Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats
Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk retningslinje Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats
Skabelon for den kliniske retningslinie Titel Søgeord Forfattergruppe Godkendelse Dato Bedømmelse Målgruppe Baggrund Formål Metode Litteratur gennemgang Anbefalinger Monitorering Referencer Bilag Formkrav Redaktionel uafhængighed Interessekonflikt Resume
Indledende punkter Titel klinisk problemstilling og patientgruppe Skal indledes med: kliniske retningslinje for. Eksempler: Klinisk retningslinje for pleje og håndtering af centralt venekateter og permanent central intravenøs port hos voksne (>19 år) patienter Klinisk retningslinje for anvendelse af sukkervand og modermælk som smerteprofylakse ved stikprocedurer hos nyfødte børn. Søgeord Et hovedsøgeord og yderligere relevante søgeord angives Hovedsøgeordene er valgt ud fra vejledning om sygeplejefaglige optegnelser udarbejdet af Sundhedsstyrelsen. Disse benyttes til at gemme og finde retningslinjen i CKR s database. Hovedsøgeord:aktivitet, ernæring, hud og slimhinder, kommunikation, psykosociale forhold, observation af virkning og bivirkning af en given behandling, respiration og cirkulation, seksualitet, smerter og sanseindtryk, søvn og hvile, udskillelse af affaldsstoffer samt viden og udvikling. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats
Indledende punkter, fortsat.. Forfattergruppe Angives med navn, efternavn, stillingsbetegnelse og arbejdssted. Kontakt person angives med e-mail og tlf. Godkendelse og dato samt bedømt af CKR Lad standard tekst stå Målgruppe Hvem henvender retningslinjen sig til faggrupper og specialer
Baggrund Hvorfor er dette et væsentligt og relevant område at udarbejde en klinisk retningslinje for? Forekomst af problemet Eksempel: Dyspnø regnes for at være et af de hyppigste og mest invaliderende symptomer hos voksne patienter > 18 år med kræft, hvor kurativ intenderet behandling ikke længere er mulig. Blandt patienter med lungekræft er prævalensen op til 85 % og blandt patienter med andre kræftlidelser i fremskreden stadie er prævalensen omkring 50 %. Patientperspektivet konsekvenser for patienten. Konsekvenser for samfundet. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats
Baggrund -eksempel Baggrundsafsnittet skal være logisk opbygget og lede frem til formålet, eks: Hvad er problemet? Beskrivelse af problemet Hvor stort er problemet Mulige forbedringspotentiale Hvor stort er problemet Hyppighed og forekomst Hvorfor er det et problem? Årsager til problemet Hvilke konsekvenser har problemet Problemets alvorlighed og konsekvenser, hvad mener patienten om problemet.
Baggrund, fortsat Definition af begreber og fagudtryk Præcis angivelse af patientgruppen i forhold til patientforløb (akut, terminal mv.) og alder (voksen, barn).
Formål Det overordnet formål skal beskrives præcist Skal fremgå hvilken effekt, som tænkes opnået ved at anvende den kliniske retningslinie. Ordlyd, eksempel: Formålet med den kliniske retningslinie er at... for patienter med..., således at... Formålet med den kliniske retningslinje er at opstille evidensbaserede anbefalinger for behandling og pleje af oplevet dyspnø hos uhelbredelig syge kræftpatienter, således at patienternes dyspnø lindres (K.R. Dyspnø).
Metode, fokuserede spørgsmål Vigtigt at metoden for evidens er velbeskrevet sikre gennemsigtighed. Det fokuserede spørgsmål, typisk 1-5 pr. retningslinje: Skal have tydelig sammenhæng med formålet Afgrænse specifikke område Generelt har et godt konstrueret spørgsmål 4 elementer: Population Intervention Alternativ Resultat
Metode, fokuserede spørgsmål Hver fokuserede spørgsmål danner grundlag for en systematisk litteratursøgning De fokuserede spørgsmål danner grundlag: Søgestrategi Inklusionskriterier, eks: Voksnekvinderogmænd> 18 år, med uhelbredelig kræftsygdom og dyspnø som symptom Eksklusionskriterier, eks: Andre sygdomsgrupper end kræft, studier omhandlende kemoterapi- og strålebehandling. Fokus for læsning af litteratur Formulering af anbefalinger
Metode, litteratursøgning Beskrives detaljeret, andre skal kunne gentage søgning (vedlæg evt. bilag med søgestrategi) Beskrivelse af søgestrategi: Søgeord og MESH-termer Anvendte søgedatabaser Afgrænsninger Tidspunkt for søgningen Antal artikler Beskriv udvælgelse af litteratur, in-og eksklusionskriterier. (Lav evt. flowdiagram som bilag) Vurdering af litteratur vha. tjeklister (vedlægges som bilag). Mindst to bør vurdere hvert studie og enighed opnås. Proces beskrives.
27-10-11 Flowchart
Litteraturgennemgang Et slags kondenseret resultatafsnit, der danner dokumentationen for anbefalingerne. Metode af studierne, design, antal deltagere, diagnosegruppe ma. Angiv kort og præcist resultaterne fra de udvalgte artikler. Angiv efter hver artikel reference og evidensniveau.
Litteraturgennemgang Eksempel: Et crossover, randomiseret, placebo studie fra 1999 med ni kræftpatienter viser, at inj. morfin 5mg s.c. hos opioidnaive (syv patienter) og 3,75mg s.c. hos patienter der i forvejen fik 7,5mg morfin p.o. (to patienter) hver 4. time, reducerede VASscoren med 25mm +/- 10mm og -1,2+1,2 point på Borg skalaen efter 45 minutter. 27-10-11
Litteraturgennemgang, evidensniveau Publikationstype Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk oversigt Ia A Randomiserede kontrolleret studie Ib Kontrolleret, ikke randomiseret studie IIa B Kohorteundersøgele IIb Diagnostiske test (direkte diagnostisk metode) IIc Case-control undersøgelse III C Diagnostiske test (indirekte nosografisk metode) Beslutningsanalyse Deskriptiv undersøgelse III III III Mindre serier, oversigtsartikel Ekspertvurdering, ledende artikel IV IV D
Litteraturgennemgang Kvalitative studier Evidensniveau kan ikke bruges ved kvalitative studier, men skriv at der er tale om et kvalitativt studie CKR godkender ikke kvalitative studier i litteraturgennemgangen, de er dog i en proces hvor de er ved at undersøge hvordan kvalitative studier kan indgå Det er stadigt vigtigt at vurdere de kvalitative studier med CASP
Anbefalinger Opstilles på baggrund af litteraturgennemgangen og bør svare på de fokuserede spørgsmål samt afdække formålet. Gradueres i forhold til evidens styrken A-D. OBS: Bygger på styrke ikke nødvendigvis på vigtighed. Formulering: Skaleller børanvendes alene ved A-styrke anbefalinger Kan, bruges ved lavere evidensstyrke Anbefalingerne skal være specifikke, entydige og handlingsanvisende
Monitorering Moniteringens formål er at sikre systematisk, vedvarende måling, dokumentation og/eller vurdering af kvaliteten. Skal være sammenhængende med anbefalingerne. Der udvikles standarder og indikatorer for at kunne monitorere. Indikator: Målbar variabel der anvendes til at vurdere kvaliteten. Standard: Mål for kvalitet der danner grundlag for vurdering af ydelsens kvalitet. Kan ske ved stikprøver eller kontinuerligt ved afrapportering til en database. Procesindikatorer Resultatindikatorer
Monitorering, eksempel Indikatorer (standard angivet i %): 1: Andelen af nyfødte børn, der får sukkervand eller ammes 2 min. før eller under stikprocedure (95 %). 2: Andel af sundhedsfagligt personale, der er oplært i at forebygge stiksmerter hos nyfødte børn (98 %). Dokumentation: Sker i sygeplejejournalen under Eksempel fra: Klinisk retningslinje for anvendelse af sukkervand og modermælk som smerteprofylakse ved stikprocedurer hos nyfødte børn 27-10-11
Bilag Evidenstabel (skal med) Detaljeret litteratursøgning (anbefales) Flowdiagram (anbefales) Chekskemaer (Det bliver med tiden et krav) Instrumenter eller skaler til dataindsamling (hvis dette er benyttet)
Formkrav Dokumenttitel: Klinisk retningslinje for.. Angivelse af sidenummer ud af antal sider i alt Skrifttype Verdana, størrelse 11
Redaktionel uafhængighed og interessekonflikt Redaktionel uafhængighed: Hvis der er redaktionel uafhængighed: anvend standard sætning, elles beskriv problematik Interessekonflikt: Beskriv hvis der har være interessekonflikter eller brug standard sætning.
Resume Resume, brug skabelon, indeholder følgende punkter: Titel Forfattergruppe, dato for godkendelse og revision Baggrund indeholdende problemstilling og patientgruppe Formål med den kliniske retningslinje Anbefalinger med evidensstyrke og litteraturhenvisninger Monitorering med angivelse af indikatorer og standarder Referenceliste for anbefalinger
Den røde tråd Baggrund Formål Fokuserede spørgsmål Litteraturgennemgang Anbefalinger Monitorering 27-10-11