Forsøg på en definition af tværfagligt samarbejde
|
|
- Michael Mathiasen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forsøg på en definition af tværfagligt samarbejde Hvad er tværfagligt samarbejde? Den enkle forklaring er at: det er når fagene arbejder sammen. Men det kan de gøre på mange forskellige måder og med mange forskellige formål. Selvom der er mange forskellige begreber og meninger indenfor dette felt, så ser det ud som om at den litteratur, der omhandler tværfagligt samarbejde med henblik på at hjælpe en person, anerkender at samarbejdet kan opdeles i følgende kategorier: 1. Monofagligt, hvor arbejdet foregår med udgangspunkt i ét fag. 2. Flerfagligt, hvor hvert fag bidrager med dets egne ydelser i forhold til at hjælpe personen; og hvor fagenes samarbejde går ud på, at de hver især bidrager til, at det går personen bedst muligt set fra deres egen faglige synsvinkel. 3. Tværfagligt samarbejde, hvor der sker en samtænkning af fagene med henblik på at matche den kompleksitet som personen befinder sig i. 4. Fagintegration, hvor fagrepræsentanterne knyttes sammen med henblik på at hjælpe individet. Samarbejdet sker med udgangspunkt i repræsentanternes personlige kompetencer, og er ikke låst af de faglige systemer de repræsenterer. Nogle tænker måske, at kvaliteten stiger fra 1. til 4. Og at det derfor er bedre at arbejde ud fra en fagintegration end ud fra en monofaglig tilgang. Det er dog ikke nødvendigvis tilfældet. De fleste personer har specifikke problemstillinger som kun vedrører et enkelt fag, eksempelvis: Rettidig kontaktsamtale Tandpine - hvor dette er det eneste problem Ret til VEU godtgørelse - hvor den juridiske vurdering er det eneste problem. Nogle har en forestilling om at tværfagligt samarbejde er bedre end flerfagligt; men hvis man ser på hovedparten af de projekter der gennemføres i Danmark og EU, så er der tale om flerfaglige projekter, fordi det ofte kræver en veldefineret forankring i højt specialiseret viden at skabe udvikling. Sådanne projekter har ofte en høj professionalisme i hvordan fagene, hver for sig, bidrager til at opnå et sublimt resultat, som ingen af dem ville kunne opnå alene.
2 Man skal ikke have læst meget af Niklas Luhmann, før man kan forstå nogle af de problemstillinger, der er med at få tværfagligt samarbejde til at fungere. Fagene lukker sig om sig selv og deres egne reduktioner af verden. Kommunikation mellem fagene skal tilrettelægges således, at den taler ind i de enkelte fags selvforståelse (som man derfor skal kende til). Ifølge Luhmann kan fagene, som systemer, ikke tale med hinanden, men kun om hinanden. Hvis det er rigtigt, så er tværfagligt samarbejde jo svært; men det er flerfagligt samarbejde ikke. Set med Luhmann briller så har fagintegration nogle andre muligheder. Det har den fordi deltagerne, så at sige, træder ud af de faglige systemer og agerer med deres personlige kompetencer. Derved er de ikke bundet af systemerne; men kan samarbejde om løsninger, og kan efterfølgende oversætte disse løsninger ind i de forskellige fagligheder på en måde, så det giver faglig mening. Mange deltagere i tværfaglige rehabiliteringsudvalg fortæller, at udvalget først fungerer når medlemmerne lærer hinanden at kende som privatpersoner. Professionshøjskolen Metropol har således undersøgt samtalerne i tværfaglige rehabiliterings udvalg, og konkluderer at udvalgets indstillinger ofte ikke baseres på faglige vurderinger af borgerens problemstillinger; men på en fælles common sense vurdering af hvad der bør ske for borgeren (Lene Nedergård 2016). En mentor er ligeledes ofte en person, der ikke er bundet af enkelte fagligheder, og kan sikre en tværfaglig løsning, der går på tværs af systemerne. Når virksomhedskonsulenter deltager i lokale erhvervsnetværk, så kan det netop være fordi medlemmerne agerer som privatpersoner, der kan diskutere hvordan nye løsninger kan etableres og indtænkes i de organisationer de repræsenterer. Teori om fagintegration og teori om netværks relationer har derfor mange overlappende felter. I nogle tilfælde kan en sådan fagintegration medføre, at der opstår et helt nyt fag. Rehabilitering kan meget vel forstås som et samarbejde mellem sundhedsvæsen, virksomheder, beskæftigelse, uddannelse og arbejdsmiljø, hvor dette samarbejde medfører helt nye løsninger, der med åre finder sit eget selvstændige faglige fundament. Et eksempel er spørgsmålet om hvordan stress ramte bedst vender tilbage til arbejdsmarkedet. Efter flere års diskussion mellem forskellige faggrupper er vi nu ved at have et solidt fagligt fundament for at hjælpe disse personer. Er fagintegration så ikke det højeste niveau af tværfaglighed? Ikke nødvendigvis! Prisen for at træde ud af sit systems faglighed og agere på baggrund af sine personlige kompetencer, er jo at man ikke længere er en specialist, men en generalist. Ikke mindst er man en generalist på de områder, hvor man skal udvikle nye løsninger, der går ind over de andres fagområder.
3 Det er positivt, at vi samler en række fagpersoner for at give en udsat person en helhedsorienteret indsats; men har udsatte personer ikke lige netop brug for specialister, der kan agere i et flerfagligt samarbejde, eller har de brug for generelle sammenhængende medmenneskelige vurderinger i en fagintegration? I min optik er det ikke enten eller; men situationsafhængigt. Og ikke sjældent vil en fagintegration kunne pege på en kreativ tværfaglig løsning, der efterfølges af et velfunderet flerfagligt forløb, der understøtter løsningen med en større faglig dybde. Læs mere i det supplerende materiale under e-learning. Om den kommunale indsats versus AF. Historisk har den kommunale indsats haft en helhedsorienteret socialfaglig indsats som sit faglige omdrejningspunkt. Det at blive ledig blev/bliver tænkt som en social begivenhed, der kan have mange andre konsekvenser end blot ledighed, ligesom at mange andre sociale faktorer kan have indflydelse på en persons mulighed for at erhverve og fastholde et arbejde. Uddannede socialrådgivere var/er i stand til at afdække og kompensere for sådanne komplekse problemstillinger, ligesom de er i stand til at rekvirere hjælp fra eksterne aktører til dette formål. Der var/er ofte tale om flerfaglige forløb, hvor sagsbehandleren trækker på andre fagpersoners vurderinger. Historisk havde AF i højere grad et jobrettet fokus, hvor virksomhederne henvendte sig til AF med jobordrer, og hvor AF søgte at vejlede og opkvalificere ledige m.h.p. at kunne formidle personer til de indkomne jobordre. AF var ikke kendt for tværfaglige forløb i forhold til enkeltpersoner; men vi så, at der blev udviklet en række undervisningsforløb i samarbejde med fagskoler og virksomheder, hvor en fagintegration medførte nye undervisningskoncepter, der efterfølgende blev indtænkt i en flerfaglig løsning i forbindelse med godkendte AMU kurser, LAB lovens redskaber og virksomhedernes drift. Ved sammenlægningen af den kommunale indsats og AF i jobcentre, oplevede vi op gennem 0 erne at det jobrettede fokus blev intensiveret på bekostning af den helhedsorienterede tværfaglige indsats. Dette blev i tale sat ved, at vi fik beskæftigelsescentre, arbejdsmarkedschefer, og vi skulle vende de ledige i døren, for de blev fastholdt i ledighed gennem for lange projekt og uddannelsesforløb. Fra politisk hold var der en forventning om at en tværfaglig social indsats havde personen som fokus, og dermed fjernede fokus fra spørgsmålet om, hvordan den ledige kom i arbejde. I forbindelse med kontaktsamtalen blev det derudover specificeret hvad man skulle tale om, således at man sikrede at samtalen handlede om, hvordan personen fik et arbejde.
4 Fagligheden var således defineret fra oven som en monofaglig tilgang for personer, der var arbejdsmarkedsparate, hvorimod personer med andre problemer end ledighed stadigt kunne tilbydes en tværfaglig hjælp, der i stigende grad blev i tale sat som en håndholdt individuel indsats. Ikke mindst på sygedagpengeområdet, hvor jobcentret har den koordinerende rolle i forbindelse med borgerens beskæftigelse. Jeg har læst mange opgaver fra studerende, der har haft ansvar for at koordinere disse sygeforløb. Næsten alle opgaverne beskriver flerfaglige forløb, hvor koordinatoren er usikker på: Hvilke fagligheder som hun skal koordinere i sundhedsvæsnet, idet et udredningsforløb jo kan inddrage flere forskellige aktører (specialister, scanning, blodprøve etc.). Flerfagligheden fastholdes fordi det opleves som svært at lave egentligt tværfagligt samarbejde med læger i sundhedssektoren. Hvor langt ind i virksomheden, der skal koordineres. Hvilket omfang private forsikringer skal indtænkes. Koordinatoren er således både i tvivl om hvad der skal koordineres og hvilke redskaber/metoder der kan anvendes til at koordinere med. Med ungeindsatsen blev det tydeligt, at man blev nødt til at formalisere samarbejdet med eksterne partnere. Herunder uddannelsesinstitutioner, UU-vejledning og aktører der arbejder med f.eks. misbrug og psykiatri. I de fleste tilfælde er der tale om flerfagligt arbejde; men der gennemføres projekter flere steder i landet (eks. Halsnæs 2015), med udgangspunkt i fagintegration. Med dagpengereformen blev virksomhedssamarbejdet prioriteret med den konsekvens, at virksomhedskonsulenterne skal agere i et felt mellem virksomheder, jobcentre, a-kasser/fagforbund, uddannelsesinstitutioner og sundhedsvæsen. Flere virksomhedskonsulenter oplever derfor, at de i den enkelte sag skal agere som koordinatorer i tværfaglige forløb, hvor de dels skal medvirke til valg af samarbejdsform, og dels skal have redskaber til koordinere med. Dagpengereformen medførte ligeledes at samarbejdet mellem a-kasser og jobcentre blev formaliseret i forbindelse med samtaler i kontaktforløbet, og vi forventer, at det vil resultere i mange forskellige former for samarbejdsrelationer lokalt. Konsekvensen af et øget samarbejde mellem interne og eksterne aktører bliver et øget fokus på koordinering. Derfor bliver en specificering af koordinatorens rolle og tilhørende faglighed en af de store udfordringer vi står med i dag.
5 I denne lektion vil vi gerne fokusere på at koordinatoren af et tværfagligt samarbejde er i stand til at vurdere hvilket samarbejde, der er tale om, samt hvilke redskaber, der er nødvendige for at styre en sådan tværfaglig proces. Bent Mortensen 2017
Metodeudviklingsplan til udvidelse af arbejdsstyrken
Metodeudviklingsplan til udvidelse af arbejdsstyrken - beskrivelse af metodeudviklingsplanens delelementer Hvorfor arbejde med metodeudvikling? Metodeudviklingsplanen består af fire delelementer, der alle
Læs mereUddannelsesvejledning til voksne
Uddannelsesvejledning til voksne Vejledningens organisering, rammer og retning på VUC er og de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner Denne rapport kortlægger, hvordan uddannelsesinstitutioner, der udbyder
Læs mereStrategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter
Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der
Læs mereKlar til fremtiden? Reformernes udfordringer
Klar til fremtiden? Reformernes udfordringer 24. November 2014 Ved Arbejdsmarkedschef Torben Bahn Petersen Uddannelsesreformerne og arbejdsmarkedet Danmark har brug for dygtige faglærte. Vi har brug for
Læs mereDelmål 2019 Delmål 2020 Resultatmål 2021
Bilag 1. Tillæg til samarbejdsaftale for Halsnæs Kommune (Nedenstående er under udarbejdelse og derfor ikke bindende) KAPITEL 6, DEL2 : DELMÅL OG INDSATSER Skema 6.x: Skema til opstilling af delmål og
Læs mereRAR-model for koordination af aktørsamarbejde for voksen/efteruddannelse. RAR Sydjylland strategiseminar november 2018
RAR-model for koordination af aktørsamarbejde for voksen/efteruddannelse RAR Sydjylland strategiseminar november 2018 Ledige Virksomheder Styrkelse af basale færdigheder Løfte kvaliteten i AMU-kurserne
Læs mereBorgere med komplekse problemstillinger Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb. Arbejdsmarked
Borgere med komplekse problemstillinger Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb Arbejdsmarked Introduktion til borgere med komplekse problemstillinger Kort om lovgivningen
Læs mereINDLEDNING FÆLLES FOKUSOMRÅDER FÆLLES FYNSK TILLÆG TIL BESKÆFTIGELSESPLAN 2017
FÆLLES FYNSK TILLÆG TIL BESKÆFTIGELSESPLAN 2017 1 INDLEDNING Der ses en positiv udvikling på arbejdsmarkedet i Danmark i disse år, det gælder også på Fyn. Men kommunerne står stadig overfor en lang række
Læs mereHåndbog i jobrettede samtaler. Inspiration til jobkonsulenter i jobcentre og a-kasser
Håndbog i jobrettede samtaler Inspiration til jobkonsulenter i jobcentre og a-kasser Samtalehåndbogen Opslagsværk der henvender sig til konsulenter i a- kasser og jobcentre, som skal gennemføre jobrettede
Læs mereRAR-model for koordination af aktørsamarbejde for voksen/efteruddannelse. RAR Fyn strategiseminar november 2018
RAR-model for koordination af aktørsamarbejde for voksen/efteruddannelse RAR Fyn strategiseminar november 2018 Ledige Virksomheder Styrkelse af basale færdigheder Løfte kvaliteten i AMU-kurserne Mere relevant
Læs mereVIDEREUDDANNELSE STAR. ucsyd.dk. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
VIDEREUDDANNELSE STAR Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ucsyd.dk Medarbejdere i jobcentre og a-kasser kan tage udvalgte moduler på professionshøjskolerne med tilskud Styrelsen for Arbejdsmarked
Læs mereTilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014
Den 20.november 2013 J.nr. 13/4205 Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Udviklings- og beskæftigelsesrettede tilbud til alle Indsatserne på Job og Kompetencecentret er målrettet kompetenceafklaring,
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereHandleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version
Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version 21.11.2011 1. Indledning Indeværende handleplan er den indledende skitse omkring ungeindsatsen med særligt fokus på tematikker opsat på mål og målopfyldelse.
Læs mereVedr. Høring over udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje
Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Den 19. december 2016 Ref.: BGR Sagsnr.: 1611-0045 Dansk Sygeplejeråd Vedr. Høring over udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker
Læs mereAnbefaling 1. Samarbejde med erhvervslivet. Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer
Anbefaling 1 Samarbejde med erhvervslivet Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer Iværksætter uddannelse i Helsingør (som skal være landsdækkede) Eventuddannelse + stillinger i kommunen, der skal
Læs mereDen kommunale ungeindsats i Næstved Kommune
Den kommunale ungeindsats i Næstved Kommune - Fra 1. august 2019 Hvorfor en ny sammenhængende ungeindsats? I juni 2018 kom der en ny Lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Loven bygger på følgende:
Læs mereErhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018
Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget Evaluering af Udviklingsmål 2018 januar 2019 Indhold Arbejdsmarkedsudvalget...3 AMU 1 Jobcentret har en tættere kontakt og en styrket dialog med virksomhederne...3
Læs mereBestyrelseskonference
A r b e j d s m a r k e d s k o n t o r M amkmidt-nord@star.dk T 72 22 36 00 Bestyrelseskonference Konference mellem RAR Nordjylland og skoler med VEU-udbud 22. november 2018 Scandic Aalborg Ø Dagsorden
Læs mereUdkast - maj Politik for voksne med særlige behov
Udkast - maj 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og afstikker retningen for indsatser og initiativer på området
Læs mereHandicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015
Handicaprådet i Ballerup 25. marts 2015 Det specialiserede handicapområde Jobcenteret mål: Få borgere i uddannelse Få borgere i job Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet 2 Indsatser Vi arbejder ud fra
Læs mereOversigt over afsluttede implementeringsunderstøttende aktiviteter Juli 2017 i forbindelse med beskæftigelsesreformen
Oversigt over afsluttede implementeringsunderstøttende aktiviteter Juli 2017 i forbindelse med Aktivitet intention Indhold Målrettet Afsender Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug. Sep. Okt. Nov. Dec.
Læs mereSammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik
Sammenhængende børnepolitik THISTED KOMMUNE Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik 2010 Tilrettet udkast 21. maj 2007 1 Indhold: INDLEDNING...3 VÆRDIER OG BØRNESYN...3 MÅLGRUPPER...4 MÅLSÆTNINGSHIERARKIET...5
Læs mereTværfaglighed. På prøve i hverdagens arbejdsopgaver
På prøve i hverdagens arbejdsopgaver Forudsætninger: Ligeværdighed Fagligt fundament At kunne se sig selv som en brik i en større sag At kunne dele ud af sin viden At respektere forskellige faggrupper
Læs mereNotat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens
Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste
Læs mereIndsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsmarked
Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år Arbejdsmarked Hvem er de aktivitetsparate borgere Borgere der ikke vurderes parate til at komme
Læs mereOversigt over indsatsgrupper for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Roskilde Kommune
Oversigt over grupper for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Roskilde Kommune Gr.1: Borgere med beskæftigelsesperspektiv og primært behov for virksomhedsrettet 44 borgere (pr. 18. oktober 2016)
Læs mereArbejdsmarkedsudvalget. Evaluering af pejlemærker 2017
Evaluering af pejlemærker 2017 Februar 2018 Indhold Arbejdsmarkedsudvalgt...3 AMU 1 Jobcentret har en tættere kontakt og en styrket dialog med virksomhederne...3 AMU 2 Flere unge har en ordinær uddannelse...4
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereProjektbeskrivelse: Styrket koordinering og indsats for borgere med erhvervet hjerneskade.
1 Projektbeskrivelse: Styrket. Rehabiliteringsforløbene for borgere med er ofte komplekse. Kompleksiteten kommer til udtryk inden for både det sundhedsfaglige, det socialfaglige og det organisatoriske
Læs mereREFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE
REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte
Læs merePlan for tilpasning af aktiveringsindsatsen. Ekstraordinært møde i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget d. 30. oktober 2018
Plan for tilpasning af aktiveringsindsatsen Ekstraordinært møde i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget d. 30. oktober 2018 Agenda Arbejdsgrundlagets ressourcesyn og politiske mål Finansieringsomlægning
Læs mereMono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Tilpasset af GREN Udarbejdet af Dorte Nielsen
Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Tilpasset af GREN Udarbejdet af Dorte Nielsen 11-11-2013 side 2 Hvorfor samarbejde tværfagligt? For borgerens/patientens/klientens skyld. En helhedsorienteret
Læs mereFå 80% tilskud fra STAR til udvalgte moduler på akademiuddannelsen og de to diplomuddannelser
VIDEREUDDANNELSE Få 80% tilskud fra STAR til udvalgte moduler på akademiuddannelsen og de to diplomuddannelser Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ucsyd.dk Medarbejdere i jobcentre og a-kasser
Læs mereNiveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring
Niveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring Hvert niveau i kvalifikationsrammen er tilknyttet en niveaubeskrivelse. Et niveau er beskrevet ved begreberne viden, færdigheder og kompetencer, der
Læs mereUddannelsesforløb. Kompetencegivende. uddannelse. for sundhedssocialrådgiverne
Kompetencegivende uddannelse for sundhedssocialrådgiverne Uddannelsesforløb MODUL I Problemstillinger og teoretiske perspektiver i relation til de målgrupper, som sundhedssocialrådgiverne møder i deres
Læs mereJobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune
Jobcenter Brøndby 2010 Aktører Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Relevante uddannelsesinstitutioner Jobcentret Børneforvaltningen Mål/succeskriterier Formål 1. Der mangler gennemsigtighed ift. de forskellige
Læs mereFREMTIDENS KOMPETENCER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET
SESSION 5 BESKÆFTIGELSESTRÆF 17 REND MIG I TRADITIONERNE FREMTIDENS KOMPETENCER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET v. Andreas Nikolajsen, partner, Deloitte Consulting Kristian Seerup, manager, Deloitte Consulting
Læs mereMentor forløb for job/uddannelses- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Indsatserne er koncentreret om:
Somentor tilbyder kommuner rehabiliteringsforløb. Vi leverer en socialpædagogisk faglig indsats omkring det enkelte menneske, uanset om det udspringer fra jobcenteret eller socialforvaltningen. Mentor
Læs mereVEU-opgaven: Hvordan kan RAR spille med?
P r æ s e n t a t i Arbejdsmarkedskontor Øst VEU-opgaven: Hvordan kan RAR spille med? Strategiseminar 13. november Jacob Løbner Pedersen, STAR Disposition RAR-VEU opgaven: Strategien en kort indflyvning!
Læs mereBusiness case Udbud: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere
Business case Udbud: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Formål og projektbeskrivelse Problemidentifikation: Odense skal anvende de mest effektive værktøjer til at få ledige i arbejde. Den gode motiverende
Læs mereVI SÆTTER DEN UNGE FØRST!
VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver
Læs mereBeskrivelsen skal belyse, hvordan den unge kan møde en tværgående indsats i den kommunale ungeindsats.
Social, Job og Sundhed Skole og Børn Sagsnr. 290007 Brevid. NOTAT: Organisering af en samlet kommunal ungeindsats Januar 2019 Indledning Processen for den fremtidige organisering af Ungdommens Uddannelsesvejledning
Læs mere2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering.
Den 9. juni 2009 Oversigt over status for implementering af trepartsaftalen Forslag til ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration
Læs mereModulbeskrivelse Modul 5
Modulbeskrivelse Modul 5 1 Indledning Modul 5 sætter fokus på tværprofessionelt samarbejde mhp. en kvalificeret, sammenhængende indsats overfor brugerne. Modulet dækker 15 ECTS. Modulbeskrivelsen er udarbejdet
Læs mereUNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord
UNGEANALYSE Jobcenter Mariagerfjord Ungeanalyse - Jobcenter Mariagerfjord Denne pjece giver en sammenfatning af en COWI-analyse af ledige unge mellem 18 og 29 år tilknyttet Jobcenter Mariagerfjord. Analysen
Læs mereBESKÆFTIGELSES- INDSATSEN UDFORDRINGER + MULIGHEDER
BESKÆFTIGELSES- INDSATSEN UDFORDRINGER + MULIGHEDER Ulrik Petersen * September 2017 Dynamisk arbejdsmarked Stor offentlig sektor Arbejdsstyrken 2.700.000 75 % af 16 64 årige Jobåbninger pr år 800.000 Offentligt
Læs mereArbejdsmarkedspolitik Udkast
Arbejdsmarkedspolitik Udkast 2018-2021 1 Indledning Formålet med arbejdsmarkedspolitikken er, at sætte en tydelig politisk retning for de næste fire år. Inden for arbejdsmarkedsområdet arbejder vi med
Læs mereMono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen
Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen 31-01-2014 side 2 Hvorfor samarbejde på tværs? 31-01-2014 side 3 Hvorfor samarbejde på tværs?
Læs mereSilkeborg Kommunes beskæftigelsesmål/beskæftigelsesplan 2018
Silkeborg Kommunes beskæftigelsesmål/beskæftigelsesplan 2018 Byrådet har i forbindelse med budget 2018 godkendt følgende mål på beskæftigelsesområdet. Målene med tilhørende handlinger og succeskriterier
Læs mereOpdateret 3. juli 2009
Opdateret 3. juli 2009 Jobcenter: Ikast Brande Kontaktperson (navn, mail, tlf.): Bettina Fonnesbæk, befon@ikast-brande.dk 99 60 39 01 1. Overordnet prioritering Sæt x På hvilke områder igangsat udvikling:
Læs mereBeskæftigelsesindsatsen i Skanderborg Kommune
Beskæftigelsesindsatsen i Skanderborg Kommune Erfaringer og anbefalinger Borgmester i Skanderborg Kommune, Jørgen Gaarde på KL s politiske møde om beskæftigelsesreformen, 09.09.2014 HVORFOR JEG ER GLAD
Læs mereFinder potentialet frem i alle. Mentorforløb. LAB 31b tilbud
Finder potentialet frem i alle Mentorforløb LAB 31b tilbud Velkommen til KeepGoing KeepGoing er dannet på baggrund af mange års erfaring inden for coaching af borgere mod arbejdsmarkedet, coaching i øget
Læs mereDe sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune
De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad
Læs mereTværfaglighed & koordineret indsats
Åben Dialog Åben Dialog er en tilgang til samspillet mellem medarbejdere og borgere og baseres på Empowerment. Tilgangen handler om at arbejde samskabende, relationelt og inkluderende med aktiv inddragelse
Læs mereProjekt styrket genoptræning og rehabilitering for borgere med erhvervet hjerneskade K&S udvalget d. 7. maj
Projekt styrket genoptræning og rehabilitering for borgere med erhvervet hjerneskade 2012-2014 K&S udvalget d. 7. maj 2015 1 Diagnoser, som kan føre til erhvervet hjerneskade. Apopleksi (dvs. blodpropper
Læs mereEfteruddannelse af sagsbehandlere på stofmisbrugsområdet
STOF NR. 13, 2009 Efteruddannelse af sagsbehandlere på stofmisbrugsområdet 300 kursuspladser var ikke nok til at dække behovet for efteruddannelse. - I efteråret 2009 oprettes der derfor to nye kurser.
Læs mereNotat om beskæftigelsespolitiske visioner
Beskæftigelsespolitiske visioner Notat om beskæftigelsespolitiske visioner 21. august 2007 Jens Stavnskær 8753 5127 jsp@syddjurs.dk I forbindelse med behandlingen af budgettet for 2008, skal der vedtages
Læs mereOplæg til psykiatriudvalgsmøde den 22. august Beskæftigelse & Sundhed Ved Beskæftigelses- og sundhedschef Jørgen Erlandsen
Oplæg til psykiatriudvalgsmøde den 22. august 2017 Beskæftigelse & Sundhed Ved Beskæftigelses- og sundhedschef Jørgen Erlandsen Vision for Beskæftigelse og Sundhed Borgere i Skanderborg er i job og mestrer
Læs mereForventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?
Bacheloruddannelsen i Kommunikation og digitale medier med BA specialisering i Informationsvidenskab - København 4 respondenter 13 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 31% Forventer du at afslutte uddannelsen/har
Læs mereDen sammenhængende Ungeindsats i Aalborg Kommune pr. 1. august 2019
Den sammenhængende Ungeindsats i Aalborg Kommune pr. 1. august 2019 Nedenfor beskrives kort baggrund, formål, målgruppe, nye indsatser og organisering af den sammenhængende ungeindsats i Aalborg Kommune.
Læs mereNotat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:
Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: 19-03-2010 Sag: Kommentarer til resultatrevision 2009 Sagsbehandler: Martin Kristensen Arbejdsmarkedskonsulent Resultatrevision 2009 for Halsnæs
Læs mere17½ års samarbejde i Aarhus
17½ års samarbejde i Aarhus Vi er en stor kommune vi kan ikke bo sammen, så vi må formalisere overgangene. I Jobcentret har vi samlet indsatserne for de unge under 30 år. Organisationsdiagram Jobcenter
Læs mereAnsøgningsskema for. Pulje til opkvalificering af rehabiliteringsteams Finanslovens konto
Ansøgningsskema for Pulje til opkvalificering af rehabiliteringsteams Finanslovens konto 17.59.21.10 Ansøgningen skal sendes til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering via e-mail adresse star@star.dk
Læs mereBilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale
Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale 1 Skitse til samarbejdsaftale mellem: Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Østjylland og Centerrådet for VEU center MidtØst Centerrådet for VEU center Østjylland
Læs mereProjekt. Aktive hurtigere tilbage!
Projekt Aktive hurtigere tilbage! Mbs 26. august 2009 Projektet er landsdækkende og løber fra januar 2009 til september 2009. Alle borgere født i ulige år er omfattet af følgende aktiviteter: Ugentlig
Læs mereUnge og rusmidler - hvordan griber vi det an?
Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er
Læs mereFokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland
Fokus på tværfagligt samarbejde Årsdag i DMCG-PAL 2016 Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland En af livets hemmeligheder er at gøre snublesten til trædesten Amerikansk ordsprog At gøre det som før
Læs mereX Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug
Skema 2: Projektbeskrivelsesskema 1. Projektets titel: En vej væk fra misbrug - arbejdsmarkedsrettet sundhedsindsats 2. Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper Indsats(er) der ansøges
Læs mereProjektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde
Projektbeskrivelse 1. Stamoplysninger Projekttitel Indsatsområde Der er pt. en række store byggeprojekter i gang eller under opstart i Nordjylland, som alle indebærer stor aktivitet og dermed behov for
Læs mereBALLERUP KOMMUNE DEN SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS ÅR
BALLERUP KOMMUNE DEN SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS 13-29 ÅR INDLEDNING Vision 2029 sætter den oveordnede politiske retning for ungestrategien i Ballerup Kommune. Strategien for den sammenhængende ungeindsats
Læs mereDe 4 handleplaner under Strategi- og udviklingsplan 2016 RAR Sydjylland
De 4 handleplaner under Strategi- og udviklingsplan 2016 RAR Sydjylland Bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder Langtidsledigheden skal bekæmpes Flere unge skal have en uddannelse Borgere i udkanten
Læs mereNøgletal for reform af førtidspension og fleksjob
Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge
Læs mereNOTAT Sammenhængende kommunal Ungeindsats Køge 2 modeller
NOTAT Sammenhængende kommunal Ungeindsats Køge 2 modeller Velfærdsforvaltningen og børne- og ungeforvaltningen 1. Indledning På et fællesmøde den 4. april 2019 drøftede Skoleudvalget, Social- og arbejdsmarkedsudvalget
Læs mereBESKÆFTIGELSESPLAN 2016
BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 Beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune skal sikre, at kommunens borgere har mulighed for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, og at jobparate borgere hjælpes hurtigst muligt
Læs mereSocialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige).
Bilag 2 initiativer på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område Initiativ Sikre sammenhæng i overgange Forankring Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Udfordring Hvad ønsker man at forandre og
Læs mereBeskæftigelsesplan
Beskæftigelsesplan 2019-2021 Forord I de seneste år har der været vækst og øget beskæftigelse i Haderslev kommune, hvilket har medført, at også flere og flere ledige kommer i beskæftigelse. Generelt er
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen
Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning
Læs mereÅbent værksted i Beskæftigelse
Åbent værksted i Beskæftigelse Når du deltager i åbent værksted har du mulighed for at uddanne dig i lige nøjagtig dét, som du har behov for at udvikle i dit arbejdsliv. Professionshøjskolen UCSydDanmark
Læs mereHvor bevæger HR sig hen?
Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere
Læs mereBilagsrapport. Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært. September 2013
Bilagsrapport Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært September 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Forandringsteori... 3 2. Skabelon for forretnings- og kvalitetsmodel... 4 3. Skabelon
Læs mereKlinisk Socialmedicin & Rehabilitering
Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Faglig Temadag 20. november 2012 Reform af førtidspension og fleksjob Anette Larsen Socialfaglig konsulent Mål for reformen Flest mulige i arbejde og størst mulige
Læs mereStatusnotat Rehabiliteringsteam, ledighedsydelse, fleksjob, ressourceforløb, førtidspension og løntilskud til førtidspensionister.
NOTAT Dato: 20.08.2018 Statusnotat Rehabiliteringsteam, ledighedsydelse, fleksjob, ressourceforløb, førtidspension og løntilskud til førtidspensionister. Beskrivelse af afdelingen Afdelingen løser opgaver
Læs mereIndsatsområde 4: Organisationer i udvikling
12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer
Læs merePulje til indsats for jobparate kontanthjælpsmodtagere
Ansøgningsskema for Pulje til indsats for jobparate kontanthjælpsmodtagere Finanslovskonto 17.46.41.85 Projektets navn: Motivation som drivkraft til job Ansøger Kommune Projekt- og tilskudsansvarlig: (navn,
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune
Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets
Læs mereWorkshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler
Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,
Læs mereArbejdsrettet rehabilitering nye boller pa gammel suppe eller en radikal anderledes ma de at arbejde pa? Merete Labriola E-mail Merlab@rm.
+ Arbejdsrettet rehabilitering nye boller pa gammel suppe eller en radikal anderledes ma de at arbejde pa? Merete Labriola E-mail Merlab@rm.dk + At stå uden for arbejdsmarkedet.. - Betyder ikke bare tab
Læs mereBeskæftigelsesudvalgsmøde d. 19. oktober 2015
Beskæftigelsesudvalgsmøde d. 19. oktober 2015 Proces vedr. resultatmål, beskæftigelsesplan og implementeringsplan I dag: Opfølgning på resultatmål for 2015 Beskæftigelsesplan for 2016 m. oplæg til 2016-mål
Læs mereBilag vedr. tværkommunale samarbejder
NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd
Læs mereRollebeskrivelser i borgervisitationen
Rollebeskrivelser i borgervisitationen Udgangspunktet er ledelsesgrundlaget med de 4 fokuspunkter: Ta ledelse, Skab følgeskab, Ha styr på driften og Vær fornyende. Følgende roller er beskrevet: Visitator
Læs mereDet er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.
Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for
Læs mereArbejdsmarkedskontor Syd
Styrkelse af basale færdigheder Løfte kvaliteten i AMU-kurserne Mere relevant og fleksibelt AMU-udbud Èn indgang til vejledning/tilmelding/godtgørelse Omstilling på arbejdsmarkedet RAR-model udarbejdeskoordination
Læs mereVision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC
Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre
Læs mereSpecialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur
Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet Den nationale koordinationsstruktur 6. juni 2016 1 Indholdsfortegnelse Formål og anvendelse... 3 Specialiseringsbegrebet i National Koordination...
Læs mereSamarbejdsaftale om STU-elever
Samarbejdsaftale om STU-elever Mellem Social og Senior (Handicap og Psykiatri), Jobcenter Sønderborg, Børn og Familie (herunder og så Børn og Ungeteamet), UU-Sønderborg og Ungecenteret i Sønderborg. Gældende
Læs mereKONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet
OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne
Læs mereBESKÆFTIGELSESPLAN 2018
1 Beskæftigelses- og Socialudvalget har sat en tydelig retning for at sætte ind over for Odenses alt for høje ledighed i beskæftigelsespolitikken Odense i Job. s kerneopgave er at hjælpe flere borgere
Læs mereVIA Ergoterapeutuddannelsen Campus Holstebro. Forfatter: Maja Schølarth Koefoed, Adjunkt, Ergoterapeut og Sundhedsfaglig Kandidat
Projektidé Bruger- og medarbejderdreven innovationsprojekt i forhold til udvælgelse og implementering af nye indsatser samt ny specialiseringsstrategi for Center for Psykiatri VIA Ergoterapeutuddannelsen
Læs mereBorger med erhvervet hjerneskade
Borger med erhvervet hjerneskade Koordineringsmøde med rehabiliteringsplan 1 hjerneskadekoordinator (tovholder) Relevante fagpersoner der er involveret hos den enkelte borger indkaldes. Feks. Tr. terapeut
Læs mere