Fravær. som pædagogisk udfordring. Lidt om oplægget

Transkript

1 Fravær som pædagogisk udfordring Jan Sejersdahl Kirkegaard, PPR Chef Lidt om oplægget Præsentation og baggrund. Et signalement på fravær! Hvorfor al den opmærksomhed på fravær? Et nationalt perspektiv! Hvad gør vi ved det? - Bud på handlinger i pædagogisk kontekst! Case og lidt gruppearbejde. Opsamling og afslutning. 1

2 Sådan ser det ud i Aarhus Gennemsnitlig fraværsprocent (alle fraværstyper) Andel elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster (11 eller flere fraværstilfælde eller/og mindst 10% fravær) 2

3 Fravær udviklingen gennem de seneste år. Udviklingen set fra 2014 : Stigningen i fraværet antallet af diagnoser tid pr. barn indstillinger til PPR Omkostninger for barnet: Manglende social kontakt, læring og udvikling Omkostninger for forældrene: Familien i afmagt Skolen: Når ikke forældrene og ofte dårlig/manglende kommunikation Mangler vi kompetencer? 3

4 Hvordan ser det ud lokalt Registrering hvorfor er det vigtigt - hvor svært/nemt er det lige Helhedssyn på familien Samarbejde med socialforvaltning og psykiatrien Flere børn i specialtilbud 4

5 Kilde: KL momentum Hvordan ser det ud på nationalt plan? Betydelig opmærksomhed på fravær Årsagssammenhænge: tid og tempo flere diagnoser (autisme/angst) skolen og arbejdstidsomlægning % problematikken uligheden vokser Individualisering Forventninger At slå til Inklusion! Er det gået for vidt? Eller mangler vi kompetencer? 5

6 pct. af de unge, der føler sig pressede ofte eller hele tiden, har lav livstilfredshed - Det samme gælder 11 pct. af de unge, der aldrig føler sig pressede. Hver tredje af de unge, der føler sig pressede ofte eller hele tiden, har samtidig mange symptomer på mistrivsel. - Det samme gælder for 5 pct. af de unge, der aldrig føler sig pressede. 13 pct. af de unge, som ofte eller hele tiden føler sig pressede, sover mindre end 5 timer om natten. - Blandt de unge, som aldrig føler sig pressede, er det 7 pct. Næsten hver fjerde af de unge, der føler sig pressede ofte eller hele tiden, er ensomme. - Det samme gælder for hver tyvende af de unge, der aldrig er pressede. Pigerne trives generelt dårligere end drengene. De har flere symptomer på mistrivsel, lavere livstilfredshed og føler sig mere ensomme. Kilde: Rambøll/Undervisningsministeriet Andel af elever med højt fravær i DK (over 10 pct.) Skoleåret 2016/17 Kilde: Rambøll/Undervisningsministeriet 6

7 Praksis for registrering af fravær varierer meget på tværs af kommuner, skoler og klassetrin Kilde: Rambøll/Undervisningsministeriet Kilde: Danmarks Lærerforening 7

8 Sårbare og udsatte børn og unge Sociale belastninger Alle børn kan i en kortere, længere eller livslang periode være i en sårbar og udsat position. Særlige behov i perioder Handicap og diagnoser Konteksten har stor betydning for, hvordan sårbare og udsatte børn og unge udvikler sig og mestre livsomstændighederne. Risikofaktorer Skoleskift Hyppige lærerskift Sårbare familieforhold Faldende fagligt niveau Uhensigtsmæssigt lærer-elev forhold Klassekultur i mistrivsel Mobning Manglende motivation Social marginalisering Iboende vanskeligheder 8

9 Det svære fravær Fra bekymring til handling Erfaringer peger på 4 indsatsområder i et tværfagligt samarbejde: Overbliksdannelse Afholdelse af netværksmøde Handleplan Opfølgning 9

10 Overbliksdannelse Samlet analyse og forståelse af årsagerne til fraværet: Hvilke tanker gør eleven sig om fraværet, årsager og motivation? Indsamle viden fra lærere og pædagoger. OBS Klubpersonale Inddragelse af PPR og MSB. Underretningspligten ved fravær Forældrenes overvejelser, bekymringer og forståelse Den pågældende elevs fraværshistorik Handleplan Refleksioner i forbindelse med udarbejdelsen af handleplanen: Er der behov for videntilførsel til det pædagogiske personale? Hvordan er elevens døgnrytme og generelle trivsel? Hvilke ressourcer er der på skolen, i hjemmet, MSB-regi i familienetværket? Hvor store eller små skridt kan eleven tage? Hvilke ressourcer og gode erfaringer har eleven selv, der kan bygges videre på? Er der etableret tæt skole- hjemsamarbejde? Hvem udarbejder skema til eleven? Hvem taler med eleven om handleplanen? Er der en god kammerat, der kan støtte op som kobling? 10

11 Hvordan undgår vi fravær? Gode fremmødevaner Lokal fraværspolitik. Hvilken data indsamler vi og hvordan håndterer vi den? Pædagogisk fundament Elever i trivsel. Positive relationer, passende faglige og sociale udfordringer og følelsen af at være en del af fællesskaber Dialog med eleven, forældre, PPR, MSB og andre relevante aktører Case vedrørende fravær Hvordan vil I strukturerer en handleplan for Lises tilbagevenden til skolen? Hvilke vanskeligheder og ressourcer er der for både Lise, familien og skolen? og hvordan indgår det i handleplanen? 11

12 Tilbagemelding fra grupperne Tak for opmærksomheden 12