HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Relaterede dokumenter
AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Sølund. Kontekst, forudsætninger og idéer

Pressemeddelelse. Den 12. oktober 2012

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Nu bliver Aarhus Ø, en ø

Aarhus Ø Nyhedsbrev Februar 2017

EKSEMPLER PÅ BYOMDANNELSE I ÅRHUS

NU BEGYNDER VI AT BYGGE

Erhvervs- og boligmarkedet i Aarhus 2015

Borgermøde 6.juni 2017

Udbud og udviklingsplan for den sydlige del af Aarhus Ø

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

NAVITAS PÅ AARHUS HAVN. Information om byggeprocessen

BYENS STØRSTE BYGGEPROJEKT ER GODT I GANG

Stiprojekt ved Nørreport/Sverigesgade - Ekspropriation

Godkendelse af debat om Aalborg Midtby 2025, 'Liv i centrum'

Rekreativ forbindelse Nord Aarhus Ø, Etape 6

TEKNIK OG MILJØ Planlægning og Byggeri Aarhus Kommune. Bygningshøjder og omfang Aarhus Ø

Stiprojekt ved Nørreport/Sverigesgade

Ø2 Bugtpromenade Ø3. Ø3 Bugtpromenade Ø4. Bilag 1. Anlægsarbejder der ønskes igangsat

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION

Velkommen til Søndre Havn

Bilag 4 Detaljeret beskrivelse af Rekreativ forbindelse Nord

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

WORKSHOP NÆSTE ETAPE AF AARHUS Ø

urban mediaspace aarhus

Byen tilbage til havnen, havnen tilbage til byen

Velkommen til Søndre Havn

Konklusion.. Forslag til principbeslutninger. februar 2008

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

Ejendomsbeskrivelse Skolebakken 7, 8000 Aarhus C

BYOMDANNELSE PÅ ÅRHUS HAVN

STRATEGISK MIDTBYPLAN

Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige

URBAN MEDIASPACE AARHUS

HØJE TAASTRUP C. VISION

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen

Godkendelse af Liv i Centrum, Strategi - udvikling af Aalborg Midtby 2025

BUTIKSLEJEMÅL MED MANGE MULIGHEDER. Åboulevarden 23, st., 8000 Aarhus C Sag

Køge vender ansigtet mod vandet

KONTORLEJEMÅL I AROSGAARDEN. Åboulevarden 23-31/Fiskergade 39-43, 8000 Aarhus C Sag

Udfordringer for arbejdet med bæredygtighed i planlægningen FBBB 24. marts 2014

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

TEKNIK OG MILJØ Aarhus Kommune

Tillæg 17 til kommuneplan - Reservation til klimabro og vejanlæg

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

Anlæg af Bernhardt Jensens Boulevard på Aarhus Ø, Etape 7

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

BUTIKSLEJEMÅL MED MANGE MULIGHEDER. Åboulevarden 23, st., 8000 Aarhus C Sag

WORKSHOP TILBAGEMELDING GR 1- Midtbyen begge grupper

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!

Resultat af idékonkurrence - trafikplan for Århus Midtby

Tørre sko en meter under havet.

HVAD VIL MINDRE BILTRAFIK BETYDE FOR BYENS RUM OG NYE MÅDER AT BRUGE BYEN PÅ?

Konklusioner på borgerpanelundersøgelse om forholdene i Indre By

Referat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan

Konferencen To verdener mødes 2. juni 2008 København

Notat, december Opdatering af helhedsplan for stationsområdet i Vinge

INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG

Studietur til Holland. Referencedokument for Hørsholm Kommune

Cafedrøftelserne på borgermødet på Horsens Kunstmuseum den 29. september 2011 om udviklingen i Horsens

26 lækre rækkehuse i Aarhus nye bydel

Photo: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune

NYT CENTRALT HAVNEBYRUM OG MULTIMEDIEHUS I ÅRHUS KONKURRENCEPROGRAM, BIND I - BAGGRUND, VISIONER OG INDHOLD

Tunnel under Marselis Boulevard

Afdelingsarkitekt Teknik og Miljø 25. februar 2014

Mobilitetsplan for Aarhus Midtby - offentlig fremlæggelse

Kendte til Lokaludvalget i forvejen

En række aktører i Metropolzonen har barslet med ønsker om udviklingsprojekter af forskellig art

Baggrundsnotat vedrørende byudviklingsinitiativer for havneområdet i Holbæk

Resumé og vurdering af input til program for Rolighedsvej Bycampus

V/ PLAN- & UDVIKLINGSCHEF BO RIIS DUUN

Byen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed

KONTORLEJEMÅL I AROSGAARDEN. Åboulevarden 23-31, 1 og 2. sal, 8000 Aarhus C Sag 16372

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

KONTORLEJEMÅL I PAKHUSENE. Pakhusene, 8000 Aarhus C

Campus Odense. I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden

Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt?

Verdensby med ansvar Forslag til Københavns Kommuneplan 2019

Bilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015

Et lille udpluk af de mange gode begrundelser for at genåbne stoppestedet ved Den Permanente:

Forslag til Højhusstrategi for København

CENTER FOR BYENS ANVENDELSE

Trafikken omkring Langmarksvej

Der er modtaget 5 skriftlige høringssvar. Høringssvarene samt forvaltningens vurdering og indstilling fremgår af skemaet nedenfor.

Transkript:

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

MINDET AARHUS Å DOKK 1 - LETBANE PAKHUS 13 TOLDBODEN HACK KAMPMANNS HAVNEPLADSEN LETBANE REKREATIV BIBLIOTEK OG PLADS FORBINDELSE BORGERSERVICE, CYKEL- GANGSTI HØJVANDSSLUSE P-ANLÆG NAVITAS, P-ANLÆG NØRREPORT BESTSELLER BYGGEFELT HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN 2 3

DET FÆRDIGE PROJEKT Det er vigtigt for Aarhus Kommune og Aarhus Letbane, at byens borgere, gæster og trafikanter oplever så lidt gene som muligt. Dog kan det ikke undgås, at de komplekse bygge- og anlægsprojekter vil genere. PAKHUS 13 TOLDBODEN HAVNEPLADSEN Før havnefronten står helt færdig, vil anlægsprojekterne udfordre byens borgere, gæster og trafikanter. Det er en stor udfordring at omlægge forsyningsledninger, ombygge eksisterende veje, anlægge pladser, Både Aarhus Kommune og Aarhus Letbane bestræber sig derfor på at holde et højt informationsniveau omkring ændringer af trafikforholdene, ligesom der foregår et stort logistisk arbejde for at mindske generne. n Trafikken er neddroslet fra fire til to spor, og Letbanen kører hvert 7½ minut langs kystvejsstrækningen. T ri etablere en letbane og bygge nye huse, samtidigt med at den eksisterende trafik skal køre, og der skal være adgang til parkeringspladserne ved Skolebakken. Fodgængere og cyklister kan frit bevæge sig fra gågaderne og Latinerkvarteret i centrum af Aarhus til den nye havnefront. 4 HAVNEFRONTEN Når byomdannelsen langs kystvejsstrækningen i 2017 står færdig, er Aarhus en by, hvor den centrale del af byen er nært forbundet med havet og havnefonten. Havnefronten er strækningen fra Mindet til Nørreport. DOKK1 NAVITAS 5

PROJEKTER SOM FORENER VANDET OG BYEN DE MANGE BYUDVIKLINGSPROJEKTER LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN VIL ALLE BIDRAGE TIL AT FORVANDLE AARHUS FRA VERDENS MINDSTE STORBY TIL EN METROPOL. DOKK1 Dokk1 bliver byens nye hovedbibliotek og borgerservice, som skal formidle fremtidens medier og kommunale serviceydelser til borgerne. Dokk1 vil være et åbent og tilgængeligt lærings- og oplevelsesmiljø med plads til aktiviteter, indlevelse og fordybelse. På samme tid vil byens nye hovedbibliotek med sin visionære og bæredygtige arkitektur være et ikon for vidensbyen Aarhus og vidne om en fremtidstænkende og innovativ by. Dokk1 åbner i 2015. Under Dokk1 etablerer vi et automatisk p-anlæg med plads til 1000 biler. P-anlægget sætter nye standarder for brugervenlighed og arkitektonisk kvalitet inden for parkering og vil være offentligt tilgængeligt. De første biler kan rulle ind i p-anlægget i foråret 2015. FRILÆGNING AF AARHUS Å I starten af 2015 vil den sidste del af Aarhus Å være frilagt. Herved fuldendes åbningen af Aarhus Å, som nu igen vil løbe i en ubrudt linje gennem midtbyen og ud i havnen. Cafémiljøet langs åen vil være med til at skabe sammenhæng mellem den centrale del af Aarhus og byens nye havnefront. I dag er den specielle stemning omkring den frilagte å for mange mennesker forbundet med det aarhusianske bymiljø, og åbningen af sidste del af å-strækningen vil styrke forbindelsen mellem å-miljøet og byens nye havnefront. NYE HAVNEPLADSER Ud for Toldboden bliver Hack Kampmanns Plads anlagt, og mellem Toldboden og Navitas anlægges Havnepladsen. Den nye store Havneplads tæt ved midtbyen bliver multifunktionel. Det giver mulighed for, at der kan foregå en lang række forskellige fritids-, idræts- og kulturaktiviteter, som vil bidrage til et alsidigt byliv for alle aldersgrupper. Pladsen bliver klar ved udgangen af 2016. SLUSE SIKRER MOD OVERSVØMMELSE I krydset Mindet/Dynkarken er en sluse ved at blive anlagt. Den skal forbedre beskyttelsen af midtbyen ved høj vandstand. Sluseanlægget bliver næsten ikke synligt i bybilledet. Under normale vandstande vil slusen være åben, mens sluseportene ved forhøjet vandstand lukkes, så vand fra bugten ikke oversvømmer midtbyen. Samtidigt kan indbyggede pumper sørge for at pumpe åens vand ud. Pumpestationen bliver en af Danmarks største og vil kunne pumpe op til 18.000 liter vand ud i sekundet. 6 7

DANMARKS FØRSTE LETBANE Danmarks første letbane kommer til at køre i Aarhus i 2017. Letbanen er ét af de større infrastrukturprojekter, som foregår netop nu i Aarhus. Flere steder i byen ses Letbanens byggeaktivitet, og langs den nye havnefront vil der være anlægsarbejde til Letbanen i 2014 og igen fra 2016. Med letbanen viser Aarhus vejen frem mod en by med en moderne og højt prioriteret kollektiv infrastruktur. Letbanen vil sammen med et net af cykel- og busruter bidrage til, at der i Aarhus vil være attraktive alternativer til bilen som transportmiddel. AARHUS Ø Central for omdannelsen af havnefronten er Aarhus Ø, området fra Nørreport-krydset til det tidligere Nordhavnen. Her vokser en kanalby frem med spændende og markante byggerier i tæt samspil med byen og bugten. Aarhus Ø er en bydel med prisbelønnet arkitektur, bæredygtigt byggeri, små lokale pladser, grønne områder og promenade og opholdsarealer langs alle kanaler. havnefrontsprojekter. Området får en samlet bebyggelse på ca. 7-800.000 etagekvadratmeter, og svarer i areal til en mindre dansk provinsby. Aarhus Ø er allerede i dag et yndet udflugtsmål for byens borgere og gæster, som kommer for at mærke byens puls, fiske fra kajkanterne eller nyde en gåtur på bugtpromenaden. En af hovedvisionerne for Aarhus Ø er at skabe en attraktiv bydel for alle helt på linje med Aarhus Kommunes vision om at skabe social bæredygtighed gennem en mangfoldig beboersammensætning. I første udbudsetape var det et krav, at 25 % af boligerne skulle være almene. I dag er der en god blanding af boligtyper på Aarhus Ø, herunder en stor andel af almene boliger. ISBJERGET Når Aarhus Ø står færdig, vil bydelen være hjemsted for 8-10.000 beboere og 12.000 arbejdspladser. Dermed er udviklingen af den nye bydel, både hvad angår volumen og vision, blandt Europas største HAVNEPLADSEN OG STANDSNINGSSTED FOR LETBANEN 8 9

BAGGRUNDEN FOR ANLÆGSPROJEKTERNE PÅ KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS KOMMUNE ØNSKER AT SKABE SAMMENHÆNG MELLEM BY OG VAND. Udviklingen af en ny havnefront i Aarhus fremgår af Helhedsplanen for De Bynære Havnearealer, mens udviklingen af infrastrukturen langs kystvejsstrækningen indgår som en del af trafikplanen for Aarhus midtby. NAVITAS AARHUS Å Ved at fredeliggøre kystvejsstrækningen åbnes der op for, at bløde trafikanter kan bevæge sig mellem midtbyen og den nye havnefront. Den rekreative forbindelse er et sammenhængende promenadeforløb som symboliserer den oprindelige kystlinje, og binder den sydlige og nordlige del af byen sammen. Når den etableres, vil man som cyklist og fodgænger kunne bevæge sig fra Marselisskovene i syd til Risskov i nord. DOKK 1 HACK KAMPMANNS PLADS De mange projekter, som er beskrevet her, bidrager alle til at skabe sammenhæng mellem det centrale Aarhus og den nye havnebydel til gavn og glæde for alle, som lever, besøger, arbejder og udtrykker sig i byen. KYSTVEJSSTRÆKNINGEN STANDSNINGSSTED, SKOLEBAKKEN 10 11

SE MERE PÅ - WWW.NYHAVNEFRONT.DK SEPTEMBER 2014