Segmenter og biblioteksbeliggenhed Regionale forskelle, afstande og brugerandele Herning Bibliotekerne, den 22. januar 2015 1
Disposition 1. Segmenteringsanalysen på landsplan 2. Segmenter, befolkningsandele og hovedresultater 3. Forskelle mellem regioner 4. Forskelle på by og land 5. Betydning af afstand for biblioteksbrug 6. Ikke-brugernes egne begrundelser for ikke-brug 7. Betydning af beliggenhed i øvrigt? 2
Kun 35% af befolkningen er hyppige brugere..det er ikke godt nok! Marianne Jelved, Kulturminister, 5/3 2014 Jeg er misundelig over at mit eget ministerium ikke selv har taget initiativ til rapporten 3
1. Kort om segmentering og grundlaget på landsplan 4
1. Undersøgelsens kilder og metode 1. Kilder: Spørgeskemaundersøgelse: 2.000 danskere Foranalyse blandt 30.000 respondenter, tdl. undersøgelser Personinterviews borgere, politikere, eksperter og stakeholders Fokusgruppe- og personinterviews i segmenter 2. Kvantitativ segmenteringsanalyse Klyngeanalyse (Twostep cluster analysis) Ny segmentering med mange variable (socioøk, holdning, bib, digitalisering m.m.) Ikke alle variable lige karakteriserende for enkelte segment 5
2. Præsentation af 10 målgrupper 6
2. Ungesegmenterne Unge under ungdomsuddannelse: Er mellem 15 og 19 år, i gang med en ungdomsuddannelse og er meget sociale. 90% brugere, viden. Unge på videregående uddannelse: Er 20-29 år og i gang med en videregående uddannelse. 77% brugere, viden. De unge børneforældre: Er 20-29 år, har børn under 15 år og lever i parforhold. 63% brugere, børn. Den unge arbejder: Er 20-29 år, ungesegment med færrest under uddannelse, flest i beskæftigelse (og ledige), særligt faglært eller ufaglært arbejder. 51% brugere, viden. 7
2. Segmenter 30 år+ Den kulturelle superbruger: Kulturelle interesser, herunder sin store interesse for bibliotekets tilbud, som giver hende stor personlig værdi. 86% brugere, oplevelser. Børneforældre over 30: Har hjemmeboende børn under 15 år, er veluddannede og har høj indtægt. 58% brugere, børn. Individualisten: Meget interesseret i individuel sport og rejser, til gengæld mindre interesseret i socialt samvær. Veluddannet og høj indtægt. 49% brugere, oplevelser. Nørden: Overvejende mænd med stor interesse for computerspil, rollespil og fantasy. Mindre interesseret i socialt samvær og den gruppe, hvor flest er singler. Er lavt uddannet. 39% brugere, viden. Modne fra lavere middelklasse: Primært kvinder mellem 50-59 år, der er på efterløn eller arbejder som faglært eller ufaglært arbejder. 34% brugere, oplevelser. Senioren: Det ældste segment med en overvejende andel mænd, der er på efterløn eller pension. 30% brugere, oplevelser. 8
2. Segmenterne som befolkningsandele i Danmark 9
2. Hovedresultater og forskelle mellem segmenterne 10
Personlig værdi (brugere) Brugerandel 11
Jeg bruger det i hvert fald langt mindre til at søge konkret viden ( ) man kan bare slå det op på nettet Ung børneforælder, kvindelig bruger 12
13
4 men forskel for yngre og superbrugere 5 men forskel for yngste og ældste 14
15
16
17
3. Regionale forskelle 18
3.Segmenter i de 5 regioner 19
3.Brugerandele og brugshyppighed i regionerne Hovedstaden 40% 60% Nordjylland 32% 56% Sjælland 33% 55% Syddanmark 32% 54% Midtjylland 30% 49% I alt 34% 55% Brugerandel per region Hyppige brugere per region 20
3.Brugertilfredshed i forskellige regioner Sjælland 96% Hovedstaden 94% Syddanmark 94% Nordjylland 94% Midtjylland 90% I alt 93% 21
4. Forskelle mellem land og by 22
4.Segmenter i forskellige bytyper Storby: Kbh, Århus, Aalb, Odense), Større by: mere end 50.000 By: 5.000-50.000 Landsby: u 5.000 indbyggere 23
4.Brugertilfredshed i forskellige bytyper Landsby 95% By 95% Større by 93% Storby 91% I alt 93% 24
5. Betydning af afstand til bibliotek 25
5. Samlet forklaringsmodel for biblioteksbrug Transporttid (-0,10) Køn (0,11) Interesse for skønlitteratur (0,08) Mening rolle ift. internet (-0,19) Forældres uddannelse (0,15) Præference for internet (-0,14) Brugerandel og brugshyppighed Læsning af fysisk avis (0,12) Manglende viden om tilbud (-0,06) Køber bøger, musik, film, etc. (-0,18) Mening brugerbetaling (-0,21) Brug af apps (0,17) 26
5. Transporttid gør altså en selvstændig forskel Bibliotek <10 min: 59% 11-20 min: 53% 21-30 min: 47% 31-40 min: 41% 27
6. Ikke-bruger begrundelser 28
6. Angivne årsager til ikke-brug Internettet erstatter biblioteksbrug Eget køb af bøger, musik, film m.m. Upassende åbningstider For få spændende arrangementer Manglende viden om tilbud Ødelagte eller ulækre materialer Image som utidssvarende og forældet Lang og besværlig transport Manglende interesse for tilbud For høje gebyrer Dårlig beliggenhed ifht. andet Manglende action Utilpashed pga atmosfære, personale Dårlig service Manglende benyttelse blandt venner Image som finkulturelt 6% 3% 9% 14% 8% 2% 6% 10% 6% 8% 6% 9% 5% 2% 4% 3% 4% 2% 3% 2% 3% 1% 3% 1% 2% 1% 1% 19% 25% 34% 41% 53% Ikke-brugere Brugere 29
6. Årsager angivet af interviewede ikke-brugere Manglende tid Manglende kendskab til bibliotekets tilbud Køber materialer selv Tilgår tilsvarende på nettet Afstand og fx ændring i biblioteksstruktur Bøder for lånetidsoverskridelser (myter også om heftig progression!) Placering ift at kombinere med andre gøremål. Interesse! 30
Jeg mangler noget information om biblioteket og hvad de kan tilbyde. Der kunne bringes info mange forskellige steder i kommunen og på steder man kommer forbi. (Kvinde i start 50 erne, ikke-bruger) Det er beliggenheden. Det ligger åndssvagt i forhold til, hvor jeg bor. Jeg bor godt nok i Høje-Taastrup, men at komme hele vejen hertil, det har jeg ikke tid til, og det ligger ikke i forbindelse med mine andre gøremål. (Kvinde i slut 40 erne, ikke-bruger) 31
7. Betydning af beliggenhed i øvrigt? 32
Særlig bydelsudvikling? Hvor liv leves - midtby? Room with a view på havnen? 33