Kendelse af 5. maj 1997. 96-126.184. Afgift ved for sen indsendelse af årsregnskab ikke eftergivet.afgift eftergivet for tidligere bestyrelsesmedlem.(suzanne Helsteen, Morten Iversen og Niels Larsen) K A/S har i skrivelse af 19. juli 1996 klaget over, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 5. juli 1996 (j.nr. 96-85.130) pålagde hvert medlem af selskabets ledelse en afgift på 4.200 kr. for for sen indsendelse af selskabets årsregnskab, jfr. årsregnskabslovens 62. Sagens omstændigheder: K A/S har regnskabsår fra 1. oktober - 30. september. Selskabets årsregnskab for 1994/95 skulle således have været modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest den 1. april 1996 for at være modtaget rettidigt, jfr. årsregnskabslovens 62, stk. 1. Da regnskabet ikke blev modtaget inden fristens udløb sendte styrelsen den 2. april et påkrav, jfr. lovens 62, stk. 6, til selskabets ledelse om at indsende regnskabet med den 17. april 1996 som seneste modtagedato. Den 15. april 1996 skrev statsautoriseret revisor A til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og orienterede om, at han samme dag var valgt til ny revisor i selskabet. Samtidigt oplyste han at have modtaget alt regnskabsmateriale til brug for udarbejdelse af årsregnskabet. Endvidere anmodede han Erhvervsog Selskabsstyrelsen om at undlade påkrav på grund af for sen indsendelse, således at han fik den fornødne arbejdsro til at færdiggøre regnskabet, men han ville bestræbe sig på at udarbejde regnskabet hurtigst muligt. Henvendelsen blev ikke besvaret. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen modtog herefter årsregnskabet den 3. juni 1996. Regnskabet var forsynet med påtegning om dets godkendelse på en ordinær generalforsamling den 15. april 1996. Den 5. juli 1996 traf styrelsen den påklagede afgørelse, der er adresseret til de enkelte medlemmer af selskabets ledelse. Afgørelsen lyder således: " Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har konstateret, at årsregnskabet ikke var modtaget i styrelsen senest 1 måned efter godkendelsen og har på den baggrund pålagt Dem en afgift på kr. 200,00 for overskridelse af denne frist. Da årsregnskabet ikke var modtaget i styrelsen inden udløbet af den i styrelsens brev af [2.]4.1996 meddelte frist til den 17. 4.1996, pålægges De en afgift for overskridelse af 6 måneders fristen. Afgiften er beregnet på basis af overskridelsens omfang, d.v.s. med perioden fra den 1.4.1996 til den 3.6.1996 og udgør kr. 4000,00, jf, årsregnskabslovens 62, stk. 6 og 7. Som ansvarligt medlem af selskabets ledelse pålægger Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Dem således en afgift på kr. 4200,00 som bedes indbetalt på vedhæftede girokort inden 2 uger fra dato. "
I klageskrivelsen og i supplerende skrivelser af 29. oktober, 18. november 1996 og 17. februar 1997 har klageren anført, at de særlige omstændigheder, der førte til, at regnskabet blev indsendt for sent, var, at selskabets hidtidige revisor medio april 1996 havde meddelt selskabet, at han alligevel ikke kunne påtage sig at udarbejde årsregnskabet. Dette skyldtes ifølge klager et uafklaret økonomisk mellemværende med revisoren grundet selskabets anstrengte økonomi. Selskabet havde derfor været nødsaget til at skifte revisor, men på grund af sygdom hos den nye revisors medarbejdere, blev udarbejdelsen yderligere forsinket. I en redegørelse for sagen af 1. oktober 1996, der er suppleret ved skrivelser af 7. november 1996 og 20. december 1996 har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastholdt afgørelsen og blandt andet udtalt: "Det er selskabsledelsens ansvar, at et selskabs årsregnskab modtages rettidigt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. årsregnskabslovens 62, stk. 5 og 6. Da dette ikke er sket er hvert medlem af ledelsen i ovennævnte selskab blevet pålagt en afgift på grund af for sen indsendelse af årsregnskab for 1994/95. Behandlingen af denne sag er sket i overensstemmelse med lovgivningen og fast administrativ praksis på området. På denne baggrund finder Erhvervs- og Selskabsstyrelsen at have foretaget en korrekt sagsbehandling. Årsregnskabet blev modtaget efter udløbet af indsendelsesfristen på 1 måned efter dagen for godkendelsen på generalforsamlingen og fristen på 6 måneder efter regnskabsårets afslutning, og efter udløbet af den i påkravsbrevet anførte frist. Som følge heraf blev hvert medlem af selskabets bestyrelse pålagt en afgift på kr. 4.200. Afgiftsopkrævninger blev sendt fra styrelsen den 5. juli 1996. Efter årsregnskabslovens 62, stk. 1, skal et selskabs årsregnskab indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, så det er modtaget i styrelsen senest 1 måned efter dagen for godkendelse på generalforsamlingen og senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning. Begge frister skal overholdes. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan ikke dispensere herfra. Årsregnskabsloven 62, stk. 5 og 6, indeholder bestemmelser om en særlig afgift, der pålægges de enkelte medlemmer af selskabets bestyrelse, direktion eller lignende ansvarligt organ, såfremt årsregnskabet er modtaget for sent i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Hvis årsregnskabet ikke er modtaget senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning, sender Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påkrav om indsendelse af årsregnskab m.v. til selskabets ledelse på selskabets adresse, jf. årsregnskabslovens 62, stk. 6. Påkravsskrivelsen fremsendes pr. anbefalet brev til selskabets ledelse på selskabets adresse. Selskaberne indrømmes samtidig en ganske kort frist til indsendelse af årsregnskaberne. Sker dette herefter ikke, vil afgiften blive udløst med virkning fra overskridelsen af årsregnskabslovens maksimale frist på seks måneder, jf. bemærkningerne til lovforslag L 223 (Folketinget 1994/95). " Om muligheden for at fritage for pålagt afgift på grund af særlige omstændigheder, jfr. lovens 62, stk. 7, har styrelsen blandt andet udtalt: "Det er selskabets ledelse, der har ansvar for, at selskabets bogføring og regnskabsforhold tilrettelægges således, at årsregnskabet m.v. kan udarbejdes og revideres så betids, at godkendelse af årsregnskabet og indsendelse til styrelsen kan ske i henhold til lovgivningens frister. Styrelsen skal i denne forbindelse bemærke, at selskabet først har skiftet revisor den 15. april 1996, dvs. efter at indsendelsesfristen på 6 måneder er udløbet. Forhold, som ikke i sig selv kan begrunde, at et ledelsesmedlem fritages for at betale afgiften, er f.eks. at årsregnskabet forsinkes ved fremsendelse med posten, at et bestyrelsesmedlem ikke har deltaget i bestyrelsesmøderne på grund af udenlandsrejser eller, at revisor ikke har kunne nå at revidere regnskabet, jf. bemærkningerne til lovforslag L 83 (Folketinget 1993/94). Der er således efter styrelsens opfattelse ikke anført sådanne særlige omstændigheder, som kan begrunde en fritagelse for betaling af de pålagte afgifter. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag L 83 (Folketinget 1993/94): "Et eller flere medlemmer af det ansvarlige organ kan på forskellig vis have søgt at fremme indsendelsen af årsregnskabet m.v. Det foreslås derfor i 62, stk. 5, at det enkelte medlem har mulighed for at blive fritaget for betaling af afgiften i særlige tilfælde. Disse særlige tilfælde foreligger kun, hvor medlemmet overfor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan godtgøre, at vedkommende har søgt at fremme indsendelsen, og at forsinkelsen derfor ikke kan lægges den pågældende til last.". Ved senere lovændringer er der ikke ændret på muligheden for fritagelse for betaling af afgift.
"Det vil endvidere efter forslaget fortsat være således, at muligheden for at undtage for betaling af afgift alene kan anvendes i undtagelsestilfælde, hvor der foreligger en ganske særlig begrundelse", jf. bemærkningerne til lovforslag L 223 (Folketinget (1994/95). Ingen medlemmer af selskabets bestyrelse har overfor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen godtgjort, at de har søgt at fremme indsendelsen af årsregnskabet. Årsager som beror på selskabernes egne forhold så som selskabernes anstrengte økonomi, herunder et uafklaret økonomisk mellemværende med selskabernes tidligere revisor, kan ikke efter styrelsens opfattelse henføres til en ganske særlig omstændighed. Da revisors brev af 15. april 1996 om at undlade at fremsende påkrav har "krydset" styrelsens påkravsbreve af 2. april 1996 til selskabernes ledelser, har styrelsen ikke fundet anledning til at give revisor særskilt svar. Opmærksomheden henledes i denne forbindelse på årsregnskabslovens 62, stk. 6, hvorefter manglende overholdelse af påkravsfristen medfører afgift, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, jf. stk. 7. Det er som nævnt ovenfor styrelsens opfattelser, at der ikke foreligger sådanne. Under henvisning til vedlagte breve og anmeldelser, hvoraf det fremgår, at B er fratrådt som bestyrelsesmedlem i selskaberne med virkning fra den 30. september 1994, har styrelsen overvejet at fritage B for betaling af de pålagte afgifter. Det fremgår imidlertid af årsregnskaberne for 1993/94, at disse bl.a. er underskrevet af B, der således ikke kan være fratrådt pr. 30. september 1994." Som nævnt ovenfor var det modtagne regnskabs forside forsynet med påtegning om dets godkendelse på en ordinær generalforsamling den 15. april 1996. Herudover fremgår det af regnskabet, at Revisionspåtegningen er dateret den 23. maj og ledelsens påtegning den 26. maj 1996. Foranlediget af en telefonisk henvendelse fra ankenævnets sekretariat den 13. december 1996 har klager oplyst, at regnskabet blev godkendt på en ordinær generalforsamling den 26. maj 1996, og at det er en fejl, når det af regnskabets forside fremgår, at det skulle være godkendt den 15. april. Dette meddelte nævnets sekretariat herefter til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I den supplerende udtalelse af 20. december 1996 har styrelsen blandt andet udtalt: " Styrelsen skal bemærke, at selskabernes årsregnskaber for 1994/95 ikke af styrelsen har været udtaget til stikprøvevis undersøgelse eller kontrol. I forbindelse med behandlingen af afgiftssagerne har styrelsen derfor ikke taget stilling til eller udtalt sig om, hvorvidt årsregnskaberne fuldt ud opfylder lovgivningens krav. Styrelsen har således heller ikke taget stilling til spørgsmålet om tidspunktet for årsregnskabernes godkendelse set i forhold til datoen for ledelsens underskrift af årsregnskaberne og datoen for revisors påtegninger. Styrelsen har noteret sig meddelelsen fra
ankenævnets sekretariat af 13. december 1996 og skal i den anledning yderligere bemærke, at i tilknytning til dirigentens underskrift på årsregnskabernes forside er datoen for den ordinære generalforsamling anført med håndskrift. Herudover har styrelsen noteret sig, at revisionspåtegningen på årsregnskabet for 1994/95 for K A/S - navnlig påtegningens første afsnit under forbehold - stiller spørgsmålstegn ved revisionens omfang. Vedlagt følger til orientering kopi af selskabernes årsregnskaber for 1994/95 og 1993/94 samt kopi af de modtagne anmeldelser og kopi af den korrespondance der har været med B. På baggrund af de fremkomne oplysninger i sagen skal styrelsen anmode Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn om ex officio, da sagen er under behandling der, i sine overvejelser at medtage, om der efter nævnets opfattelse foreligger sådanne overtrædelser af lovgivningen, at der er grundlag for at anmode om en politimæssig efterforskning eller grundlag for at overveje en indbringelse af statsautoriseret revisor A for Disciplinærnævnet for Statsautoriserede Revisorer." Ankenævnet udtaler: Det tiltrædes at det er selskabets ledelse der efter årsregnskabsloven har ansvaret for, at selskabets bogføring og regnskabsforhold tilrettelægges således, at årsregnskabet er udarbejdet og revideret så betids, at godkendelse af årsregnskabet og indsendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan ske og sker indenfor de i årsregnskabslovens 62 angivne frister. Det fremgår af årsregnskabslovens 62, stk. 1, at ikke alene revideret årsregnskab og årsberetning, men også oplysning om, hvornår årsregnskabet er godkendt af generalforsamlingen, skal være indsendt inden 4 ugers fristen. Afgifterne efter 62 hviler således også i denne relation på formelle kriterier og ikke på en realitetskontrol af regnskabet. Der er herefter ikke grundlag for at tilsidesætte afgiftspålægget på 200,- kr. beregnet efter den på regnskabet opgivne godkendelsesdato. Ankenævnet finder endvidere ikke, at klageren efterfølgende vedrørende godkendelsestidspunktet har dokumenteret sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde, at der fritages for betaling af den allerede pålagte afgift efter 62, stk. 5. Det findes endvidere ikke efter sagens oplysninger godtgjort, at regnskabet har været Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i hænde på et tidligere tidspunkt end angivet af styrelsen til den 3. juni 1996. Endelig er ankenævnet enig med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i, at en ansøgning til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fra selskabets revisor om forlængelse af en frist, der ikke er imødekommet, ikke i sig selv kan begrunde at selskabets ledelse fritages for ansvar, ligesom det forhold, at den for sene indsendelse af regnskabet oplyses at skyldes økonomiske forhold, heller ikke er udtryk for sådanne særlige omstændigheder efter lovens 62, stk. 7, der kan begrunde, at ledelsens medlemmer fritages for at betale de lovbestemte afgifter. For så vidt angår B bør det dog efter det oplyste lægges til grund at han ikke har haft nogen mulighed for at påvirke grundlaget for regnskabsudarbejdelsen og indsendelsen af regnskab for
1994/95, og således ikke har noget medansvar for at regnskabet er for sent indsendt. Derfor bør han fritages for betaling af afgiften på kr. 4.200,-. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afsluttende bemærkning i styrelsens skrivelse af 20. december 1996 til Erhvervsankenævnet giver nævnet anledning til at udtale, at det påhviler styrelsen efter lovgivningen at drage eventuelle konsekvenser af mangelfuld regnskabsaflæggelse eller mulige mangler ved udført revision - idet ankenævnet alene er rekursmyndighed i forhold til styrelsens afgørelser. Den pågældende bemærkning burde således ikke have været fremsat overfor ankenævnet, men må efter sit indhold give styrelsen anledning til at foretage nødvendige undersøgelser.