PSYKOLOGI Rytterpsykologi ikke kun er for»bløde«hesteejere, der drømmer om spirituel harmoni med hesten. Det er også for hard core konkurrenceryttere og for skovrytteren. Træn dine mentale ressourcer - og bliv en bedre rytter PSYKOLOG & TRÆNER HEIDI MØLLER Rytterpsykologi er en bred betegnelse for alle de psykologiske aspekter, der naturligt kobler sig på det at være rytter og hesteejer. Inden for ridesporten har psykologien dog endnu ikke vundet den store indpas. Det er til trods for, at vi er de eneste idrætsudøvere, der skal kommunikere - og samarbejde - med et dyr, der tillige er ekstremt følsom over for vor krops reaktioner, vore indre følelsesmæssige strenge og toner. I samme åndedræt skal det derfor også nævnes, at rytterpsykologi ikke kun er for»bløde«hesteejere, der drømmer om spirituel harmoni med hesten, ej heller kun for hard core konkurrenceryttere, hvis eneste mål er at nå toppen, men for alle ryttere, der ønsker gode og endnu bedre rideture! Hvis nerverne svigter, og selvtilliden daler ved ridekonkurrencer, temperamentet koger over i den daglige træning, eller hvis bagpartsvendingerne bare bliver ved med at drille - så er der hjælp at hente ved mental træning. Det overordnede mål med mental træning er for rytteren at opnå indre psykisk balance som forudsætning for, at hesten tilsvarende kan finde sin. For de ryttere, der oplever negativitet, angst, vrede og nervøsitet i samværet med hesten, er mental træning nærmest et uundværligt træningsredskab. Men det er også nyttigt for de psykisk robuste ryttere, fordi det vil hjælpe til at videreudvikle de fine mentale ressourcer, som rytteren allerede besidder. MANGE RYTTERE ER ANSPÆNDTE Mental træning indeholder nogle helt konkrete træningsteknikker og procedurer. Det er træning i afspænding, der sigter mod, at vi bevidst kan regulere vor krops spændingsniveau, når det er påkrævet. De fleste ryttere vil sikkert mene, at de rider med en tilpas muskelspænding i kroppen. Erfaringen er imidlertid, at mange ryttere sidder overdrevent anspændt på hesten, og hvis det har stået på gennem flere år, vil det efterhånden føles normalt og måske ligefrem rigtigt for rytteren. Mental træning via afspændingsøvelser kan da være til stor hjælp. Herigennem lærer vi nemlig at bringe kroppen i en fuldstændig afslappet tilstand. Man lærer at finde sit»nulpunkt«. Dette punkt kan da senere, både under ridningen og i andre situationer, tjene som et referencepunkt, der kan hjælpe til at minimere rytterens muskelforbrug. Metoden indøves i hjemmet og kan efter VISUALISERING Visualisering kan med stor fordel benyttes ved: * Indlæring af nye færdigheder/øvelser og ved fejlkorrektioner * Til forbedring af vor kropsbevidsthed og kropskontrol * Til kontrol af vore indre samtaler og følelsesmæssige reaktioner * Til opbygning af selvtillid * Forberedelse til konkurrencer * Evaluering af ridtets endt indlæring overføres direkte til ridningen. TRIGGERE OG NØGLEORD VED OVERFØRSEL AF VOR TEKNIK TIL RID- NINGEN SKAL VI GØRE BRUG AF EN TRIG- GER. EN TRIGGER KAN VÆRE ET BESTEMT NØGLEORD, MAN SIGER TIL SIG SELV. SIG- TET ER DA, AT ORDET SKAL TRIGGE (DVS. UDLØSE) DEN ØN- SKEDE REAKTION, I DETTE >> 28 MAGASINET HEST NOVEMBER 2005
MAGASINET HEST NOVEMBER 2005 29
PSYKOLOGI AFSPÆNDING Hvilke ryttere kan have gavn af afspændingsøvelser? >> TILFÆLDE AT SLAPPE AF. Alternativt kan triggeren også være en bestemt handling eller gestus. For eksempel når rytteren til start ved ridekonkurrencer lægger pisken lige før indridningen, kan denne lille handling være et signal til, at nu gælder det - jeg er på. Hvis triggeren skal udløse den ønskede reaktion, skal den trænes mange gange i den daglige træning for at have effekt. VISUALISERING SOM TRÆNINGSMETODE Mange gentagelser og terperi er desværre ikke nogen særlig god træningsmåde i samspillet med hesten. Jeg skriver desværre, fordi det da ville være rart, hvis vi uhæmmet kunne gentage en øvelse om og om igen for at få den helt på plads. Som ryttere har vi ikke den mulighed. Vi skal nemlig hele tiden have for øje, at vi bevarer hestens motivation og lyst til at arbejde for os. Visualisering er derfor et rigtigt godt supplement til den fysiske træning, fordi vi her har muligheden for at gentage og korrigere vore bevægelser et utal af gange. Visualisering er således en særlig træningsmetode, hvor man genskaber en sanseforestilling i ens eget indre. Metoden indøves ligeledes i hjemmet eller i rytterstuen. Når vi visualiserer, kan vi så at sige lave sceneprøver på virkeligheden. Vi kan se os selv ridende på hesten i fuldendt harmoni eller se og mærke, hvordan bagpartsvendingen endelig lykkes - for nu Hvis man som rytter generelt sidder anspændt på hesten for at holde den basale balance, er træning i afspænding et nødvendigt supplement til den fysiske træning for at slippe de overflødige muskelspændinger. Stress og jag i hverdagen kombineret med et stillesiddende job kan give muskelspændinger i kroppen. Efter en lang og hård arbejdsdag kan det derfor også være svært at sidde afslappet på hesten. Under træningen kan rytteren da kontinuerligt gøre brug af sin afspændingstrigger for regulering af kroppens spændingsniveau. Indlæring af nye passager og dressurøvelser fremkalder gerne et overdrevent muskelforbrug i kroppen. Det er en helt naturlig fysisk og mental reaktionsmåde. I vor intense koncentration med at holde styr på vore koordineringer af sæde, hænder og ben sker det nemt, at vi ligesom fastfryser i kroppen. Her kan teknikken til afspænding hjælpe rytteren til at spænde af, hvorved øvelsen bliver nemmere at udføre. For den rytter, der har en kort lunte, og som hurtigt mister besindelsen, er afspændingstræning et uundværligt redskab i vejen til selvkontrol. Det kan være i situationer, hvor mestringsevnen ikke helt slår til, og hvor følelser af vrede og frustration tager over. Her kan rytteren bruge sin trigger til afspænding med sigte på at bevare det kølige overblik og for det positive samspil med hesten. For den rytter, der oplever angst og frygt i samværet med hesten, er afspændingsøvelser sammen med andre tiltag et særdeles nyttigt træningsredskab i vejen til at komme angsten til livs. Det skyldes, at afspændingen modsvarer den fysiske anspændthed, der tager sæde i kroppen som følge af angst. For en maksimal udnyttelse af ressourcer og energireserver ved start i ridekonkurrencer er afspændingsteknik nærmest uundværlig i forhold til mestring af nervøsitet før, under og efter konkurrencen. Triggeren til afspænding kan benyttes i dressurprogrammets skridtsekvenser og i paraderne. Ved samtidigt at arbejde med det dybe åndedræt kan man få pulsen ned, styr på nerverne og mobilisere kraft og energi til udførelse af resten af programmet, hvis trætheden skulle melde sig. 30 MAGASINET HEST NOVEMBER 2005
bare at nævne et par eksempler. Vi kan naturligvis ikke lære at ride udelukkende gennem visualisering. Men sammen med den fysiske træning giver det virkelig gode resultater. Når vi sidder på en stol eller ligger på sofaen, kan vi visualisere nøjagtigt, hvad vi har brug for at se. Begrebet visualisering henviser til synssansen. Det bedste resultat opnås imidlertid ved, at vi tager alle sanserne i brug. Vi kan da koble lyde, lugte, tanker og følelser på, sådan at vor forestilling bliver så virkelighedsnær som overhovedet muligt. Tempoet i forestillingen skal også svare til det»rigtige«tempo. Det er derfor optimalt at visualisere hele træningsgangen fra start til slut. Hvis ikke man kan afsætte så megen tid kan selektere i, hvad man har allermest brug for at visualisere omkring. I visualiseringen kan vi benytte et indre perspektiv. Her sanser og mærker vi vores krop, bevægelsesapparatet aktiveres, og man vil føle små ryk og gib i musklerne. Det indre perspektiv skal vi primært anvende ved indøvelse af nye færdigheder, ved fejlkorrektioner og ved analyse af vor indre samtale. Vi kan også benytte et ydre perspektiv, hvor vi ser os selv og hesten udefra på afstand. Det ydre perspektiv kan suppleres med videooptagelser. Det er en rigtig god ide, fordi man her får et reelt billede af sig selv og hesten, der kan være med til at sikre, at man fremover visualisere det, som er centralt for ens indlæring. Hvornår virker den mentale træning? Der er ingen, der vil påstå at de er i god fysisk form efter 500 meters smålunten ud ad landevejen. Der er heller ingen ryttere, der mestrer en bagpartsvending efter ettre spæde forsøg. Det samme gælder for mental træning. Et-tre forsøg med øvelser i afspændingsteknik og visualisering giver næppe resultater! For at en aktivitet i det hele taget kan kaldes for træning, skal der arbejdes målrettet, systematisk og planmæssigt over en længere tidsperiode. Mange ryttere bruger i forvejen megen tid hver dag ude ved hesten og kan næppe overskue at bruge endnu mere. Det kan derfor anbefales at påbegynde den mentale træning, når man er ordentligt motiveret og gerne i en periode med ro og overskud. Det kunne eksempelvis være i en ferie og/eller uden for konkurrencesæsonen. I opstartfasen skal der arbejdes intensivt i de cirka tre første uger og sættes 45 minutter af hver dag. Træning i afspænding og visualisering kan laves, lige inden man lægger sig til at sove, og/eller som mental forberedelse på dagens ridt. Alt afhængig af, hvordan dette forløber, vil man efterhånden bruge mindre og mindre tid på at bringe kroppen i en fuldstændig afslappet tilstand, og visualiseringerne vil fremkaldes nemt og MAGASINET HEST NOVEMBER 2005 31
PSYKOLOGI Ryst dagens begivenheder af dig i hjemmet eller i rytterstuen, sådan at du kan være et hundrede procents nærværende og tilstede, når vi møder hesten. Læg dagens begivenheder ned i skuffen -INDEN du kommer til stalden Mental forberedelse på dagens ridt giver pote - ryst dagens oplevelser af dig, inden du træder ind i stalden. Mange ejere bruger samværet med hesten til at koble fra og stresse af. Der er dog store fordele ved at have fundet det lave gear, allerede inden vi møder op i stalden. En god ridetur fordrer, at vi er i fysisk og psykisk balance. Da der ikke findes to dage - hverken for hest eller rytter - der er fuldstændig ens, er det derfor en god ide at forberede sig mentalt på dagens ridt. I hjemmet eller i rytterstuen skal vi lave et følelsesmæssigt humørtjek og en tanketømning for at ryste dagens begivenheder af os, sådan at vi kan være et hundrede procent nærværende og til stede, når vi møder hesten. Det vigtige er, at vi kommer i kontakt med vore tanker og følelser, inden vi sætter os op på hesten. Vi kan da mærke efter i vort eget indre og spørge os selv: * Hvordan er mit humør? Er jeg glad, positiv, småirriteret, vred, ked af det? * Hvor stor er min motivation og min kropsenergi? Er jeg træt, udmattet, frisk, veloplagt? 32 MAGASINET HEST NOVEMBER 2005
* Har der været nogle særlige oplevelser i løbet af dagen, som jeg kan have svært ved at ryste af mig? Dernæst skal vi bevidst arbejde på at lægge dagens begivenheder af os. Hertil kan vi gøre brug af en særlig metode, hvor vi forestiller os en kommode med en række skuffer. 1. Dagens begivenheder og tanker indkapsles og lægges ned i»dagsskuffen«. 2. I næste trin åbnes en anden skuffe, der hedder»gårsdagens træning«. Her kan vi reflektere over, hvordan træningen forløb dagen inden: Hvilke tanker og følelser havde jeg? Hvordan var samarbejdet med hesten? Hvordan påvirkede mit humør og min motivation min måde at omgås hesten på og min ridning? Hvilke passager lykkedes, og hvilke kræver mere træning? NYHED Uni-Loader 50 DY-H Handy og utrolig stærk maskine kun 1,8 m. lang. Yanmar diesel motor. Stort udstyrsprogram. Kvalitet til rigtig pris. Spørg hos din lokale maskinhandler eller hos os MASKINER Ring for nærmere oplysninger og demonstration. Kværs, 6300 Gråsten Tlf. 7465 9246, fax 7465 9146, www.ktmaskiner.dk, info@ktmaskiner.dk U D L E J N I N G af stævnebokse og faste spiltove Patentanm. 3. Herefter åbnes endnu en skuffe, der hedder»dagens træning«. Med tanke på gårsdagens træning kan vi overveje, hvordan vi bedst forbereder os mentalt på dagens ridt, samt hvilke momenter vi skal lægge ind i dagens træning. Herefter gennemgås en afspændingsøvelse på cirka 15 minutter med efterfølgende visualisering af, hvordan vi ønsker, dagens træning skal forløbe. Når roen er kommet over os, og vi har fremkaldt lige netop det på nethinden, som vi har brug for at træne, se, høre og mærke, ryster vi kroppen, rejser os op og glæder os ved tanken om at skulle tilbringe endnu en dag sammen med hesten. Vi er klar til at tage af sted. ReBi bokse/spiltove er et nyudviklet system, hvor de enkelte moduler samles i profiler med unikt låsesystem -uden brug af værktøj. Let og enkelt Lav vægt pr. enhed Med telttag (teltdug trækkes let og enkelt i aluprofiler) Leveres på vogne - lige til at spænde efter en traktor Festtelt udlejes til f.eks. cafeteria o.l. Konkurrencedygtige priser ReBi Bokse Kløvervej 30c Lager: Grenevej 11a DK - 7190 Billund Tlf: +45 7533 1112 Mobil: +45 4053 8799 Fax: +45 7533 2809 E-mail: ot@addon.dk MAGASINET HEST NOVEMBER 2005 33