TOLKE OG TOLKEPROCESSEN En analyse af tolkning som kommunikationsproces og tolkenes sprog- og personprofil som forudsætning for denne proces Speciale Københavns Handelshøjskole Željka C. Rasmussen København 2002
Indhold oversigt Resumé 1. Introduktion... 1 2. Oversættelse og tolkning som proces... 10 3. Den indre proces: Den lingvistiske transformationsproces... 16 4. Den ydre proces - oversættelses- og tolkepraksis... 35 5. Tolkning som kommunikation og lingvistisk transformation... 49 6. Tolkens sproglige og personlige profil... 53 7. Konklusion... 67 Referencer
Indhold detaljeret Indledning 1. Introduktion... 1 1.1 Indledning... 1 1.2 Definition af begreberne oversættelse og tolkning... 1 1.2.1 Definition af tolkning... 1 1.2.2 Definition af oversættelse... 3 1.2.3 tolkning og oversættelse forskelle og ligheder... 4 1.3 Begrebsdefinitioner... 6 1.4 Afgrænsning af specialet... 7 1.5 Specialets disposition... 8 1.6 Problemformulering... 8 1.7 Kilder og baggrundsinformation... 9 2. Oversættelse og tolkning som proces... 10 2.1 den enkle kommuikationsmodel... 10 2.1.1 Afsender... 10 2.1.2 Budskab... 11 2.1.3 Medium... 11 2.1.4 Støj... 11 2.1.5 Modtager... 12 2.1.6 Redundans... 12 2.1.7 Feed Back... 12 2.1.8 Kontekst... 12 2.1.9 Fælles rerenceramme... 12 2.2 Den udvidede kommunikationsmodel... 13 2.3 Den indre og den ydre proces... 15 3. Den indre proces: Den lingvistiske transformationsproces... 16 3.1 Sproglig afstand... 16 3.1.1 Sproggrupperne... 18 3.1.2 De eksotiske sprog... 18 3.2 Oversættelsesenhederne... 19 3.2.1 Sprogets byggesten... 20 3.2.2 Teksten det mundtlige udsagn... 21 3.2.3 Sætningen... 21 3.2.4 Sammenhænge... 21 3.2.5 Konnektorer... 21 3.2.6 Argumentative markører... 21 3.2.7 Anaforer... 22 3.2.8 Inferenser... 22 3.2.9 Ledstillingen og den kommunikative dynamik... 22 3.2.10 Deiksis og de ekstratekstuelle referencer... 22 3.2.11 Kollokation... 22 3.2.12 Metaforer... 23 3.2.13 Ord - grundbetydning og afledte betydninger... 24 3.2.14 Ord - lysemi og homonymi... 24
3.2.15 Denotation og konnotation... 24 3.2.16 Ords betydningsfelter... 25 3.2.17 Semer... 25 3.3 Tekstfunktioner... 26 3.3.1 De tre hoved-tekstfunktioner... 26 3.3.2 De tre supplerende tekstfunktioner... 27 3.3.3 Stil og genre... 27 3.4 Registre 27 3.5 Almindeligt sprog og specialsprog... 28 3.5.1 De tre sprogkredse A/P/E... 28 3.5.2 Fagsprogets stilistiske konventioner... 30 3.5.3 Den faglige stils hovedelementer... 30 3.5.4 Kongruens mellem tolkens og oversætterens to sprog... 30 3.5.5 Fire vigtige fagområder... 30 3.6 Oversættelsesstrategier... 31 3.5.1 Globale oversættelsesstrategier... 31 3.5.1.1 imitativ oversættelse... 31 3.5.1.2 Funktionel oversættelse... 31 3.5.2 Lokale oversættelsesstrategier... 32 3.5.2.1 De tre direkte oversættelsesstrategier... 32 3.5.2.2 De fire indirekte oversættelsesstrategier... 32 3.7 sammenfatning ækvivalensbegrebet... 33 4. Den ydre proces - oversættelses- og tolkepraksis... 35 4.1 Oversættelsespraksis... 35 4.1.1 oversættelsen og dens tre faser... 35 4.1.1.1 Tekstanalyse... 35 4.1.1.2 Overførslen... 36 4.1.1.3 Revision... 35 4.1.2 Dårlige originaltekster... 37 4.1.3 Oversætterens arbejdsområder... 37 4.2 Tolkepraksis... 38 4.2.1 Forberedelse... 38 4.2.2 Tolkningen og typiske tolkesituationer... 39 4.2.3 Afslutning af tolkningen... 40 4.3. Tolkeformer... 40 4.3.1 Konsekutiv tolkning... 40 4.3.1.1 Dialogtolkning... 40 4.3.1.2 Foredragstolkning... 41 4.3.1.3 Debattolkning... 42 4.3.1.4 Gorbatjovtolkning... 42 4.3.2 Simultantolkning... 42 4.3.2.1 Hvisketolkning... 43 4.3.3 Supplementstolkning43 4.4 Tolkeretning... 43 4.5 Tolketeknik og etik... 44 4.5.1 Den neutrale tolk... 44 4.5.2 Dynamisk tolkning... 45 4.5.3 Samlet betragtning... 46
4.6 Tolkeetik... 46 4.6.1 Love og bestemmelser... 47 4.6.2 Tolkningens adfærdscodex... 47 4.6.3 Etiske problemområder... 48 5. Tolkning som kommunikation og lingvistisk transformation... 49 5.1 Tolkningsprocessens påvirkningsfelter... 49 5.2 Afsender/modtager-kongruens... 50 5.3 Specielle tolkesituationer... 52 5.3.1 Juridisk tolkning... 52 5.3.2 Psykolog-tolkning... 52 6. Tolkens sproglige og personlige profil 6.1 AIICs kravspecifisering... 53 6.2 Tolkens sprogkundskaber og sprogkombinationer... 54 6.2.1. Den nye befolkningsmæssige og sproglige situation... 54 6.2.2 Modersmål... 55 6.2.3 Fremmedsprog... 55 6.2.4 Tosprogethed... 56 6.2.5 Sproglig klassificering... 57 6.2.6 Sproglige varianter... 57 6.2.7 Bevidsthed om eget sprog... 57 6.3 Specielle tolkeegenskaber... 58 6.3.1 Evne til overføring mellem to sprog... 58 6.3.2 Hukommelse... 58 6.4 Tolkens samlede sprogprofil... 58 6.4.1 Personlige egenskaber... 58 6.4.2 Uddannelse... 60 6.4.3 Almen viden... 60 6.4.4.Specialviden... 61 6.4.5 Kendskab til tolkningens teknik og etik... 61 6.5 Samlet model for tolkes sproglige og personlige profil... 61 6.5.1 sproglig profil... 62 6.5.2 Personlig profil... 62 6.5.3 Samlet profilskema... 63 6.6 Een person to sprogprofiler... 64 6.7 Tre cases... 64 6.7.1 Andengenerations indvandrer... 65 6.7.2 Ældre indvandrer m. teknisk uddannelse... 65 6.7.3 Uddannet indvandrertolk... 65 6.7.4 Sprogprofiler konklusion... 66 7. Konklusion... 67 Referencer
1. Introduktion 1.1 Indledning Med den stigende internationalisering er de sproglige discipliner tolkning og oversættelse blevet helt nødvendige og almindelige redskaber i dagligdagen på mange områder i det danske samfund. Det danske samfund er med EUmedlemskabet i direkte nærkontakt med alle de europæiske lande med engelsk, tysk og fransk som de dominerende sprog, og disse udgør derfor naturligt det traditionelle undervisningsområde for kommende sprogformidlere. Med indvandringen af fremmedarbejdere fra begyndelsen af 70'erne blev der imidlertid brug for sprogformidlere i en række hidtil relativt upåagtede sprog: tyrkisk, serbokroatisk, græsk og urdu. Og med den store flygtningestrøm fra Bosnien, Kroatien og Serbien i 90'erne er behovet for bosnisk/kroatisk/serbiske tolke og oversættere steget eksplosivt. I de første år var flygtningene isolerede i flygtningecentrer, og behovet for kommunikation med omverdenen var begrænset til ansatte i Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors. Men med en relativt stor gruppe bosniere, som nu er defineret som indvandrere og på vej til integration i det danske samfund, er det klart, at behovet for kommunikation vil vokse. Det stiller krav til bosnierne om at gøre en indsats for at lære dansk, men i en årrække fremover vil det i mange vigtige situationer være alt for usikkert at basere kommunikationen på bosniernes egne danskkundskaber. Flygtningenes ændrede status fra flygtning til indvandrer har medført et mere differentieret behov for tolkning, som berører alle livets sider: sociale, juridiske medicinske o.s.v., og både bosnierne og det danske samfund vil være afhængige af tolkenes ekspertise. Derfor er det meget vigtigt, at tolkning er et klart defineret fag, og at tolkene kan leve op til de situationer de kommer ud for. Betegnelsen 'tolk' eller 'oversætter' dækker generelt over en bred vifte af fagfolk med ofte vidt forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. Og indenfor de 'nye sprog' som bosnisk/kroatisk/serbisk, albansk og urdu er billedet endnu mere diffust end indenfor de traditionelle sprogområder - engelsk, tysk og fransk - som generelt tager udgangspunkt i de traditionelle sproguddannelser. Dette speciale belyser de krav der stilles - og bør stilles - til tolke indenfor det bosnisk/kroatisk/serbiske sprogområde. 1.2 Definition af begreberne tolkning og oversættelse Definition af begreberne tolkning og oversættelse er ikke helt så enkel, som mange umiddelbart tror. 1.2.1 Definition af tolkning Inge Baaring beskriver i sin bog Tolkning - hvor og hvordan tolkeprocessen således: To mennesker, der taler hver sit sprog bruger to forskellige koder, f.eks. dansk 5
og tysk, og kan kun forstå hinanden, hvis en af dem eller begge har lært den andens sprog som fremmedsprog...har de ikke det, kan de først forstå hinanden i det øjeblik, der træder en hjælper til - en person, som kan begge sprog, altså kender begge koder. Denne person kan fortælle parterne, hvad der bliver sagt på det sprog de ikke forstår. Hjælperen fungerer som formidler - han gengiver mundtligt på det ene sprog, hvad der bliver sagt på det andet sprog, dvs. at han fungerer som tolk mellem de to sprog.1 Denne brede definition af tolkens rolle: som hjælpende formidler af koder mellem to kommunikerende parter er et godt udgangspunkt for forståelsen af de bosnisk/- kroatiske/serbiske tolkes arbejdssituation. Det essentielle er, at Baaring ikke indskrænker tolkning til at være en rent sproglig gengivelse af et andet sprogs ord. Tolkning omfatter i hendes definition mere, nemlig det at bringe to kodesystemer i forståelse med hinanden, eller med andre ord at sikre eller hjælpe til med at bringe et budskab fra en afsender til en modtager. Vi har... at gøre med en kommunikationssituation med tre parter - en afsender af et budskab - en der formidler dette budskab videre - og en modtager af et budskab. 2 Kommunikationsprocessen vil i de følgende kapitler blive gjort til genstand for en nøjere analyse, men Baarings opfattelse af tolkning er temmelig almindeligt accepteret, og svarer f.eks. stort set overens med Kjeld K. Lings, der grundlæggende definerer tolkning som:...en mundtlig gengivelse på et sprog af et budskab, som er modtaget på et andet sprog. 3 Men herudover peger han på, at budskabet må passere et filter i form af ord og kropssprog i form af henholdsvis afsenderens og tolkens konkrete udtryk. Selve tolkeprocessen beskriver Lings således: En tolk koncentrerer sig om at forstå, huske og formidle indholdet i afsenderens budskab mere end om de enkelte ord og sætninger. I formen tager tolkning altid hensyn til og er rettet mod modtageren med henblik på at lette dennes forståelse af det afsendte budskab.4 Lings er her på linje med Baaring, der beskriver tolken som en hjælper, der formidler et budskab fra afsenderens kodesystem til modtagerens kodesystem. Men Lings udvider begrebet og understreger den holdning, at tolkning rækker ud over den rent sproglige transformation i sin beskrivelse af tolkning som selvstændig disciplin, ved at konstatere at: 1 Baaring, 1992, s. 11 2 Ibid. 3 Lings, 1988, s. 120 4 Lings, 1988, s. 121 6
En sproglig indfaldsvinkel slår ikke til. Vi må tage andre videnskaber ind såsom sociologi, pædagogik, psykologi, kulturhistorie, etnologi, medicinsk antropologi, religionsforskning osv., som kan hjælpe os til at forstå, hvad vi har med at gøre...en tværvidenskabelig synsmåde er nødvendig.5 1.2.2 Definition af oversættelse Beskrivelse af funktionen oversættelse har rødder meget langt tilbage i tiden, hvor især beskæftigelse med bibeloversættelser og oversættelse af litterære tekster var en beskæftigelse for højt uddannede specialister. Mange oversættere af litterære tekster klassificerer oversættelse som en kunst, og Niels Brunse (Hjørnager Pedersen og Krogh-Hansen, 1994, s. 79) definerer oversætterne som litteraturens udøvende kunstnere. Tytler definerer allerede i 1906 oversættelse som en proces eller en transformation: That, in which the merit of the original work is so completely transfused into another language, as to be as distinctly apprehended, and as strongly felt, by a native of a country to which that language belongs, as it is by those who speak the language of the original work 6 og han opstillede tre maksimer: I. Translation should give a complete transcript of the ideas of the original work, II. The style and manner of writing should be of the same character with that of the original, III. The translation should have all the ease of original composition 7 E.S.Bates (1936) beskriver problemerne med at møde de omfattende sproglige krav, som Tytler forudsætter: Now, knowledge of a language cannot be defined and cannot be achieved. A knowledge of English, for example, would mean acquiring a poet s English, a journalist s, a professor s, a scientist s...among others; and the English of districts, of occupations, of classes etc. A single individual must have several mutually incompatible temperaments and ways of living before he can start to acquire even any three of these.... One can know a language as one can know a person; no less, no more 8 Eugene Nida (1964), som hovedsagelig arbejdede med bibeloversættelse, brugte termen dynamisk oversættelse, som beskrivelse af processen: 5 Lings, 1988, s. 122 6 Hjørnager Pedersen, 1987, s. 24 7 Ibid. s. 24 8 Ibid.. 38 7
...the tension between a dynamic pull in the direction of changing the text according to the context and an equivalent pull in the direction of fidelity to the original text. The sense is to sense the meaning of what is being said and to find words in another language which will evoke a similar meaning... 9 Savory (1969) 10 fastslår lidt polemisk, at der ikke findes nogen accepterede oversættelsesprincipper, fordi dem der kunne formulere dem aldrig er blevet enige. Og derfor har han opstillet en liste over 12 kontrasterende og selvmodsigende regler, hvorved han i virkeligheden opregner essensen af de problemer og valg oversættere stadig arbejder med hver dag: 1. A translation must give the words of the original 2. A translation must give the ideas of the original 3. A translation should read like an original work. 4. A translation should read like a translation 5. A translation should reflect the style of the original 6. A translation should possess the style of the translator 7. A translation should read as a contemporary of the original 8. A translation should read as a contemporary of the translator 9. A translation may add to or omit from the original 10. A translation may never add to or omit from the original 11. A translation of verse should be in prose 12. A translation of verse should be in verse Oversættelsesarbejdet omfatter i dag andet og langt mere end litterære oversættelser - juridiske, tekniske, journalistiske, formularbaserede tekster o.s.v. og det er derfor i dag klart, at oversættelse defineres udfra både indhold og den situation oversættelsen skal bruges i. 1.2.3 Tolkning og oversættelse forskelle og ligheder Tolkeprocessen og oversættelsesprocessen er i deres arbejdsform meget forskellige, eftersom der er tale om to forskellige medier - den mundtlige form og den skriftlige. Men de er også forskellige på den måde, at der som tidligere nævnt findes en betydeligt mere omfattende litteratur om det professionelle oversættelsearbejde. Litteraturen om tolkning er relativt sparsom. De væsentligste forskelle mellem de to processer kan beskrives således: Tolkning er en mundtlig (her og nu) gengivelse på målsproget (f.eks. dansk) af en mundtligt fremført tekst på udgangssproget (f.eks. engelsk) Oversættelse er en skriftlig (efterfølgende) gengivelse på målsproget (f.eks. dansk) af en skriftlig tekst på udgangssproget (f.eks. engelsk). 11 9 Eugene Nida citeret i Mirdal The Interpreter in cross-cultural Therapy, 10 Hjørnager Pedersen, 1987, s. 43 11 Baaring, 1992, s. 12 8
Baaring fokuserer her på at de væsentligste forskelle er formen (mundtlig/skriftlig) og hastigheden (tolkning = her og nu /oversættelse = efterfølgende ). Herudover nævner hun en række objektive ligheder og forskelle som f.eks. at tolkens arbejde sjældent kan vurderes udover selve den proces som tolkningen er, men oversætterens arbejde må kunne stå for en efterfølgende granskning både på udgangssproget og målsproget, at tolken er i direkte kontakt med både den der tolkes for og målgruppen - ofte et enkelt menneske og derfor nemt kan registrere effekten af tolkningen direkte, mens oversætteren sjældent møder forfatteren og endnu sjældnere målgruppen (som ovenikøbet udgøres af mange mennesker med forskellig baggrund), at tolken aldrig har tid til at slå et ord op12 men har brug for en stor paratviden og en god hukommelse, ligesom tolken til trods for oftest meget begrænset forberedelsestid forventes at have tilstrækkelig indsigt i det emne der tales om. Disse forskelle er alle rationelle og objektive forskelle på de to discipliner. Men der findes også mindre objektive forskelsdefinitioner, som både er almindeligt udbredt, og som forekommer mere eller mindre tydeligt i litteraturen om (især) oversættelse og tolkning. Som eksempel tages her Lis Holms beskrivelse af oversættelsesprocessen. Hendes holdning til tolkning som den udtrykkes i indledningen til bogen Oversættelses teori og praksis er angribelig og helt ude af trit med den grundighed bogen ellers er udtryk for. Lis Holm skriver, at tolkning foregår...efter helt andre principper end oversættelse.. - uden dog at gå nærmere ind på hvorved de reelt adskiller sig, og hun skriver videre: Mundtlig oversættelse er en langt mere mekanisk proces, da der ikke levnes tolken megen tid til at tænke over, hvilken term på målsproget der er den mest korrekte, hvorimod skriftlig oversættelse er et løbende resultat af en hele tiden igangværende tankeproces og dermed et resultat af en række bevidste valg. 13 Lis Holm gør sig her skyldig i en ret almindelig misforståelse: at tolkning blot er at høre udgangssproget og at tale på målsproget. Hele processen med at transformere det ene sprog til det andet, arbejdet med lynhurtigt at finde dækkende udtryk, hensynet til den der taler og den der lytter - alt dette er reduceret til en mekanisk proces fordi der jo ikke er tid til at tænke sig om. Dette er imidlertid en alt for forenklet vurdering, som det skal blive dokumenteret i de følgende kapitler, og samtidig en opfattelse, der er medvirkende til at legitimere lavere 12 Anne Skjoldager gør dog opmærksom på, at visse formelle tolkeformer giver mulighed for forberedelse (f.eks. i forbindelse med forberedte taler eller foredrag) hvorved de i arbejdsform nærmer sig oversættelse, se Skjoldager 1993 13 Lis Holm, 1994, s. 7 9
krav til tolkning som selvstændig disciplin. Samtidig mærkes en vurdering af de to discipliner som kvalitativt forskellige med oversættelsesarbejdet som en mere videnskabeligt (...hele tiden igangværende tankeproces med en række bevidste valg... ) og dermed som højere rangerende. Det grundlæggende angribelige ved denne holdning er, at den helt ser bort fra, at tolken (den professionelle tolk) må have været igennem disse tankeprocesser på forhånd og foretaget en lang række bevidste valg m.h.t. valg af begreber o.lign. Og hvis tolkningen skal foregå glidende må det sproglige beredskab være så godt indlært og på et så højt niveau, at der er tale om et betydeligt krav om en meget stor paratviden på begge de to sprog der tolkes fra og til. 14 Vurderingen af den skriftlige form (oversættelse) som mere videnskabelig end den mundtlige (tolkning) afspejler sig også i den omstændighed, at litteraturen om tolkning er temmelig sparsom set i relation til litteratur om oversættelsesteori. Heri ligger sprogforskningen på linje med andre humanistiske forskningsdiscipliner hvor forskningen også har vægtet de skriftligt baserede områder højere end de mundtlige (eller ikkeskriftligt) baserede. Men man må gå ud fra, at dette forhold vil ændre sig løbende, eftersom netop sprogforskningen jo ofte som udgangspunkt har haft det talte sprog, selvom det indebærer en kompliceret proces med transskriptioner o.lign. En medvirkende årsag til at oversættelse er bedre og mere omfattende beskrevet end tolkning er naturligvis også, at tolkning som egentlig arbejdsdisciplin er relativt ung i forhold til arbejdet med oversættelser, som kan skrives meget langt tilbage i historien. Denne kritik af Lis Holms indledende bemærkninger skal ses som en principiel betragtning, idet oversættelse og tolkning som sproglig transformationsproces i det følgende vil blive betragtet som sideordnede sproglige discipliner, der udøves under meget forskellige vilkår. 1.3 Begrebsdefinitioner Barings definition på tolkning: To mennesker, der taler hver sit sprog bruger to forskellige koder...vi har... at gøre med en kommunikationssituation med tre parter - en afsender af et budskab - en der formidler dette budskab videre - og en modtager af et budskab. og Tytlers tre maksimer: I. Translation should give a complete transcript of the ideas of the original work, II. The style and manner of writing should be of the same character with that of the original, III. The translation should have all the ease of original composition danner et udgangspunkt for de følgende kapitler, hvor begge discipliner analyseres mere i dybden med henblik på at tydeliggøre både de ydre og de indre processer. 14 Dette synspunkt støttes af Skjoldager:...interpreting and translating are more similar than different, as the main difference between the two activities is to be found in transmission conditions rather than in the end result., Skjoldager 1993 10
I analyser og beskrivelser benyttes sideordnet de almindelige betegnelser for de to sprog, der indgår i processen: Tolkning Kommunikationsmodeller Afsender Udgangssprog Kildesprog Source language SL Afsendersprog Modtager Målsprog Target language TL Modtagersprog Oversættelser Originalsprog Modtagersprog Skema 1. Og i forbindelse med gennemgangen af kommunikationsmodellen i kapitel 2 gennemgås de dertil knyttede begreber: afsender, modtager, budskab, støj, redundans, feed back o.s.v. I teksten som helhed anvendes uden yderligere forklaring almindelige sproglige termer og begreber. Termen bosnisk/kroatisk/serbisk dækker samme sprogområde, som tidligere blev dækket af termen serbokroatisk. Men betegnelsen bosnisk/kroatisk/serbisk bruges i dag som samlende betegnelse af følgende årsager: - det er de betegnelser indbyggerne i Bosnien og Hercegovina, Republikken Kroatien og Forbundsrepublikken Jugoslavien selv betegner deres nationalsprog med (Forbundsrepublikken Jugoslavien bruger dog rigssprogsbetegnelsen serbokroatisk ) - termen indikerer den sproglige (og skriftsprogsmæssige) forskel der er på de tre sprog - denne nomenklatur er stadfæstet af EU og modsvarer således gældende international skik. 1.4 Afgrænsning af specialet Specialet fokuserer på de bosnisk, kroatisk, serbiske tolke og de opgaver de løser, og gennemgangen af både de lingvistiske analyseafsnit og beskrivelser af opgaver ses derfor hovedsagelig fra denne synsvinkel. Indenfor dette sprogområde har der udviklet sig et behov for tolkning, som afviger væsentligt fra den tolkning der har været behov for indenfor de mere traditionelle sproggrupper. Bosnierne (og de tidligere indvandrede fremmedarbejdere) bor i Danmark, og tolkningen indgår derfor som en del af det helt almindelige daglige liv: hos lægen, hos socialrådgiveren, på hospitalet, hos politiet, i børnenes skole o.s.v. 11
Erhvervstolkning er derimod mindre almindelig indenfor dette område. 1.5 Specialets disposition Specialet belyser på basis af ovenstående, og med udgangspunkt i eksisterende litteratur og forfatterens personlige erfaringer, tolkning som et led i kommunikationsprocessen mellem to parter. sammenhængen mellem specialets forskellige dele fremgår af figur 1. disponeringen af den overordnede analyse fraviger af forståelsesmæssige årsager fra sammenhængen i denne model, men belyser i øvrigt sammenhængene undervejs. Kapitel 2 analyserer tolkens rolle som omdrejningspunkt i kommunikationsprocessen. Denne del af analysen beskæftiger sig også med problemerne omkring transformation af de sociale normer, tolkens baggrund og hele kontekstens betydning for tolkeprocessen. Kapitel 3 analyserer den indre proces - den lingvistiske transformationsproces - og Kommunikationsprocessen Tolkeprocessen (den ydre proces) Tolkens sprog- og personprofil Lingvistisk transformation (den indre proces) Figur 1. Analyseområdernes sammenhæng gennemgår de sproglige elementer i denne transformationsproces, sådan som den aktiveres i oversættelses- og tolkeprocessen Kapitel 4 analyserer og beskriver den ydre proces - oversættelses- og tolkepraksis - og gennemgår de praktiske arbejdsmetoder, som benyttes i disse processer. Kapitel 5 sammenfatter de to forrige kapitler til en samlet model for oversættelse og tolkning. Kapitel 6 gennemgår elementerne i tolkens sproglige og personlige profil, og endelig konkluderes der i kapitel 7 i forhold til specialets problemformulering. 1.6 Problemformulering Generel problemformulering: På basis af den almindelige kommunikationsmodel ( og med udgangspunkt i en beskrivelse af den lingvistiske overførselsproces og gældende oversættelses- og tolkepraksis inden for det bosnisk/serbisk/kroatiske sprogområde i Danmark) opstilles en samlet kommunikationsmodel, der beskriver tolkeprocessen med gennemgang af modellens enkelte elementer ved praktisk tolkning, samt en model til beskrivelse af tolkens sproglige og personlige profil. Denne generelle problemformulering kan udmøntes i tre spørgsmål, der har betydning for både tolke og brugere af tolke indenfor det bosniske/kroatiske/serbiske sprogområde i Danmark: 12
1. Hvilke elementer indgår i tolkeprocessen? 2. Hvilke sproglige og kommunikative valg skal en tolk foretage under tolkeprocessen? 3. Hvilke sproglige og personlige egenskaber definerer en tolks faglige profil? 1.7 Kilder og baggrundsinformation Som nævnt ovenfor er den eksisterende teoretisk-analytiske litteratur om tolkning relativt sparsom, sammenlignet med litteraturen om oversættelse. For at underbygge specialets fokus, som er tolkning og tolkeprocessen har det derfor været nødvendigt, at inddrage litteraturen om oversættelse, hvilket også retfærdiggøres af det synspunkt, som blev præsenteret ovenfor - at de sproglige processer grundlæggende er de samme men udøvet under forskellige vilkår. I tidsskrifter findes der op igennem 70'erne og 80'erne forskellige procesbeskrivelser fra det virkelige liv, som også er inddraget i baggrundsovervejelserne. Søgning på Internettet har givet et overblik over tolke og oversætteres organisationsforhold i dag, ligesom de forskellige organisationer viser deres professionelle krav til erhvervstolke - og derigennem beskrivelser af tolkes profil, sammen med codes of conduct - som også er inddraget her, bl.a. i afsnittet om tolke-etik. Herudover indrages forfatterens mangeårige erfaring som tolk og oversætter, egne sproglige erfaringer med dansk og kroatisk, samt praktisk undervisningserfaring på en række meget forskellige, men i sammenhængen relevante områder. Oplevelser i praksis med disse aktiviteter har netop vist behovet for en besvarelse af de spørgsmål som blev rejst i problemformuleringen. 17
2. OVERSÆTTELSE OG TOLKNING SOM KOMMUNIKATIONSPROCES I den moderne litteratur om oversættelse og tolkning er det blevet almindeligt at tage hensyn til andet end blot den sproglige omformning og betragte situationen som en samlet kommunikationsproces. Redundans Afsender Budskab Modtager Støj Feedback K o n t e k s t Figur 2, den almindelige kommunikationsmodel Den almindelige kommunikationsmodel beskriver en enkel situation med en afsender der skriver eller siger sit budskab, som modtages af en modtager, der læser eller lytter og afkoder budskabet. Modellen består altså af en afsender, et budskab og en modtager. Herudover knytter der sig nogle relationer mellem disse hovedelementer, som er beskrevet ud fra semantikkens begreber. 2.1 Den enkle kommunikationsmodel For forenklingens skyld beskrives situationen som en envejskomunikationsproces fra afsender til modtager. I virkelige samtalesituationer (og tolkesituationer) indtager de to parter oftest skiftevis rollen som afsender og modtager. 2.1.1 Afsender Afsenderen er den der afleverer et budskab, men er derfor også den der former budskabet rent sprogligt. Valg af sproglig form er dikteret af budskabets indhold, og der vil f.eks. være forskel på ordvalget afhængigt af om det er en dagligdags meddelelse eller et almindeligt medmenneskeligt spørgsmål eller om det er en indviklet information fra een ekspert til en anden. Men herudover udtrykker den sproglige kode afsenderens egen personlighed (alvorlig, humoristisk, formel, ønsker at kommunikere, ønsker at holde afstand osv.). Mængden af redundans (se definition nedenfor) kan dels være en personlig stil f.eks. en embedsmandsagtig formel kancelli(tale)stil eller en fabulerende og associerende sprogstil, dels et ønske om præcisering af budskabet, ligesom det kan være et oprigtigt ønske om at lette modtagerens forståelse af budskabet. 18
2.1.2 Budskab Budskabet er det centrale, og det er dét der skal formidles. Det består af dels et indhold og dels en form. Ved tolkning og oversættelse kan man sige, at indholdet i afsenderens budskab skal bevares eller gengives uforandret, selvom formen - sproget - ændres af hensyn til modtageren. I den normale ensproglige samtalesituation betjener afsender og modtager sig af samme sprog, og formen er derfor som udgangspunkt den samme for begge parter. Alligevel kan der være store forskelle på den sproglige referenceramme som afsender og modtager refererer til - selv mellem to parter af samme nationalitet og fælles sprog. Der kan være stor forskel i deres sociolekter eller i deres sproglige registre, hvilket nemt kan medføre misforståelser medmindre afsenderen gør sig meget umage med at præcisere budskabet evt. ved at tilføre megen redundans og ved at være opmærksom på om der er positiv (eller i hvert fald relevant) feedback fra modtageren. Kommunikationsprocessen er også afhængig af at afsenderen bruger et præcist og ordentligt artikuleret sprog. Hvad der er ordentligt artikuleret sprog defineres imidlertid ud fra de to personers fælles referenceramme. Jo større forskel der er i de to personers referencerammer jo større er kravet om præcision og tydelighed fordi genkendeligheden er mindre. Omvendt kan der slækkes betydeligt på kravet om denne præcision mellem to personer med identisk referenceramme, fordi de næsten tænker ens, og selv et utydeligt udtalt ord genkendes let. 2.1.3 Medium Med medium menes der generelt den form budskabet - her ordene - forefindes i - mundtligt eller skriftligt. Ved tolkning er der oftest udelukkende tale om en mundtlig form og oftest med afsenderen og modtageren til stede (varianter er foredrag holdt efter manuskript og telefontolkning). I forbindelse med tolkning vil det imidlertid være naturligt også at opfatte budskabets form - ordene - som det medie, der bærer budskabets indhold, ligesom selve tolkningens form af modtageren vil blive opfattet som det medie - den tekniske proces - der bringer ham budskabets indhold. 2.1.4 Støj Det er klart at mulighederne for problemfri kommunikation forringes i et fysisk støjfyldt lokale, men modtageren kan også opleve andre ting som situationsbestemt støj. F.eks. vil en meget religiøs person (modtager) kunne opfatte selve sproget hos en meget bandende person (afsender) som psykologisk støj. Selve formen - ordvalget - vil forstyrre og i nogle tilfælde overdøve opfattelsen af budskabet....på mange måder kan det være lige så svært at etablere forståelse mellem medlemmer af forskellige samfundsgrupper indenfor ét sprogområde som mellem medlemmer af sammenlignelige grupper, selvom de taler forskellige sprog... 15 Samme effekt opstår, når en veluddannet indfødt person bliver forstyrret 15 Hjørnager Pedersen, 1994, s. 93 19