Afværgehåndbog om chlorerede stoffer i jord og grundvand. Teknik og Administration

Afværgehåndbog om chlorerede stoffer i jord og grundvand Teknik og Administration Nr. 4 2003

2

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD... 1 2. INDLEDNING... 3 2.1 Baggrund og formål... 3 2.2 Læsevejledning... 4 3. PROJEKTGENNEMFØRELSEN... 7 3.1 Faserne... 7 3.2 Organisation og projektstyring... 9 3.3 Virkemidler... 10 3.3.1 Dialogen og den kritiske holdning... 10 3.3.2 Overblik versus faglig fokus... 10 3.3.3 Den iterative proces... 11 4. AFVÆRGEPROGRAM... 13 4.1 Datagrundlag fra undersøgelsesfase og risikovurdering... 13 4.2 Aktiviteter og værktøjer... 16 4.2.1 Identifikation af potentielle afværgestrategier... 16 4.3 Resultat... 18 4.3.1 Indhold af afværgeprogram... 18 4.4 Paradigma for afværgeprogram... 18 4.4.1 Disposition for afværgeprogram... 19 4.4.2 Bilag... 19 5. PROJEKTFORSLAG... 21 5.1 Datagrundlag... 21 5.2 Aktiviteter og værktøjer... 22 5.2.1 Kriterier ved opgravning og håndtering af jord... 24 5.2.2 Kriterier ved oppumpning og bortledning af grundvand.. 24 5.2.3 Kriterier for luftafkast... 24 5.2.4 Vurderinger af anlægsudformning, gener for naboer mv. 25 5.2.5 Drift og monitering... 25 5.3 Resultat... 25 5.3.1 Indhold af projektforslag... 25 5.4 Paradigma for projektforslag... 26 5.4.1 Bilag... 26 6. PROJEKT... 29 6.1 Metoder til forureningsreduktion... 31 6.1.1 Opgravning... 31 6.1.2 Vakuumventilation... 33

ii

6.1.3 Air-sparging... 35 6.1.4 Dampstripning... 36 6.1.5 Termisk ledningsevne... 38 6.1.6 Frakturering i kombination med andre teknikker... 39 6.1.7 Kemisk oxidation... 41 6.2 Afskæring og monitering... 44 6.2.1 Stimuleret naturlig nedbrydning... 44 6.2.2 Passiv ventilation... 45 6.2.3 Afværgepumpning og vandbehandling... 46 6.2.4 Reaktive permeable jernvægge... 47 7. ETABLERING OG INDKØRING... 49 7.1 Metoder til forureningsreduktion... 49 7.1.1 Opgravning... 49 7.1.2 Vakuumventilation... 50 7.1.3 Air-sparging... 52 7.1.4 Dampstripning... 53 7.1.5 Termisk ledningsevne... 54 7.1.6 Frakturering i kombination med andre teknikker... 55 7.1.7 Kemisk oxidation... 56 7.2 Afskæring og monitering... 57 7.2.1 Stimuleret naturlig nedbrydning... 57 7.2.2 Passiv ventilation... 58 7.2.3 Oppumpning og behandling... 58 7.2.4 Reaktive permeable jernvægge... 59 8. DRIFT OG AFSLUTNING... 61 8.1 Metoder til forureningsreduktion... 61 8.1.1 Opgravning... 61 8.1.2 Vakuumventilation... 62 8.1.3 Air-sparging... 64 8.1.4 Dampstripning... 65 8.1.5 Termisk ledningsevne... 66 8.1.6 Frakturering i kombination med andre teknikker... 66 8.1.7 Kemisk oxidation... 67 8.2 Afskæring og monitering... 68 8.2.1 Stimuleret naturlig nedbrydning... 68 8.2.2 Passiv ventilation... 68 8.2.3 Oppumpning og vandbehandling... 69 8.2.4 Reaktive permeable jernvægge... 70

iv

9. REFERENCELISTE... 73 9.1 Anden litteratur og web-links... 74 10. ORDLISTE... 77 BILAG 1 Overordnet struktur for planlægning, projektering og udførelse af afværgeprojekter 2 Afværgeprogram og projektforslag 2.1 Paradigma for afværgeprogram 2.2 Paradigma for projektforslag 2.3 Skemaer til datadokumentation. Skema 1-10 2.4 Vejledning for udfyldelse af skema 1-10 3 Eksempel på afværgeprogram med datadokumentation 4 Oversigt over forslag til afværgestrategi. Konsekvensvurdering (eksempel på én afværgestrategi ud af flere alternativer) 5 Teknikbeskrivelser 5.1 Opgravning 5.2 Vakuumventilation 5.3 Air-sparging 5.4 Dampstripning 5.5 Termisk ledningsevne 5.6 Frakturering i kombination med andre teknikker 5.7 Kemisk oxidation med permanganat 5.8 Stimuleret naturlig nedbrydning 5.9 Passiv ventilation 5.10 Oppumpning og on-site vandbehandling 5.11 Reaktive permeable jernvægge 6 Bruttoliste over teknologier til afværgeforanstaltninger over for jord- og grundvandsforurening med chlorerede stoffer

vi

1. Forord Formålet med afværgehåndbogen er at støtte amternes sagsbehandling i forbindelse med gennemførelsen af afværgeprojekter på lokaliteter forurenet med chlorerede stoffer. Som led i projektformuleringen har der været afholdt en workshop, hvor amterne har haft lejlighed til at fremsætte ønsker til håndbogens form og indhold. Projektet har været fulgt af en følgegruppe bestående af: Hanne Kristensen, Københavns Amt Hans Skov, Fyns Amt Arne Rokkjær, AVJ. Håndbogen er udarbejdet af NIRAS og Hedeselskabet for Amternes Videncenter for Jordforurening. Håndbogens hovedsigte er den offentlige oprydning på forurenede grunde. I forbindelse med indarbejdelsen af paradigmaer for afværgeprogram og projektforslag er der draget nytte af arbejder, der tidligere er udført i Københavns Amts regi.

2

2. Indledning 2.1 Baggrund og formål Undersøgelser og risikovurdering af jord- og grundvandsforurening med chlorerede stoffer viser ofte uacceptable påvirkninger af indeklima, arealanvendelse og omfattende forureningsspredning i jord og grundvand. De chlorerede stoffer er relativt farlige og nedbrydes erfaringsmæssigt kun vanskeligt i jord- og grundvand. Da stofferne tilmed er mobile kan der ske spredning over større afstande. Chlorerede stoffer er således blandt de miljøfremmede stoffer, der mest hyppigt påvises i indvindingsboringer. Håndbog om undersøgelser af chlorerede stoffer i jord og grundvand /2/, giver et teknisk-fagligt grundlag for gennemførelsen af undersøgelsesfasen og risikovurderingen i sådanne sager. Opstillingen af et formål med afværgeforanstaltningerne udgør den videre kobling til implementeringen og gennemførelsen af et afværgeprojekt. Afværgehåndbogen er opbygget med et sagsforløb som udgangspunkt. Til brug for beslutningsprocesser i den indledende projektplanlægning og projektering er der stillet forslag til anvendelse af en systematisk sagsdokumentation med henblik på at sikre en ensartet datakvalitet og øge overblikket over de mange parametre og forhold, der indgår i beslutningsprocessen. Der er angivet teknikbeskrivelser til brug for detailprojekteringen og gennemførelsen af selve afværgeprojektet med fokus på forudsætninger, kritiske forhold mv. frem for en egentligt dimensioneringsvejledning. Der er taget udgangspunkt i teknikker, hvor der foreligger positive erfaringer under danske forhold. I den konkrete sagsbehandling kan der overvejes andre teknikker. Der henvises generelt til den internationale viden på området. Et godt sted at starte er US EPA s hjemmeside www.clu-in.org. Det har været et metodespecifikt ønske at angive den forventede oprensningseffektivitet eller -niveau. Baseret på erfaringer må det imidlertid erkendes, at det i høj grad er den konkrete anvendelse/implementering af den enkelte teknik under givne forhold, der er afgørende for succes i afværgeprojektet. I den forbindelse påhviler det den projekterende rådgiver at drage nytte af de foreliggende erfaringer fra kolleger og den generelle viden på området, som blandt andet denne håndbog repræsenterer. For at mindske risikoen for fiasko i afværgeprojektet er der i teknikbeskrivelserne medtaget checklister, der for hver 3

af projektets faser udpeger kritiske forhold, der skal være opfyldt/tilgodeset for et succesfuldt projektforløb. Formålet med denne afværgehåndbog er dermed at støtte og optimere planlægningen, projekteringen og gennemførelsen af afværgeprojekter over for jordog grundvandsforureninger med chlorerede stoffer. Håndbogen giver retningslinier for opstilling af formål med afværgeprojektet og beskriver projekteringens og afværgeprojektets tekniske forløb med fokus på vurderingsgrundlag, beslutningsprocedurer, afværgemetodernes funktion, miljømæssig og økonomisk cost-effectiveness-vurderinger samt tidsaspekter. Målgruppen er miljømyndigheder, rådgivere og entreprenører, der arbejder inden for dette område. Forhold som jura, politiske målsætninger og forvaltningspraksis er ikke berørt i denne håndbog. 2.2 Læsevejledning Håndbogen støtter de miljøfaglige aspekter af projektgennemførelsen og følger i sin disposition et projektforløb. Der er således givet retningslinier for eller forslag til udarbejdelse af afværgeprogram, projektforslag samt detailprojektering, indkøring, drift og afslutning af afværgeprojekter for oprensning af chlorerede opløsningsmidler. Håndbogen skal ses i sammenhæng med Projekthåndbogen, /1/, der giver generelle juridiske, tekniske og administrative anvisninger for projektgennemførelsen. Indledningsvist gives der i kapitel 3 en generel oversigt over samtlige faser i projektgennemførelsen fra de indledende undersøgelser til afslutningen af afværgeprojektet. En optimal projektgennemførelse kræver således forudseenhed over for mulige udfald, refleksion over faktiske forhold og udgør dermed ofte en iterativ proces. I bilag 1 gives der en oversigt over afværgeprojektets faser og koblingen til den forudgående undersøgelsesfase. I kapitel 4 og 5 beskrives projektplanlægningen og den indledende projektering, der foregår i programfasen og projektforslagsfasen. Der er stillet forslag til gennemførelsen af disse faser med udgangspunkt i paradigmaer for afværgeprogram og projektforslag samt checklister. Med paradigmaerne introduceres en struktur for rapportering, der samler og systematiserer data fra undersøgelsesfasen, giver overblik over den samlede forureningsproblematik og dokumenterer både til- og fravalg af teknikker. Vurderinger af miljøbelastninger og miljøgevinster fra afværgeprojektets livscyklus er integreret som en del af vurderings- og beslutningsgrundlaget. Paradigmaer, et gennemgået eksempel på 4

anvendelsen af paradigmaer, og et skema til sammenfatning af afværgeprogrammets resultater er vedlagt i bilag 2-4. Detailprojekteringen er beskrevet i kapitel 6, etablering og indkøring i kapitel 7 samt drift og afslutning i kapitel 8. I disse kapitler tages der udgangspunkt i de enkelte teknikker, for hvilke der er beskrevet de nødvendige forudsætninger, designparametre og tests. I bilag 5 er vedlagt teknikbeskrivelser til hver metode, inkl. checklister til afklaring af erfaringsmæssigt kritiske forhold. I bilag 6 er vedlagt en bruttoliste over afværgeteknikker, der er afprøvede under danske betingelser, og som betragtes som potentielt egnede som afværgeforanstaltninger over for chlorerede stoffer. 5

6

3. Projektgennemførelsen 3.1 Faserne Gennemførelsen af en forureningssag opdeles i en række faser, der hver har sit formål og i reglen rapporteres særskilt, jf. tabel 3.1. Programfasen omfatter definitionen af formålet med afværgeprojektet. En konkretisering af målene for de enkelte delmiljøer udgør således grundlaget for opstillingen af et afværgeprogram. I afværgeprogrammet identificeres alternative afværgestrategier, som forventes at kunne imødekomme de opstillede mål. Der foretages overordnede vurderinger af, hvad der er teknisk muligt, hvilke miljøeffekter der kan opnås, om det er miljømæssigt hensigtsmæssigt/bæredygtigt samt tidsmæssigt og økonomisk acceptabelt. Fasen resulterer i et afværgeprogram med anbefaling af de mest lovende afværgestrategier (kapitel 4). I forslagsfasen sker der en nøjere afklaring af forudsætninger for de udvalgte afværgestrategier, herunder laboratorie- og feltforsøg. Herved reduceres usikkerheder, og der opnås mere præcise estimater for effektivitet, økonomi og tidsplan. Der udarbejdes overordnede beskrivelser af de alternative løsningsforslag. Fasen resulterer i et projektforslag med anbefaling af et afværgeprojekt (kapitel 5). I projekt-, udførelses- og afslutningsfasen operationaliseres afværgeprojektet. Projektet indeholder det detaljerede design af anlæg og processer og rammerne for projektgennemførelsen (kapitel 6). En mere detaljeret gennemgang af projektets faser findes i Projekthåndbogen /1/. 7

Faserne Formål Rapport Forundersøgelser Undersøgelser Kortlægning af forureningen. Undersøgelsesrapport Risikovurdering Risikovurdering for arealanvendelse, Undersøgelsesrapport grundvand og overfladevand. Afværgeprojekt Program Opstilling af formål med afværgeforanstaltninger. Identifikation af mulige afværgestrategier og metoder baseret på helhedsvurderinger af funktion, miljø, tid og økonomi. Forslag Skitseprojektering af 2-4 af de mest lovende afværgestrategier. Afklaring af projektforudsætninger, herunder laboratorie- og feltforsøg. Projekt Design af den valgte afværgestrategi (kombination af afværgeteknikker). Udførelse Etablering og indkøring Drift Afslutning Demontering Gennemførelse af afværgeprojektet. Dokumentation af oprensning og eller risikoreduktion. Afværgeprogram Projektforslag Projekt (teknisk beskrivelse og udbudsmateriale) Tilsyns- og moniteringsrapporter Afslutningsrapport Tabel 3.1 Oversigt over afværgeprojektets faser. Undersøgelsesrapport, afværgeprogram og projektforslag indgår som grundlag for en prioritering af den pågældende lokalitet til den efterfølgende fase. Den anvendte terminologi svarer til den terminologi, der anvendes i anlægsbranchen i øvrigt. Der er i bilag 1 givet en mere detaljeret oversigt over samtlige faser, inkl. koblingen med de forudgående undersøgelser og risikovurdering. For hver fase er angivet datagrundlag, aktiviteter, potentielt anvendelige værktøjer, substansen i det resulterende output samt dokumentationsrapporten. Referencer til hjælpeværktøjer, litteratur mv. er angivet i tabellen. 8

3.2 Organisation og projektstyring Interessenter i afværgeprojektet omfatter en række parter, som enten indgår direkte i projektorganisationen eller høres/holdes orienteret gennem forløbet. Parterne omfatter i reglen: Myndigheder (f.eks. amt, kommune, embedslægeinstitution, arbejdstilsyn) Bygherre Rådgivere (for miljømyndigheder og bygherre) Entreprenører Lodsejere Naboer og andre interessenter (f.eks. ejerforeninger, natur- og fritidsinteresseorganisationer, offentligheden generelt). Myndigheder, bygherre, rådgivere og entreprenører indgår direkte i projektorganisationen. Organisering, projektstyring og parternes roller, ansvar og lovgrundlag er nærmere beskrevet i Projekthåndbogen /1/. I afværgeprojektet vil amtet både være miljømyndighed og bygherre. I reglen optræder rådgiveren tillige ofte som rådgiver for begge interessenter. Det anbefales, at ansvarsområder og kompetencer præciseres som en del af organiseringen for at imødegå usikkerheder og misforståelser senere i projektforløbet. Det er bygherrens dvs. amtets ansvar at træffe beslutninger og styre projektet i henhold til plangrundlag, myndighedskrav, hensyn til lodsejere, miljø, tid og økonomi samt styring af rådgivere. Opgaverne i forbindelse hermed uddelegeres ofte. I forbindelse med udbud af projekter, skal formålet med afværgeprojektet være klart defineret. Miljømæssigt er det bygherrens overordnede ansvar, at den fornødne oprensning gennemføres i forhold til de givne myndighedskrav. Lodsejere skal høres og holdes løbende orienteret. Afhængig af den konkrete situation bør det ligeledes overvejes at høre/orientere naboer og andre interessenter. Formen og tidspunkt for orientering/høring bør nøje overvejes. Specialiseret teknisk information kan således give anledning til en unødig usikkerhed og frygt hos lægfolk, der ikke har den fornødne indsigt i at forholde sig til forureningsproblematik, risikovurdering og de mulige afværgeforanstaltninger. Det anbefales generelt at orientere tidligt i processen med en form og indhold, der er let tilgængelig og ikke giver anledning til unødig frygt. Et møde med de berørte parter anbefales. 9

3.3 Virkemidler 3.3.1 Dialogen og den kritiske holdning Oprensning af forureninger er en multidisciplinær øvelse, hvor organisation og projektstyring skal spille sammen med faglig indsigt og økonomisk og miljømæssige cost effectiveness vurderinger samt lovgrundlag. Kravet til faglig indsigt spænder vidt og kan kræve indsigt i fagområder som hydrogeologi, geologi, geoteknik, geokemi, toksikologi, biologi, anlægs- og procesteknik mv. Kun de færreste er i stand til at overskue alle fagområder, hvorfor en faglig sparring mellem flere specialister ofte er nødvendigt særligt på større og mere komplekse sager. Den formelle kvalitetssikringsprocedure rummer i reglen ikke denne dynamik og er derfor ofte utilstrækkelig for en optimal projektløsning. Denne sparring bør ske internt i den udførende organisation, men bør tillige være en naturlig del af dialogen mellem miljømyndigheden og de udførende rådgivere og entreprenører. I komplekse problemstillinger kan det vise sig nyttigt at få kortlagt kritiske områder af den teknisk faglige kompetence. Her kan en SWOT-analyse (Strengths-Weaknesses-Opportunities-Threats) være en hjælp. Analyseværktøjet er generelt anvendeligt og kan findes i litteratur om ledelsesværktøjer. En Internet søgning herpå giver talrige referencer. 3.3.2 Overblik versus faglig fokus De indledende strategiske vurderinger i programfasen kræver overblik over dels usikkerheder på de konceptuelle modeller (geologi, hydrogeologi, geokemi, forureningsudbredelse og spredningshastighed), dels overblik over og generel indsigt i afværgemetoders muligheder og begrænsninger. For ikke at overse potentielle afværgestrategier kræver denne proces i princippet et kendskab til alle afværgemetoder, for at man kan foretage et kvalificeret til-/fravalg. I projekteringen og udførelsen kræves dybere indsigt i processer, designkriterier, faldgruber, muligheder for anlægs- og driftsoptimering mv., der selvsagt kræver faglig indsigt og erfaring. De mest betydningsfulde valg træffes således i de indledende faser, hvor frihedsgraden til og konsekvenserne af at vælge rigtigt eller forkert er størst. Værste fald er naturligvis at vælge en afværgestrategi, der i praksis ikke kan indfri forventningerne, og hvor alternative foranstaltninger må sættes i værk. 10

Det er i de indledende faser, at det er nemmest af ændre på afværgestrategien, da konsekvenserne heraf ikke er så økonomisk tunge. Frihedsgraden til at foretage valg aftager gennem projektets forløb Program Forslag Projekt Udførelse Figur 3.1 Frihedsgrad til og konsekvenser af valg gennem afværgeprojektets forløb. Afværgeprojekter med en aktiv drift kan ved en manglende afgrænsning af forureningen eller ved en manglende driftsoptimering tillige medføre betydelige tab af ressourcer, tid og penge og give anledning til unødig miljøbelastning. Her kan driftsoptimering, efterrationalisering på moniteringsdata og stopkriterier have stor betydning. Afværgehåndbogen støtter disse situationer med såvel bruttolister over afværgemetoders egnethed, beskrivelse af driftsforhold, kriterier for afslutning mv.. 3.3.3 Den iterative proces Gennemførelsen af et afværgeprojekt er en iterativ proces, der er stærkt knyttet til de forudgående undersøgelser og risikovurderinger. Tidligt i planlægningen af undersøgelserne bør man have en hypotese om den mulige forureningsproblematik, de mulige risici og dermed også en ide om, hvilke potentielle afværgemetoder der kan komme på tale. Forudsætningerne for tilvejebringelsen af et hensigtsmæssigt vurderingsgrundlag i programfasen skabes i undersøgelsesfasen og forudsætter forudseenhed i planlægningen af undersøgelsesprogrammet. Omvendt giver den viden, der successivt opbygges gennem afværgeprojektets forløb, anledning til et bedre og mere nuanceret vurderingsgrundlag. Dette kan medføre behov for revurdering af risikobilledet og dermed acceptkriterier, eller 11

ændrede processer og driftsforhold for afværgeanlægget. I værste fald måske behov for andre eller supplerende afværgeforanstaltninger. I det omfang, der er sket en hensigtsmæssigt dataindsamling og brug heraf, er denne iterative proces både legal og nødvendig. Er årsagen derimod et mangelfuldt datagrundlag, fejl- eller overfortolkning af data med deraf følgende forkerte valg af processer eller metoder, er der et oplagt behov for kvalificering af projektgennemførelsen. Det er sigtet med håndbogen at bidrage til en sådan kvalificering, så der så vidt muligt opnås en optimal projektgennemførelse. 12

4. Afværgeprogram I afværgeprogrammet specificeres formålet med afværgeforanstaltningerne. På baggrund heraf identificeres mulige afværgestrategier og teknikker, der forventes at kunne imødekomme formålet. Vurderingen baseres på helhedsvurderinger af funktion, miljø, tid og økonomi. De bedst egnede afværgestrategier (normalt 2 4) anbefales til videre bearbejdning i projektforslaget. I det følgende er hovedelementerne i gennemførelsen af programfasen gennemgået, idet der samtidig henvises til oversigtsskema i bilag 1 for den overordnede struktur for planlægning, projektering og udførelse af afværgeprojekter. Der er stillet forslag til disposition og indhold af afværgeprogrammet i afsnit 4.3. Som værktøj til udarbejdelsen af afværgeprogrammet er der i afsnit 4.4 præsenteret et paradigma til udarbejdelse af afværgeprogram. 4.1 Datagrundlag fra undersøgelsesfase og risikovurdering Datagrundlaget baserer sig som udgangspunkt på rapporteringen af de udførte undersøgelser og risikovurdering. Vidensopbygningen om den enkelte lokalitet sker i første omgang hos den rådgiver, som forestår selve undersøgelsesfasen. Selv om der udarbejdes en detaljeret rapport, vil den udførende rådgiver som førstehåndskilde have de bedste forudsætninger for at kende de lokale forhold og have overblik over de konceptuelle modeller for lokaliteten. Dette er i sig selv et incitament til, at udførelsesfasen og programfasen udføres af den samme rådgiver. Dette kan sikres ved at udbyde begge faser samtidigt. Udbudsbrevet kan så indeholde et forbehold om, at sagen kan stoppe eller overdrages til anden rådgiver efter undersøgelsesfasens afslutning. En veldisponeret undersøgelsesrapport bør indeholde konceptuelle modeller og oplysninger om: Geologi, hydrogeologi og geokemi Arealanvendelse, vandindvindingsinteresser og overfladevand Forureningsudbredelse, spredningshastighed og kildestyrke. I det omfang der ikke foreligger målte data bør en god rapport indeholde bedste skøn/estimat for de pågældende data. 13

Foreligger disse data ikke fyldestgørende, kan det være nødvendig som led i udarbejdelsen af afværgeprogrammet at foretage bedste skøn/estimater som forudsætning for de videre vurderinger. Der er nedenfor angivet checklister for baggrundsdata, der ofte er relevante. I det omfang punkterne er relevante, bør de også være belyst i rapporten. Den konceptuelle model for geologi, hydrogeologi og geokemi bør beskrive de fysisk kemiske forhold, jf. tabel 4.1. Terræn: Lagfølge: Grundvandsmagasiner: Hydrauliske parametre: Evt. geokemi: Terrænniveau i absolut kote, terrænhældning, evt. befæstelse og adgangsforhold. Jordartsbeskrivelser, gerne detaljeret, evt. vandindhold og porøsitet. Potentialeforhold, strømningsretning og gradient. Transmissitivitet/permeabilitet. Evt. redoxforhold. Tabel 4.1 Checkliste. Konceptuel model for geologi, hydrogeologi og geokemi. Ofte er en række afværgemetoder oplagt potentielle. Her kan datagrundlaget tjekkes op mod bilag 6, hvor relevante designparametre og tests er angivet for de respektive afværgemetoder. Geokemi og redoxforhold bør være belyst, hvor nedbrydning af de chlorerede stoffer kan tænkes at indgå i afværgestrategien. Dette vil ofte være tilfældet, hvor der er tale om en svag forurening/fane og gerne i kombination med en relativt stor afstand til truede vandindvindinger og/eller overfladevand. Risici i forhold til arealanvendelse, grundvand, grundvandsinteresser og overfladevand bør være beskrevet, jf. tabel 4.2. 14

Arealanvendelse: Grundvandsmagasiner: Aktuel og tidligere arealanvendelse. Karakterisering af grundvandsmagasin. Dæklag, reservoirbjergart og hydrauliske parametre (trykforhold, strømningsretning, gradient og transmissitivitet). Angiv klassifikation af grundvandsmagasin: Kildepladszone K (<500 m fra indvindingsboring til fælles indvindingsanlæg) Område med særlige drikkevandsinteresser OSD Område med drikkevandsinteresser OD Område med begrænsede drikkevandsinteresser OBD. Vandindvindinger: Overfladevand: Afstand og beliggenhed, udnyttet magasin og årlig indvinding. Afstand og beliggenhed, kvalitetsmålsætning. Tabel 4.2 Checkliste. Beskrivelse af arealanvendelse, grundvandsmagasiner samt grundvandsinteresser og overfladevand. Den konceptuelle forureningsmodel bør beskrive forureningen kvalitativt og kvantitativt, jf. tabel 4.3. Kilde og faneområde: Udbredelse i poreluft, jord og grundvand. Koncentrationsniveauer og evt. fri fase, stofspecifikt i respektive delmiljøer. Mængde, stofspecifikt i respektive delmiljøer. Kildestyrke (poreluft, pore- og grundvand) for spredning til øvrige delmiljøer. Tabel 4.3 Checkliste. Konceptuel model for forureningsspredning. Specifikationen af ovenstående vil i reglen være relevant inden for delmiljøerne umættet zone, mættet zone (lavpermeable lag) og i grundvandszonen. Hvis man i undersøgelsesrapporten ikke aktivt forholder sig til alle delmiljøer, er der risiko for at overse forureningsspredning i et eller flere delmiljøer. Eksempelvis kan en fokusering på en forureningsspredning i grundvandet med- 15

føre, at en måske lige så væsentlig forureningsspredning med poreluften i den umættede zone forbliver upåagtet. Dette kan medføre en utilstrækkelig afværgeforanstaltning. Den kvalitative og kvantitative beskrivelse i alle delmiljøer er derfor vigtig. Som en del af forundersøgelsen er det formålstjenligt så vidt mulig at kortlægge designparametre, der kan forventes relevante i den senere planlægning og projektering. Baseret på forventninger til, hvilke afværgeteknikker der kan komme på tale, er der i bilag 6 listet relevante designparametre. Yderligere specifikationer kan fås fra teknikbeskrivelserne i bilag 5. 4.2 Aktiviteter og værktøjer 4.2.1 Identifikation af potentielle afværgestrategier Identifikationen af mulige afværgemetoder baserer sig som udgangspunkt på en gennemgang af alle generelt anvendelige afværgeteknikker over for chlorerede stoffer. Med baggrund i formålet med afværgeprojektet og de lokalitetsspecifikke forhold foretages der herefter et argumenteret fravalg af teknikker, som med sikkerhed ikke vil have den fornødne effekt. Som grundlag for denne gennemgang af teknikker kan der tages udgangspunkt i bruttolisten over teknologier, der er fundet generelt anvendelige under danske forhold, jf. bilag 6. Denne bruttoliste giver et overblik over til rådighed stående metoder, deres egnethed under forskellige fysiske forhold, typisk oprensningseffekt og tid samt omkostninger til anlæg og drift. Af hensyn til dokumentationen af afværgeprogrammet anbefales det, at såvel valg som fravalg af metoder (eller gruppe af metoder) begrundes kortfattet, så man senere kan dokumentere beslutningsprocessen. De identificerede mulige afværgemetoder tænkes nu sammen til lokalitetsspecifikke afværgestrategier. Afværgemetoderne må ofte kombineres for at favne delmålene i relation til arealanvendelse, grundvand og overfladevand. Behovet kan eksempelvis være en kortvarig aktiv kildeoprensning kombineret med en efterfølgende fanenedbringelse og afslutningsvis en nedbringelse af restforureninger med mindre aggressive/passive metoder for at nå de opstillede kvalitetskriterier. 16

De udtænkte alternative afværgestrategier dokumenteres nu med en beskrivelse af konsekvenser, der kortfattet redegør for de foreslåede metoders egnethed/funktion, miljøeffekter, tid for etablering og drift samt omkostninger. Beskrivelsen kan hensigtsmæssigt sammenfattes i et oversigtsskema. Forudsætninger, som senere skal verificeres inden valg, skal klart præciseres. Forslag til dispositionen for et sådant oversigtsskema er vist i tabel 4.4. Afværgestrategi Afværgeteknik Beskrivelse Funktion Miljøeffekter Tid Omkostninger Metode 1 Metode 2 Metode 3 Effektivitet (stofspecifik) Sikkerhed for målopfyldelse Fysiske begrænsninger Positive Negative Projektering Etablering og indkøring Forventet driftstid Mdr Mdr År Projektering og supplerende unders. Etablering og indkøring Drift pr. år 1.000 kr. Samlet omkostning (nutidsværdi) Tabel 4.4 Forslag til disposition af oversigt over forslag til afværgestrategi, der sammenfatter konsekvensvurderingen (eksempel på udfyldt skema er vist i bilag 4). Metodernes funktion og miljøeffekt bør beskrives kortfattet i tekst. Et eksempel på udfyldt konsekvensvurderingsskema er vist i bilag 4. 17

4.3 Resultat 4.3.1 Indhold af afværgeprogram Som et resultat af programfasen udarbejdes et afværgeprogram. Afværgeprogrammet bør i form og indhold indeholde en systematiseret teknisk dokumentation omfattende: Indledning med lokalitetsspecifikke oplysninger og forudsætninger. Overblik over projektforudsætninger, dvs. resumé af undersøgelser og risikovurdering. Specifikation af formål med de planlagte afværgeforanstaltninger. Beskrivelser af valg og fravalg af muligt egnede afværgetekniker. Mulige afværgestrategier beskrives ledsaget af en konsekvensvurdering. Forudsætninger, som skal verificeres inden endeligt valg af afværgeteknologi. Anbefaling af afværgestrategier til projektforslag. De forventeligt bedst egnede (normalt 3-4 stk.) afværgestrategier anbefales til videre bearbejdning i projektforslag. Målgruppen for afværgeprogrammet er amtet, der har rekvireret projektet, som skal godkende projektet og allokere økonomiske midler til dets videreførelse. Dele af afværgeprogrammet kan endvidere anvendes til information af andre myndigheder, politikere, lodsejere og andre berørte parter. Et konkret forslag til disposition og indhold i afværgeprogram er angivet i afsnit 4.4. 4.4 Paradigma for afværgeprogram Som værktøj til udarbejdelse af afværgeprogram er der i bilag 2.1 vedlagt et detaljeret paradigma for udarbejdelse af afværgeprogram. Et eksempel på et afværgeprogram med datadokumentation i skemaer er vedlagt i bilag 3. Paradigmaet kan anvendes som inspirationskilde eller følges i sin disposition. Følges paradigmaet i sin disposition opnås der en høj grad af systematik i datadokumentation og sikkerhed mod at overse væsentlige forhold, vurderingsgrundlag for valg og fravalg mv. Omvendt må man være opmærksom på, at paradigmaet med sin omfattende brug af dokumentation i skemaer ikke tager opmærksomheden fra den innovative tænkning, hvor nye metoder eller anvendelser kan have sin berettigelse. 18

4.4.1 Disposition for afværgeprogram I henhold til ovenstående anvisninger opererer paradigmaet for afværgeprogram med følgende disposition: 1. Indledning 1.1 Baggrund og forudsætninger 1.2 Forurening, risici og formål med afværgeforanstaltninger 2. Identifikation af mulige afværgestrategier 3. Beskrivelse af alternative afværgestrategier 3.1 Alternativ A: Teknisk beskrivelse Forventet oprensningseffektivitet og stopkriterier Overordnet miljøvurdering 3.2 Alternativ B: etc. 3.x Sammenstilling af tid og økonomi 4. Anbefaling af afværgestrategier til projektforslag. 4.4.2 Bilag Afværgeprogrammet vedlægges en række skemaer, der har til hensigt at systematisere og give overblik over den indsamlede viden, formålsfastlæggelsen, dokumentere valg af mulige afværgestrategier og konsekvensvurderingen heraf. Der opnås hermed en sikkerhed for, at basale data står til rådighed og let kan findes. Som obligatoriske bilag til afværgeprogrammet indgår 5 skemaer: 1. Lokalitetsdata 2. Forudsætninger 3. Forurening, risici og formål 4. Potentielle afværgestrategier 5. Kapitaliserede omkostninger. De 5 skemaer ligger som faneblade i ét regneark med i alt 10 skemaer. Regnearket er således forberedt til udarbejdelse af såvel afværgeprogram som projektforslag. Det bemærkes, at en anvendelse af de efterfølgende skemaer nr. 6-10 i afværgeprogrammet kan være hensigtsmæssig f.eks. på et indledende stadium eller for udvalgte afværgestrategier. Regnearket med skemaer kan fås ved henvendelse til Amternes Videncenter for Jordforurening. 19

Ud over skema 1-5 kan der vedlægges yderligere bilag i fornødent omfang, f.eks. tegningsbilag, tabeller mv. Et print af de tomme skemaer er vedlagt i bilag 2.3. Udfyldelsen guides af forklarende noter, der er indlagt i regnearket. En vejledning for udfyldelse af skemaerne og et eksempel herpå er vedlagt som bilag 2.4 og 3. Ved brug af skemadokumentationen kan tekster i rapporten begrænses til sammenfattende beskrivelser, der refererer til dokumentationen i skemaerne. 20

5. Projektforslag Forslagsfasen omfatter den indledende projektering, hvor de mest lovende afværgestrategier skitseprojekteres og rapporteres som et projektforslag. Eventuelle laboratorie- og/eller pilotforsøg gennemføres til verifikation af metodernes funktion. Projektforslaget skal resultere i en argumenteret indstilling af ét forslag til afværgeprojekt baseret på tekniske, miljømæssige, tidsmæssige og økonomiske overvejelser. Det er ofte resultatet af denne indstilling, der går til politisk behandling. I det følgende er hovedelementerne i gennemførelsen af forslagsfasen gennemgået, idet der samtidig henvises til oversigtsskema i bilag 1 for den overordnede struktur for planlægning, projektering og udførelse af afværgeprojekter. Der er stillet forslag til disposition og indhold af projektforslag i afsnit 5.3. Som værktøj til udarbejdelsen af projektforslag er der i afsnit 5.4 præsenteret et paradigma til udarbejdelse af projektforslag. 5.1 Datagrundlag Undersøgelsesrapport og afværgeprogram udgør datagrundlaget for projektforslaget. I amtets projektstyring kan de opstillede tidsplaner og budgetoverslag fra afværgeprogrammet anvendes i amtets styring af forslagsfasen. Forslagsfasen kan enten være udbudt til rådgivere sammen med undersøgelsesog programfasen eller udbydes separat efter programfasens afslutning. Ved et samlet rådgiverudbud af alle 3 faser kan der opnås en faglig kontinuitet, hvor flest mulige lokalitetsspecikke informationer kan nyttiggøres gennem projektforløbet. Ydermere vil man kunne opnå en hurtigere projektgennemførelse, idet der kan spares tid ved at reducere antallet af udbudsperioder. Udbydes forslagsfasen separat kan afværgeprogrammet indgå i udbudsmaterialet, hvilket giver et meget konkret tilbudsgrundlag som grundlag for tilbudsgivningen. Ved større eller komplicerede sager, der eksempelvis kræve supplerende undersøgelser eller test, kan det være hensigtsmæssigt med et separat udbud. Man må dog være opmærksom på, om de udbudte enheder repræsenterer kontraktsummer, der står i et rimeligt forhold til amtets og de bydende rådgiveres tidsforbrug ved tilbudsproceduren. 21

5.2 Aktiviteter og værktøjer Skitseprojekteringen bygger videre på datagrundlaget, der er tilvejebragt i afværgeprogrammet. Således vil der kunne tages udgangspunkt i afværgeprogrammets angivelser af projektforudsætninger, forureningsbeskrivelse, risikovurdering og formål med afværgeforanstaltninger, der i reglen blot skal opdateres med den seneste viden og aktuel status. For hver af de anbefalede afværgestrategier skal der udarbejdes en indledende projektering omfattende en beskrivelse af: Begrundede valg af alternative afværgestrategier til projektforslag. Afværgeforanstaltningens anlægsmæssige udformning/gennemførelse (projektbeskrivelse). Miljø- og arbejdsmiljømæssige vurderinger af de foreslåede foranstaltninger herunder sikring af, om metoderne er i overensstemmelse med arbejdstilsynets regler, regler for ekstern støj og andet. Oversigt over de nødvendige godkendelser og tilladelser. Oversigt over evt. uafklarede forudsætninger, der skal verificeres. En bruttoliste over godkendelser og tilladelser er vist i tabel 5.1 22

Tilladelse til anlægsarbejder Etablering af afværgeboringer til primært grundvandsmagasin Myndighed Bygherre Lodsejer 1) 2) Indvindingstilladelse 2) Afledningstilladelse ved udledning til kloak eller overfladerecipient Tilsætning af iltningsstoffer, næringsstoffer, tracere eller andet til jord og grundvandsmiljø Nedrivningstilladelse ved fjernelse af byggeri Byggetilladelse for nybyggeri Gravetilladelse ved gravearbejde i offentlig vej/areal Politi og trafikselskaber ved projekter, der kan give gener for trafikken Godkendelse af projekt og udbudsmateriale Godkendelse af plan for monitering Godkendelse af afslutningsrapport Note: 1) Adgang til og arbejder på privat ejendom kan med henvisning til Jordforureningsloven om nødvendigt udføres uden lodsejers accept. Note: 2) Tilladelse ikke påkrævet, når amtet er bygherre. Tabel 5.1 Bruttoliste over myndighedsgodkendelser og tilladelser i forbindelse med afværgeprojekter. Herudover kan det være aktuelt med information til lodsejere, brugere, naboer, ledningsejere. For hver afværgestrategi bør nedenstående forhold og kriterier belyses i projektforslaget: 23

5.2.1 Kriterier ved opgravning og håndtering af jord Ved opgravning af jord bør der angives: Mængde (overslag) og sammensætning Behandlings-/deponeringsmuligheder. Kontrol- og målopfyldelse: Acceptkriterier for samtlige relevante stoffer Den fornødne anvendelsesdybde for arealanvendelsen Tæthed for renbundsprøver Den forventede mængde, sammensætning og koncentrationsniveau af restforurening. 5.2.2 Kriterier ved oppumpning og bortledning af grundvand Ved afledning af vand angives: Indvindingsmængde, stofsammensætning, -koncentration og -flux Udledningsmuligheder (kloak, overfladevand, anvendelse som sekundavand, recirkulation til grundvandsmagasin) Evt. forrensning - behov og metode. Kontrol og målopfyldelse: Udledningskrav for samtlige relevante stoffer Monitering af kravoverholdelse. I tilfælde af afværgeforanstaltninger over for en mulig påvirkning af overfladevand bør konsekvenserne af en udledning - evt. med forrensning eller rensning på rensningsanlæg før udledning - til evt. samme overfladevand sammenstilles og vurderes. 5.2.3 Kriterier for luftafkast Ved luftafkast fra procesanlæg angives: Forventet stofsammensætning og om muligt stofflux Evt. forrensning - behov og metode. Kontrol og målopfyldelse: Luftgrænseværdien angivet som immisionskoncentration 24

Monitering af kravoverholdelse. Evt. supplerende bidrag fra afkast fra procesanlæg til ude-/indeklimapåvirkning bør vurderes. 5.2.4 Vurderinger af anlægsudformning, gener for naboer mv. Afværgeanlæggets indpasning i de eksisterende omgivelser bør overvejes i relation til æstetik, støj og lugt. Kan planmæssige eller procesmæssige ændringer reducere unødige gener for brugere af arealet, naboer og andre, selv om formelle krav måtte være overholdt? 5.2.5 Drift og monitering For hvert projektforslag gives en beskrivelse af drift- og kontrolfasen. Herunder beskrives også moniteringsprogram(mer). For afværgeforanstaltningerne udarbejdes en beskrivelse af det forventede forløb således, at afvigelser herfra altid vil kunne følges op af fornyede vurderinger, ændrede prøvetagningsintervaller eller revurdering af planer, resultater og stopkriterier. 5.3 Resultat 5.3.1 Indhold af projektforslag Som et resultat af forslagsfasen udarbejdes et projektforslag. Projektforslaget kan følge følgende disposition: 1. Indledning 1.1 Baggrund og forudsætninger 1.2 Forurening, risici og formål med afværgeforanstaltninger 2. Forslag til afværgestrategier 2.1 Etablering 2.2 Drift og kontrol 3. Budgetoverslag og tidsplan 4. Konsekvensvurderinger 4.1 Prissætning af grundvandsressourcen 4.2 Miljøvurdering af afværgestrategier 4.3 Økonomisk følsomhedsanalyse 5. Anbefaling af afværgestrategi til projekt. 25

Målgruppen for projektforslaget er amtet, der har rekvireret projektet, som skal godkende projektet og allokere økonomiske midler til dets videreførelse. Dele af projektforslaget kan endvidere anvendes til information af andre myndigheder, politikere, lodsejere og andre berørte parter. I forbindelse med beslutningsprocessen for den videre projektfase skal der som led i projektforslaget tages stilling til udbudsformen for projektfasen. Udbudsformen har betydning for arbejdsdelingen mellem bygherre/amt, rådgiver og entreprenør. Der er således projekteringsmæssige og styringsmæssige fordele og ulemper ved de forskellige udbudsformer. Der henvises til projekthåndbogen /1/ og Tilbudsindhentningsloven med tilhørende bekendtgørelse /14,15/. 5.4 Paradigma for projektforslag Som værktøj til udarbejdelse af projektforslag er der i bilag 2.2 vedlagt et detaljeret paradigma for udarbejdelse af projektforslag, der følger ovenstående disposition. Indholdet omfatter samme elementer, som også er anført i Projekthåndbogen, men er suppleret med hjælpeskemaer til konsekvensvurderingen, som anført nedenfor. 5.4.1 Bilag Projektforslaget vedlægges dels den opdaterede datadokumentation i skema 1-5 fra afværgeprogram, dels de supplerende skemaer 6-10, der specifikt understøtter projektforslaget. Skemaerne ligger som faneblade i et regneark: Afværgeprogram: 1. Lokalitetsdata 2. Forudsætninger 3. Forurening, risici og formål 4. Potentielle afværgeløsninger 5. Kapitaliserede omkostninger Projektforslag: 6. Værdi af reddet grundvand (beregningsoverslag) 7. Miljøbelastninger (ressourceforbrug og emissioner under etablering og drift) 8. Miljøgevinster (risikoreduktion eller kvalitetsforbedringer for arealer, grundvand og/eller recipienter) 9. Budgetoverslag 10. Tidsplan. 26

Et print af de tomme skemaer er vedlagt i bilag 2.3. Udfyldelsen guides af forklarende noter, der er indlagt i regnearket. En vejledning for udfyldelse af skemaerne og et eksempel herpå er vedlagt som bilag 2.4 og 3. Regnearket med skemaerne kan fås ved henvendelse til Amternes Videncenter for Jordforurening. 27

28

6. Projekt På dette tidspunkt i projektforløbet skal det gerne stå klart, hvilken teknik der skal anvendes, hvilken tidsramme projektet skal have, den overordnede økonomi, og hvilke mål der skal nås med oprensningen. Det næste punkt, der skal udføres, før afværgen kan føres ud i livet, er selve projekteringen eller udarbejdelsen af projektet. I den forbindelse kan det stadigt være påkrævet at undersøge specifikke detaljer omkring metoden, f.eks. målinger af permeabilitet og lignende. Den foreliggende viden skal dog være så stor, at de supplerende undersøgelser ikke kan give grundlag for at forkaste metodevalg. Udarbejdelsen af projektet kan normalt deles op i en række delelementer, jf. Projekthåndbogen /1/: Udarbejdelse af detaljeret teknisk beskrivelse af afværgemetode, dvs. beskrivelse af anlægsfase, driftsfase (inkl. monitering) og afslutning (SAB + drift og afslutningsbeskrivelse). Udarbejdelse af udbudsmateriale (UB, SB, SAB, TAG, TBL). Licitation og kontrahering. I Projekthåndbogen /1/ er det juridiske og formelle omkring udarbejdelse af disse dokumenter gennemgået på udmærket vis. En enkelt overordnet ting i forhold til selve projektet er dog ikke belyst i større omfang. Det drejer sig om anvendelse af funktionsbeskrivelse frem for en fuldstændig gennemprojektering og forholdene omkring dette, se boks 6.1. 29

Boks 6.1 Typer af detaljeringsgrad ved udbud af maskiner/ materialer. Følgende 4 eksempler på dette forhold kan anvendes til beskrivelse af forskellen i udbudsform, som den vil se ud i de Særlige Arbejdsbeskrivelser (SAB): 1. Der anvendes en pumpe af typen X (bygherreleverance). 2. Der anvendes en pumpe som X. 3. Der anvendes en pumpe, der kan pumpe 2,5 m³/h ved en minimum løftehøjde på 30 m. Strømforbruget må maksimalt være 0,4 kw. Pumpen skal være tørløbssikret og elektronisk styret. 4. Der anvendes en pumpe, der kan pumpe 2,5 m³/h ved en løftehøjde på 30 m. Der kan være fordele og ulemper forbundet med at anvende alle 4 fremgangsmåder. Eksempel 1 giver rådgiveren på vegne af bygherren det fulde ansvar for pumpevalget, entreprenøren skal anvende den specificerede pumpe. Dette gør prissætningen enkel og gennemskuelig. Til gengæld mister man muligheden for at optimere økonomisk på valg af pumpe, samt mulighed for at inddrage entreprenørens erfaring på området. Eksempel 2 og 3 demonstrerer i princippet det samme forhold. Pumpen er beskrevet som et produkt med nogle givne egenskaber, men entreprenøren kan vælge en anden pumpe med de samme egenskaber. Entreprenøren kan eksempelvis fremvise et datablad på en anden pumpetype, som overholder specifikationerne, og anvende denne frit. En gradsdetalje mellem 2 og 3 er, at der ligger et kvalitetssignal i at specificere et bestemt produkt. I eksempel 4 er kun den helt overordnede funktionalitet beskrevet, det vil sige at entreprenøren med god ret kan hævde, at pumpe Y er lige så god som pumpe X, både kvalitetsmæssigt og driftsmæssigt. Denne form for beskrivelse kan en rådgiver bruge inden for dele af fagområdet, hvor entreprenøren forventes at have bedre forudsætninger for valg af komponenter/metoder. Manglende gennemdimensionering vil i de fleste tilfælde ikke betyde det helt store, men specielt i forbindelse med tvister kan det være problematisk med det delte ansvar mellem rådgiver/entreprenør og bygherre. Det er derfor et forhold, som bygherren i forbindelse med gennemgang af projektet skal forholde sig særligt kritisk til. Bygherren skal gerne på forhånd have en klar holdning til, 30

hvilke komponenter/metoder der skal gennemprojekteres, og hvilke der bedst overlades til entreprenøren med et muligt tvistforløb i erindring. Endvidere er det en god idé at afholde et møde mellem entreprenør, bygherre og rådgiver før end entreprisekontrakten underskrives og arbejdet igangsættes. Her gennemgås projektet i detaljer for at sikre, at der er en fælles opfattelse af forventningsniveauet. Efter disse mere generelle overvejelser gennemgås i de følgende underafsnit en række teknikker med beskrivelse af en række specifikke ting, der skal være fastlagt i forbindelse med projektet, eller afklares i forbindelse med udarbejdelsen af dette. Til støtte for beslutningen er der lavet en række skemaer til de enkelte teknikker vedlagt som bilag 5 og bilag 6. Disse kan anvendes som beslutningsstøtte udover den udarbejdede tekst. 6.1 Metoder til forureningsreduktion 6.1.1 Opgravning En af de mest anvendte metoder til fjernelse af både chlorerede opløsningsmidler og andre forureninger har været opgravning af kildeområdet. De vigtigste tekniske overvejelser, der skal gøres i forbindelse med en afgravningssag, vil typisk være: Geotekniske aspekter, herunder grundvandssænkning Effekter for grundejere/brugere og udførende Restforurening Effekt på den risiko der ønskes afværget. Geotekniske aspekter Enhver afgravning indebærer geotekniske risici, som senest skal afklares i forbindelse med projekteringen. Det skal afklares, hvordan eventuelle bygninger, veje, ledninger etc. ligger placeret i forhold til området, hvor man ønsker at grave. Hvis der er sådanne konstruktioner, vil det oftest være nødvendigt at udføre en egentlig geoteknisk undersøgelse, inden en opgravning kan projekteres. Hvis der er bygninger eller andre konstruktioner, der forhindrer en opgravning med anlæg (skrå sider), eller dybden af udgravningen er mere end 5-6 meter, kan det være nødvendigt/økonomisk fordelagtigt med etablering af en spunsvæg for at forhindre udskridning ind i udgravningen. Der findes en række forskellige spunstyper, der kan anvendes. De mest almindelige er: 31

Københavnerspuns Tæt spuns Borede/rammede pæle. Københavnerspuns består normalt af en række borede/rammede/nedpressede H-profiler, hvorimellem der under udgravningen sættes plader (enten træ eller stål). Disse glider undervejs ned i profilerne og danner derved væggen ud mod omgivelserne. Den tætte spuns består normalt af stålplader, der i den fulde dybde rammes eller presses. Der eksisterer en række systemer til låsning af stålpladerne imellem for at opnå den størst mulige grad af tæthed. Borede/rammede pæle består af pæle, der udføres meget tæt på hinanden, enten ved boring med tørbor, hvor hullet fyldes med beton under tilbagetrækningen, eller ved nedpresning af færdige pæle. Både Københavnerspuns og nedborede/pressede pæle er relativt utætte. Der vil derfor være mulighed for indtrængning af større vandmængder i udgravningen, hvis der graves under egentlige magasiner. Fare for udskylning af f.eks. sandlag er også noget større ved anvendelsen af denne type spuns frem for en tæt spuns. Borede pæle anvendes med fordel, når der skal graves langs med husfundamenter, idet fundamentet da kan trykaflastes direkte på pælene. Dimensionering af spuns vil normalt ikke være omfattet af den almindelige miljøtekniske rådgivning, men overlades ofte til den udførende entreprenør. Ved forholdsvis terrænnære forureninger (ned til ca. 5-7 m) kan man anvende såkaldte storformatboringer. Dette kan være en stor fordel, f.eks. nær bygninger, hvor boringerne kan udstøbes med beton efter udførelsen og eventuelt fæstnes til eksisterende fundamenter. Dette kan forhindre udskridninger. Man skal være opmærksom på, at der efterlades en del restforurening ved denne metode. Ved større boredybde er det ikke muligt at styre vinklen på boret, hvilket betyder, at der efterlades mere ubehandlet jord, ligesom der bliver maskintekniske problemer ved større boredybder. Eventuelt kan restforurening behandles med permanganat tilsætning til tilbagefyldet, se afsnit 6.1.7. Påvirkning af grundejere mv. For opgravningsmetoderne gælder, at man får en ret voldsom eksponering af omgivelserne, dvs. både af dem, der udfører arbejdet og også naboer etc. Hvis der er tale om meget høje koncentrationer over længere perioder, kan det være aktuelt at anvende telt eller lignende til udgravningen. Teltet skal have undertryk og afkastet behandles via f.eks. kulfiltre. Graveførere og andet personel skal selvfølgelig være beskyttet, hvilket skal beskrives i projektet. Etablering af spuns kan også påvirke omgivelserne kraftigt, afhængigt af hvilken type og installationsmetode, der vælges. Normalt skal der stilles krav i pro- 32

jektet om den maksimale påvirkning af omgivelserne fra spunsning, både med hensyn til vibrationer og støj. Specielle forhold skal tages, hvis projektet kræver opgravning inde i bygninger, både af hensyn til beboere og af hensyn til bygningens stabilitet. Der vil ofte være et behov for understøbning af fundamenter, og hvis opgravningen er omfattende, dvs. flere rum, kan det være nødvendigt at flytte beboere midlertidigt. Ethvert afværgeprojekt, men specielt afgravningsprojekter, udmærker sig ved, at der kommer en efterfølgende retableringsfase. Det er vigtigt af hensyn til grundejerkontakten, at der allerede i projektfasen ligger klare aftaler om, hvad der retableres og hvordan. Planter, sten samt murværk inde og ude etc. bør således registreres i forbindelse med projekteringen (eller evt. umiddelbart inden etableringen). Det er forfatternes erfaring, at der kan bruges meget tid på dette punkt, såfremt der ikke ligger klare aftaler på forhånd, ligesom diskussioner om, hvilken stand der skal retableres til, meget nemmere kan afgøres, hvis der som udgangspunkt foreligger et godt dokumentationsmateriale. Restforurening og risikoreduktion I det omfang, der ikke allerede tidligere i forløbet er taget stilling til restforureningens størrelse og betydningen for risikoreduktionen, skal dette ske i forbindelse med projekteringen. Karakteristisk for opgravning er, at der ofte efterlades restforurening, enten i randen eller bunden af udgravningen. Dette kan stille krav til et moniteringsprogram (se kap. 8.1.1). Et andet fænomen, der kan være udtalt, er, at effekten af en afgravning ikke nødvendigvis kommer momentant. Som eksempel på dette kan nævnes et scenarie med 20 m moræneler med et primært magasin under, hvor 90 % af forureningen er lokaliseret i de øverste 8 m, og de sidste 10 % er lokaliseret herunder i moræneleren. Selvom man afgraver til 8 m i dette tilfælde, vil der gå adskillige årtier, inden vandet, der strømmer ud af bunden, signifikant ændrer koncentration og dermed forårsager en forbedring i det primære magasin. Disse forhold skal der selvfølgelig tages stilling til i forhold til konkret afgravningsdybde og den ønskede/nødvendige effekt. For yderligere information henvises til bilag 5.1 og bilag 6. 6.1.2 Vakuumventilation Vakuumventilation anvendes til reduktion af kildestyrken i den umættede zone, se bilag 5.2 for en teknisk beskrivelse. De største problemer for anvendelsen af denne teknik over for chlorerede opløsningsmidler er: For finkornet geologi. 33

Uensartet geologi, dvs. store vertikale eller horisontale kontraster i luftledningsevnen. Højt vandindhold i jorden. Hvis afværgen sigter på at reducere koncentrationen i grundvandet, og en betydelig del af forureningen findes under grundvandsspejlet. I forbindelse med dimensionering af antal boringer, blæsertype og størrelse mv. er det strengt nødvendigt at kende de hydrauliske (pneumatiske) forhold i området, der ønskes oprenset. Typisk bør der mindst udføres en videregående pumpetest med observation af trykændringer over tid i en række observationsboringer i det berørte område, hvor både den horisontale og vertikale luftledningsevne (effektiv permeabilitet) bestemmes. I forbindelse med etablering af boringer til dette formål bør der bestemmes kornstørrelsesfordeling og vandindhold på en række delprøver ned igennem profilet, for at vurdere ensartetheden og det aktuelle vandindhold. Såfremt der eksisterer filtre på grunden, der er filtersat i den umættede zone, kan disse med fordel korttidspumpes for at få et indblik i variabiliteten af luftledningsevnen over grunden. Som et supplement til en pumpetest kan der udføres tracertest til yderligere vurdering af transporthastigheder i jorden. På baggrund af den udførte test vil det være muligt at vurdere muligheden for at ventilere grunden, dvs. hvor hurtigt det er muligt at lave luftudskiftninger, og med hvilken modstand luften kan udskiftes. Ligeledes kan man på baggrund af en sådan test og forureningens placering vurdere, om horisontale eller vertikale boringer med fordel vil kunne anvendes, se Drejøgaderapporten /5/ for eksempel på beregningsmetode. I tilfælde af begrænset permeabilitet i jorden vil modstanden i vakuumpumpen gøre det nødvendigt at køle luften efter passage af pumpen. Dette skyldes, at aktive kul (den mest almindelige rensemetode) har en væsentlig lavere kapacitet (virkningsgrad) ved høje temperaturer. Dimensioneringen af kølingen skal foretages i forbindelse med den almindelige projektering. Et specielt forhold, der har vist sig at gøre sig gældende i praksis, er, at opvarmet luft med indehold af PCE og TCE er yderst aggressivt, både over for metaller som aluminium og kobber, men også over for en lang række af de sealere/fugemasser, som fabrikanter af disse enheder ofte bruger. Der skal derfor tages hensyn til dette i forbindelse med valg af materialer til både rørføringer og enheder. En anden oplagt fejlmulighed ved designet er manglende mulighed for udskilning af vand. Alle rørstrenge fra boringer bør generelt ligge med bagfald på 0,5-1 %, således at de i størst muligt omfang er selvdrænende. Der skal herudover være en vandudskiller, enten for hver boring eller samlet, således at det kondensvand, der altid dannes, har en mulighed for at blive udskilt. Helt galt 34

kan det gå, hvis der stiger grundvand op i filterniveau, eller hvis boringerne ikke er tilstrækkeligt tætte. I sådanne situationer kan der suges så store mængder vand igennem et system, at maskiner og kulfiltre oversvømmes og skades. I de tilfælde må der installeres alarmsystemer, der kan lukke ned for pumper mm. i tilfælde af for højt vandspejl. Placering af maskinenhed i forhold til boringer samt terrænforhold (overfladens fald) spiller også en stor rolle for anlægsøkonomien. Det vil ofte være muligt at optimere placeringen af maskinenheden på grunden sådan, at store besparelser (i størrelsesordenen 100.000 kr. på større grunde) kan opnås i forhold til mindre hensigtsmæssige placeringer. I denne forbindelse vil vi gøre opmærksom på, at der skal gøres overvejelser omkring støj både med hensyn til valg af placering af maskinenhed på grunden, men ikke mindst i forbindelse med valg af pumper, rørtyper, flowmålere mv. De normale støjgrænser i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5, 1984 kan være vanskelige at overholde, specielt i beboelsesområder. Der kan allerede fra starten tages hensyn til dette, enten ved valg af udstyr og indkapsling og/eller ved, at driften eksempelvis kun foregår i dagtimerne, hvor støjkravene er mindst restriktive. For yderligere information henvises til bilag 5.2 samt bilag 6. 6.1.3 Air-sparging Air-sparging anvendes til reduktion af kildestyrken i den mættede zone, se bilag 5.3 for en kort teknisk beskrivelse. Metoden kombineres i forbindelse med chlorerede stoffer altid med vakuumventilation for at fjerne de strippede gasser, inden de når jordoverfladen. De største forhindringer for anvendelsen af denne teknik over for chlorerede opløsningsmidler er: For lavpermeabel geologi. Forureningen ligger for dybt under vandspejlet. Større mængder af fri fase. Uensartet geologi, dvs. for store kontraster i den vertikale hydrauliske ledningsevne. Manglende mulighed for at ventilere over vandspejlet (typisk spændte magasiner). I forbindelse med dimensionering af antal boringer, injektionstryk og flow er det nødvendigt at udføre en såkaldt air-sparging-test, se f.eks. Drejøgaderapporten /5/ for beskrivelse. I praksis viser det sig typisk, at man ikke kan forvente at få en luftspredning mere end ca. 5 meter væk fra en boring under optimale forhold. Luften spredes 35

under ideelle forhold i en kegleform, således at dækningen er mindst ved filteret og størst lige under grundvandsspejlet. Testen skal således hovedsagelig bruges til at verificere normale forhold, dvs. at luften ikke bevirker en uhensigtsmæssig spredning, men kommer op til den umættede zone tæt ved boringen, samt at injektionstrykket ikke er for højt. Ved høje injektionstryk kan der være problemer med at finde pumper, der kan holde til trykbelastningen ved den ønskede luftmængde. Testen kan tilrettelægges som et egentligt pilotforsøg med injektion af tracer i air-sparging-boringen til vurdering af effektiviteten af den overliggende ventilation, ligesom der ved en længerevarende pumpning (1-2 uger) vil være mulighed for at vurdere på massefjernelsesraten. Dette gør prognosticering af oprensningsforløbet for et fuldskalasystem mere sikkert. Som for ventilation kan der både anvendes vertikale og horisontale boringer, afhængig af adgangsforhold, forureningens størrelse, dybde etc. I lighed med ventilationsløsninger skal der gøres overvejelser om placering af boringer, rørtraceer og maskininstallation, se afsnit 6.1.2. For yderligere information henvises til bilag 5.3 og bilag 6. 6.1.4 Dampstripning Dampstripning anvendes til kildereduktion i både den mættede og den umættede zone, se bilag 5.4 for en kort beskrivelse af teknikken. Metoden er en kombination af injektion af damp eller en damp/luftblanding i kombination med oppumpning af vand og luft. De største tekniske forhindringer for anvendelsen af metoden er: For finkornet geologi. Hurtig vandgennemstrømning gennem behandlingsområdet. Valg af tilstrækkeligt robust udstyr, der både kan tåle mekanisk, termisk og kemisk belastning. Uønsket opvarmning af bygninger, ledninger etc. Ændringer af jordens geotekniske egenskaber ved oxidation af organisk materiale og udtørring. Alvorlige sætningsskader ved udtørring af jorden. Herudover er der en lang række udfordringer i at anvende metoden på grund af den opvarmning af jorden, der finder sted. Kloak-, el-, telefon- og vandledninger, der ligger i et område, der skal opvarmes, vil være udsat for at få alvorlige skader, hvilket skal drages med ind i forbindelse med evaluering af metoden. 36

Bygninger, der står ovenpå arealer, som skal dampes, kan blive kraftigt opvarmet. Dette fænomen kan dog i stort omfang afbødes ved at ventilere kraftigt under bygningerne. Dette vil dog sætte en grænse for den terrænnære oprensningseffektivitet. Som for ventilationsteknikkerne er det vigtigt at have viden om luftledningsevnen i både vertikal og horisontal retning samt om den hydrauliske ledningsevne forud for projekteringen. Test bør udføres i flere niveauer, hvis filtersætningen også forventes udført i flere niveauer. De mere varmetekniske parametre varierer ikke tilnærmelsesvis på samme måde som ledningsevnerne, hvilket betyder, at det ikke er nødvendigt at fastlægge disse lokalt. Mht. til fastlæggelsen af de hydrauliske parametre henvises til afsnit 6.1.2 og 6.2.3. Miljøstyrelsen har udarbejdet en model til prognosticering af dampudbredelse omkring en boring på baggrund af de hydrauliske parametre /6/, hvilket man med fordel kan benytte til vurdering af metoden. På grund af, at de medier, der pumpes op ved en dampoprensning, er meget aggressive, skal der tages specielt hensyn til dette ved materiale- og maskinvalg. Der bør anvendes syrefast rustfrit stål i størst muligt omfang. Pakninger mv. skal være af materiale, der er resistent over for opløsningsmidler. Dimensionering af kedel bør udføres relativt konservativt. Det er forfatternes erfaring, at specifikationerne på kedler/generatorer anvendt på de hidtidige projekter nok har haft en nominel ydelse som specificeret, men at dette er langt fra den kontinuerte. De typiske værdier ligger i størrelsen 60-70 % af den nominelle ydelse. Da kedlen samtidig er hjertet i anlægget, bør man vælge en, der nominelt har dobbeltkapacitet i forhold til det forventede forbrug. Udfældninger af forskellige calcium- og jernforbindelser i og omkring boringer kan forekomme, hvilket kan afhjælpes med udsyring. Derfor bør alle boringer indrettes, så blindrøret er umiddelbart tilgængeligt fra terræn. Generelt kan det konkluderes, at på grund af de store omkostninger, der er forbundet med at stoppe injektionen ved maskinnedbrud, bør kvaliteten af samtlige indgående komponenter være høj. Alternativt kan der anvendes en anden form for sikkerhed for, at anlægget kan holdes kørende uden stop, f.eks. ved dublering af de mest kritiske komponenter. Ligeledes bør man anvende et så fleksibelt design som muligt for at kunne imødegå den variabilitet i geologi og dermed strømningsparametre, der viser sig, når resultater fra test opskaleres til fuld skala. 37

I lighed med ventilationsløsninger skal der gøres overvejelser om placering af boringer, rørtraceer og maskininstallation, se afsnit 6.1.2. For yderligere information henvises til bilag 5.4 og bilag 6. 6.1.5 Termisk ledningsevne Oprensning ved vakuumventilation i kombination med opvarmning med varmebrønde (dyppekogere) er en teknik, der kan anvendes over for den umættede zone, eller en mættet zone med meget langsom gennemstrømning (ler). Metoden består i opvarmning af jorden til over 100 C, hvorved porevand og opløsningsmidler fordamper. Omkring selve varmeelementet opnås væsentligt højere temperaturer, typisk op til ca. 500-600 C. De dannede dampe opsuges fra boringer, placeret i det opvarmede område, og evt. fra overliggende naturlige eller kunstige lag. De største tekniske forhindringer for anvendelsen af metoden er: For hurtig tilstrømning af grundvand til oprensningsområdet. Materialevalg til installationer på grund af meget høje temperaturer og aggressive medier. Uønsket opvarmning af bygninger, ledninger etc. Ændringer af jordens geotekniske egenskaber, ved oxidation af organisk materiale og udtørring. Alvorlige sætningsskader ved komplet udtørring af jorden. Som beskrevet i afsnit 6.1.4 er der ikke den store variation i varmeledningsevne og varmekapacitet for forskellige jordtyper. Vandindholdet spiller derimod en stor rolle. For at udføre en fornuftig dimensionering af den nødvendige energimængde er det nødvendigt at kende vandindholdet i jorden. Selve opvarmningens hastighed kan estimeres ud fra en traditionel varmeledningsteori. Det nødvendige antal boringer til at suge dampene kan vanskeligt estimeres ud fra en decideret test, idet en typisk geologi for anvendelse af denne metode vil være leret og næsten vandmættet fra start. En luftpumpetest vil derfor være nyttesløs. Som alternativ kan anvendes en afstand på 5-8 m mellem boringerne under forudsætning af, at der etableres et lag tæt på overfladen, hvor der kan etableres et vakuum. Dette skal opfange dampe inden udslip til atmosfæren. Som beskrevet for traditionel ventilation i afsnit 6.1.2, er placering af maskinenheden et emne, der skal overvejes nøje. Ved håndtering af opvarmede gasser er der udover støj og ledningsføring også et sikkerhedsmæssigt aspekt, der skal inddrages i overvejelserne. Rørene, som gassen løber igennem, bliver meget varme (> 200 C), hvilket kræver afskærmning mv. 38

Generelt kan det siges, at på grund af de store omkostninger, der er forbundet med at standse for opvarmningen på grund af maskinnedbrud (energitab til omgivelserne), bør kvaliteten af samtlige indgående komponenter være høj. For yderligere information henvises til bilag 5.5 og bilag 6. 6.1.6 Frakturering i kombination med andre teknikker Frakturering kan forbedre effekten af en række afværgeteknikker, hvor boringer tidligere har udvist for ringe påvirkningsområder og/eller for lave ydelser i lavpermeable aflejringer. De metoder, hvor frakturering typisk anvendes i kombination med andre teknikker, er bl.a. vakumventilation, air-sparging, dampstripning og dobbelt fase ekstraktion. Dobbelt fase ekstraktion er en teknik, hvor man fjerner både væske og gasfase fra samme boring. Boringerne udføres med lukket top, hvorigennem man fører et rør ned til den dybde væskeoverfladen skal afsænkes til. Inderrøret påføres vakuum. Væske- og gasstrømmen skilles i behandlingsanlægget. Fraktureringsmetoden består grundlæggende i at etablere kunstige højpermable sprækker, for herved at øge ledningsevnen i en lavpermeabel lagserie placeret over eller under grundvandsspejlet. De største problemer forbundet med oprensning af chlorerede opløsningsmidler via kunstigt etablerede sprækker er: Fælles for umættet og mættet zone: For grovkornet, sprækket og/eller heterogen geologisk aflejring, hvorved effekten af de kunstige sprækker vil være negligeabel. Forekomst af en under- eller normalkonsolideret geologisk formation, som vil hindre den tilsigtede horisontale/subhorisontale sprækkeudbredelse. Forekomst af ledninger, bygningsdele, eksisterende boringer og andre underjordiske installationer inden for oprensningsområdet, som kan medføre utilsigtet sprækkeudbredelse samt eventuelt fysiske skader på eksisterende installationer samt forekomst af blow-up på terræn. Tilklogning af boringer grundet fejldimensioneret gruskastning af lodrette boringer, opbygning af biofilm og/eller ugunstig grundvandskemi med høje jern- og mangankoncentrationer. For umættet zone: For højt vandindhold i jorden. 39

For mættet zone: Større mængder af fri fase. Forureningen ligger for dybt under vandspejlet. Ved dybde større end 8-10 m vil sprækkeudviklingen overvejende være vertikal, hvorved påvirkningsområdet for boringen ikke øges væsentligt. Hvis risikoreduktionen sigter på den umættede zone og en betydelig del af forureningen findes over grundvandsspejlet. Frakturering kan udføres ved såvel skrå som vandret og lodret boreteknik. Valg af boreteknik afklares på baggrund af de aktuelle afgangsforhold samt den aktuelle forureningsudbredelse mv. Dog skal det præciseres, at etablering af sprækker langs vandrette boringer er en anlægsteknisk kompliceret proces. For yderligere information henvises til /17/. Som led i dimensioneringen af antallet af lodrette eller vandrette boringer, pumpe-/blæsertype samt størrelser mv. er det nødvendigt at kende de geologiske, geotekniske såvel som de hydrauliske (pneumatiske) forhold inden for det område, som ønskes oprenset. Typisk bør formationens egenskaber, herunder jordens konsoliderings- og plasticitetsforhold, kornstørrelsesfordeling, vandindhold, funderingsforhold mv., bestemmes. Supplerende bør der gennemføres deformationsberegninger af lagserien ved forskellige tryk og i forskellige dybdeniveauer for herved at kunne fastlægge de resulterende hævninger og forskydninger ved terræn i gulvog/eller fundamentsniveau. Endeligt bør der gennemføres en videregående pumpetest i minimum én fraktureret boring. Denne boring kan så eventuelt indgå i den samlede afværgestrategi, forudsat at der opnås et tilfredsstillende testresultat. For en testboring etableret i umættet zone anbefales der gennemført en pumpetest identisk med den, der er beskrevet i afsnit 6.1.2. Test af en boring, etableret i mættet zone, bør omfatte observation af trykændringer over tid i en række observationsboringer placeret i det forurenede område. Supplerende måles ydelse og modtryk i boringen, ligesom der udtages vandprøve(-r) fra denne. Baseret på disse data vil antal og kapacitet af boringer samt vandkvaliteten kunne fastlægges. Som led i dimensioneringen af boringerne vil numeriske modelberegninger også typisk kunne anvendes til vurdering af strømnings- og transportforholdene langs boringer etableret i en fraktureret henholdsvis ufraktureret formation. 40

Før fraktureringen indledes skal alle boringer i området lukkes, så der ikke opstår trykfald eller blow-outs. I selve etableringsfasen skal det bemærkes, at opblanding og håndtering af fraktureringssuspension kræver væsentlig erfaring og rutine hos den udførende entreprenør. Desuden kræver gennemførelse af fraktureringsteknikken en del specialudstyr, bl.a. et revneskæreværktøj og et fraktureringsapparat, ligesom der skal benyttes en specialpumpe, som kan pumpe den højviskose fraktureringssuspension. Under selve fraktureringsarbejdet er det meget vigtigt, at der ikke opstår uacceptable trykstigninger af længere varighed, mens kortvarige udsving ikke skønnes at medføre en uacceptabel påvirkning af bygninger og lignende. Det er derfor yderst vigtigt, at der udarbejdes et moniteringsprogram, som sikrer en løbende observation af hævninger og/eller forskydninger på kritiske bygningsdele mv. i forbindelse med selve fraktureringens gennemførelse. Oprensning af poreluft ekstraheret fra den umættede zone vil typisk ske på et vakuumekstraktionsanlæg, som foreskrevet i afsnit 6.1.2. For et afværgetiltag, etableret i den mættede zone, vil behandlingstrinnet oftest skulle opbygges som et dobbeltfase ekstraktionsanlæg, idet der typisk oppumpes en blanding af luft og vand til anlægget. Udtagne vand- og poreluftprøver samt resultatet af udførte pumpetest indgår som et væsentligt grundlag for fastlæggelse af de nødvendige procestrin. Såfremt der kun oppumpes vand, kan behandlingsanlægget udformes som foreskrevet i afsnit 6.2.3.Ved projekteringen bør det tilstræbes, at udskiftning af kritiske komponenter er smidiggjort, idet der må påregnes en løbende servicering og udskiftning af disse i driftsperioden. Der henvises til bilag 5.6 og bilag 6 for yderligere teknisk beskrivelse af metoden. 6.1.7 Kemisk oxidation Kemisk oxidation kan udføres med en række forskellige oxidationsmidler, heriblandt permanganat (kalium og natriumsalte), persulfat, brintperoxid (modificeret Fentons reagens), ozon og mere komplekse midler som DuOx (persulfat og permanganat). Brugen af permanganatsalte er yderst problematisk. Permanganatsalte er således på Miljøstyrelsens liste over farlige stoffer (er bl.a. mærket med S61: Må ikke udledes til miljøet og R50/53: Meget giftig for organismer, der lever i 41

vand - kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet). Grænseværdien i overfladevand er 1 µg/l. I det følgende fokuseres på permanganat som oxidationsmiddel, idet dette i de fleste tilfælde har de bedste egenskaber over for de chlorerede opløsningsmidler (undtaget 1,1,1 trichlorethan). Valget af oxidationsmiddel bør dog overvejes nøje, idet mange forhold spiller ind, herunder jordens naturlige forbrug, distributionsmetode og kinetik for processerne. Oprensning ved hjælp af kemisk oxidation med permanganat er en metode, der primært kan anvendes over for den mættede zone. Hvis metoden skal anvendes i den umættede zone, skal denne kunstigt gøres mættet. I umættet zone kan ozon anvendes. Dette kræver dog meget omhyggelig planlægning og styring, da ozon er en toksisk gas. Den største hindring for metoden i mættet zone er: Inhomogen geologi. At få leveret permanganaten præcis på det sted, hvor den skal forbruges. Jordens naturlige oxidantforbrug (kan være meget højt i organiske aflejringer). Store mængder fri fase. Uhensigtsmæssig spredning af permanganat, der er akvatisk stærkt toksisk, stærkt farvende og oxiderende. Dette kan eksempelvis være spredning til recipient eller lignende. KMnO4 har en akut toksicitet (LC50) over for fisk i intervallet 1-10 mg/l, hvilket gør det til en potentiel giftrisiko. Uønsket mobilisering af tungmetaller som nikkel. Det helt afgørende for om en oprensning med permanganat bliver succesfuld er at få den distribueret på det korrekte sted. Dette kræver normalt et stort detailkendskab til geologien og hydrogeologien i jorden. Samtidig er det nødvendigt at kende formationens permanganatforbrug, da det typisk er relativt stort (i lerog sandjord uden specielt højt organisk indhold 5-20 kg/tons). De hydrauliske parametre bestemmes normalt ved forskellige former for pumpetest, slugtest og lignende. For denne oprensningsmetode er det af største betydning, at den geologiske model er rimelig præcis. Dette kan opnås ved at udføre en række traditionelle boringer, kerneboringer som Geoprobe eller lignende og/eller ellogboringer til supplering af den geologiske beskrivelse, der allerede bør være opnået i undersøgelsesfasen. Det naturlige oxidantforbrug bør bestemmes på et mindre antal prøver ved simple laboratorieforsøg. Normalt har nedbrydningskinetikken ikke større betydning, idet reaktionen normalt forløber næsten til ende inden for en 14-dagsperiode. Denne tidshorisont er lille sammenlignet med normale operationstider 42

for en oprensning. Det skal bemærkes, at forbruget er afhængigt af permanganatkoncentration, således at høje permanganatkoncentrationer giver større forbrug. Dette skal selvfølgelig optimeres i forhold til fuldskalainjektionen, idet økonomien i selve kemikaliet er stor (2002-priser - ca. 20.000 kr./tons for permanganat). En ændring i forbruget fra 10 kg/tons til 15 kg/tons giver på en grund, hvor 2500 m³ skal behandles, en prisdifference på ca. 0,5 mio. kr., regnet i 2002-priser. Måden, hvorpå stoffet er blevet doseret, har ændret sig efterhånden som metoden er blevet modnet og afprøvet på flere typer geologier. De første applikationer anvendte et flowcelle-princip, hvor en permanganatopløsning blev injiceret i én boring, løb igennem formationen og pumpet op i en anden for at blive justeret og geninjiceret. Denne metode viste sig at være effektiv i aflejringer med en relativt høj hydraulisk ledningsevne. Der er dog observeret tilbageslag i denne type af applikation, specielt hvis der har været større mængder fri fase, eller der har været lavpermeable områder, der ikke var mættet med permanganat. En anden aggressiv distributionsteknik, der har været anvendt, er injektion af permanganatopløsning via lanser. Dette har også vist sig at have blandede resultater på grund af den manglende sikkerhed for, at alle områder bliver udsat. I sandede aflejringer er denne metode dog rimelig sikker, hvis der injiceres i tilstrækkeligt mange punkter. En mere passiv doseringsmetode er for tiden under afprøvning i Fyns Amt, støttet af Teknologiudviklingspuljen. Her doseres permanganatopløsning med lav hastighed fra storformatboringer, så det udbreder sig i de sprækker og sandslirer, der naturligt forekommer på grunden. Det er endnu for tidligt at vurdere, hvor effektivt stoffet er blevet distribueret, og hvordan resultaterne vil være på længere sigt. De potentielle problemer er udfældning af brunsten i sprækkerne og de mindre sandslirer, hvilket vil reducere den i forvejen begrænsede ledningsevne og dermed i sidste ende forhindre en spredning af oxidanten fra injektionsboringerne. Bemærk i øvrigt, at tilsætning af permanganat kræver tilladelse fra miljømyndighederne, jf. MBL 19, men dog også jf. JFL 63. Der bør som følge af stoffets egenskaber altid i forbindelse med detailprojekteringen udføres en risikovurdering af anvendelsen samt udarbejdes en beredskabsplan for indgriben, hvis permanganaten spredes uhensigtsmæssigt til overfladevand. For yderligere information henvises til bilag 5.7 og bilag 6. 43

6.2 Afskæring og monitering 6.2.1 Stimuleret naturlig nedbrydning Teknikken, hvor der injiceres enten en kulstofkilde (madolie, laktat, HRC ) eller en kulstof kilde og bakterier med egenskaber til at dechlorere PCE og TCE helt ned til ethen, kunne med næsten lige så stor ret placeres under afsnittet om forureningsreduktion. Metoden er dog primært afprøvet i faneområdet af forureninger, men også som forsøg i hot-spot områder, hvor der har været fri fase til stede. I praksis har det vist sig, at mange forskellige kulstofkilder er i stand til at være elektrondonor, således at redoxniveauet i jorden kan bringes så langt ned, at reduktiv deklorering kan finde sted. Metoden har udfra elementer som dosering mv. meget tilfælles med kemisk oxidation, afsnit 6.1.7. De vigtigste barrierer for metodens succes er: Inhomogen geologi. At få leveret det organiske stof og eventuelle bakterier præcis på det sted, hvor det skal bruges. Jordens naturlige redoxtilstand, aerobe magasiner er ikke velegnede. Jordens naturlige mikroflora. Ophobning af nedbrydningsprodukter (specielt vinylklorid), hvis redoxniveau ikke er tilstrækkelig lavt og/eller specifikke nedbrydere ikke er til stede i tilstrækkeligt omfang. Større mængder fri fase. I modsætning til den kemiske oxidation er der tale om biologiske processer, hvilket komplicerer dimensioneringen. Som nævnt i 6.1.7 er en nøjere karakterisering af geologi og hydrogeologi nødvendig af hensyn til muligheden for at optimere injektionen. Det er også nødvendigt at få karakteriseret både vandfasen og jorden med hensyn til redoxparametre, inkl. jern/mangan i jorden. Mængden af oxidanter i jorden og vandet er styrende for den kulstofmængde, det er nødvendigt at tilsætte for at få tilstrækkeligt reducerede forhold efter tilsætningen. Redoxpotentialet skal bringes ned svarende til, at miljøet kan karakteriseres som metanogent eller dybt sulfatreducerende. Jord og vand kan screenes for tilstedeværelse af specifikke nedbrydere. Dette kan for tiden ikke udføres kommercielt i Danmark, men analysen forventes at blive tilgængelig inden for en kortere periode. 44

For at få en mere sikker evaluering af, om mikrobiologien i det eksisterende miljø eller ved tilsætning af specifikke nedbrydere kan bringes til at udføre den ønskede proces til ende, kan man med fordel udføre egentlige mikrokosmosforsøg i forbindelse med projekteringsfasen. Vi vil gøre opmærksom på, at dette tidsmæssigt kan strække sig over flere måneder, hvilket kan forskubbe den normale planlægningshorisont for en typisk projektering. Selve doseringen af injektionsblandingen kan i princippet udføres som beskrevet under afsnit 6.1.7. Der kan formentlig i nogle tilfælde være en fordel i at tilføre kulstofkilden først, således at redoxpotentialet er reduceret tilstrækkeligt til, at de dechlorerende organismer, når de tilsættes, har bedre chance for overlevelse. Bemærk i øvrigt, at tilsætning af organisk stof og bakterier kræver tilladelse fra miljømyndighederne, jf. MBL 19, men dog også jf. JFL 63. For yderligere information henvises til bilag 5.8 og bilag 6. 6.2.2 Passiv ventilation Passiv ventilation indebærer en ventilation af en umættet zone, der overlejes af en relativt tæt formation, f.eks. ler. Den øvre tætte formation vil dæmpe og forsinke de trykændringer, der er en følge af den naturlige variation i atmosfærens barometertryk. Herved skabes der en vertikal trykgradient mellem den umættede zone og terræn. Boringer, der er filtersat i den umættede zone, skaber en lækagemulighed. Under faldende barometertryk vil forurenet poreluft derfor strømme op ad sådanne boringer. Kilden til forurening kan enten være i den overliggende formation eller eksempelvis fra et underliggende forurenet grundvandsmagasin. De største problemer for anvendelsen af denne teknik over for chlorerede opløsningsmidler er: For finkornet geologi i laget, der skal udluftes. Ikke tilstrækkeligt tykt/tæt dæklag fra overfladen ned til laget, der skal udluftes. For stor kildestyrke. Som for den traditionelle vakuumventilation, afsnit 6.1.2, er det nødvendigt at udføre pumpetest til fastlæggelse af luftledningsevnen, således at det bliver muligt at vurdere indfangningszoner mv., se afsnit 6.1.2 for uddybning. 45

Et egentligt pilotforsøg, hvor der installeres et set-up med datalogger til måling af flow, differenstryk og koncentration fra 1-3 boringer kan med stor fordel udføres. Dette giver et bedre billede af massetransporten forud for den endelige dimensionering af antal boringer, eventuel luftrensning etc. Dette kan være essentielt i forhold til en konkret vurdering af, om reduktionen i belastningen af det underliggende magasin er tilstrækkelig, og om denne imødekommer de opstillede succeskriterier. Metoden er afprøvet på en række danske lokaliteter, heraf tre i teknologipuljesammenhæng /9/. For yderligere information henvises til bilag 5.9 og bilag 6. 6.2.3 Afværgepumpning og vandbehandling Oppumpning og eventuel behandling af det oppumpede vand som afskæring er nok den teknik, der traditionelt har været den mest anvendte. Metoden må, sammenlignet med en lang række af de andre metoder, betegnes som meget sikker i forhold til sit formål, hvilket er dokumenteret på en række sager. Der, hvor metoden er løbet ind i store problemer, er ved anvendelse til oprensning af kildeområder, hvor en afslutning af oppumpningen ikke er mulig. De største problemer ved anvendelsen af denne teknik over for chlorerede opløsningsmidler er: Den meget lange driftsperiode, der vil være langt de fleste steder, hvis ikke kilden fjernes (årtier/århundreder). Høj strømningshastighed i magasinet, der ønskes behandlet, medfører oppumpning af store vandmængder. Indhold af kalk, jern etc., der gør vandbehandlingen kompliceret. Risiko for yderligere vertikal spredning af fri fase i forbindelse med trykaflastninger i et hot-spot område. I forbindelse med dimensioneringen af oppumpningen er det kritisk ikke at have en tilstrækkelig stor viden om de hydrauliske forhold i magasinet. I det om-fang, det ikke er fastlagt i forbindelse med undersøgelsen, skal der udføres pumpetest og/eller evt. suppleret med slugtest for at bestemme parametrene i magasinet. En tilbundsgående vurdering af, hvor fanen befinder sig, horisontalt såvel som vertikalt, er også essentielt i forhold til at optimere oppumpningen. Specielt i sprækkede magasiner (kalk) kan uhensigtsmæssig pumpestrategi føre til spred- 46

ning både horisontalt og vertikalt, hvilket kan bevirke, at den ønskede effekt udebliver. Ligeledes bør der udtages vandprøver til dokumentation af de naturlige geokemiske forhold i fanen. Der kan med fordel opstilles en egentlig model til at vurdere effekter af forskellige pumpestrategier, dvs. placering, dybde og ydelse af boringer i forhold til de opstillede succeskriterier. For at fastlægge, hvilke trin der skal være i vandbehandlingen, vil det også i starten af projekteringsfasen være nødvendigt at analysere vandprøver for helt traditionelle vandparametre til vurdering af muligheden for udfældninger af f.eks. jern/mangan og kalk. Vurderinger af koncentrationsniveauet af de chlorerede stoffer og vandmængderne vil også være dimensionsgivende for, hvilke rensningstiltag der er nødvendige og økonomisk mest fordelagtige. Ved projekteringen bør det tilstræbes, at udskiftning af kritiske komponenter er smidiggjort, idet det må forventes, at disse skal skiftes i driftsforløbet. For yderligere information henvises til bilag 5.10 og bilag 6. 6.2.4 Reaktive permeable jernvægge Reaktive permeable vægge er en teknik, der er blevet udviklet ad traditionel vej, dvs. fra fastlæggelsen af mekanismer på laboratorieskala, udførelsen af pilotskalaforsøg i laboratorium og felt, til implementering i fuld skala. Dette gør, at forståelsen for metoden er stor sammenlignet med en lang række af de andre præsenterede metoder. Til trods for dette er der stadig en stor debat om væggenes levetid, idet dette er afgørende for, om denne type af afværgeforanstaltning er økonomisk og miljømæssig forsvarlig. I praksis er de ældste installerede vægge i dag 10-15 år, hvilket er kort tid sammenholdt med en forventet udvaskningshorisont på mange årtier eller århundreder for de fleste kilder. Udover dette forhold er de største barrierer: Høje strømningshastigheder (kræver enten opstrøms oppumpning) eller tyk reaktiv zone. Stor dybde af forurening. Ved dybder større end 10-15 m er installation meget vanskelig. Grundvandskemi, der giver udfældninger i væggen, hvilket betyder nedsat ledningsevne og dermed mulighed for, at fanen løber uden om væggen. 47

I forbindelse med dimensionering er det vigtigt at have fastlagt de hydrauliske parametre i magasinet, der ønskes behandlet i en relativt detaljeret grad. Der bør udføres egentlige laboratorieforsøg med fastlæggelse af nedbrydningshastigheder på det jernmateriale, der konkret vælges til væggen. Nyere resultater /15/ indikerer, at dette bedst udføres som søjleforsøg. Batch-eksperimenter udviser ved en række vandtyper initiale hastigheder, der er væsentligt større end det, der opnås i søjleeksperimenter. Disse simulerer bedre de betingelser, der er i felten. Årsagen er sandsynligvis, at ved korttidsbatchtest coates overfladen på jernet ikke, hvorved reaktiviteten reduceres kraftigt. Den reaktive væg kan udføres i fuld bredde, eller man kan etablere en indfangningstragt (funnel and gate) af impermeable materialer (bentonit, jernspuns). Ulempen ved at anvende en lang væg er, at man kan risikerer, at der på grund af variationer i ledningsevne og koncentration i indløbet kan opstå steder, hvor man kan få større/hurtigere gennembrud end forudset. Ved anvendelse af tragtmodellen er problemet fysisk set at få denne tæt, således at vandet ikke løber igennem uden at blive behandlet. Udskiftning af det reaktive materiale kan ved anvendelse af denne metode gøres nemmere ved at anvende kassetter. For yderligere information henvises til bilag 5.11 og bilag 6. 48

7. Etablering og indkøring For de mere overordnede formelle aspekter omkring etablering henvises til Projekthåndbogen /1/, kapitel 10. Vi finder dog anledning til at gentage, hvad tilsynets rolle er i forbindelse med udførslen af projektet: Tilsynets hovedopgaver er: Rådgivning i forbindelse med myndighedsbehandling, lodsejeraftaler og lignende. Fagtilsyn i form af kontrol af entreprenørens udførelse af arbejdet iht. udbudsmaterialet. Miljøtilsyn i form af kontrol af entreprenørens arbejder vedr. forurenet jord og grundvand, klassificering af forurenet jord og grundvand, kontrol af entreprenørens arbejdsmiljø samt kontrol af eksternt miljø (støv- og lugtgener mv.). Projektstyring i form af økonomisk og tidsmæssig styring af det samlede projekt, herunder entreprenørarbejdet. I de efterfølgende afsnit vil vi kun beskæftige os med opgaverne, der ligger under fag- og miljøtilsynet i forbindelse med etableringen. Indkøring af anlæg er specifikt relateret til in-situ-oprensninger og lignende, hvor der er en maskindel, der skal bringes til at fungere optimalt inden for de opstillede rammer. Læg mærke til, at tilsynets pligt er at kontrollere, at udførelsen af arbejdet er som beskrevet i udbudsmaterialet. Hvis entreprenøren foreslår afvigelser undervejs i forhold til dette, påtager tilsynet sig et projekteringsansvar, hvis de godkender ændringerne. 7.1 Metoder til forureningsreduktion 7.1.1 Opgravning Etablering Miljøtilsynet i forbindelse med opgravning består primært i at sikre sig, at der graves de rigtige steder til den rigtige dybde i forhold til udbudsmaterialet. Der kan opstå situationer i forbindelse med gravearbejdet, hvor ikke erkendte kilder til forurening dukker op (gamle brønde, kloakker, tanke, etc.), eller betydende ikke erkendte spredningsveje bliver blotlagt. Hvis disse observationer gør, at forureningsbilledet er væsentligt anderledes end forudsat i projektet, bør tilsynet melde tilbage til bygherren for at få den projekterende til at reevaluere ind- 49

satsen. Skal der eksempelvis graves dybere et lokalt sted eller over et større areal etc. Ligeledes kan opgravning og bortskaffelse af installationer som tanke og rør udgøre en stor risiko for yderligere kontaminering af jorden, hvis dette ikke udføres på en hensigtsmæssig måde. Herudover skal miljøtilsynet sikre, at de rigtige prøver bliver udtaget til dokumentation af restforureningsniveauet og efter aftale med modtageren af jorden eventuelt udtage repræsentative prøver for det jord, der bortkøres. Køresedler og øvrig dokumentation for transport og modtagelse af jord håndteres også af miljøtilsynet. Som fagtilsyn på opgravningen skal man sikre sig, at udbudsmaterialets krav om evt. anvendelse og placering af geotekniske foranstaltninger (spuns, ankre etc.) placeres inden for de rammer, der er udstukket. Dette gælder dybder, placering, installationsmetode mv. Tilsynet bør være specielt opmærksom på forhold, der er væsentligt ændrede i forhold til de antagelser, der altid gøres i projekteringen, og den konsekvens det kan have. Hvis der eksempelvis konstateres væsentlige ændringer i jordens bæreevne lokalt, kan det kræve, at der etableres spuns eller anden sikring midt i forløbet. Igen bør en sådan beslutning ikke træffes på pladsen, men af den projekterende part. For en yderligere uddybning af tilsynets andre roller henvises til Projekthåndbogen /1/, kapitel 10. Se endvidere bilag 5.1. 7.1.2 Vakuumventilation Etablering Ved installation af boringer, der anvendes til vakuumventilation, skal tilsynet sikre sig, at disse udføres efter udbudsmaterialet. Tilsynet bør som et led i kvalitetssikring af boringsarbejdet kontrollere anvendte mængder af filtergrus og kvalitet i forhold til boringsdimension, sigtekurver og længde af filter. Kontrol af mængder af cement, bentonit og andet forbrugsgods skal også udføres af tilsynet, så en optimal kvalitet af boringerne opnås. Normalt bør tilsynet (eller entreprenøren, hvis det er specificeret i udbuddet) pumpe boringen ren for materialer etc. inden samling med blindrør. Modstand og flow bør registreres med henblik på at evaluere, om dimensioneringsforudsætningerne er overholdt. Såfremt tilsynet konstaterer boringer, der afviger væsentligt, primært ved for lav specifik ydelse, bør den projekterende part straks kontaktes, således at en reevaluering kan fortages, og ændringsbeslutninger om f.eks. en ny boring kan træffes. Tilsynet bør sikre, at boringsrøret i eventuelle brønde er tilgængeligt, med henblik på en eventuel senere rensning etc. Til trods for, at udbudsmaterialet nor- 50

malt specificerer dette, opstår der i praksis tit problemer med at få dette placeret, så adgangsforholdene er i orden. Hvis der installeres ventiler eller lignende i brønde, skal det sikres, at de kan betjenes. Muligheden for en betjening fra terræn bør overvejes. Normalt specificeres blindrør fra boringen frem til behandlingsanlægget at skulle ligge med konstant fald retur mod boringen for at være selvdrænende. Tilsynet bør derfor kontrollere, at alle blindrør ligger med konstant fald som specificeret (typisk 0,5-1 %), samt at der ikke forekommer lunker. Erfaringen siger, at dette punkt ofte forsømmes og kan være medvirkende til problemer under driften med vandansamlinger i rørene. Tilsynet bør sikre, at der er overensstemmelse mellem boringsnummer og ende af blindrør ved behandlingsanlægget. Det er sket mere end én gang, at dette ikke er tilfældet. Tilsynet skal sikre, at behandlingsenheden overholder specifikationerne i udbudsmaterialet, specielt i forhold til flow og vakuum, inden anlægget kobles til rørføringer fra jorden. Dette er specielt nødvendigt i det tilfælde, hvor dele af anlægget kan være på funktionsbeskrivelsesniveau. En egentlig tæthedsprøvning af anlægget bør altid udføres af tilsynet, ligesom afprøvning af samtlige motorer, motorværn, styringer etc. skal udføres. Det sker ofte, at ting fejlmonteres, så en stor grad af kontrol kan kraftigt anbefales. Jo mere kompleksitet, der er i et anlæg, desto større grad af udførelseskontrol kræves der. Erfaringen er, at selv om entreprenøren udfører egenkontrol af arbejdet, så er der alligevel en del fejl, der går upåagtet igennem. Tilsynet bør udarbejde en decideret afprøvningsplan med de punkter, der ønskes testet og gennemgå disse med entreprenøren inden indkøring, således at anlægget er fuldt funktionsdygtigt inden indkøring. Indkøring Indkøring kan foregå fra det øjeblik entreprenøren har klarmeldt anlægget, og kontrol er udført med tilfredsstillende resultat. Indledningsvis vil der normalt være meget høje koncentrationer i den opsugede luft. Det kan derfor være en god ide at starte med et mindre flow i starten for at kontrollere belastningen af filteret. Efter en periode på nogle dage og op til en uge bør anlægget reguleres til sin maksimale ydeevne. Hvis anlægget er indrettet med reguleringsventiler (hvad der er almindeligt), kan disse indreguleres i forhold til det i projektet dimensionerede. Når dette er gjort, bør man kort tid efter foretage en række trykmålinger i jorden for at kontrollere, at der er en rimelig fordeling af vakuumet i det område, der oprenses. Såfremt dette ikke er tilfældet, må man prøve at regulere flowet for at se, om det er muligt at optimere. Alternativt må sagen tilbage til den projekterende for at revurdere, hvilken 51

løsningsmulighed, der skal vælges (ny/flere boring(er), rensning af boring, kraftigere blæser, længere driftstid, større restforurening). I løbet af den første uge vil der typisk også være en del småfejl, ting der ikke virker etc., som skal rettes. Ved ugens udgang bør boringernes specifikke ydelse kontrolleres. Hvis der er store forskelle i forhold til, hvad man konstaterede i starten, kan der være tale om tilstopninger af eksempelvis spåner eller pakningsmaterialer, hvilket selvfølgelig skal fjernes. Hvis det er vigtigt at kende den opsugede mængde, bør der analyseres umiddelbart efter opstart (et par timers drift) samt ved ugens udgang. I forbindelse med indkøringen bør der foretages vejledende støjmålinger til vurdering af støjniveauet fra anlægget. Hvis kravene ikke kan overholdes, må den projekterende i dialog med entreprenøren vurdere, hvilke tiltag der er nødvendige. Når disse ting er rettet, vil man kunne overgå til den reelle drift. Se endvidere bilag 5.2. 7.1.3 Air-sparging Etablering Se bemærkningerne om etablering af vakuumventilation afsnit 7.1.2, idet man kan følge samme procedure for air-spargingdelen. Man skal dog være endnu mere påpasselig med at anvende det korrekte filtergrus i forhold til magasinet, idet der kan opstå en fluidisering af materialer lige omkring filteret. Dette kan give materialetransport ind i filterrøret, hvilket kan føre til tilstopning og dårlig luftfordeling. Indkøring Afhængig af, hvor kraftig forureningen i den mættede zone er, kan det være en god idé at vente med opstarten af air-spargingen til koncentrationen i den umættede zone er nedbragt signifikant, typisk i løbet af nogle uger for at etablere en sikker indfanging i den umættede zone. Det typiske driftsforløb er cyklisk, dvs. injektion af luft i en periode efterfulgt af en pause i injektionen, hvorefter cyklus gentages. Længden af cyklus er afhængig af dybden til injektionspunktet og de hydrauliske egenskaber i magasinet. Typisk vil man injicere luft, indtil denne bryder igennem vandspejlet til den umættede zone, og herefter lade vandspejlet kollapse. Dette vil normalt vise sig ved, at trykket på injektionssiden stiger momentant ved opstart for herefter at falde svagt, indtil luften bryder igennem, hvorved injektionstrykket normalt falder kraftigt. Typisk ses 52

trykopbygningsperioder på under en time til nogle få timer. Tilbagefaldet vil typisk vare lidt længere. Dette kan følges ved at måle vandspejlet (trykniveauet) tæt på injektionspunkterne. Hvis man vil gøre det simpelt, kan man bruge perioder på 5-6 timer for hhv. injektions- og pausetid. Efter en uges drift bør man kontrollere filtrenes specifikke ydelse, hvor der ikke bør være større forskelle i forhold til udgangssituationen. Hvis der er det, bør filterrørene checkes for materialer. I forbindelse med indkøringen bør der foretages vejledende støjmålinger til vurdering af støjniveauet fra anlægget. Hvis kravene ikke kan overholdes, må den projekterende i dialog med entreprenøren vurdere, hvilke tiltag der er nødvendige. Herefter bør man kunne overgå til reel drift. Se endvidere bilag 5.3. 7.1.4 Dampstripning Etablering For vakuumdelen henvises til afsnit 7.1.2. Udover selve vakuumdelen er der en række komponenter i behandlingssystemet, som tilsynet skal være opmærksom på. Kontrol af, at den projekterede køleevne er tilstrækkelig, bør foretages ved eksempelvis at injicere damp ind i systemet for kontrol. Afhængig af opbygningen af anlægget, kan det også være nødvendigt at afprøve vakuumpumpernes evne under tilledning af varm luft/damp, idet temperatur og vandindhold i luften kan påvirke ydelsen. Hvis der observeres fejl/mangler/uhensigtsmæssigheder, skal disse, på grund af de store omkostninger, der er i driftssituationen, rettes inden indkøringen. På kedelsiden bør det afprøves, om den tilstrækkelige mængde damp kan leveres med det specificerede modtryk. Som for air-sparging er dampinjektionsboringerne meget udsatte for materialeflugt ind i boringerne. Der bør derfor føres en stringent kontrol med, at der vælges det rigtige gruskastningsmateriale, og at mængderne, der anvendes, er korrekte. Herudover skal det sikres, at der er adgang til toppen af filterrøret, hvis det i driftsforløbet er nødvendigt at rense boringerne. På vandsiden bør alle pumpers ydelse kontrolleres og samtlige filtre kontrolleres for adgang i forbindelse med etableringen. Køleevnen på vandsiden og 53

eventuelle specifikationer af modtryk i systemet skal også afprøves i forbindelse med etableringen. Indkøring På grund af de relativt store omkostninger, der normalt er i driftssituationen, skal så mange fejl og mangler som muligt være udluset allerede i etableringsfasen. Indkøringen kan for denne type af oprensning betragtes som starten af driftsperioden. Det er hensigtsmæssigt, at de to faser umiddelbart glider over i hinanden uden ophør. I den første del af driftsperioden skal fordelingen af damp til injektionsboringerne trimmesn - noget der i øvrigt skal gøres ofte (dagligt/ugentligt), da modtrykket stiger gennem injektionsperioden. I lighed med det, der er beskrevet under vakuumventilation og air-sparging, skal det sikres, at der er tilstrækkeligt vakuum nær overfladen til at forhindre dampe i at slippe ud. Dette forhold er endnu mere vigtigt her på grund af den kraftige mobilisering i dampfronten. Hvis ikke der er tilstrækkeligt vakuum, skal der udføres tiltag til at sikre dette. I forbindelse med indkøringen bør der foretages vejledende støjmålinger til vurdering af støjniveauet fra anlægget. Hvis kravene ikke kan overholdes, må den projekterende i dialog med entreprenøren vurdere, hvilke tiltag der er nødvendige. Se endvidere bilag 5.4. 7.1.5 Termisk ledningsevne Etablering For vakuumdelen henvises til afsnit 7.1.2. Selve varmedelen består primært af elvarmelegemer og kabler samt styring af disse. Afhængig af den valgte dimensioneringspraksis kan varmelegemerne også udgøre filterrørene. Selve varmelegemerne kræver forsigtighed ved installation, idet de nemmest installeres i jorden i én længde. Derudover bør det sikres, at filterkastningsmaterialet pakker omkring varmelegemerne ved installationen. Efter installationen bør varmeelementerne checkes for overgang mod jord og for den specifikke modstand for at kontrollere, at elementerne er intakte. Selve behandlingsdelen afprøves grundigt, inden der sættes varme på jorden, således at alle funktioner, der kan testes uden varme på, er i orden før opvarmningen aktiveres. 54

Indkøring I forbindelse med opstarten er det vigtigt at starte opvarmningen gradvist på grund af de materialeudvidelser, der opstår som følge af temperaturstigningen. Samtidig giver det mulighed for at kontrollere og eventuelt trimme kølesystemet undervejs, således at pumper og filtre ikke belastes med unødig varm luft/damp. I lighed med dampstripning, air-sparging og vakuumventilation skal det sikres, at vakuumsystemet er i stand til at holde hele området under vakuum, således at dannede dampe ikke undslipper til atmosfæren. I forbindelse med indkøringen bør der foretages vejledende støjmålinger til vurdering af støjniveauet fra anlægget. Hvis kravene ikke kan overholdes, må den projekterende i dialog med entreprenøren vurdere, hvilke tiltag der er nødvendige. Se endvidere bilag 5.5. 7.1.6 Frakturering i kombination med andre teknikker Etablering Etablering af frakturering er i Danmark udelukkende foregået ved hydraulik og ikke ved pneumatik. I det følgende fokuseres der derfor specifikt på de forhold, som kræver særlig opmærksomhed i forbindelse med gennemførelse af hydraulisk frakturering. Uafhængigt af, om denne teknik udføres fra skrå, lodrette eller vandrette boringer, skal der særligt fokuseres på at sikre en korrekt opblanding af fraktureringssuspensionen. Tilsynet skal følge denne proces nøje, og løbende notere tidspunkter for gennemførelse af den trinvise opblanding. I selve fraktureringsfasen skal tilsynet specielt være opmærksom på, om entreprenøren gennemfører revneskæringen og den efterfølgende frakturering med egnet udstyr ved korrekte injektionstryk, samt om der injiceres de foreskrevne mængder suspension langs hver etableret revne. Desuden skal der i denne fase rettes opmærksomhed mod overvågning af hævninger/forskydninger på terræn mv., samt om sikkerhedsforholdene henholdsvis de arbejdsmiljømæssige forhold overholdes. Filtersætningen af skrå og lodrette boringer udføres afslutningsvist på traditionel vis. I den forbindelse skal man sikre korrekt valg af filtergrus i forhold til magasinet. Vandrette boringer kan derimod ikke filtersættes, og det anbefales derfor at vurdere nøje, om den installerede boring skal forsynes med filtervæv 55

for herved at minimere risikoen for tilklogning af filteret. Vælges denne løsning, bør boringer installeres via et foringsrør, som returtrækkes, så snart boringens filter er placeret i henhold til udbudsgrundlaget. Herved reduceres risikoen for, at filtervævet rives itu. Uafhængig af, hvilken teknik den udførte frakturering kombineres med, skal behandlingsdelen funktionstestes grundigt før opstart, og i selve etableringsfasen skal tilsynet sikre, at anlægget opbygges i henhold til kravspecifikationerne herfor. Indkøring I indkøringsfasen bør det dokumenteres, om der er sammenhæng mellem boringernes ydelser og modtryk samt den forventede afsænkning/vakuumudbredelse i formationen. I denne fase kan det vise sig nødvendigt løbende at optimere boringernes ydelse og/eller behandlingsprocessen for dels at sikre en optimal driftsøkonomi dels at opnå den tilsigtede oprensningsgrad. Afhængig af, hvilken teknik der kombineres med fraktureringen, vil der være forskellige grader af kontrol, som skal gennemføres på behandlingsdelen. Der henvises til afsnit 7.1.2, 7.1.3 og 7.1.4 for nærmere præcisering af indkøring ved kombination med vakuumventilations-, air-sparging- og dampstripningteknikkerne. Ved kombination med dobbeltfase ekstraktionsteknikken skal der i indkøringsfasen fokuseres på oprensningseffekten på såvel luft- som vandfasen, jf. afsnit 7.1.2 (vandfasen) henholdsvis afsnit 7.2.3 (luftfasen). Se endvidere bilag 5.6. 7.1.7 Kemisk oxidation Etablering Afhængig af, hvilket set-up der anvendes til installationen, er der forskellige ting, der skal fokuseres på. Ved injektion via lanser skal tilsynet kontrollere, at de aftalte mængder afsættes korrekt i forhold til projektet og undervejs dokumentere eventuelle afvigelser. Ved recirkulerede opsætninger eller ved kontinuerte injektionssystemer skal injektionsboringer, pumper mv. kontrolleres for dimensionerede ydelser med rent vand i forbindelse med etableringsfasen, ligesom tæthedsprøvning og testning af afbrydere, målere etc. bør udføres af tilsynet, uagtet entreprenørens 56

egenkontrol. Ved større afvigelser skal tilsynet kontakte den projekterende, med henblik på at foretage revurderinger. Ved installation af fast permanganat i udgravninger, storformatboringer etc. skal tilsynet sikre og kontrollere, at de aftalte mængder af permanganat placeres korrekt. Generelt gælder for håndtering af permanganat, at der er en del sikkerhedshensyn, der skal tages i forbindelse med håndtering. Dette er både relateret til det eksterne miljø såvel som arbejdsmiljø. Det er tilsynets opgave at sørge for, at de gældende regler overholdes af entreprenøren. I forhold til det eksterne miljø er det en god idé at have natriumsulfit og brintperoxid tilgængeligt på pladsen, hvis uhensigtsmæssige spild opstår. Indkøring Indkøring af doseringsanlæg kan først ske i forbindelse med tilsætning af permanganat. Koncentration i injektionsvand bør kontrolleres jævnligt den første uge, ligesom mængder og flow bør kontrolleres. Specifik ydelse på boringer (flow og tryk) kontrolleres efter en uge for at vurdere, om boringerne yder som forventet. Spredning i magasin/jord kan følges med moniteringsboringer. Herudover bør kloakker, nærliggende grøfter og lignende tjekkes dagligt i den første uge for at kontrollere eventuel utilsigtet spredning. Se endvidere bilag 5.7. 7.2 Afskæring og monitering 7.2.1 Stimuleret naturlig nedbrydning Etablering For anlæg til dosering af kulstofkilder og bakterier gælder mange af de samme overvejelser, som angivet i afsnit 7.1.7 for kemisk oxidation. Arbejdsmiljømæssigt er der ikke de samme restriktioner som for permanganat. Derimod kan der ved nedpumpning af koncentrerede kulstofkilder være overvejelser om pumpetype, rør etc., idet flere af kulstofkilderne er i form af væsker/opslæmninger med høj viskositet. Indkøring Indkøring af anlæg med kulstof dosering kan følge retningslinjer som skitseret for kemisk oxidation. 57

I modsætning til permanganat vil stærkt forhøjede værdier af organisk stof ikke kunne detekteres visuelt. Derfor vil det i forbindelse med indkøringen være fornuftigt at udtage prøver til COD-analyse eller lignende, hvis der er grøfter, regnvandsledninger eller lignende, som kan kortslutte injektionssystemet. Se endvidere bilag 5.8. 7.2.2 Passiv ventilation Etablering Da man arbejder med meget mindre trykdifferencer ved passiv ventilation sammenlignet med traditionel vakuumventilation, er det vigtigt, at alle samlinger, ventiler mv. samles, så modstanden bliver så lille om mulig. Tilsynet skal derfor være opmærksom på dette i forbindelse med installation af filterrør og blindrør, filtre mv. Herudover skal tilsynet kontrollere de samme ting som beskrevet omkring boringer og blindrør, som er beskrevet i afsnit 7.1.2 vakuumventilation. Indkøring Der vil normalt ikke være tale om indkøring i traditionel forstand ved anvendelse af passiv ventilation, idet hverken bygherre, rådgiver eller entreprenør kan bestemme vejret og dermed, om anlægget rent faktisk er i funktion. I forbindelse med en lavtrykspassage vil det være muligt at kontrollere filtrenes ydelse med installation af det rette måleudstyr i boringerne /9/, således at det er muligt at kontrollere, om det installerede system er i overensstemmelse med dimensioneringsforudsætningerne. Se endvidere bilag 5.9. 7.2.3 Oppumpning og behandling Etablering I lighed med de forholdsregler, der er beskrevet for borearbejdet under afsnit 7.1.2, skal tilsynet sikre tilsvarende i forbindelse med etablering af boringer til afværgepumpning. Ved længerevarende afværgepumpninger udføres boringsafslutningerne som regel som råvandsstationer. Tilsynet bør kontrollere, at afslutninger, rør- og ledningsgennemføringer mv. er af en sådan beskaffenhed, at der ikke kan komme overfladevand mv. ind i boringerne. Afhængig af valg af vandbehandlingsmetode vil der være et mere eller mindre sofistikeret behandlingsanlæg. I lighed med de forholdsregler, der er beskrevet under 7.1.2, vakuumventilation, anbefales det, at tilsynet udarbejder en decide- 58

ret afprøvningsplan for komponenterne i behandlingsanlægget, uafhængigt af entreprenørens egenkontrol. Denne bør indeholde ting som fysisk placering af pumper i boringer, kontrol af rørforbindelser og deres tæthed, fysisk placering og testning af eventuelle sensorer til styring af pumper, kontrol af tæthed af filtre, kontrol af eventuelle returskylningsprogrammer, kontrol og testning af sensorer i behandlingsanlægget mv. Indkøring Ved indkøring af afværgepumpningen bør man teste, om der er sammenhæng mellem pumpeydelser og forventede sænkninger i magasinet, både i pumpeboringerne og monteringsboringerne. Såfremt dette ikke er tilfældet, må tilsynet tilbage til den projekterende for at revurdere strategien. Samtidig bør man kontrollere, at modtrykket for pumpningen ligger inden for de specificerede værdier. Hvis der er for stort modtryk, vil pumpen bruge mere strøm og i værste fald ikke kunne køre ved tilstrækkelig ydelse. Afhængig af den valgte renseproces vil der være forskellige grader af kontrol, der skal udføres i behandlingsdelen. Den mest simple vandbehandling vil være direkte afledning til kloak. Her bør det checkes, om der sker stuvninger i kloakken i forbindelse med indkøringen. Dette gælder også for udledning fra mere avancerede behandlingsanlæg. Hvis der er forfiltrering for jern/mangan på anlægget, bør returskylningsbehovet følges i indkøringsperioden for at konstatere, om dette er som forventet. Hvis der anvendes kulfilter som rensningsmetode, vil det være vanskeligt at konstatere, om rensningen kører korrekt. Dog bør man udtage prøver til analyse fra afløbet efter nogle få dage for at vurdere, om der er kanalstrømning eller andet, der gør, at filteret ikke virker korrekt. I forbindelse med indkøringen bør der foretages vejledende støjmålinger til vurdering af støjniveauet fra anlægget. Hvis kravene ikke kan overholdes, må den projekterende i dialog med entreprenøren vurdere, hvilke tiltag der er nødvendige. Se endvidere bilag 5.10. 7.2.4 Reaktive permeable jernvægge Etablering Ved etablering af en reaktiv permeabel væg skal tilsynet kontrollere en lang række detaljer omkring gravearbejdet. Hvis væggen ikke skal installeres til større dybde under vandspejl, kan gruben i nogle tilfælde holdes tør, hvilket letter kontrollen med installationen. Hvis der ikke anvendes tør grube, kan det være nødvendigt at anvende dykkere til kontrol af væggens tykkelse, eventuelle filterpakninger mod formationen etc. Det bør sikres, at væggen kan udluftes 59

til atmosfæren, og således ikke er tæt mod terræn. Der kan dannes store gasmængder, heriblandt H 2, som kan være eksplosiv. Hvis der arbejdes med et funnel and gate system, skal tilsynet føre omhyggelig kontrol med, at spuns (der er udviklet specielle systemer, hvor jernene låser i hinanden), slidsevæg af bentonit eller lignende udføres tætte og til tilstrækkelig dybde. Indkøring Indkøringen består i at checke op på, at de hydrauliske forhold i og omkring væggen er som forventet. Dette gøres ved en pejling af filtre opstrøms væggen, i selve væggen og på siden af væggen, som så danner baggrund for en vurdering af, om væggen hydraulisk fungerer efter hensigten. Herudover skal reaktiviteten af væggen kontrolleres ved målinger af opløsningsmidler, nedbrydningsprodukter og en række uorganiske parametre, se /9/ for uddybende information. Se endvidere bilag 5.11. 60

8. Drift og afslutning Drift kan, udover den rent maskintekniske disciplin med eftersyn og vedligehold, betragtes som den monitering og optimeringsproces, der skal forløbe igennem selve oprensningsperioden, indtil man når frem til det endelige mål. Strategien bag et hvert moniteringsprogram, der udføres i forbindelse med et in-situ-afværgeprojekt, bør indsamle relevante data, der kan sige noget om fremdriftsgraden, men endnu mere kan støtte en beslutningsproces i forhold til at optimere det videre forløb. Det afsluttende moniteringsprogram kan derfor i nogle tilfælde være det samme, som man har anvendt i oprensningsforløbet, men indeholder ofte yderligere delelementer. Uafhængigt af metode bør det afsluttende moniteringsprogram afspejle den indledende risikovurdering og målfastsættelse for oprensningen. Det kan således virke noget bagvendt at udføre en slutdokumentation for en afværgeløsning bestående af opgravning, hvor problemet er for høje koncentrationer i et underliggende grundvandsmagasin i form af jordprøver i bund og sider af en udgravning. Vi vil derfor opfordre til, at man allerede i forbindelse med risikovurderingen overvejer, hvilket moniteringsprogram der skal til for at dokumentere, at risikoen er reduceret til et acceptabelt niveau. Desværre ser det i historisk lys ud til, at driften af in-situ-anlæg som disciplin ikke har haft samme fokus som etablering, hvilket betyder, at mange af de afværgesager, der har været afviklet og/eller er i gang, er løbet ind i en række problemer. Nogle af disse problemer er nemmere at håndtere, hvis alle parter fra starten har fokus på, at oprensningen ikke er tilendebragt den dag, der bliver trykket på startknappen, men tværtimod først lige er begyndt og kræver samme dedikation som f.eks. det at føre tilsyn med en opgravning. 8.1 Metoder til forureningsreduktion 8.1.1 Opgravning Der vil i forbindelse med en opgravning ikke være tale om en egentlig driftsperiode, idet opgravningen opfattes som etableringsperioden. Det er dog meget almindeligt, at en opgravning ikke løser hele problemet her og nu, men kan være et redskab til at reducere belastningen af et grundvandsmagasin set over en længere periode. Selvom der ikke er tale om drift i traditionel forstand, vil der alligevel være en periode (der kan vare i årtier), før det kan dokumenteres, at en opgravning har haft den ønskede effekt i forhold til grund- 61

vand/arealanvendelse. I denne periode vil der være et behov for at monitere på vandet, for at dokumentere, at udviklingen går som forventet, dvs. med en rimelig konstant koncentration, indtil effekten af afgravningen viser sig. Der bør således i en sådan forbindelse etableres boringer, der kan prøvetages til denne dokumentation. Antal, placering og målehyppighed vil afhænge af den risiko, der ønskes elimineret. Det man skal holde sig for øje er, at der er en beslutningshorisont, der er lang nok til, at en mulig nødplan kan iværksættes. Over for grundvandet kan man bruge opholdstiden mellem kilden og recipienten (vandværk, vandløb, ressource) som styrende. Hvis man har en femårig horisont på dette område, vil målinger hvert eller hvert andet år give mulighed for respons, hvorimod en måleperiode hvert 5. år kan give anledning til en skade, der opdages for sent. Herudover er det praksis at udtage jordprøver, eksempelvis pr. 50 m² graveflade, til dokumentation af restforureningen. Dette kan være nyttigt i forhold til opstillede kriterier fra projektet, men vil i forbindelse med chlorerede opløsningsmidler sjældent kunne anvendes i forhold til effekten over for hverken vand eller jord på både kort og langt sigt. 8.1.2 Vakuumventilation Drift Et moniteringsprogram for vakuumventilation bør som minimum indeholde målinger for koncentration af opløsningsmidler i jorden, specifik ydelse af boringerne samt trykfordeling i jorden. Målinger af den specifikke ydelse og trykfordelingen i jorden skal tjene til at vurdere, om de forudsætninger, der blev opstillet i projektet, er imødekommet, eller om der er brug for en revurdering af den projekterende i forløbet. Eksempelvis kan ændrede nedbørsforhold lede til enten lavere eller højere effektiv luftledningsevne. I tilfælde af reduceret ledningsevne kan det være nødvendigt med ekstra boringer, større pumpe eller andre tiltag for at dække det forurenede område tilstrækkeligt. Det typiske forløb for en oprensning vil give et forløb for den opsugede koncentration som vist i figur 8.1. Det, der oftest vil være kendetegnende, er, at man efter en relativt kort periode - på typisk uger til få måneder - opnår en situation i jorden, hvor det er diffusion af stof fra lavere permeable områder ud i de aktive strømningsveje for luften, der sætter begrænsningen for massefjernelsen. Man kan opnå væsentlige besparelser på el og udstyrsvedligehold i denne periode ved at indrette sit anlæg, så det kan køre cyklisk drift, dvs. være tændt i en periode for derefter at stå stille i en periode, således at koncentrationen kan genopbygges i gasfasen i jorden i stilstandsperioden. Et eksempel på et teoretisk forløb for dette er vist i figur 8.2. 62

12000 10000 8000 6000 4000 2000 0 0 50 100 150 200 250 300 350 400 Figur 8.1 Typisk koncentrationsforløb for vakuumventilation i kontinuert drift. X-aksen angiver en arbitrær tid og Y-aksen koncentrationen. Længden af drift- og stilstandsperioderne vil være helt afhængig af de lokalgeologiske forhold, dog vil det normalt være fra en del timer - nogle dage. Det er derfor fornuftigt at indlægge nogle test i denne fase af oprensningen, hvor forskellige cyklustider forsøges med henblik på at reducere driftsomkostningerne. 12000 10000 8000 6000 4000 2000 0 0 50 100 150 200 250 300 350 400 Figur 8.2 Typisk koncentrationsforløb for vakuumventilation i cyklisk drift. X- aksen angiver en arbitrær tid og Y-aksen koncentrationen. 63

Frekvensen for målingerne bør afspejle det forventede oprensningsforløb. Typisk bør man derfor have en relativ tæt monitering i den første periode efterfulgt af længere perioder i det senere forløb. Forsøg med kontinuert overvågning af koncentrationen ved hjælp af gaskromatografi har vist at være forbundet med store problemer. Tilførsel af vand til apparatet, ændring af følsomheden i driftsperioden mv. ledte til forøgede omkostninger og usikre resultater. Afslutning Den afsluttende monitering bør jf. de generelle overvejelser være knyttet til den indledende risikovurdering og formålet med oprensningen. Moniteringen bør således besvare spørgsmålet, om de opstillede succeskriterier er opnået. Typisk vil det være en poreluftkoncentration i jorden under bygninger og/eller grundvandskoncentrationer, der skal overholde de opstillede succeskriterier. Prøveantal og placering bør være fastlagt allerede i forbindelse med projekteringen af oprensningen og afspejle den variabilitet, der er i geologien og forureningsfordelingen. Et fænomen, der meget ofte observeres, er det såkaldte tilbageslag, hvilket i princippet er det samme, som kan aflæses i figur 8.2. Erfaringer fra tidligere sager har vist, at der kan gå forholdsvis lang tid før et system er i ligevægt igen efter en oprensning. På baggrund af disse erfaringer anbefales det, at den endelige dokumentation først udføres 6 måneder efter afslutningen af driften. Omfanget af tilbageslag er styret af stofdiffusion ud fra lavpermeable aflejringer. 8.1.3 Air-sparging Drift Driften af et air-spargingsanlæg vil normalt allerede fra starten af være cyklisk. Denne driftsform har på grund af mulig fluidisering af filtergrus en stor risiko for at give materialetransport ind i filterrørene. Dette kan kontrolleres ved dels at måle den specifikke ydelse af boringerne, hvor større afvigelser fra udgangspunktet altid bør vurderes, og dels ved fysisk at inspicere filtrene for indstrømmende materialer. I tilfælde af lodrette filtre kan dette gøres simpelt med en pejler, hvorimod der må mere sofistikerede metoder i brug, hvis der anvendes horisontale boringer, f.eks. videoinspektion. Målinger af fremdriften i vandfasen er vanskelig, idet vandkoncentrationer i umiddelbar nærhed af air-spargingsfiltrene kun i ringe grad afspejler, hvad der er tilbage. Det kan også i nogle situationer være vanskeligt at måle på koncentrationen i luften, der strømmer igennem. Dette synes dog at være den bedste mulighed for at måle fremdriften. Man kan installere poreluftspidser relativt tæt på vandspejlet og lave måleserier på disse periodisk, men i nogle tilfælde 64

vil det også være muligt at vurdere koncentrationen i den opsugede luft i det tilknyttede vakuumventilationsanlæg. Afslutning Bemærkningerne under afsnit 8.1.2 om vakuumventilation - afslutning, kan også anvendes for afslutning af air-sparging. Der bør således gå en periode på mindst 6 måneder, inden dokumentationsanalyser på vandfasen analyseres. Hvis filtrene, der analyseres fra, står langt fra det område, der er behandlet, skal der tages hensyn til transporttiden mellem oprensningsområdet og prøvetagningsfilteret. 8.1.4 Dampstripning Drift I sammenligning med vakuumventilation er dampstripning karakteriseret ved en kort driftsperiode, hvor omkostningsniveauet er meget højt, bl.a. på grund af energiforbruget. For nøje at kunne følge responset og sikre, at der ikke slipper dampe og vand ud af området, er der derfor i driftsperioden behov for et meget intensivt måleprogram af temperaturer, tryk, flow og koncentrationer, både i jorden og i det opsugede vand og luft. Herudover skal det sikres, at der ikke opstår for store termiske påvirkninger af bygninger og anden aktivitet på overfladen, da dette giver komfortmæssige problemer og i værste fald også sikkerhedsmæssige. Dette kræver en meget fleksibel organisation både hos bygherre, rådgiver og entreprenør. Der vil ofte være behov for at træffe beslutninger her og nu, med store økonomiske konsekvenser. Dette betyder, at tilsynspersonalet skal have de nødvendige kompetencer for at træffe beslutninger umiddelbart, både kvalifikations- og ansvarsmæssigt. Den vigtigste parameter (og samtidig det simpleste at måle) for succes er temperaturen i jorden. Såfremt man kan holde damptemperaturen i bare en kort periode, vil oprensningseffektiviteten være meget stor. Det kan derfor ikke pointeres for kraftigt, at rygraden i et moniteringsprogram ved dampstripning er et relativt tætmasket net af temperaturmålinger i plan og dybde. Tidsmæssigt er hyppige målinger nødvendige - på dagsniveau vil i de fleste tilfælde være tilstrækkeligt. Afslutning Sammenlignet med vakuumventilation vil der være en række specielle forhold, der gør sig gældende ved en dampstripning. På grund af temperaturen vil faseligevægtene være forskudt i forhold til normale jordtemperaturer. Efter selv et halvt år kan temperaturen stadig være 30-50 C, hvilket betyder, at man skal være meget omhyggelig med prøvetagning af vand- og jordprøver for ikke at tabe stof til gasfasen. Alternativet kan der udtages poreluftprøver (dette gælder 65

kun i umættet zone) og bruges en fugacitetsmodel til omregning mellem de forskellige faser. Poreluftprøver kan enten udtages med opvarmet udstyr eller efter afkøling med kompensation for ændret gassammensætning. Man bør derfor vente med sin dokumentation til temperaturen er acceptabel i forhold til den prøvetagningsmetodik, som man har til rådighed, dog mindst 6 måneder, for at kunne vurdere eventuelt tilbageslag. 8.1.5 Termisk ledningsevne Drift Sammenlignet med dampstripning er opvarmning ved hjælp af termisk ledningsevne noget langsommere, hvilket gør, at kravet til hurtige responstider er mindre. I lighed med dampstripningen er det helt essentielt, at området opvarmes til damptemperaturer. Derfor er det i lighed med dampstripning essentielt at have en fornuftig temperaturmonitering vertikalt såvel som horisontalt i oprensningsområdet. Udover at sikre, at damptemperaturer opnås i området, skal temperaturmoniteringen også kunne give alarm ved forhøjede temperaturer i overfladen. Man bør også løbende kontrollere, at der ved hjælp af korte sonder er vakuum over hele det opvarmede område. Udover temperatur- og trykmoniteringen, vil der være en række parametre på selve behandlingsanlægget, som det kan være formålstjenligt at måle, såsom flow, tryk og temperatur af det opsugede medie. Afslutning I lighed med forholdene beskrevet under dampstripning vil der være en række praktiske problemer forbundet med prøveudtagning af varme medier. Problemet er endnu mere udtalt for jord opvarmet med denne teknik, på grund af endnu højere temperaturer end ved dampstripningen. Der kan derfor ved denne metode være behov for at vente endnu længere end 6 måneder, før jorden er kølet tilstrækkelig til, at der kan udtages prøver. Alternativet kan være at udtage poreluftprøver (dette gælder kun i umættet zone) og bruge en fugacitetsmodel til omregning mellem de forskellige faser. Poreluftprøver kan enten udtages med opvarmet udstyr eller efter afkøling med kompensation for ændret gassammensætning. 8.1.6 Frakturering i kombination med andre teknikker Drift Driften af de frakturerede boringer vil enten være kontinuerlig eller cyklisk afhængig af, hvilken teknik der anvendes. Såfremt der i driftsfasen påvises aftagende ydelser og/eller stigende modtryk i boringerne, bør det undersøges, om dette er betinget i et maskinteknisk problem, eller om der er tale om tilklogning af boringerne. Er sidstnævnte tilfældet, bør boringen oprenses ved kloring eller syring. 66

Dokumentation af fremdriften vil igen være relateret til den valgte afværgeteknik, jf. afsnit 8.1.2, 8.1.3 og 8.1.4, for beskrivelse af driftsforhold ved kombination med vakuumventilation, air-sparging og dampstripning. Ved kombination med dobbeltfase-ekstraktionsteknikken skal der i driftsfasen fokuseres på driftsforholdene på såvel luft- som vandfasen for både kolde og varme medier, jf. afsnit 8.1.2 og 8.1.4 (luftfasen) og afsnit 8.2.3 og 8.1.4 (vandfasen). Afslutning Her henvises igen til afsnit 8.1.2, 8.1.3, 8.1.4 og 8.2.4. 8.1.7 Kemisk oxidation Drift Afhængig af distributionsmetoden vil der være forskellige parametre, der bør dokumenteres i forbindelse med driftsperioden. Helt generelt for alle metoder er dog et ønske om at dokumentere, hvor permanganaten er nået til. På grund af den tydelige farve er dette meget nemt i forbindelse med visuel inspektion af vandprøver. Udbredelsen følges derfor nemmest ved at placere en række moniteringspunkter fordelt i både vertikalt og horisontalt plan. Jo mere inhomogen geologien er, jo flere observationspunkter er der behov for. Der kan, jf. projekteringsafsnittet, også være et behov for at dokumentere, at permanganaten ikke spredes uhensigtsmæssige steder, ligesom mobilisering af metaller, som f.eks. nikkel, kan overvåges, hvis dette efter en konkret vurdering viser sig som et potentielt problem. For at vurdere, om der kommer utilsigtede udfældninger i distributionssystemet, er det formålstjenligt med mellemrum at kontrollere den specifikke ydelse af boringer mv.. Tilstopninger forårsaget af brunstensudfældninger (MnO2) kan i et vist omfang fjernes med hydrogenperoxid. Afslutning I de tilfælde, hvor permanganaten er spredt i hele jordvolumenet, vil man have en meget effektiv oprensning. Dette kan visuelt bedømmes ud fra kerneprøver ned igennem det område, der forsøges oprenset. Problemerne kan opstå, hvis ikke permanganaten er blevet tilstrækkelig spredt og/eller samtidig ikke er trængt tilstrækkelig langt ind i de mindre permeable zoner i jorden i et omfang, der kan modvirke diffusionen af opløsningsmidler ud af disse. Der eksisterer os bekendt ikke på nuværende tidspunkt tilstrækkelig dokumentation om metoden til med sikkerhed at kunne sige, hvor lang tid der kan gå, før et eventuelt tilbageslag viser sig. Helt overordnet vil man forvente, at jo længere en periode 67

jorden har været udsat for permanganaten, jo større er den opsparede pulje, og der vil dermed også gå længere tid, før en slutdokumentation bør foretages. Der bør derfor i dokumentationsfasen udføres målinger tidligst 6 måneder efter stop af driften og gerne en fortsat monitering med årlige mellemrum, hvis permanganaten ikke er fordelt nogenlunde ensartet i matricen. 8.2 Afskæring og monitering 8.2.1 Stimuleret naturlig nedbrydning Drift I lighed med forholdene, beskrevet under afsnit 8.1.7, er det også for den stimulerede naturlige nedbrydning essentielt, at det organiske stof, der doseres, spredes tilstrækkeligt homogent. I modsætning til permanganat er man ikke ved denne metode hjulpet af en farve, der visuelt kan detekteres. Man må derimod i gang med kemiske analyser som TOC, COD eller lignende for at vurdere, hvortil stoffet er spredt. Herudover kan man ikke være sikker på, at der er tilstrækkelig gang i det biologiske system, selvom der er organisk stof til stede. Man kan derfor med fordel enten kigge efter de specifikke nedbrydere med molekylærbiologiske teknikker og/eller måle for nedbrydningsprodukter. Problemet er imidlertid, at det kan være vanskeligt at ændre på sin strategi, hvis ikke systemet biologisk opfører sig som ønsket. Podning med nedbrydere kan dog være en mulighed. Afslutning De samme overvejelser, der er gjort i afsnit 8.1.7 om afslutning af driften for permanganattilsætning, er gældende for tilsætning af organisk stof. 8.2.2 Passiv ventilation Drift Driften af passiv ventilation vil med al sandsynlighed skulle foregå længere end både de projekterendes og de myndighedsansattes levetid. Der er derfor god grund til at fokusere på, hvilke parametre og hvilket omfang en monitering af passiv ventilation, der er nødvendig over et længere tidsperspektiv. De erfaringer, der er gjort i Danmark indtil nu /8/, viser, at der inden for en relativ kort årrække (2-3 år) opnås en semistationær tilstand i poreluften. Det er noget uklart, hvor længe der så går, inden en tydelig tendens er målbar i det underliggende magasin, men forventningen er, at dette sker inden for samme eller en lidt længere tidshorisont. 68

Typisk vil formålet med passiv ventilation være at nedsætte belastningen i et underliggende magasin. Moniteringsprogrammet bør derfor med henblik på at kunne dokumentere størrelsen af reduktionen, indeholde målinger af opløsningsmidler opstrøms og nedstrøms området. Den helt store udfordring er så, at der går meget lang tid, før en tydelig tendens er klar og en revurdering af indsatsen kan foregå. Samtidig skal man dog holde sig for øje, at selve driftsperioden sandsynligvis er en - to størrelsesordener længere end denne responsperiode. Udover disse målinger skal den mekaniske del samt den rensningsmæssige side kontrolleres jævnligt, dvs. at den specifikke ydelse på boringerne og koncentrationer i afkastluften skal kontrolleres mindst én gang årligt afhængig af det forventede masseflow. Ligeledes checkes i samme forbindelse tæthed af ventiler, ændring af vandspejl mv. Masseflowet bør opgøres, f.eks. hvert femte år, ved måling på mængden af opløsningsmidler opsuget på aktivt kul eller ved direkte målinger af koncentration og flow igennem en længere periode. Dette skal bruges til den langsigtede vurdering af, hvornår anlægget i givet fald kan fjernes. Afslutning Afslutning af en passiv ventilation vil formentlig først kunne finde sted, når kilden er udtømt. Dette vil give sig udslag i stærkt reducerede masseflow over en lang periode. Når dette punkt nås, vil det være relevant at afproppe boringerne i en periode på 1-2 år for derefter at checke, om koncentrationen i det underliggende magasin overholder kvalitetskriterierne. 8.2.3 Oppumpning og vandbehandling Drift I lighed med naturlig nedbrydning og passiv ventilation må det forventes, at driften af en oppumpning vil vare mange årtier, hvis dette er den eneste teknik, der er bragt til anvendelse. Derfor bør der løbende være fokus på, om vandmængden, der oppumpes, ikke er for stor, hvilket kan kontrolleres ved løbende pejleserier. Boringernes ydelse bør også kontrolleres løbende (mindst årligt), idet jern og kalkudfældninger kan ændre karakteristikken på disse dramatisk. Koncentrationsmålinger i det oppumpede vand har primært betydning i forhold til at prognosticere forbrug af filtermaterialer, men kan på langt sigt også bruges til at vurdere udvaskningen fra den kilde, man ønsker at afskære. Derfor bør de udføres med en frekvens afpasset i forhold til det forventede filterforbrug. 69

Afhængig af udløbstilladelsen fra vandbehandlingen skal der tages vandprøver til kontrol af afledte mængder og koncentration. Afslutning Afslutning af en oppumpning vil formentlig først kunne finde sted, når kilden, der afskæres, er udtømt. Dette vil give sig udslag i stærkt reducerede masseflow over en lang periode. Når dette punkt nås, vil det være relevant at stoppe oppumpningen i en periode for derefter at checke, om koncentrationen i magasinet overholder de gældende krav, eller om der kommer signifikante tilbageslag. Periodens længde vil være afhængig af den forventede transporttid fra kilden til moniteringsboringerne, ligesom der bør regnes med yderligere 6 måneder eller mere, før der er opstået endelig ligevægt imellem jord og vandfase. 8.2.4 Reaktive permeable jernvægge Drift Driften af de reaktive vægge foregår som en kontrol af, om de opstillede mål i dimensioneringen er overholdt. I lighed med oppumpning, naturlig nedbrydning og passiv ventilation må man forvente, at driftsperioden for en reaktiv væg skal være årtier/århundreder, hvis ikke kilden til forureningen fjernes. Det er endog meget usikkert med den viden, der for tiden er, om en væg vil kunne holde i denne periode. Kontrollen kan deles op i to dele, dels en hydraulisk del og dels en del, der undersøger reaktiviteten/effektiviteten i væggen. Den hydrauliske kontrol kan bestå af pejlinger opstrøms væggen, i væggen og nedstrøms væggen, der viser, at vandbevægelsen går igennem den reaktive del af barrieren. Samtidig kan ændringer i permeabiliteten i væggen måles indirekte ved en øget gradient. Effektiviteten af væggen kontrolleres ved målinger af opløsningsmidler opstrøms og nedstrøms væggen. Der vil normalt ikke være mulighed for at regulere på effektiviteten af væggen, hvis denne først dropper til et uacceptabelt niveau. Afhængig af, hvad man ønsker at beskytte med sin afværge, bør der med mellemrum udføres kontrol med væggen. Hvis der er kort opholdstid til dette punkt, bør man udføre målinger ofte, jf. tankerne i afsnit 8.1.1. 70

Afslutning Når koncentrationen opstrøms for væggen har nået et acceptabelt niveau, kan afslutningen af afværgen finde sted. Hvorvidt væggen skal fjernes, er afhængig af arealanvendelsen og omkostningerne ved dette. 71

72

9. Referenceliste /1/ Amternes Videncenter for Jordforurening. Amternes Projekthåndbog. Nr.1 2001. /2/ Amternes Videncenter for Jordforurening. Håndbog om undersøgelser af chlorerede stoffer i jord og grundvand. Teknik og Administration Nr. 5, 2001. /3/ Amternes Videncenter for Jordforurening og Københavns Amt, Teknisk Forvaltning: Miljørigtig oprensning af jord og grundvandsforurening. Afprøvning af metode til miljøvurdering af oprensningsprojekter. Evaluering og videre perspektiver. NIRAS juni 2001. (Rapport kan rekvireres som pdf-fil). /4/ Banestyrelsen og DSB. Miljørigtig oprensning af forurenet jord og grundvand. Metodebeskrivelse. Udarbejdet af Banestyrelsen Rådgivning, HOH Vand og Miljø A/S, NIRAS Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S og Revisorsamvirket PKF A/S, 2000 (CD-rom kan vederlagsfrit rekvireres hos Banestyrelsen ved Lars Deigaar d). /5/ Miljøstyrelsen. Afprøvede teknologier under Miljøstyrelsens Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening. Miljøprojekt nr. 714, 2002. /6/ Miljøstyrelsen. Air-sparging og jordventilation med vandrette boringer. Miljøprojekt nr. 678, 2002; Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening. Udarbejdet af Walsted, L; Christensen, A.G., 2002. /7/ Miljøstyrelsen: Modellering af opvarmning ved dampinjektion (Modi). Miljøprojekt nr. 679; Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening. Udarbejdet af Gudbjerg, J., 2002. /8/ Miljøstyrelsen. Naturlig nedbrydning af olie og chlorerede opløsningsmidler i grundvandet på Drejøgade 3-5. Miljøprojekt nr. 544; Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening. Udarbejdet af Christensen, A.G.; Riis, C. E., 2000. /9/ Miljøstyrelsen. Passiv ventilation, slutrapport. Miljøprojekt nr. 805; Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening. Udarbejdet af Christensen, A.G., 2003. 73

/10/ Miljøstyrelsen. Reaktive vægge med jernspåner. Procesoversigt og status for teknologiprogrammets projekter. Statusnotat, Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening. Udarbejdet af Kjeldsen, P., 2000. /11/ Miljøstyrelsen. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 7, 1992. Prioritering af affaldsdepoter. /12/ Miljøstyrelsen. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 6 og 7, 1998. Oprydning på forurenede lokaliteter Hovedbind og Appendikser. /13/ Miljøstyrelsen. Undersøgelse af kulbrintenedbrydning ved naturlige processer. Nykøbingvej 295, Radsted. Miljøprojekt nr. XXX; Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening. Udarbejdet af Mossing, C.; Larsen, L.C., 2002 (under udarbejdelse). /14/ Tilbudsindhentningsloven. Lov nr. 450 af 7. juni 2001. /15/ Tilbudsindhentningsbekendtgørelsen. Bekendtgørelse nr. 595 af 9. juli 2002. /16/ Hönning J. Kemisk oxidation af PCE med kaliumpermanganat. Eksamensprojekt ved E&R. 2002. /17/ Miljøstyrelsen. Hydraulisk frakturering udført ved vandret boreteknik - Design og anlæg. Miljøprojekt nr. 699, 2002 Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening. Udarbejdet af Walsted, L., Christensen, A.G., Husum, H., Brock, D. 9.1 Anden litteratur og web-links Federal Remediation Technologies Roundtable/FRTR Home Page: www.frtr.gov Miljøstyrelsen og Fyns Amt. Tidlig indsats på boliggrunde med indeklimapåvirkninger fra chlorerede opløsningsmidler (under udarbejdelse). United States Environmental Protection Agency. Technology Innovation Office. www.clu-in.org. Environmental Security Technology Certification Program. US Department of Defense, http://www.estcp.org/index.cfm. 74

Interstate Technology Regulatory Council. http://www.itrcweb.org/common/default.asp. The State Coalition for Remediation of Drycleaners, http://www.drycleancoalition.org/. Udsen, Sanne. Pengene eller miljøet! Om økonomiske konsekvensberegninger på miljøområdet. Nordisk Ministerråd. Samfundslitteratur. København 1987. 75

76

10. Ordliste Afværgeforanstaltning Afværgestrategi Afværgeteknik/-metode Delmiljø Fane Funktion Kilde Konceptuel model Miljøbelastning Miljøgevinst Miljøvurdering Monitering Påvirkning Definition Anlægsprojekt, der har til formål at nedbringe en uønsket miljøpåvirkning af mennesker eller miljø eller at undgå en risiko herfor. Den samlede kombination af afværgetekniker og/eller serie af afværgeteknikker, der for den aktuelle lokalitet forventes at imødekomme det opstillede mål med afværgeforanstaltninger. Anlægsteknisk proces til gennemførelse af en afværgeforanstaltning. Opdeling af det betragtede miljø, f.eks.: Luft, overjord, underjord, grundvand, overfladevand. Luft, umættet zone, mættet zone, grundvand. Anden fysisk opdeling af det betragtede miljø. Den del af forureningen, hvor der opretholdes en forureningsbelastning som følge af en stofflux fra kildeområdet. Afværgemetodens virkemåde og oprensningseffektivitet. Den del af en forurening, der har så høje koncentrationsniveauer (eller indeholder fri fase), der ved spredningsprocesser kan opretholde en væsentlig forureningsspredning (forureningsflux) på gas eller væskeform ud fra kildeområdet. Beskrivelse af hypotese om sammenhænge, f.eks. geologiske snit, der viser den tolkede geologiske opbygning af et område baseret på boringsoplysninger. Korrelerede lag og vandspejl udgør hypoteser om sammenhænge. En negativ miljøpåvirkning og den afledte miljøeffekt. En positiv miljøpåvirkning og den afledte miljøeffekt. Vurdering af miljøpåvirkninger og afledte miljøeffekter for et givet afværgeanlægs livscyklus. Kan anvendes i forskellig detaljeringsgrad med kvalitative beskrivelser og kvantitative skøn eller beregninger afhængig af behovet. Successiv eller periodisk måling af indikatorparametre for en given proces. Enhver aktivitet medfører en påvirkning af miljøet. Denne påvirkning kan videre medføre en påvirkning af mennesker, eksempelvis via arbejdsmiljøet eller fra inde-/udeklima i øvrigt. 77

Risikovurdering Definition En systematisk metode til vurdering af risici for effekter på mennesker og miljø fra en given forureningstilstand. I forbindelse med jord- og grundvandsforurening betragtes i reglen kun risici for human- og økotoksiske effekter i relation til arealanvendelse, grundvands- og overfladevandsressourcer. 78

Bilag 1 Overordnet struktur for planlægning, projektering og udførelse af afværgeprojekter 79

80

Overordnet struktur for planlægning, projektering og udførelse af afværgeprojekter Fase Datagrundlag Aktiviteter Værktøjer Referencer (prioritering til undersøgelser og risikovurdering) Undersøgelser MST vejledning /11/ Historik Branchekendskab Evt. forundersøgelser Planlægning under hensyntagen til potentielle afværgemetoder Undersøgelser Resultatvurdering Undersøgelseshåndbog Bruttoliste over teknologier (med angivelse af designkriterier/ undersøgelser, der bør foreligge til hvilke metoder) /2/ Bilag 6 Resultat Konceptuel model for geologi, hydrogeologi og forureningsspredning i de enkelte delmiljøer (spredningsveje, - hastighed, fasefordeling og mængde/massebalance). Rapportering Undersøgelsesrapport Risikovurdering Konceptuel model Følsomhed af arealanvendelse Sårbarhed og prioritering af grundvandsressource Sårbarhed og klassifikation af overfladevand Vurdering af eksponering i forhold til: Arealanvendelse Grundvand Overfladevand Opstilling af acceptkriterier baseret på kvalitetskriterier og lokale forhold (aktuel arealanvendelse) Monitering i betragtede delmiljøer Beregning af stofflux, - koncentration og massebalance: Manuel JAAG-model Strømnings- eller stoftransportmodeller Risikovurdering for: Arealanvendelse Grundvand Overfladevand. Hvis risici: Vurdering af nødvendig størrelse/effekt af afværgeindsats i hvert delmiljø. Anbefaling til videre aktiviteter Undersøgelsesrapport (prioritering) Prioritering af lokalitet til afværgeforanstaltning baseret på en lokal og regional afvejning af mest miljø for pengene Program Undersøgelsesrapport Definition af formål med afværge i hvert delmiljø Undersøgelsesrapporter Prioritering af affaldsdepoter /10/ Bilag 2.1 Specifikation af formål med afværgeforanstaltninger. Zoneringskortlægning og indsatsplaner Paradigma for afværgeprogram inkl. skemadokumentation. Afværgeprogram 81

Fase Datagrundlag Aktiviteter Værktøjer Referencer Resultat eller afværgeprogrammer Identifikation af mulige afværgeme- Bruttoliste over afværgeteknikker Bilag 6 Oversigt over forslag til afværter, for andre lokalitetoder, der kan imødekomme formål. gestrategi (Bilag 4). der bidrager til samme trusselsbillede. Dokumentation af valg og fravalg. Anbefaling til skitseprojektering. Forslag Undersøgelsesrapport og Afværgeprogram Skitseprojektering. Laboratorie-, felt- og/eller pilotforsøg. Paradigma for projektforslag. Teknikbeskrivelser Bilag 2.2 Bilag 5 Anbefaling af den mest hensigtsmæssige afværgestrategi med beskrivelse af forventninger til oprensningsniveau, -tid, økonomi og miljøeffekt. Rapportering Projektforslag (Skitseprojekt) (beslutning om afværgeforanstaltninger) Valg af udbudsform Valg af tilbudsgivere Projekthåndbog Regler om tilbudsindhentning Beskrivelse af supplerende tests til fastlæggelse af designparametre. Fordeling af projektering, tilsyn og monitering mellem rådgiver og entreprenør. Projekt Undersøgelsesrapport og Projektforslag Udførelse af supplerende tests. Dimensionering af processer og anlæg. Projektering af anlæg. Teknikbeskrivelser Do Do Bilag 5 Evt. iteration, dvs. valg af ny teknik ved revision af forudsætninger baseret på testresultater. Projekt og udbudsmateriale. Projekt (Teknisk beskrivelse og udbudsmateriale) Udarbejdelse af udbudsdokumenter. Projekthåndbog /1/ Drifts og moniteringsplan. Udbud og licitation Regler om tilbudsindhentning /14, 15/ Kontrahering af entreprenør Udførelse Etablering og indkøring Projekt Opbygning af evt. anlæg inkl. tilsyn. Optimering af processer. Planlægning af drift. Projekthåndbog Afværgehåndbog /1/ Byggemødereferater. Revideret teknisk projekt som udført. Tilsynsrapport Driftshåndbog Drift Dataindsamling Tilsyn med drift, monitering af driftsparametre. Teknikbeskrivelser Bilag 5 Drifts- og moniteringsdata. 82

Fase Datagrundlag Aktiviteter Værktøjer Referencer Vedligeholdelse af anlæg. Resultat Rapportering Monitering af forureningsreduktion fjernelse og evt. andre kravparametre. Revision af moniteringsplan og overvejelser over afsluttende monitering. Vurdering om oprensning er tilstrækkelig til afslutning. Teknikbeskrivelser Bilag 5 Revision af moniteringsplan. Ved utilstrækkelig oprensning vurdering af behov for supplerende afværgetiltag. Drifts og moniterings-rapport inkl. plan for videre monitering. Iteration, dvs. evt. korrigerende handlinger som polering eller lignende. Teknikbeskrivelser Bilag 5 Afslutning Undersøgelsesrapport Projekt Moniteringsrapporter Slutmonitering. Moniteringsprogrammet skal dokumentere at formålet med oprensningen er nået (massereduktion, koncentrationsniveau eller andet.). Teknikbeskrivelser Bilag 5 En oprenset ren grund. Afslutningsrapport. Demontering af anlæg. 83

84

Bilag 2 Afværgeprogram og projektforslag 85

86

Bilag 2.1 Paradigma for afværgeprogram 87

88

Afværgeprogrammets forside På forsiden bør fremgå følgende data: Amt Afværgeprogram Lokalitetsnavn og nr. Matrikel nr. Dato Disposition af afværgeprogram Afværgeprogrammet bør som minimum indeholde punkterne i nedenstående disposition: 1. Indledning 1.1 Baggrund og forudsætninger 1.2 Forurening, risici og formål med afværgeforanstaltninger 2. Identifikation af mulige afværgestrategier 3. Beskrivelse af alternative afværgestrategier 3.1 Alternativ A: Teknisk beskrivelse Forventet oprensningseffektivitet og stopkriterier Overordnet miljøvurdering 3.2 Alternativ B: etc. 3.x Sammenstilling af tid og økonomi 4. Anbefaling af afværgestrategier til projektforslag I det følgende gives en kort gennemgang af indholdet i de enkelte afsnit: De omtalte skemaer fremgår af bilag 2.3. 89

1. Indledning 1.1 Baggrund og forudsætninger Lokaliteten beskrives. Der indsættes et oversigtskort med udpegning af lokaliteten. Lokalitetsdata specificeres i skema 1. Forudsætninger omfattende arealanvendelse, terrænforhold, grundvand, overfladevand samt plangrundlag for området specificeres i skema 2. 1.2 Forurening, risici og formål med afværgeforanstaltninger Her indsættes resumé fra undersøgelsesrapport med figurer, der viser forureningsudbredelsen i plan og gerne snit. Teksten skal indeholde en sammenfattende forureningsbeskrivelse og risikovurdering, der sammen med figurer giver læseren det fornødne overblik såvel kvalitativt som kvantitativt - over forureningsproblematikken. Nøgledata fra denne beskrivelse af forureningen og risikovurdering specificeres i søjle a c i skema 3. De anvendte acceptkriterier bør angives i søjle c. Herefter skal formålet med afværgeforanstaltninger beskrives. Formålet med eventuelle afværgeforanstaltninger er ofte ikke beskrevet i undersøgelsesrapporter i forbindelse med kortlægning på Vidensniveau 1 og 2, idet hensigten med disse undersøgelser er at belyse forureningstilstanden og give forudsætninger for en prioritering af lokaliteter til afværgeforanstaltninger. Formålet med eventuelle afværgeforanstaltninger defineres med udgangspunkt i skema 3, hvor der tages stilling til afværgebehov i umættet zone, mættet zone/sekundært grundvand og primært grundvand, idet der i søjle d specificeres afværge af risici for: Aktuel arealanvendelse, Sekundære grundvandsmagasiner, hvor grundvandskvalitetskriterier måtte være gældende og Primært grundvandsmagasin. Såfremt der herudover er behov for afværge af risici for en uacceptabel påvirkning af overfladevand angives dette i feltet for formålsbeskrivelse for grundvand og specificeres nærmere i afværgeprogrammet. 90

Krav/mål, som er retningsgivende for definitionen af mulige afværgestrategier eller metoder anføres i søjle d i skema 3. Evt. krav til afværgeprojektets funktion, miljøpåvirkninger, tidsplan eller økonomiske forhold anføres i søjle e. Eventuelle supplerende beskrivelser kan eksempelvis omfatte: Forventede oprensningskriterier/stopkriterier. Maksimal udstrækning af gravedybder og fronter, hvor disse er begrænset af fysiske forhold. Forventede udledningskriterier til luft, overfladevand eller kloak. Tidsbegrænsninger i rådighed over lokalitet til afværgeforanstaltninger. 2. Identifikation af mulige afværgestrategier En mulig afværgestrategi omfatter en afværgemetode eller en kombination af afværgemetoder, der samlet vurderes at kunne imødekomme det behov for afværgeforanstaltninger, som formålsbeskrivelsen definerer. Med støtte i skema 4 foretages en overordnet vurdering af hvilke afværgemetoder eller kombinationer af afværgemetoder (søjle a e), der potentielt kan imødekomme de opstillede formål med projektet. Bruttolisten over afprøvede afværgemetoder gennemgås med støtte i bilag 6. Herudover bør der reflekteres over mulige nye mulige metoder, der ikke nødvendigvis tidligere er afprøvet under danske forhold. Hver enkelt metodes egnethed for at imødekomme behovet for afværgeforanstaltninger (søjle f k) vurderes i forhold til afværgemetodens funktion (effektivitet under de givne forhold), potentielle miljøeffekter samt tid og økonomi (søjle l å). Der argumenteres kortfattet for fravalgte metoder. Identificerede alternative afværgestrategier (A,B,C ) angives. 3. Beskrivelse af alternative afværgestrategier For hver af de alternative afværgestrategier bør nedenstående elementer indgå: Teknisk beskrivelse Den tekniske beskrivelse bør kortfattet beskrive de lokalitetsspecifikke forhold inkl. evt. drift og monitering. For den generelle tekniske metodebeskrivelse kan der henvises til afværgehåndbogen. 91

Fordele og ulemper ved metoderne i den konkrete anvendelse bør præciseres. Forventet oprensningseffektivitet og stopkriterier Forventningerne til de enkelte afværgemetoder specificeres med forventet oprensningseffektivitet og tid samt forslag til stopkriterier. Stopkriterier bør formuleres for de respektive delmiljøer, der er omfattet af afværgeforanstaltningerne, og formuleres gerne som en restkoncentration og/eller mængde. Alternativt kan der foreslås en procedure til fastlæggelse af stopkriterium baseret på driftserfaringerne og en cost-effectiveness vurderinger. Overordnet miljøvurdering Det forventede omfang af miljøbelastninger (ressourceforbrug og emissioner) sammenstilles med de forventede miljøgevinster, f.eks. reddet grundvand (skema 6), sikring af arealanvendelse mv., jf. formålsbeskrivelsen. Afværgeteknikker der vurderes at indebære relativt store miljøbelastninger bør dokumenteres nærmere ved detailskemaer for overordnet miljøvurdering (skema 7) og evt. supplerende overslagsberegninger som detaljeret miljøvurdering, /4/. 4. Anbefaling af afværgestrategier til projektforslag De bedst egnede afværgestrategier (normalt 3-4) anbefales til videre bearbejdning i projektforslag. I tilfælde hvor der kun er én eller to realistiske løsningsmodeller, skal der argumenters for dette eller der henvises til de begrundede fravalg. Anbefalingen bør for hver af de udpegede afværgestrategier indeholde en beskrivelse af nedenstående elementer og kan struktureres som følger: 1. Sammenfattende teknisk argumentation for prioriterede afværgestrategier. 2. Sammenfattende miljøvurdering som del af beslutningsgrundlag. 3. Overordnet tidsplan for prioriterede afværgestrategier. 4. Prisoverslag (jf. skema 5) for prioriterede afværgestrategier. 5. Evt. supplerende nødvendige tests, jf. bilag 6. 92

6. Oversigt over nødvendige myndighedstilladelser (jf. bruttoliste i afværgehåndbog). Prisoverslag beregnes som kapitaliserede omkostninger i skema 5. I den forbindelse kommenteres variabiliteten i omkostningerne med angivelse af usikkerhedsfaktorer, særlige forudsætninger, begrænsninger mv.. For hver afværgestrategi kan der udfyldes et oversigtsskema, der specificerer nøgledata fra den overordnede konsekvensvurdering omfattende de foreslåede metoders egnethed/funktion, miljøeffekter, tid for etablering og drift samt omkostninger. Afværgestrategi Afværgeteknik Beskrivelse Funktion Miljøeffekter Tid Omkostninger Metode 1 Effektivitet (stofspecifik) Sikkerhed for målopfyldelse Fysiske begrænsninger Positive Negative Projektering Etablering og indkøring Forventet driftstid Projektering Etablering og indkøring Drift pr. år Samlet omkostning (nutidsværdi) Mdr Mdr År Kr Kr Kr Kr Metode 2 Metode 3 Figur 1 Forslag til disposition af oversigt over forslag til afværgestrategi, der sammenfatter konsekvensvurderingen. 93

Bilag 2.2 Paradigma for projektforslag 95

96

Projektforslagets forside På forsiden bør fremgå følgende data: Amt Projektforslag Lokalitetsnavn og nr. Matrikel nr. Dato Disposition af projektforslag Projektforslaget bør som minimum indeholde punkterne i nedenstående hoveddisposition: 1. Indledning 1.1 Baggrund og forudsætninger 1.2 Forurening, risici og formål med afværgeforanstaltninger 2. Forslag til afværgestrategier 2.1 Etablering 2.2 Drift og kontrol 3. Budgetoverslag og tidsplan 4. Konsekvensvurderinger 4.1 Prissætning af grundvandsressourcen 4.2 Miljøvurderinger af afværgestrategier 4.3 Økonomisk følsomhedsanalyse 5. Anbefaling af afværgestrategier til projektforslag I det følgende gives en kort gennemgang af indholdet i de enkelte afsnit: 97

1. Indledning Indledningen fra afværgeprogram, herunder skema 1 og 2, opdateres, suppleres med evt. nye oplysninger og genanvendes i Projektforslaget i dette afsnit. Formålet med dette afsnit er at opnå et samlet overblik over forureningstilstanden på/ved den forurenede lokalitet og risici for den aktuelle arealanvendelse, grundvand og evt. overfladevand. Risikovurderingen skal som udgangspunkt følge angivelserne i Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 6 og 7, 1998. I forbindelse med risikovurderingen skal der være fastsat acceptkriterier for alle relevante stoffer. Formålet med iværksættelse af afværgeforanstaltninger beskrives med reference til skema 3 (opdateret). Øvrige krav som afværgeforanstaltningerne skal opfylde i relation til funktion, miljøpåvirkninger, tidsplan eller økonomiske forhold beskrives, jf. skema 3 (opdateret). 2. Forslag til afværgestrategier Der skal som hovedregel udarbejdes projektforslag for flere alternative afværgestrategier (normalt 3-4 ). Som udgangspunkt skal der udarbejdes projektforslag for de i afværgeprogrammet anbefalede alternative afværgestrategier. Som dokumentation for disse valg bevares afkrydsningsfelter i skema 4 fra afværgeprogrammet uændret. For hver afværgestrategi gives med henvisning til skema 3 og 4 en uddybende beskrivelse af den forventede målopfyldelse. Der kan tages udgangspunkt i nøgleparametrene (afværgezone, funktion, miljø, tid og økonomi), der beskrives sammenfattende. Det angives hvorvidt projektet forventes at føre til at ejendommen kan udtages af registreringen på Vidensniveau 2 eller om der er tale om oprydning til den eksisterende arealanvendelse. 2.1 Etablering For hver af de anbefalede afværgestrategier skal der udarbejdes en indledende projektering omfattende en beskrivelse af: Begrundede valg af alternative afværgestrategier til projektforslag Afværgeforanstaltningens anlægsmæssige udformning/gennemførelse (projektbeskrivelse) 98

Miljø- og arbejdsmiljømæssige vurderinger af de foreslåede foranstaltninger, herunder sikring af om metoderne er i overensstemmelse med arbejdstilsynet regler, regler for ekstern støj og andet. Oversigt over de nødvendige godkendelser og tilladelser. Konsekvenserne i det tilfælde, hvor det ønskede oprensningsniveau ikke nås, beskrives. Ved afgravning af jord angives mængde (overslag), sammensætning, behandlings/-deponeringsmuligheder. For bortgravningen angives acceptkriterier for samtlige relevante stoffer, der defineres den fornødne anvendelsesdybde for arealanvendelsen, tæthed for renbundsprøver og den forventede restforurening. Ved afledning af vand angives indvindingsmængde, stofsammensætning, - koncentration og flux. Herudover angives afledningsmuligheder (kloak, overfladevand, sekundavand eller recirkulation) samt behov for evt. forrensning. Ved luftafkast angives forventet stofsammensætning og om muligt stofflux samt behov og metode for evt. forrensning. Stopkriterier for afværgeforanstaltninger beskrives. For projekter, der indebærer en driftsfase, kan der alternativt angives metode for fastlæggelse af stopkriterier på baggrund af driftserfaringer og en cost-effectiveness analyse. Der skal endvidere udarbejdes en beskrivelse af behovet for og omfanget af miljøtilsyn. 2.2 Drift og kontrol For hvert projektforslag gives en beskrivelse af drift- og kontrolfasen. Herunder beskrives også moniteringsprogram(mer). For afværgeforanstaltningerne udarbejdes en beskrivelse af det forventede forløb således, at afvigelser herfra altid vil kunne følges op af fornyede vurderinger, ændrede prøvetagningsintervaller eller revurdering af planer, resultater og stopkriterier. 3. Budgetoverslag og tidsplan For hver af de foreslåede afværgestrategier udarbejdes budgetoverslag, der skal omfatte udgifter til: 1. Detailprojektering, udbud og licitation 99

2. Etablering 3. Indkøring 4. Garantisyn 5. Tinglysning, inkl. erstatning 6. Drift 7. Demontering Budgetoverslag skal være opdelt i honorar og udlæg til de forskellige faser/poster. Skema 9 er forberedt hertil. Tidsplan for detailprojektering, etablering, indkøring og drift opstilles. I tidsplanen angives endvidere tid til myndighedsbehandling. Skema 10 er forberedt hertil. 4. Konsekvensvurderinger Formålet er at sikre størst mulig miljø- og sundhedsmæssig effekt af de midler, som er til rådighed. For at sikre dette skal der udføres en sammenfattende konsekvensanalyse med nedenstående elementer. 4.1 Prissætning kvalitetsforbedringer af arealer, grundvandsressource og/eller overfladerecipient Såfremt afværgeprojektet indebærer kvalitetsforbedringer af arealer, grundvandsressource og/eller overfladerecipient, bør disse så vidt muligt prissættes. Oprensning af en forurening imødegår således ofte et værditab og/eller indebærer forbedrer på arealer, der således kan prissættes. Såfremt miljøgevinsten forventes at indebære en reddet/renset grundvandsmængde, bør denne gevinst beskrives nærmere med angivelse af: Størrelsen af grundvandsressourcen. Nuværende udnyttelsesgrad /muligheder for at øge indvinding. Kvalitet af grundvandsressource. Denne kvalitative beskrivelse kan være grundlag for en egentlig prissætning af grundvandsressourcen. 100

4.2 Miljøvurdering af afværgestrategier 4.2.1 Overordnet miljøvurdering For alle afværgestrategier foretages en overordnet miljøvurdering. Vurderingen af miljøbelastninger og miljøgevinster udarbejdes ved udfyldelse af skema 7 og 8. 4.2.2 Detaljeret miljøvurdering Som et supplement til den overordnede miljøvurdering kan der foretages en detaljeret miljøvurdering (kvantitative beregninger af miljøgevinster og belastninger). Dette kan enten indgå som dokumentation i et samlet miljøbudget for mulige afværgemetoder eller indgå som uddybende beregning på delkomponenter/-processer i en afværgemetode, hvor miljøkonsekvenserne ønskes nøjere belyst. Der henvises i øvrigt til metodebeskrivelsen Miljørigtig oprensning af forurenet jord og grundvand, /4/. Eksempler og erfaringer med brug af metoden kan ses i rapporten Afprøvning af metode til miljøvurdering af oprensningsprojekter. Evaluering og videre perspektiver, /3/. I bilag 1 til ovennævnte rapport er der givet en nøje gennemgang af metodikken til gevinstberegning ved anvendelse af den detaljerede miljøvurdering. Resultaterne af de overordnede vurderinger diskuteres sammenfattende med henblik på at prioritere de mest miljøvenlige afværgemetoder og/eller identificere muligheder for et mere miljørigtigt design og/eller en mere miljørigtig drift af afværgeanlæg. Herudover sammenstilles miljøbelastningerne kvalitativt med de forventede miljøgevinster/målopfyldelse. 4.3 Økonomisk følsomhedsanalyse Der foretages en følsomhedsanalyse ved variation på de væsentligste parametre, der giver anledning til usikkerhed på omkostningsestimatet og værdien af en evt. reddet grundvandsressource og sikret arealanvendelse. De væsentligste parametre identificeres i det konkrete projekt. Erfaringsmæssigt vil det ofte være en kombination af: Driftsperioden Evt. omkostning til vandafledning Vandprisen på den reddede grundvandsmængde 101

Kalkulationsrenten. Skema 9 (budgetoverslag) og skema 6 (værdi af reddet grundvand) er forberedt til denne følsomhedsanalyse. Resultaterne af følsomhedsanalysen diskuteres i projektforslaget. I den forbindelse bør de forventede kapitaliserede omkostninger sammenholdes med miljøgevinsten, herunder en værdisætning af den reddede grundvandsmængde og evt. truede vandindvindingsanlæg. 5. Anbefaling til afværgeprojekt Det anbefalede afværgeprojekt angives. Forudsætningerne for denne anbefaling skal være fuldt dokumenterede i projektforslaget, ligesom særlige betingelser og evt. kritiske forhold skal fremgå af selve anbefalingen. 102

Bilag 2.3 Skemaer til datadokumentation. Skema 1-10 103

104

105

106

107

108

109

110

111

112

113

114

115

117

119

121

Bilag 2.4 Vejledning for udfyldelse af skema 1 10 123

124

1. Generelt I forbindelse med udarbejdelse af afværgeprogram og projektforslag systematiseres dokumentationen i en række skemaer. Der er nedenfor givet en vejledning i brugen af skemaerne. Skemaer ligger som faneblade i et regneark (Skema 1-10. xls): 1. Lokalitetsdata 2. Forudsætninger 3. Forurening, risici og formål 4. Potentielle afværgestrategier 5. Kapitaliserede omkostninger 6. Værdi af reddet grundvand 7. Miljøbelastninger 8. Miljøgevinster 9. Budgetoverslag 10. Tidsplan Skema 1-5 er obligatoriske ved udarbejdelse af afværgeprogram. Skema 1-10 bør anvendes i det omfang, de er relevante ved udarbejdelse af projektforslag. Kun celler med hvid og gul baggrund skal udfyldes. Udfyldelsen af de enkelte celler støttes af vejledende tekster, der er indsat som kommentarer til de respektive celler, kolonner eller rækker. Gule celler kopieres automatisk til andre celler og skal derfor være udfyldte. F.eks. kopieres det anførte lokalitetsnavn i celle C4 i skema 1 til overskriftsbjælken på samtlige skemaer. Grønne områder er skrivebeskyttet med henblik på at sikre mod en utilsigtet ændring af vejledende tekster og regneoperationer. Såfremt der er behov for at indsætte ekstra rækker eller andet kan skrivebeskyttelsen ophæves. Programmets vejledning herfor følges. Der er ikke knyttet password til skrivebeskyttelsen. Det bemærkes, at kopiering/flytning af celler vil medføre, at også kommentaren kopieres/flyttes med. For at imødegå dette kan man i stedet markere den tekst, der ønskes kopieret/flyttet og indsætte det markerede i den ønskede celle. Herved bevares kommentarerne intakte. 125

Som en supplerende hjælp til udfyldelsen af skemaerne er der givet et eksempel på et afværgeprogram med en udfyldt skemadokumentation i bilag 3. 2. Supplerende vejledning til de enkelte skemaer Ad 1. Lokalitetsdata I celle A1 angives hvorvidt skemaerne anvendes som dokumentation til AF- VÆRGEPROGRAM eller PROJEKTFORSLAG. Celler eller rækker, hvortil der ikke er oplysninger, markeres med - eller ingen, så det er indikeret, at der ikke er tale om en forglemmelse. Nederste række indeholder oplysninger, som identificerer det firma/organisation, der har udfyldt skemaerne. Det printede eksemplar af den endelige udgave (originalen) påføres en håndskreven signatur af den godkendende person. Signaturen påføres i datocellen efter den anførte dato på samtlige skemaer, der indgår som bilag i det aktuelle dokument. Den godkendende person skal sikre, at kvalitetssikring er gennemført og indarbejdet i den endelige version. Den godkendende person kan være den person, der også har udfyldt skemaerne. I forbindelse med skitseprojekteringen opdateres skemaet, herunder en fornyet godkendelse og signering på alle relevante skemaer. Ad 2. Forudsætninger Celler eller rækker, hvortil der ikke er oplysninger, markeres med - eller ingen, så det er indikeret, at der ikke er tale om en forglemmelse. I forbindelse med skitseprojekteringen opdateres skemaet med evt. ny viden. Ad 3. Forurening, risici og formål Forureningsbeskrivelsen sammenfattes i søjle a og b (se nederst i skemaet). I søjle a angives i hvilke zoner, der optræder kildemateriale (særligt høje koncentrationsniveauer eller fri fase forurening). Det bør klart fremgå om der er tale om formodninger eller eksakt viden. Er der viden herom bør målte koncentrationsniveauer eller anden dokumentation beskrives. I søjle b angives, i hvilke zoner der optræder en forureningsfane (som poreluftsforurening, porevands-/grundvandsforurening). Risikovurderingen sammenfattes i søjle c. 126

Bemærk de begrænsninger og præciseringer, der fremgår af kommentarerne til de respektive celler. Formålet med afværgeforanstaltninger defineres i søjle d. På basis af og i sammenhæng med forureningsbeskrivelsen og risikovurderingen, identificeres det nødvendige omfang af afværgeforanstaltninger. Eventuelle begrænsninger eller krav til afværgeprojektet kan beskrives i søjle e. F.eks. begrænsninger i disponering over arealer, oprensningstid eller andet. I forbindelse med skitseprojekteringen opdateres skemaet med evt. ny viden. Ad 4. Potentielle afværgestrategier I skema 4 foretages en overordnet vurdering af, hvilke afværgemetoder eller kombinationer af afværgemetoder der potentielt kan imødekomme de opstillede formål med projektet. Denne proces er kernen i afværgeprogrammet, hvor mulige afværgestrategier og metoder identificeres. Vurderingen tager udgangspunkt i den anførte bruttoliste over afværgemetoder (eller fællesbetegnelse for metoder). For uddybende beskrivelse se afværgehåndbogen og bilag 6. Vær opmærksom på, at den angivne søjle identifikation er anført nederst på skema 4 (ikke at forveksle med regnearkets kolonne identifikation). Den overordnede vurdering baseres på følgende forhold: Afværgezone (søjle f k), dvs. metodens afværgezone(r) i forhold til den aktuelle forureningsproblematik Funktion (søjle l n) Potentielle miljøeffekter (søjle o v) Tid (søjle w y) Økonomi (søjle z å). Vurderingen af funktion og potentielle miljøeffekter angives relativt med en skala 0-3 (0=ingen, 1=lille, 2=moderat, 3=stor) og en score angives automatisk for hver metode. Scoren er alene tænkt til at styrke overblikket for brugerne, men kan på ingen måde erstatte den nødvendige kvalificerede vurdering. 127

Skemaet udfyldes som følger: 1. Start med at udfylde hovedet i søjle f k; Afværgezone. Der sættes kryds i de relevante celler, dvs. en markering af de zoner i kildeområde og faneområde, hvor formålsbeskrivelsen, jf. skema 3, har specificeret et behov for afværgeforanstaltninger. 2. Potentielle afværgemetoder, der kan indfri det definerede behov/formål identificeres herefter. Dette valg/fravalg dokumenteres ved for samtlige afværgemetoder at afkrydse afværgezone (søjle f - k) og funktion (søjle l - n). Såfremt der er forslag til andre eller nye teknikker indskrives disse i skema 4 og vurderes på lige fod med de øvrige metoder. Funktion dækker over en kvalificeret vurdering af flere forhold, herunder metodens effektivitet over for den pågældende type forurening under de givne hydrogeologiske og geokemiske forhold, sikkerheden for at opnå den ønskede effekt/oprensningskriterium og endelig anvendelighed under andre hensyn, som f.eks. adgangsforhold. Metoder, der opnår en samlet score på 0, kan udelades i det følgende og skal ikke vurderes i forhold til potentielle miljøeffekter, tid og økonomi. 3. For de tilbageværende afværgemetoder angives i søjle a e relevante afværgestrategier (A, B, C ), herunder egnede kombinationer af afværgemetoder, der samlet imødekommer det opstillede formål med afværgeforanstaltningerne, jf. afkrydsningen i hovedet på afværgezone. Afværgemetoder, der ikke indgår i en af de mulige afværgestrategier, udgår i det efterfølgende og skal ikke vurderes i forhold til potentielle miljøeffekter, tid og økonomi. 4. Afværgemetoder, der indgår i en eller flere mulige afværgestrategier, vurderes i relation til metodernes miljøbelastning og evnen til at opnå miljøgevinster. Miljøbelastninger omfatter ressourceforbrug (særlig fokus bør være på knappe energi- og materialeressourcer), udledninger til miljøet, arbejdsmiljøforhold/risici samt nabogener. Miljøgevinster vurderes som evnen til at afværge de aktuelle risici over for inde-/udeklima, overjord/kontaktrisici, grundvand samt nabogener. Er en eller flere af disse risici ikke aktuelle, anføres blot et nul. 5. Endelig estimeres det tidsmæssige og økonomiske omfang. Hvor der ikke er andet aftalt, foreslås en fast kalkulationsrente på 3,5 %. 128

Efter denne grovsortering beskrives de identificerede afværgestrategier (A,B,C ) nærmere i afværgeprogrammet. I forbindelse med skitseprojekteringen opdateres skema 4, idet potentielle miljøeffekter, tidsplan og budgetoverslag detaljeres i skema 7 10. Ad 5. Kapitaliserede omkostninger For afværgestrategier, der anbefales til skitseprojektering, foretages i skema 5 en nøjere men stadig overordnet kapitalisering af de forventede omkostninger. Skemaet er forberedt som en følsomhedsberegning, idet der inddateres estimerede/skønnede minimums- og maksimumsværdier for omkostninger, driftstider og kalkulationsrente. Hvor der ikke er andet aftalt foreslås en kalkulationsrente på 3 % og 5 %. I forbindelse med skitseprojekteringen kán skema 5 anvendes til at sammenfatte de kapitaliserede omkostninger fra flere afværgeforanstaltninger. Eksempelvis kan det være påkrævet med et samlet overblik over de økonomiske konsekvenser ved en samlet indsats på flere forurenede grunde i eksempelvis et indvindingsopland til et truet vandværk. Ad 6. Værdi af reddet grundvand I forbindelse med skitseprojekteringen kan der foretages en kapitalisering af den redede grundvandsmængde. Skemaet giver mulighed for tre alternative beregningsformer, der er betinget af om grundvandsressourcen: 1. Reddes her og nu. 2. Reddes successivt over en årrække. 3. Først kan betragtes som reddet efter en årrække. Normalt vil kun én af de 3 metoder skulle anvendes. Skemaet er dog forberedt med en sammentælling af evt. flere alternative beregninger. I beregningen indgår en følsomhedsberegning, idet der inddateres estimerede/skønnede minimums- og maksimumsværdier for kalkulationsrente, vandpris, reddet grundvandsmængde samt forventninger til driftsperiode. Hvor der ikke er andet aftalt ander, foreslås en kalkulationsrente på 3 % og 5 %. Vandprisen foreslås til 1,5 kr./m 3 og 3,5 kr./m 3. 129

Ad 7. Miljøbelastninger I forbindelse med skitseprojekteringen foretages en overordnet vurdering af miljøbelastninger for hver afværgestrategi. Det aktuelle faneblad i regnearket kopieres til flere skemaer, der benævnes 7A, 7B, 7C. Skemaet er forberedt til de mest sædvanlige typer af afværgeprojekter og udfyldes efter bedste skøn og overslagsberegninger. Ud over det udfyldte eksempel kan der hentes supplerende baggrundsviden fra Banestyrelsens og DSB s udviklingsprojekt vedrørende oprensning af forurenet jord og grundvand /4/ samt rapporten Afprøvning af metode til miljøvurdering af oprensningsprojekter /3/, der er udført i samarbejde mellem Amternes Videncenter for Jordforurening og Københavns Amt. Indledningsvist anføres afværgeprojektets hovedaktiviteter. Fokus bør være på aktiviteter, der medfører væsentlige energi- og materialeforbrug, dvs. transport, anlægsarbejder og -komponenter under etablering, drift og demontering. Antal, længder, dybder mv., der er beskrivende for anlægsdele, angives. Ved komponenter, der genbruges, angives brugstid/levetid. Bemærk, at det i reglen er massen af forbrugte stoffer og materialer samt evt. særligt farlige stoffer, der vejer tungt i miljøbelastningerne. Listen over aktiviteter er basis for at anføre påvirkninger, der indebær en kvantificering af energi- og materialeforbrug. Herefter tages der stilling til, hvilke udledninger der kan forekomme, og hvilken eksponering af mennesker der kan forventes. På baggrund heraf gives en pragmatisk vurdering af effektpotentialet i relation til ressourceforbrug, udledninger til miljøet samt gener og sundhedsmæssige effekter for mennesker. Det relative omfanget af potentielle effekter niveauangives (0-1-2-3). Ad 8. Miljøgevinster I forbindelse med skitseprojekteringen foretages en overordnet vurdering af miljøgevinster for hver afværgestrategi. Det aktuelle faneblad i regnearket kopieres til flere skemaer, der benævnes 8A, 8B, 8C Aktiviteter i relation til oprensningsprocesser beskrives kortfattet. De heraf afledte påvirkninger i form af massefjernelse, nedbrydning og det forventede omfang af restforureninger beskrives. Som potentielle effekter anføres miljøgevinsterne som en kvalitativ beskrivelse af de risici, der elimineres eller nedbringes. Omfanget af forureningsfjernelse og risikoreduktion niveauangives (0-1-2-3). 130

Ad 9. Budgetoverslag I forbindelse med skitseprojekteringen udarbejdes et budgetoverslag for hver afværgestrategi. Det aktuelle faneblad i regnearket kopieres til flere skemaer, der benævnes 9A, 9B, 9C Ved prissætningen angives de estimerede omkostninger samt en skønnet usikkerhed på det anførte beløb. For driftsomkostninger anføres den forventede gennemsnitsomkostning pr. år. Hovedposter beregnes såvel uden som med procenttillæg. Resultaterne heraf benævnes henholdsvis Hovedposter-estimat og Hovedposter-max. Ramme. Nederst på skemaets side 2 er sammenfattet hovedposter, inkl. en nutidsberegning af driftsomkostningerne og omkostninger til demontering. I den forbindelse indgår der en følsomhedsberegning baseret på en inddatering af en forventet driftstid (overvejende sandsynlig), en maksimal driftstid (svarende til worst case ) samt en kalkulationsrente, der som udgangspunkt foreslås sat til 3,5 %. Ad 10. Tidsplan I forbindelse med skitseprojekteringen udarbejdes en tidsplan for hver afværgestrategi. Det aktuelle faneblad i regnearket kopieres til flere skemaer, der benævnes 10A, 10B, 10C Alternativt kan tidsplaner sammenfattes oversigtligt på anden måde. 3. Udskrivning af skemaer I forbindelse med udskrivningen af skemaer bør sideopsætningen indstilles som følger: Filer, sideopsætning, marginer: Højre og venstre margin 1,5 cm Top og bund margin 2,0 cm Centrer på siden: Markér vandret og lodret Filer, sideopsætning, side: Retning, markér liggende Skalering: For de enkelte faneblade vælges en skalering, så hvert skema printes på 1 á 2 sider. 131

132

Bilag 3 Eksempel på afværgeprogram med datadokumentation 133

134

1. Indledning 1.1 Baggrund og forudsætninger I forbindelse med en TCE-forurening fra Grønneby Metalvarefabrik A/S er der sket en omfattende forurening af jord og grundvand. Der er tilsyneladende sket fri fase TCE-spredning til et sekundært grundvandsmagasin. Herudover er der formodning om et begyndende gennembrud til primært grundvandsmagasin. Spredningen af fri fase TCE har givet anledning til en omfattende fanedannelse som: En poreluftforurening i umættet zone, der på sigt kan true nærliggende beboelse og måske også udgør en trussel for lokale enkeltindvindingsanlæg. En grundvandsforurening af det sekundære grundvand, der strømmer i retning af Lilleby Å. Grundvandsforureningen kan ved lækage til det primære grundvandsmagasin tillige true dels nærliggende enkeltindvindingsanlæg og Lilleby Vandværks indvindingsboringer. Som opfølgning på den foreliggende undersøgelse og risikovurdering har X Amt anmodet Forureningseksperten A/S om at udarbejde afværgeprogram for afværgeforanstaltninger. Afværgeprogrammet er udarbejdet efter AVJ Afværgehåndbogens paradigma /1, bilag 2/. Datadokumentation er samlet i skema 1 5, der er vedlagt i afsnit 6, hvortil der henvises. 1.1.1 Lokalitetsdata Lokalitetsdata er specificeret i skema 1. Plangrundlag for området er angivet i skema 2. Beliggenheden af Grønneby Metalvarefabrik fremgår af figur 1. Figur 1 Beliggenhed af Grønneby Metalvarefabrik. 135

1.1.2 Arealanvendelse Tidligere og nuværende arealanvendelse for lokaliteten er angivet i skema 2. Fra 1952 1968 har der været jernstøberi på ejendommen. I den forbindelse menes der potentielt alene at kunne forekomme overfladeforurening med metaller. Der har således ikke været anvendt opløsningsmidler i støbeprocessen. Fra 1968 til d.d. har der været metalvarefabrik, hvor der har været anvendt TCE som affedtning af emner før lakering. Håndtering op lagring af de klorerede stoffer har givet anledning til en omfattende jord og grundvandsforurening. Lokaliteten støder op til et parcelhuskvarter, og forureningen er påvist skeloverskridende i underjorden til nærmeste nabobeboelse. 1.1.3 Geologi og hydrogeologi Data vedrørende terrænforhold, grundvand og overfladevand er specificeret i skema 2. En konceptuel model geologi, hydrogeologi og forureningsspredning er vist i figur 2. Figur 2 Konceptuel model for geologi, hydrogeologi og forureningsspredning. Terræn ved lokaliteten ligger i ca. kote +20 m DNN og falder svagt i retning af Lilleby Å, der ligger ca. 500 m nordvest for lokaliteten. Landskabet er et bundmorænelandskab. De øverste ca. 5 m er moræneler med indlejrede tynde lag af smeltevandssand. Herunder findes ca. 2 5 m smeltevandssand/-grus, der udgør et frit sekundært grundvandsmagasin med vandspejl i ca. kote + 14 m. Strømretningen er ikke entydigt bestemt men antages rettet mod åen i nord-nordvestlig retning. Transmissiviteten i grundvandet er ved slugtests fundet til ca. 10-4 m 2 /s. 136

Dette magasin er nedadtil afgrænset af moræneler med en mægtighed på 5 6 m, der underlejres af ca. 3 m groft sand, der er aflejret direkte på kalken. Det nedre sandlag og kalken udgør til sammen det primære grundvandsmagasin, der er artesisk med et grundvandspotentiale i ca. kote 10 m og en overordnet strømningsretning mod nordnordvest med en gradient på 0,002. Transmissiviteten er ved prøvepumpning af nærliggende boringer bestemt til 5 x 10-4 m 2 /s. For de øvrige hydrauliske parametre henvises til skema 2 og undersøgelsesrapporten. 1.2 Forurening, risici og formål med afværgeforanstaltninger Nøgledata fra nedenstående beskrivelse af forureningen og risikovurdering er specificeret i søjle a c i skema 3. Herudover er formålet med de påtænkte afværgeforanstaltninger specificeret i søjle d. 1.2.1 Forureningsbeskrivelse På baggrund af undersøgelser er der opstillet en konceptuel model for forureningsspredningen, der er vist i figur 2. Umættet zone Undersøgelser har kortlagt et kildeområde nordvest for produktionshallen, hvor der har været oplag af TCE. Kildeområde har et overfladeareal på ca. 20 m 2 og tydelig jordforurening er truffet ned til ca. 5 m under terræn. Jordkoncentrationer er målt af størrelsen 100-200 mg/kg. Lokalt under tappested er der påvist fri fase TCE i jorden. I det omkringliggende område er der inden for et areal på ca. 1.500 m 2 kortlagt en terrænnær poreluftforurening med koncentrationsniveauer indtil 50.000 µg/l. Toppen af det underliggende sandlag, der i øvrigt udgør det sekundære grundvandsmagasin er umættet. Her er TCE-koncentrationer i poreluft målt indtil 8.000 µg/l. Mængden af TCE i den umættede zone er estimeret til ca. 12 kg, heraf ca. 2 kg i poreluften. Kildestyren ved nedsivning til det sekundære grundvand estimeres til ca. 0,1 kg/år. Forureningens radiære spredning i jordens poreluft er skønnet til 1-5 m/år og givetvis med en aftagende trend. Sekundært grundvand/mættet zone Undersøgelser har vist, at en grundvandsfane har udviklet sig i det sekundære grundvand og strækker sig ca. 50 m i nord-nordvestlig retning. TCE-koncentrationen i det sekundære grundvand er målt indtil 250 µg/l. I lerformationen mellem det sekundære og det primære grundvandsmagasin er der fundet relativt høje TCE-koncentrationer i jord indtil 30 mg/kg TS og indtil 137

1.000 µg/l i lerjordens porevand. Dette kan forklares ved en nedsivning af fri fase TCE gennem det sekundære grundvandsmagasin og videre ned i denne nedre lerformation, jf. figur 2. Mængden af TCE i sekundært grundvand/mættet zone er estimeret skønsmæssigt til 1-2 kg fri fase TCE og mindre end 1 kg opløst TCE. Primært grundvand Der er påvist TCE på lavt niveau (< 10 µg/l) i 2 af 3 boringer, hvilket indikerer dannelsen af en forureningsfane. På det foreliggende grundlag er der skønnet en fanedannelse med en bredde på 20 m og en potentil længde på ca. 100 m. Fanens vertikale udbredelse er ikke nøjere kortlagt. Der er ikke påvist fri fase TCE og forventes heller ikke med de fundne relativt svage spor i fanen. Den samlede stofmængde i det primære grundvandsmagasin er estimeret til <100 g TCE. 1.2.2 Risikovurdering Arealanvendelse Lokaliteten anvendes for tiden erhvervsmæssigt til metalforarbejdningsvirksomhed med administrationskontor. Der er således tale om en ikke følsom anvendelse. Der er kontaktrisici ved evt. anlægsarbejder i kildeområde. Ude- /indeklima vurderes ikke kritisk på lokaliteten med den aktuelle erhvervsmæssige arealanvendelse. Indeklimarisiko for naboejendom (meget følsom anvendelse) er ikke nøjere undersøgt og dermed uafklaret. Hvis der alligevel skal foretages en indsats for forureningsnedbringelse på lokaliteten, forventes denne problematik ikke kritisk. Sekundært grundvand Kvalitetskriterium for klorerede opløsningsmidler på 1 µg/l er overskredet. Lokale boringer til enkeltforsyningsanlæg vurderes truet på lang sigt (> 10 år) grundet dampdiffusion i umættet zone. De eksisterende enkeltindvindinger ligger således ikke direkte nedstrøms for lokaliteten. Overfladevand Lilleby Å kan blive påvirket i løbet af en årrække (>~20 år). Grundet opblanding vurderes det dog ikke kritisk for kvalitetsmålsætningen for vandløbet. Primært grundvandsmagasin Kvalitetskriterium for klorerede opløsningsmidler på 1 µg/l er overskredet. Lilleby vandværk kan blive truet over en længere årrække (>10-20 år). 138

1.2.3 Formål med afværgeforanstaltninger Formålet med afværgeforanstaltningerne er primært at sikre grundvandsressourcen. Foreløbig er der iværksat et moniteringsprogram for at følge udviklingen i det primære grundvandsmagasin. Moniteringsprogrammet skal afklare, hvorvidt intern rensning vil være tilstrækkelig for at sikre det primære grundvandsmagasin og dermed truslen mod nærliggende vandindvindinger. Der foreligger ikke danske referencer, der kan sandsynlige dette, men aktuelt er der tale om meget lave udgangskoncentrationer i det primære grundvand, hvorfor muligheden forfølges. Dette afværgeprogram behandler derfor ikke intern rensning i det primære grundvand som et alternativ til andre metoder. I sammenhæng hermed ønskes der for indeværende ikke afværgetiltag over for forureningen i den nedre lerformation mellem sekundært og primært grundvandsmagasin. Skulle det senere vise sig utilstrækkeligt vil supplerende afværgeforanstaltninger blive aktuelle. Forureningen i det sekundære grundvandsmagasin er så omfattende, at den skal nedbringes. Den aktuelle afværgeindsats skal være så omfattende, at en restforurening ikke vurderes at udgøre en trussel for et tænkt enkeltindvindingsanlæg placeret 200 m nedstrøms for lokaliteten og om muligt, således at intern rensning med høj sandsynlighed på sigt yderligere vil kunne nedbringe restforureningen. I den forbindelse anses det for påkrævet at nedbringe kildestyrken fra det øvre lerlag herunder af fjerne puljen af fri fase forurening. Kontrol/nedbringelse af forureningsspredning i poreluft er betinget nødvendig, idet problemet kan blive elimineret som følge af oprensningen på lokaliteten. Alternativt kan der udføres bygningstekniske foranstaltninger i den nærliggende bolig, hvilket er medtaget som en mulig afværgeforanstaltning. Der lægges vægt på, at de samlede afværgeforanstaltninger kan være afsluttet inden for en tidshorisont på ca. 10 år. Afskærende foranstaltninger vil således ikke kunne stå alene. Udledninger til kloak, vand- og luftmiljø skal overholde gældende udledningskrav. 2. Identifikation af mulige afværgestrategier En mulig afværgestrategi omfatter én afværgemetode eller en kombination af afværgemetoder, der samlet vurderes af kunne imødekomme det behov for afværgeforanstaltninger, som formålsbeskrivelsen definerer. I skema 4 er der foretaget en overordnet vurdering af, hvilke afværgemetoder eller kombinationer af afværgemetoder (søjle a e) der potentielt kan imødekomme de opstillede formål med projektet. 139

Bruttolisten over afprøvede afværgemetoder i AVJ Afværgehåndbogen, /1, bilag 6/ er gennemgået, og hver enkelt metodes egnethed til at imødekomme behovet for afværgeforanstaltninger (søjle f k) er vurderet i forhold til afværgemetodens funktion (effektivitet under de givne forhold), potentielle miljøeffekter samt tid og økonomi (søjle l å). For at imødekomme formålet med afværgeprojektet, vil det være nødvending at foretage aktiv oprensning i både umættet og mættet zone/sekundært grundvand. Der vil derfor være behov for en kombination af afværgemetoder. Identificerede afværgestrategier (A,B,C ) er nærmere beskrevet nedenfor. Med de aktuelle forhold er en række metoder fundet uegnede: Uegnede afværgemetoder Med udgangspunkt i bruttolisten over afprøvede teknologier til oprensning af chlorerede opløsningsmidler er der i det følgende angivet metoder, der umiddelbart må betegnes som uegnede: Frakturering Har til formål at udvikle jordens permeabilitet med henblik på at fremme en dræning fra eller lette adgangen for stoffer, der ønskes fordelt i en lavpermeabel jordmatrix. Frakturering skal således ses i kombination med andre metoder og finder typisk anvendelse på mellemstore lokaliteter. Aktuelt vil frakturering kun komme på tale for forureningen i det øvre dæklag af ler, dvs. til dybder på max. 5 m. Umiddelbart vurderes forureningen her af en så begrænset rumlig udbredelse, at alternative metoder vil være mere hensigtsmæssige (f.eks. grave- eller termiske metoder). Stimuleret biologisk nedbrydning Anses kun for egnet til oprensning under moderate til lave koncentrationsniveauer og finder således typisk anvendelse ved afskæring af forureningsfaner. Metoden kan dog tænkes anvendt ved en efterfølgende oprensning af restforureninger. Det er valgt ikke at inddrage denne mulighed i afværgeprogrammet, idet der i givet fald vil være tale om et uforudset supplement til en vilkårlig afværgestrategi, der ikke i sig selv har kunne nedbringe forureningen i fornødent omfang. Passiv ventilation Vil potentielt kunne anvendes ved oprensning i den umættede zone i sandlaget. I kombinationen med de øvrige in-situ metoder til oprensning af det sekundære grundvandsmagasin (air-sparging og dampstripning) vil der imidlertid være behov for den mere aggressive vakuumventilation. I kombination med kemisk oxidation og afværgepumpning kunne passiv ventilation være et alternativ. På det foreliggende grundlagt er der imidlertid konservativt forudsat behov for vakuumventilation. Design af vakuumboringer 140

bør udformes, så man afhængig af driftserfaringer senere vil kunne konvertere anlægget til passiv ventilation. Intern rensning Behandles som anført ikke som en del af afværgeprogrammet, men betragtes som et selvstændigt forsøg til nedbringelse af forureningen i primært magasin. Reaktive permeable vægge Anvendes til afskæring af en forureningsfane og er derfor utilstrækkelig til imødekommelse af målsætningen om en begrænset oprensningsperiode. Ændret arealanvendelse Vil ikke kunne bidrage til nedbringelse af de aktuelle risici, der umiddelbart ikke er i konflikt med den aktuelle arealanvendelse. Potentielt egnede afværgestrategier Der er identificeret følgende afværgestrategier til oprensning (anført som metode til oprensning i umættet zone kombineret med metoder til oprensning i mættet zone): A: Opgravning kombineret med air-sparging og vakuumventilation. B: Opgravning kombineret med vakuumventilation og kemisk oxidation. C: Dampassisteret vakuumventilation kombineret med air-sparging og vakuumventilation. D: Termisk ledningsevne kombineret med air-sparging og vakuumventilation. E: Opgravning kombineret med vakuumventilering og afværgepumpning. For samtlige afværgestrategier er der ud fra en konservativ betragtning medtaget omkostningsestimater til bygningstekniske foranstaltninger til sikring af indeklima i nabobeboelsen. Omkostningsestimater for de potentielt egnede afværgestrategier er sammenstillet i skema 5. 3. Beskrivelse af alternative afværgestrategier For en nærmere beskrivelse af de enkelte metoder og kritiske forhold for implementeringen henvises til AVJ Afværgehåndbogens teknikbeskrivelser og checklister /1, bilag 5/. I den følgende beskrivelse er der fokuseret på de lokalitetsspecifikke forhold og kombinationen mellem de enkelte afværgemetoder. 141

3.1 A: Opgravning kombineret med air-sparging og vakuumventilation 3.1.1 Opgravning og ekstern jordbehandling Opgravningen skal fjerne forureningen i kildeområdet indtil toppen af sandlag. Efter retablering med sand og grusfyld iværksættes en oprensning af det sekundære grundvandsmagasin ved en kombination af air-sparging i den mættede zone og dampopsamling i den overliggende umættede zone. Opgravningen forventes til ca. 5 m under terræn. Bunden af udgravning vil skønsmæssigt have et areal på 25 m 2. Ved anvendelse af gravekasse og sektionsvis opgravning for de nederste 2 m vil behovet for opgravning kunne reduceres væsentlig i forbindelse med etablering af fri skråningsanlæg. Opgravning forventes ved terræn at omfatte ca. 75 m 2, hvorved det samlede opgravningsvolumen estimeres til ca. 200 m 3. Eventuel tilstrømmende vand forventes at kunne fjernes ved simpel lænsning på pumpesump i udgravning. Lokalt ved produktionsbygningens nordvestlige hjørne vurderes der behov for en afstivning enten i form af en spunsvæg eller en fundamentsforstærkning. Fordele og begrænsninger i relation til kildefjernelse Særlige fordele: Tidsbegrænset anlægsprojekt, der herved begrænser varigheden af gener (støj, støv, lugt, rådighedsindskrænkning af berørte arealer). Hurtig forureningsfjernelse og dermed øjeblikkelig nedbringelse af kildestyrke. Stor sikkerhed for effekt. Ingen behov for drift og efterkontrol. Afprøvet og simpel teknologi. Særlige ulemper: Lokalt ved bygningshjørne kan det blive nødvendigt at efterlade en mindre restforurening med deraf følgende forbehold for fuld effekt. Forventet oprensningseffektivitet og stopkriterier Som nævnt vil en opgravning have stor sikkerhed for at være effektiv, og effekten vil opnås straks, når forureningen er fjernet. Omfanget af eventuelle restforureninger vil kunne dokumenteres relativt præcist. Som kildemateriale for en grundvandsforurening skønnes det hensigtsmæssigt med et oprensningskriterium i størrelsen 0,1 mg/kg for klorerede stoffer. Nøjere vurderinger af fasefordeling og mobilitet bør verificere dette som led i den videre projektering. Målet er at begrænse driftsperioden for in-situ-anlægget. 142

Overordnet miljøvurdering Miljøbelastninger vil være kortvarige og primært knyttet til brændstofforbrug til arbejdsprocesser og transport af jord. Herudover vil der være et ressourceforbrug af rene materialer til retablering af udgravning og befæstelse. Til reduktion af miljøbelastninger bør det overvejes at benytte nærliggende jordbehandlingsanlæg og medtage opfyldningsmaterialer ved returkørsel. Dette kan yderligere optimeres, såfremt jordrenseanlæg kan levere dokumenteret renset jord egnet til genindbygning. Herved minimeres kørselsbehov og behov for sand- og grusmaterialer. Miljøgevinsten er knyttet til omfanget af kildefjernelse. Forureningsfjernelsen medfører en reduktion af kildestyrken fra underjorden, der ellers ville give anledning til ødelæggelse af grundvandsressourcen og true vandindvindingsanlæg. Herudover reduceres kilden til poreluftforurening, der udgør en trussel for indeklima i nabobeboelse. 3.1.2 Air-sparging og vakuumventilation Air-spargingen skal strippe de klorerede stoffer fra grundvandszonen. Vakuumventilering skal sikre en kontrolleret opsamling af de frigjorte stoffer fra grundvandszonen og samtidig reducere poreluftforureningen i området. Oprensningen i det sekundære grundvandsmagasin forventes at skulle dække et areal på ca. 2.000 m 2 og et område i den umættede zone på ca. 10,000 m 2, hvorved der anslås behov for 15 20 spargeboringer og vakuumventilationsboringer. Driften forventes cyklisk med typisk 3 4 driftsperioder af nogle timers varighed pr. døgn i den første fase, hvor stoffjernelse sker fra selve grundvandsmagasinet. Denne initiale forureningsfjernelse fra grundvandsmagasinet forventes gennemført inden for 6 12 måneder. For at imødekomme oprensningskriterier forventes der behov for en langvarig reduceret drift for at fjerne restforureninger, der kun langsom frigives fra mere finkornede aflejringer. På det foreliggende grundlag påregnes dette at pågå i ca. 5 år. Moniteringen omfatter en successiv kontrol af potentialeudvikling fra pejlbare filtre i området og tidsserier for koncentrationsudvikling af indikatorparametre for forurening og redoxforhold. Moniteringen af koncentrationsudviklingen baseres på en kombination af måling på poreluft fra permanente poreluftspidser nedsat lige over vandspejlet i 4 5 positioner dækkende det samlede afværgeareal kombineret med periodisk vandprøvetagning fra 4 5 moniteringsboringer placeret dels i det forurenede område, dels umiddelbart nedstrøms herfor. 143

Fordele og begrænsninger i relation til oprensning af grundvandsforurening Særlige fordele: Relativ hurtig initiel forureningsfjernelse og dermed afskæring mod yderligere forureningsudbredelse. Stor sikkerhed for effekt så længe anlæg drives. Afprøvet teknologi, der beherskes af firmaer med dokumenteret erfaring. Relativ prisbillig til at opnå forureningsfjernelse fra større dybder. Særlige ulemper: Langvarigt anlægsprojekt med moderate gener som bidrag til støjbelastning af nabobeboelse (anlæg kan evt. være stoppet om natten), mindre rådighedsindskrænkning som følge af opstilling af behandlingsanlæg, anlæg i jorden mv.. Lokalisering af restforureninger er vanskelig med deraf følgende usikkerhed for fuld effekt. Potentielt behov for langvarig drift og efterkontrol. Forventet oprensningseffektivitet og stopkriterier Som led i den initiale oprensning skønnes det muligt at opnå et generelt koncentrationsniveau for TCE af størrelsesordenen 10 µg/l i grundvandet, hvilket svarer til ca. 90 % stoffjernelse. Dette vil givetvis medføre, at truslen mod nærliggende indvindingsanlæg elimineres, idet dispersionsprocesser forventes at reducere koncentrationsniveauet yderligere længere nedstrøms i fanen. En yderligere forureningsreduktion til størrelsesordenen 1 µg/l må forventes at indebære en langvarig drift grundet en forventet langsom tilbage-diffusion fra restforureninger. Grundet usikkerheden på mængden af restforurening er prognosen usikker. En nøjere cost-effectiveness vurdering bør indgå som led i en evaluering efter at de første driftserfaringer. Herved opnås et bedre grundlag for at fastlægge et endeligt stopkriterium og omfanget af efterkontrol. Overordnet miljøvurdering Miljøbelastninger vil primært være knyttet til driften af anlægget og dermed proportionalt med driftsperioden. Der vil primært være tale om et forbrug af energiressourcer og dertil knyttede emissioner. Elektricitetsforbrug vil indgå under driften. Brændstofforbrug vil indgå ved arbejdsprocesser under etablering og ved kørsel i forbindelse med tilsyn og vedligeholdelse. Til reduktion af miljøbelastninger bør der lægges vægt på en driftsoptimering og anvendelse af SRO-anlæg til minimering af behovet for besigtigelser. 144

Miljøgevinsten er knyttet til omfanget af stoffjernelse. Såfremt der i den initiale fase opnås en stoffjernelse, der indebærer, at vandindvindingsinteresser ikke længere er truet, er der i princippet opnået fuld miljøgevinst. Hertil kan det tillægges betydning, om der opnås et helt rent grundvandsmagasin, svarende til grundvandskvalitetskriterium. Gevinsten herved bør ses i relation til den fornødne indsats og de medfølgende miljøbelastninger. Endelig bør det nævnes, at miljøgevinsten er betinget af, at forureningskilden i den umættede zone oprenses effektivt. 3.2 B: Opgravning kombineret med vakuumventilation og kemisk oxidation 3.2.1 Opgravning og ekstern jordbehandling Opgravningen skal fjerne forureningen i kildeområdet indtil toppen af sandlaget. Opgravningen gennemføres som anført under afsnit 3.1.1. Principielt vil der tillige kunne anvendes kemisk oxidation som alternativ til en opgravning. Som følge af opgravningens begrænsede omfang og mulige problemer med i givet fald at sikre den fornødne spredning af oxidationsmiddel er der set bort fra denne mulighed. En opgravning vil tillige lette adgangen for at fordele oxidationsmiddel til det underliggende grundvandsmagasin, hvilket kan ses som en supplerende fordel for opgravning. 3.2.2 Vakuumventilation Vakuumventilationen anses for nødvendig til fjernelse af poreluftforureningen i den umættede zone og har dermed et reduceret omfang i forhold til beskrivelsen i afsnit 3.1.2. Oprensningen i det sekundære grundvandsmagasin forventes at skulle dække et areal på ca. 10.000 m 2, hvorved der anslås behov for ca. 20 vakuumventilationsboringer. Driften kan i den første periode (uger) være permanent for en hurtig initiel ventilering af den umættede zone. Herefter vil det givetvis være optimalt med en cyklisk drift. For at fjerne restforureninger, der kun langsomt frigives fra mere finkornede aflejringer, kan den efterfølgende drift blive langvarig. På det foreliggende grundlag påregnes dette at pågå i ca. 5 år. Som led i projekteringen bør der tilvejebringes et datagrundlag for en nærmere vurdering af muligheden for passiv ventilation, der kunne erstattet den potentielt langvarige driftsperiode af vakuumventilationen. 145

Moniteringen omfatter en successiv kontrol af koncentrationsudvikling af indikatorparametre for forureningen. Moniteringen baseres på måling på poreluft fra permanente poreluftspidser nedsat centralt i den umættede zone i sandlaget. Fordele og begrænsninger i relation til oprensning af grundvandsforurening Særlige fordele: Hurtig initiel forureningsfjernelse og dermed afskæring mod yderligere forureningsudbredelse. Stor sikkerhed for effekt så længe anlæg drives. Afprøvet teknologi og simpel teknologi, der beherskes af firmaer med dokumenteret erfaring. Relativ prisbillig til at opnå forureningsfjenelse fra større dybder. Særlige ulemper: Langvarigt anlægsprojekt med moderate gener som bidrag til støjbelastning af nabobeboelse (anlæg kan evt. være stoppet om natten), mindre rådighedsindskrænkning som følge af opstilling af behandlingsanlæg, anlæg i jorden mv. Potentielt behov for langvarig drift og efterkontrol. Forventet oprensningseffektivitet og stopkriterier Som led i den initiale oprensning skønnes det muligt at opnå et generelt koncentrationsniveau for TCE af størrelsesordenen 10 µg/l i poreluften, hvilket svarende til ca. 99,9 % stoffjernelse. Efter stop vil koncentrationsniveauet udvikle sig i et omfang, der er betinget af effektiviteten af kildefjernelse og fjernelse af forureningen i det sekundære grundvand. Som udgangspunkt må der påregnes drift indtil stopkriterier er nået i de øvrige delmiljøer i mættet og umættet zone. Selvstændige stopkriterier for poreluftforureningen er ikke relevante, men koncentrationsniveauer i poreluften kan være indikatorparameter for stopkriterium for oprensningen af det sekundære grundvand. Overordnet miljøvurdering Miljøbelastninger vil primært være knyttet til driften af anlægget og dermed proportionalt med driftsperioden. Der vil primært være tale om et forbrug af energiressourcer og dertil knyttede emissioner. Brændstofforbrug vil indgå ved arbejdsprocesser under etablering og ved kørsel i forbindelse med tilsyn og vedligeholdelse. Elektricitetsforbrug vil indgå under driften. Til reduktion af miljøbelastninger bør der lægges vægt på en driftsoptimering og anvendelse af SRO-anlæg til minimering af behovet for besigtigelser. Miljøgevinsten er knyttet til omfanget af stoffjernelse fra alle delmiljøer. En oprensning alene af poreluft i den umættede zone vil alene have temporær ef- 146

fekt, da de øvrige delmiljøer vil være kilde til ny poreluftforurening. Miljøgevinsten forudsætter altså oprensning i de øvrige delmiljøer. 3.2.3 Kemisk oxidation Kemisk oxidation skal nedbryde forureningen, der er bundet i den mættede zone/sekundært grundvand og vil typisk blive baseret på tilsætning af kaliumpermanganat via boringer. Oprensningen i det sekundære grundvandsmagasin forventes at skulle dække et areal på ca. 2.000 m 2. I den forbindelse anslås der behov for ca. 30 injektionsboringer. Moniteringen omfatter en efterkontrol af potentialeudvikling fra pejlbare filtre i området og tidsserier for koncentrationsudvikling af indikatorparametre for forurening og redoxforhold. Moniteringen af koncentrationsudviklingen baseres på en kombination af måling på poreluft fra permanente poreluftspidser nedsat lige over vandspejlet i 4 5 positioner dækkende det samlede afværgeareal kombineret med vandprøvetagning fra 4 5 moniteringsboringer placeret dels i det forurenede område, dels umiddelbart nedstrøms herfor. Fordele og begrænsninger i relation til oprensning af grundvandsforurening Særlige fordele: Fuldstændig mineralisering af de klorerede stoffer. Der efterlades ikke farlige nedbrydningsprodukter. Stor sikkerhed for effekt i områder, hvor oxidationsmiddel injiceres i tilstrækkeligt omfang. Kortvarigt anlægsprojekt. Ingen driftsfase. Kun efterkontrol. Relativ prisbillig under de givne relativt permeable betingelser. Særlige ulemper: Effektiviteten kan begrænses af jordens/grundvandets naturlige forbrug af jordens/grundvandets naturlige forbrug af kaliumpermanganat. Dannelsen af manganoxider kan i nogen grad mindske den naturlige permeabilitet og derved reducere metodens effektivitet. Lillafarvning af alt, hvad kaliumpermanganat kommer i berøring med (jord, grundvand, udsivning til vandløb, anlægs- og bygningsdele). Risiko for øget mobilisering af blandt andet krom og nikkel inden for korte afstande. Eventuel ændring af mikrofauna, hvis de naturlige iltningsforhold ændres. Lokalisering af restforureninger er vanskelig med deraf følgende usikkerhed for fuld effekt. 147

Teknologi med begrænset erfaringsgrundlag i Danmark. Kræver specialviden. Kræver tilladelse fra miljøstyrelsen til injicering af kaliumpermanganat, der i sig selv betragtes som uønsket stof i grundvandsmagasinet. Forventet oprensningseffektivitet og stopkriterier Forudsat, at oxidationsmidlet bliver effektivt fordelt i den forurenede zone, forventes der en meget effektiv oprensning (99 %), hvorved der påregnes at opnå et generelt koncentrationsniveau for TCE af størrelsesordenen 1 µg/l. Med en risiko for lokalt at efterlade restforureninger kan det ikke udelukkes, at forureningsniveauet over tid i nogen grad vil øges igen. Med udgangspunkt i, at dispersionsprocesser forventes at kunne reducere koncentrationsniveauet yderligere længere nedstrøms i fanen, foreslås der på det foreliggende grundlag et stopkriterium for TCE på 10 µg/l. Overordnet miljøvurdering Miljøbelastninger vil være kortvarige og primært knyttet til brændstofforbrug til arbejdsprocesser under etablering af injektionsboringer og moniteringsboringer. Ressourceforbrug og emissioner er derfor meget begrænsede. Eventuelle negative konsekvenser af at injicere kaliumpermanganat bør nøje overvejes. Miljøgevinsten er knyttet til omfanget af stoffjernelse. Såfremt der opnås en stoffjernelse, der indebærer, at vandindvindingsinteresser ikke længere er truet er der i princippet opnået fuld miljøgevinst. Hertil kommer gevinst af den reducerede belastning på overfladevand selvom dette i sig selv ikke er vurderet uacceptabelt. Endelig kan det tillægges betydning, om der opnås et helt rent grundvandsmagasin, svarende til grundvandskvalitetskriterium. Gevinsten herved bør ses i relation til den fornødne indsats og de medfølgende miljøbelastninger. 3.3 C: Dampassisteret vakuumventilation kombineret med airsparging og vakuumventilation 3.3.1 Dampassisteret vakuumventilation Dampassisteret vakuumventilation skal fjerne forureningen i kildeområdet indtil toppen af sandlaget. Injektion af damp sker indledningsvist fra en ring af dampinjektionsboringer omkring kildeområdet. Jorden varmes gradvist op ind mod centeret af forureningen, hvorved forureningen mobiliseres på gas og væskeform. Vakuumventilering i den centrale del af kildeområdet skal sikre en kontrolleret opsamling af de frigjorte stoffer. Oprensningen skal være effektiv inden for et areal på 25 m 2 og til en dybde på ca. 5 m under terræn. Der anslås behov for ca. 20 dampinjektionsboringer og 5 vakuumventilationsboringer. 148

Fordele og begrænsninger i relation til kildefjernelse Særlige fordele: Tidsbegrænset anlægsprojekt, der herved begrænser varigheden af gener (støj, støv, lugt, rådighedsindskrænkning af berørte arealer). Hurtig forureningsfjernelse og dermed øjeblikkelig nedbringelse af kildestyrke. Kan nå forureninger tæt ved bygninger, der ellers kun vanskeligt ville kunne nås ved eksempelvis opgravning. Stor sikkerhed for effekt, hvis dampen kan fordeles effektivt. Ingen behov for drift og begrænset efterkontrol. Mindre lavpermeable indslag i jorden oprenses også. Særlige ulemper: Stiller krav til en vis permeabilitet i jorden. Risiko for en forceret ukontrolleret nedsivning af fri fase TCE, der mobiliseres under dampoprensningen. Risiko for sætningsskader på nærtstående bygninger. Jordens økosystem og planter i området kan tage skade. Teknologi med begrænset erfaringsgrundlag i Danmark. Kræver specialviden. Forventet oprensningseffektivitet og stopkriterier Som nævnt vil en dampassisteret vakuumventilation have stor sikkerhed for at være effektiv, når der er en vis permeabilitet til stede. Effekten vil opnås straks når forureningen er fjernet. Permeabilitetsforholdende kan imidlertid være en stærkt begrænsende faktor. Der er overvejende tale om lerjord med indslag af sand og sandstriber. Omfanget af eventuelle restforureninger vil kun vanskeligt kunne dokumenteres præcist. Som kildemateriale for en grundvandsforurening skønnes det hensigtsmæssigt med et oprensningskriterium af størrelsen 0,1 mg/kg for klorerede stoffer. Nøjere vurderinger af fasefordeling og mobilitet bør verificere dette som led i den videre projektering. Målet er at begrænse driftsperioden for in-situanlægget. Overordnet miljøvurdering Miljøbelastninger vil primært være knyttet til det store energiforbrug til opvarmning af jorden. Opvarmning kan baseres på en dampgenerator eller dampkedel med elektricitet, olie eller naturgas som energikilde. Der forventes et relativt stort energiforbrug med deraf følgende emissioner til atmosfæren. Derudover vil der være et brændstofforbrug til arbejdsprocesser. 149

Miljøgevinsten er knyttet til omfanget af kildefjernelse. Forureningsfjernelsen medfører en reduktion af kildestyrken fra underjorden, der ellers ville give anledning til ødelæggelse af grundvandsressourcen og true vandindvindingsanlæg. Herudover reduceres kilden til poreluftforurening, der udgør en trussel for indeklima i nabobeboelse. 3.3.2 Air-sparging og vakuumventilation Air-spargingen skal strippe de klorerede stoffer fra grundvandszonen. Vakuumventilering skal sikre en kontrolleret opsamling af de frigjorte stoffer fra grundvandszonen og samtidig reducere poreluftforureningen i området. Mobiliseret forurening fra den dampassisterede oprensning vil kunne opsamles. Air-sparging og vakuumventilation vil principielt svare til afværgestategi A. Der henvises til afsnit 3.1.2. 3.4 D: Termisk ledningsevne kombineret med air-sparging og vakuumventilation 3.4.1 Termisk ledningsevne Termisk ledningsevne skal fjerne forureningen i kildeområdet indtil toppen af sandlaget. Opvarmning af jorden sker fra varmebrønde fordelt på området. Dampopsamling sker ved påtrykning af vakuum på brøndene og/eller på terræn. Jorden varmes gradvist op, hvorved forureningen mobiliseres på gas og væskeform. Vakuumanlægget skal fange de frigjorte stoffer. Oprensningen skal være effektiv inden for et areal på 25 m 2 og til en dybde på ca. 5 m under terræn. Der anslås behov for ca. 20 termiske brønde med vakuumventilation. Fordele og begrænsninger i relation til kildefjernelse Særlige fordele: Tidsbegrænset anlægsprojekt, der herved begrænser varigheden af gener (støj, støv, lugt, rådighedsindskrænkning af berørte arealer). Hurtig forureningsfjernelse og dermed øjeblikkelig nedbringelse af kildestyrke. Kan nå forureninger tæt ved bygninger, der ellers kun vanskeligt ville kunne nås ved eksempelvis opgravning. Stor sikkerhed for effekt i finkornede aflejringer. Ingen behov for drift og begrænset efterkontrol. Særlige ulemper: Risiko for en forceret ukontrolleret nedsivning af fri fase TCE, der mobiliseres under dampoprensningen. 150

Risiko for sætningsskader på nærtstående bygninger. Jordens økosystem og planter i området kan tage skade. Teknologi med begrænset erfaringsgrundlag i Danmark. Kræver specialviden. Forventet oprensningseffektivitet og stopkriterier Som nævnt vil termisk ledningsevne have stor sikkerhed for at være effektiv og effekten vil kunne opnås straks, når forureningen er fjernet. Omfanget af eventuelle restforureninger vil kun vanskeligt kunne dokumenteres præcist. Som kildemateriale for en grundvandsforurening skønnes det hensigtsmæssigt med et oprensningskriterium af størrelsen 0,1 mg/kg for klorerede stoffer. Nøjere vurderinger af fasefordeling og mobilitet bør verificere dette som led i den videre projektering. Målet er at begrænse driftsperioden for in-situ-anlægget. Overordnet miljøvurdering Miljøbelastninger vil primært være knyttet til det store energiforbrug til opvarmning af jorden. Opvarmningen baseres på at påtrykke en elektrisk spænding over jorden. Energitabet medgår til opvarmning af jorden. Der forventes et relativt stort energiforbrug med deraf følgende emissioner til atmosfæren. Derudover vil der være et brændstofforbrug til arbejdsprocesser. Miljøgevinsten er knyttet til omfanget af kildefjernelse. Forureningsfjernelsen medfører en reduktion af kildestyrken fra underjorden, der ellers ville give anledning til ødelæggelse af grundvandsressourcen og true vandindvindingsanlæg. Herudover reduceres kilden til poreluftforurening, der udgør en trussel for indeklima i nabobeboelse. 3.4.2 Air-sparging og vakuumventilation Air-spargingen skal strippe de klorerede stoffer fra grundvandszonen. Vakuumventilering skal sikre en kontrolleret opsamling af de frigjorte stoffer fra grundvandszonen og samtidig reducere poreluftforureningen i området. Mobiliseret forurening fra den termiske behandling vil kunne opsamles. Air-sparging og vakuumventilation vil principielt svare til afværgestategi A. Der henvises til afsnit 3.1.2. 3.5 E: Opgravning kombineret med vakuumventilation og afværgepumning 3.5.1 Opgravning og ekstern jordbehandling Opgravningen skal nedbringe forureningskilden. Opgravningen gennemføres som anført under afsnit 3.1.1. 151

3.5.2 Vakuumventilation Vakuumventilationen skal reducere forureningen i den umættede zone. Vakuumventilationen gennemføres som anført under afsnit 3.2.2. 3.5.3 Afværgepumning Afværgepumpningen skal sikre en hydraulisk fiksering af forureningsfanen i det sekundære grundvandsmagasin og samtidig fjerne stof fra magasinet. Eventuel fri fase vil kun langsomt blive udvasket. Der forventes behov for en pumpeboring i den nedstrøms del af forureningsfanen. Pumpeydelsen skønnes på det foreliggende grundlag til ca. 1 m 3 /h. Med magasinets begrænsede tykkelse vil det kun være muligt at afsænke ca. 1 m i pumpeboringen. Med et frit magasin vil sænkningsudbredelsen tilmed være begrænset, hvorfor der eventuelt kan være behov for 2 pumpeboringer. Moniteringen omfatter en 4-5 moniteringsboringer til kontrol af sænkningsudbredelse og vandprøvetagning. Fordele og begrænsninger i relation til oprensning af grundvandsforurening Særlige fordele: Den hydrauliske kontrol giver stor sikkerhed for effekt så længe anlæg drives. Afprøvet og simpel teknologi. Særlige ulemper: Langvarigt anlægsprojekt med mindre gener omfattende rådighedsindskrænkning som følge af anlæg i jorden mv.. Der skal formentlig betales afledningsafgift, hvilket i sig selv vil omfatte en udgift af størrelsen 100 150.000 kr./år. Potentielt behov for langvarig drift og efterkontrol. Eventuel fri fase vil kun langsomt blive udvasket. Forventet oprensningseffektivitet og stopkriterier Det anses muligt med en hurtig og sikker opnåelse af effekten i forhold til vandindvindingsinteresser, idet dette sker, når den nødvendige sænkningsudbredelse er opnået. En fuldstændig oprensning af grundvandsmagasinet vil imidlertid have lange udsigter, idet metoden ikke kan anses for effektiv til fjernelse af den formodede fri fase forurening i magasinet. Der er derved risiko for behov for drift over en lang årrække, med mindre den fri fase forurening fjernes på anden måde. Med udgangspunkt i, at dispersionsprocesser forventes at kunne reducere koncentrationsniveauet yderligere længere nedstrøms i fanen, foreslås det på det 152

foreliggende grundlag et stopkriterium for TCE på 10 µg/l målt i observationsboringer. Overordnet miljøvurdering Miljøbelastninger vil primært være knyttet til driften af afværgepumpningen og dermed proportional med driftsperioden. Der vil primært være tale om et forbrug af energiressourcer og dertil knyttede emissioner. Elektricitetsforbrug medgår under driften og vil være relativt stort. Brændstofforbrug vil indgå ved arbejdsprocesser under etablering og ved kørsel i forbindelse med tilsyn og vedligeholdelse. Til reduktion af miljøbelastninger bør der lægges vægt på en optimering af den nødvendige pumpekapacitet/-ydelse. Miljøgevinsten er knyttet til sikringen af truede vandindvindingsinteresser og omfanget af stoffjernelse, såfremt der opnås en stoffjernelse, der indebærer at vandindvindingsinteresser ikke længere er truet, er der i princippet opnået fuld miljøgevinst. Hertil kommer gevinst af den reducerede belastning på overfladevand, selvom dette i sig selv ikke er vurderet uacceptabelt. Endelig kan det tillægges betydning, om der opnås et helt rent grundvandsmagasin, svarende til grundvandskvalitetskriterium. Gevinsten herved bør ses i relation til den fornødne indsats og de medfølgende miljøbelastninger. Som nævnt forudses der imidlertid behov for en meget lang driftsperiode før stoffjernelsen er tilendebragt alene ved afværgepumpning. 3.6 Sammenstilling af tid og økonomi Estimerede driftstider (inkl. efterkontrol af effekt) og omkostninger er vist i tabel 1 angivet som skønnet usikkerhedsinterval, jf. skema 5. Driftstid* (År) Økonomi (1.000 Kr) Min. Max. Min. Max. A: Opgravning kombineret med airsparging 4 8 2.307 4.139 og vakuumventilation B: Opgravning kombineret med vakuumventilation 4 8 2.202 3.615 og kemisk oxidation C: Dampassisteret vakuumventilation 4 8 3.147 5.179 kombineret med air-sparging og vakuumventilation D: Termisk ledningsevne kombineret 4 8 3.147 5.179 med air-sparging og vakuumventilation E: Opgravning kombineret med vakuumventilering 10 50 2.766 7.873 og afværgepumpning *Inkl. efterkontrol. Tabel 1 Hovedtal for estimater af driftstid og økonomi, jf. skema 5. 153

Opgravning, kemisk oxidation, dampassisteret vakuumventilation samt termisk ledningsevne er alle metoder der gennemføres over typisk få måneder. For kemisk oxidation vil der være behov for en efterkontrol over en årrække. Samlet set bliver driften af air-sparging og/eller vakuumventilering afgørende for den samlede driftstid for afværgestrategi A D og er estimeret til 4 8 år. En afværgepumpning må påregnes over en meget lang periode, der her er groft estimeret til 10 50 år. Usikkerheden er betinget af den formodede tilstedeværelse af fri fase TCE i grundvandsmagasinet. Som udgangspunkt må afværgepumpning anses for ugenet, idet driftstiden overskrider ønsket om at afslutte projektet inden for 10 år. Omkostningsmæssigt vurderes opgravning kombineret med air-sparging og vakuumventilation eller kemisk oxidation at være de billigste løsninger. 4. Anbefaling af afværgestrategier til projektforslag 4.1 Anbefalede afværgestrategier Ud fra en samlet vurdering af afværgemetodernes funktion og effektivitet og de alternative afværgestrategier i relation til miljøpåvirkning, tid og økonomi anses følgende afværgestrategier for bedste egnede: A: Opgravning kombineret med air-sparging og vakuumventilation. B: Opgravning kombineret med vakuumventilation og kemisk oxidation. D: Termisk ledningsevne kombineret med air-sparging og vakuumventilation. Overordnet set er dampassisteret vakuumventilation fravalgt, da den formentlig ikke vil være effektiv med de aktuelle permeabilitetsforhold. Afværgepumpning er fravalgt på grund af den forventede meget lange driftstid og som følge heraf den høje pris. Et eksempel på en sammenfatning af hoveddata for afværgestrategi A er vist i AVJ Afværgehåndbogens bilag 4. På tilsvarende måde kan hoveddata for de øvrige alternative afværgestrategier angives oversigtsmæssigt og vedlægges afværgeprogrammet. 4.2 Sammenfattende miljøvurdering Afværgestrategi A og B vurderes at være de relativt mindst miljøbelastende samtidig med, at det inden for en overskuelig tid vurderes realistisk at nå målene for oprensningen. For kemisk oxidation er der miljømæssigt problematiske forhold i relation til anvendelsen af kaliumpermanganat, jf. afsnit 3.2.3. Disse forhold bør afklares i forbindelse med skitseprojekteringen. 154

Termisk oprensning er i sig selv relativt energiforbrugende, men dog ikke urealistisk i forhold til eksempelvis langvarig drift af andre in-situ-løsninger. 4.3 Overordnet tidsplan og prisoverslag Overordnede tidsplaner er vist i skema 10 (her kun vist for strategi A). Nøgletal fremgår af tabel 1. Specificerede prisoverslag med skønnede usikkerhedsintervaller fremgår af skema 5. Skønnede sandsynlige omkostninger fremgår af tabel 1. 4.4 Supplerende tests I forbindelse med udarbejdelse af projektforslag bør der gennemføres supplerende tests omfattende: Geoteknisk undersøgelse af funderingsforhold for eksisterende produktionsbygning. I forbindelse med den geotekniske undersøgelse bør der bores til det sekundære grundvandsmagasin med henblik på en vertikal profilering af variation i vandindhold og kornstørrelsesfordeling. Repræsentative jordprøver udtages til sigteanalyse. Vakuumventilationstest på den umættede zone af sandlaget med monitering af luftflow og trykudbredelsen i den umættede zone. Under testen udtages luftprøver til bestemmelse af sammenhørende værdier for oppumpet luftvolumen og TCE-koncentration. På baggrund heraf kan metodens effektivitet verificeres, og der tilvejebringes et dimensioneringsgrundlag for den videre projektering, herunder også for behandlingsanlæg. I forbindelse med kemisk oxidation bør der gennemføres forsøg til permeabilitetsbestemmelse f.eks. slugtests og forsøg til bestemmelse af jordens naturlige forbrug af kaliumpermanganat. Injektionstest på den mættede zone i sandlag. 5. Referencer /1/ Amternes Videncenter for Jordforurening. Afværgehåndbog for chlorerede stoffer i jord og grundvand. 2003. 155

6. Dokumentation for afværgeprogram og projektforslag, skema 1 10. 156

157

158

159

160

161

162

163

164

165

166

167

168

Bilag 4 Oversigt over forslag til afværgestrategi. Konsekvensvurdering (Eksempel på én afværgestrategi ud af flere alternativer) 169

170

Grønneby Metalvarefabrik. Afværgeprogram for jord og grundvandsforurening med chlorerede stoffer Afværgestrategi Opgravning af kildeområde kombineret med vakuumventilering i umættet zone og air-sparging i mættet zone/sekundært grundvand. Etablering af byggetekniske foranstaltninger i nærliggende ejendom, der på sigt kan blive truet eller truet fra drift af air-sparging Funktion Miljøeffekter Tid Omkostninger Afværgeteknik Opgravning af kildeområde Oprensningseffektivitet Sikkerhed for (del-)målopfyldelse Fysiske begrænsninger Positive Høj Moderat Ingen Hurtig fjernelse af kildemateriale, dog betydelig restforurening under/nær bygninger Negative Lavt energiforbrug og emissioner ved jordhåndtering. Forbrug af råstoffer ved genopfyldning Kortvarige støjgener under anlægsarbejde Projektering inkl. Supplerende undersøgelser Etablering og indkøring Forventet driftstid Projektering inkl. supplerende undersøgelser Etablering og indkøring Mdr. Mdr. År 1.000 Kr. Drift pr. år Samlet omkostning (nutidsværdi) 2 2-50 250 0 300 Air-sparging kombineret med vakuumventilation Energiforbrug og emissioner ved drift. Forbrug af aktivt kul. Støjgener for naboer (nat) Risiko for forureningsspredning - Bygningstekniske foranstaltninger Høj Moderat Nogen Fjernelse af forurening i permeable zoner/sekundært gv. Ingen Høj Ingen Øjeblikkelig sikring af indeklimarisiko (hvis aktuel) 2 4 4 8 150 1.100 210 2.369 2 2-70 400 0 470 I alt 3.139 Oversigt over forslag til afværgestrategi. Konsekvensvurdering (Eksempel på én afværgestrategi ud af flere alternativer) 171

172

Bilag 5 Teknikbeskrivelse 173

174

Bilag 5.1 Opgravning opboring, ekstern jordbehandling 175

176

Teknikbeskrivelse Opgravning med ekstern jordbehandling er en teknik, der fjerner forurenet jord fra lokaliteten, der afværges på for derefter at transportere den til et jordbehandlingsanlæg. På anlægget kan jorden strippes i telt med efterfølgende rensning af luften i teltet eller, hvad der desværre sker i en del tilfælde, bare blive vendt i det fri, for derefter at ende som afdækningsjord på en losseplads eller et deponi. Figur 1 viser et billede fra en opgravningssituation med en omfattende spunsning til sikring af stabiliteten af udgravningens sider. Figur 1 Opgravning af grund forurenet med PCE. Bemærk spunsningen. De væsentligste tekniske parametre, der afgør om en oprensning med denne metode bliver succesfuld, er: Tilgængeligheden af forureningen. Hvis meget af forureningen ligger under konstruktioner (veje, bygninger, etc.), der ikke kan fjernes, vil der være en del restforurening. 177

Dybden af forureningen. Desto dybere en forurening ligger, jo vanskeligere er det rent teknisk at få gravet den op. I praksis er opgravninger under 7-8 m både omkostningskrævende og teknisk vanskelige (men ikke umulige). Forureningens placering i forhold til grundvandsspejlet. Forurening beliggende i den mættede zone vil normalt ikke eller kun vanskeligt kunne fjernes ved opgravning, hvis geologien er grovere end ler-silt. De største risici, der er for at en afgravning vil være en succes rent oprensningsmæssigt, vil være muligheden for at grave tilstrækkeligt med jord op, således at den restforurening, der efterlades, ikke udgør en fortsat risiko. I mange tilfælde vil dette enten ikke være teknisk eller økonomisk muligt, hvorfor opgravning ofte skal kombineres med en anden teknik for at opnå de ønskede resultater. Af andre udfordringer i et afgravningsprojekt er det udover det logistiske og kommunikationsmæssige typisk geotekniske aspekter, der kræver en dybere overvejelse. Hvis der overhovedet er bare en minimal risiko for sætningsskader på omkringliggende bygninger, veje, større ledninger etc., skal man få lavet en egentlig geoteknisk vurdering. Der bør i denne forbindelse laves vingeforsøg og lignende til vurdering af bæreevnen. I mange tilfælde kan det være nødvendigt at sikre udgravningen med en form for spuns, hvis ikke der er plads til at grave med anlæg. Der findes en del forskellige former for spuns, ligesom installationen kan foregå på forskellige måder. Vibrationer og støj skal overvejes i denne forbindelse. I tabel 1 er vist en checkliste til spørgsmål, der i forbindelse med de forskellige faser af planlægning og udførelse skal være afklaret når opgravning anvendes som teknik til oprensning. 178

Tabel 1 Spørgsmål, der skal være taget stilling til/afklaret, før opgravning anvendes som afværgeteknologi. Alle spørgsmål bør kunne besvares bekræftende, for at opgravning skal kunne anvendes som oprensningsmetode, uden andre tiltag. Emne Ja Nej Afværgeprogramfase Er forureningen (risikoen) lokaliseret i den umættede zone? Er forureningen lokaliseret, så den kan opgraves uden at efterlade restforurening horisontalt? Er forureningen lokaliseret, så den kan opgraves uden at efterlade restforurening vertikalt?, hvis nej er det kun arealanvendelsen der skal sikres? Er al forurening lokaliseret i en dybde mindre end 10 m u.t.? Er der taget stilling til eventuel restforurening og dennes påvirkning af grundvand og arealanvendelse både i mængde og tid? Forslagsfase (Skitseprojektering) Er det afklaret hvilke installationer der er i jorden? Er det besluttet hvilken overordnet form afgravningen skal have, og dermed jordvolumenet? Er der foretaget en geoteknisk vurdering? Er det vurderet om der skal udføres spunsning af hensyn til bygninger etc.? Er der opstillet realistiske oprensningskriterier mht. tid og restkoncentration? Er det overvejet om grundvandssænkning er nødvendig? Projektfase (Detailprojektering) Er geotekniske målinger planlagt/udført? Er der foretaget en fotodokumentation af de omkring liggende bygninger? Er der taget stilling til eventuelle sikkerhedsforanstaltninger af hensyn til omgivelsernes eksponering? Er der opstillet et dokumentationsprogram til vurdering af restforurening i gravefronter og bund? Er dokumentationsprogrammet i overensstemmelse med myndighedernes normale krav? Er der opstillet et moniteringsprogram til dokumentation af effekten overfor grundvand og arealanvendelse på længere sigt? Er den logistiske side af jordhåndteringen beskrevet tilfredsstillende? Udførelse Er modtageren af jorden kapitel 5 godkendt til at modtage jord forurenet med chlorerede opløsningsmidler? Er det sikret at projektets dimensioneringsforudsætninger og det udførte arbejde er rimeligt overensstemmende? Ser lagfølgen i jorden ud til at følge det forventede?, hvis nej betyder dette forbedret bæreevne? 179

Emne Ja Nej Udføres arbejdet på en sikker måde, både mht. arbejdere på pladsen og omgivelserne? Skal der nedlægges markeringsnet/geotekstil for adskillelse af evt. restforurening Er tilbagefyldningsmaterialet korrekt komprimeret? Drift Er der opstillet alternative planer for hvilke tiltag der skal gøres hvis forventningerne til fremdriften ikke forløber planmæssigt? Afslutning Er kriterierne for afslutning veldefinerede? 180

Bilag 5.2 Vakuumventilation Jordventilering Soil Vapor Extraction (SVE) 181

182

Teknikbeskrivelse Vakuumventilation er en teknik, hvor jordluft (poreluft) aktivt suges ud gennem jorden fra etablerede boringer/filtre ved hjælp af en vakuumpumpe. Boringerne kan udføres vertikale og horisontale. Teknikken kan kun anvendes i den umættede zone med relativt lave vandindhold, idet der ved større vandindhold ikke er et sammenhængende luftvolumen i jorden, der kan udgøre en transportvej for luften. Figur 1 viser princippet i vakuumventilation. Luft ind Luft Rensning Injektionsboring Ektraktionsboring Vandspejl Forurening Figur 1 Principskitse af vakuumventilation og air-sparging /1/. De væsentligste parametre, der afgør om en oprensning med denne metode bliver succesfuld, er: Jordens permeabilitet. Ved lille permeabilitet kan der kun trækkes mindre mængder luft igennem jorden, hvilket forhindrer en effektiv oprensning inden for en rimelig driftsperiode. Jordens homogenitet. Ved større inhomogeniteter (f.eks. mindre lerlinser i sand) vil lufttransporten foregå i de mest grovkornede lag. I de mere finkornede lag vil luften derimod ikke, eller kun meget langsomt, bevæge sig, hvorved oprensningen vil tage meget lang tid. Herudover kan der i denne type af geologi forventes betydelige tilbageslag, når ventilationen stoppes. 183

Forureningens kemisk-fysiske egenskaber. Stoffer, der skal ventileres, skal have tilstrækkeligt høje damptryk og høje Henrys lov konstanter til, at de fordamper og går over på gasform. En komplikation kan være, at stoffet er en komponent i en fri fase blanding, hvor damptrykket af denne grund er reduceret. For uddybende beskrivelser af teknikken henvises til speciallitteraturen, se online rapporter hos eksempelvis /2,3/ eller guiderne /4,5/. I tabel 1 er vist en checkliste til spørgsmål, der i forbindelse med de forskellige faser af planlægning og udførelse skal være afklaret, når vakuumventilation anvendes som teknik til oprensning. Referencer /1/ EPA (2001): A Citizen s Guide to Soil Vapor Extraction and Air Sparging., EPA 542-F-01-006. /2/ Miljøstyrelsens hjemmeside, Teknologiudviklingsprojektet, Hwww.mst.dkH. /3/ EPAs hoved hjemmeside om oprensning, Hhttp://www.clu-in.orgH. /4/ Guideline for udførelse af vakuumventilation for staten Wyoming, Hhttp://deq.state.wy.us/wqd/downloads/ground/guide5.htmH. /5/ Design og anvendelse af SVE hos US Army. Hhttp://www.usace.army.mil/inet/usace-docs/eng-manuals/em1110-1- 4001/toc.htmH. Tabel 1 Spørgsmål, der skal være taget stilling til/afklaret, før vakuumventilation anvendes som afværgeteknologi. Alle spørgsmål bør kunne besvares bekræftende, for at ventilation skal kunne anvendes som oprensningsmetode. 184 Emne Ja Nej Afværgeprogramfase Er forureningen (risikoen) lokaliseret i den umættede zone? Er geologien betegnet som fint sand eller grovere? Kan geologien i det område der ønskes oprenset betegnes som relativt homogen? Er stofferne der skal fjernes benzin eller chlorerede alifater (hvis nej se spørgsmål herunder) Har de stoffer der skal fjernes et effektivt damptryk på 100 Pa og en Henrys lovkonstant på 0,01 eller derover? Ved effektivt damptryk forstås

Emne Ja Nej damptrykket korrigeret for tilstedeværelse af andre fri fase komponenter. Forslagsfase (Skitseprojektering) Er det afklaret hvilke installationer der er i jorden, samt hvilke andre ydre forhold der influerer på hvordan boringer kan placeres? Er det besluttet hvilke type af filtre (horisontale/vertikale) der skal anvendes? Er det estimeret hvor mange ekstraktionsboringer der skal anvendes? Er der anvendt realistiske boringsafstande i projektet (max 8-10 meter mellem boringer), hvis ikke er der specielle forklaringer? Er der opstillet realistiske oprensningskriterier mht. tid og restkoncentration? Projektfase (Detailprojektering) Er en egentlig dimensioneringstest planlagt/udført? Er der taget stilling til hvor stor luftmængde der skal suges op? Er der taget stilling til hvilket vakuum der skal opsuges ved? Er der taget stilling til vandindholdet i jorden ved filtersætningen? Er filtrene placeret i det forurenede område? Er vakuumblæseren dimensioneret efter disse forhold? Er der mulighed for at regulere flow fra de enkelte boringer/filtre? Er det planlagt at opsætte en vandudskiller? Hvis luftrensning er planlagt (kul eller lignende) er der så taget højde for luftens temperatur og dugpunkt? Er der ved dimensioneringen taget højde for luftens tryktab igennem rørsystemet? Er der udarbejdet en detaljeret plan for driften mht. flow på de enkelte boringer, omfang af monitering samt ikke mindst succeskriterier? Er der taget højde for støj i projekteringen? Etablering og indkøring Lægges alle blindrør med fald mod boringerne? Er det sikret at projektets dimensioneringsforudsætninger og det udførte arbejde er rimeligt overensstemmende? Er der lavet en moniteringsplan for indkøringen? Er der lavet en detaljeret beskrivelse for hvornår indkøringen overgår til driftsfase? (succeskriterier for indkøringen) Er der lavet en driftsmanual der beskriver de enkelte komponenter, vedligehold mv.? Drift Er der uddelt informationsmateriale til berørte beboere med henblik på kontakt i tilfælde af driftsforstyrrelser? Er der opstillet alternative planer for hvilke tiltag der skal gøres hvis forventningerne til fremdriften ikke forløber planmæssigt? Bliver komponenter vedligeholdt efter planen? Bliver der udført driftsoptimering regelmæssigt (1/3-½ årligt)? 185

Emne Ja Nej Afslutning Er der ventet mindst 6. måneder efter stop af anlæg før endelig prøvetagning? Bliver dokumentationsprøverne taget jævnt over det behandlede volumen? Bliver alle anvendte boringer afproppet efter forskrifterne i boringsbekendtgørelsen? 186

Bilag 5.3 Air-sparging (IAS) 187

188

Teknikbeskrivelse Air-sparging er en teknik, hvor luft injiceres under vandspejlet i den mættede zone med henblik på at mobilisere opløste opløsningsmidler og mindre mængder af residual fri fase. Metoden har vist sig ikke at være anvendelig, hvis der er større mængder af fri fase i jorden. Herudover kræver det, at magasinet er frit så den opstigende luft kan suges op fra den overliggende umættede zone, hvor kapilært vandindhold skal være lavt. Boringerne, der injiceres i, kan udføres vertikale og horisontale afhængig af adgangsforhold og økonomiske overvejelser. Figur 1 viser princippet i air-sparging. Injektionsboring Luft ind Ektraktionsboring Luft Rensning Vandspejl Forurening Figur 1 Principskitse af vakuumventilation og air-sparging /1/. De væsentligste parametre, der afgør om en oprensning med denne metode bliver succesfuld, er: Jordens permeabilitet. Hvis jorden er for finkornet, dvs. silt og derunder, vil modstanden mod injektionen af luft være meget høj og virkningsgraden lille. Jordens homogenitet. Ved bare mindre linser med lav ledningsevne i den mættede zone kan luftfordelingen blive uensartet eller i værste fald bevirke, at stof skubbes rundt via gasfasen til uforurenede områder i den 189

mættede zone. Dette er også årsagen til, at air-sparging ikke kan anbefales i opsprækkede medier som kalk. Forureningens kemisk-fysiske egenskaber. Stoffer, der skal ventileres, skal have tilstrækkeligt høje damptryk og høje Henrys lov konstanter til, at de fordamper og går over på gasform. En komplikation kan være, at stoffet er en komponent i en fri fase blanding, hvor damptrykket af denne grund er reduceret. For de chlorerede opløsningsmidler vil dette normalt ikke være et problem. For uddybende beskrivelser af teknikken henvises til speciallitteraturen, se online rapporter hos eksempelvis /2,3/ eller guidelines i /4,5/. I tabel 1 er vist en checkliste til spørgsmål, der i forbindelse med de forskellige faser af planlægning og udførelse skal være afklaret, når air-sparging anvendes som teknik til oprensning. Referencer /1/ EPA (2001): A Citizen s Guide to Soil Vapor Extraction and Air Sparging., EPA 542-F-01-006. /2/ Miljøstyrelsens hjemmeside, Teknologiudviklingsprojektet, Hwww.mst.dkH. /3/ EPAs hoved hjemmeside om oprensning, Hhttp://www.clu-in.orgH. /4/ Guideline for udførelse af air-sparging for staten Wyoming, Hhttp://deq.state.wy.us/wqd/downloads/ground/guide6.htmH. /5/ US Navy guideline for anvendelse af air-sparging Hhttp://enviro.nfesc.navy.mil/erb/erb_a/restoration/technologies/remed/phys _chem/tr-2193-air-sparg.pdfh. Tabel 1 Spørgsmål, der skal være taget stilling til/afklaret, før vakuumventilation anvendes som afværgeteknologi. Alle spørgsmål bør kunne besvares bekræftende, for at ventilation skal kunne anvendes som oprensningsmetode. Emne Ja Nej Afværgeprogramfase Er forureningen (risikoen) lokaliseret i den mættede zone? Er geologien betegnet som fint sand eller grovere? Kan geologien i det område der ønskes oprenset betegnes som relativt homogen? 190

Emne Ja Nej Er stofferne der skal fjernes benzin eller chlorerede alifater (hvis nej se spørgsmål herunder) Har de stoffer der skal fjernes et effektivt damptryk på 100 Pa og en Henrys lovkonstant på 0,01 eller derover? Ved effektivt damptryk forstås damptrykket korrigeret for tilstedeværelse af andre fri fase komponenter. Forslagsfase (Skitseprojektering) Er det afklaret hvilke installationer der er i jorden, samt hvilke andre ydre forhold der influerer på hvordan boringer kan placeres? Er det besluttet hvilke type af filtre (horisontale/vertikale) der skal anvendes? Er det estimeret hvor mange injektionsboringer, der skal anvendes? Er der anvendt realistiske boringsafstande i projektet (max 8-10 meter mellem boringer), hvis ikke er der specielle forklaringer? Er der opstillet realistiske oprensningskriterier mht. tid og restkoncentration? Projektfase (Detailprojektering) Er en egentlig dimensioneringstest planlagt/udført? Er der taget stilling til hvor stor luftmængde der skal injiceres (bør ikke overstige 20 m³/h ved lodrette filtre)? Er der taget stilling til hvilket tryk injektionen skal køre ved (bør ikke overstige 1,6 bar abs)? Er filtrene placeret i det forurenede område? Er injektionsblæseren dimensioneret efter disse forhold? Er der mulighed for at regulere flow til de enkelte boringer/filtre? Er der ved dimensioneringen taget højde for luftens tryktab igennem rørsystemet? Er der udarbejdet en detaljeret plan for driften mht. flow på de enkelte boringer, omfang af monitering samt ikke mindst succeskriterier? Er der taget højde for støj i projekteringen? Etablering og indkøring Lægges alle blindrør med fald mod boringerne? Er det sikret at projektets dimensioneringsforudsætninger og det udførte arbejde er rimeligt overensstemmende? Er der lavet en moniteringsplan for indkøringen? Er der lavet en detaljeret beskrivelse for hvornår indkøringen overgår til driftsfase? (succeskriterier for indkøringen) Er der lavet en driftsmanual der beskriver de enkelte komponenter, vedligehold mv.? Drift Er der uddelt informationsmateriale til berørte beboere med henblik på kontakt i tilfælde af driftsforstyrrelser? Er der opstillet alternative planer for hvilke tiltag der skal gøres 191

Emne Ja Nej hvis forventningerne til fremdriften ikke forløber planmæssigt? Bliver komponenter vedligeholdt efter planen? Bliver der udført driftsoptimering regelmæssigt (ca. ½ årligt)? Afslutning Er der ventet mindst 6 måneder efter stop af anlæg før prøvetagning? Bliver dokumentationsprøverne taget jævnt over det behandlede volumen? Bliver alle anvendte boringer afproppet efter forskrifterne i boringsbekendtgørelsen? 192

Bilag 5.4 Dampstripning Termisk oprensning med damp Steam stripping 193

194

Teknikbeskrivelse Dampstripning er en teknik, der virker ved, at damp injiceres i den forurenede zone fra kanten af forureningen ind mod midten i kombination med, at der foretages en vakuumventilering og oppumpning af grundvand inde i det forurenede område. Figur 1 viser princippet i dampstripning. damp ind gasfase og vandfase pumpes op og renses i behandlingsanlæg damp ind ekstraktionsboring forurening vandspejl Figur 1 Principskitse af dampstripning /1/. De væsentligste parametre, der afgør om en oprensning med denne metode bliver succesfuld, er: Jordens permeabilitet. Ved lille permeabilitet kan der kun injiceres små dampmængder og trækkes mindre mængder luft igennem jorden, hvilket forhindrer en effektiv oprensning inden for en rimelig driftsperiode. Jorden bør således være fint sand eller grovere, dog kan lerlinser op til 2-3 m i tykkelse accepteres, hvis der er grovere sandlag, hvor dampen kan strømme rundt om leren. Hurtig tilstrømning af vand. Hvis ikke tilstrømningen af vand udefra kan kontrolleres, skal der bruges ekstreme mængder af energi på at opvarme dette. Samtidig vil det være svært at opvarme den nederste del af behandlingszonen, da der vil stå vand over, hvilket forhindrer damptemperaturer. Behandlingsanlæggets kvalitet. Ved valg af materialer, der ikke er tilstrækkeligt hårdføre, vil man opleve en masse nedbrud. I reparationstiden 195

afkøler jorden, hvilket leder til stærkt øgede omkostninger ved oprensningen. Høje temperatur overfladenært. På grund af de relativt høje temperaturer, der vil være i og omkring boringerne, kan der opstå problemer med ledninger i jorden (kloak, el, telefon, vand etc.), ligesom opvarmning af bygninger kan være problematisk. Ændringer i jordens geotekniske egenskaber. På grund af udtørring kan nogle jordarter svinde med sætningsskader til følge. For uddybende beskrivelser af teknikken henvises til speciallitteraturen, se online rapporter hos eksempelvis /2,3/. I tabel 1 er vist en checkliste til spørgsmål, der i forbindelse med de forskellige faser af planlægning og udførelse skal være afklaret, når dampstripning anvendes som teknik til oprensning. Referencer /1/ EPA (2001): A Citizen s Guide to In Situ Thermal Treatment Methods, EPA 542-F-01-012. /2/ Miljøstyrelsens hjemmeside, Teknologiudviklingsprojektet, Hwww.mst.dkH. /3/ EPAs hoved hjemmeside om oprensning, Hhttp://www.clu-in.orgH. Tabel 1 Spørgsmål, der skal være taget stilling til/afklaret, før dampstripning anvendes som afværgeteknologi. Alle spørgsmål bør kunne besvares bekræftende, for at dampstripning skal kunne anvendes som oprensningsmetode. Emne Ja Nej Afværgeprogramfase Er geologien betegnet som fint sand eller grovere i hovedparten af lagserien? Er forureningen lokaliseret over vandspejlet? Hvis nej til ovennævnte spørgsmål er der vurderet på hvilke mængder af vand der skal varmes op på grund af indtrængning? Er der særligt følsom arealanvendelse på grunden? Hvis ja til ovennævnte, kan denne anvendelse ændres midlertidigt i oprensningsperioden. Er jordens geotekniske egenskaber vurderet Forslagsfase (Skitseprojektering) Er det afklaret hvilke installationer der er i jorden, samt hvilke andre yd- 196

Emne Ja Nej re forhold (adgang mv.), der influerer på hvordan boringer mv. kan placeres? Er Miljøstyrelsens dampmodel anvendt til vurdering af dampzoner? Er det estimeret hvor mange boringer der skal anvendes? Er det estimeret hvor meget damp der skal injiceres, samt mængder af vand og luft der skal opsuges? Er der opstillet realistiske oprensningskriterier mht. tid og restkoncentration? Projektfase (Detailprojektering) Er en egentlig dimensioneringstest planlagt/udført? Er der taget stilling til hvor stor luftmængde der skal suges op? Er der taget stilling til hvilket vakuum der skal opsuges ved? Er der taget stilling til injektionens størrelse og filterplaceringer? Er filtrene placeret i det forurenede område? Er vakuumblæseren dimensioneret efter disse forhold? Er der mulighed for at regulere flow fra de enkelte boringer/filtre? Er der taget stilling til, om der skal tilsættes luft til dampen? Er dampkedlen tilstrækkelig overdimensioneret? Er det planlagt at opsætte en vandudskiller? Er kølingen tilstrækkeligt dimensioneret i forhold til oppumpede luft og vandmængder? Hvis luftrensning er planlagt (kul eller lignende) er der så taget højde for luftens temperatur og dugpunkt? Er der ved dimensioneringen taget højde for luft og damps tryktab igennem rørsystemet? Er der udarbejdet en detaljeret plan for driften mht. flow på de enkelte boringer, omfang af monitering samt ikke mindst succeskriterier? Er der taget stilling til evt. gener for ejendomme og afhjælpningen heraf? Er bygninger sikret mod sætningsskader? Er der taget højde for støj i projekteringen? Etablering og indkøring Lægges alle blindrør med fald mod boringerne? Er det sikret at projektets dimensioneringsforudsætninger og det udførte arbejde er rimeligt overensstemmende? Er der lavet en moniteringsplan for indkøringen? Er der lavet en detaljeret beskrivelse for hvornår indkøringen overgår til driftsfase? (succeskriterier for indkøringen) Er der lavet en driftsmanual der beskriver de enkelte komponenter, vedligehold mv.? Drift Er der uddelt informationsmateriale til berørte beboere med henblik på kontakt i tilfælde af driftsforstyrrelser? Er der opstillet alternative planer for hvilke tiltag der skal gøres hvis forventningerne til fremdriften ikke forløber planmæssigt? Bliver komponenter vedligeholdt efter planen? 197

Emne Ja Nej Bliver der udført driftsoptimering regelmæssigt (minimum ugentligt)? Afslutning Er der ventet mindst 6 måneder efter stop af anlæg før prøvetagning? Bliver dokumentationsprøverne taget jævnt over det behandlede volumen? Bliver der taget højde for de forhøjede temperaturer ved prøveudtagning og analyse? Bliver alle anvendte boringer afproppet efter forskrifterne i boringsbekendtgørelsen? 198

Bilag 5.5 Termisk oprensning ved varmeledning og vakuum-ekstraktion 199

200

Teknikbeskrivelse Opvarmning med varmeledning er baseret på at energi fra brønde opvarmet til flere hundrede grader breder sig ved varmeledning ud i den omkringliggende jord. Som temperaturen øges stiger damptrykket for både vand og opløsningsmidler. De dannede dampe vil kunne suges op ved hjælp af vakuumventilering, enten i jorden eller ved at etablere et kunstigt lag over jorden med tilstrækkelig permeabilitet til at dampene kan opsuges. Jævnfør afsnittet om dampoprensning, vil man med meget stor effektivitet kunne fjerne opløsningsmidlerne fra den del af jorden, der har opnået damptemperaturer, dvs. 100 C og derover. Figur 1 viser princippet i termisk varmeledning i kombination med vakuumventilering. Figur 1 Principskitse af termisk assisteret vakuumventilation /1/. Varme breder sig ud fra brønden, samtidig suges dannede dampe ud. De væsentligste parametre, der afgør om en oprensning med denne metode bliver succesfuld, er: 201

Vandmængden og tilstrømningen i jorden. Hvis der strømmer bare mindre mængder af vand til oprensningsområdet har denne metode store problemer med at levere tilstrækkelige mængder af energi til opvarmningen af dette. Det bør derfor være klart, senest i forbindelse med projekteringen, om dette er tilfældet. Materialevalg til installationer. På grund af høje temperaturer dannes bl.a. saltsyre, hvilket kan give korrosionsproblemer. Styrke i stål aftager også betydeligt ved høje temperaturer, hvilket kan give stabilitetsproblemer. Behandlingsanlæg og installationer i jorden skal derfor være forberedt på dette. Høje temperatur overfladenært. På grund af de relativt høje temperaturer, der vil være i og omkring brøndene, kan der opstå problemer med ledninger i jorden (kloak, el, telefon, vand etc.), ligesom opvarmning af bygninger kan være problematisk. Ændringer i jordens geotekniske egenskaber. På grund af udtørring kan nogle jordarter svinde med sætningsskader til følge. For uddybende beskrivelser af teknikken henvises til speciallitteraturen, se online rapporter hos eksempelvis /2,3/. I tabel 1 er vist en checkliste til spørgsmål, der i forbindelse med de forskellige faser af planlægning og udførelse skal være afklaret, når termisk assisteret vakuumventilation anvendes som teknik til oprensning. Referencer /1/ Stegemeier, G.L. & Vinegar H.J. (2001): Thermal Conduction Heating for In-Situ Thermal Desorption of Soils. I: Hazardous & Radioactive Waste Treatment Technologies Handbook, Oh, Chang H. (Ed.). CRC Press, Florida, USA. /2/ Miljøstyrelsens hjemmeside, Teknologiudviklingsprojektet, Hwww.mst.dkH. /3/ EPAs hoved hjemmeside om oprensning, Hhttp://www.clu-in.orgH. Tabel 1 Spørgsmål,der skal være taget stilling til/afklaret, før termisk assisteret vakuumventilation anvendes som afværgeteknologi. Alle spørgsmål bør kunne besvares bekræftende, for at anvende oprensningsmetoden. 202

Emne Ja Nej Afværgeprogramfase Er geologien betegnet som silt eller finere i hovedparten af lagserien? Hvis nej til ovennævnte er forureningen da beliggende over grundvandspejlet? Er der særligt følsom arealanvendelse på grunden? Hvis ja til ovennævnte, kan denne anvendelse ændres midlertidigt i oprensningsperioden. Er jordens geotekniske egenskaber vurderet? Forslagsfase (Skitseprojektering) Er det afklaret hvilke installationer der er i jorden, samt hvilke andre ydre forhold der influerer på hvordan boringer mv. kan placeres? Er det estimeret hvor mange boringer/varmebrønde der skal anvendes? Er det estimeret hvor meget energi der skal tilføres, og over hvor lang tid? Er det estimeret hvor meget damp og luft der skal opsuges? Er der opstillet realistiske oprensningskriterier mht. tid og restkoncentration? Projektfase (Detailprojektering) Er der taget grundig stilling til materialevalg af samtlige komponenter? Er der taget endelig stilling til hvor stor luft/damp mængde der skal suges op fra boringer og eventuelt overliggende lag? Er der taget stilling til hvilket vakuum der skal opsuges ved? Er der taget endelig stilling til filterplaceringer og placering af varmebrønde? Er der mulighed for at regulere på energitilførselen til de enkelte varmebrønde? Er der mulighed for at regulere flow fra de enkelte boringer/filtre? Er kølingen tilstrækkeligt dimensioneret i forhold til oppumpet mængde luft? Er strømforsyningen tilstrækkelig dimensioneret? Hvis luftrensning er planlagt (kul eller lignende) er der så taget højde for luftens temperatur og dugpunkt? Er der ved dimensioneringen taget højde for luft og damps tryktab igennem rørsystemet? Er der udarbejdet en detaljeret plan for driften mht. flow på de enkelte boringer, energiinjektion og omfang af monitering (specielt temperatur) samt ikke mindst succeskriterier? Er der taget stilling til evt. gener for ejendomme og afhjælpningen heraf? Er bygninger sikret mod sætningsskader? Etablering og indkøring Lægges alle blindrør med fald mod boringerne? Er det sikret at projektets dimensioneringsforudsætninger og det udførte arbejde er rimeligt overensstemmende? Er der lavet en moniteringsplan for indkøringen? Er der lavet en detaljeret beskrivelse for hvornår indkøringen overgår til 203

Emne Ja Nej driftsfase? (succeskriterier for indkøringen) Er der lavet en driftsmanual der beskriver de enkelte komponenter, vedligehold mv.? Drift Er der uddelt informationsmateriale til berørte beboere med henblik på kontakt i tilfælde af driftsforstyrrelser? Er der opstillet alternative planer for hvilke tiltag der skal gøres hvis forventningerne til fremdriften ikke forløber planmæssigt? Bliver komponenter vedligeholdt efter planen? Bliver der udført driftsoptimering regelmæssigt (minimum ugentligt)? Afslutning Er der ventet mindst 6 måneder efter stop af anlæg før prøvetagning? Bliver dokumentationsprøverne taget jævnt over det behandlede volumen? Bliver der taget højde for de forhøjede temperaturer ved prøveudtagning og analyse? Bliver alle anvendte boringer afproppet efter forskrifterne i boringsbekendtgørelsen? 204

Bilag 5.6 Frakturering i kombination med andre teknikker 205

206

Teknikbeskrivelse I nærværende bilag redegøres der udelukkende for hydraulisk frakturering udført ved vandret henholdsvis lodret boreteknik. Udvalgte relevante kombinationsteknikker er særskilt beskrevet i bilag 5.5.2, 5.3, og 5.4. Det grundlæggende princip for etablering af kunstige sprækker ved fraktureringsteknikken er, at der i den ønskede dybde under terræn injiceres en højviskos væske bestående af vand, sand og guargummi ved et tryk, der overstiger in-situ spændingstilstanden i den aktuelle aflejring. Hermed dannes en kunstig sprække i umættet eller mættet zone. Herved øges permeabiliteten i aflejringen, og hermed muligheden for at gennemføre en forceret oprensning. Metoden er grundlæggende ikke mulig at gennemføre tæt på terræn, idet der her vil være stor risiko for optrængning af fraktureringssuspension bestående af sand og bæremiddel til terræn samt mulighed for beskadigelse af terrænnære fysiske installationer, såsom bygningsdele, ledninger, tanke mv. Der kan fraktureres fra såvel lodrette, vandrette og skrå boringer. Aktuelle adgangsforhold, såvel som en anlægsøkonomisk kalkulation, vil ofte ligge til grund for endeligt valg af den anvendte boreteknik. Frakturering via skråboringer udføres identisk med teknikken for lodrette boringer. Figur 1 og 2 illustrerer principperne i frakturering ved lodret og vandret boreteknik. 207

Figur 1 Principskitse for frakturering og filterinstallation ved lodret boreteknik. 208

Figur 2 Principskitse for frakturering og filterinstallation ved lodret boreteknik. De væsentligste parametre, der afgør om frakturering bliver succesfuld, er: Jordens permeabilitet. Hvis jorden er for grovkornet, vil effekten af kunstigt etablerede sprækker være ubetydelig. Jordens homogenitet. Ved bare mindre linser og/eller naturligt forekommende sprækker med høj ledningsevne vil effekten af frakturering være begrænset for kombinationsteknikker, etableret i såvel den umættede som mættede zone. Jordens konsolideringsforhold. For at sikre en effektiv horisontal/subhorisontal sprækkeudbredelse skal den aktuelle aflejring være forkonsolideret, dvs. forbelastet af istryk under istiden. Fysiske forhold: Der må ikke forekomme under- og/eller overjordiske installationer, som dels kan hindre den tilsigtede sprækkeudbredelse, dels medføre skader på disse installationer. For uddybende beskrivelser af teknikken, herunder også forhold vedrørende pneumatisk frakturering, henvises til speciallitteratur i ref. /1, 2, 3 og 4/. 209

I tabel 1 er vist en checkliste til spørgsmål, der i forbindelse med de forskellige faser af planlægning og udførelse skal være afklaret, når hydraulisk frakturering anvendes. Referencer /1/ Miljøstyrelsens hjemmeside, Teknologiudviklingsprojektet, Hwww.mst.dkH. Miljøprojekt nr. 541, Frakturering, 2000. /2/ Miljøstyrelsens hjemmeside, Teknologiudviklingsprojektet, Hwww.mst.dkH. Miljøprojekt nr. 699, Hydraulisk frakturering udført ved vandret boreteknik Design og anlæg, 2002. /3/ Miljøstyrelsens hjemmeside, Teknologiudviklingsprojektet, Hwww.mst.dkH. Miljøprojekt nr. xxx, Hydraulisk frakturering udført ved lodret boreteknik Design og anlæg, 2003 (ikke publiceret). /4/ EPAs hoved hjemmeside om oprensning, Hhttp://www.clu-in.orgH. Tabel 1 Spørgsmål, der skal være taget stilling til/afklaret, før frakturering anvendes i kombination med en egnet afværgeteknologi. Alle spørgsmål bør kunne besvares bekræftende, for at frakturering skal kunne anvendes som oprensningsmetode. Emne Ja Nej Afværgeprogramfase Er forureningen (risikoen) lokaliseret fra 2-10 m.u.t, svarende til det dybdeniveau inden for hvilket der mest optimalt kan fraktureres? Er geologien betegnet som fin og er formationen overkonsolideret? Kan geologien betegnes som relativt homogen og forekommer der ikke større sammenhængende linser og/eller naturlige sandfyldte sprækker? Er bygningsdele, ledninger, rødder og andre installationer placeret i en sådan afstand fra den kunstigt etablerede sprække, at denne kan udbrede sig uhindret samtidig med at der ikke opstår uacceptable skader på eksisterende fysiske installationer? Forslagsfase (Skitseprojektering) Er det afklaret hvilke installationer i jorden, samt hvilke andre ydre forhold der influerer på hvordan boringer kan placeres? Er det besluttet hvilken boringstype (lodret eller vandret) der skal fraktureres fra? Er det estimeret, hvor mange boringer der skal anvendes? Er der anvendt realistiske boringsafstande i projektet (max. 2,4 5 210

Emne Ja Nej meter mellem hver boring), hvis ikke er der specielle forklaringer? Er der opstillet realistiske oprensningskriterier mht. tid og restkoncentration? Projektfase (Detailprojektering) Er en egentlig dimensioneringstest planlagt/udført? Er design af specialværktøjer, dvs. revneskære- henholdsvis fraktureringsapparatet beskrevet, herunder præciseret at disse skal udføres i materialer der er resistente overfor pumpemediet henholdsvis overfor aktuelle trykpåvirkninger? Er der taget stilling til hvor store mængder fraktureringssuspension (pumpemedie) der skal injiceres pr. sprække, herunder hvilket fyldmateriale der her skal anvendes? Er der taget stilling til ved hvilket tryk og hvilken ydelse der skal injiceres i forbindelse med revneskæringen henholdsvis under selve faktureringen? Er boringerne placeret i det forurenede område? Er pumpe/blæser kapaciteten dimensioneret efter disse forhold? Er der udarbejdet et overvågningsprogram, som sikrer løbende kontrol med terrænhævninger/-forskydninger samt kontrol med selve fraktureringsprocesserne? Er der mulighed for at regulere flow fra de enkelte boringer? Er der ved dimensioneringen taget højde for tryktab igennem det rørsystem som forbinder boringer og behandlingsdelen? Ligger ledningerne med passende fald mod boringerne? Er der udarbejdet en detaljeret plan for driften mht. flow og modtryk på de enkelte boringer, omfang af monitering i boringer samt ikke mindst succeskriterier? Etablering og indkøring Er der uddelt informationsmateriale til evt. berørte beboere? Er opblanding af fraktureringssuspension opstartet i god tid forud for selve fraktureringens udførelse (op til ca. 1 døgn før, afhængig af valgte afværgeteknik)? Er det sikret at projektets dimensioneringsforudsætninger og det udførte arbejde er rimeligt overensstemmende? Er der lavet en moniteringsplan for indkøringen? Er der lavet en detaljeret beskrivelse for hvornår indkøringen for den valgte afværgeteknik overgår til driftsfase? (succeskriterier for indkøringen) Er der lavet en driftsmanual der beskriver de aktuelle ydelser og modtryk i hver boring, samt forskrifter for udsyring/kloring af eventuelt tilkloggede boringer mv.? Drift Er der opstillet alternative planer for hvilke tiltag der skal gøres hvis forventningerne til fremdriften ikke forløber planmæssigt? Bliver boringer vedligeholdt efter planen? 211

Emne Ja Nej Bliver der udført driftsoptimering regelmæssigt (ca. hvert 3-6 måned, afhængig af valgte afværgetiltag)? Afslutning Er der ventet mindst 6 måneder efter stop af anlæg før prøvetagning? Bliver dokumentationsprøverne taget jævnt over det behandlede volumen? Bliver alle anvendte boringer afproppet efter forskrifterne i boringsbekendtgørelsen? 212

Bilag 5.7 Kemisk oxidation med permanganat 213

214

Teknikbeskrivelse Kemisk oxidation med permanganat er baseret på tilførsel af natrium/kalium permanganat til det forurenede jordmedie. Typisk anvendelse er i den mættede zone, idet reaktionen mellem permanganat og opløsningsmiddel foregår i væskefasen. Figur 1 viser princippet i kemisk oxidation ved en recirkuleret celle. Måden at dosere permanganat kan varieres, men stoffet kan både tilføres på opløst og fast form til jordmatricen. Blanding af grundvand, permanganat og opløsningsmidler recirkuleres Tilsætning af permanganat Vandspejl Forurenet grundvand Figur 1 Principskitse af cirkulationscelle med kemisk oxidation /1/. Grundvand recirkuleres efter tilsætning af permanganat, der reagerer med stof i jorden. Cirkulationsceller kan anvendes, når forureningen er lokaliseret i permeable aflejringer, der er relativt homogene. I lavere permeable aflejringer kan stoffet applikeres med lanser i opløsning, eller som fast stof ved tilbagefyld i boringer/udgravninger. Reaktionen mellem opløsningsmidlerne og permanganat er hurtig - den nødvendige reaktionstid er normalt minutter til timer, afhængig af permanganatkoncentrationen, idet reaktionen er af 1. orden for både opløsningsmiddel og permanganat. De første oprensninger har primært været af typen med flowceller, hvor udviklingen i de seneste år har været fokuseret mere på et kort tidsperspektiv som ved lanseinjektionen og anvendelse af metoden i mere lavpermeable jordtyper. Permanganat angriber primært opløsningsmidler med dobbeltbindinger og er derfor ikke velegnet til eksempelvis 1,1,1-TCA. 215

Permanganat er stærkt toksisk over for akvatiske organismer (grænseværdi på 1 µg/l i overfladevand), lige som stoffet er sundhedsfarligt at indånde. Der er derfor en række forhold, både af hensyn til arbejdsmiljø og påvirkning af eksternt miljø, der skal tages stilling til før anvendelsen. Bemærk, at permanganat er på MST s liste over farlige stoffer. De væsentligste parametre, der afgør om en oprensning med denne metode bliver succesfuld, er: Geologiske inhomogeniteter. Succesen er afhængig af, at forurening og oxidationsmiddel bringes i kontakt. Valg af korrekt doseringsmetode og oxidationsmiddel. Tilstedeværelsen af større mængder organisk stof i jorden. Dette kan forøge forbruget af permanganat og i værste fald betyde alvorlige geotekniske ændringer efter endt oprensning. Nærhed af overfladevand/recipienter. Hvis der er overfladerecipienter i umiddelbar nærhed, skal det meget nøje overvejes, om risikoen ved anvendelsen er uacceptabel i forhold til recipienterne. For uddybende beskrivelser af teknikken henvises til speciallitteraturen, se online rapporter hos eksempelvis /2,3/ eller guideline /4/. I tabel 1 er vist en checkliste til spørgsmål, der i forbindelse med de forskellige faser af planlægning og udførelse skal være afklaret, når kemisk oxidation anvendes som teknik til oprensning. Referencer /1/ EPA (2001): A Citizen s Guide to Chemical Oxidation, EPA 542-F-01-013. /2/ Miljøstyrelsens hjemmeside, Teknologiudviklingsprojektet, Hwww.mst.dkH. /3/ EPAs hoved hjemmeside om oprensning, Hhttp://www.clu-in.orgH. /4/ Interstate guideline fra USA i anvendelsen af in-situ kemisk oxidation: Hhttp://www.itrcweb.org/ISCO-1.pdfH. Tabel 1 Spørgsmål, der skal være taget stilling til/afklaret, før kemisk oxidation anvendes som afværgeteknologi. Alle spørgsmål bør kunne besvares bekræftende for at anvende oprensningsmetoden. 216

Emne Ja Nej Afværgeprogramfase Er forureningen bestående af TCE, PCE og eventuelle nedbrydningsprodukter? Er forureningen beliggende i den mættede zone? Kan man undgå udstrømning til overflade recipienter (inkl. dræn, regnvandsledninger mv.) ved den påtænkte metode? Er geologien så godt beskrevet at metoden til dosering kan vælges? Er det vurderet om permanganat skal være eneste afværgeteknik, eller der eksempelvis skal kombineres med opgravning eller lignende? Forslagsfase (Skitseprojektering) Er det afklaret hvilke installationer der er i jorden, samt hvilke andre ydre forhold der influerer på hvordan dosering skal foretages? Er de geotekniske aspekter vurderet? Er det estimeret hvor mange boringer/lanser der skal anvendes? Er det estimeret hvor meget permanganat der skal tilføres, og over hvor lang tid? Er det estimeret hvor meget vand der eventuelt skal oppumpes, hvis doseringen foregår i en recirkuleret celle? Er der opstillet realistiske oprensningskriterier mht. tid og restkoncentration? Projektfase (Detailprojektering) Er der taget grundig stilling til materialevalg af samtlige komponenter (permanganat er korrosivt)? Er der udført forsøg til vurdering af jordens naturlige forbrug af permanganat ved forskellige koncentrationer? Er der udført detaljeret karakterisering af geologi og hydrogeologiske parametre i behandlingsområdet? Er det totale forbrug af permanganat beregnet? Er der taget endelig stilling til placeringer af injektionssystemer? Er der lavet en beredskabsplan for eventuelle uheld i forbindelse med håndteringen af permanganat (dette gælder både arbejdsmiljø og eksternt miljø)? Er der lavet en beredskabsplan i forhold til en eventuel uhensigtsmæssig spredning af permanganat? Er der udarbejdet en detaljeret plan for driften og monitering og opstillet målbare succeskriterier? Etablering og indkøring Er der uddelt informationsmateriale til berørte beboere, der orienter om projektet og forhåndsregler i tilfælde af udslip af permanganat eller andre uheld? Er entreprenøren tilstrækkelig informeret om risici og forholdsregler ved håndtering af permanganat? Er beboere og andre potentielle berørte parter informeret i tilstrækkelig grad om permanganat og de forholdsregler der bør tages ved kontakt etc.? 217

Emne Ja Nej Hvis injektionen foretages punktvis (lanser), har entreprenøren så en kvalitetssikringsprocedure der sikrer at den rette mængde permanganat doseres i alle punkter? Hvis der er tale om et injektionssystem der skal fungere i en længere periode, er der så lavet en moniteringsplan for indkøringen? Hvis der er tale om et injektionssystem der skal fungere i en længere periode, er der så lavet en detaljeret beskrivelse for hvornår indkøringen overgår til driftsfase? (succeskriterier for indkøringen) Hvis der er tale om et injektionssystem der skal fungere i en længere periode, er der så lavet en driftsmanual der beskriver de enkelte komponenter, vedligehold mv.? Drift (Vil ikke altid forekomme ved denne metode) Er der opstillet alternative planer for hvilke tiltag, der skal gøres hvis forventningerne til fremdriften ikke forløber planmæssigt, herunder hvis permanganat spredes uhensigtsmæssigt? Bliver komponenter vedligeholdt efter planen? Er der planlagt et tilstrækkeligt måleprogram der både vurderer fremdrift af oprensningen og udbredelsen af permanganaten? Afslutning Bliver dokumentationsprøverne taget jævnt over det behandlede volumen? Bliver der taget højde for eventuelt tilbageslag (der bør mindst gå 6 måneder fra ophør af behandling til prøver udtages)? Er det sikret at eventuelt efterladt permanganat ikke udgør en risiko? 218

Bilag 5.8 Stimuleret naturlig nedbrydning 219

220

Teknikbeskrivelse Stimuleret naturlig nedbrydning bygger på naturlige mikrobiologiske processer, der via den reduktive deklorering reducerer PCE og TCE via kæden PCE TCE DCE VC Ethen. Typisk anvendelse er i den mættede zone, idet reaktionen foregår i væskefasen. Fri fase kan derfor ikke fjernes direkte. Metoden kræver stærkt reducerede redoxforhold, for at de rette betingelser er til stede for mikroorganismerne. Der er tale om et konsortium af organismer, der udfører transformationen, sådan at nedbrydningen til DCE varetages af en række forskellige organismer, hvorimod omsætningen til VC, og i sidste ende ethen, udelukkende udføres af organismer af familien Dehalococcoider. At reaktionerne forløber under reducerede forhold betyder, at der ofte skal tilsættes kulstof for at reducere eventuelle oxidanter i jord og grundvand. Normalt anvendes kulstof som energikilde og reduktant, typisk i form af laktat (enten rent eller som HRC ). Alternativt har der været forsøgt med en lang række forskellige billige kulstofkilder, som f.eks. sojaolie, melasse mv. På en række lokaliteter i udlandet og herhjemme er det konstateret, at den sidste del af nedbrydningskæden (fra DC og videre) ikke finder sted, selv om de korrekte redoxforhold er til stede. Dette kan skyldes manglende tilstedeværelse af Dehalococcoider, som derfor skal podes i grundvandet, hvis man ønsker at anvende teknikken. Tilsætning af dehaloccocoider med efterfølgende nedbrydning er kun dokumenteret i udlandet. I lighed med beskrivelsen for kemisk oxidation er der en mulighed for flere måder at introducere både substrat og/eller bakterier til jorden, afhængig af geologien og forureningens lokalisering. Cirkulationsceller med recirkulation af kulstof/bakterier kan anvendes, når forureningen er lokaliseret i permeable aflejringer, der er relativt homogene. I lavere permeable aflejringer kan kulstof-/bakteriesuspension applikeres med lanser i opløsning eller som tykkere pasta. Reaktionen forløber under gunstige redoxforhold og ved tilstrækkelig bakterietæthed relativt hurtigt, sandsynligvis inden for dage-uger, selvom der godt kan være en relativt lang (½-1 år) adaptationsperiode, inden systemet er fuldt ydende. Den største umiddelbare risiko, der er ved metoden (ud over at den ikke virker), er tilsætningen af fremmede bakteriestammer på en lokalitet, samt den generelle mulighed for mikrobiologisk kontaminering af større områder på grund af en stor kulstoftilførsel. Typisk vil der være behov for tilsætning af organisk stof i størrelsesorden 1.000-10.000 kg ved en fuldskala-oprensning. 221

De væsentligste parametre, der afgør om en oprensning med denne metode bliver succesfuld, er: Geologiske inhomogeniteter. Succesen er afhængig af, at forurening og reduktionsmiddel/-bakterier bringes i kontakt. At redoxforholdene ikke er kraftigt oxiderede inden oprensningen. Valg af korrekt doseringsmetode. Ophobning af VC. Hvis der ikke er tilstrækkelig aktivitet af dehaloccoiderne i kombination med for højt redoxotentiale, vil der kunne dannes store mængder DCE og i værste fald VC. For uddybende beskrivelser af teknikken henvises til speciallitteraturen, se online rapporter hos eksempelvis /1,2/ eller en foreløbig guideline /3/. I tabel 1 er vist en checkliste til spørgsmål der i forbindelse med de forskellige faser af planlægning og udførelse skal være afklaret, når reduktiv deklorering anvendes som teknik til oprensning. Referencer /1/ Miljøstyrelsens hjemmeside, Teknologiudviklingsprojektet, Hwww.mst.dkH. /2/ EPAs hoved hjemmeside om oprensning, Hhttp://www.clu-in.orgH. /3/ Foreløbig guideline fra Battelle Institue om anvendelse af reduktiv deklorering, Hhttp://www.estcp.org/documents/techdocs/Rabitt_Protocol.pdfH. Tabel 1 Spørgsmål, der skal være taget stilling til/afklaret, før stimuleret naturlig nedbrydning anvendes som afværgeteknologi. Alle spørgsmål bør kunne besvares bekræftende for at anvende oprensningsmetoden. Emne Ja Nej Afværgeprogramfase Er der sikkerhed for at der ikke er større mængder fri fase? Er forureningen beliggende i den mættede zone? Er geologien så godt beskrevet at metoden til dosering kan vælges? Er der reducerede redox forhold til stede på lokaliteten? Forslagsfase (Skitseprojektering) Er det afklaret hvilke installationer der er i jorden, samt hvilke andre ydre forhold (adgangsforhold og muligheder for boringsplacering), der influerer på hvordan dosering skal foretages? Er det vurderet om en midlertidig ophobning af VC er forbundet med risiko? 222

Emne Ja Nej Er det vurderet om tilstedeværelse af organisk stof/bakterier udgør en risiko? Er det estimeret hvor mange boringer/lanser der skal anvendes? Er det estimeret hvor meget organisk stof der skal tilføres, og over hvor lang tid? Er det estimeret hvor meget vand der eventuelt skal oppumpes, hvis doseringen foregår i en recirkuleret celle? Er der opstillet realistiske oprensningskriterier mht. tid og restkoncentration? Projektfase (Detailprojektering) Er der udført forsøg til vurdering af jordens naturlige forbrug af kulstof for at opnå tilstrækkeligt reducerede forhold? Er det dokumenteret at dehaloccoider er tilstede og at de er aktive? Er der udført detaljeret karakterisering af geologi og hydrogeologiske parametre i behandlingsområdet? Er det totale forbrug af kulstof og art beregnet? Er der taget endelig stilling til placeringer af injektionssystemer? Er der lavet en beredskabsplan hvis vinylklorid ophobes eller spreder sig uhensigtsmæssigt? Er der udarbejdet en detaljeret plan for driften og monitering og opstillet målbare succeskriterier? Etablering og indkøring Hvis injektionen foretages punktvis (lanser), har entreprenøren så en kvalitetssikringsprocedure der sikrer, at den rette mængde kulstof/bakterier doseres i alle punkter? Hvis der er tale om et injektionssystem der skal fungere i en længere periode, er der så lavet en moniteringsplan for indkøringen? Hvis der er tale om et injektionssystem der skal fungere i en længere periode, er der så lavet en detaljeret beskrivelse for hvornår indkøringen overgår til driftsfase? (succeskriterier for indkøringen) Hvis der er tale om et injektionssystem der skal fungere i en længere periode, er der så lavet en driftsmanual der beskriver de enkelte komponenter, vedligehold mv.? Drift (Vil ikke altid forekomme ved denne metode) Er der opstillet alternative planer for hvilke tiltag, der skal gøres hvis forventningerne til fremdriften ikke forløber planmæssigt, herunder hvis VC spredes uhensigtsmæssigt? Bliver komponenter vedligeholdt efter planen? Er der planlagt et tilstrækkeligt måleprogram der både vurderer fremdrift af oprensningen? Afslutning Bliver dokumentationsprøverne taget jævnt over det behandlede volumen? 223

224 Emne Ja Nej Bliver der taget højde for eventuelt tilbageslag (der bør mindst gå 6 måneder fra ophør af behandling til prøver udtages)? Bliver eventuelle boringer afproppet efter reglerne i boringsbekendtgørelsen?

Bilag 5.9 Passiv ventilation Passive Soil Vapor Extraction (PSVE) 225

226

Teknikbeskrivelse Passiv ventilation er en afværgeteknik, der sigter på at reducere koncentrationen af opløsningsmidler og lignende stoffer i den umættede zone under en forurening med henblik på at reducere bidraget til underliggende grundvandsmagasiner. Metoden kræver en speciel geologi for at være anvendelig, idet der skal være et dæklag med relativt lav vertikal permeabilitet (f.eks. et morænelerslag), der underlejres af en umættet zone bestående af sand med en relativt høj horisontal permeabilitet. Figur 1 Princip ved passiv ventilation (PV) under faldende barometerstand (Lavtryk). Differenstrykket er forskellen mellem det absolutte tryk i atmosfæren og i den umættede zone under dæklaget. Figur 1 viser princippet i passiv ventilation, hvor luften strømmer ud i en lavtrykssituation. Ved installation af en kontraventil i boringen forhindres luften i at trænge ind i jorden via boringen ved højtryk. I stedet trænger luften langsomt igennem dæklaget. I /1/ er det beskrevet, at der gennemsnitlig er udstrømning fra boringer anvendt til passiv ventilation i ca. 50 % af tiden. Luftflowet og dermed påvirkningszonen varierer afhængigt af jordens permeabilitet i hhv. vertikal og horisontal retning. Ved en relativ simpel test kan det vurderes, hvilket luftflow en boring vil yde. Dette kræver måling af sammenhørende værdier af atmosfæretryk og flow over en periode. Baseret på danske forhold er det endnu forbundet med usikkerhed, hvor langt ned metoden kan bringe koncentrationen i det underliggende magasin, men i den mest effektive case belyst i /1/ er der set en reduktion i grundvandskoncentrationen fra 300 til 20 µg/l over en to-årig periode. 227

Bemærk, at metoden udelukkende sigter på reduktion af grundvandskoncentrationer og derfor ikke kan anvendes i forhold til indeklimaproblemer mv., samt at stoffjernelsen normalt er lille, hvilket vil betyde en meget lang driftsperiode. Til gengæld er de årlige driftsomkostninger lave sammenholdt med aktiv ventilation. De væsentligste parametre, der afgør om en oprensning med denne metode bliver succesfuld, er: Tilstrækkelig stor horisontal permeabilitet i laget, der skal ventileres. Tilstrækkelig lav vertikal permeabilitet i overliggende dæklag, således at trykændringer i atmosfæren kun langsomt forplanter sig igennem jorden. Kildestyrken. Hvis der enten er en meget stor masse i sandlaget, hvor ventilationen sker, eller inputtet fra det overliggende dæklag er stort, kan det vise sig, at koncentrationen ikke kan reduceres i tilstrækkeligt omfang. At der placeres et tilstrækkeligt antal boringer til ventilationen. For uddybende beskrivelser af teknikken henvises til speciallitteraturen, se online rapporter hos eksempelvis /2,3/. I tabel 1 er vist en checkliste til spørgsmål, der i forbindelse med de forskellige faser af planlægning og udførelse skal være afklaret, når passiv ventilation anvendes som teknik til oprensning. Referencer /1/ NIRAS (2003): Passiv ventilation, Slutrapport. Udarbejdet for Miljøstyrelsens Teknologiprogram. Offentliggøres i løbet af 2003 på Hwww.mst.dkH. /2/ Miljøstyrelsens hjemmeside, Teknologiudviklingsprojektet, Hwww.mst.dkH. /3/ EPAs hoved hjemmeside om oprensning, Hhttp://www.clu-in.orgH. Tabel 1 Spørgsmål, der skal være taget stilling til/afklaret, før passiv ventilation anvendes som afværgeteknologi. Alle spørgsmål bør kunne besvares bekræftende for at anvende oprensningsmetoden. Emne Ja Nej Afværgeprogramfase Er de geologiske forudsætninger (sand, grus under tæt dæklag) for at passiv ventilation kan virke tilstede på lokaliteten? Er kildestyrken relativt begrænset? Er risikoen ved forureningen udelukkende knyttet til grundvandet? 228

Emne Ja Nej Forslagsfase (Skitseprojektering) Er koncentrationen i poreluften fastlagt? Er det vurderet om der skal udføres luftrensning med aktivt kul? Er det afklaret hvilke installationer der er i jorden, samt hvilke andre ydre forhold der influerer på hvordan boringer kan placeres? Er det estimeret hvor mange boringer der skal anvendes? Er der anvendt realistiske boringsafstande i projektet (max. 8-10 meter mellem boringer), hvis ikke er der specielle forklaringer? Er der opstillet realistiske oprensningskriterier mht. tid og restkoncentration? Projektfase (Detailprojektering) Er en egentlig dimensioneringstest planlagt/udført? Er der taget stilling til hvor stor luftmængde der bliver suget op? Er der udført vurdering af kildestyrken på stedet? Er der lavet en vurdering af massebalancen, dvs. forventet input ovenfra sammenholdt med den beregnede fjernelse? Er der taget stilling til vandindholdet i jorden ved filtersætningen? Er filtrene placeret i det forurenede område? Er der udarbejdet en detaljeret plan for driften og monitering og opstillet målbare succeskriterier? Etablering og indkøring Er det sikret at projektets dimensioneringsforudsætninger og det udførte arbejde er rimeligt overensstemmende? Er det checket at modstanden mod luftstrømning gennem rør, filtre etc. er tilstrækkelig lav? Er der lavet en driftsmanual der beskriver de enkelte komponenter, vedligehold mv.? Drift Er der opstillet alternative planer for hvilke tiltag, der skal gøres hvis forventningerne til fremdriften ikke forløber planmæssigt? Bliver komponenter vedligeholdt efter planen? Bliver der jævnligt checket for eventuelle gennembrud på kulfiltre? Afslutning Bliver dokumentationsprøverne taget jævnt over det behandlede volumen? Bliver der taget højde for eventuelt tilbageslag (der bør mindst gå 6 måneder fra ophør af behandling (afpropning af boringer) til prøver udtages)? Bliver udførte boringer afproppet efter reglerne i boringsbekendtgørelsen? 229

230

Bilag 5.10 Oppumpning og on-site vandbehandling 231

232

Teknikbeskrivelse Oppumpning og on-site vandbehandling er en teknik, der forhindrer forurenet vand i at sprede sig fra en forurenet lokalitet til grundvandsressourcer, der udnyttes til drikkevandforsyning eller til recipienter. Tidligere blev metoden også forsøgt anvendt til reduktion af kildestyrken i hot-spot-områder. Erfaringer har vist, at den mængde stof, der fjernes via oppumpning af vand, normalt er meget lille sammenlignet med den masse af opløsningsmidler, der er i et kildeområde. Derfor vil en oprensning baseret på denne teknik være meget langsigtet, i bedste fald årtier og i værste fald århundreder. Den mest optimale udnyttelse af teknikken opnås ved, at man pumper den mindst mulige vandmængde op for at opnå indfangning af forureningsfanen. Dette er styret af de hydrauliske parametre i magasinet, som derfor bør kendes i rimelig detalje inden dimensioneringen. Omkostningerne til vandbehandling er stærkt afhængige af den mængde, der pumpes op. Afhængig af vandkvaliteten og udlederkrav, vil der være større eller mindre krav til vandbehandlingen. Hvis der pumpes på reducerede magasiner med bare moderate jernindhold, vil det ofte være nødvendigt med en fjernelse af jernet, før en egentlig rensning for opløsningsmidler kan finde sted. Dette gøres typisk ved trykfiltrering på sand/antracitfiltre. Der er to almindeligt anvendte renseformer for chlorerede opløsningsmidler i vand i kommerciel drift i Danmark. Den simpleste er en direkte filtrering af vandet gennem aktivt kul inden udledning. Den anden er beluftning af vandet i inka- eller kolonnebelufter, hvor opløsningsmidlerne strippes over på gasfasen. Luften kan, afhængig af miljøkrav (og moral), renses igennem et luftkulfilter inden udledning. Ved begge metoder er det muligt at komme ned på lave koncentrationer ( 1 µg/l eller mindre) i vandet, der ledes fra anlægget. Igennem de seneste år har der været forsøgt med en række andre metoder som jernfiltre, ozonering/peroxid behandling, elektrokemisk oxidation, men ingen af disse er endnu fuldt kommercialiserede og/eller økonomisk attraktive ved de lave koncentrationer, der normalt er i vand, der pumpes op fra afværgeboringer. Den vandmængde, der årligt oppumpes, kan være anseelig. Det bør derfor undersøges, om man kan udnytte vandet som sekundavand (kølevand, procesvand) i nærheden, eller om vandet skal ledes til recipient eller kloak. I sidste tilfælde kan der blive stillet krav om betaling af afledningsafgift, der kan være en meget stor post i de samlede omkostninger. De væsentligste tekniske parametre, der afgør om en oprensning med denne metode bliver succesfuld, er: 233

Om de hydrauliske forhold er tilstrækkeligt godt kendte. Om boringerne er korrekt dimensioneret og filterkastet. Om der kan pumpes tilstrækkeligt i de udførte boringer til, at fanen afskæres (tilstrækkelig permeabilitet i forhold til antal boringer). Boringernes placering (både vertikalt og i planet) i forhold til forureningen. I kalk kan forureningen spredes til hidtil uforurenede områder, hvis filtrene placeres ukritisk. Om driftsorganisationen er i stand til at holde anlægget i gang over en meget lang driftsperiode. I tabel 1 er vist en checkliste til spørgsmål, der i forbindelse med de forskellige faser af planlægning og udførelse skal være afklaret, når oppumpning anvendes som teknik til afskæring. Tabel 1 Spørgsmål, der skal være taget stilling til/afklaret, før oppumpning anvendes som afværgeteknologi. Alle spørgsmål bør kunne besvares bekræftende, for at oppumpning skal kunne anvendes som afskæringsmetode, uden andre tiltag. 234 Emne Ja Nej Afværgeprogramfase Er forureningen (risikoen) lokaliseret i den mættede zone? Er der overordnet set nogen muligheder for genanvendelse af vandet? Er den overordnede strømningsretning og hastighed kendt? Forslagsfase (Skitseprojektering) Er de hydrauliske forhold (ledningsevne og gradient) kendt på stedet? Er forureningen afgrænset både horisontalt og vertikalt tilstrækkeligt til at antallet af boringer kan estimeres? Kendes koncentrationen af opløsningsmidler i blandingsvandet, så en rensningstype kan vælges? Er den overordnede geokemi i vandet kendt, så eventuel for rensning kan evalueres? Er vandets bestemmelsessted fastlagt, dvs. skal det til recipient, kloak, genbruges? Projektfase (Detailprojektering) Er den hydrauliske ledningsevne bestemt i de relevante filterintervaller? Er gradient og strømningsretning bestemt lokalt i tilstrækkelig detaljeringsgrad? Er årstidsvariationer i strømningsretning og hastighed kendt? Er de nøjagtige udleder krav fra behandlingsanlægget kendt (vand

Emne Ja Nej og evt. luft)? Er den endelige renseform fastlagt? Er den mest optimale boreteknik i forhold til dimension, boredybde og geologi valgt? Er anlægget designet således at pumper, filtre mv., er lette at komme til i forbindelse med servicering? Er boringer og boringsudbygninger designet således at pumper, pumpestyringer mv., er lette at komme til i forbindelse med servicering? Er der taget hensyn til støj ved dimensionering og placering af behandlings anlæg? Etablering Er der overensstemmelse mellem projektets forudsætninger om hydraulikken og det der erkendes ved renpumpning/prøvepumpning af boringer? Er der overensstemmelse mellem projektets forudsætninger om geokemi og indhold af opløsningsmidler og det der erkendes ved renpumpning/prøvepumpning af boringer? Hvis der er indbygget elektronisk styring, har entreprenør gennemgået og sikret at alt er forbundet korrekt? Har tilsynet udarbejdet et uafhængigt kontrolskema til sikring af korrekt forbindelse og styring af anlæg? Drift Er der opstillet alternative planer for hvilke tiltag der skal gøres hvis forventningerne til fremdriften ikke forløber planmæssigt? Er der udarbejdet en drifts- og moniteringsinstruks for anlægget? Bliver der udført regelmæssige optimeringer af anlægget (bør mindst gøres årligt)? Afslutning Er kriterierne for afslutning veldefinerede? Bliver der taget højde for eventuelt tilbageslag (der bør mindst gå 6 måneder fra ophør af behandling til prøver udtages)? Bliver alle boringer afproppet efter reglerne i boringsbekendtgørelsen? 235

236

Bilag 5.11 Reaktive permeable jernvægge 237

238

Teknikbeskrivelse Afskæring af fanen med reaktiv væg er en teknik, der baseres sig på kemisk reduktiv deklorering af opløsningsmidlerne. Således reduceres både PCE, TCE og deres nedbrydningsprodukter til chlorid og ethan/ethen. Tilsvarende oxideres det fri jern til Fe ++ og vand spaltes til H 2 og OH -. Der er en række chlorerede opløsningsmidler, der ikke kan omsættes i en jernvæg. Disse er: Dichlormethan 1,1-Dichlorethan 1,2-Dichlorethan Chlormethan. Hastigheden af reaktionen er primært styret af jernets tilgængelige overflade samt reaktiviteten af jerntypen. For de kommercielt anvendte jerntyper er halveringstiden gennem væggen typisk 1-3 timer, men for enkelte af nedbrydningsprodukterne op til 10 timer /1/. Der findes to principielt forskellige måder at opbygge væggen på, dels en kontinuert væg og dels det såkaldte funnel and gate system. De to opbygninger er vist i figur 1. For begge systemer gælder det om at få dem designet således, at hele fanen tvinges igennem væggen, og ikke løber urenset udenom. Ved funnel and gate systemet installeres en impermeabel væg af spunsplader, en bentonitvæg eller lignende til at styre vandstrømmen igennem den aktive jernzone. For at forhindre, at fanen strømmer under væggen, er det en fordel, hvis denne er ført ned i underliggende lavpermable lag. På grund af det mere enkle strømningsbillede ved de kontinuerte vægge, er risikoen for hydrauliske kortslutning mindre ved denne type end ved funnel and gate typen. For at opnå en tilstrækkelig opholdstid i væggen, uden at denne får meget store dimensioner (og hermed omkostninger), kan det være nødvendigt at lave en hydraulisk kontrol opstrøms kilden, således at vandmængden, der strømmer igennem, reduceres. I lighed med oppumpning og rensing on-site må det forventes, at en afværge med denne metode skal foregå i årtier/århundreder. Der eksisterer endnu ikke datamateriale, der kan forudsige væggenes reaktivitet på så langt sigt. 239

Grundvandets strømningsretning Grundvandets strømningsretning Figur 1 Skitse af funnel-and-gate system (øverst) og den kontinuerte væg (nederst) /1/. De væsentligste parametre, der afgør om en oprensning med denne metode bliver succesfuld, er: Om de hydrauliske forhold i magasinet er tilstrækkelig godt kendt, dvs. ledningsevne, retning og gradient, inkl. årstidsvariationer. Den vertikale fordeling af ledningsevnen bør også være belyst. At jernvæggen, og specielt en eventuel tragt, er korrekt installeret. Grundvandets generelle kemiske sammensætning. Hårdt vand og høje sulfatindhold kan på længere sigt nedsætte reaktiviteten. For uddybende beskrivelser af teknikken henvises til speciallitteraturen, se online rapporter hos eksempelvis /2,3,4/ eller guideline i /5/. 240

I tabel 1 er vist en checkliste til spørgsmål, der i forbindelse med de forskellige faser af planlægning og udførelse skal være afklaret, når reaktiv jernvæg anvendes som teknik til fanekontrol. Referencer /1/ Kjeldsen, P. (2000): Reaktive vægge med jernspåner. Procesoversigt og status for teknologiprogrammets projekter. Status notat, marts 2000. /2/ Miljøstyrelsens hjemmeside, Teknologiudviklingsprojektet, Hwww.mst.dkH. /3/ EPAs hoved hjemmeside om oprensning, Hhttp://www.clu-in.orgH. /4/ ETI s side om reaktive vægge, Hhttp://www.eti.ca/H. /5/ Department of Defense guideline for anvendelse af reaktive vægge: Hhttp://www.estcp.org/documents/techdocs/Final_PRB_Guidance.pdfH. Tabel 1 Spørgsmål, der skal være taget stilling til/afklaret, før aktiv jernvæg anvendes som afværgeteknologi. Alle spørgsmål bør kunne besvares bekræftende for at anvende metoden. Emne Ja Nej Afværgeprogramfase Er fanen afgrænset i bredden? Består forureningen af stoffer der kan omsættes i den reaktive væg? Er geologien opbygges således, at magasinet er nedadtil afgrænset af ler eller lignende så en forurening ikke kan passere under væggen? Er dybden til leren < 15-20 m? Kan væggen fysisk placeres (bygninger eller andre konstruktioner i vejen)? Er den overordnede strømningsretning og hastighed kendt i magasinet? Forslagsfase (Skitseprojektering) Er den generelle geokemi belyst? Er der truffet beslutning om installationsmetode? Er der truffet beslutning om jerntype? Er der truffet beslutning om designtype? Projektfase (Detailprojektering) Er de maksimale udløbskoncentrationer og flux fastsat? Er den hydrauliske ledningsevnes fordeling over væggens areal undersøgt? 241

Emne Ja Nej Er der lavet kinetik forsøg med den konkrete vandtype og jerntype? Er den hydrauliske ledningsevne af væggens materialer bestemt? Er der overensstemmelse mellem vandhastigheder gennem filteret og de fundne kinetiske parametre? Er der planlagt filtre i forskellig dybde, opstrøms i væggen og nedstrøms? Er der lavet en beredskabsplan for hvad der skal gøres hvis væggen ikke er tilstrækkeligt effektiv? Etablering og indkøring Er de faktiske geologiske forhold i overensstemmelse med forudsætningerne? Er der sikkerhed for at væggen er hæftet nedadtil? Fører entreprenøren kontrol med mængden af jern og eventuelt tilsætningssand? Er den hydrauliske gradient over væggen i overensstemmelse med forventningen? Drift Er der planlagt et tilstrækkeligt måleprogram, der vurderer fremdrift af oprensningen? Er måleprogrammet designet så tilklogning og reduceret reaktivitet detekteres? Afslutning Er der ved afslutningen planlagt om væggen skal efterlades? 242

Bilag 6 Bruttoliste over afprøvede teknologier i Danmark til afværgeforanstaltninger over for jord- og grundvandsforurening med chlorerede stoffer 243

244

Bruttoliste over afprøvede teknologier i Danmark til afværgeforanstaltninger overfor jord- og grundvandsforurening med chlorerede stoffer Forureningsreduktion Afskæring og monitering In situ On site Ex. site Tørv, gytje Ler, silt, sand, grus Kalk, opsprækket Undersøgelser Tests (relativt) Lille Mellem Stor Umættet zone Mættet zone (frit og spændt magasin) (oprensning- /afskæring) Høj > 90 % Mellem 50-90% Lav < 50 % Kort < ¾ år Mellem ¾ - 3 år Lang. > 3 år Opgravning/opboring On/Ex. site Alle Umættet og mættet Geoteknik, vingestyrke i ler nær bygninger Lille - stor Høj Kort Mellem - Ingen (ler) 5) og anlæg høje Vakuumventilation In situ Sand grus (kalk) Umættet zone Effektiv luftpermeabilitet, vandindhold, Lille stor Mellem Mellem Mellem Mellem kornstørrelsesfordeling Air-sparging In situ Sand grus Mættet zone (frit) Injektionstest, kornstørrelsesfordeling Lille - stor Mellem Mellem Mellem - Mellem høje Dampstripning In situ Sand grus (kalk) Umættet og mættet Effektiv luftpermeabilitet, vandindhold, Lille stor Høj Kort Mellem Høje Evt. indlejrede lerlag < 3 m tykke zone kornstørrelsesfordeling, hydrau- lisk ledningsevne høje Termisk ledningsevne In situ Ler, silt, sand Umættet og mættet zone (ler) Vandindhold, kornstørrelsesfordeling, eventuelt hydraulisk ledningsevne Lille Høj 4) Kort Høje Høje Frakturering, vertikale og horisontale boringer In situ Ler, silt, kalk, klippe Umættet og mættet zone Kemisk oxidation In situ Sprækket ler, silt, sand (kalk) Stimuleret biologisk nedbrydning In situ Sprækket ler, silt sand Mættet Mættet Hydraulisk ledningsevne, sedimentets naturlige oxidantforbrug, pilot test mm. Hydraulisk ledningsevne, sedimentets naturlige forbrug af org. stof, biologisk karakterisering Passiv ventilation In situ Sand - kalk Umættet Effektiv luftpermeabilitet, vandindhold, kornstørrelsesfordeling, pilotforsøg Afværgepumpning og On/Ex. site Sand - kalk Mættet Hydraulisk ledningsevne, gradient, vandbehandling grundvandskemi Reaktive permeable jernvægge In situ Sand, grus Mættet Hydraulisk ledningsevne, gradient, grundvandskemi Mellem - stor 1) 1) (relativt) Høje Mellem Lave Høje Lille-stor Mellem-Høj Mellem Mellemhøje Lille - stor Mellem Lang Lave - mellem Effekt Oprens- Teknik Anvendelse Geologi 2) Hydrogeologi Særlige designparametre Lokalitetsstørrelse 3) nings- periode Anlægsudgifter Driftsudgifter (relativt) Høje Mellem Lave Høje Lave - mellem Lave mellem Lille - stor Stor effekt lokalt Lang Lave Lave Lille - stor Høj Lang Mellem Mellem Lille - mellem Mellem høj Lang Høje Lave 1) Teknikken kan bruges i vidt forskellige situationer og typisk i kombination med andre oprensningsteknikker. Svaret afhænger helt heraf. 2) Parentes angiver, at der er særlige forudsætninger som skal være opfyldt for den pågældende jordart 3) Her angives ved hvilken minimums størrelse af lokaliteter det er teknisk og økonomisk realistisk at anvende teknikken. 4) Vurderingen er baseret på oplysninger fra litteraturen og ikke fra feltafprøvning i Danmark. 5) Ved opgravning i ler og silt (mættet/umættet) under trykniveau i underliggende grundvandsmagasin, skal der sikres mod bundbrud (evt. trykaflastning/grundvandssænkning) 245