 2013 stå i parentes ( ). I tilfælde, hvor der ikke er nævneværdig forskel fra undersøgelsen i 2013, vil det blot nævnes i teksten, der knytter sig til tabellen. Da mange af spørgsmålene i spørgeskemaet er de samme som i Ungeprofilen 2013, har de fleste af tabellerne de samme overskrifter. Forklaringerne til tabellerne kan derfor også i nogle tilfælde være meget lig teksten i Ungeprofilen 2013. På trods af dette kan analysen af de enkelte tabeller godt være anderledes, såfremt der er sket en ændring. I denne udgave af Ungeprofilen er 10. klasserne også blevet inddraget. Det har ikke skabt et problem ift. at sammenligne med tal fra Ungeprofilen 2013, dels fordi 10. klassernes svar ligner meget det generelle billede, og dels fordi tallene ofte er udspecificeret på de forskellige uddannelsesretninger, når der viser sig forskelle. 10. klasserne udgør 242 elever dvs. 7 % af de samlede besvarelser. Da dette er en meget lille andel, og da de unge er inden for samme aldersgruppe, vurderer vi, at resultaterne fra denne undersøgelse uden videre kan sammenlignes med resultaterne fra undersøgelsen i 2013. Tabelforklaringerne findes altid i teksten efter tabellen. I Ungeprofilen 2015 er det i sagens natur også relevant at sammenligne resultater med undersøgelsen foretaget for to år siden. Det har vi valgt at gøre, hvor 5

TRIVSEL Det er veldokumenteret, at trivsel er en forudsætning for læring. Hvis en ung ikke trives, vil hjernen ikke kunne rumme at lære nyt, fordi hjernen i stedet er fokuseret på at udvikle coping- eller mestringsstrategier, der sørger for, at barnet/den unge er i stand til at være til på trods af mistrivsel. (Hattie, 2009) (www.uvm.dk 2014) Mistrivsel kan opstå på baggrund af forskellige faktorer og i forskellige arenaer, men bliver ikke nødvendigvis overført fra en arene til en anden (eksempelvis fra skole til hjem), selvom det ofte sker. I en skole eller uddannelseskontekst kan en elev således bære uhensigtsmæssige strategier med fra hjemmet og over i skolen. Mistrivsel sker på forskellige niveauer: Der kan være mistrivsel på det individuelle niveau, eksempelvis lavt selvværd. Der kan være mistrivsel på det relationelle niveau, for eksempel at relationerne mellem elev og elev eller elev og underviser ikke opleves som givende eller meningsfulde for den enkelte. Når en elev oplever, at han eller hun er ekskluderet fra et fællesskab (klasse-fælleskab, venne-fælleskab eller skole-fællesskab), kan dette også være et tegn på mistrivsel. (Hattie 2009) (www.uvm.dk 2014) Mistrivsel kan også være opstået som følge af en udefrakommende begivenhed, eksempelvis omsorgssvigt i hjemmet eller mobning i skolen, hvilket over tid kan have indflydelse på, hvordan den unge ser sig selv og dermed påvirke den unges selvværd og selvtillid. (www.uvm.dk 2014) At måle trivsel og gøre det til en objektiv ting, der kan gøres op i tal og statistikker, er en svær øvelse. Alle der arbejder med unge kender til dem, der på trods af alle odds har enorme personlige ressourcer, og derfor klarer sig godt. Samtidig hører vi mere og mere om ensomme unge, unge der er stressede eller deprimerede og vores egen ungeprofilundersøgelse foretaget for to år siden satte spot på skræmmende mange unge, der forsøger selvmord. For at få et så retvisende billede som muligt af de unges samlede trivsel, har vi i Ungeprofilen spurgt ind til mange forskellige parametre. Nedenfor vil vi forsøge at fremdrage nogle tendenser i de unges svar i håbet om, at vi tilsammen på den måde kan blive lidt klogere på vores unge anno 2015. RESULTAT TRIVSEL - RESUMÉ 77% 17% 4% af de unge har det godt eller meget godt, det er 4 % flere end i 2012 50% af kvinderne har i en eller anden udstrækning problemer med selvværd og selvtilliden over 6 af kvinderne lever aldrig eller sjældent op til egne forventninger til sig selv 8% har altid eller for det meste følt sig psykisk belastet inden for det sidste år af de unge har det enten meget dårligt eller dårligt, hvilket overordnet ikke varierer nævneværdigt fra sidst 18% af de unge har overvejet at begå selvmord, og 6 % af de unge har forsøgt at begå selvmord 24% af de unge har forsøgt at skade sig selv, der er 2 % færre end ved sidste undersøgelse i 2013 78% 96% af de unge trives godt i skolen har altid eller for det meste været glade og i godt humør inden for de sidste 4 uger

HVORDAN HAR DU DET ALT I ALT? Som i mange andre sundhedsundersøgelser starter vi ud med at spørge de unge: Hvordan har du det alt i alt? nedenstående graf viser de unges svar: 1 3 17 38 39 3.239 0% 25% 50% 75% 100% Meget dårligt Dårligt Okay Godt Meget godt Ved ikke 5 % af kvinderne har det meget dårligt eller dårligt, og 74 % har det godt eller meget godt. 4 % af mændene har det meget dårlig eller dårligt, og 81 % har det godt eller meget godt. Der er hele 77 % af de unge, der rapporterer, at de har det meget godt eller godt. Det er 4 % højere end ved sidste ungeprofilundersøgelse i 2013. Det er interessant, at ud af disse, er hele 12 % flere end sidst, som tilkendegiver at de har det meget godt. 17 % beskriver, at de har det okay, mens 4 % har det dårligt eller meget dårligt. Man kan spørge sig selv, om vi så skal vi så foretage os mere hvis det kun er 4 % af de unge, der har det dårligt? Svaret er ja, for dette tal og en lang række andre parametre varierer i høj grad på tværs af uddannelsesretninger og køn. Det er vigtigt, at vi kender til disse tendenser for at kunne sætte ind med de rette tiltag der, hvor hjælpen er mest tiltrængt. 7

TRIVSEL - UNGEPROFILEN 2015 TRIVSEL FORDELT PÅ UDDANNELSE OG KOMMUNER Hvordan har du det krydset med: Uddannelsesretning & kommune Tallene i parentes er fra ungeprofilen 2013. Trivsel 10. klasse Produktionsskole Erhvervsskole Gymnasial Holbæk Kalundborg Odsherred Total Meget dårligt / Dårligt 5 % 6 % (9) 3 % (3) 4 % (2) 4 % (3) 4 % (2) 4 % (3) 4 % (3) Okay 17 % 22 % (41) 20 % (23) 15 % (23) 17 % (25) 20 % (22) 15 % (26) 17 % (24) Godt / Meget godt 78 % 68 % (50) 75 % (74) 81 % (74) 78 % (73) 75 % (75) 80 % (71) 77 % (73) Det er blandt de unge, der går på en produktionsskole og i 10. klasse, at der er flest (5 6 %), der har det enten dårligt eller meget dårligt. Ligeledes er der en større andel af disse unge, der - sammen med eleverne på erhvervsskolerne - kun har det okay. I forhold til den seneste ungeprofilundersøgelse er det interessant, at der denne gang er 6 % frem for 9 % ved sidste undersøgelse, der har det dårligt eller meget dårligt på produktionsskolerne. Endnu mere interessant er det, at der er hele 18 % flere på produktionsskolerne, der denne gang tilkendegiver at have det godt eller meget godt. Der også sket en stigning for gymnasieeleverne på 7 % i andelen, der har det meget godt eller godt. Modsvarende er der også sket en stigning af andelen af elever på gymnasierne, der har det dårligt eller meget dårligt fra 2 % sidste gang til 4 % denne gang. Angiv hvor stor en del af tiden, i de sidste 4 uger, du har følt dig: Altid / for det meste Sommetider Sjældent / Aldrig Ved ikke Rolig og afslappet 53 % 32 % 14 % 1 % Fuld af energi 42 % 39 % 18 % 1 % Glad og i godt humør 78 % 17 % 4 % 1 % Frisk og veludhvilet 27 % 33 % 39 % 1 % Hverdag fuld af interessante oplevelser 50 % 36 % 13 % 1 % I stand til at klare personlige problemer 65 % 19 % 14 % 2 % Når de unge på den positive skala angiver, hvordan de har det, ser vi, at hele 78 % af de unge altid eller for det meste er glade og i godt humør. Der er kun 4 %, der sjældent eller aldrig er det, hvilket kan hænge sammen med de 4 %, der beskriver, at de alt i alt har det dårligt eller meget dårligt. Samtidig ser vi, at kun 27 % altid eller for det meste har følt sig friske og veludhvilede inden for de sidste 4 uger; dette kan være et udtryk for, at det er unge mennesker, vi har med at gøre, fremfor at det er et reelt udtryk for dårlig trivsel. Dog er det vigtigt at pointere at for lidt eller for ringe søvnkvalitet er et udtryk for mistrivsel uanset aldersgruppe. Mentalt får vi sværere ved at fastholde vores koncentration, indlære og huske, hvis vi sover for lidt (Jennum 2013). 42 % har altid eller for det meste følt sig fulde af energi, og 65 % af de unge beskriver, at de har følt sig i stand til at klare deres personlige problemer. 8

TRIVSEL - UNGEPROFILEN 2015 PSYKISKE BELASTNINGER Hvor ofte har du indenfor de seneste 12 måneder følt dig Altid / for det meste Sommetider Sjældent / Aldrig Deprimeret 8 (7) % 23 (30) % 66 (63) % Alvorligt stresset 10 (9) % 28 (37) % 59 (64) % Angst 5 (5) % 10 (14) % 82 (81) % Ulykkelig 6 (5) % 17 (24) % 74 (71) % Ensom 7 (5) % 20 (28) % 70 (67) % Ked af det eller trist 9 (7) % 33 (46) % 55 (47) % Problemer, der har gjort det svært at klare hverdagen 11 (9) % 22 (33) % 64 (58 )% (Ved ikke - er ikke med i tabellen) De unge blev også spurgt om nogle af de psykiske faktorer, der kan påvirke dem i forhold til, om de overordnet har det godt. Herunder hvor ofte har du følt dig: deprimeret, alvorligt stresset, angst, ulykkelig, ensom, ked af det eller har haft problemer, der har gjort det svært at klare hverdagen. Svarene tyder på, at der er sket en lille stigning (1-2 %) i andelen af unge, der altid eller for det meste er påvirkede af disse problemer, på nær angst. Den største stigning ser vi hos andelen af unge, der altid eller for det mest har følt sig ensomme, kede af det/ triste eller har haft problemer, der har gjort det svært at klare hverdagen. Disse ligger nu på 7 11 % frem for 5 9 % ved sidste undersøgelse. Derudover kan vi se et fald i andelen af unge, der sjældent eller aldrig føler sig stressede. 9

TRIVSEL - UNGEPROFILEN 2015 EMOTIONSINDEKS OG TRIVSEL Man kunne med god grund antage, at det er de samme 2-3 %, som har det Meget dårligt, der går igen som de mest belastede på alle de ovenstående parametre. Til at belyse dette konstrueres et indeks på baggrund af, hvor ofte den unge har følt sig hhv. deprimeret, stresset, angst, ulykkelig, ensom, ked af det/trist og/ eller har haft problemer, der har gjort det svært at klare hverdagen. For hvert af disse spørgsmål tildeles respondenten point efter, hvor ofte vedkommende har følt disse ting flest point for Altid og færrest for Aldrig. Hvordan har du det alt i alt krydset med samlet frekvens, af hvor ofte har du følt dig ked af det, stresset mv. Emotionsindeks Dårligt/ Meget dårligt Okay Meget godt / godt Ved ikke Hovedtotal Meget højt 37 % 39 % 19 % 5 % 100 % Højt 7 % 41 % 49 % 2 % 100 % Almindeligt 0 % 15 % 83 % 1 % 100 % Lavt 0 % 4 % 95 % 1 % 100 % Total 4 % 17 % 78 % 1 % 100 % En høj værdi på dette Emotionsindeks indikerer altså en følelsesmæssigt belastet ung. I tabellen ovenfor krydses emotionsindekset med trivsel sammenhængen er meget stærk. Dvs. at den generelle selvvurderede trivsel ( Hvordan har du det alt i alt? ) også er en ret pålidelig indikator for den unges trivsel forstået som det samlede billede af mere specifikke følelser (stress, angst osv.). Udtryk for dårlig trivsel kan altså være alarmklokker for følelser som angst, depression, stress, ulykke, ensomhed, tristesse m.v. og omvendt kan udtryk for disse følelser være alarmklokker for dårlig trivsel generelt. (Ungeprofilen 2013) Man bør dog ikke helt sætte lighedstegn mellem de to: fx er der stadig 19 % af dem, som har Meget høj værdi på Emotionsindekset, som samtidig rapporterer generelt at have det Godt eller Meget godt. HVAD DE UNGE SIGER, NÅR DE SELV BESKRIVER HVAD DER HAR BELASTET DEM: SKÆNDERIER MED MIN KÆRESTE Mine forældres STRESS OVER interne problemer SKOLEN Min ADHD og angst At man har to forskellige hjem 10 Min søster, savner hende men hun fucker alt op EN SKRIFTLIG ADVARSEL Bror med ADHD Penge situation PSYKISKE PROBLEMER Opgaver der falder lige oven i hinanden Afhængighed af et computerspil (mere seriøst end som så) Mangler penge til en lejlighed så jeg slipper for at pendle HASH Min sport BILULYKKE BLANDT VENNER

TRIVSEL - UNGEPROFILEN 2015 UDEFRAKOMMENDE BELASTNINGER De unges trivsel kan også være påvirket af udefrakommende faktorer, som de måske ikke selv har mulighed for at gøre noget ved, fx sygdom i familien, svært ved at finde et arbejde eller en bolig. Men hvordan påvirker disse ting de unge? Det kigger vi lidt nærmere på her. Har du følt dig belastet af nogen af følgende - Krydset med: Uddannelsesretning Prod. Gym. Erhverv 10. klasse I alt Din økonomi 48,3 % (50) 41,0 % (46) 50,6 % (53) 21,3 % 42,0 % (48) Din boligsituation 28,5 % (23) 13,8 % (16) 24,8 % (23) 7,8 % 16,6 % (18) Din arbejdssituation 22,1 % (32) 21,0 % (26) 22,8 % (28) 11,6 % 20,7 % (26) Sygdom hos dig selv 22,1 % 19,0 % 17,1 % 20,9 % 18,9 % Sygdom i familien 15,7 % 16,6 % 14,2 % 14,7 % 15,8 % Dødsfald i familien eller blandt venner 16,9 % (14) 10,9 % (12) 9,9 % (13) 16,3 % 11,4 % (12) Andet - beskriv 7,0 % 13,6 % 6,6 % 12,8 % 11,6 % Ingen af delene 27,9 % (36) 30,2 % (38) 28,6 % (32) 40,7 % 30,6 % (37) I alt 172 2.062 747 258 3.239 De unges oplevelse af at være belastede af udefrakommende faktorer er generelt faldet på de enkelte faktorer, mens den totale andel af unge, der har oplevet at være belastede, er steget. Denne gang er det kun 30 % mod 37 % ved sidste undersøgelse, som ikke har været belastede af nogle af delene. Flest unge oplever at være belastede af deres økonomi (42 %), herefter angiver de arbejdssituation og sygdom hos sig selv som de ting, de har føler sig mest belastede af. Der er dog en større del af de unge, der går på produktions og erhvervsskoler, der også har følt sig belastede af deres boligsituation. En del unge (11 % eller 356 personer) har valgt at notere deres belastninger under svarkategorien andet. Her har vi mulighed for at få et lidt mere nuanceret indblik i de belastninger, de unge oplever i deres liv. Hovedparten af de unge beskriver problemer i familien, som fx skilsmisse, sygdom eller dødsfald i den nære familie, skænderier med forældre eller bekymringer omkring familiens økonomi eller problemer hos en søskende. Det, næst-flest har noteret, er belastninger, der handler om skolen, primært alt for mange lektier, tanker om fremtidig uddannelse og bare skolen generelt som en belastende faktor. Endvidere beskriver de unge belastninger, som handler om dem selv og psykiske problemstillinger, problemer med kærligheden, træning på højt niveau, der stiller store krav. De unge kæmper med andre ord med en stor del af de samme problemer som de voksne. Ved sidste ungeprofilundersøgelse så vi, at der var en klar tendens til, at de ældste af de unge i højere grad var belastet af parametrene økonomi og boligsituation (Ungeprofilen 2013). TVANGSTANKER Drama i vennekredsen Familie økonomi IKKE NOK TID TIL INTERESSER OG TRÆNING Mistet kørekort For langsomt internet RIDEULYKKE IDENTITETSKRISE, MIN KROP videregående uddannelses planer har været til psykolog 11

TRIVSEL - UNGEPROFILEN 2015 ER JEG GOD NOK? Ud over de udefrakommende faktorer, der kan påvirke de unges trivsel, er det også væsentligt at se, på hvordan de unge har det med sig selv, hvilket vi skal se på her: Føler du, at du lever op til dine egne forventninger til dig selv? Kvinde 3 14 32 46 3 2 1.590 Mand 2 7 23 55 12 2 1.649 I alt 2 10 28 51 7 2 3.239 0% 25% 50% 75% 100% Aldrig Sjældent Sommetider For det meste Altid Ved ikke Der er en klar forskel mellem kønnene i forhold til spørgsmålet omkring forventninger til sig selv. Næsten halvdelen af de unge kvinder lever aldrig, sjældent eller kun sommetider op til egne forventninger, kun en tredjedel af de unge mænd har det på denne måde. Ser man på spørgsmålet på tværs af uddannelsesretninger, er der lidt færre på produktionsskolerne, der føler, at de lever op til egne forventninger til sig selv set i forhold til gymnasier og erhvervsskolerne. Der er tydelig forskel på de unge, der har det godt, og dem, der har det dårligt. Ud af de unge, der tilkendegiver alt i alt at have det dårlig eller meget dårligt, er det 55 %, der aldrig eller sjældent lever op til egne forventninger, hvorimod det kun er 7 % blandt de unge, der har det godt eller meget godt. Der er altså en meget stærk sammenhæng mellem trivsel og følelsen af at leve op til egne forventninger til sig selv blandt de unge. VURDERING AF SELVVÆRD OG SELVTILLID Selvtillid (føler du dig god nok, som du er) 72% Selvværd (din tro på at du kan klare udfordringer) 66% Meget lav / lav Hverken høj eller lav Høj / meget høj 19% 45% 35% 6% 21% 40% 33% 26% 10% 22% Kvinde Mand Kvinde Mand I forhold til selvtillid ser vi igen en tydelig kønsforskel, hvor hele 72 % af de unge mænd mod kun 45 % af de unge kvinder vurderer deres selvtillid til at være høj eller meget høj. Over 25 % af kvinderne har lavt eller meget lavt selvværd; dette tal er nede på 10 % for mændenes vedkommende. Også i forhold til tilfredshed med egen krop er det et af de områder, hvor der er stor forskel på de unge kvinder og mænd kun 36 % af kvinderne mod 61 % af mændene er tilfredse med deres kroppe. Der er altså ca. 1/5 af de unge kvinder på tværs af hele ungegruppen, der har svært ved at tro på, at de er gode nok, som de er. 12

TRIVSEL - UNGEPROFILEN 2015 SELVSKADE Fakta om selvskade: Selvskade er en ikke-kulturelt accepteret handling, hvor personen skader sig. Lidelsen er karakteriseret som den nye psykiske lidelse, dog er det uvist, om hyppigheden reelt er steget igennem de sidste 20 år. En nyere opgørelse viser, at 20-25 % af unge danskere har prøvet at selvskade sig. Der er ikke den store forskel på, hvor mange piger og drenge, der har prøvet at skade sig, men drengene skader sig hyppigere end pigerne. Selvskaden beskrives at foregå over en kort tidsperiode, og den, der skader sig selv, har en klar bevidsthed om, hvad handlingen indebærer. Det kan være at skære i sig selv, bide sig selv, brænde sig eller slå hovedet ind i væggen. Denne type af selvskade kan også karakteriseres som impulsiv selvskade, idet den, der skader sig selv, får en hurtig, omend kortvarig, lettelse af den indre spænding, som den skadende har. Handlingen bruges således som metode til at forløse pinagtige følelser. Selvskade kan medføre en midlertidig lindring fra den psykiske smerte, men vil ofte resultere i skam og skyldfølelse, hvilket igen kan fremprovokere nye selvskadende handlinger. Prognosen for helbredelse af selvskade er meget god, idet næsten alle ophører med selvskaden i løbet af få år. Personerne har eller får imidlertid ofte andre psykiske byrdefulde lidelser. (Due P, Diderichsen F, Meilstrup C, Nordentoft M, Obel C, Sandbæk A. 2014) Derfor er det vigtigt, at man får talt med de unge om disse problematikker, hvis man bliver opmærksom på, at den unge udøver selvskade. Har du nogensinde, med vilje, prøvet at: Kaste op Sulte sig Selvskade Nej Ja, én eller flere gange Ønsker ikke at svare 91% 70% 77% 74% 61% 76% 64% 83% 74% 27% 2% 22% 1% 25% 36% 2% 3% 8% 1% 22% 2% 32% 4% 15% 3% 24% 4% Kvinde Mand Total Kvinde Mand Total Kvinde Mand Total Andelen af unge, der har forsøgt at sulte sig selv og skade sig selv med vilje, er faldet en smule i forhold til sidste undersøgelse i 2013 fra hhv. 24 % og 26 % til hhv. 22 og 24 % i 2015. Det er dog stadig en stor del af de unge (knap 25 %), der i en eller anden udstrækning har erfaring med selvskade. Som ved flere af de andre faktorer, er der flest elever på produktionsskolerne (36 %), der har forsøgt at skade sig selv intentionelt. Der er dog stadig lidt over 20 % af eleverne på gymnasierne, 25 % på erhvervsskolerne og 29 % i 10. klasse, der også har forsøgt sig med det. Samme billede viser sig i forhold til køn, som i afsnittene forventninger til sig selv og selvtillid og selvværd : kvinderne er kraftigt overrepræsenterede. 13

TRIVSEL - UNGEPROFILEN 2015 Har du i forbindelse med selvskade været i kontakt med: Egen læge 17 % Hospital / skadestue 10 % Psykolog 29 % Ønsker ikke at svare 6 % Nej, jeg var ikke i kontakt med sundhedsvæsnet 58 % Af de 42 %, der har taget kontakt til sundhedsvæsnet i forbindelse med selvskade, er der flest, der tog kontakt til psykolog (29 %), kun 17 % gik til egen læge. 10 % af de, der har forsøgt at skade sig selv med vilje, har gjort det i en sådan grad, at det har krævet hospitalskontakt. 14

TRIVSEL - UNGEPROFILEN 2015 TANKER OM -OG FORSØG PÅ SELVMORD Fakta om selvmord og selvmordsadfærd Definition af selvmordsforsøg fra WHO: En handling uden dødelig udgang, hvor en person med vilje indtager en overdosis af medicin eller lignende eller udviser anden ikke vanemæssig adfærd, der vil være skadevoldende for personen, hvis andre ikke griber ind, og hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede fysiske konsekvenser (Sundhedsstyrelsen 1998). Antallet af selvmord er faldet markant over de sidste 25 år. De seneste tal på landsplan er fra 2012, hvor der var 8 selvmord blandt kvinder mellem 15-24 år og 33 blandt mændene i samme aldersgruppe. Forekomsten af selvmord blandt børn og unge er med andre ord sjældne. Derimod er tendensen gået i den modsatte retning, når der er tale om selvmordsforsøg. Hvor forekomsten af selvmord er højst blandt de unge mænd, er det helt klart de unge kvinder, der har flest selvmordsforsøg. Man taler om, at selvmordsadfærd ikke længere skal betragtes som et råb om hjælp, men nærmere et skrig i desperation. Selvmordsadfærd indebærer flere dimensioner, idet det kan dække over et reelt ønske om at dø til at være et ønske om at slippe ud af en utålelig situation. Der har på landsplan været en stigning af kontakter til sygehusvæsnet, det har særligt været i forbindelse med selvmordsforsøg med skærende og stikkende redskaber. En landsdækkende undersøgelse (Helweg-Larsen og Larsen 2010) beskriver, at 8 % ud af de 16 24 årige har forsøgt selvmord. Andelen var helt oppe på 12 % hos de 16-19 årige kvinder, mens den for mændene i samme aldersgruppe er nede på 3 %. Da selvmord ses om en komplikation, der kan relateres til flere forskellige sygdomme og tilstande, er der også stor variation i prognosen (Due P, Diderichsen F, Meilstrup C, Nordentoft M, Obel C, Sandbæk A 2014). Har du nogensinde overvejet at begå selvmord Kvinde Mand 10. Kl. produktions. Erhvervs Gymnasial Holbæk Kalundborg Odsherred Ja 23 % 13 % 24 % 31 % 20 % 15 % 16 % 23 % 18 % Nej 68 % 81 % 65 % 60 % 72 % 78 % 76 % 71 % 76 % Ønsker ikke at svare 9 % 6 % 11 % 8 % 8 % 6 % 8 % 6 % 6 % I ungeprofilen 2013 viste det sig, at 9 % af de unge i Nordvestsjælland, der gik på en ungdomsuddannelse, havde forsøgt at tage deres eget liv. Dette var et rystende tal, da tidligere nationale undersøgelser havde en procent på ca. 4. Derfor blev spørgeskemaet denne gang udvidet med yderligere spørgsmål for at få klarlagt, om tallet dækkede over, dækkede over eventuelle misforståelser af spørgsmålet, som fx, at de havde overvejet selvmord frem for at have forsøgt det. I nærværende undersøgelse kan vi se, at der samlet er hele 18 %, der har overvejet at begå selvmord. Tallet dækker over en stor variation på tværs at ungegruppen. Generelt kan vi se, at der er en klar overvægt af kvinder, der har overvejet selvmord - hele 23 %. På produktionsskolerne er den samlede andel helt oppe på 31 % mod kun 15 % på gymnasierne. Ser vi på kønsforskelle på fx produktionsskolerne, kan vi se, at de 31 % dækker over, at det er 54 % af pigerne og 19 % af drengene, der har overvejet selvmord. Ser vi på tværs af kommuner, tyder noget på, at der er flere unge i Kalundborg (23 %), der går med disse tanker mod hhv. 16 og 18 % i Holbæk og Odsherred kommuner. 15

TRIVSEL - UNGEPROFILEN 2015 Andelen af unge der har overvejet at begå selvmord fordelt på køn og uddannelsesretning Mand - 10. kl. Kvinde - 10. kl. Mand - Gym. Kvinde - Gym. Ja Mand - Erhvervs. Kvinde - Erhvervs. Nej Ønsker ikke at svare Mand - Produktions. Kvinde - Produktions. 0% 20% 40% 60% 80% 100% Dykker vi længere ned i undersøgelsens besvarelser og ser på kønnene fordelt på uddannelsesretninger, kan vi se, at der særligt på produktionsskolerne og 10. klasserne er en kraftig overvægt af piger, der går med selvmordstanker. Man kan måske endda sige, at der for disse piger er sket en normalisering omkring at gøre sig tanker om selvmord. Tendensen i Nordvestsjælland hvor der er flest piger, der går med selvmordstanker læner sig dermed op ad den nationale forskning på området. 16

TRIVSEL - UNGEPROFILEN 2015 Har du nogensinde forsøgt at tage dit eget liv? Kvinde Mand 10. klasse produktions Erhvervs Gymnasial Holbæk Kalundborg Odsherred Total Ja, en gang 6 % 2 % 6 % 10 % 5 % 3 % 3 % 5 % 4 % 4 % Ja, flere gange 3 % 2 % 4 % 4 % 3 % 2 % 2 % 4 % 3 % 2 % Total 9 % 4 % 10 % 14 % 8 % 5 % 5 % 9 % 7 % 6 % Nej 81 % 89 % 76 % 77 % 82 % 88 % 86 % 84 % 85 % 85 % Ønsker ikke at svare 10 % 7 % 14 % 9 % 7 % 7 % 9 % 8 % 8 % 8 % Trods de dystre tal for andelen af unge, der har overvejet at begå selvmord, er der et stykke fra tanke til handling. Vi kan se, at det totale tal for unge, der har forsøgt selvmord en eller flere gange, er på 6 %, dvs. 3 % færre end ved undersøgelsen for to år siden. Ved denne undersøgelse har vi af etiske årsager givet de unge muligheden for at svare, at de ikke ønsker at svare på spørgsmålet, hvilket hele 8 % af de unge har benyttet sig af. Til gengæld er det kun de unge, der har tilkendegivet, at de har overvejet at begå selvmord, der har haft mulighed for at svare på, om de har forsøgt. Vi ved altså, at de 8 % også er et udtryk for en gruppe af unge, der går med tankerne og måske har haft et mislykket forsøg. Derfor kan vi ikke bekræfte, at der er tale om et reelt fald. Forhåbningen er, at nye indsatser kan søsættes og påvirke de unges trivsel i positiv retning, så færre unge i fremtiden vil gå med disse overvejelser. Forsøgt selvmord - krydset med trivsel Selvmord, forsøgt Meget godt/ godt Okay Dårligt/ Meget dårligt Ved ikke Total Ja, en gang 2,66 % 7,76 % 13,85 % 7,50 % 4,04 % ja, flere gange 1,27 % 5,23 % 11,54 % 5,00 % 2,41 % Nej 90,62 % 71,12 % 53,08 % 55,00 % 85,33 % Ønsker ikke at svare 5,45 % 15,88 % 21,54 % 32,50 % 8,21 % Hovedtotal 100,00 % 100,00 % 100,00 % 100,00 % 100,00% Ikke overraskende ser vi, at selvmordsforsøg blandt de unge er mest udbredt hos de unge, der generelt har det dårligt eller meget dårligt. Det betyder dog ikke, at der ikke også er nogen blandt de unge, der har det godt, der har forsøgt. Dette kan være et tegn på, at selv de unge, der generelt har det godt, også i perioder kan have det svært og endda så svært, at de overvejer selvmord som en løsning. 17

TRIVSEL - UNGEPROFILEN 2015 Forsøgt selvmord, fordelt på uddannelse og køn Forsøgt selvmord Prod. Kvinde Prod. Mand Erhverv. Kvinde Erhverv Mand Gym. Kvinde Gym. Mand 10. kl. Kvinde 10. kl. Mand Total Ja 30 % 6 % 14 % 5 % 6 % 3 % 14 % 6 % 6 % Nej 54 % 89 % 73 % 88 % 86 % 91 % 68 % 84 % 85 % Ønsker ikke at svare 16 % 4 % 13 % 7 % 8 % 6 % 17 % 10 % 8 % I tabellen ovenfor ser vi endnu tydeligere, at det særligt er de unge kvinder, der er i risikozonen for at forsøge sig med selvmord. På alle uddannelsesretninger er der som minimum dobbelt så mange kvinder som mænd, der har forsøgt selvmord. På produktionsskolerne er det helt oppe på 5 gange så mange. I grove træk kan man sige, at det er ca. halvdelen af de unge, der har overvejet selvmord, der også har forsøgt. Derfor bør selvmordstanker altid tages meget seriøst. Har du i forbindelse med selvmordsforsøg været i kontakt med: Egen læge 17 % Hospital / skadestue 22 % Psykolog 41 % Ønsker ikke at svare 6 % Nej, jeg var ikke i kontakt med sundhedsvæsnet 45 % De unge, der har tilkendegivet, at de har forsøgt at tage deres eget liv, blev spurgt, om de i den forbindelse har haft kontakt til sundhedsvæsnet. Her kan vi se, at lidt under halvdelen af de unge ikke har været i kontakt til hverken egen læge, hospital eller psykolog; det vil altså sige, at der går en gruppe af unge rundt med svære trivselsproblematikker uden at få professionel hjælp, når det virkeligt brænder på. 18

TRIVSEL - UNGEPROFILEN 2015 HJÆLP OG STØTTE Når vi ser disse alarmerende tal, er det ikke uvæsentligt at vide, hvem de unge går til, når de har problemer. På den måde kan vi finde ud af, hvor vi kan sætte ind som fagpersoner, familie eller venner. Først og fremmest kan det være relevant at vide, om de unge overhovedet har lyst til at tale med nogen. Her peger undersøgelsens resultater på, at 27 % af kvinderne og 36 % af mændene aldrig eller sjældent har lyst til at tale med nogen om deres problemer. Men når vi spørger ind til, hvem de unge går til, når de har problemer, kan vi alligevel se, at det kun er 6 %, der ikke går til nogen. Man kan dermed konkludere, at selvom en større del af de unge ikke har lyst til at tale med nogen, så gør de fleste det alligevel. Man bør derfor ikke hverken som fagperson eller forældre, være bange for at gå til de unge og tale med dem om, hvad der rører sig hos dem for tiden eller bare spørge til, hvordan de det. Selvom nogle unge måske ikke er så vant til at tale om problemer i familien, betyder det ikke, at de ikke har behov for at tale med voksne, der kan vejlede dem i svære perioder. Det er altså hos de unge, der har det svært, at der er særligt brug for at fagprofessionelle træder til. Hvem går du til, hvis du har problemer, du ikke selv kan løse Krydset med: Hvordan har du det alt i alt Dårligt/ Meget dårligt Okay Meget godt / godt I alt Venner 46,9 % 61,4 % 73,2 % 69,8 % Forældre 33,1 % 49,1 % 67,0 % 62,1 % Søskende 15,4 % 24,4 % 33,2 % 30,9 % Kæreste/ægtefælle 22,3 % 24,5 % 28,6 % 27,5 % Lærer eller vejleder 8,5 % 10,8 % 9,1 % 9,4 % Psykolog 23,8 % 13,5 % 4,8 % 7,2 % Fagperson fra kommunen 3,8 % 3,6 % 0,9 % 1,5 % Brevkasse på nettet 0,8 % 2,0 % 1,0 % 1,2 % Venner på nettet 10,8 % 8,3 % 4,8 % 5,6 % Fremmede på chatrooms 4,6 % 2,3 % 0,8 % 1,3 % Ingen 20,8 % 9,6 % 4,6 % 6,2 % Andre - hvem 4,6 % 8,3 % 4,8 % 5,4 % Ved ikke 3,1 % 2,7 % 2,5 % 2,7 % I alt 4,0 % (130) 17,1 % (554) 77,6 % (2.515) 100,0 % (3.239) Som beskrevet ovenfor er der forskel på, hvem de unge går til for at løse deres problemer, alt afhængigt af hvordan de har det. Det er tydeligt at se, at der er en langt større andel af de unge, der har det dårligt eller meget dårligt, der vælger ikke at tale med nogen om deres problemer (21 % mod 6 % af de unge der har det godt). Ligeledes er der flere af de unge, der har det dårligt, som søger råd hos enten venner eller på nettet samt hos psykologen. For alle unge gælder det, at de først og fremmest vender deres problemer med deres venner. Forældre og søskende kommer på hhv. 2. og 3. pladsen. Dette leder os frem til at se på, hvordan de unge har der med deres nære relationer. 19

TRIVSEL - UNGEPROFILEN 2015 Hvordan har du det med dine nærmeste Dårlig / meget dårligt Okay Virkeligt godt / godt Mor 5 % 9 % 86 % Far 10 % 14 % 76 % Stedmor 24 % 26 % 50 % Stedfar 17 % 22 % 61 % Søskende 3 % 12 % 85 % Langt størstedelen af de unge har et godt forhold til familien; særligt mor og søskende står højt på listen med 85-86 %, der har et godt eller virkeligt godt forhold til disse. Der er 76 %, der har et tilsvarende godt forhold til far, mens stedmor og stedfar rangerer i bunden med hvv. 50 og 61 %, der har et virkeligt godt forhold til dem. Hvor mange gode venner har du? Som vi kunne se på side 19, går flest unge til deres venner med problemer. Kun 1 % af de unge tilkendegiver, at de ingen venner har. 8 % svarer, at de har 1-2 gode venner, mens 27 % har 3-5 gode venner, og hele 58 % har flere end 5 gode venner. Der er altså en mindre gruppe af unge, der mangler det netværk, som de andre unge har at læne sig op af. Vigtigheden af gode venner afspejles i nedenstående graf, hvor vennerne også ligger på 1. pladsen over, hvad de unge mener, er vigtigst for dem at bruge tid på. 20

TRIVSEL - UNGEPROFILEN 2015 Hvor vigtige er følgende i dit liv? Meget vigtig / Vigtig Mindre vigtig Slet ikke vigtig 87% 80% 88% 91% 69% 40% 43% 11% 1% 17% 3% 10% 2% 6% 2% 16% 20% 11% Skolen Familien Venner Kæreste Feste / gå i byen Fritidsinteresser Skolen (87 %) og vennerne (88 %) ligger side om side i forhold til, hvad der er meget vigtigt / vigtigt i de unges liv. Flest angiver dog, at vennerne er meget vigtige. Familien og at dyrke fritidsinteresser prioriteres også som vigtigt hos de unge, 80 % finder at, familien er meget vigtig eller vigtig, mens fritidsinteresser er vigtige for 69 % af de unge. Under halvdelen (40 %) af de unge synes, at feste og gå i byen er meget vigtigt eller vigtigt. Lige så mange synes, at det er mindre vigtigt, og omkring 1/6 mener slet ikke, at det er vigtigt for dem. Ud af de 45 % af de unge, der har en kæreste, er det hele 91 % af dem, der synes, at det at bruge tid med kæresten er meget vigtigt eller vigtigt. Kærligheden fylder altså meget i de unges liv, når de har den inde på livet. Ser man på vigtigheden af de forskellige relationer fordelt på køn, er skole, familie og kæreste i højere grad meget vigtigt for kvinderne, mens mændene finder fritidsinteresser vigtigst. Venner og at feste og gå i byen er lige vigtigt hos begge køn. Som vi kan se her, er skolen meget vigtigt for de unge, hvilket leder os videre til at se på, hvordan de unge trives i skolen. 21

TRIVSEL - UNGEPROFILEN 2015 LIVET UNDER UDDANNELSE Over 75 % af de unge har det godt eller meget godt i skolen generelt og trives også godt socialt. Kun 3-4 % trives dårligt eller meget dårligt i skolen. Anderledes ser det ud, når det handler om at leve op til skolens faglige krav. Her er det kun 58 %, der selv synes, at de lever Meget dårligt / dårligt godt eller meget op til disse krav. Okay 7 % af de unge synes ikke, at de lever op til skolens Godt / virkeligt godt faglige krav, hvilket ser ud til at være den mest belastende faktor i forhold til skolen. Man kunne måske formode at de unge, der går på gymnasiet, i højere grad følte, at de faglige krav var belastende, men både 10. klasses og produktionsskoleleverne ligger 3 % højere end hhv. gymnasiet og erhvervsskolen i forhold til dette. Meget dårligt / dårligt Meget dårligt / dårligt Okay Godt / virkeligt godt Okay Meget dårligt / dårligt Godt / virkeligt godt Okay Godt / virkeligt godt Hvordan var det at skifte fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse? Hvordan har du det i skolen generelt? Hvordan trives du socialt på skolen? Hvordan synes du, at du lever op til skolens faglige krav? 10. klasse 7% 26% 59% 7% 26% 59% 3% 25% 61% 5% 28% 64% 8% 34% 46% 10% 41% 47% 10. klasse 7% 29% 62% 7% 33% 58% 7% 26% 59% 10. klasse 7% 26% 59% Erhvervsskole 11% 24% 58% 6% 23% 70% 4% 21% 74% 3% 25% 61% Erhvervsskole 3% 25% 61% Erhvervsskole 3% 15% 81% 5% 28% 63% 6% 20% 73% 4% 23% 73% 3% 19% 78% 3% 25% 61% Gymnasial uddannelse 5% 28% 64% Gymnasial uddannelse 5% 28% 64% Gymnasial uddannelse 5% 28% 64% Hvordan var det at skifte fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse? Hvordan var det at skifte fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse? Hvordan var det at skifte fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse? Produktionsskole 8% 34% 46% Produktionsskole 8% 34% 46% Produktionsskole 8% 34% 46% 10. klasse 10% 41% 47% 10. klasse 10% 41% 47% 10. klasse 10% 41% 47% 10. klasse Erhvervsskole Gymnasial uddannelse Produktionsskole 10. klasse Erhvervsskole Gymnasial uddannelse Erhvervsskole Produktionsskole 10. klasse Erhvervsskole 7% 29% 62% Erhvervsskole 7% 29% 62% Gymnasial uddannelse Produktionsskole 10. klasse Erhvervsskole 7% 29% 62% Erhvervsskole Gymnasial uddannelse 7% 33% 58% Gymnasial uddannelse 7% 33% 58% Gymnasial uddannelse Gymnasial uddannelse 7% 33% 58% Produktionsskole 11% 24% 58% At de unge generelt finder sig godt tilpas i skolen og trives er også vigtigt i forhold til, om de unge er villige til at modtage hjælp og støtte fra lærere, vejledere og andre af skolens fagpersoner. Det interessante er, så om de elever, der har brug for støtte, også bliver spottet, hvis de ikke selv opsøger hjælpen. Produktionsskole 11% 24% 58% Produktionsskole 11% 24% 58% 10. klasse 10. klasse Hvordan trives du socialt på skolen? Hvordan synes du, at du lever op til skolens faglige krav? Hvordan trives du socialt på skolen? Hvordan synes du, at du lever op til skolens faglige krav? 6% 23% 70% 10. klasse 6% 23% 70% Erhvervsskole Erhvervsskole 4% 21% 74% Erhvervsskole 4% 21% 74% Gymnasial uddannelse Gymnasial uddannelse Det er interessant både for kommuner og skoler, om de unge får den hjælp eller støtte, som de har behov for i perioder, hvor de har det svært, så problemerne ikke ender med at fylde alt for meget og bliver uoverskueligt for den unge, og de i værste fald ender med at droppe ud. Derfor er de unge også blevet spurgt, om de har oplevet, at en lærer eller vejleder har udvist bekymring for dem. Hvordan trives du socialt på skolen? Hvordan synes du, at du lever op til skolens faglige krav? 6% 23% 70% 4% 21% 74% 3% 15% 81% 3% 15% 81% Gymnasial uddannelse 3% 15% 81% Produktionsskole 5% 28% 63% Produktionsskole 5% 28% 63% Produktionsskole 5% 28% 63% 6% 31% 59% Produktionsskole 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 22

TRIVSEL - UNGEPROFILEN 2015 Har du oplevet, at en lærer eller vejleder har udvist bekymring for dig krydset med - hvordan har du det Dårligt/Meget dårligt 43 27 15 15 130 Okay 40 20 25 14 554 Meget godt / godt 28 7 55 10 2.515 Ved ikke 25 28 18 30 40 I alt 31 10 48 12 3.239 0% 25% 50% 75% 100% Ja, jeg har oplevet, at en lærer/vejleder har været opmærksom på mig, da jeg havde brug for det Nej, der er aldrig nogen, der har udvist bekymring for mig, selvom jeg har haft brug for det Nej, men jeg har heller ikke haft brug for hjælp Ved ikke 10 % af de unge føler ikke, at enten underviser eller vejleder har udvist bekymring for dem i perioder, hvor de har haft brug for det. Men krydser vi med trivsel, kan vi se, at det tal er helt oppe på 27 % blandt de unge, der har det meget dårligt eller dårligt. Selv blandt de unge, der har det godt eller meget godt, er der stadig 7 %, der har haft brug for hjælp og ikke har fået det. 23

TRIVSEL - UNGEPROFILEN 2015 KONKLUSION - TRIVSEL Det er værd at undersøge og fokusere på unges trivsel, dels fordi trivsel går forud for læring (Hattie 2014), og dels fordi det er lettere at overkomme livets nedture, hvis man er i trivsel generelt. Når der, som i nærværende undersøgelse, måles på, hvilke og hvor mange risikofaktorer de unge i Nordvestsjælland oplever, er det derfor også relevant at indsamle data, der kan give et billede af, hvordan de unge er klædt på i forhold til at kunne mestre belastningerne. Høj trivsel generelt Overordnet må det konkluderes, at de unge på ungdomsuddannelserne i de tre kommuner generelt trives godt, 77 % af de unge har det godt eller meget godt alt i alt, det er 4 % flere end ved sidste undersøgelse. På den anden side tyder det på at der er sket en lille stigning i andelen af unge, der har haft det svært i forhold til psykiske belastninger som fx at føle sig stresset, ensom eller deprimeret. Selvskade Andelen af unge, der har prøvet selvskade, er faldet en lille smule siden undersøgelsen i 2013, men niveauet er fortsat høj på 24 %. Det er særligt kvinderne, der har erfaring med denne strategi. Denne tendens går i høj grad igen i både registreringen af selvmord og selvmordsforsøg. Ved undersøgelsen i 2013 var der et alarmerende stort antal unge, der havde forsøgt selvmord (9 %). I denne undersøgelse er spørgsmålet omkring selvmord blevet delt yderligere op, således at der bliver spurgt ind til både selvmordstanker og selvmordsforsøg. Der er stadig en for høj procentandel på 6 %, der har forsøgt at tage sit eget liv, men nuanceringen af spørgsmålene har betydet, at der nu kan arbejdes forebyggende med de 18 %, der har overvejet at begå selvmord. Her skal det understreges, at 45 % af de unge ikke har været i kontakt med sundhedssystemet i forbindelse med et selvmordsforsøg. Hvem går de unge til? Når de unge oplever problemer, viser undersøgelsen, at 27 % af kvinderne og 36 % af mændene ikke har lyst til at tale med nogen om dem. Lykkeligvis har størstedelen dog nogen at tale med alligevel - det er således kun 6,2 %, der angiver ingen i spørgsmålet om, hvem de går til, når de har problemer, som de ikke selv kan løse. Desuden viser undersøgelsen, at langt størstedelen benytter sig af nære relationer, når de oplever problemer. Det er dog meget vigtigt at være opmærksom på, at hele 20,8 % af dem, der har det meget dårligt/dårligt, har markeret, at de ikke har nogen at snakke med. I et uddannelsesperspektiv er det derudover vigtigt at være opmærksom på, at denne gruppe er dem, der har den mindste andel, som søger hjælp hos lærer/vejleder, og det samtidig er denne gruppe, der har den højeste procentandel af unge, der ikke har oplevet, at de har fået hjælp af en lærer eller vejleder, selvom de har haft behov for det (27 %). 24

TRIVSEL - UNGEPROFILEN 2014 25

RYGNING Andelen af rygere i den voksne befolkning i Danmark er gennem de senere år faldet, på trods af dette er Danmark blandt de lande i den vestlige verden med den højeste andel af rygere. Rygning er blandt de risikofaktorer, der giver anledning til flest kroniske sygdomme, det er derfor et stort problem for folkesundheden. Derfor arbejdes der i høj grad på at forebygge antallet af rygere (Sundhedsprofilen 2013). På kommuneniveau viser den regionale sundhedsprofil fra 2013, at der blandt den voksne befolkning er hhv. 18 % dagligrygere i Holbæk, 21 % dagligrygere i Odsherred og 20 % dagligrygere i Kalundborg. På regionsniveau er der 17 % dagligrygere blandt de 16 24 årige. Dette tal er i følge Ungeprofilen 2013 væsentligt højere i Nordvestsjælland, hvor tallet lå på 21 % dagligrygere. Erfaringerne fra Projekt Ung & Rus i forhold til rygeindsatser er i høj grad, at de unge gerne vil snakke om rygning. De vil gerne have lov til at tale om hvorfor de ryger, og hvordan de bruger rygningen både som copingstrategi og som en del af den sociale kode. De unge rygere har ved de gennemførte events også været meget interesserede i at få målt kulilte i udåndingsluften og få en lille indledende snak om rygning. Så oplevelsen har ikke været, at de unge var trætte af at tale om rygning. Man bør dog indgå i dialogen på lige fod med de unge fremfor at komme med en løftet pegefinger. Der er i nærværende undersøgelse ikke spurgt ind til e-cigaretter, men noget tyder på at omfanget af disse også er forholdsvist omfattende, det anbefales derfor, at de inddrages i fremtidige undersøgelse om unges rygevaner. Først når dette, alle de gode ting ved rygningen er italesat, er de unge klar til og nysgerrige på at tale om, hvad rygningen også gør ved dem og deres sundhed. RESULTAT RYGNING - RESUMÉ 43% ryger cigaretter eller vandpibe dagligt eller lejlighedsvis. 61% af rygerne vil gerne stoppe. Flertallet heraf vil gerne have hjælp af egen læge eller via rygestop på skolen 36% 23% 62% af rygerne kan kategoriseres som storrygere, der ryger over 15 cigaretter om dagen 4% flere mænd end kvinder, der ryger dagligt, men 5 % flere lejlighedsvise rygere hos kvinderne Der er Der er stor variation på tværs af uddannelsesinstitutionerne i antallet af rygere. Fra 15% på gymnasierne til 51% på produktionsskolerne. af de unge ryger dagligt. Dette er en stigning på 2 % i forhold til for to år siden. Der er flest daglige rygere i Kalundborg 27 %, sammenlignet med Holbæk og Odsherred, som ligger på hhv. 20 og 21 % Andelen af unge daglige rygere i Nordvestsjælland er højt sammenlignet med nationale tal og Region Sjælland af rygerne (faste, tidligere og lejlighedsvise) på ungdomsuddannelserne begynder, inden de er fyldt 16 år. Det er 3 % færre faste, tidligere eller lejlighedsvise rygere end for to år siden (65 %) 26