Oqalliseqataagit! Kommune Kujalleq ukiumi aggersumi kommunimut tamarmut ataatsimoortumik kommunimut pilersaarummik suliaqassaaq. Oqallisissiaq una anguniakkat apeqqutillu suut kommunimut pilersaarummi sammineqassanersut pillugit siullermeersumik kommunalbestyrelsimit oqallisissiaavoq tassa kommunimut pilersaarummi periaasissiaq. Neriuppugut oqallinneq taanna aqqutigalugu suut tamaasa inissaannut inissikkumaarivut. Kommunalbestyrelsili kommunimut pilersaarutip qanoq isikkoqarnissaanik aalajangersaalersinnagu isummavit siunnersuutissavillu tusarnissaat soqutigaarput. Taamaattumik kommunalbestyrelsip kikkut tamaasa kajumissaarusuppai isummanik, oqaaseqaatinik siunnersuutissanillu uummammioqarpata taakkua uunga nassiuteqqullugit: Kommune Kujalleq, Nalunaaqutserlugu Kommunimut pilersaarut, Postboks 514, 3920 Qaqortoq imaluunniit debat@kujalleq.gl - 4. december 2009 nallertinnagu Aamma kommunip nittartagaanut isersinnaavutit oqallisissiarlu una toqqorlugu oqaaseqaatinillu mailikkut nassitsisoqassaguni 4. december nallertinnagu uunga nassiussinnaavaat debat@kujalleq.gl. Tamatuma kingornagut kommunip teknikeriisa kommunimut pilersaarummut siunnersuut suliarissavaat 2010-mmi ukiakkut kikkunnit tamanit oqallisigineqartussanngorlugu suli ataasiarluni saqqummiunneqartussaq, kommunalbestyrelsi 2011-p aallartinnerani kommunimut pilersaarummik nutaamik inaarutaasumik akuersissuteqalersinnagu. Oqalliseqataagit tusarfiqinissat qilanaaraarput! Borgmester Simon Simonsen Imaasa allattorsimaffiat Takorluukkat anguniakkallu pingaarnerit Takorluukkat aaqqissuussaanerullu ilusissaa pingaarneq...4 Inuussutissarsiutit ingerlalluartut... 6 Suliffissaqartitsinermut ilinniartitaanermullu politikki ingerlalluartoq...8 Inissiaqarfiit kajungernartut...10 Inuttut atukkat toqqissisimanartut...12 Kulturi, sunngiffik pinaveersaartitsinerlu soqutiginartut...14 Atuarfiit paaqqinnittarfiillu pitsaasut...16 Kulturikkut kingornussarsianik tammatsaaliineq...18 Angallanneq tamatigoortoq...20 Pilersuineq eqqaaveqarnerlu isumannaatsut..22 Ineriartorneq nammanneqarsinnaasoq...24 Pilersaarutit aalajangersimasut Nanortalimmi illoqarfimmut pilersaarut...26 Qaqortumi illoqarfimmut pilersaarut...28 Narsami illoqarfimmut pilersaarut...31 Nunaqarfinnut pilersaarutit...32 Immikkut suliassaqarfiit...34 2 Paasissutissat Kommune Kujalleq 1. januar 2009-mi kommunit allanngortiterneqarnerannut atatillugu pilersinneqarpoq. Taanna tassaavoq kommunit pingasuusimasut Nanortalik, Narsaq Nanortalillu kiisalu Tunumi siornatigut Tasiilap kommunerisimasaani Kangerlussuatsiamiit Timmiarmiunullu nuna inunnit najugarineqanngitsoq. Taakkua tamarmiullutik Kommune Kujalleq 53.000 km 2 nik annertussuseqartoq 7.630-illu missaannik inulik qallerpaat. Inuisa amerlanerpaartaat illoqarfinni pingasuni najugaqarput ukunani: Qaqortumi 3.320-it missaannik Narsami 1.640-t missaannik kiisalu Nanortalimmi 1.430-it missaannik inulimmi. Innuttaasut allat 1.230-it missaanniittut nunaqarfinni aqqaniliusuni kiisalu savaateqarfinni amerlaqisuni agguataarsimapput.
Deltag i debatten! Kommune Kujalleq skal i det kommende år udarbejde en fælles kommuneplan for hele kommunen. Dette debatoplæg er det første oplæg fra kommunalbestyrelsen til hvilke målsætninger og spørgsmål denne kommuneplan kan beskæftige sig med en strategi for kommuneplanen. Det er et stort puslespil at få en ny kommune til at hænge sammen vi håber med denne debat at få brikkerne til at falde på plads. Men før kommunalbestyrelsen lægger sig fast på, hvordan kommuneplanen skal se ud, er vi interesserede i at høre dine ideer og forslag. Derfor opfordrer kommunalbestyrelsen alle, der har noget på hjertet, til at sende ideer, kommentarer og forslag til: Kommune Kujalleq, Mrk. Kommuneplan Postboks 514, 3920 Qaqortoq eller til debat@kujalleq.gl - inden den 4. december 2009 Du kan også gå ind på kommunens hjemmeside www.kujalleq.gl hvor dette debatoplæg kan downloades og hvor der kan sendes kommentarer pr. mail til debat@kujalleq.gl inden den 4. december. Derefter vil kommunens teknikere udarbejde et forslag til kommuneplan, som i efteråret 2010 vil blive lagt frem til endnu en offentlig debat inden kommunalbestyrelsen i starten af 2011 vil kunne vedtage en ny kommuneplan endeligt. Deltag i debatten - vi glæder os til at høre fra dig! Borgmester Simon Simonsen Indholdsfortegnelse De overordnede visioner og mål Vision og hovedstruktur...5 Dynamisk erhvervsliv...7 Aktiv beskæftigelses- og uddannelsespolitik...9 Attraktive boligforhold...11 Trygge levevilkår...13 Spændende kultur og fritidstilbud...15 Kvalitet i undervisning og pasning...17 Bevaring af kulturarven...19 Flerstrenget transport...21 Sikker forsynings- og affaldshåndtering...23 Bæredygtig udvikling...25 Konkrete planer Nanortalik byplan... 27 Qaqortoq byplan...29 Narsaq byplan...31 Bygdeplaner...33 Særlige planlægningsområder...35 Faktablok Kommune Kujalleq opstod den 1. januar 2009 som et led i kommunalreformen. Den består af de tre gamle kommuner Nanortalik, Narsaq og Qaqortoq samt et betydeligt ubeboet stykke land på østkysten fra Kangerlussuatsiaq til Timmiarmiut fra den tidligere Tasiilaq kommune. Alt i alt dækker Kommune Kujalleq et areal på ca. 53.000 km 2 og rummer ca. 7.630 indbyggere. Hovedparten af indbyggerne bor i de tre byer: Qaqortoq med ca. 3.320 indbyggere Narsaq med ca. 1.650 Nanortalik med ca. 1.430. De øvrige ca. 1.230 borgere er fordelt på 11 bygder samt et større antal fåreholdersteder. 3
Takorluukkat aaqqissuussaanerullu ilusissaa pingaarneq Kommmune Kujalleq Kalaallit Nunaata kujaterpiaaniittoq pingaartumik pinngortitaavoq kusanartoq, qorsuusunik ivigaqarfilik qaqqalillu, tungujortunik qinngortuunik kangerloqarluni, taseqarluni immamut ammasuulluni kiisalu sermersuaqarluni alutornartunik nakkaasulimmik. Aamma Kalaallit Nunaanni pissutsit eqqarsaatigalugit inui eqiterusimangaatsiarput, tamatumalu kinguneralugu nunassinnissamut inuussutissarsiornissamullu tunngaviusut pitsaasuummata aammalu nuna tamanna takornarianut kajungernartuulluni. Taamaalilluni kommunip imminut napatissinnaasup ineriartornissaanut tunngavissaqalerpoq, tamatumani avatangiisit pinngortitap nammineq pilersitai ineriartorfiusinnaasullu inunnit pilersinneqartut pingaartinneqarlutik. Anguniagassanut missingiut Kujataa kommuni qorsuk, tungujortoq qaqortorlu najugarissallugu, suliffigissallugu takornariassallugulu pitsaasoq. Kujataa sutigut pingaarnerusumik ilisimaneqassava? Pingaarnerusumik aaqqissuussaaneq Kujataani illoqarfiit pingasut tamarmik 1700- kkut naalerneranni niuerfittut pilersinneqarsimapput. Tamatuma kingorna illoqarfittut sullissiveqarfittut nutaaliaasutut ineriartorsimapput niuerfiunermik tunisassiorfiunermillu saniatigut aammattaaq nunap ilaani nunaqarfinnut savaateqarfinnullu tunngatillugu atuullutik. Aaqqissuussaaneq tamanna ineriartorteqqinneqarsinnaavoq, taamaalilluni ineriartorneq illoqarfinni pingasuni taakkualu eqqaanni ingerlaqqittussanngorlugu aammalu illoqarfiit pingasut taakkua akornanni suleqatigiinneq annertusineqarsinnaalluni. Aatsaat taamaattoqarpat illoqarfiit nunatsinni nunanilu allani illoqarfinnut allanut unammillersinnaassapput. Anguniagassatut missingiutit Qaqortoq immikkut katsorsaanikkut, ilinniartitaanikkut sullissinikkullu kujataani qitiussasoq Illoqarfiit annerit pingasut, Narsaq, Qaqortoq Nanortalillu, qitiusumik inoqarfiullutillu inuussutissarsiorfiussasut kiisalu nunaqarfinnut savaateqarfinnullu aqqaniliusunut qitiussasut Nunaqarfiit annerit arlallit inuussutissarsiuteqarnikkut sullissiveqarnikkullu tunngavillit Nunaqarfeeqqat savaateqarfiillu sullissinikkut nunaqarfinnut annerusunut illoqarfinnullu qaninnerusunut atassuserneqarput Kommunerujussuartut ataasiuneq qanoq ililluta iluaqutiginerusinnaavarput? Siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu innuttaasunik sullissinermut sumiiffiit amerlanerussappat ikinnerussappalluunniit? Nunaqarfiit namminersorlutik sullissinermik ingerlatitseqqinnissaminnut tunngavissallit aamma nunaqarfiit siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu atorunnaarsinneqartussat immikkoortinneqassappat? 4
Vision og hovedstruktur Kommune Kujalleq i den sydligste del af Grønland er begunstiget af en smuk natur, med grønne græsgange og fjelde, med dybe blå fjorde, søer og åbent hav samt indlandsis med imponerende gletschere. Samtidig er der efter grønlandske forhold forholdsvis tæt befolket, hvilket betyder at bosætning- og erhvervsgrundlag er i orden og området er attraktivt for besøgende. Der er således et grundlag for at udvikle en bæredygtig kommune, hvor der satses såvel på det naturgivne miljø som de menneskeskabte udviklingsmuligheder. Udkast til målsætning Sydgrønland en grøn, blå og hvid kommune som skal være et godt sted at bo, arbejde og besøge Hvad skal Sydgrønland især være kendt for? De tre byer i Sydgrønland er alle opstået som handelsstationer i slutningen af 1700-tallet. De har siden udviklet sig til moderne servicebyer som ud over at være handels- og produktionssteder også fungerer i forhold til oplandet af bygder og fåreholdersteder. Denne struktur kan videreudvikles med en fortsat udvikling i og omkring de tre byer samtidigt med at der sker et øget samarbejde mellem byerne. Dette er en forudsætning for at byerne kan klare sig i konkurrencen med bysamfund i andre dele af Grønland og internationalt. Udkast til målsætninger Qaqortoq skal fungere som hovedby i forhold til regional service som hospitalsspecialer, videregående uddannelser, og regional service Tre store velfungerende bysamfund, Narsaq, Qaqortoq og Nanortalik, skal fungere som primære bosætnings- og erhvervsbyer samt som centerbyer for de 11 bygder samt fåreholderstederne En række større bygder skal have et erhvervs- og servicegrundlag Små bygder og fåreholdersteder skal servicemæssigt hænges op på nærliggende større bygder og byer Hvordan får vi mest muligt ud af at være én storkommune? Skal der på længere sigt være flere eller færre steder for borgerservice? Skal der skelnes mellem bygder der har grundlag for en fortsat selvstændig service og erhvervsudvikling og bygder der på sigt afvikles? 5
Inuussutissarsiorneq ingerlalluartoq Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiit tamarmik inuussutissarsiutitigut ineriartortitsinikkut nutaamik tulleriiaarneqartussanngorput tamanna pingaartumik Kujataanut atuuppoq. Aalisarneq, piniarneq, nunalerinerlu inuussutissarsiornikkut, ineriartornissamut siuariartornissamullu periarfissanut pitsaasunut pingaaruteqartuassapput. Inuussutissarsiutinik siuarsaanerit nutaat soorlu aatsitassarsiorneq siunissami annertoorujussuarmik pingaaruteqalersussatut ilimagineqarput. Aatsitassarsiorneq nunami tamaani suliffissaqartitsinermut pingaaruteqalersinnaavoq aammalu inunnik amerlaqisunik soorlu nunami tamaani assassornermik suliaqarnermi sullissinermilu sulilersussanik kajungilersitsissalluni. Takornariartitsineq, inuussutissarsiutinik siuarsaanerup aappaa aammattaaq ukiuni aggersuni siuariaateqartussatut ilimagineqarpoq kiisalu IT-mik suliassaqarfimmi immap naqqatigut kabelip kingornagut atorluarneqanngitsunik amerlasoorparujussuarnik periarfissaqarluni. Kommunimut pilersaarummi inuussutissarsiutit nutaat pingaartinneqassapput, siunissami ineriartornissamut killiliussassat aalajangersarneqassappata. Anguniagassatut missingiutit Kommunerujussuarmi tamarmi inuussutissarsiutitigut ineriartortitsinermi (sulisussat, nunaminertat, inuiaqatigiinni atortulersuutit, ilinniartitaaneq il.il.) killiliussassat qulakkeernissaat Inuussutissalerinermik inuussutissarsiutit Illoqarfinni nunaqarfinnilu aalisarnikkut inuussutissarsiuteqarnermi siunissami periarfissat qanoq ippat? ineriartortinnissaat, tamatumani aalisarneq, piniarneq, nunalerineq suliareqqiinikkut immikkuullarissunillu tunisassiornikkut Aatsitassarsiornermut aatsitassallu suliarineqartarnissaannut periarfissat Takornariartitsineq, tassa pisugianik, kulturimik inuussutissarsiutinillu takusaasunik umiarsuarmillu tikittunik, takornariartitsineq kommunimut tamarmut inuussutissarsiutitut nukittorsarneqassasoq Sullissinermik inuussutissarsiutit ineriartortinnissaat, tassunga ilanngullugu attaveqaatit digitaliusut pingaarnerutinneqarnissaat Ilaatigut pinngortitap nukinginik atuinikkut mingunnanngitsumik inuussutissarsiorneq aqqutigalugu aningaasarsiorneq avatangiisinillu mianerinninneq akuleriisinneqassasut Imminut napatissinnaasumik inuussutissarsiutit suliffissallu nutaat eqqarsaatigalugit nunaqarfiit immikkut periarfissaat suuppat? Kommunip qanoq ililluni inuussutissarsiutit pingaarnerit, aalisarnerup savaateqarnerup killilimmillu tunisassiornerit illoqarfinni nunaqarfinnilu - ineriartortinnissaat tapersersinnaavaa? Kommune Kujallermi aatsitassarsiornerup ineriartortinnissaani immikkut piumasaqaatit piumasaqaatigineqassappat? Kommune Kujalleq nunap immikkoortuatut takornariartitsivittut ataatsitut qanoq ineriartortinneqassava? Aalisakkanik 1000 kg.-lunngorlugit tunisassiat / Indhandling af fiskeprodukter i 1000 kg 2006 2007 2008 2009-p qeqqa / ½ af 2009 Nanortalik * matoqqavoq/lukket 300 734 115 Qaqortoq * 811 1448 *** 1106 789 Narsaq ** 2.893 1.454 986 200 6 * Paasissutissat/Kilde: Arctic Prime Production *** Umiarsuaq tunioraavik ilanngunnagu / ikke medregnet indhandlingsskib ** Paasissutissat/Kilde: Royal Greenland
Dynamisk erhvervsliv Hele det grønlandske samfund står over for nye prioriteringer inden for erhvervsudviklingen det gælder især Sydgrønland. Fiskeri, fangst og landbrug vil fortsat have erhvervsmæssig betydning, og gode muligheder for udvikling og vækst. Nye væksterhverv, som eksempelvis råstofområdet, forventes at få stor betydning i fremtiden. Råstofområdet vil kunne få en afgørende betydning for områdets beskæftigelsesmuligheder og tiltrække et stort antal supportjobs indenfor eksempelvis håndværk og service i området. Turismen, et andet væksterhverv, forventes også at have fremgang de kommende år og inden for IT-området er der mange uudnyttede muligheder i kølvandet på søkablet. Kommuneplanen skal tage højde for de nye erhverv når rammerne for den fremtidige udvikling skal fastlægges. Udkast til målsætninger Sikre rammerne (arbejdskraft, arealer, infrastruktur, uddannelse etc.) for erhvervsudvikling i hele storkommunen Udvikle fødevareerhvervene herunder fiskeri, fangst, og landbrug ved forædling og nicheproduktion Udvikle mulighederne for minedrift og forarbejdning af råstoffer Styrke turismen som et erhverv, der ses i sammenhæng for hele kommunen, spændende fra vandreturisme, via kultur- og erhvervsturisme til krydstogtsturisme Udvikle serviceerhvervene herunder at opprioritere den digitale infrastruktur Udvikle en grøn erhvervsstruktur hvor økonomisk vækst og miljøhensyn forenes ved blandt andet brug af vedvarende energi Hvordan er fremtidsmulighederne for fiskerierhvervet i byer og bygder? Hvad er bygdernes særlige muligheder for bæredygtige erhverv og nye arbejdspladser? Hvordan kan kommunen understøtte udviklingen af de primære erhverv, fiskeri og fårehold og relaterede nicheproduktioner i såvel byer som bygder? Skal der stilles særlige krav til udviklingen af minedrift i Kommune Kujalleq? Hvordan kan Kommune Kujalleq udvikles som én turismeregion? Turisme / Takornariaqarneq Antal overnattende gæster pr. år og region / Immikkoortortaqarfinni ukiup naanerani unnuisimasut 2003 2004 2005 2006 Region Syd / Kujataani Immikkoortortaqarfik 10.894 10.946 13.103 12.912 Region Midt / Qeqqani Immikkoortortaqarfik 29.952 33.459 38.622 38.615 Region Disko / Disko-mi Immikkoortortaqarfik 16.176 17.461 20.617 21.218 Region Nord/Øst / Avannaata Kitaani Immikkoortortaqarfik 5.279 Kilde/Paasissutissat: Grønlands Statistik / Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik 6.562 6.209 4.157 7
Suliffissaqartitsiniarnikkut ilinniartitaanikkullu politikki ingerlalluartoq Kommune Kujalliup suliffissaqartitsinermut politikkip eqeersimaartup ingerlannissaa kissaatigaa, tamatumani kikkut tamarmik sulisinnaasut suliffeqartitsinermut tapersersuissallutik pilersuisuunermullu tunngavissat qulakkeerneqarlutik. Pingaarnerusutigut anguniakkat tassaapput: - sivisuumik suliffissaarusimaneq pinaveersaartissallugu qulakkiissallugulu suliffeqarfiit siunissaq qaninnerusoq ungasinnerusorlu eqqarsaatigalugu sulisussanik amigaatigisaminnik pissarsinissaat. Suliffissaqartitsinermik suliniuteqarnermi sulisussanik suliffissaqartitsinerup sulisussarsiornerullu siuarsarnissaat qulakkeerneqassaaq. Suliffeqarfiit sulisunik amigaatigisaminnik sulisussarsiortarnissaat qulakkeerneqassaaq suliffissaaleqisullu suliffinnut nalinginnaasunut aqqutissaat sivikinnerpaaq qulakkeerneqassalluni. Suliffinni ilinniagaqarfiusartuni arlaqartuni maannakkut sulisussat amigaatigereerpavut tamatumunngalu peqatigitillugu suliffissaaleqisuuteqarpugut suliffinnut inuttassaqartinneqanngitsunut naleqqutinngitsunik piginnaasaqartunik. Tamanna pillugu Kommune Kujalliup ilinniartitaanermut politikkip eqeersimaartup ingerlannissaa kissaatigaa sulisut pikkorissaqqinnissaannik qulakkeerisussaq. Anguniagassatut missingiutit Sivisuumik suliffissaarusimanaveersaartitsisoqassasoq kiisalu suliffeqarfiit qanittumi ungasinnerusumilu pisariaqartitaannik sulisussaqartissallugit Ungasinnerusoq isigalugu suliffissaqartitsiniarnerup pilersaarusiorneqarnerani suliffeqarfinnik suleqateqarneq annerusoq Sulisinnaasut pikkorissarnissaat ingerlatissallugu taamaalilluni suliffeqarfiit piginnaasaqarnissamik piumasaqaataat sulisunit naammassineqarsinnaassallutik Kommunimi ilinniarfiit pioreersut tapersissallugit, kiisalu ilinniartitaanerit nutaat, ilinniartitaanikkut neqeroorutit pikkorissarnerillu kommunimi ingerlanneqartussat pissarsiarissallugit. Suliamut ilinniarsimanngitsunut 50-it inorlugit ukiulinnut piginnaasatigut ineriartortitsinissamik suliniuteqarneq tapersissallugu Inuusuttut sapinngisamik amerlanerpaat ilinniarnermik ingerlatsinissaat tapersissallugu. Piaartumik isumannaarinikkut qulakkiissallugu kikkut tamarmik sulisinnaasut ammaanneqarnissaat imaluunniit sulilernissamut kajumissaarinikkut, suliffeqarfinni suliamik misiliinikkut piginnaanngorsaqqinnikkulluunniit ammaateqqinneqarnissaat Nunaqarfinni imminut pilersorneq tapersissallugu Inuusuttut sapinngisamik amerlasuut ilinniakkaminnik ingerlatsilernissaat kommunip qanoq tapersersinnaavaa? Sulisussat pigineqartut pisariaqartinneqartullu qanoq imminnut naapertuunnerulersissavavut? Nunaqarfinni imminut pilersornissamut periarfissat kommunip qanoq tapersersinnaavai? Kommunip qanoq ililluni ilinniartitaaneq inuussutissarsiutinut ineriartortunut naleqqussarsinnaavaa? Sulisinnaasut suliffissarsiortullu Juuli 2009-mi sulisinnaasut Juuli 2009-mi suliffissarsiortut Nanortalik: 1.401 Qaqortoq: 2.512 Narsaq: 1.311 Kommune Kujalleq: 5.224 Nanortalik: Qaqortoq: Narsaq: Kommune Kujalleq: inuit 104 7,4 %-ii inuit 140 5,6 %-ii inuit 65 5,0 %-ii inuit 338 6,5 %-ii 8 Paasissutissat: Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Ingerlatsivik
Aktiv beskæftigelses- og uddannelsespolitik Kommune Kujalleq ønsker at føre en aktiv beskæftigelsespolitik, hvor alle med arbejdsevne bidrager på arbejdsmarkedet og sikres et forsørgelsesgrundlag. Det overordnede mål er: - at forebygge langtidsledighed og sikre at virksomhederne på både kort og lang sigt får den arbejdskraft de efterspørger. Beskæftigelsesindsatsen skal sikre at balancen mellem udbud og efterspørgsel på arbejdskraft fremmes. Virksomhederne skal sikres den arbejdskraft de efterspørger og de ledige skal sikres den korteste vej til ordinære jobs. På en række brancheområder mangler vi allerede i dag arbejdskraft samtidig med at vi har ledige, hvis kompetencer ikke matcher de ledige jobs. Derfor ønsker Kommune Kujalleq at føre en aktiv uddannelsespolitik, som sikrer at arbejdsstyrken bliver opkvalificeret. Hvordan kan kommunen understøtte, at flest mulige unge gennemfører en uddannelse? Hvordan får vi skabt bedre match mellem udbud og efterspørgsel på arbejdskraft? Hvordan kan kommunen understøtte mulighederne for selvforsørgelse i bygderne? Hvordan kan kommunen understøtte uddannelsesindsatsen i retning af væksterhvervene? Udkast til målsætninger Forebygge langtidsledighed og sikre at virksomhederne på både kort og lang sigt får den arbejdskraft de efterspørger Øge samarbejdet med virksomhederne om langtidsplanlægning for beskæftigelsen Gennemføre en opkvalificering af arbejdsstyrken så medarbejderne kan honorere de kompetencekrav som virksomhederne stiller Understøtte de eksisterende uddannelsesinstitutioner i Kommunen og tiltrække nye uddannelser, uddannelsestilbud og kurser til afvikling i kommunen Understøtte indsatsen over for gruppen af ufaglærte op til 50 år, gennem kompetenceudvikling Understøtte at flest mulige unge gennemfører en uddannelse Gennem hurtig afklaring sikre, at alle med arbejdsevne indsluses eller genindsluses til arbejde med aktivering, virksomhedspraktik eller revalidering Understøtte mulighederne for selvforsørgelse i bygderne Arbejdsstyrke og ledighed Arbejdskraftstyrken juli 2009 Nanortalik området: 1.401 Qaqortoq området: 2.512 Ledighedsprocenten juli 2009 Nanortalik området: 7,4 % svarende til 104 personer Qaqortoq området: 5,6 % svarende til 140 personer Narsaq området: 1.311 Narsaq området: 5,0 % svarende til 65 personer Kommune Kujalleq: 5.224 Kommune Kujalleq: 6,5 % svarende til 338 personer Kilde: Erhvervs- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 9
Inissiaqarfiit kajungernartut Kujataani illoqarfiit nunaqarfiillu aappaatigut assut kajungernartunik inissiaqarfiupput peqatigitillugulu inissiat illoqarfinniittut nunaqarfinniittullu aningavallaaratik pitsaavallaaratillu. Blokkinik inissiarsualiortiternerup kinguneranik ajornartorsiutinut aaqqiissutissat nassaarineqassapput. Kommunimut pilersaarusiami inissiat avatangiisillu (pinnguartarfiit, aqqusineeqqat il.il.) qanoq ineriartortinneqarnissaannut killiliussat pilersinneqassapput, siunissami najugaqartunut avatangiisinullu pisariaqartitat naammassiumallugit. Manna tikillugu Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu inissianik nutaanik sanaartornerup annertunersaa isumagisaraat, siunissamili naatsorsuutigineqarluni suli inissiat amerlanerusut namminersortumik kiisalu namminersortut pisortallu aningaasaleeqatigiinnerisigut pilersinneqassasut. Taamaalilluni Qaqortumi siullermeerluni sanaartorfigissaaneq namminersortut ataanni 2009-mi aallartinneqarpoq. Pisortat inissiaataanni attartortittakkani namminersortumillu inissiani pigisani agguataarineq qanoq ittuussava aningaasaliinissamullu periarfissat suut taperserneqassappat? Illoqarfiit suli ingerlaqqissappat imaluunniit illoqarfimmi immikkoortut nutaat pingaarnerutinneqassappat? Anguniagassatut missingiutit Inissianik nutarterineq nutaamillu sanaartorneq aqqutigalugit innuttaasut inissianik naleqquttumik angissusilinnik, pitsaassusilinnik pisariaqartitanullu assigiinngitsunut naleqquttunik qulakkeerivigineqassapput Illoqarfinni nunaqarfinnilu inissiat utoqqarnut innarluutilinnullu naleqqussakkat pilersinneqassapput Ilinniagaqartut atuarnerminnut sapinngisamik pitsaanerpaamik tunngaveqarnissaannut kollegiami inissianik pitsaasunik qulakkeerivigineqassapput. Inissianut ataasiakkaanut ilusilersuinermut, kusanarsaanermut, avatangiisinut tunngasunut kiisalu illoqarfiup isikkuanut qanoq naleqqussagaanissaannut piumasaqaatit piumasaqaatigineqassapput Inissialiortiterneq siuarsarniarlugu kommunip aningaasaliiffiusinnaasut tapersissavai Siunissami inissianut inissiaqarfiillu aaqqissuunneqartarnissaannut nutaanik piumasaqaateqarpa? Illoqarfinni nunaqarfinnilu illoqassuseq 1/1 2007-mi imatut agguataarneqarsimavoq: Illoqarfik Nunaqarfik Katillugit Koll. iniss. Utoqq. illui Nanortalik 588 425 1.013 27 * 53 Qaqortoq 1.313 130 1.443 235 92 Narsaq 751 75 826 47 47 10 Paasissutissat: Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik * Kisitsisit Kommune Kujallermi iluarsineqarnikuupput
Attraktive boligområder På den ene side har de sydgrønlandske byer og bygder nogle særdeles attraktive boliger og samtidig rummer såvel byerne som bygderne boliger af ringe størrelse og i ringe stand. Der skal findes løsninger af de problemer de store blokbebyggelser har givet. I kommuneplanen skal der etableres rammer for hvordan boligbestanden samt omgivelserne (legepladser, stier, etc.) skal udvikles for at kunne tilgodese fremtidens behov, såvel for beboerne som for miljøet. Hidtil har Hjemmestyret og kommunerne stået for opførelsen af hovedparten af de nye boliger, men i fremtiden må det forventes, at stadig flere boliger etableres i privat regi og i samfinansiering mellem det private og det offentlige. Således er en større byggemodning i Qaqortoq for første gang påbegyndt i privat regi i 2009. Udkast til målsætninger Gennem boligrenovering og nybyggeri skal borgerne sikres boliger i en rimelig størrelse, standard og svarende til de forskellige behov Der skal etableres ældre- og handicapvenlige boliger i såvel byer som bygder Uddannelsessøgende skal sikres den bedst mulige base for deres skolegang, via gode kollegieboliger Der skal stilles krav til de enkelte boligers udformning, æstetisk, miljømæssigt samt hvordan de indpasses i det samlede bymiljø Kommunen skal understøtte finansieringsmuligheder for at fremme boligbyggeriet Hvordan skal fordelingen mellem offentligt udlejningsbyggeri og private ejerboliger være og hvilke finansieringsmuligheder skal understøttes? Skal byerne fortættes yderligere eller skal der satses på nye byområder? Er der nye krav til fremtidens boliger og boligområdernes indretning? Bestanden af boliger fordelt på byer og bygder pr. 1/1 2007: By Bygd i alt Kollegieværelser Alderdomshjem Nanortalik 588 425 1.013 27* 53 Qaqortoq 1.313 130 1.443 235 92 Narsaq 751 75 826 47 47 Kilde: Grønlands Statistik * Tal korrigeret af Kommune Kujalleq 11
Inuttut atukkatigut toqqissisimaneq Innuttaasut tamarmik inuunermik namminerminnut qanigisaminnullu pitsaasumik inuuneqarfiusutut pilersissimasaminnik inuunissaminnut periarfissaqassapput. Innuttaasut tamakkeratik ikiorteqaratillu taamatut inuuneqarnissaminnik pilersitsisinnaapput. Ilaqutariit ilaat aningaasaqarnermikkut assorsuaq killeqartitsipput, allallu imigassamik, nakuusernermik sumiginnaanermillu ajornartorsiuteqarlutik. Taamaattumik kommunip suliassaraa innuttaasut kingunissalimmik oqaloqatigissallugit inunnut ataasiakkaanut aaqqiissutissanik ujarlerluni kiisalu sullissivinnik suliniutinillu atugassaqartitsissalluni. Sumi utoqqaat illoqassava qanorlu pitsaassuseqassappat? Ilaqutariinni kinguaariit qanoq pitsaanerusumik attaveqalersissinnaavagut? Illoqarfinni nunaqarfinnilu ineriartorneq qanoq ikkuni meeqqanik inuusuttunillu akisussaassuseqarnerulersitsissava? Anguniagassatut missingiutit Ilaqutariit avatangiisillu qaninnerusut iluanni peroriartornermi atukkat pitsaanerpaanissaat qularnaassallugu Ilaqutariinnut meerartalinnut tunngatillugu suliniuteqarneq annertusassallugu, meeqqerivinni inissianik neqerooruteqarneq, siunnersuineq) kiisalu suliniutit kajumissaataasut aqqutigalugit Sumiginnaanermut (imigassamut atornerluinermut, nakuusernermut) tunngatillugu immikkut suliniuteqarneq, soorlu illoqarfinni pingasuusuni tamani ilaqutariinnik sullissiliornikkut assigisaatigulluunniit Utoqqaat innarluutillillu sapinginngisamik sivisunerpaamik namminneq angerlarsimaffimminniinnissaat, aamma avatangiisit tigussaasut eqqarsaatigalugit ( aqquserngit, aqqusineeqqat atortorissaarutillu allat) utoqqarnut innarluutilinullu naleqqussarnerisigut Utoqqarnut innarluutilinnullu imminnut ikiorsinnaajunnaarsimasunut paaqqinniffissatut neqeroorutit qulakkeernissaat, aammalu utoqqaat nammineersinnaanerusut najukkaminni naleqquttunik inissaqassallutik Illoqarfinni pingasuusuni utoqqaat illuini atugaat assigiissaarneqassapput angerlarsimaffiilu nutarterneqassallutik Kommune Kujalleq-mi Social-imiit ikiorsiissutaasartut Miss. 2009 - Kr. Meeqqat inuusuttuaqqallu: 22,173 mill. Siusinaartumik sulisinnaajunnaarnersiutillit: 9,400 mill. Pisortanit ikiorsiissutit: 13,565 mill. Utoqqarnik sullissineq: 46,413 mill. Innarluutilinnik sullissineq: 3,748 mill. Isumaginninnikkut aningaasartuutit allat: 2,212 mill. Katillugit: 97,511 mill. Miss. 2009-nngorlugit 22,74% 9,64% 13,91% 47,60% 3,84% 2,27% 100% 12 Paasissutissat: Kommune Kujalleq, Isumaginninnermut ingerlatsivik
Trygge levevilkår Alle borgere skal have en mulighed for at føre en tilværelse, hvor de er med til at skabe et godt liv for dem selv og deres nærmeste. Ikke alle borgere kan uden hjælp skabe sig en sådan tilværelse. Nogle familier har stærkt begrænsede økonomiske ressourcer, og andre har problemer med alkohol, vold og omsorgssvigt. Derfor er det kommunens opgave at indgå i en konstruktiv dialog med borgerne for at finde løsninger for den enkelte og stille institutioner og aktiviteter til rådighed. Udkast til målsætninger Sikre de bedst mulige levevilkår under opvæksten inden for familiens rammer og nærmeste omgivelser Styrke servicen over for børnefamilier, ved at tilbyde børnehavepladser, rådgivning og motiverende initiativer Etablere særlige foranstaltninger vedrørende forsømmelse (omsorgssvigt, alkoholmisbrug, vold) som familiecentre o.l. på sigt i alle tre byer At ældre og handicappede så vidt muligt kan blive boende i deres eget hjem længst muligt, herunder at de fysiske omgivelser (veje, stier og andre anlæg) udformes med hensyntagen til ældre og handicappede Sikre at der tilbydes plejehjem for ældre og handicappede, der ikke kan klare sig selv, samtidigt med at der er egnede boliger til mere selvstændige ældre i deres lokalområde At de ældres vilkår i alderdomshjemmene i de tre byer harmoniseres og at hjemmene moderniseres Hvor skal der være alderdomshjem i fremtiden og hvilke kvaliteter skal de have? Hvordan kan vi opnå bedre kontakt mellem generationerne i familierne? Hvordan kan udvikling i byer og bygder skabe medansvarlige børn og unge? Sociale ydelser i Komune Kujalleq Børn og unge: Førtidspension: Offentlige hjælp: Ældreforsorg: Handicap forsorg: Andre socialeudgifter: I alt: Budget 2009 - i Kr. 22,173 mill. 9,400 mill. 13,565 mill. 46,413 mill. 3,748 mill. 2,212 mill. 97,511 mill. Budget 2009 i % 22,74% 9,64% 13,91% 47,60% 3,84% 2,27% 100% Kilde: Kommune Kujalleq, Socialforvaltningen 13
Kulturi sunngiffillu soqutiginartut Kulturi sunngiffimmilu sammisassat kommunip ineriartornissaanut suliassaqarfiupput pingaaruteqartut. Ilaatigut kulturikkut ilisarnaatit inuit ataasiakkaat namminnut paasinissaannut pingaaruteqarput ilaatigullu kulturikkut sunngiffimmillu neqeroorutit sumiiffiup kajungernartuunissaanut aalajangiisuusarlutik. Kiisalu kulturikkut sunngiffimmilu sammisassaqarnikkut inuunermi kalaallit immikkooruteqarnerat nassuiarneqassaaq. Kulturikkut sunngiffimmilu inuuneq imartooq anersaakkut nukittunerulersitsisarpoq taamalu noorartoqannginnerulersarpoq nutaanillu takkussortoqartalersarluni. Kommunip meeqqanut, inuusuttut, utoqqaat innarluutillillu kulturikkut sunngiffikkullu sammisassarissaarnissaat qularnaareqataaffigissavaa. Anguniagassatut missingiutit Peqatigiiffeqarneq tapersersussallugu annertusassallugulu taamaalilluni uummaarinnerulissammat Nalinginnaasumik unammisartutullu timersorneq nukittorsassallugu Kulturikkut inuuneq annertusassallugu kulturikkut suliniutinut killiliussat pilersinnerisigut soorlu kulturikkut saqqumiussat (isiginnaartitsineq, nipilersorneq, qitinneq il.il.), kiisalu amminik mersorneq, oqaluttuarneq, savat meqqulerineq sanalunnerlu Ukiumoortumik kulturisiorfik ullortunersiorfillu aaqqissuuttarlugu nipilersortulerlugu isiginnaartitsisartulerlugu il.il. aningaasassaqarnerup neqerooruteqarnerullu qanoq annertutiginerat apeqqutaatillugu Kulturi mingutsitsinngitsoq kalaallit kulturiat naapertorlugu asimi inuuneq pinngortitarlu pillugu siunnersorneqarneq ineriartortissallugit Katersugaasivinni, atuakkanik atorniartarfinni, katersortarfinni timersortarfinnilu suliniutit aqqutigalugit kulturikkut siammmarsaaneq annertusassallugu Meeqqat, inuusuttut, inersimasut utoqqaallu ataatsimoorlutik kulturikkut aaqqissuussisarnerisigut ilaqutariittut inuunermik nukittorsaalluni Kommunimi illoqarfiit nunaqarfiillu imminnut qaninnerulissutigiligassaannik kulturikkut sammisaqartitsisoqartassaaq tamatumanilu kulturikkut kingornussarsiatsinnik kinaassusitsinnillu paarlaasseqatigiinneq ineriartortitseqqinnerlu nukittorsarneqassallutik Nunani avannarlerni, Canadami, USA-milu illoqarfittut ikinngutigisat minnerunngitsumillu ICC kulturikkut suleqatigineqarnerat nukittorsarneqassaaq Kulturikkut inuuneq suliaqartunut sullissanullu qanoq annertusarneqassava? Bingorneq eqqumiitsuliornermillu saqqummiineq ajunngitsumik oqimaaqatigiippat? Sunngiffimmi neqeroorutini atugassarititaasut eqqortuuppat? 14 Kultureqarnermut timersortarfeqarnermullu sanaartukkat 1. 1. 2009-meersut nalunaarsorsimanerat: Oversigt over større kultur- og idrætsanlæg i Kommune Kujalleq 1. 1. 2009: Paasissutissat: Kulturi, Sunngiffik & Pitsaaliuineq Kilde: Kultur-, Fritids- & Forebyggelsesforvaltningen Katersortarfiit/Illut sullissiviit / Forsamlingshus/Servicehus: Katersugaasivik / Museum: Timersortarfik / Sportshal: Arsaattarfik / Fodboldbane: Oqaluffik / Kirke:
Spændende kultur og fritidstilbud Kultur og fritid er vigtige områder for udviklingen i en kommune. Dels er den kulturelle identitet vigtig for det enkelte menneskes selvforståelse og dels er kultur- og fritidsudbud afgørende for et områdes attraktivitet. Endelig er det i kultur- og fritidslivet at den grønlandske egenart defineres. Et rigt kultur- og fritidsliv styrker den åndelige del af livet og kan være med til at fastholde aktive borgere i området og tiltrække nye. Kommunen skal være med til at sikre rammerne om et aktivt kultur- og fritidsliv for såvel børn, unge, voksne som ældre og handicappede. Hvordan styrkes kulturlivet for de udøvende og tilskuerne? Er balancen mellem bingo og kunstnerisk udfoldelse rigtig? Er rammerne om fritidstilbudene de rigtige? Udkast til målsætninger Støtte og styrke foreningslivet så det bliver aktivt og levende Styrke idrætslivet for såvel bredde som elite Styrke kulturlivet ved at skabe rammer for kulturelle aktiviteter såvel inden for kunstnerisk udfoldelse (Teater, musik, dans osv.), som inden for skindsyning, historiefortælling, uldbehandling og husflid Arrangere årlig kulturuge og solhvervsfestligheder med musik og teaterarrangementer mm. i den udstrækning som økonomi og udbud giver mulighed for Udvikle den grønne kultur friluftsliv og naturvejledning, i overensstemmelse med den grønlandske kultur Styrke den kulturelle formidling gennem aktiviteter på museer, biblioteker, forsamlingshuse og idrætshaller Styrke familielivet, hvor sammenholdet mellem børn, unge, voksne og ældre bliver styrket gennem fælles kulturelle arrangementer Skabe kulturelle aktiviteter, hvor kommunens byer og bygder kommer tættere på hinanden, og hvor udveksling og udvikling af vores kulturelle arv og identitet styrkes Styrke kulturelt samarbejde med venskabsbyerne, de nordiske lande, Canada og USA og ikke mindst med ICC 15
Ilinniartitanerup paarsinerullu pitsaassusii Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiit ukiuni makkunani ilinniartitaaneq pingaartippaat. Tamatumani kommunit pingaarutilimmik inissisimapput. Meeqqat atuarfii eqqortumik imaqassapput aammalu illoqarfinni, nunaqarfinni savaateqarfimmilu meeqqanut sulisussat atuarnermilu neqeroorutit pigineqassallutik. Illoqarfinnili annerusuni pingasuni atuarfinni pingasuni marluk assut pisoqalisimapput nutarterinissatullu suliassat takkutilerlutik. Nunaqarfinni atuarfiit aamma aserfallassimapput nutartertariaqalerlutillu, taassumalu qaavatigut atuartut ikippallaarnerat kiisalu ilinniartitsisunik ilinniarsimasunik amigaateqarneq pitsaasumik atuartitsinissap pigiinnarnissaanut ajornartorsiortitsivoq. Atuarfimmisulli pingaaruteqartigisoq tassaavoq meeqqanut suli atualersimanngitsunut paaqqinninnisamut neqeroorutit. Meeqqanut suli atualinngitsunut perorsaanikkut inerikkiartuutaasunik ulluunerani neqerooruteqartarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata nassatarisaanik kommunimut tamarmut pilersaarusiortoqassaaq, tamatumanilu meeqqerivinni paarsinissamik neqerooruteqartoqaannarani meeqqat ineriartortinneqasapput atualernissaminnullu piareersarneqassallutik. Anguniagassatut missingiutit Meeqqat atuarfianni sulisussat, imarisaasa aaqqissugaanerisa ineriartortittuaannarnissaasa angerlarsimaffiit suleqatigalugit qulakkeernissaat Meeqqat atuarfii ilinniarfinni ineriartoqqinnissamut tunngavissaalluartunngortissallugit, Ilinniartitseriaatsimi ataatsimut peqataasinnaaneq meeqqeriviit akornanni suleqatigiinnikkut pilersissallugu ataatsimoortumillu atuartitsivissat pilersillugit Ilaatigut ungasianiit ineriartortitsinikkut meeqqat nunaqarfinneersut savaateqarfinneersullu ilinniartitaanikkut periarfissaasa ineriartortinnissaat Illoqarfinni nunaqarfinnilu tamani perorsaanikkut ineriartortitsisumik suliniutit neqeroorutigineqarnissaat qulakkiissallugu Illoqarfinni nunaqarfinnilu tamani ulluunerani paaqqinnittarfinni perorsaanikkut ineriartortitsisumik suliniutit neqeroorutigineqarnissaat qulakkiissallugu Qanoq ililluta aamma atuarfiit pingasut taakkua nakussassassavavut? Nunaqarfinni atuartunut ikiligaluttuinnartunut atuarfimmi neqeroorutissat pitsaanerpaat suuppat? Inuusuttut perorsaasutut ilinniartinniarlugit kingornalu meeqqerivinni sulilersinniarlugit suut kajungernarsinnaasut amigaataappat? Kommuneq Kujallermi ukiumi 2009/10-mi atuarfiusussami atuartut amerlassusissaat 16 Nanortalik Aappilattoq Narsarmijit Tasiusaq Ammassivik Alluitsup Paa Qaqortoq - Tasersuup Atuarfia Saarloq 281 20 15 10 6 42 440 3 Paasissutissat: Atuarfiit & Ulluunerani paaqqinnittarfiit Eqalugaarsuit Qassimiut Narsaq Qassiarsuk Igaliko Narsarsuaq Savaateqarfimmi Katillugit 12 3 259 11 3 9 27 1.141
Kvalitet i undervisning og pasning Det grønlandske samfund satser på uddannelse i disse år. Her spiller kommunerne en væsentlig rolle. Folkeskolerne skal have det rigtige indhold og de rigtige fysiske rammer og skoletilbuddene skal være til stede for børn i såvel byer, bygder som fåreholdersteder. De tre skoler i de store byer er stærkt nedslidte og renoveringsprojekter er under vejs. Flere skoler i bygderne er også nedslidte og renoverinskrævende. Dertil kommer at lave elevtal samt manglende uddannede lærere skaber problemer for at opretholde en kvalificeret undervisning. Men lige så vigtig som skolen, er pasningstilbudene for børnene i førskolealderen. Landstingsforordningen om pædagogisk udviklende dagtilbud betyder, at der for hele kommunen kan udarbejdes en samlet plan, der ikke alene tilbyder pasning på daginstitutioner, men også tilbud til førskolebørn i form af forskellige aktiviteter, der skal sikre børnenes udvikling og gøre dem klar til at starte i skolen. Udkast til målsætninger Sikre folkeskolerne fysiske rammer, indhold og struktur, der til stadighed udvikles i samarbejde med hjemmene Sikre, at folkeskolerne igennem deres undervisning skaber et solidt grundlag, for en videre udvikling på ungdomsuddannelserne Skabe synergi i uddannelsessystemet ved at samarbejde mellem institutionerne og etablere fælles faciliteter Udvikle uddannelsesmulighederne for børn fra bygder og fåreholdersteder blandt andet ved etablering af fjernundervisning Sikre, at der udbydes pædagogisk udviklende aktiviteter i alle byer og bygder Sikre, at der udbydes pædagogisk udviklende aktiviteter på daginstitutionsområdet i alle byer og bygder Hvordan styrker vi de tre store kommuneskoler? Hvad er det optimale skoletilbud for de stadig færre elever i bygderne? Hvad skal der til for, at tiltrække unge til pædagoguddannelsen og efterfølgende arbejde på institutionerne? Elevtal for skoleåret 2009/10 i Kommune Kujalleq Nanortalik Aappilattoq Narsarmijit Tasiusaq Ammassivik Alluitsup Paa Qaqortoq - Tasersuup Atuarfia Saarloq 281 20 15 10 6 42 440 3 Kilde: Skole- og Daginstitutionsforvaltningen Eqalugaarsuit Qassimiut Narsaq Qassiarsuk Igaliko Narsarsuaq Fåreholderstederne I alt 12 3 259 11 3 9 27 1.141 17
Kulturikkut kingornussarsianik tammatsaaliineq Kujataa qallunaatsiaat inuillu kulturiitoqaannik takussutissarpassuaqarpoq. Taakkua nuna tamanna oqaluttuarisaanikkut ilisarnarnerulersippaat aammalu innuttaasunut takornarianulluunniit takutitassatut pingaarutilerujussuulluni. Sumiiffiilli taakkua kujataanut iluaqutaanerpaajussagunik paarineqartariaqarput tikikkuminarsarneqassallutillu. Kujataani illoqarfiit nunaqarfiillu aammattaaq kulturikkut avatangiisinik imaqarput. Illoqarfinni nunaqarfinnilu amerlanerpaani illuutit sananeqaqqaarsimanermisulli ullumikkumut allaat piupput. Illoqarfiit nunaqarfiillu taamaalillutik kulturikkut avatangiiseqarput oqaluttuarisaanitsinnik oqaluttuartunik taamaattumillu tammatsaaliorneqartariaqartunik. Kommune Kujalleq kulturikkut annertoorujussuarnik eriagisassaateqarpoq taakkua qanoq eqqissisimatinneqarsinnaappat, paarineqarlutik aammalu inuussutissarsiutitigut takornariartitsinikkullu ineriartornermi ilanngunneqarlutik? Anguniagassatut missingiutit Qallunaatsiaat illukuisa inuillu nunaqarfitoqaasa qulakkeernissaat ersarinnerulersinnissaallu, tassunga ilanngullugu UNESCO-p nunarsuarmi eriagisassanut allattorsimaffianiilernissaq Kommunikkuutaartumik atuisinnaatitaanermi piumasaqaatitigut illuutit, illoqarfiit immikkoortuisa nunallu avatangiisinut kulturimullu tunngasut qulakkeernissaat, inuussutissarsiornikkut ineriartorfiusinnaasut immikkoortinngikkaluarlugit Allatut atuisinnaaffiusut nassaarinissaat taamalu kulturikkut avatangiisit eqqissisimatillugit siornatigut atorneqarunnaarsimappata (Alluitsoq allallu) Tammatsaaliuinermut aningaasat qulakkeernissaat Kujataani naatsiiveqarnikkut kulturip pigiinnarnissaa ineriartortinneqarnissaalu Illoqarfiit nunaqarfiillu illulioriaatsikkut kulturimik peqarput taakkua qanoq eqqissisimatinneqarsinnaappat illoqarfimmilu nutaaliaasumik ineriartornermut ilanngunneqarlutik? Kujataa issittumi naasorissaasut kulturiat ukiuni 1000-ini 18 Silarsuarmiut kingornussassaat nunami naggorissagaasumi, massakkut nunalerisuusunit qangalu qallunaatsiaat nunalerineranni atorneqarsimasumi sunnerneqarsimasumilu ippoq. Nunami naggorissagaasimasumi tamaani siammarsimapput savaateqarfiit nutaaliaasut, illukut ukiut 1.000 tikillugit pisoqaassusillit eqqaanni ittut. Aammalu Anders Olsenip Tupernallu ukioq 1782-imi Igalikumut nunasisut oqaluttuassartaat Eriup Aappalaartup Tjodhildellu Qassiarsummi 985 missaanni nunasisut oqaluttuassartaatulli pingaaruteqartigaaq.
Bevaring af kulturarven Sydgrønland er rig på fortidsminder fra såvel nordboerne som inuit kulturerne. De er med til at give området sin historiske identitet og har stor betydning som besøgsmål, for såvel lokalbefolkningen som for turister. Men disse steder skal plejes og gøres tilgængelige for at de kan have den optimale værdi for området. Byer og bygder i Sydgrønland rummer også mange bevaringsværdige kulturmiljøer. I de fleste byer og bygder findes der bygninger fra deres grundlæggelse og frem til i dag. Byer og bygder udgør således kulturmiljøer, der fortæller vores historie og derfor bør bevares. Udkast til målsætninger Sikring og synliggørelse af fortidsminder fra såvel nordboerne som inuit kulturerne, herunder komme på UNESCOs Verdensarvsliste Sikring af bygninger, bydele og landområder af miljømæssig og kulturel værdi gennem kommunale vilkår for brugsretten, uden at tilsidesætte erhvervsmæssige udviklingsmuligheder Finde alternativ anvendelse for og dermed bevaring af kulturmiljøer, hvor den oprindelige anvendelse ikke længere er til stede (Alluitsoq, mfl.) Sikre midler til finansiering af bevaringsprojekter Bevare og udvikle havekulturen i Sydgrønland Kommune Kujalleq rummer en særlig stor kulturarv hvordan kan denne bevares, plejes og indgå i en erhvervs- og turismeudvikling? Byer og bygder rummer en gammel bygningskultur hvordan kan den bevares og indgå i en fremtidig byfornyelse? Kujataa bondekultur i Arktis i 1000 år Verdensarvsområdet er afgrænset som en del af det kulturlandskab som både det nutidige landbrug og det tidligere norrøne landbrug har udnyttet og påvirket. Spredt i dette kulturlandskab ligger moderne fåreholdersteder ved siden af ruiner der er op til 1.000 år gamle. Så her er historien om Anders Olsen og Tuperna der slog sig ned i Igaliku i år 1782 lige så vigtig som historien om Erik den Røde og Tjodhilde, der slog sig ned i Qassiarsuk omkring år 985. 19
Angallanneq tamatigoortoq Kommunerujussuup pilersinneqarneratigut angallannikkut aaqqissuussineq Kujataanut tamarmut ataqatigiissoq suli annerusumik pingaaruteqalerpoq. Attaveqaatit kommuni nutaaq pituttussavaat, taamaalillutillu illoqarfiit, nunaqarfiit savaateqarfiillu imminnut nuannareqatigiissinnaalissallutik ilinniartitaanermi, suliffissaqartitsinermi, inuussutissarsiutitigut takornariartitsinermilu neqeroorutit annertusarneqarsinnaalerlutik.kommunip ilaani assigiinngitsuni innuttaasunut tunngasut aammattaaq pitsanngorsarneqassapput, kommuneqarfillu tamarmi avataaniit tikeraanit tikinneqarsinnaassalluni taakkua inuussutissarsiuteqartuuppata, takornariaappata imaluunniit ilaqutariiuppata ikinngutaappataluunniit. Aammattaaq pingaaruteqarpoq nunarsuup ilaanut attaveqaatit eqqortuussappata Kalaallit Nunaannit kiisalu nunanit allanit. Kujataani illoqarfinniit sineriak atuarlugu timmisartumik umiarsuarmillu attaveqaateqarpoq kiisalu Atlantiku ikaarlugu usinik ilaasunillu angallassisoqartarluni. Illoqarfinni ukiuni makkunani biilinik angallannerup annertusinera malunnarpoq. Tamanna illoqarfiit aaqqissuunnerannut piumasaqaatitaqarpoq: aqqusernit silinnerusut pitsaanerusullu, pisuinnaat cykelertullu qulakkeerivigineqarnissaat, biilit uninngaartarfii kiisalu kikkunnilluunniit angallassineq. Anguniagassatut missingiutit Angallasseriaatsit assigiinngitsut pingasut atorlugit illoqarfinni nunaqarfinnilu angallannikkut aaqqissuussineq ineriartortissallugu imaatigut, nunakkut silaannakkullu angallassinikkut periarfissanik tapertaqartillugu Nunap ilaani tamaani aalajangersimasumik imaatigut attaveqaatit tapersersussallugit inuit nassiussallu imaluunniit ataatsimoortillugit. Illoqarfinni nunaqarfinnilu umiarsualiveqarfiit aserfallatsaalissallugit ineriartortillugillu, aalisarnikkut, usinik assartuinikkut, inunnik, tassungalu ilanngullugu takornarianik angallassinikkut sullissiveqarfittut Aqqusernit ineriartortillugit, taamaalillutik Narsaq, Qaqortoq Narsarsuullu mittarfia siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu atassuserneqarlutik Aqqusernit ingerlaarfiiillu ineriartortinnissaat, taamaalillutik nunaqarfiit savaateqarfiillu ajornanngiffiisigut atassuserneqarlutik Kujataaniit imarpik qulaallugu timmisartumik toqqaannartumik attaveqaatit taakkununngalu kommunimi illoqarfinnit tamanit helikopterimik attaveqaatit qulakkiissallugit. Illoqarfinni pingasuusuni mittarfinnut/timmisartoqarfinnut/helikopterinut nunaminertat qulakkiissallugit Illoqarfinni angallannikkut isumannaallisaanneq annertusissallugu Helikopterit, angallatit aqqusernilluunniit siunissami Kommune Kujallermi sutigut pingaaruteqassappat? Nunarsuarmioqatit angallavigineqarnerat siunissami qanoq ineriartortinneqassava? Illoqarfinni aqqusinikkut angallannermi isumannaallisaaneq qanoq pilersissavarput? Kujataani Heliport-imiit ilaasussat aallartut 2003 2004 2005 2006 Nanortalik 1.869 2.216 1.980 3.894 Alluitsup Paa 1.570 1.337 1.227 2.940 Qaqortoq 7.945 8.955 8.756 16.437 Narsaq 4.610 5.766 5.946 8.034 20 Paasissutissat: Mittarfeqarfiit
Flerstrenget transport Med etableringen af den nye storkommune har en sammenhængende trafikstruktur for hele Sydgrønland fået stadig større betydning. Infrastrukturen skal være med til at binde den nye kommune sammen, således at byer, bygder og fåreholdersteder kan nyde godt af hinanden så undervisnings-, beskæftigelses-, erhvervs- og turismetilbud kan styrkes. Relationerne mellem borgerne i de forskellige dele af kommunen kan også styrkes, og hele området kan blive tilgængeligt for udefra kommende besøgende om det så er erhvervsfolk, turister eller familie og venner. Det er også vigtigt, at der er gode forbindelser til omverdenen - såvel det øvrige Grønland som oversøisk. Fra byerne i Sydgrønland er der fly- og bådforbindelser op langs kysten samt gods og passagerbefordring over Atlanten. I byerne vokser biltrafikken i disse år markant. Det stiller nye krav til byernes indretning: bredere og bedre veje, sikring af fodgængere og cyklister, parkeringsmuligheder og offentlig transport. Hvilke roller skal helikoptere, både eller veje spille i fremtidens Kommune Kujalleq? Hvordan kan trafikken med omverdenen udvikles fremover? Hvordan skaber vi trafiksikkerhed i byerne? Udkast til målsætninger Udvikle en tre-strenget trafikstruktur, der kombinerer transportmuligheder til vands, til lands og i luften såvel mellem byerne som til betjening af bygderne Støtte faste bådforbindelser i området for såvel personer som gods gerne i kombination Vedligeholde og udvikle havnefaciliteter i såvel byer som bygder, til betjening af såvel fiskeri, fragt, persontransport, herunder turisme Udvikle et vejsystem således at Narsaq, Qaqortoq og Narsarsuaq lufthavn på længere sigt forbindes Udvikle veje og kørespor således at bygder og fåreholdersteder, hvor det er muligt forbindes Sikre direkte oversøiske forbindelser fra Sydgrønland med fly og rettidige forbindelser til disse med helikoptere fra alle byerne i kommunen Sikre arealer til landingsbaner/lufthavne/ helikopter ved de tre byer Øge trafiksikkerheden i byerne Afrejsende passagerer fra Heliporte i Sydgrønland 2003 2004 2005 2006 Nanortalik 1.869 2.216 1.980 3.894 Alluitsup Paa 1.570 1.337 1.227 2.940 Qaqortoq 7.945 8.955 8.756 16.437 Narsaq 4.610 5.766 5.946 8.034 Kilde: Grønlands Lufthavnsvæsen 21
Pilersuineq eqqaaveqarnerlu isumannaatsut Pilersuineq eqqaaveqarnerlu pitsaasoq inuiaqatigiinni nutaaliaasuni pisariaqarpoq. Kujataani nukissiuuteqarneq Qorlortorsuarmi erngup nukinganit innaallagissiorfiup pilersinneqarneratigut siuariarujussuarpoq, illoqarfinni nunaqarfinnilu tamanut imermik pilersuineq ingerlaavartumik ineriartortinneqarpoq kiassarnermillu pilersuineq ilaatigut namminersorluni kiassarnikkut, kiassaateqarfitsigut kiisalu Qaqortup ilaani kiassaateqarfimmiit pisarpoq. Eqqaaveqarnikkut illoqarfiit ataasiakkaat pitsaanerpaalersitsiniarlutik annertuunik ajornartorsiuteqarput. Kommunit kattunneranni ataqatigiissaarinikkut aaqqiissutissanut nutaanut suliallu illoqarfiit akornanni agguaanneqarnerisigut isumalluarnartoqarpoq. Pilersuinermi eqqaaveqarnermilu aaqqiissutissat nunaqarfinnut ataasiakkaanut savaateqarfinnullu naleqqussarneqarsimasut nassaariniarneranni annertuunik unammilligassaqarpoq. Anguniagassatut missingiutit Aningaasaqarnikkut avatangiisitigullu illoqarfinni siunissami pisariaqartitsineq eqqarsaatigalugu innaallagissamik, imermik imermillu imigassamik pilersuinissaq qulakkiissallugu Erngup nukinga atorlugu innaallagissiorneq nukissiuutillu ataavartut allat annertusassallugit Imermut imigassamut imeqarfiup illersornissaa qulakkiissallugu Kiaap sinneruttup atorluarneqarnissaa, nukissiuuteqarnikkut ileqqaarutit allallut, nukinnik atuineq mingutsitsinerlu millisarniarlugit Kommune Kujallermi tamarmi akit assigiilernissaat sulissutigissallugu Eqqagassanik immikkoortiterisarneq siuarsassallugu pingaartumik eqqagassat pileqqaarfiini kiisalu tigooraasuni Assigiinngisitaartumik eqqagassalerineq pilersissallugu makkua aqqutigalugit: 1. Eqqagassat mingutsitsisuunngitsut naggorisaatissanngortinnerat 2. Eqqagassat ulorianaatillit naleqartulli avammut tunisassiarinissaat 3. Eqqagassanik ikuallanneqarsinnaasunik ikuallaaneq 4. Eqqagassanik avatangiisinut iluaqutaanngitsunik akoqartunik immikkoortitsisarneq, nakkutigineqartumik Eqqagassanik immikkoortiterineq avatangiisinut annertuunik ajornartorsiutitaqarpoq siunissami eqqagassalerineq qanoq ingerlanneqassava? Kujallermi atoqqiisarneq, ikuallaasarneq naggorissaatissanngortitsisarnerlu qanoq ineriartortinneqassappat? Pinngortitamiit nukissiorneq qanoq siuarsarneqarsinnaava? (ukiumut tons-it) Ikummatissat eqqagassat: 2002 2004 2006 2008 Nanortalik 1.004 1.350 1.368 1.385 Qaqortoq 2.093 2.133 2.173 2.214 Narsaq 1.199 1.220 1.242 1.284 22 Paasissutissat: COWI Consult, 2003