Afværgehåndbog om chlorerede stoffer i jord og grundvand Teknik og Administration Nr. 4 2003
2
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD... 1 2. INDLEDNING... 3 2.1 Baggrund og formål... 3 2.2 Læsevejledning... 4 3. PROJEKTGENNEMFØRELSEN... 7 3.1 Faserne... 7 3.2 Organisation og projektstyring... 9 3.3 Virkemidler... 10 3.3.1 Dialogen og den kritiske holdning... 10 3.3.2 Overblik versus faglig fokus... 10 3.3.3 Den iterative proces... 11 4. AFVÆRGEPROGRAM... 13 4.1 Datagrundlag fra undersøgelsesfase og risikovurdering... 13 4.2 Aktiviteter og værktøjer... 16 4.2.1 Identifikation af potentielle afværgestrategier... 16 4.3 Resultat... 18 4.3.1 Indhold af afværgeprogram... 18 4.4 Paradigma for afværgeprogram... 18 4.4.1 Disposition for afværgeprogram... 19 4.4.2 Bilag... 19 5. PROJEKTFORSLAG... 21 5.1 Datagrundlag... 21 5.2 Aktiviteter og værktøjer... 22 5.2.1 Kriterier ved opgravning og håndtering af jord... 24 5.2.2 Kriterier ved oppumpning og bortledning af grundvand.. 24 5.2.3 Kriterier for luftafkast... 24 5.2.4 Vurderinger af anlægsudformning, gener for naboer mv. 25 5.2.5 Drift og monitering... 25 5.3 Resultat... 25 5.3.1 Indhold af projektforslag... 25 5.4 Paradigma for projektforslag... 26 5.4.1 Bilag... 26 6. PROJEKT... 29 6.1 Metoder til forureningsreduktion... 31 6.1.1 Opgravning... 31 6.1.2 Vakuumventilation... 33
ii
6.1.3 Air-sparging... 35 6.1.4 Dampstripning... 36 6.1.5 Termisk ledningsevne... 38 6.1.6 Frakturering i kombination med andre teknikker... 39 6.1.7 Kemisk oxidation... 41 6.2 Afskæring og monitering... 44 6.2.1 Stimuleret naturlig nedbrydning... 44 6.2.2 Passiv ventilation... 45 6.2.3 Afværgepumpning og vandbehandling... 46 6.2.4 Reaktive permeable jernvægge... 47 7. ETABLERING OG INDKØRING... 49 7.1 Metoder til forureningsreduktion... 49 7.1.1 Opgravning... 49 7.1.2 Vakuumventilation... 50 7.1.3 Air-sparging... 52 7.1.4 Dampstripning... 53 7.1.5 Termisk ledningsevne... 54 7.1.6 Frakturering i kombination med andre teknikker... 55 7.1.7 Kemisk oxidation... 56 7.2 Afskæring og monitering... 57 7.2.1 Stimuleret naturlig nedbrydning... 57 7.2.2 Passiv ventilation... 58 7.2.3 Oppumpning og behandling... 58 7.2.4 Reaktive permeable jernvægge... 59 8. DRIFT OG AFSLUTNING... 61 8.1 Metoder til forureningsreduktion... 61 8.1.1 Opgravning... 61 8.1.2 Vakuumventilation... 62 8.1.3 Air-sparging... 64 8.1.4 Dampstripning... 65 8.1.5 Termisk ledningsevne... 66 8.1.6 Frakturering i kombination med andre teknikker... 66 8.1.7 Kemisk oxidation... 67 8.2 Afskæring og monitering... 68 8.2.1 Stimuleret naturlig nedbrydning... 68 8.2.2 Passiv ventilation... 68 8.2.3 Oppumpning og vandbehandling... 69 8.2.4 Reaktive permeable jernvægge... 70
iv
9. REFERENCELISTE... 73 9.1 Anden litteratur og web-links... 74 10. ORDLISTE... 77 BILAG 1 Overordnet struktur for planlægning, projektering og udførelse af afværgeprojekter 2 Afværgeprogram og projektforslag 2.1 Paradigma for afværgeprogram 2.2 Paradigma for projektforslag 2.3 Skemaer til datadokumentation. Skema 1-10 2.4 Vejledning for udfyldelse af skema 1-10 3 Eksempel på afværgeprogram med datadokumentation 4 Oversigt over forslag til afværgestrategi. Konsekvensvurdering (eksempel på én afværgestrategi ud af flere alternativer) 5 Teknikbeskrivelser 5.1 Opgravning 5.2 Vakuumventilation 5.3 Air-sparging 5.4 Dampstripning 5.5 Termisk ledningsevne 5.6 Frakturering i kombination med andre teknikker 5.7 Kemisk oxidation med permanganat 5.8 Stimuleret naturlig nedbrydning 5.9 Passiv ventilation 5.10 Oppumpning og on-site vandbehandling 5.11 Reaktive permeable jernvægge 6 Bruttoliste over teknologier til afværgeforanstaltninger over for jord- og grundvandsforurening med chlorerede stoffer
vi
1. Forord Formålet med afværgehåndbogen er at støtte amternes sagsbehandling i forbindelse med gennemførelsen af afværgeprojekter på lokaliteter forurenet med chlorerede stoffer. Som led i projektformuleringen har der været afholdt en workshop, hvor amterne har haft lejlighed til at fremsætte ønsker til håndbogens form og indhold. Projektet har været fulgt af en følgegruppe bestående af: Hanne Kristensen, Københavns Amt Hans Skov, Fyns Amt Arne Rokkjær, AVJ. Håndbogen er udarbejdet af NIRAS og Hedeselskabet for Amternes Videncenter for Jordforurening. Håndbogens hovedsigte er den offentlige oprydning på forurenede grunde. I forbindelse med indarbejdelsen af paradigmaer for afværgeprogram og projektforslag er der draget nytte af arbejder, der tidligere er udført i Københavns Amts regi.
2
2. Indledning 2.1 Baggrund og formål Undersøgelser og risikovurdering af jord- og grundvandsforurening med chlorerede stoffer viser ofte uacceptable påvirkninger af indeklima, arealanvendelse og omfattende forureningsspredning i jord og grundvand. De chlorerede stoffer er relativt farlige og nedbrydes erfaringsmæssigt kun vanskeligt i jord- og grundvand. Da stofferne tilmed er mobile kan der ske spredning over større afstande. Chlorerede stoffer er således blandt de miljøfremmede stoffer, der mest hyppigt påvises i indvindingsboringer. Håndbog om undersøgelser af chlorerede stoffer i jord og grundvand /2/, giver et teknisk-fagligt grundlag for gennemførelsen af undersøgelsesfasen og risikovurderingen i sådanne sager. Opstillingen af et formål med afværgeforanstaltningerne udgør den videre kobling til implementeringen og gennemførelsen af et afværgeprojekt. Afværgehåndbogen er opbygget med et sagsforløb som udgangspunkt. Til brug for beslutningsprocesser i den indledende projektplanlægning og projektering er der stillet forslag til anvendelse af en systematisk sagsdokumentation med henblik på at sikre en ensartet datakvalitet og øge overblikket over de mange parametre og forhold, der indgår i beslutningsprocessen. Der er angivet teknikbeskrivelser til brug for detailprojekteringen og gennemførelsen af selve afværgeprojektet med fokus på forudsætninger, kritiske forhold mv. frem for en egentligt dimensioneringsvejledning. Der er taget udgangspunkt i teknikker, hvor der foreligger positive erfaringer under danske forhold. I den konkrete sagsbehandling kan der overvejes andre teknikker. Der henvises generelt til den internationale viden på området. Et godt sted at starte er US EPA s hjemmeside www.clu-in.org. Det har været et metodespecifikt ønske at angive den forventede oprensningseffektivitet eller -niveau. Baseret på erfaringer må det imidlertid erkendes, at det i høj grad er den konkrete anvendelse/implementering af den enkelte teknik under givne forhold, der er afgørende for succes i afværgeprojektet. I den forbindelse påhviler det den projekterende rådgiver at drage nytte af de foreliggende erfaringer fra kolleger og den generelle viden på området, som blandt andet denne håndbog repræsenterer. For at mindske risikoen for fiasko i afværgeprojektet er der i teknikbeskrivelserne medtaget checklister, der for hver 3
af projektets faser udpeger kritiske forhold, der skal være opfyldt/tilgodeset for et succesfuldt projektforløb. Formålet med denne afværgehåndbog er dermed at støtte og optimere planlægningen, projekteringen og gennemførelsen af afværgeprojekter over for jordog grundvandsforureninger med chlorerede stoffer. Håndbogen giver retningslinier for opstilling af formål med afværgeprojektet og beskriver projekteringens og afværgeprojektets tekniske forløb med fokus på vurderingsgrundlag, beslutningsprocedurer, afværgemetodernes funktion, miljømæssig og økonomisk cost-effectiveness-vurderinger samt tidsaspekter. Målgruppen er miljømyndigheder, rådgivere og entreprenører, der arbejder inden for dette område. Forhold som jura, politiske målsætninger og forvaltningspraksis er ikke berørt i denne håndbog. 2.2 Læsevejledning Håndbogen støtter de miljøfaglige aspekter af projektgennemførelsen og følger i sin disposition et projektforløb. Der er således givet retningslinier for eller forslag til udarbejdelse af afværgeprogram, projektforslag samt detailprojektering, indkøring, drift og afslutning af afværgeprojekter for oprensning af chlorerede opløsningsmidler. Håndbogen skal ses i sammenhæng med Projekthåndbogen, /1/, der giver generelle juridiske, tekniske og administrative anvisninger for projektgennemførelsen. Indledningsvist gives der i kapitel 3 en generel oversigt over samtlige faser i projektgennemførelsen fra de indledende undersøgelser til afslutningen af afværgeprojektet. En optimal projektgennemførelse kræver således forudseenhed over for mulige udfald, refleksion over faktiske forhold og udgør dermed ofte en iterativ proces. I bilag 1 gives der en oversigt over afværgeprojektets faser og koblingen til den forudgående undersøgelsesfase. I kapitel 4 og 5 beskrives projektplanlægningen og den indledende projektering, der foregår i programfasen og projektforslagsfasen. Der er stillet forslag til gennemførelsen af disse faser med udgangspunkt i paradigmaer for afværgeprogram og projektforslag samt checklister. Med paradigmaerne introduceres en struktur for rapportering, der samler og systematiserer data fra undersøgelsesfasen, giver overblik over den samlede forureningsproblematik og dokumenterer både til- og fravalg af teknikker. Vurderinger af miljøbelastninger og miljøgevinster fra afværgeprojektets livscyklus er integreret som en del af vurderings- og beslutningsgrundlaget. Paradigmaer, et gennemgået eksempel på 4
anvendelsen af paradigmaer, og et skema til sammenfatning af afværgeprogrammets resultater er vedlagt i bilag 2-4. Detailprojekteringen er beskrevet i kapitel 6, etablering og indkøring i kapitel 7 samt drift og afslutning i kapitel 8. I disse kapitler tages der udgangspunkt i de enkelte teknikker, for hvilke der er beskrevet de nødvendige forudsætninger, designparametre og tests. I bilag 5 er vedlagt teknikbeskrivelser til hver metode, inkl. checklister til afklaring af erfaringsmæssigt kritiske forhold. I bilag 6 er vedlagt en bruttoliste over afværgeteknikker, der er afprøvede under danske betingelser, og som betragtes som potentielt egnede som afværgeforanstaltninger over for chlorerede stoffer. 5
6
3. Projektgennemførelsen 3.1 Faserne Gennemførelsen af en forureningssag opdeles i en række faser, der hver har sit formål og i reglen rapporteres særskilt, jf. tabel 3.1. Programfasen omfatter definitionen af formålet med afværgeprojektet. En konkretisering af målene for de enkelte delmiljøer udgør således grundlaget for opstillingen af et afværgeprogram. I afværgeprogrammet identificeres alternative afværgestrategier, som forventes at kunne imødekomme de opstillede mål. Der foretages overordnede vurderinger af, hvad der er teknisk muligt, hvilke miljøeffekter der kan opnås, om det er miljømæssigt hensigtsmæssigt/bæredygtigt samt tidsmæssigt og økonomisk acceptabelt. Fasen resulterer i et afværgeprogram med anbefaling af de mest lovende afværgestrategier (kapitel 4). I forslagsfasen sker der en nøjere afklaring af forudsætninger for de udvalgte afværgestrategier, herunder laboratorie- og feltforsøg. Herved reduceres usikkerheder, og der opnås mere præcise estimater for effektivitet, økonomi og tidsplan. Der udarbejdes overordnede beskrivelser af de alternative løsningsforslag. Fasen resulterer i et projektforslag med anbefaling af et afværgeprojekt (kapitel 5). I projekt-, udførelses- og afslutningsfasen operationaliseres afværgeprojektet. Projektet indeholder det detaljerede design af anlæg og processer og rammerne for projektgennemførelsen (kapitel 6). En mere detaljeret gennemgang af projektets faser findes i Projekthåndbogen /1/. 7
Faserne Formål Rapport Forundersøgelser Undersøgelser Kortlægning af forureningen. Undersøgelsesrapport Risikovurdering Risikovurdering for arealanvendelse, Undersøgelsesrapport grundvand og overfladevand. Afværgeprojekt Program Opstilling af formål med afværgeforanstaltninger. Identifikation af mulige afværgestrategier og metoder baseret på helhedsvurderinger af funktion, miljø, tid og økonomi. Forslag Skitseprojektering af 2-4 af de mest lovende afværgestrategier. Afklaring af projektforudsætninger, herunder laboratorie- og feltforsøg. Projekt Design af den valgte afværgestrategi (kombination af afværgeteknikker). Udførelse Etablering og indkøring Drift Afslutning Demontering Gennemførelse af afværgeprojektet. Dokumentation af oprensning og eller risikoreduktion. Afværgeprogram Projektforslag Projekt (teknisk beskrivelse og udbudsmateriale) Tilsyns- og moniteringsrapporter Afslutningsrapport Tabel 3.1 Oversigt over afværgeprojektets faser. Undersøgelsesrapport, afværgeprogram og projektforslag indgår som grundlag for en prioritering af den pågældende lokalitet til den efterfølgende fase. Den anvendte terminologi svarer til den terminologi, der anvendes i anlægsbranchen i øvrigt. Der er i bilag 1 givet en mere detaljeret oversigt over samtlige faser, inkl. koblingen med de forudgående undersøgelser og risikovurdering. For hver fase er angivet datagrundlag, aktiviteter, potentielt anvendelige værktøjer, substansen i det resulterende output samt dokumentationsrapporten. Referencer til hjælpeværktøjer, litteratur mv. er angivet i tabellen. 8
3.2 Organisation og projektstyring Interessenter i afværgeprojektet omfatter en række parter, som enten indgår direkte i projektorganisationen eller høres/holdes orienteret gennem forløbet. Parterne omfatter i reglen: Myndigheder (f.eks. amt, kommune, embedslægeinstitution, arbejdstilsyn) Bygherre Rådgivere (for miljømyndigheder og bygherre) Entreprenører Lodsejere Naboer og andre interessenter (f.eks. ejerforeninger, natur- og fritidsinteresseorganisationer, offentligheden generelt). Myndigheder, bygherre, rådgivere og entreprenører indgår direkte i projektorganisationen. Organisering, projektstyring og parternes roller, ansvar og lovgrundlag er nærmere beskrevet i Projekthåndbogen /1/. I afværgeprojektet vil amtet både være miljømyndighed og bygherre. I reglen optræder rådgiveren tillige ofte som rådgiver for begge interessenter. Det anbefales, at ansvarsområder og kompetencer præciseres som en del af organiseringen for at imødegå usikkerheder og misforståelser senere i projektforløbet. Det er bygherrens dvs. amtets ansvar at træffe beslutninger og styre projektet i henhold til plangrundlag, myndighedskrav, hensyn til lodsejere, miljø, tid og økonomi samt styring af rådgivere. Opgaverne i forbindelse hermed uddelegeres ofte. I forbindelse med udbud af projekter, skal formålet med afværgeprojektet være klart defineret. Miljømæssigt er det bygherrens overordnede ansvar, at den fornødne oprensning gennemføres i forhold til de givne myndighedskrav. Lodsejere skal høres og holdes løbende orienteret. Afhængig af den konkrete situation bør det ligeledes overvejes at høre/orientere naboer og andre interessenter. Formen og tidspunkt for orientering/høring bør nøje overvejes. Specialiseret teknisk information kan således give anledning til en unødig usikkerhed og frygt hos lægfolk, der ikke har den fornødne indsigt i at forholde sig til forureningsproblematik, risikovurdering og de mulige afværgeforanstaltninger. Det anbefales generelt at orientere tidligt i processen med en form og indhold, der er let tilgængelig og ikke giver anledning til unødig frygt. Et møde med de berørte parter anbefales. 9
3.3 Virkemidler 3.3.1 Dialogen og den kritiske holdning Oprensning af forureninger er en multidisciplinær øvelse, hvor organisation og projektstyring skal spille sammen med faglig indsigt og økonomisk og miljømæssige cost effectiveness vurderinger samt lovgrundlag. Kravet til faglig indsigt spænder vidt og kan kræve indsigt i fagområder som hydrogeologi, geologi, geoteknik, geokemi, toksikologi, biologi, anlægs- og procesteknik mv. Kun de færreste er i stand til at overskue alle fagområder, hvorfor en faglig sparring mellem flere specialister ofte er nødvendigt særligt på større og mere komplekse sager. Den formelle kvalitetssikringsprocedure rummer i reglen ikke denne dynamik og er derfor ofte utilstrækkelig for en optimal projektløsning. Denne sparring bør ske internt i den udførende organisation, men bør tillige være en naturlig del af dialogen mellem miljømyndigheden og de udførende rådgivere og entreprenører. I komplekse problemstillinger kan det vise sig nyttigt at få kortlagt kritiske områder af den teknisk faglige kompetence. Her kan en SWOT-analyse (Strengths-Weaknesses-Opportunities-Threats) være en hjælp. Analyseværktøjet er generelt anvendeligt og kan findes i litteratur om ledelsesværktøjer. En Internet søgning herpå giver talrige referencer. 3.3.2 Overblik versus faglig fokus De indledende strategiske vurderinger i programfasen kræver overblik over dels usikkerheder på de konceptuelle modeller (geologi, hydrogeologi, geokemi, forureningsudbredelse og spredningshastighed), dels overblik over og generel indsigt i afværgemetoders muligheder og begrænsninger. For ikke at overse potentielle afværgestrategier kræver denne proces i princippet et kendskab til alle afværgemetoder, for at man kan foretage et kvalificeret til-/fravalg. I projekteringen og udførelsen kræves dybere indsigt i processer, designkriterier, faldgruber, muligheder for anlægs- og driftsoptimering mv., der selvsagt kræver faglig indsigt og erfaring. De mest betydningsfulde valg træffes således i de indledende faser, hvor frihedsgraden til og konsekvenserne af at vælge rigtigt eller forkert er størst. Værste fald er naturligvis at vælge en afværgestrategi, der i praksis ikke kan indfri forventningerne, og hvor alternative foranstaltninger må sættes i værk. 10
Det er i de indledende faser, at det er nemmest af ændre på afværgestrategien, da konsekvenserne heraf ikke er så økonomisk tunge. Frihedsgraden til at foretage valg aftager gennem projektets forløb Program Forslag Projekt Udførelse Figur 3.1 Frihedsgrad til og konsekvenser af valg gennem afværgeprojektets forløb. Afværgeprojekter med en aktiv drift kan ved en manglende afgrænsning af forureningen eller ved en manglende driftsoptimering tillige medføre betydelige tab af ressourcer, tid og penge og give anledning til unødig miljøbelastning. Her kan driftsoptimering, efterrationalisering på moniteringsdata og stopkriterier have stor betydning. Afværgehåndbogen støtter disse situationer med såvel bruttolister over afværgemetoders egnethed, beskrivelse af driftsforhold, kriterier for afslutning mv.. 3.3.3 Den iterative proces Gennemførelsen af et afværgeprojekt er en iterativ proces, der er stærkt knyttet til de forudgående undersøgelser og risikovurderinger. Tidligt i planlægningen af undersøgelserne bør man have en hypotese om den mulige forureningsproblematik, de mulige risici og dermed også en ide om, hvilke potentielle afværgemetoder der kan komme på tale. Forudsætningerne for tilvejebringelsen af et hensigtsmæssigt vurderingsgrundlag i programfasen skabes i undersøgelsesfasen og forudsætter forudseenhed i planlægningen af undersøgelsesprogrammet. Omvendt giver den viden, der successivt opbygges gennem afværgeprojektets forløb, anledning til et bedre og mere nuanceret vurderingsgrundlag. Dette kan medføre behov for revurdering af risikobilledet og dermed acceptkriterier, eller 11
ændrede processer og driftsforhold for afværgeanlægget. I værste fald måske behov for andre eller supplerende afværgeforanstaltninger. I det omfang, der er sket en hensigtsmæssigt dataindsamling og brug heraf, er denne iterative proces både legal og nødvendig. Er årsagen derimod et mangelfuldt datagrundlag, fejl- eller overfortolkning af data med deraf følgende forkerte valg af processer eller metoder, er der et oplagt behov for kvalificering af projektgennemførelsen. Det er sigtet med håndbogen at bidrage til en sådan kvalificering, så der så vidt muligt opnås en optimal projektgennemførelse. 12
4. Afværgeprogram I afværgeprogrammet specificeres formålet med afværgeforanstaltningerne. På baggrund heraf identificeres mulige afværgestrategier og teknikker, der forventes at kunne imødekomme formålet. Vurderingen baseres på helhedsvurderinger af funktion, miljø, tid og økonomi. De bedst egnede afværgestrategier (normalt 2 4) anbefales til videre bearbejdning i projektforslaget. I det følgende er hovedelementerne i gennemførelsen af programfasen gennemgået, idet der samtidig henvises til oversigtsskema i bilag 1 for den overordnede struktur for planlægning, projektering og udførelse af afværgeprojekter. Der er stillet forslag til disposition og indhold af afværgeprogrammet i afsnit 4.3. Som værktøj til udarbejdelsen af afværgeprogrammet er der i afsnit 4.4 præsenteret et paradigma til udarbejdelse af afværgeprogram. 4.1 Datagrundlag fra undersøgelsesfase og risikovurdering Datagrundlaget baserer sig som udgangspunkt på rapporteringen af de udførte undersøgelser og risikovurdering. Vidensopbygningen om den enkelte lokalitet sker i første omgang hos den rådgiver, som forestår selve undersøgelsesfasen. Selv om der udarbejdes en detaljeret rapport, vil den udførende rådgiver som førstehåndskilde have de bedste forudsætninger for at kende de lokale forhold og have overblik over de konceptuelle modeller for lokaliteten. Dette er i sig selv et incitament til, at udførelsesfasen og programfasen udføres af den samme rådgiver. Dette kan sikres ved at udbyde begge faser samtidigt. Udbudsbrevet kan så indeholde et forbehold om, at sagen kan stoppe eller overdrages til anden rådgiver efter undersøgelsesfasens afslutning. En veldisponeret undersøgelsesrapport bør indeholde konceptuelle modeller og oplysninger om: Geologi, hydrogeologi og geokemi Arealanvendelse, vandindvindingsinteresser og overfladevand Forureningsudbredelse, spredningshastighed og kildestyrke. I det omfang der ikke foreligger målte data bør en god rapport indeholde bedste skøn/estimat for de pågældende data. 13
Foreligger disse data ikke fyldestgørende, kan det være nødvendig som led i udarbejdelsen af afværgeprogrammet at foretage bedste skøn/estimater som forudsætning for de videre vurderinger. Der er nedenfor angivet checklister for baggrundsdata, der ofte er relevante. I det omfang punkterne er relevante, bør de også være belyst i rapporten. Den konceptuelle model for geologi, hydrogeologi og geokemi bør beskrive de fysisk kemiske forhold, jf. tabel 4.1. Terræn: Lagfølge: Grundvandsmagasiner: Hydrauliske parametre: Evt. geokemi: Terrænniveau i absolut kote, terrænhældning, evt. befæstelse og adgangsforhold. Jordartsbeskrivelser, gerne detaljeret, evt. vandindhold og porøsitet. Potentialeforhold, strømningsretning og gradient. Transmissitivitet/permeabilitet. Evt. redoxforhold. Tabel 4.1 Checkliste. Konceptuel model for geologi, hydrogeologi og geokemi. Ofte er en række afværgemetoder oplagt potentielle. Her kan datagrundlaget tjekkes op mod bilag 6, hvor relevante designparametre og tests er angivet for de respektive afværgemetoder. Geokemi og redoxforhold bør være belyst, hvor nedbrydning af de chlorerede stoffer kan tænkes at indgå i afværgestrategien. Dette vil ofte være tilfældet, hvor der er tale om en svag forurening/fane og gerne i kombination med en relativt stor afstand til truede vandindvindinger og/eller overfladevand. Risici i forhold til arealanvendelse, grundvand, grundvandsinteresser og overfladevand bør være beskrevet, jf. tabel 4.2. 14
Arealanvendelse: Grundvandsmagasiner: Aktuel og tidligere arealanvendelse. Karakterisering af grundvandsmagasin. Dæklag, reservoirbjergart og hydrauliske parametre (trykforhold, strømningsretning, gradient og transmissitivitet). Angiv klassifikation af grundvandsmagasin: Kildepladszone K (<500 m fra indvindingsboring til fælles indvindingsanlæg) Område med særlige drikkevandsinteresser OSD Område med drikkevandsinteresser OD Område med begrænsede drikkevandsinteresser OBD. Vandindvindinger: Overfladevand: Afstand og beliggenhed, udnyttet magasin og årlig indvinding. Afstand og beliggenhed, kvalitetsmålsætning. Tabel 4.2 Checkliste. Beskrivelse af arealanvendelse, grundvandsmagasiner samt grundvandsinteresser og overfladevand. Den konceptuelle forureningsmodel bør beskrive forureningen kvalitativt og kvantitativt, jf. tabel 4.3. Kilde og faneområde: Udbredelse i poreluft, jord og grundvand. Koncentrationsniveauer og evt. fri fase, stofspecifikt i respektive delmiljøer. Mængde, stofspecifikt i respektive delmiljøer. Kildestyrke (poreluft, pore- og grundvand) for spredning til øvrige delmiljøer. Tabel 4.3 Checkliste. Konceptuel model for forureningsspredning. Specifikationen af ovenstående vil i reglen være relevant inden for delmiljøerne umættet zone, mættet zone (lavpermeable lag) og i grundvandszonen. Hvis man i undersøgelsesrapporten ikke aktivt forholder sig til alle delmiljøer, er der risiko for at overse forureningsspredning i et eller flere delmiljøer. Eksempelvis kan en fokusering på en forureningsspredning i grundvandet med- 15
føre, at en måske lige så væsentlig forureningsspredning med poreluften i den umættede zone forbliver upåagtet. Dette kan medføre en utilstrækkelig afværgeforanstaltning. Den kvalitative og kvantitative beskrivelse i alle delmiljøer er derfor vigtig. Som en del af forundersøgelsen er det formålstjenligt så vidt mulig at kortlægge designparametre, der kan forventes relevante i den senere planlægning og projektering. Baseret på forventninger til, hvilke afværgeteknikker der kan komme på tale, er der i bilag 6 listet relevante designparametre. Yderligere specifikationer kan fås fra teknikbeskrivelserne i bilag 5. 4.2 Aktiviteter og værktøjer 4.2.1 Identifikation af potentielle afværgestrategier Identifikationen af mulige afværgemetoder baserer sig som udgangspunkt på en gennemgang af alle generelt anvendelige afværgeteknikker over for chlorerede stoffer. Med baggrund i formålet med afværgeprojektet og de lokalitetsspecifikke forhold foretages der herefter et argumenteret fravalg af teknikker, som med sikkerhed ikke vil have den fornødne effekt. Som grundlag for denne gennemgang af teknikker kan der tages udgangspunkt i bruttolisten over teknologier, der er fundet generelt anvendelige under danske forhold, jf. bilag 6. Denne bruttoliste giver et overblik over til rådighed stående metoder, deres egnethed under forskellige fysiske forhold, typisk oprensningseffekt og tid samt omkostninger til anlæg og drift. Af hensyn til dokumentationen af afværgeprogrammet anbefales det, at såvel valg som fravalg af metoder (eller gruppe af metoder) begrundes kortfattet, så man senere kan dokumentere beslutningsprocessen. De identificerede mulige afværgemetoder tænkes nu sammen til lokalitetsspecifikke afværgestrategier. Afværgemetoderne må ofte kombineres for at favne delmålene i relation til arealanvendelse, grundvand og overfladevand. Behovet kan eksempelvis være en kortvarig aktiv kildeoprensning kombineret med en efterfølgende fanenedbringelse og afslutningsvis en nedbringelse af restforureninger med mindre aggressive/passive metoder for at nå de opstillede kvalitetskriterier. 16
De udtænkte alternative afværgestrategier dokumenteres nu med en beskrivelse af konsekvenser, der kortfattet redegør for de foreslåede metoders egnethed/funktion, miljøeffekter, tid for etablering og drift samt omkostninger. Beskrivelsen kan hensigtsmæssigt sammenfattes i et oversigtsskema. Forudsætninger, som senere skal verificeres inden valg, skal klart præciseres. Forslag til dispositionen for et sådant oversigtsskema er vist i tabel 4.4. Afværgestrategi Afværgeteknik Beskrivelse Funktion Miljøeffekter Tid Omkostninger Metode 1 Metode 2 Metode 3 Effektivitet (stofspecifik) Sikkerhed for målopfyldelse Fysiske begrænsninger Positive Negative Projektering Etablering og indkøring Forventet driftstid Mdr Mdr År Projektering og supplerende unders. Etablering og indkøring Drift pr. år 1.000 kr. Samlet omkostning (nutidsværdi) Tabel 4.4 Forslag til disposition af oversigt over forslag til afværgestrategi, der sammenfatter konsekvensvurderingen (eksempel på udfyldt skema er vist i bilag 4). Metodernes funktion og miljøeffekt bør beskrives kortfattet i tekst. Et eksempel på udfyldt konsekvensvurderingsskema er vist i bilag 4. 17
4.3 Resultat 4.3.1 Indhold af afværgeprogram Som et resultat af programfasen udarbejdes et afværgeprogram. Afværgeprogrammet bør i form og indhold indeholde en systematiseret teknisk dokumentation omfattende: Indledning med lokalitetsspecifikke oplysninger og forudsætninger. Overblik over projektforudsætninger, dvs. resumé af undersøgelser og risikovurdering. Specifikation af formål med de planlagte afværgeforanstaltninger. Beskrivelser af valg og fravalg af muligt egnede afværgetekniker. Mulige afværgestrategier beskrives ledsaget af en konsekvensvurdering. Forudsætninger, som skal verificeres inden endeligt valg af afværgeteknologi. Anbefaling af afværgestrategier til projektforslag. De forventeligt bedst egnede (normalt 3-4 stk.) afværgestrategier anbefales til videre bearbejdning i projektforslag. Målgruppen for afværgeprogrammet er amtet, der har rekvireret projektet, som skal godkende projektet og allokere økonomiske midler til dets videreførelse. Dele af afværgeprogrammet kan endvidere anvendes til information af andre myndigheder, politikere, lodsejere og andre berørte parter. Et konkret forslag til disposition og indhold i afværgeprogram er angivet i afsnit 4.4. 4.4 Paradigma for afværgeprogram Som værktøj til udarbejdelse af afværgeprogram er der i bilag 2.1 vedlagt et detaljeret paradigma for udarbejdelse af afværgeprogram. Et eksempel på et afværgeprogram med datadokumentation i skemaer er vedlagt i bilag 3. Paradigmaet kan anvendes som inspirationskilde eller følges i sin disposition. Følges paradigmaet i sin disposition opnås der en høj grad af systematik i datadokumentation og sikkerhed mod at overse væsentlige forhold, vurderingsgrundlag for valg og fravalg mv. Omvendt må man være opmærksom på, at paradigmaet med sin omfattende brug af dokumentation i skemaer ikke tager opmærksomheden fra den innovative tænkning, hvor nye metoder eller anvendelser kan have sin berettigelse. 18
4.4.1 Disposition for afværgeprogram I henhold til ovenstående anvisninger opererer paradigmaet for afværgeprogram med følgende disposition: 1. Indledning 1.1 Baggrund og forudsætninger 1.2 Forurening, risici og formål med afværgeforanstaltninger 2. Identifikation af mulige afværgestrategier 3. Beskrivelse af alternative afværgestrategier 3.1 Alternativ A: Teknisk beskrivelse Forventet oprensningseffektivitet og stopkriterier Overordnet miljøvurdering 3.2 Alternativ B: etc. 3.x Sammenstilling af tid og økonomi 4. Anbefaling af afværgestrategier til projektforslag. 4.4.2 Bilag Afværgeprogrammet vedlægges en række skemaer, der har til hensigt at systematisere og give overblik over den indsamlede viden, formålsfastlæggelsen, dokumentere valg af mulige afværgestrategier og konsekvensvurderingen heraf. Der opnås hermed en sikkerhed for, at basale data står til rådighed og let kan findes. Som obligatoriske bilag til afværgeprogrammet indgår 5 skemaer: 1. Lokalitetsdata 2. Forudsætninger 3. Forurening, risici og formål 4. Potentielle afværgestrategier 5. Kapitaliserede omkostninger. De 5 skemaer ligger som faneblade i ét regneark med i alt 10 skemaer. Regnearket er således forberedt til udarbejdelse af såvel afværgeprogram som projektforslag. Det bemærkes, at en anvendelse af de efterfølgende skemaer nr. 6-10 i afværgeprogrammet kan være hensigtsmæssig f.eks. på et indledende stadium eller for udvalgte afværgestrategier. Regnearket med skemaer kan fås ved henvendelse til Amternes Videncenter for Jordforurening. 19