Stadsarkitektens kontor Byplanafdelingen Rådhuset Postboks 32 Århus d Århus C

Transkript

1 Jan Larsen Kornmodsbakken Århus V Tlf info@udvandrerne.dk Stadsarkitektens kontor Byplanafdelingen Rådhuset Postboks 32 Århus d Århus C,QGVLJHOVHPRGIRUVODJWLOORNDOSODQ%ROLJRJHUKYHUYVRPUnGHYHG6RPPHUYHMRJ9LERUJYHML +DVOHRJIRUVODJWLOWLOO JWLO.RPPXQHSODQIRUGHWVDPPHRPUnGH Frem til borgermødet om de to forslag den på Hasle skole var jeg meget bekymret for fremtidsudsigterne for mit kvarter og Hasle som bydel, hvis de to planer blev vedtaget uændret. På borgermødet blev bekymringen ændret til fortørnelse! Derfor denne indsigelse. Jeg støtter fuldt ud alle de betænkelige og advarende røster, som prægede indlæggene fra de vel 100 fremmødte borgere på mødet. Dem er der ingen grund til at gentage. Derfor vil jeg i det følgende fokusere på tre ting, som virkelig ryster mig: +DVOHInUORYDWJnSODQNHQXGVRPVRFLDOWHNVSHULPHQW Det fremgik af en af AAB's plancher på borgermødet, at de planlægger følgende lejligheder i lokalplanområdet: ungdomsboliger - 60 plejeboliger = 182 familieboliger Det giver alt i alt små 400 boliger, og de vil formentlig komme til at huse på den anden side af 1000 beboere. Det er de mange familieboliger, der giver anledning til de største forbehold. At dømme efter AAB's plancher på borgermødet er det endda cirka halvdelen af familieboligerne, der bliver placeret i fem etages højhuse. "Familieboliger". Ja, navnet emmer jo ligefrem af varme rundstykker og hygge. Men det kan jo ikke være nogen ubekendt, at Kornmodsbakken i forvejen har nogle tusinde af slagsen placeret inden for 1-2 kilometers afstand i Herredsvang og Bispehaven. Og dem er der, så vidt man kan læse i aviserne, ikke megen familie-idyl ved. De har social slagside, så det vil noget, lige som kriminalitet hører til dagens

2 uorden på de kanter. Det er for mig ganske ubegribeligt, at Århus kommune nu har mod på at deponere mere af samme skuffe i et ellers hårdt plaget Hasle. Skal bydelen virkelig gå planken KHOW ud som socialt eksperiment? Hvad med alle de fine skåltaler om, at vi ikke skal have flere flygtninge- eller bistands-ghettoer her i Århus. Skal disse taler virkelig skylles ned med endnu en "massevoldtæ gt" - denne gang blot af politisk art - med Hasle i offerrollen? Undskyld parallellen til en episode, der netop er foregået i en af de lokale ghettoer. Risikoen er stor for, at det går lige som med de fleste andre almennyttige byggeprojekter, der har væ ret opført gennem historien ligeledes til akkompagnement af gode hensigter om, at GHQKHUJDQJ skal vi nok få fat i de gode lejere. Det bliver de dårlige lejere, der i det lange løb besæ tter de forladte "paladser". Og vigtigt i denne forbindelse: Lokalplanforslaget rummer ikke antydningen af forsikring mod, at den triste historie vil gentage sig. Vi æ der altså ikke "den sang fra de varme lande" én gang til. Ikke i Hasle, der i forvejen har væ ret udsat for en fuldbyrdet kendsgerning fra bystyrets side. Repræ sentanterne for AAB på borgermødet udtryk for et lignende ønske om, at det planlagte byggeri ikke må få en dårlig beboersammensæ tning. Deres synspunkt var, at de planlagte lejligheder vil blive forholdsvis eksklusive, og at byggeriet derfor ville appellere til en anden gruppe af lejere. Det lyder umiddelbart besnæ rende, bortset fra at folk der langt om læ nge har fået råd til at bo i "forholdsvis eksklusive lejeboliger" må forudses også at væ re temmelig tilbøjelige til at foretræ kke en ejerbolig. Og hvem bliver så tilbage? De eksklusive lejligheder er med andre ord ingen garanti for nogen som helst beboersammensæ tning. Tvæ rtimod kan de relativt høje huslejer, der må forudses i et sådant byggeri, meget vel fremme tilstrømningen af uheldige elementer, fordi de heldige elementer har bedre alternativer til prisen. De "eksklusive leje-lejligheder er og bliver et eksperiment, der lige som alle andre eksperimenter bør forlæ gges til et sted, hvor skaden bliver mindst mulig, hvis det nu skulle gå galt. Det kunne for eksempel væ re en anden bydel, som ikke er blevet ladt helt så meget i stikken som Hasle. Så alle bydele på næ r Gellerup/Brabrand bør vel væ re i spil! Det kan heller ikke væ re planlæ ggerne i denne kommune ubekendt, at andelen af flygtninge på Hasle skole (som det nye kvarter kommer til at høre under) ligger på pct. Vi er altså allerede langt på den anden side af et forslag om, at der max. bør væ re 25 pct. to-sprogede elever, hvis en skole skal væ re velfungerende. Mange af foræ ldrene i skoledistriktets villakvarterer har da også allerede stemt med fødderne og flyttet deres børn til andre skoler. Så slemt er det, at skoleinspektøren hvert år forud for skoleindskrivningen

3 ser sig nødsaget til at ringe rundt "med hatten i hånden" til skolens villakvarterer for at sikre sig, at Hasle skole nu ikke lades helt ude af overvejelse, når foræ ldrene skal væ lge skole til de små poder. Balancen på Hasle skole er i fuld gang med at vippe. Behøver Århus kommune absolut trampe på vippen? )RUVODJHWnEQHUPXOLJKHGIRUHQE\JQLQJVK MGHSnPHWHUPHWHURSSH Det fremgår af forslaget til lokalplans side 9 ( 7 stk. 3), at der i lokalplanens byggefelt 1b må opføres fem etagers huse i op til 17 meter over terræ nkote 78. På side 11 ( 8 stk. 3) fremgår, at der i hele område 1 (altså også 1b) må monteres radio- og tv-antenner op til en meter over bygningernes højeste punkt. På det grundlag må jeg konstatere, at vi reelt skal tage stilling til bygninger, der rager 18 meter op fra kote 78. Jeg spurgte på borgermødet, hvor langt de planlagte 5 etagers ejendomme kommer til at rage op i forhold til Oktobervej og Kornmodsbakken. Afdelingsarkitekt Arne Bager svarede, at basis i kote 78 for nogle vil betyde, at de pågæ ldende bygninger kun vil kunne blive tre etager høje. Kote 78-klausulen var næ rmest en forsikring mod for højt byggeri, fremgik det af hans svar. Det lød umiddelbart betryggende! Efter at have næ rlæ st lokalplanforslaget kan jeg desvæ rre konstatere, at stadsarkitektens svar i bedste fald må betegnes som en af de mest spidsfindige sandheder, jeg endnu er blevet præ senteret for. I væ rste fald som ren fordrejning! Problemet er jo, som det tydeligt ses på kortet side 24, at de 17 meter udmåles fra et af de højeste punkter i hele lokalplanområdet. Det højeste punkt er ifølge kortet 79,1 meter over havet, mens det laveste punkt i lokalplanområdet ligger i cirka kote 70. Jeg kan ikke kraftigt nok tage afstand fra dette kunstgreb, der besidder alle kvaliteter til at kunne føre en bydel bag lyset. Hvis jeg skal blive i den besnæ rende forsikrings-terminologi, så svarer beregningsmetoden til at have en indboforsikring med en selvrisiko på kr.! Med beregningen i forslaget havde kvarterets beboere væ ret bedre stillet med en regel om en maksimal byggehøjde på 17 meter - uden basis i nogen kote. Tager man lokalplanforslagets ord for pålydende, kan der nemlig bygges op til kote = 95 plus en meter til antenner, altså 96 meter over havet. En del af byggefelt 1b kommer ned i kote 73, så her står det altså frit for at bygge op til = 23 meters højde. Så mit synspunkt: 17 meter høje bygninger som næ rmeste naboer til Oktobervej/Kornmodsbakken er i forvejen aldeles uacceptabelt. 23 meter er horribelt! Jeg er klar over, at der trods den ekstra byggehøjde, som jeg her har påvist, stadig kun er mulighed for at bygge i fem etager (hvis det ellers kan væ re nogen trøst for nogen). Men "hullet" giver altså plads til,

4 at arkitektfirmaerne i de annoncerede arkitektkonkurrencer frit kan overveje nogle "høje" etager eller andre alternative former for byggeri, som udnytter den ekstra plads. Det er at føje spot til skade. Men det bliver væ rre endnu! På kortet side 24 kan ses højdekoterne tydeligt aftegnet hele vejen rundt om lokalplan-området. Blot er de som det eneste sted udviskede for Oktobervej/Kornmodsbakken, som jo netop er det område, der bliver hårdest ramt på udsigten, hvis det her byggeri bliver til noget. Denne udtvæ ren er tilfæ ldigvis bekvem, hvis målet er at holde de næ rmeste naboer til højhusbyggeriet henne i størst mulig uvidenhed. Jeg håber naturligvis ikke, at Århus kommune - også! - gør sig i manipulation på skrift. Ved egen hjæ lp - og altså ikke kommunens - kan jeg dog forlæ nge nogle af højdekoterne, og hermed fremkommer det resultat, at det nuvæ rende industri- og parcelhusområde sydvest for Oktobervej (og som der rent faktisk er mennesker, der bor i!) ligger i kote Præ cis det samme er tilfæ ldet for det vestlige hjørne af Kornmodsbakken, og på resten af Kornmodsbakken er der ikke nogen parcel, der kommer højere op end kote 74, fremgår det af min egen kopi af deklarationen for udstykningen af Kornmodsbakken. Det vil med andre ord sige, at de næ vnte beboere på Oktobervej og det vestlige hjørne af Kornmodsbakken kan se frem til at skulle kigge mellem 26 (96-70) og 31 (96-65) meter opad for at "nyde" de planlagte højhuse. Resten af beboerne i den vestlige ende af Kornmodsbakken får knapt så meget "hold i nakken". De heldigste af dem skal kun kikke 22 (96-74) meter opad. En vigtig faktor i vurderingen af "holdet i nakken" er selvfølgelig afstanden fra de næ vnte parceller på Oktober/Kornmodsbakken til det famøse byggefelt 1b. Jf. kortet side 24 er afstanden typisk kun ca. 125 meter, mens den sydlige del af byggefeltet kun ligger godt 25 meter fra de nuvæ rende ejendomme. Jeg bor selv i den nord-østlige del af Kornmodsbakken - og takker hver dag for, at kæ lkebakken ligger mellem os og de fem-etagers huse på Rydevæ nget. Her er afstanden vel en lille kilometer, og alligevel tager områdets højeste bakke desvæ rre kun en del af højhusudsigten, når vi går tur på vores sti. Men et problem af denne størrelse bliver alt sammen noget, som de næ vnte beboere på Oktobervej/den vestlige ende af Kornmodsbakken kun kan drømme om, hvis forslaget til lokalplan bliver til virkelighed. Fra deres vestvendte grunde, hvor de nu nyder udsynet fra deres haver over markerne til horisonten, vil øjet i stedet kollidere med et byggeri på højde med Rydevæ nget - blot fem-syv gange tæ ttere på - og tilmed op ad bakke! Jeg kan ikke komme i tanker om andet, end at det er ren sabotage. På borgermødet præ senterede Arbejdernes Andelsbolig Forening (AAB) en ræ kke skylines. Blandt andet en der viste, hvor lidt de over 1000 kommende naboer kan se af det, der foregår i haverne på Oktobervej og Kornmodsbakken. Men der manglede en, der viste det modsatte billede. Altså den kommende skyline, som nu skal træ kkes ned over den vestlige del af Kornmodsbakken og Oktobervej. Det ligner - også - en tanke, at netop denne skyline ikke var til stede på mødet. Men undladelsessynder

5 kan gøres gode igen. Jeg må derfor opfordre Århus kommune til at få en sådan skyline udarbejdet. Så det ikke læ ngere kun skal væ re op til ens fantasi at illustrere, hvordan det vil væ re at få proppet denne udsigt ind i en ditto med mark og skov. Som afrunding på betragtningerne om byggehøjden i lokalplanområdet vil jeg næ vne en sidste skæ rpende omstæ ndighed, der gør de foreliggende planer om muligt endnu mere kritisable. Den nuvæ rende kommuneplan giver kun mulighed for at bygge i to etager i området. Men AAB vil tilsyneladende gerne bygge i fem etager (de fem etager kan umuligt væ re en blomst, der er vokset op helt uden hjæ lp i kommunens egen have!). Nå, ja men så æ ndrer vi da bare kommuneplanen! Det er sjæ ldent, man møder en sådan kommunal tjenestvillighed... Men den bliver jo så også balanceret op af en tilsvarende utjenestvillighed over for de nuvæ rende lokale beboere, kan man sige. Hvorfor skal det gå ud over en hel bydel, at Århus kommune agerer stiki-rend dreng for AAB? Til sidst om det med byggehøjden vil jeg påpege, at sagen om byggeriet på Langelinie til fulde underbygger min skepsis over for lokalplanens huller og uhensigtsmæ ssigheder med hensyn til byggehøjden. Citat af Jens Peter Schytte, talsmand for de højhusramte beboere bag de nye Langelinie-byggeri ved Århus havn, fra artiklen Beboere vil ikke anke dom, JP Århus d : Det står klart for os i dag, at kommunens embedsmæ nd bevidst formulerer sig så løst i den type lokalplaner, at det senere er umuligt at hæ nge dem op på noget. Citat slut. %RUJHUP GHHOOHUYDUGHWHWVDOJVP GH" I perioden fra 1987 til 1997 var jeg dagbladsjournalist, og i den forbindelse dæ kkede jeg utallige borgermøder. Den dominerende erindring fra disse er, at de kommunale embedsmæ nd loyalt berettede om fordele og ulemper ved de forslag, som blev debatteret. De stillede sig på klæ delig vis midt mellem politikerne og borgerne. Nok ansat til at betjene politikerne - men også ansat til at tjene borgerne. Dette er ikke den dominerende erindring fra borgermødet på Hasle skole! At kommunens og AAB's repræ sentanter blev sat ved siden af hinanden, kan man ikke klandre kommunen for. Men derfor behøver man vel ikke sidde lårene af hinanden! Som det vist er antydet i min argumentation ovenfor, bemæ rkede jeg isæ r en alvorlig holdningsmæ ssig slagside hos stadsarkitekt Arne Bager. Jeg husker ikke, at han på et eneste tidspunkt fremhæ vede én eneste mulig uheldig konsekvenser ved det planlagte byggeri. Hans svar virkede som de rene partsindlæ g.

6 Jeg må derfor alene sæ tte min lid til, at upartiskheden indfinder sig, når politikerne skal træ ffe deres beslutning. Bedre sent end aldrig. Blandt andet fremførte Arne Bager, at projektet var udtryk for vigtigheden af en effektiv udnyttelse af et af de sidste byrum i Århus. Skal man virkelig så langt ud i sine tankekonstruktioner for at umuliggøre et parcelhusbyggeri i et område, tæ nkte jeg. Argumentationen er efter min mening hel fejlagtig. Der er nyt byrum hele vejen rundt omkring den eksisterende bebyggelse i Århus. Det er ikke fem minutter i lukketid, så der er så absolut ingen grund til at gøre panikagtige ting! Arne Bager tillod sig endda på et tidspunkt i at kalde byggeriet for spæ ndende! Ja, tak. Måske meter for meter. Men giv mig lige et eksempel på en nabo, som synes at spæ ndende byggeri er spæ ndende, når de enkelte meter løber op i 17 (eller 31 som påvist i denne indsigelse), stables oven på hinanden - og placeres på en bakketop? Direkte adspurgt om, hvorfor det partout var AAB der skulle bebygge grunden, kom Arne Bager dog med en enkelt oplysning af interesse for kritikere af projektet. Han oplyste, at grunden, hvis den blev tilbudt til andre, ville væ re solgt i løbet af få timer. Oplysningen rejser tre tanker: 1) Den antyder kraftigt, at Århus kommune og AAB er både forlovet og gift med hinanden i den her sag i en grad som væ kker min afsky i en tid, hvor tendensen er, at private (og sådan må AAB betragtes i denne sag, AAB er trods alt ikke en filial af kommunen) må konkurrere på et frit marked for at komme ind i varmen hos kommuner og andre myndigheder. 2) Den rejser følgende spørgsmål: Skal Hasles fremtid besegles på lukkede møder mellem Århus kommune og AAB eller i en åben debat mellem kommunen og Hasles borgere? 3) Den rejser følgende forslag: Jamen, hva'dæ len nøler I efter? Se omgående at få den grund tilbudt til nogle andre, og se hvad de kan få ud af den. Det kan ikke blive væ rre end det foreliggende..rqnoxvlrq Så er vi fremme ved hovedsynspunktet i min indsigelse. Hele lokalplanforslaget må tages af bordet. Det betyder ganske vist en mæ ngde spildte lukkede møder med AAB. Til gengæ ld undgår vi noget, der er væ rre: At resultatet af de lukkede møder bliver ført ud i virkeligheden. Til sidst nogle konstruktive forslag til en langt bedre (ikke effektiv!) udnyttelse af lokalplanområdet:

7 Lad os få nogle private byggefirmaer til at opføre nogle ejerboliger i form af ræ kkehuse eller lejligheder i højst to etager. Eller udstyk området til parcelhuse noget der ikke har fundet sted i Hasle i de seneste 25 år. Disse forslag kan for min skyld godt kombineres de 150 ungdomsboliger, som jo også har væ ret planlagt læ nge, samt plejeboligerne. Og den foreslåede daginstitution falder også på et tørt sted. Min kone og jeg har i hvert tilfæ lde ikke kunnet få plads til nogen af vores to børn på den lokale Hobitten på Septembervej. Det foreslåede erhvervsområde har jeg heller ikke noget at udsæ tte på. Se, det vil væ re en bæ redygtig udgave af lokalplan uden tidsindstillet bombe. Med venlig hilsen Jan Larsen Webmaster og databaseprogrammør