Handlingsplan for m useum som rådet. under den regionale k ult uraft ale

Handlingsplan for m useum som rådet under den regionale k ult uraft ale 1

+DQGOLQJVSODQIRUPXVHXPVRPUnGHW 'HQUHJLRQDOHNXOWXUDIWDOH QRYHPEHU Status og baggrund: 1. Øk onom i: Som led i de regionale kulturaftaler, der strækker sig fra 2001 2004, har kulturministeriet afsat 2 mio. af tipsmidlerne til udviklingen af museumsvæsenet i den nordjyske region. Kommunerne, amterne og kulturministeriet samarbejder således derudover om yderligere at matche de 2 mio, XGRYHUGHDOOHUHGHIDVWODJWHGULIWVPLGOHU. Den finansielle udgift som evt nye projekter måtte udgøre skal altså finansieres i en 50/50 deleordning mellem amt, kommune, (museum) 50% og kulturministeriet 50%. Det skal allerede fastslås at der ikke er tale om puljeordninger endsige at egentlige driftsmidler overføres til puljer, der efterlader institutionerne uden driftstilskud, men ekstramidler til ideer og projekter indenfor de i kulturaftalermne skitserede rammer o` visioner. 2. Ram m er og m ålsæ t ninger: Loven om de regionale kulturaftaler er et nyt og interessant instrument for ivæ rksæ ttelsen af nye ideer på museumsområdet, indenfor rammerne af aftalerne mellem kommune, amt, stat og institution, som set i den regionale aftale mellem Ålborg Kommune, Nordjyllands Amt, Kulturministeriet og den enkelte institution. Af aftalen fremgår det, at målet med museumsgruppens virke skal findes i: DWXGYLNOHRJDISU YHQ\HPnGHUIRUVDPDUEHMGHRJIRUPLGOLQJPHGK QEOLNSnDWIUHPPH LQGE\UGHV VDPDUEHMGH NRRUGLQHULQJ RJ DUEHMGVIRUGHOLQJ PHOOHP PXVHHUQH 'HU QVNHV V\QOLJJ UHOVH DI PXVHHUQH KHUXQGHU VW UUH SURIHVVLRQDOLVHULQJ DI DUEHMGHW PHG PDUNHGVI ULQJRJIRUPLGOLQJ I den regionale kulturaftale er følgende konkrete eksempler og ideer fremhæ vet som potentielle emner for museumsgruppens arbejde:,qlwldwlyhu IRU EHGUH UHVVRXUFHXGQ\WWHOVH VDPDUEHMGH RJ DUEHMGVGHOLQJ PHOOHP PXVHHUQH LQGE\UGHV RJ PHOOHP PXVHHUQH RJ DQGUH UHOHYDQWH NXOWXUDNW UHU )HNV HWDEOHULQJ DI I OOHVIXQNWLRQHU NRRUGLQHULQJ DI DNWLYLWHWHU RJ PDUNHGVI ULQJ EUXJHUXQGHUV JHOVHU XGYLNOLQJ DI Q\H IRUPLGOLQJVIRUPHUPHWRGHUVWUDWHJLHU IXQGUDLVLQJPY (WDEOHULQJDIIRUVNQLQJVVWLSHQGLHULVDPDUEHMGHPHGXQLYHUVLWHWHURJDQGUHUHOHYDQWH XGGDQQHOVHVLQVWLWXWLRQHU 1\ SURMHNWHU PHG KHQEOLN Sn DW XGYLNOH GH QRUGM\GVNH PXVHHUV SRWHQWLDOH VRP UDPPHEHWLQJHOVH IRU NXOWXUWXULVPH L VDPDUEHMGH PHG PLGWQRUG WXULVPH RJ coeruj NRQJUHVRJWXULVWEXUHDXPIO 8GYLNOLQJVDUEHMGHRPVNROHWMHQHVWHU,JDQJV WWH SURMHNW (WLN Y UGLHU RJ V\QOLJKHG Sn PXVHHUQH L GHW Q\H nuwxvlqgh L VDPDUEHMGH PHG HNV 0XVHXPVK MVNROHQ L IRUP DI HW XGYLNOLQJVSURMHNW Sn PLQGVW XGYDOJWHPXVHHULUHJLRQHQ9HGNRUWO JQLQJRJPHWRGHXGYLNOLQJRSVWLOOHVIRUVODJWLO 2

KYRUGDQ PXVHHUQH OHGHOVHVP VVLJW NDQ LP GHNRPPH XGIRUGUXQJHUQH L GHW Q\H nuwxvlqgh 3URMHNWHW NDQ HYW GRNXPHQWHUHV Vn GHW NDQ GDQQH XGJDQJVSXQNW IRU WLOVYDUHQGHSURMHNWHULUHJLRQHQRJ'DQPDUNL YULJW 3URMHNWHW 6nGDQnEQHUPXVHHURJDUNLYHUVLJIRUJUXSSHUPHGV UOLJHEHKRY KDUWLO IRUPnO L EUHG IRUVWDQG DW XGYLNOH PHWRGHU VDPDHUEHMGVPRGHOOHU RJ LJDQJV WWH LQLWLDWLYHU GHU IUHPPHU nehqkhghq IRU V UOLJH JUXSSHU KYHU IRU VLJ KHUXQGHU SHUVRQHU PHG KDQGLFDS OGUH RJ SHUVRQHU PHG DQGHQ NXOWXUHO EDJJUXQG,QLWLDWLYHUQH VNDO RPIDWWH EnGH GHW I\VLVNH GHW RSV JHQGH RJ GHW IRUPLGOHQGH DUEHMGHVDPWKM OSHPLGOHUKHUXQGHUQ\WHNQRORJL 3. Museum sgruppens sam m ensæ t ning: Ved sammensæ tningen af gruppen har man prioriteret spæ ndvidden i faglighed og erfaring indenfor museums og formidlingsverdenen højt. Tanken er, at museerne og institutionerne bør have mulighed for at fremlæ gge og fremkomme med ideer til projekter indenfor emner, inden gruppen eventuelt udvides. Gruppens sammensæ tning er altså ikke tiltæ nkt en statisk form, men bør ses som en dynamisk gruppe, der meget vel kan tilføres nye og andre kræ fter løbende efter behov. Det er på alle mulige måder tanken, at gruppen skal fungere som både tæ nketank og praktisk ivæ rksæ tter af museernes og andre institutioners drømmeprojekter, - så vidt muligt. Gruppen skal danne grundlaget for koordinering af aktiviteterne og indsatsområderne, sådan at den fortløbende vil arbejde i mindre enheder afhæ ngigt af emne. Tanken er endvidere at begræ nse mødeaktiviteterne så meget som muligt og overlade udvirkelsen af de enkelte og konkrete projekter til de involverede parter. Museumsgruppen bør fungere som et råd og en sparringspartner på det økonomiske såvel som det kreative plan. Deltagerne er gået til makronerne med krum hals - også efter dens udvidelse. Det er derfor naturligt, at emnegruppen efterfølgende udvides og at nye regionale perspektiver af emnegruppens arbejde bliver inddraget. 4. Frem t idens sam arbejde: nye k onst ellat ioner Fremtidens arbejde i emnegruppen vil bæ re præ g af, at emnegruppen fungerer som et supplerende organ til museernes fagråd; museumsrådet for Nordjyllands Amt, hvorfor der er etableret en direkte og formel repræ sentation af to medlemmer herfra i emnegruppen og ditto repræ sentation fra amtet i museumsrådets forretningsudvalg. Denne konstellation skal ses som et ønske om bedre at kunne koordinere indsatsen på museumsområdet mellem de forskellige aktører, ligesom den etableres for at fremme emnegruppens kreative og tvæ rfaglige tæ nketanks -funktioner bedst muligt. Kommunikationen til museumsrådets medlemmer og andre involverede aktører; kommuner, kulturinstitutioner, m.v. ønskes herved også styrket. Fremtidens møder i emnegruppen vil således bæ re præ g af at have form som 3-4 temadage om året, med workshops og oplæ gsholdere, der præ senterer regionale projekter for de involverede og tilsluttede aktøerer, som efterfølgende nedsæ tter egentlige arbejdsudvalg. 5. Em negruppens arbejde og priorit eringer: Som en af de få emnegrupper har museumsområdet haft det privellegie at kunne præ sentere en lang ræ kke projekter fra første møde. Den første prioritering af emnegruppens arbejde, som blev udfæ rdiget i januar 2002, havde fire projekter som førsteprioritetsprojekter. (For uddybende detaljer, se bilag fra tidligere handlingsplan, januar 2002.) Disse fire projekter var; Museernes rejser gennem Nordjyllands Kultur og Historie, Projekt Åbne Vidensrum på Nordjyllands Kunstmuseum og Aalborg Stadsarkiv, Lyd og Sanseudstillinger på Aalborg Historiske Museum og Projekt museumsfestival; det er dit museum. De fire projekter er videreført i denne indstilling på baggrund af følgende kriterier: 3

œ 0XVHHUQHV5HMVHU*HQQHP1RUGM\OODQGV.XOWXU RJ+LVWRULH BEGRUNDELSE FOR INDSTILLING: Projektet er regionalt dæ kkende med samtlige 29 statsanerkendte og associerede museer i regionen, dæ kkende alle kommuner og museale arbejdsfelter i et fæ lles synliggørende og netvæ rksskabende projekt, der i forvejen nyder støtte fra både Nordjyllands Amt, EU, DDN, Midt Nord Turisme og museerne i Nordjyllands Amt. Projektets samlede finansiering er på 10 mio kr. af hvilke der stadig mangler 2 mio. kr under punktet; museernes egne bidrag, subsidiæ rt andre fonde. Disse midler matches 50 % og vil derfor betyde en drastisk beksæ ring af projektets samlede økonomi, såfremt de ikke findes. Projektet har allerede produceret den første rejsehåndbog Havets Nordjylland, temaudstillinger, landskabsskiltning og ivæ rksat produktion af kunsthistoriens Nordjylland, Arkæ ologiens Nordjylland og en virtuel Kulturrejse i DDNregi. Museumsgruppen vurderer projektet som af afgørende bydning for fremtidens samlede profilering, synliggørelse og tilgæ ngeliggørelse af regionens museer og anbefaler derfor støtte til projektet. 0XVHXPVJUXSSHQ XQGHU GHQ UHJLRQDOH NXOWXUDIWDOH LQGVWLOOHU 0XVHHUQHV UHMVHU WLO HQ PHGILQDQVLHULQJIUDGHQUHJLRQDOHSXOMHSnNU6HVHQHUHILQDQVLHORSVWLOOLQJ œ 3URMHNWcEQH9LGHQUXPSn$DOERUJ6WDGVDUNLY RJ1RUGM\OODQGV.XQVWPXVHXP Både Nordjyllands Kunstmuseum og Aalborg Stadsarkiv fungerer idag som regionale fyrtårne indenfor hver deres respektive arbejdsområder. Alligevel er der publikumsønsker og serviceområder disse institutioner ikke kan indfri tilfredstillende under de givne fysiske forhold gæ ldende for de to institutioner idag. Nutidens brugere af både museer og arkiver stiller stadigt større krav om service og tilgæ ngelighed, oplevelse og atmosfæ re. Nordjyllands Kunstmuseum og Aalborg Stadsarkiv har derfor, i samarbejde med Aalborg kommune, lavet worksshops, brugerundersøgelser og detaljeplaner for at skabe en bedre ramme for såvel de sociale som de fordybende aktiviteter i de respektive institutioner. Nordjyllands Kunstmuseum ønsker en åbning af, og en direkte fysisk sammenhæ ng mellem arkiv / materialesamlingen og det øvrige museum i et café-agtigt miljø i kæ lderen. Etableringen af sådanne vidensrum i kæ lderplanet kombineres med læ sesals, gruppearbejdspladser, videoafsnit og internet-øer. Væ gge og døre fjernes, således at bibliotekar og inspektørkontorer står i åben forbindelse med videnrumforløbet. Museet åbner sig for tidsuafhæ ngig fordybelse og skaber en ramme for sociale såvel som intellektulle aktiviteter indenfor husets eksisterende rammer. Museumsgruppen vurderer Nordjyllands kunstmuseums ønske om etablering af vidensrum som en naturlig produktforbedring og optimering af institutionens tilbud til dens brugere på lang sigt. Aalborg Stadsarkiv ønsker på baggrund af en stadigt voksende brugerkreds, ligeledes at optimere og ajourføre institutionens fysiske rammer og serviceniveau i forhold til brugerne. Vidensrumsprojektet på Aalborg Stadsarkiv er bygget op over anvendelse af zoningsprincippet: Man bevæ ger sig fra en zone, hvor der må væ re støj, til en zone, hvor der må 4

væ re en smule støj og endelig til en zone, hvor der ikke må væ re støj. Disse tre zoner dæ kker de behov, Stadsarkivets brugere har i forbindelse med anvendelse af arkivalier og andet arkivmateriale: Nogle har behov for at kunne arbejde i en gruppe, andre har behov for vejledning fra personalet, nogle har behov for at kunne tale lavmæ lt sammen og anvende maskineri, der summer og andre har behov for stilhed for at koncentrere sig. Samtidig vil vi i inventarvalg og lokaleudformning tage hensyn til, at bevæ gelseshæ mmede skal kunne anvende arkivet på lige fod med andre. Projektet er bevidst beskrevet i tre etaper. Etape 1 opfylder ovennæ vnte formål: Der etableres tre zoner, hvor de forskellige brugergruppers behov kan opfyldes ved hjæ lp af opdeling af vidensrummet med glas. De tre etaper kan stå alene, således forstået, at hvis man væ lger at udføre etape 1 og derefter standser, så har man stadig opfyldt hovedformålet med projektet, nemlig at give Aalborg Stadsarkivs publikumsbetjening et stort kvalitetsløft, forbedre vilkårene for handicappede i selve brugen af arkivmateriale, gøre anvendelse af IT på alle niveauer mulig. Og etape 1 kan stadig fungere som eksempelprojekt, hvor vi afprøver teorier om brugeranvendelse i praksis, og hvor Aalborg Stadsarkiv gør erfaringer, andre kan drage nytte af også. 0XVHXPVJUXSSHQLQGVWLOOHUDWSURMHNWHWSnGHWRLQVWLWXWLRQHUVW WWHVPHGVDPOHWPLR NU WLO UHDOLVHULQJ DI SURMHNWHUQHV HWDSH VWDW QMD DDOERUJ NRPPXQH œ 3URMHNW0XVHHWVRPLQWHUDNWLYWIRUPLGOLQJVKXV$DOERUJ+LVWRULVNH0XVHXP Projektet har til hensigt at bringe Aalborg Historiske museum i allerforreste ræ kke indenfor formidling i museumsverdenen. Projektet baserer sig på hensigten om at skabe så optimale rammer for formidlingen og oplevelsen for den besøgende som muligt, i den nuvæ rende bygning i Aalborg centrum. Projektet vil kunne skabe et tiltræ ngt rolleeksempel indenfor kulturhistorisk museal formidling for hele landsdelen. Udstillingen skal opbygges så varieret som mulig, med anvendelse af en bred vifte af formidlingsformer. Overalt, hvor det kan fremme budskabet, skal der inddrages nye formidlingsformer: Interaktive søgemuligheder, trykknapsystemer som æ ndrer belysning og lyd samt prøv-selv-kopier af udstillede genstande m.m. skal give mulighed for at deltage aktivt. For at understrege udstillingens fokusering på sanselighed vil der blive lagt væ gt på etablering af lydtablauer med anvendelse af Virtuel Digitale Lydoplevelser (VDL). Disse udarbejdes som en del af museets allerede igangvæ rende projekt under Det Digitale Nordjylland (DDN). Med VDL har man mulighed for at gengive et æ gte indtryk af lyden i et givent miljø, det kunne væ re renæ ssancemusik i Aalborg-stuen. Museumsgæ sten får således lagt en ekstra dimension til den rumlige oplevelse, som panelstuen i sig selv giver. Måske kunne lyd- og synsindtrykket kombineres med lugte af eksempelvis krydret mad så oplevelsen af tilstedevæ relse bliver total. Disponeringen af udstillingens budskaber skal væ re klare og teksterne kortfattede. Muligheden for fordybelse gives i form af uddybende tekstplancher, videoer og søgemuligheder på pc. Udstillingen sigter i høj grad på at kunne anvendes i undervisningsøjemed hvortil der udarbejdes nyt tidssvarende undervisningsmateriale. Fokuseringen på børne- og ungegruppen skal understøtte den selvstæ ndige udforskning, hvor såvidt muligt alle sanser stimuleres genstandsvalget kunne her tage udgangspunkt i dagliglivet. Museets nuvæ rende foredragssal indrettes, så den virker inspirerende som undervisnings- og opholdslokale for skolebørn, dog således at den samtidig kan bruges til foredrag og andre arrangementer for voksne. Skolestuen vil rumme en rig samling af originale genstande og kopier, som kan anvendes i formidlingen. Det er intentionen på læ ngere sigt at få ansat en fagligt velfunderet formidler. 5

Den permanente udstilling skal løbende suppleres med aktuelle sæ rudstillinger, der meget gerne må væ re debatskabende og eksperimenterende. Sæ rudstillingerne er således et naturligt forum for samarbejde med andre kulturinstitutioner. Det overordnede mål er at skabe en god atmosfæ re på museet, der får gæ sterne til at føle sig trygge og inspirerede samt helst også godt underholdt fremfor at de føler sig kejtede og æ rbødige. 0XVHXPVJUXSSHQ LQGVWLOOHU DW SURMHNWHW VW WWHV PHG VDPOHW NU WLO UHDOLVHULQJ DI SURMHNWHWVWDWQMD$DOERUJNRPPXQH œ 3URMHNW0XVHXPVIHVWLYDO±GHWHUGLWPXVHXP Projektets mål er at integrere og synliggøre museerne i nordjydernes hverdag og derigennem medvirke til, at disse i højere grad bliver brugere af museerne og disses tilbud. Samtidigt vil projektet tilvejebringe nye samarbejdskonstellationer mellem eks. Museer, teatre og musikere, ligesom det vil synliggøre museerne samlet og derved reprofilere disse i forhold til bl.a. borgeren. Midlerne hertil er skabelsen af en museumsfestival eller museumsuge, der, på baggrund af Museernes Rejser, og selvstæ ndigt udviklede museale tvæ rkulturelle kultur-produkter, gennem kampagner og agressiv markedsføring synliggør museerne som videnscentre. Sigtet er at skabe, fastholde og udvikle interessen for landsdelens museer. Ideen er også gennem professionel assistance fra kommunikationsbranchen at få primæ ryderne; kommunerne og amtet med som aktive medudviklere af museumsvæ senet og øge disses bidrag til professionaliseringen af museernes kommunikation og markedsføring. Projektet er viderebehandlet og bearbejdet af hhv. bureauet Tankegang fra Frederikshavn og Griffin Grafisk Design fra Aalborg, som begge er fremkommet med kreative kampagneforslag til en sådan synliggørende museumsuge. Projektet er bearbejdet på en måde så det er realisabelt indenfor den afstukne økonomiske ramme. Projektet vil samle museerne, reprofilere disse i forhold til borgere og turister, samt tilvejebringe en styrket aktivitet for den potentielle besøgende og borgeren i regionen. 0XVHXPVJUXSSHQLQGVWLOOHUDWSURMHNWHWVDPOHWVW WWHVPHGNU 6

7. Indst illede projek t er finansieringsm odel 3URMHNWWLWHO gennem Nordjyllands kultur og historie! Aalborg stadsarkiv Nordjyllands Kunstmuseum!" # $ % & ' (!) '* + ', Aalborg Historiske Museum! & % # *- 29 museer i hele regionen St at. # * /0! Nordjyllands Am t Aalborg K om m une/ K om m uner m useer,dow k om m ent ar 800 000 (1.5 mio* ) 2.3 mio *Bevilling af 26/4 2001 700 000 350 000 450 000 1.5 mio 300 000 100 000 200 000 600 000 200 000 275 000 Aalb. Kom.: 25 000 Øvr. Komm.: 50 000 725 000 (*+1.5 mio) 575 000 725 000 4.975 mio 8. Medlem m er af m useum sgruppen. 1. januar 2002 tiltrådte yderligere 13 kommuner aftalen. Som i medfør af aftalens post 1.1.3 efter forhandling deltager som nedenfor angivet 8 af disse i museumsgruppen: Brønderslev Kommune: Dronninglund Kommune: Fjerritslev Kommune: Frederikshavn Kommune: Hjørring Kommune: Læ sø Kommune: Museumsområdet, Kultur for Børn samt Kultur og Erhverv. Museumsområdet, Kultur for Børn, Kultur og Erhverv samt IT og Museumsområdet, Kultur for Børn samt IT og Teaterområdet, Museumsområdet, Kultur for Børn, Kultur og Erhverv samt IT og Teaterområdet, Museumsområdet, Kultur for Børn, Kultur og Erhverv samt IT og Museumsområdet, Kultur og Erhverv samt Kultur for Børn. 1 Finansieringen af dette projekt kan eventuelt udskydes til 2004 7

Skagen Kommune: Skørping Kommune: Inger Aarup-Kristensen Børne- og kulturforvaltningen Rådhuset Brønderslev Teaterområdet, Museumsområdet, Kultur for Børn, Kultur og Erhverv samt IT og Teaterområdet, Museumsområdet, Kultur for Børn, Kultur og Erhverv samt IT og Museumsinspektør Trine Nielsen Dronninglund Ellen Helvind Fjerritslev Museumsleder Hans Munk Pedersen Bangsbo Museum & Arkiv Frederikshavn Museumsinspektør Mogens Thøgersen Vendsyssel Historiske Museum Hjørring Kirsten Gjedsted Museumsinspektør 9940 Læ sø Overbibliotekar Pernille Munch Børne- og kulturforvaltningen Skagen Kommune Skagen Museumsleder Niels Jørn Østergaard Spillemandsmuseet i Rebild Skørping Nina Hobolth, museumsleder, Nordjyllands Kunstmuseum, Ålborg Lars Nørbach, direktør, Ålborg Historiske museum 8

Vagn Rasmussen, skolekonsulent, skoleforvaltningen Ålborg kommune Lars Enevold Pedersen, udviklingschef, MidtNord Turisme, Skeelslund Flemming Nielsen, Ålborg Stadsarkiv John Hansen, direktør Ålborg Søfarts og Marinemuseum Leif Heinzl, afdelingschef, Institut for Kommunikationsteknologi, Ålborg Universitet Leo Griffin, direktør, Griffin Grafisk Design, Ålborg 9