RELATION MELLEM SKOLEVÆGRING OG SYMPTOMER PÅ ANGST, OCD OG DEPRESSION Et forløb over 3 formiddage i efteråret 2018 for ansatte i UngiAarhus Undervisere: Gritt Graugaard Bonde, Marianne Schødt Thorlund og Mette Wang Cant
Dagens program Intro og præsentation Hvad er skolevægring? Hvad er angst? Principper i angstbehandling
Skolevægring
Skolevægring Hvorfor er det vigtigt? Børn/unge, som er vanskelige at få i skole Stigende problem Faglige og sociale konsekvenser for barnet/den unge Fører ofte til en del stress hos forældrene Fører til en del praktiske og økonomiske opgaver for skolen Jo hurtigere, problemet løses, desto bedre for alle Christian A. Stewart-Ferrer, 2015
Tre slags fravær Skolevægring/skolefobi: Barnet oplever ubehag ved skolegang. Udspringer af angst. Vil gerne i skole, men tør ikke. Den mest udbredte form Skoletilbageholdelse: Barnet tilbageholdes aktivt/passivt af forældrene, fx pga. en konflikt mellem forældre og skole eller forældrenes behov for, at barnet er tilstede i hjemmet. Skulkning: Barnet afviser skolegang. Ses oftest i sammenhæng med adfærdsforstyrret udvikling hos barnet. Trods/opposition. Barnet vil ikke gøre, som de voksne siger, heller ikke i skole. Christian A. Stewart-Ferrer, 2015
Brugbar definition/ kendetegn Modstand mod at gå i skole, som fører til vedvarende fravær Oftest hjemme i skoletiden uden hemmeligholdelse for forældre (vs. skulkning) Emotionel oprevethed ved udsigten til at skulle i skole Fravær af antisociale/alvorligt adfærdsvanskelige tilbøjeligheder (dvs. skolefravær og evt. vrede forhandlinger etc., men ikke tyveri, hærværk etc.) Forældre har gjort en rimelig indsats for at få barnet i skole på et tidspunkt siden problemets opståen Bergs, 2002, in Sidsel Nia Bech Andersen, 2017
Mange fremtrædelses former Optræder pludseligt eller udvikles sig gradvist Omfattende, fx flere måneder eller år Episodisk fravær (fx bestemte dage eller fag) Mentalt fravær. Barnet er til stede, men er stærkt stresset/belastet af det Kommer med besvær i skole, har en god dag, men ryster igen næste morgen Christian A. Stewart-Ferrer, 2015
Hvor stort er problemet? Mellem 1 og 5 % af alle børn i skolealderen Ingen forskel på drenge og piger Kan ske i alle aldre Ses lidt mere i efterårsmånederne (efter start på ny skole) Op mod halvdelen af børn med skolevægring ender med at være fraværende (i et eller andet omfang) i mere end to år (Kearney et al., 2006) Mistrivsel Skolevægring er associeret, men ikke synonym med psykiatriske diagnoser. Ofte ses symptomer på angst, depression, ADHD. (Egger et al, in Bech Andersen, 2017) Risikoen er betydeligt større hos børn med autisme (Stewart-Ferrer, 2018) Christian A. Stewart-Ferrer, 2015 og 2018
Tre slags fravær Skolevægring/skolefobi: Barnet oplever ubehag ved skolegang. Udspringer af angst. Vil gerne i skole, men tør ikke. Den mest udbredte form Skoletilbageholdelse: Barnet tilbageholdes aktivt/passivt af forældrene, fx pga. en konflikt mellem forældre og skole eller forældrenes behov for, at barnet er tilstede i hjemmet. Skulkning: Barnet afviser skolegang. Ses oftest i sammenhæng med adfærdsforstyrret udvikling hos barnet. Trods/opposition. Barnet vil ikke gøre, som de voksne siger, heller ikke i skole. Christian A. Stewart-Ferrer, 2015
Hvis problemet ikke håndteres i tide Barnets mistrivsel stiger Fremmødet falder Selv hjemmeundervisning kan være svær at gennemføre Kræver meget omfattende og langvarig indsats ofte terapeutisk, ikke sjældent også medicinsk Christian A. Stewart-Ferrer, 2015
Hvor mange af Jer har mødt det i praksis?
Konsekvenser på kort sigt Barnet isolerer sig fra jævnaldrende Dårligere faglig præstation Belastning hos barnet selv og familien Konflikter i familien (Kearney et al, 2006)
Konsekvenser - på lang sigt 1/3 ser ud til at rette sig 1/3 får alvorlige vanskeligheder af social, arbejdsmæssig og psykiatrisk art 1/3 får visse vanskeligheder af social, arbejdsmæssig og psykiatrisk art Christian A. Stewart-Ferrer, 2015
Sårbarhedsfaktorer i udviklingen af skolevægring Faktorer hos barnet Øget sårbarhed ift. belastninger, nervøs personlighed Indlæringsvanskeligheder Socialkognitive vanskeligheder fx ADHD, autisme, Asperger Psykiske problemer f.eks. angst og depression Christian A. Stewart-Ferrer, 2015
Sårbarhedsfaktorer i udviklingen af skolevægring Faktorer i hjemmet/familien Sygdom hos forældre/søskende Belastninger i familien/parforholdet Skolevægring hos søskende Overgangsfænomener, fx mor begynder på arbejde Christian A. Stewart-Ferrer, 2015
Sårbarhedsfaktorer i udviklingen af skolevægring Faktorer i skolen Negative sociale oplevelser med kammerater eller lærere (fx mobning, konflikter, social isolation) Struktur og rammer i undervisningen Samarbejde iml. skole og hjem Præstationer: Prøver, foredrag for klassen, gymnastik Skift af skole / klasse / lærer
Derfor vil børn ikke i skole Kilde: Dansk Psykolog Forenings undersøgelse af PPR-psykologer. Visioner og nuværende praksis (2018) De 4 mest dominerende årsager 94 % psykiske og sociale problemstillinger hos barnet 36% problematikker i hjemmet 25% Utilstrækkelige rammer og ressourcer ift. Inklusionsmålsætning 9% Samfundskrav til faglig og social præstation De hyppigste psykiske og sociale problemstillinger 49 % Angst 29% Socialkognitive vanskeligheder (ADHD/autisme) 10 % Stress 4% Depression