HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 6. november 2015 Sag 144/2014 (2. afdeling) A A/S (advokat Thomas Bang) mod B (advokat K.L. Németh) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Roskilde den 13. januar 2012 og af Østre Landsrets 1. afdeling den 27. januar 2014. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Søgaard, Jytte Scharling, Jon Stokholm, Lars Hjortnæs og Jens Kruse Mikkelsen. Påstande Appellanten, A A/S, har anket landsrettens dom for så vidt angår justifikationssagen (sag B- 697-12) og har gentaget sine påstande: 1) Det af Roskilde Fogedret den 8. april 2009 nedlagte forbud kendes lovligt gjort og forfulgt. 2) Den af Roskilde Fogedret den 23. november 2009 foretagne beslaglæggelse opretholdes. 3) Indstævnte, B, skal betale A 3.000.000 kr. med procesrente af 1.000.000 kr. fra den 20. april 2009 og af 2.000.000 kr. fra den 22. november 2010. B har påstået stadfæstelse.
- 2 - Anbringender A har navnlig anført, at Bs handlinger med at tage kopi af hele virksomhedens dokumentation forud for sin opsigelse og tage den med hjem for derefter at overføre den til sin private computer og desuden over en lang periode at videresende en lang række dokumenter til sin private mailadresse blev foretaget uden As viden, og derfor har B under de givne omstændigheder på utilbørlig måde skaffet sig rådighed over As erhvervshemmeligheder, jf. markedsføringslovens 19, stk. 1. Ved at skaffe sig rådighed over virksomhedens erhvervshemmeligheder og ved i samarbejde med H og med K fra X-firma A/S at have forberedt og påbegyndt konkurrerende virksomhed, mens B stadig var ansat hos A, overtrådte B også markedsføringslovens 1. På den baggrund måtte A da X-firma den 9. februar 2009 meddelte, at virksomheden var blevet forhandler for As konkurrent, CEAMSA, og havde ansat den tidligere sælger hos As tyske forhandler, H, som ny medarbejder indse, at der forelå en reel risiko for, at B og X- firma ville benytte As forretningshemmeligheder uretmæssigt, når de skulle opbygge en virksomhed, som var identisk med A. Betingelserne for at nedlægge forbud var derfor opfyldt, og forbuddet er nedlagt med rette. B havde ikke tilbageleveret alle de mapper, han havde overført til cd-rom, og han havde desuden overført en række erhvervshemmeligheder ved at sende en række dokumenter fra sin arbejdsmail hos A til sin private mail. Disse erhvervshemmeligheder var ikke blevet tilbageleveret, og de er kun kommet til veje i kraft af beslaglæggelsen. Ved beslaglæggelsen er endvidere fremkommet en række mails, der dokumenterer overtrædelse af forbuddet. Det var derfor berettiget, at fogedretten foretog beslaglæggelse med henblik på at håndhæve forbuddet, jf. den dagældende bestemmelse i retsplejelovens 645, stk. 2. Ved overtrædelsen af markedsføringslovens 1 og 19 har B pådraget sig et erstatningsansvar, jf. lovens 20, stk. 2. As tab er opstået som følge af markedsforstyrrelse og konkurrencehandlinger. Der må ved udmålingen af erstatningen lægges vægt på, at As indtjening faldt betragteligt i de to første år efter, at B havde startet konkurrerende virksomhed med H og K, og at A særligt mistede omsætning i de tysktalende lande hvor H tidligere solgte As produkter for virksomhedens tyske forhandler (Z-firma GmbH & Co. KG) idet disse kunder indtil februar 2009 udgjorde ca. 50 % af As omsætning.
- 3 - B har navnlig anført, at As recepter på fødevaretilsætningsstoffer i form af carrageenan- og alginatblandinger ikke kan betegnes som erhvervshemmeligheder, idet det må lægges til grund, at enhver med blot beskeden indsigt i branchen vil kunne analysere de omhandlede produkter. A har selv i vidt omfang praktiseret at analysere konkurrenternes produkter, udarbejdet recepter og er derefter gået efter konkurrenternes kunder. Fogedretten burde derfor slet ikke have nedlagt forbuddet. Må As recepter anses for erhvervshemmeligheder, var der ikke grundlag for at give fogedforbuddet den indholdsmæssige og tidsmæssige vide udstrækning, som det fik. Som forbuddet blev formuleret, blev han helt afskåret fra at udøve sit erhverv. Han har hverken forud for eller efter fogedforbuddet benyttet eller videregivet oplysninger om As recepter, kundeoplysninger, statistikker eller lignende fra A til virksomhedens konkurrenter. I det omfang hans kopiering af oplysningerne kan kritiseres, kan det således lægges til grund, at han ikke har misbrugt oplysningerne. Ophæves fogedforbuddet, følger det heraf, at det ulovligt nedlagte forbud ikke kan følges op af en bevissikring/beslaglæggelse. Hertil kommer, at den måde beslaglæggelsen blev gennemført på, er stridende mod fundamentale retsprincipper og utvivlsomt har ført til, at A er kommet i besiddelse af oplysninger om konkurrenters forhold, som A ikke lovligt ville kunne have skaffet sig. For så vidt angår den nedlagte erstatningspåstand foreligger der hverken ansvarsgrundlag, årsagssammenhæng eller dokumentation for tabet, uanset hvordan Højesteret vurderer de øvrige spørgsmål i sagen. Højesterets begrundelse og resultat Sagen angår, om det var berettiget, at A A/S den 3. april 2009 fik nedlagt fogedforbud, hvorefter B i 3 år regnet fra fratrædelsen den 18. november 2008 ikke måtte deltage i indkøb og afsætning af carrageenan- og alginatblandinger, og om en efterfølgende beslaglæggelse til håndhævelse af forbuddet var berettiget. A har endvidere krævet erstatning fra B. B opsagde den 24. juli 2008 efter ca. 10 års ansættelse som international salgschef og senere salgsdirektør sin stilling hos A til fratrædelse med udgangen af august 2008. Den 26. august 2008 aftalte parterne, at B skulle udføre konsulentopgaver for A, foreløbig i tre måneder frem til udgangen af november 2008.
- 4 - Den 16. juli 2008, otte dage før sin opsigelse, overførte B uden virksomhedens viden og samtykke en stor mængde filer fra As it-system til cd-rom er, herunder oplysninger om recepter på As carrageenan- og alginatblandinger samt oplysninger om råvareleverandører, kunder, analyseresultater, økonomi og priskalkulationer. Der var tale om oplysninger, som han havde adgang til i kraft sin ansættelse. Højesteret finder, at B ved denne handling som han som nævnt foretog umiddelbart før sin opsigelse, og før han vidste, at han fortsat skulle udføre konsulentopgaver for virksomheden på utilbørlig måde har skaffet sig rådighed over As erhvervshemmeligheder i strid med markedsføringslovens 19, stk. 1. Det bemærkes herved, at det er ubestridt, at B via sin bærbare arbejds-pc havde adgang til samtlige oplysninger fra virksomhedens it-system, idet den bærbare pc blev opdateret, når den var tilsluttet dette via en dockingstation på Bs kontor. Højesteret finder herefter ikke anledning til at tage stilling til, om der tillige skete en overtrædelse af denne bestemmelse ved, at B fra foråret 2008 og indtil sin fratræden som konsulent videresendte en række mails fra sin arbejdsmail til sin private mailadresse. I tilknytning til, at B fratrådte sin stilling hos A, indledte han et samarbejde med K fra X- firma A/S og den tidligere sælger hos As tyske forhandler, Z-firma GmbH & Co. KG, H. Hverken K eller H havde været ansat hos A, og B var ikke bundet af en konkurrenceklausul. As virksomhed konkurrerede på et marked, hvor det efter forklaringerne var sædvanligt at efterligne konkurrenternes produkter. På denne baggrund finder Højesteret, at B ikke ved det nævnte samarbejde om at etablere konkurrerende virksomhed overtrådte markedsføringslovens 1. Højesteret finder, at det efter Bs kopiering til cd-rom af As erhvervshemmeligheder måtte anses for sandsynligt, at B ville benytte eller videregive disse erhvervshemmeligheder efter sin fratræden, og at der derfor som udgangspunkt var grundlag for at nedlægge et fogedforbud, jf. den dagældende bestemmelse i retsplejelovens 642. Det ændrer ikke herved, at B forud for fogedforbuddet havde tilbageleveret cd-rom erne, idet han kunne have kopieret materialet.
- 5 - Det nedlagte fogedforbud begrænsede sig imidlertid ikke til f.eks. at angå de carrageenan- og alginatblandinger, som A havde recepter på, eller til markedsføring over for As kunder, men forbød helt generelt B fortsat at beskæftige sig med carrageenan- og alginatblandinger, hvilket han havde gjort både før og under sin ansættelse hos A. Forbuddet indebar dermed reelt, at B blev afskåret fra at udøve konkurrerende virksomhed i forhold til A, selv om han ikke havde påtaget sig en konkurrenceklausul. I lyset af den konkurrencemæssige situation på markedet for disse tilsætningsstoffer, hvor det er sædvanligt, at konkurrenter analyserer og efterligner hinandens produkter inden for forholdsvis korte tidshorisonter, var også det generelle forbuds varighed på 3 år fra fratrædelsen vidtrækkende. Højesteret finder på den anførte baggrund, at det nedlagte forbud indholds- og tidsmæssigt gik videre, end det var nødvendigt for at varetage As rimelige interesse i at beskytte sine erhvervshemmeligheder. Højesteret tiltræder herefter, at forbuddet er ophævet som ikke lovligt foretaget. Højesteret tiltræder endvidere, at beslaglæggelsen foretaget ved fogedforretning af 23. november 2009 allerede som følge heraf ikke er lovligt foretaget. Højesteret finder, at der ikke er godtgjort nogen årsagsforbindelse mellem handlinger fra B og et eventuelt tab for A. B er derfor ikke erstatningsansvarlig over for A. Højesteret stadfæster herefter dommen. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal A A/S betale 150.000 kr. til B. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens 8 a.