Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I Jesu Kristi navn amen! Den franske forfatter Antoine De Saint-Exupéry har skrevet en forunderlig historie om en lille prins med stjernegult hår, som bor på en lillebitte planet et eller andet sted i verdensrummet. Planeten er så lille, at drengen kan nå at se solen gå ned toogfyrre gange om dagen, hvis han blot flytter sin stol nogle få skridt ad gangen. På den lille planet er der akkurat plads til tre vulkaner to aktive og én udslukt. Prinsen fejer dem hver morgen også den udslukte for at undgå, at de går i udbrud og udsletter hans planet. På samme måde befrier han hver dag sin planet for nyspirede Baobabtræer, der hvis de får lov til at Bente Bisgaard Thomsen 1
vokse vildt, vil sprænge planeten i stumper og stykker med deres rødder. En dag spirer en rose frem på planeten, og også den nyder godt af den lille drengs store omsorg. Han vander den og beskytter den mod vinden med en læskærm, og om natten putter han en fin glasklokke over den, så den ikke skal fryse og blive forkølet. Den lille prins gør alt, hvad rosen ber ham om i håb om at kunne forstå den og blive dens ven, men det vil ikke rigtig lykkes, synes han. Det er som om han og rosen taler forskellige sprog. En dag rejser den lille prins ud i verden i håb om at finde svar på sine mange spørgsmål. Han kommer også til jorden. Og her møder han en ræv. Ræven spørger, om han ikke godt vil gøre den tam. Det udtryk kender drengen ikke, men ræven forklarer, at det betyder at knytte bånd og at det er noget, mennesker i al for høj grad har glemt. Endnu, siger ræven, betyder du ikke andet for mig end en lille dreng, mage til hundrede tusinde andre små drenge. Jeg har ikke brug for dig, og du har heller ikke brug for mig. For dig er jeg bare en ræv, mage til hundrede tusinde andre ræve. Men hvis du gør mig tam, så vil vi få brug for hinanden. Så bliver du den eneste i verden for mig, og jeg bliver den eneste i verden for dig. Bente Bisgaard Thomsen 2
Og mens ræven således forklarer, begynder den lille prins så småt at forstå, hvad det er for et bånd, der er mellem ham og rosen hjemme på hans planet. Vil du ikke godt gøre mig tam, spørger ræven så igen, men drengen undskylder sig: Jeg ville gerne, men jeg har ikke megen tid. Jeg skal have fundet venner, og der er så meget, jeg skal lære at kende, siger han. Man lærer kun det at kende, som man gør tamt, siger ræven. Menneskene har ikke mere tid til at lære noget at kende. De køber alting færdigt hos de handlende. Men der findes ingen butikker, hvor man handler med venner. Hvis du ønsker en ven, så gør mig tam. Og så gør den lille prins ræven tam. Men han forstår alligevel ikke helt, hvorfor ræven synes det er en god ide, for han skal jo videre på sin rejse, og så vil ræven savne ham. Ja, naturligvis, siger ræven. Jamen, så har du ikke fået noget ud af det! Jo, det har jeg, siger ræven. Dit hår har farve som guld ligesom kornet. Når jeg ser kornet, vil jeg tænke på dig, og jeg vil elske lyden af vinden, der stryger gennem kornet. Så siger de farvel til hinanden, og ræven fortæller den lille prins en hemmelighed: Bente Bisgaard Thomsen 3
Kun med hjertet ser kan man se rigtigt. Det væsentlige er usynligt for øjet. Og så tilføjer den: Det er den tid, du har spildt på din rose, der gør den så betydningsfuld! Menneskene har glemt den sandhed, men du må ikke glemme den. Du har for evigt ansvaret for det, du har gjort tamt. Det, du har gjort tamt, er med andre ord det, du elsker. Det du har taget ansvar for. Det er det, dagens evangelietekst handler om. Her viser Jesus sig som den Gud, der tager sit ansvar på sig. Søn, dine synder tilgives dig, siger han til den lamme på båren. Det var der nogle skriftkloge, som ikke brød sig om. De tænkte i deres hjerte, at det Jesus gjorde og sagde var blasfemi, fordi det kun er Gud, der kan tilgive synder. I og for sig var det jo rigtig nok, hvad deres hjerter fortalte dem. Kun med hjertet, kan man se rigtigt, siger ræven til den lille prins. Og de skriftkloge vidste i deres hjerte, at Gud kan alt, herunder tilgive synder og gøre syge mennesker raske. De kunne blot ikke forene, hvad de vidste og hvad de så! De kunne ikke se Gud i Jesus! Kærlighed gør blind, siger man. Men er det nu også rigtigt? Under en af sine mange rejser rundt i landet, kom Jesus Bente Bisgaard Thomsen 4
en gang til byen Jeriko. Blandt tiggerne i byen var der en blind mand, der hed Bartimæus. Som så mange havde han hørt om de fantastiske ting, der skete overalt, hvor Jesus kom frem, og nu da han var på vej ind i byen, hvor han selv boede, rejste han sig op i byporten, hvor han sad og råbte: Jesus, Guds søn! Forbarm dig! Og han råbte så højt, at Jesus stoppede op. Bartimæus råbte en gang til, og Jesus gik over til ham og spurgte: Hvad er det du vil have mig til? -Gør mig seende, bad Bartimæus. Og Jesus opfyldte hans bøn. Den blinde tigger Bartimæus, blev seende. I denne lille historie, gør kærligheden altså ikke blind. Tværtimod. Guds kærlighed giver den blinde Bartimæus synet tilbage. Guds kærlighed sætter ham fri. Og det er måske i virkeligheden det kærlighed gør i vores liv. Gør os seende og sætter os fri. Ligesom Jesus med sin kærlighed kunne åbne den blindes øjne og give den lamme førligheden tilbage, sådan kan kærligheden åbne vore hjerter for hinanden. Kærligheden åbner vore øjne for hinanden. Får os til at blive fyldt af storsind og tilgivelse, så vi nok ser pletterne og fejlene og manglerne, men uden at de går os på. Kærlighed gør seende Bente Bisgaard Thomsen 5
Så vi magter at rumme hinanden og kan se gennem alt det, et menneske kan stille op i forsvar, alt det vi hver især kan prøve at skjule os bag. Kærlighed gør seende Så vi kan finde det fine og sårbare, det stærke og livgivende, som gemmer sig inderst inde. Det er den kærlighed Paulus kaldte fuldkommenhedens bånd. Den kærlighed, der bærer over med og bærer sammen med. Lad mig slutte, som jeg begyndte, med den lille prins og rævens visdom: gud har gjort os tamme. Gud har spildt sin tid på os og knyttet et evigt bånd. Det indebærer savn og længsel, men også glæde og taknemmelighed over den kærlighed, som er båndets iboende kraft. Når vi ser skabelsens under, når vi ser sol, måne og stjerner. Når vi ser landskaber, have og søer, når vi ser dyr, fugle og fisk og regnbuen på himlen, så føler vi os elskede og udvalgte. Så husker vi løftet: Se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende! Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Bente Bisgaard Thomsen 6
Lad os bede: (Lissner, s. 212) Jesus Kristus, du Menneskesøn fra det høje! Vi takker dig, fordi du kalder os til at følge dig og se større ting, end vi havde turdet drømme om. Du bragte os Guds rige nær, og over dig var Guds himmel åben. Du talte til os, og vi mærkede Guds kraft i vor skrøbelighed. Du helbredte vore syge, og vi så, at Gud er kærlighed. Du tilgav syndere, og vi så, at du er Guds søn. Herre, du har gjort alle ting vel! Bliv hos med din ånd, så vi vidner om, hvad vi har set: at du er himlens og jordens Herre, og at i dig skal alle slægter velsignes! Amen! Bente Bisgaard Thomsen 7